1. No category

Adresseliste over medlemmer af diakonkonventudvalget i Viborg Stift
Formand:
Benny Finderup
Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg
Tlf: 86 62 90 44 - mobil: 51 34 47 11
email: [email protected]
Øvrige medlemmer :
Jubilæumsskrift
10 år 2000—2010
Viborg Stifts Diakonkonvent
Anitta Thise
Borgvej 6 Asp 7600 Struer
Tlf: 97 40 23 90
email: [email protected]
Næstformand:
Karen Ramskov Sørensen
Hedevænget 60, 8800 Viborg
Tlf. 86 68 27 00 - mobil 20 16 27 32
email: [email protected]
Tove Bjørn Jessen
Kingosvej 1, 7400 Herning
Tlf. 40 35 65 53
email: [email protected]
Næstformand:
Birgit Bønlykke
Torupvej 86 Guldager 9620 Aalestrup
Tlf: 86 69 61 83
email: [email protected]
Else Bjerg
Høndrupvej 14, 8830 Tjele
Tlf. 86 65 12 10 - mobil 22 82 07 02
email: [email protected]
Sekretær/ Kasserer:
Birthe Fredsgaard
Harrestrupvej 4, 7500 Holstebro
Tlf: 97 41 01 72 - mobil: 30 11 48 11
email: [email protected]
Jubilæumsaften den 14 oktober 2010. kl. 19:00
”Sortebrødrehus” v/ Viborg Søndre Sogns kirke.
St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg
16
Her kommer Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp
Henrik Stubkjær
(forstander ved Århus Diakon Højskole, da vores foreningen startede i 2000)
Han vil tale over emnet:
”Folkekirkens nødhjælpsarbejde med international diakoni i verdens brændpunkter”
Diakonien som det ”fjerde ben” anno 2010
Biskop Karsten Nissen, Viborg.
side 4-5
Fremtid og håb -om diakoni i Viborg Stift, om stiftsudvalget for
diakoni, dets mål og visioner.
side 6-7
Stiftsdiakoni præst Søren Christensen, Hvam, Aalestrup.
Udsendt til Tanzania – som diakon.
Diakon, cand. teol. og medlem af Viborg Stifts diakoniudvalg.
Else Bjerg, Stoholm.
Vedrørende diakonuddannelsen, Diakonhøjskolen Århus
Forstander Jens Maibom Pedersen, Århus
Inspirationsaftner om diakoni i Holstebro/Aulum
og Struer/Lemvig kredse.
Diakon Birthe Fredsgaard, Holstebro.
side 8-9
side 10-11
side 12
Inspirationsaftner om diakoni i Viborg, Herning og Ikast kredse
Villy Hoffmann, Birgit Bønlykke, Benny Finderup, Viborg
side 13
Jubilæumsdagen
Jubilæumsaftenen
side 14
Tilmeldelse til jubilæumsaftenen
side 15
Kontaktpersoner i Viborg Stifts Diakonkonvent
Kørselsvejledning/kort
side 16
2
15
For medlemmer af Diakon Forbundene eller medlemmer af Folkekirkens Nødhjælp koster aftenen
kun 25 kr. for kaffen.
Tilmeldings frist den 7 oktober 2010.
Til formand Benny Finderup. 86 62 90 44 – mobil 51 34 47 11
email: [email protected]
eller Villy Hoffmann 86 62 29 26
email: [email protected]
side 3
Hele aftenen koster 50 kr. for kaffe og foredrag.
Diakonkredse 2000-2010
Villy Hoffmann, Birgit Bønlykke, Benny Finderup, Viborg
Repræsentant for:____________________________________________
side 2
Post nr.:_________ By:________________________________________
Indholdsfortegnelse
Adresse:_____________________________________________________
side 1
Navn:_______________________________________________________
Billede af Viborg Domkirke
Tilmeldelsesblanket. Til Jubilæums aftenen. Den 14 oktober 2010.
Sted:
Sortebrødrehus” v/ Viborg Søndre Sogns kirke.
St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg
Indholdsfortegnelse.
Jubilæumsdagen den 14. oktober 2010
kl. 15.30
Reception
”Sortebrødrehus”
Der afholdes reception fra kl. 15.30 til 17.00 i
”Sortebrødrehus” v/ Viborg Søndre Sogns kirke.
St. Sct. Mikkelsgade 12, 8800 Viborg
Jubilæumsaftenen den 14. oktober 2010
kl. 19.00
Vi håber ,at mange vil komme og fejre denne aften med os.
Hvem er os?: Det er diakoner i Viborg Stift, uanset hvilken
forbund eller diakonissehus man kommer fra eller hvilken diakonkreds man tilhører, ((Kreds: Holstebro / Aulum / Struer /
Lemvig / Herning / Ikast og Viborg).
Aftenen er henvendt til alle der har interesse for diakoni i
Viborg Stift.:
Præster og andre kirkelige medarbejder, samt menighedsrådsmedlemmer, medlemmer fra andre kirkelige organisationer,
Specielt inviteret er Folkekirkens Nødhjælp i Viborg, og
Viborg Stift da det er deres generalsekretær der kommer denne
aften.
Folkekirkens Nødhjælps Generalsekretær: Henrik Stubkjær
vil fortælle om:
”Folkekirkens Nødhjælps arbejde med international diakoni i
verdens brændpunkter”
14
Diakonkredse 2000-2010
Diakonhøjskolen i Århus og Viborg Stiftsøvrighed opfordrede til, at diakonerne skulle være aktive og synlige i Viborg Stift.
Der var nogle diakoner, som tog opfordringen op. Vi startede den 12.
oktober 2000 på Vammen Camping, hvor vi begyndte diakonarbejdet
og diakonfællesskabet.
Ved mødet var Århus diakonforbundsrepræsentant for Viborg Stift
Gitte Bjerre og diakonforbundssekretær Anne Mette Grønborg, der
stod for mødet. Her blev vi opfordret til at have et samarbejde med
Filadelfia. Der blev etableret et samarbejde, med daværende Diakonsekretær på Filadelfia. Tidligere forstander for Blå kors hjemmet Skanderup, diakon Bjarne Jørgensen.
Der blev nedsat en bestyrelse med diakon Birgit Bønlykke som formand og diakon Villy Hoffmann som næstformand og kasserer. Præst
og diakon Jakob Bjerg, diakon Peder Holm og diakon Inger Touray.
Vi fik hurtig kontakt til Stift diakonipræst Bjarne Haugaard og senere
Stiftsdiakonipræst Søren Christensen.
Målet for diakoniarbejdet var og blev synliggørelsen af diakonien i
Viborg Stift. Dette søges gjort ved afholdelse af 2 diakonale institutionsbesøg om året og 2 sammenkomster for alle, der har interesse for
diakoni i Viborg Stift. Formålet med diakonsammenkomsterne har
været og er at udveksle erfaringer i et diakonalt fællesskab. Se andre
diakonale institutioner, end der hvor den enkelte diakon arbejder,
eller er. Vi har også fundet det vigtigt at sende fødselsdagshilsner og
hilsner på mærkedage til diakonerne i Viborg Stiftet.
I dag er det diakonale arbejde i Viborg stift, lagt ud til de enkelte kredse. I det arbejde er nogle kredse gået sammen i et samarbejde, dvs.
Holstebro / Aulum, Struer / Lemvig, Herning / Ikast og Viborg diakon
kredse, som har nedsat en fælles bestyrelse, Med repræsentanter fra
de forskellige diakonforbund. Her er der lavet fælles vedtægter. som vi
arbejder ud fra.
Der arrangeres der en kursusaften og en kursus dag. Det har vist sig at
være en god ide, og her arbejder vi tæt sammen med Viborgs Stiftdiakoni præst. Her tager vi relevante emner op der er interesse for her
og nu.
Programmet er særligt dog henvendt til diakoner med ledsager, og
3
andre interesserede.
Diakoni som det ”fjerde ben” i folkekirken anno 2010.
I Viborg stift har vi oprettet stiftsudvalg for 1) Gudstjeneste og forkyndelse, 2) Undervisning, 3) Mission og religionsmøde samt 4) Diakoni.
Man har bedt mig skrive om diakoni som folkekirkens ”fjerde ben”, og
med dette udtryk sigter man netop til diakoniens plads blandt disse
fire traditionelle kirkelige arbejdsområder. Der er sket en stor og glædelig udvikling hvad angår diakoni i folkekirken igennem de senere år.
Nu vil langt de fleste betragte diakoni som en naturlig og nødvendig
kirkelig funktion på linje med forkyndelse, undervisning og mission.
Helt siden midten af 1800-årene har diakonien reelt, om end ikke officielt, været centralt placeret i Den danske Folkekirke. Der findes en
varieret og bred diakonal aktivitet i folkekirken. Nogle aktiviteter står
menighedsrådet for, andre varetages af frie kirkelige organisationer og
institutioner, medens andre igen sker i et samarbejde mellem kirken
og kommunen eller amtskommunen, de såkaldte ”lokale velfærdsblandinger”.
I dette mangesidede diakonale arbejde har diakonerne og diakonisserne spillet en afgørende rolle som medarbejdere på institutioner, og
som ansatte i menighederne. Indvielsen af diakoner og diakonisser er
blevet forstået som en indvielse til en ”uofficiel” folkekirkelig diakonal
tjeneste. I de senere år har de øgede muligheder for at ansætte sognemedhjælpere i folkekirken yderligere understreget folkekirkens diakonale arbejde.
I en tid, hvor individualisme og anonymisering medfører ensomhed,
misbrug og andre menneskelige problemer, er folkekirkens diakonale
indsats derfor i endnu højere grad rykket ind i centrum, fordi folkekirken med sine mange sogne udgør et netværk tæt på menneskers hverdag. I de senere år er vi begyndt i højere grad at bruge betegnelsen
”diakoni” om hele denne vifte af aktiviteter. Der er simpelthen sket en
diakonal bevidstgørelse.
Netop derfor er der behov for en diskussion om forståelsen af diakoniens indhold og dens teologi. Martin Luther indførte sociale ordninger,
hvor kirken og bystyret i fællesskab var ansvarlig for det sociale arbejde, og da man i den såkaldte ”Kirkeordinans” regulerede reformationen, som var blevet indført i 1536 i Danmark, henlagde
4
Inspirationsaftner om diakoni i
Viborg og Herning / Ikast kredsen
Første møde bestyrelsen arrangerede og afholdt var hos diakon HarmWulf Sylterman, Vammen Camping.
Vi har siden afholdt mange møder: Her har vi været på besøg på diakonale institutioner som: Psykiatriske og almindelige plejehjem, bo fællesskaber, boenheder, væresteder, varmestuer, været på Cafe besøg
m.m. samt haft foredragsholder fra Filadelfia og Diakonhøjskolen, og
de dertilhørende forbund. Uden deres opbakning havde det været meget svært. En stor tak til jer. De diakonale organisationer som: Blå
kors, Kirkens Korshær, Agape, KFUM., IM, Afholdsforeningen osv.
Af andre kirke samfund, har vi haft et specielt godt forhold til Den Katolske Kirke her i Viborg, hvor diakon Inger Touray har været primus
motor.
På opfordring af Stift diakoni præsten har vi deltaget i diakonidagen i
vores egen sognekirke.
Alle møderne har haft en dagsorden, som almindeligvis startede med
en sang og velkomst.
Der har været en ordstyrer, så alle kunne få taleret.
Nyt fra skolerne (Diakonhøjskolen, Filidelfia og diakonissehusene).
Nyt fra diakonforbundene.
Derudover har vi hver gang et oplæg med forskellige diakonale emner.
En afslutning med en kort andagt.
Alle giver 25 kr. til kaffe ved hvert møde.
Udgifter, søges dækket af Diakonforbundene, Diakonskolerne og
Viborg Stift.
Der har været stor opbakning til møderne og der har været en gode
dialoger og debatter hver gang.
Vi har lagt megen vægt på, at alle vore arrangementer har henvendt
sig til alle der har interesse for diakoni i Viborg Stift. Dog særlig for
diakoner med ledsager, præster og andre kirkelige medarbejdere,
samt menighedsrådsmedlemmer.
13
Inspirationsaftner om diakoni i
Holstebro/ Aulum og i Struer/ Lemvig kredsen
Hvordan udøver vi diakoni som diakoner i vor moderne tid? Hvordan
bruger vi de redskaber, vi blev udstyret med igennem vores diakonuddannelse og hvordan videreudvikler vi os som diakoner? Det var nogle centrale spørgsmål som trængte sig på da vi i foråret 2007, atter startede op
med diakoniaftener i kredsen efter flere års pause.
At deltage disse aftner er rigtig hyggelig. Det er lidt som en familie.
Vi har på mange måder den samme baggrund. Vi kender på hver vores
måde til diakonien. Vi vil diakoni. At der er, og forsat skal være diakoni i
vort samfund, og i vores kirke. Vi ønsker at diakonien forsat skal være aktiv, og ikke et begreb som hører fortiden til.
Vi har derfor ønsket at disse aftner via input og fællesskab kan
medvirke til at styrke og bevare diakonidentiteten. At det, at være diakon
ikke er noget der var engang, men er noget livslangt. En identitet som
præger i såvel arbejde som i fritid. Derfor prioritere vi også altid, at der
skal være godt tid til samtale og gensidig inspiration disse aftner. Det er
vigtig at kunne lytte og spare med hinanden og derved bidrage til et diakonifællesskab. Oplæggene til disse aftner er en appetitvækker til at se
nye vinkler i arbejdet med diakonien.
Udover forskellige emner / talere, har vi også været på flere institution besøg. Dette er også utrolig givende. At besøge diakoner på deres
arbejdsplads, høre om de opgaver, udfordringer og muligheder der er, for
at arbejde diakonalt på en moderne arbejdsplads, giver nye kræfter, ny
inspiration til dagligdagen.
Når der samles til inspirationsaftner, bliver samtalen helt naturligt
ofte, hvordan det går med de diakonale uddannelses institutioner. Hvad
sker der af nyt? Hvordan er elev tilgangen? Hvad sker der af nye diakonale tiltag. Og hvordan kan vi på hver vores måde støtte op.
Diakoner, diakoni er begreber som desværre for mange meget
ukendt. Men som diakoner må vi alle tage et ansvar for at diakonien ikke
kun er et begreb, men er levende i kirke, menighed og samfund. Der er
store muligheder for at få diakonien integreret i kirkernes vision, og her
må vi også som diakoner bruge vores indflydelse.
12
man fattigforsorgen under ”Guds ordinands”, ikke Kongens. Alligevel
kan man møde den opfattelse, at diakonien ikke har nogen berettigelse
i en evangelisk luthersk kirke, fordi man derved betegner nogle handlinger som ”særligt kristelige”. Men enhver, de kender blot en smule til
diakoniens teologi og historie vil vide, at diakonien ikke hævder at gøre
”særligt kristelige gerninger”. Diakonien vil derimod åbne menighedens
og de kristnes øjne for den medmenneskelige opgave, som ligger lige
for i enhver menighed og i ethvert sogn.
De diakoner, som arbejder i folkekirken, ansættes ofte som kordegne,
sognemedhjælpere og kateketer. De ansættes ikke som diakoner, men i
kraft af deres faglige uddannelse og personlige kvalifikationer. I praksis
tror jeg dog, at diakontitlen og diakonuddannelsen spiller en afgørende
rolle i forbindelse med deres folkekirkelige ansættelse.
Udvalgsberetningen ”Diakoni – en integreret dimension i folkekirkens
liv foreslog for små ti år siden indførelse af et fælles indvielsesritual for
diakoner og diakonisser i folkekirken. Dette ritual har diakonskolerne og
diakonissehusene besluttet at anvende, og biskopperne har tilsluttet sig
ritualets ordlyd. Det folkekirkelige diakonat er således ikke en del af den
officielle folkekirkelige embedsstruktur, men alligevel er diakonatet nu
lyst i ”folkekirkeligt kuld og køn”.
Vi bør bruge de kommende år på at afklare, om det er det rigtigt fortsat
at forstå diakonatet som et uofficielt kirkeligt embede, knyttet til den
enkeltes personlige holdning og til fællesskabet omkring diakonskolen
eller diakonissehuset, eller om der skal indføres et egentligt kirkeligt
diakonat som vi kender det i Sverige, Finland og Norge. Det bliver en
nødvendig og spændende diskussion, hvor det er vigtigt at diakonforbundene og de diakonale uddannelsessteder gør sig gældende. I denne
diskussion har Diakonkredsen i Viborg stift også et bidrag at give.
Jeg ønsker stiftets diakonkreds tillykke med de ti år, og glæder mig over
at netop I er med til at sætte diakoni på den
folkekirkelige dagsorden i vores fælles stift.
Karsten Nissen
5
Fremtid og håb
– Om diakoni i Viborg Stift, om stiftsudvalget for diakoni, dets
mål og visioner.
Først skal der lyde et stort til lykke med de 10 år for Diakonkredsen i Viborg Stift. Man kan måske tænke, at 10 år da ikke
er noget særligt, men så tænker man forkert. Det er – sådan
som jeg har set det og forstået det – 10 år for at kæmpe for et
fællesskab af mennesker med en fælles baggrund (en diakonal
uddannelse) og et fælles værdisæt – at det menneske jeg møder er skabt i Guds billede, og derfor har krav på min respekt og
min omsorg, hvis der er behov. Her er der al mulig grund til at
ønske tillykke med 10 års indsats for at bevare dette fællesskab
og bevare opmærksomheden på det værdisæt.
Overskriften til disse sider er taget fra profeten Jeremias’ bog
(Jer. 29,11): »Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at giver jer en fremtid
og håb.«
Fremtid og håb – det er hvad mennesker har brug for, ellers
hører livet op. Det er kirkens budskab ind i vores tid og ind i den
verden, som nu er vores.
Derudover får du selvfølgelig også kompetence til at
arbejde med børn og unge. 1. semester og første praktik
er målrettet børn indenfor normalområdet (daginstitutioner).
I 2. og 3. praktik kommer studerende ud i praktikker, der
ligger indenfor specialområdet. Det kan være på døgninstitutioner for unge, behandlingssteder for misbrugere, institutioner
for mennesker med handicaps som for eksempel autister eller
udviklingshæmmede - eller det kan være på væresteder og varmestuer.
Den pædagogiske diakonuddannelse får du kompetence
til at arbejde som pædagog i kommunalt og regionalt regi
på linje med seminarieuddannede pædagoger.
Diakonuddannelsen er normeret til 4 år, og den er på linje med
de almene pædagoguddannelser, anerkendt af såvel stat, regioner, kommuner samt fagforbundene ((BUPL og SL).
Man kan læse mere om diakonuddannelsen på
www.diakonhojskolen.dk
eller ringe til Diakonhøjskolen på
tlf. 8627 41 22.
Diakoni kaldes nogle gange for hverdagens gudstjeneste, hvor
det evangelium, der forkyndes os i søndagens gudstjeneste omsættes i praksis. Diakonien må være med til at bringe mennesker fremtid og håb, også til dem, der måske lige falder lidt
uden for, og som måske ikke altid kan se en fremtid foran sig.
Viborg Stift har nu fået et stiftsudvalg for diakoni med det formål at styrke den sognebaserede diakoni. Mange af de diakonale organisationer er repræsenteret i stiftet og gør et stort og
vigtigt arbejde.
6
11
Diakonhøjskolens diakonuddannelse
Når jeg bliver spurgt om, og det sker ret ofte, hvad en diakon er
for noget, plejer jeg at sige: En diakon er én person med en vis
tømrersvend i hjertekulen og faglig ballast i rygsækken.
Men diakoni udøves ikke kun af på institutioner, den udøves
også af den enkelte kristne i mødet med medmennesket.
Når jeg svarer sådan, er det dels for at understrege, at diakonens udgangspunkt er det kristne menneskesyn, dels for at understrege at diakonen er en faguddannet person. Og begge understregninger er vigtige…
Vi ønsker i stiftsudvalget, at diakoni bliver en endnu mere integreret dimension af folkekirkens liv, ja, en integreret del af det
enkelte sogns arbejde. Omsorg for hinanden er ikke noget vi
kan eller må overlade til specialister, hvad enten de er ansat i
kommune eller i kirkelige organisationer.
På Diakonhøjskolen i Århus er der blevet uddannet diakoner
siden 1920. De første mange år var der fokus på det sundhedsfaglige område og der blev uddannet diakoner med fokus på
plejehjems- og sygehusarbejde (nogle af de første mandlige sygeplejerske er således uddannet fra Diakonhøjskolen). De senere år har der primært været fokus på det socialpædagogiske
område – om end der stadigvæk også uddannes diakoner med
en sundhedsfaglig baggrund.
I dag findes der ”to diakonuddannelser” på Diakonuddannelsen. Et årskursus og en diakon-pædagoguddannelse.
Diakon-pædagoguddannelsen er i dag måske bedst at sammenligne med en ”almindelig” pædagoguddannelse. Der findes således en række fælles fag og undervisningsforløb – men uddannelsens omdrejningspunkt er stadigvæk diakonien. Og det bliver det ved med at være…
Diakoni er samtidig med til at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet og opstanden. Diakoni er ikke en særlig del
af kirkens virke, er ikke noget ekstra for særligt interesserede.
Nej, diakoni er forkyndelse. Én har sagt det meget rammende:
»Forkynd evangeliet, og om nødvendigt, brug ord.« Diakoni er
ikke et mål i sig selv. Diakoni er en del af kirkens virke, den bringer evangeliet til mennesker gennem handlinger, hvor fx forkyndelsen bringer evangeliet i ord.
I stiftsudvalget ønsker vi, at være med til at hjælpe sogne med
diakoni, fx ved at formidle viden om diakoni til de enkelte sogne, og ved at inspirere til nye tiltag.
Søren Christensen, stiftspræst for diakoni i Viborg Stift.
Som diakon fra pædagoglinjen på Diakonhøjskolen i Århus
får du en solid faglig pædagoguddannelse, der sigter
på arbejde med udsatte mennesker i samfundet, f.eks.
misbrugere, hjemløse, psykisk syge og handicappede.
10
7
Udsendt til Tanzania – som diakon.
I tanzanianske familier bor børnene lidt rundt omkring, hos en
tante hvis der er en god skole i nærheden, hos bedstemor hvis
hun mangler en til at hente vand o.s.v. På samme måde opfatter jeg min udsendelse som medarbejder i Tanzanias lutherske
kirke, der var lige brug for sådan en som mig i Karagwe Stift på
det tidspunkt for 10 år siden.
Er diakoni det samme overalt? eller er det noget andet?
Ja, grundlæggende er det det samme, det er mennesker, som
samles for at lytte til Jesu forkyndelse, som hører beretninger
som den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37) og verdensdommen (Matt 25,31-46) og bliver berørt af dem. Mennesker,
som røres af andres trængsler og gerne vil hjælpe, har eksisteret siden tidernes morgen. De findes også i Tanzania, og såmænd hverken i mere eller mindre grad end i Danmark. For mig
var det en glæde og et privilegium at møde dem og arbejde
sammen med dem, mens jeg var ansat i Karagwe Stifts Diakoniafdeling. I Karagwe er et diakoniudvalg et af de faste udvalg
som ethvert menighedsråd skal have, og har de lyst og energi,
er der nok at tage fat på.
For ja, det er noget helt andet, at arbejde med diakoni i Karagwe, fordi samfundet er anderledes. Der er tradition for stor indbyrdes omsorg i familierne, det hjælper mange, men det gør
også at de, der ingen familie har, er meget udsatte. Der er i
samfundet ikke overskud til offentlig økonomisk støtte ved sygdom og arbejdsløshed, der er ingen pension til ældre og handicappede, ingen børnepenge el. lign.
Dertil kommer at al uddannelse ud over 7 års grundskole og at
behandling ved sygdom koster penge. I et sådan samfund er
der mange opgaver, der trænger sig på for en menighed, hvor
man gerne vil tage sig af sin næste, og det er meget forskelligartede opgaver.
8
Ældre enlige har brug for en hånd til at samle brænde, hente vand
og skaffe mad. De, der ingen jord og hus har, har brug for et sted
at sove. De, der syge har brug for hospitals-behandling, der er handicappede som har brug for en seng, et par krykker eller en kørestol. Konsulenternes opgave var at finde løsninger og økonomi til
at føre dem ud i livet, der hvor menigheden ikke selv magtede opgaven, selvom de følte sig kaldede til at løse den.
Den professionelle del af mit liv i Tanzania fungerede godt, vi oplevede, at de lokale diakoniudvalg var glade og stolte, når arbejdet
lykkedes for dem, og selv om det jo er et arbejde, man aldrig bliver
færdig med, gav det mod og kræfter til at fortsætte, når noget lykkedes, der blev bygget et hus til en familie som ikke selv kunne,
eller en svagtseende blev opereret og fik sit syn tilbage.
Som privatperson vedblev det at være en udfordring for mig at
forholde mig til de lokale diakonale udfordringer i det daglige. En
sindsforvirret kvinde som kom og spiste ved vores dør, og som
hårdnakket hævdede at utøj er ingen synd en gang jeg insisterede
på at hun skulle have et bad. En overgang sov hun i kirken om natten, der følte hun sig mest tryg. Og var hun til gudstjenesten gik
også hun frem og lagde et par mønter i indsamlingskurven, hvor
mon hun har dem fra kunne man tænke. Jeg tænker det er den
rummelighed vores kirke skal ha’. Det drejer sig om, at vi skal være
villige til at deltage i hinandens liv også når det udfordrer os. Vi har
alle en opgave med at minde hinanden om, hvad der er vigtigt.
Den der har overskud må hjælpe, men om det er dig eller mig i dag
eller i morgen, det kan hurtig skifte. Tillykke til Viborg Diakonkreds med 10 års jubilæet, må diakonien udfolde sig i al sin mangfoldighed
også i menighederne i Viborg Stift.
Else Bjerg, diakon, cand.teol. og
medlem af Viborg Stifts Diakoniudvalg
9