Diakoni som faglighed, arbejde

Filosofi og ledelse i et diakonalt
perspektiv
Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7
3 dele til diakoni på arbejdspladsen
I dag præsenteres 3 dele, som sættes i relation til jeres
arbejdsplads
1. Diakoniens faglighed - hvor det menneskelige er i
centrum
2. Vedkendelse som diakonal attityde - at vokse i det indre
menneske
3. Talehandling – en måde at kommunikere med
meningsaspektet i centrum
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Hvad er diakonal faglighed?
Der anvendes forskellige udtryk
(Uddrag fra bogen ”Diakonen – kall og profesjon” 2010)
•
•
•
•
•
•
..
..
..
..
..
..
en diakonal måde (side 32)
diakonal identitet (side 32)
forankre diakoniens værdier (side 32)
diakonkompetence (side 13)
diakonal professionalitet (side 108)
diakonal holdnings og handlingskompetence
www.diakoni.dk
(side 247)
Conny Hjelm©
©
Kravet er en tværfaglig faglighed
Den skal kunne anvendes indenfor både den
• Karitative diakoni (omsorg)
• Kateketiske diakoni (undervsining)
• Profetiske diakoni (protesterende)
I en anden udgave (Olav Helge Angell og Anne Schanke Selbekk
2005; Diakonen – kall og profesjon side 16)
•
•
•
•
•
Den
Den
Den
Den
Den
omsorgsorienterede profil
samarbejdsorienterede profil
kirkelige profil
politiske og nødhjælpsorienterede profil
institutionsorienterede profil
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Diakonal faglighed og kompetence er
ikke fast defineret
• En udvikling af personlig og professionel kompetence
ligger derfor i en søgende diakoni (Arild Notland 2009;)
• Vi har vilje til at tænde håb og mod til at handle og er
derfor afhængige af at udføre et personligt arbejde, hvor
den enkelte at os udvikler vor lydhørhed for diakoniens
polyfoniske udtryk (Kari Karsrud Korslien og Arild Notland
2010)
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Definition af diakoniens faglighed
”Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens
handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte
en ubetinget menneskelighed”
Diakoniens faglighed og kompetence – en model
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Definition af diakoniens faglighed
”Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens
handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte
en ubetinget menneskelighed*”
Diakoniens faglighed og kompetence – en model
*Vi står i spændingen
mellem…..
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Diakoni som faglighed i en
værdineutral sammenhæng
Definition af diakoniens faglighed:
Diakonien hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har (alene) til opgave at
bekræfte en ubetinget menneskelighed
Conny Hjelm 2007
Diakoniens udgangspunkt
3
2
Mennesker kan elske
1
Guds kærlighedshandlinger
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
KRISTENDOM
Menneskers næstekærlighedshandlinger
Conny Hjelm©
©
Udgangspunkt for den ansattes forhold til
kristendom
Værdineutral
Kultur
Tro
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Den ansattes udgangspunkt i mødet
PROFESSIONEL
– rolle
PERSONLIG
– personlighed
PRIVAT
– privathed
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
PERSONLIG
Menneskers
næstekærlighedshandlinger
3
PROFESSIONEL
Mennesker kan elske
PRIVAT
Guds kærlighedshandlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
2
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoniens udgangspunkt
og den ansattes udgangspunkt
Conny Hjelm©
©
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
PERSONLIG
Menneskers
næstekærlighedshandlinger
3
PROFESSIONEL
Mennesker kan elske
PRIVAT
Guds kærlighedshandlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
Gud er kærlighed
2
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoniens udgangspunkt
og den ansattes udgangspunkt
K R I S T E N DOM
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Diakoni og faglighed
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
PERSONLIG
Menneskers næstekærlige
handlinger
3
PROFESSIONEL
Mennesker kan elske
PRIVAT
Guds kærlige handlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
2
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoni som
Dia
faglighed, arbejde
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Diakoni og faglighed
Diakoni som
Dia
faglighed, arbejde
PROFESSIONEL
3
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
Menneskers næstekærlige
handlinger
PERSONLIG
Mennesker kan elske
2
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
PRIVAT
Guds kærlige handlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoni som
identitet, livsstil
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Diakoni og faglighed
Diakoni som
Dia
faglighed, arbejde
PROFESSIONEL
3
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
Menneskers næstekærlige
handlinger
PERSONLIG
Mennesker kan elske
2
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
PRIVAT
Guds kærlige handlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoni som
identitet, livsstil
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
Grad af ”amore”
Conny Hjelm©
©
Diakoni og faglighed
Diakoni som
Dia
faglighed, arbejde
PROFESSIONEL
3
Rolle
VÆRDINEUTRAL
diakonal handling
Menneskers næstekærlige
handlinger
Mennesker kan elske
Personlighed
KULTUR –
kristen kultur
PRIVAT
Guds kærlige handlinger
Privathed
TRO – privat
kristen tro
2
PERSONLIG
1
Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget
Diakoni som
identitet, livsstil
Gud er kærlighed
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Definition af diakoniens faglighed
”Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens
handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte
en ubetinget menneskelighed”
Diakoniens faglighed og kompetence – en model
***
For at møde og bekræfte menneskelighed, må man selv
kende menneskelighed.
Paulus bruger udtrykker :”—at vokse i det indre menneske”.
Paulus brev til Efeserne kap 3 vers 14-21
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Menneskelighed: anerkendelse eller
vedkendelse
”Hvis det er godt at blive anerkendt, så er det bedre at blive
budt velkommen”, siger Hannah Arendt*
*tysk-jødisk filosof
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Anerkendelse
• Appreciative Inquiry - som værktøj og perspektiv
– Den anerkendende tilgang
– Den påskønnende metode
– Den værdsættende samtale
Kært barn har mange navne…..
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Anerkendelse
Anerkendelse er anerkendelse af hinanden, som dem vi er
Gensidighed og ligeværdighed
Anerkendelse beror på identitet
Identiteten (hvem jeg er) er instansen for handlinger (hvad
jeg gør)
I mødet bliver anerkendelse således at to faste identiteter
står faste over for hinanden
Imidlertid kan faste identiteter ikke mødes, for i bestræbelsen på at vide hvem de selv er, bliver de hos sig selv
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Mødet og anerkendelse
Imidlertid kan faste identiteter ikke mødes, for i
bestræbelsen på at vide hvem de selv er, bliver de hos sig
selv
Det ender med at de andre ikke bare er forskellige fra mig,
men også fremmede for mig.
Forståelse kommer ikke i stand ved at to, der handler efter
hvem de mener at være, står over for hinanden og
udveksler synspunkter
Med vores stærke identitet gør vi de andre til fremmede og
vi gør os fremmede for de andre
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Vedkendelse
Vedrører menneskelivets vilkår
Man vedkender sig også noget andet end sig selv
Mens anerkendelse beror på identitet, beror vedkendelse
sig på at man sætter sin identitet på spil (identiteten er
bevægelig)
Man vedkender sig en vis usikkerhed (i at vide, hvem
man selv er) og en skrøbelighed (ift fx sine synspunkter)
Man vedkender sig hinanden, når man samtidig
vedkender sig, at vi ikke af os selv helt kan vide, hvem vi
er
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Mødet og vedkendelse
Vi bliver dem, vi er i mødet med noget/nogle andre end
os selv
Denne bevægelighed er betingelsen for at mennesket kan
få et tilhørsforhold – et levende bevægeligt fællesskab af
mennesker
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gudelighed: anerkendelse eller
vedkendelse
Gud i GT som identitet (jeg er) = anerkendelse
Kristus i NT som bevægelig (jeg er livets brød)=
vedkendelse
I NT går Gud/Kristus ind i mødet med det, som er ikke er
ham: verden og mennesket, synden og døden
Derved vedkender han sig menneskelivets vilkår – vores
liv
Og dette for at vi skal vedkende os vore liv ved at
vedkende os ham
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Fællesskab og vedkendelse
Det er bedre at blive budt velkommen end at blive anerkendt
Beror på åbenhed
Sker uden at man har fortjent det
Man må finde sig i at blive modtaget og måske kritiseret
(ikke omklamret at venlighed og ros)
(Den dybere grund til at værge sig ved at blive anerkendt for
sin identitet er at den, der vurderes, mister sin værdighed,
når han eller hun bliver gjort til genstand for vurdering)
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Fællesskaber
Vedkendelse
Anerkendelse
• Defineres i kraft af identitet
• Knytter an til hvem vi er
• Definerer sig i forhold til
andre, som ikke er med i
fællesskabet
• Afgrænsende
• Gøre sig fortjent til at være
med i dette fællesskab
• Bydes velkommen uden
fortjeneste*
• Den der bydes velkommen
kendes ved den, der
kommer og omvendt
• Fællesskabet dannes af et
fælles ”tredje”, som
overskrider de grænser som
identiteterne sætter
• Villighed til at løbe risiko: at
lade vort liv bero på hvad vi
ikke har gjort os fortjent til
* dåb, nadver i kirken
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Fællesskaber
Anerkendelse
• Bundet til identiteten,
som kilde til livets
berigelse
Vedkendelse
• Knyttes til det fælles
skrøbelige liv, der
beriges af noget andet
end identiteten
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Anerkendelse og vedkendelse
” Jeg siger ikke, at vi ikke skal have identitet – vi skal bare
have mindre af den.
Jeg siger ikke, at vi ikke skal anerkende hinanden – alt
skal bare ikke bero på det.
Jeg siger ikke, at vi ikke skal vide, hvem vi er – vi skal
bare være klar over, at denne viden kan forhindre
fællesskabet og svække åndens kraft.”
Niels Grønkjær, præst i Vartov
Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær,
Præsteforeningens blad 2012/42, side 905-909
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 144.
Vedkendelse i arbejdstøjet – at skabe
virkeligheden/livet
TALEHANDLING (CCM) et diakonalt værktøj i
implementering af vedkendelse?
”En talehandling er ikke bare en replik eller et udsagn, men
en sekvens af flere replikker, der udveksles mellem
mindst to personer. Den, der udfører talehandlingen kan
ikke alene afgøre dens betydning.
En talehandling former den sociale virkelighed. Et ord eller
udsagn har ikke en betydning i sig selv, men afhænger
både af det, der gik forud, og det, der følger efter. Det er
kontekstafhængig.”
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 132-133
Vedkendelse i arbejdstøjet –at skabe
virkeligheden/livet
Ludwig Wittgenstein (1889-1951) : Ordene får deres
betydning fra brugen af dem ikke gennem faste
definitioner. Socialkonstruktionismens fader
2 pointer:
a/ Når mennesker taler om fortiden er de ikke i gang med
en dækkende korrekt beskrivelse af tidligere
begivenheder. De er i gang med en fortælling, der fører
frem til en indsigt i, hvordan det er muligt at komme
videre. Og således opstår forståelse.
b/ Når sproget ikke opfattes som et redskab til at beskrive
virkeligheden, men som en sproglig aktivitet, der former
samspillet mellem mennesker, må al forandring og
udvikling begynde i sproget
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 134-135
Vedkendelse i arbejdstøjet – at skabe
virkeligheden/livet
John Langshaw Austin (1911-1960): Stor betydning for
udviklingen af socialkonstruktionismen. Anså sprog som
handling og var optaget af sprogets sociale funktion.
Pointe:
Sproget har en udførende (performativ) kraft, da det bruges
til at skabe den virkelighed, der italesættes, frem for at
beskrive eller afspejle virkeligheden.
Eksempel: Når ordet døber udtales, bliver noget virkeligt.
Barnet eller skibet får et navn.
Et performativ må vurderes ud fra andet end sand/falsk, ud fra om det er vellykket eller ej.
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 139-143.
Vedkendelse i arbejdstøjet – at skabe
virkeligheden/livet
Barnett Pearce: CMM teorien (Coordinated Management of
Meaning). Teori om hvorledes man kan forstå
kompleksiteten i hverdagens mikrosociale processer; taler
om koordinering af handlinger og betydninger/mening.
Pointer:
a/ Alle samtaler har et efterliv. Det centrale er ikke hvad vi
beskriver i samtalen, men hvad vi har gang i.
b/ - tilskuerviden (positivisme, kommer til udtryk i viden, er)
- deltagerviden (socialkonstruktionisme, kommer til udtryk i
kloge handlinger, kan eller bør)
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 145.
Vedkendelse i arbejdstøjet – at skabe
virkeligheden/livet
Gregory Bateson (Steps to an Ekology Mind 1972):
Introducerer begrebet kontekstmarkøer, der betyder en
informationskilde i en situation som kan bruges af
aktørerne til at skabe mening.
- Fx tid, sted, relation
- Hvorledes kan vedkendelse fungere som en
kontekstmarkør?
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 150,
Opsamling:
TALEHANDLING
er den mindste meningsbærende enhed i kommunikation,
og den består af mindst tre replikker eller udsagn
EPISODER
er den næstmindste meningsbærende enhed i den
interpersonelle kommunikation og består i en sekvens af
talehandlinger. Kun de talehandlinger, der opleves som
relevante og hænger sammen som en historie, inddrages
i episoden. En episode belyser hvorledes mennesker
skaber orden i en løbende strøm af begivenheder.
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 151.
Pearce: Hierakiske kontekstniveauer
Den
kontekstuelle
kraft
KULTUR
ORGANISATIONS KULTUR
RELATIONER
Identiteter/selver
EPISODE
Talehandling
Den
Implikative kraft
(antydningen af,
hvad vi har gang i)
Et virvar af isolerede udsagn og handlinger
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i
organisationer, fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder side 149.
Ramme for fortolkning af episoden
Punktering (begyndelse og slutning)
En aktiv handling, der har meget stor betydning for
meningstilskrivelsen, udformning af historien og placering af fx
skyld og ansvar. Punktering og moral hænger sammen.
Plotdannelse (den røde tråd)
Er både med til at forme den sociale verden aktørerne indgår i og
med til at skabe moralske budskaber. Enhver historie har en
morale.
Kontekstualisering (episoden sættes ind i et hierarki af kontekster)
Kommunikationen foregår på forskellige abstraktionsniveauer, hvor
et højere niveau påvirker betydningen af et lavere.
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©
Vedkendelse som diakonal attityde og
talehandling
1. Hvorledes kan du på din arbejdsplads bruge vedkendelse
som diakonal attityde?
2. Hvilke talehandlinger (min tre sætninger) kan være med
til at fremme vedkendelse som ’duften i dit bageri’?
3. Og hvad gør vi ved den ensomhed, der automatisk
følger med vedkendelse?
4. Og er ensomheden ift vedkendelse større i
ledelsesrollen?
www.diakoni.dk
Conny Hjelm©
©