Velkommen til Landsmøde 2010
1 Velkommen til Landsmøde 2010 Kære Landsmødedeltager, Landsmødemappen er tegn på, at der nu kun er ganske kort tid til, at Landsmødet for alvor begynder. Vi har planlagt en weekend med masser af politik, dans, debat, musik, sjove indslag, interessante gæster og ikke mindst et brag af en fest. Vi ser frem til at se dig og sammen skabe en fantastisk landsmødeweekend! Landsmødemappen er din guide til Landsmødet. Her vil du finde svar på alle praktiske spørgsmål, samt kunne vare op til Landsmødet ved at læse kandidaturer, politiske resolutionsforslag, ændringsforslag til vedtægter, principprogram og holdningsprogram. Ydermere vil du kunne blive klogere på Radikal Ungdoms økonomi gennem regnskabet og budgettet. I år afholdes Landsmødet på Strib Skole, Røjlemosevej 9, i Middelfart. Ved ankomsten til Landsmødet vil du få tildelt en tillægsmappe til landsmødemappen, den vil indeholde senere indkomne forslag og kandidaturer, samt videre hjælp under Landsmødet. Hvis du er førstegangsdeltagere, er der introduktion klokken 17. For alle andre er der indkvartering klokken 18:30. Har du spørgsmål før eller under Landsmødet, må du endelig kontakte os! Vi ser frem til et fantastisk Landsmøde! Ronja Lundberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup & Christina Judson Landsmødearbejdsgruppen 2010 [email protected]– 3123 2397 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 2 Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem Endnu en gang har der i sommerens løb været den prestigefyldte konkurrence hvor årets landsmødeslogan skulle findes. Og sikke en kamp! Antallet af forslag har aldrig været bedre, og mere dedikerede forslagsstillere findes simpelthen ikke. Temaet i de indsendte slogans har været nogenlunde det samme, og landsmødesloganpolitbureauet er stolte over at præsentere vindersloganet, der fint indkapsler flere af forslagenes inderste holdning: ”LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem” … og årets fortjente vinder er Jacob Packert Årets landsmødeslogan danner ikke bare rammen for den sidste weekend i oktober, hvor ungradikale fra nær og fjern mødes i Strib for at diskutere politik, vælge dygtige mennesker til adskillige poster, formulere visioner for fremtiden og støbe kugler til valgkampen. Nej, dette slogan kunne være måden, kommende generationer vil formulere den radikale position, når de ser tilbage på dansk politik anno 2010. Før man går over vejen, skal man både kigge til venstre og til højre. Det har vi lært, fra vi var små. Men det vigtigste er - trods alt - at man kommer om på den anden side. At man kommer fremad. Det er vores situation. Vi kigger til højre: Pas på! Der kommer en Pia Kjærsgaard uden lys på - og Løkke sidder bag på. Vi kigger til venstre: Det er en smart Hilly, men GPS'en er en slidt model Sass. Så vi peger, for vi vil så gerne videre fremad - ad reformvejen, brolagt med ansvar, fremtid, uddannelse, EU, reformer, frisind og multikultur. Og vi peger på de sødeste. Eller, i hvert fald, på de mindst ringe. Nogen gange virker det som om, de hellere ville have været fri. Som om de slet ikke kan lide os. Og sådan har det vist altid været for os uanset, hvem vi har peget på gennem tiden. Men bare rolig. Vi ved, hvordan de har det. Altså, bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem. Overhovedet. Og når de folkevalgte på Christiansborg engang imellem kommer til at tale lidt for pænt om de andre... så er det jo godt, der er noget, der hedder Radikal Ungdom. Rigtig godt landsmøde! Et stort tillykke til Jacob Packert LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 3 Rejseplan Den fede fynske muld lægger i år jord til Landsmødet, hvor vi skal være i Strib uden for Middelfart. Strib Skole, Røjlemosevej 9, 5500 Middelfart Hvis man er førstegangsdeltager, bør man komme til introduktionen kl. 17:00, mens andre bør komme kl. 18:00. Dog er du mere end velkommen til at komme tidligere og hjælpe med madlavning samt praktiske opgaver fredag fra kl. 15:00. Nedenfor kan I se en rejseplan med ankomst på skolen hhv. kl. 17:00 og kl. 18:00. Rejseplan for førstegangsdeltagere med ankomst kl. 17:00 FRA ØST FRA VEST Tag med IC 853 mod Esbjerg st. til Middelfart st. Tag med IC 144 mod Kastrup st. til Middelfart st. 14:30: Afgang fra København H 13:17: Afgang fra Aalborg st. 14:34: Afgang fra Valby st. 13:21: Afgang fra Skalborg st. 14:43: Afgang fra Høje Taastrup st. 13:57: Afgang fra Hobro st. 14:52: Afgang fra Roskilde st. 14:14: Afgang fra Randers st. 15:07: Afgang fra Ringsted st. 14:24: Afgang fra Langå st. 15:15: Afgang fra Sorø st. 15:00: Afgang fra Århus H 15:25: Afgang fra Slagelse st. 15:14: Afgang fra Skanderborg st. 15:34: Afgang fra Korsør st. 15:29: Afgang fra Horsens st. 15:47: Afgang fra Nyborg st. 15:48: Afgang fra Vejle st. 16:03: Afgang fra Odense st. 16:09: Afgang fra Fredericia st. 16:26: Ankomst til Middelfart st. 16:16: Ankomst til Middelfart st. Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade til Strib Skole Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade til Strib Skole 16:34: Afgang fra Middelfart st. 16:34: Afgang fra Middelfart st. 16:47: Ankomst til Strib Skole 16:47: Ankomst til Strib Skole LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 4 Rejseplan for andre deltagere med ankomst kl. 18.00 FRA ØST FRA VEST Tag med IC 853 mod Esbjerg st. til Middelfart st. Tag med IC 144 mod Kastrup st. til Middelfart st. 15:30: Afgang fra København H 14:17: Afgang fra Aalborg st. 15:34: Afgang fra Valby st. 14:21: Afgang fra Skalborg st. 15:43: Afgang fra Høje Taastrup st. 14:57: Afgang fra Hobro st. 15:52: Afgang fra Roskilde st. 15:14: Afgang fra Randers st. 16:07: Afgang fra Ringsted st. 15:24: Afgang fra Langå st. 16:15: Afgang fra Sorø st. 16:00: Afgang fra Århus H 16:25: Afgang fra Slagelse st. 16:14: Afgang fra Skanderborg st. 16:34: Afgang fra Korsør st. 16:29: Afgang fra Horsens st. 16:47: Afgang fra Nyborg st. 16:48: Afgang fra Vejle st. 17:03: Afgang fra Odense st. 17:09: Afgang fra Fredericia st. 17:26: Ankomst til Middelfart st. 17:16: Ankomst til Middelfart st. Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade til Strib Skole Tag med Bus 401 mod Korsvejs Allé / Vestergade til Strib Skole 17:34: Afgang fra Middelfart st 17:34: Afgang fra Middelfart st. 17:47: Ankomst til Strib Skole 17:47: Ankomst til Strib Skole Hjem igen Hvis du skal til København eller videre derfra, skal du med en lejet bus der har afgang fra Strib Skole omkring kl. 17:00. Inden da vil bussen køre i pendulfart til Middelfart st. således, at toget kl. 16:58 mod Aalborg st. og 17:17 mod Odense og Sjælland kan nås. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 5 Huskeliste Indkvartering og overnatning på Landsmødet vil ske i skolens klasselokaler, der er opdelt i hhv. piger, drenge og fælleslokaler. Skolens omklædningsrum er kønsopdelt. Huskeliste - Sovepose - Liggeunderlag eller luftmadras - Håndklæde - Toiletsager - Gallatøj til lørdag aften - Fodboldtøj - Indendørssportssko - Wildcard - Penge/Dankort - Radikal Ungdoms sangbog - Landsmødemappen - Godt humør Ædruvagter Som til andre større arrangementer vil der til Landsmødet være ædruvagter. Ædruvagter holder sig ædru og står hele natten til rådighed hvis der skulle blive problemer. Fredag Christian Vrist (22935722) Christian Schmidt (22255007) og Christina Harboe (26742125) Lørdag Ditte Søndergård (26282011), Carsten Lysbjerg (27587040) og Niels Tordrup (40504517) LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 6 Program for Landsmødet 2010 Fredag den 29. oktober 17.00 Introduktion for førstegangsdeltagere v/ tidl. formand Andreas Steenberg 18.30 Indkvartering og bespisning 1) 20.00 Åbning af Landsmødet v/ de landsmødeansvarlige 2) 20.10 Officiel åbning af Landsmødet v/ Niels Helveg 3) 20.30 Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dags- og forretningsorden, valg af protokolførere, redaktionsudvalg og stemmetællere 4) 21.00 Mundtlig beretning v/ Landsformand Simon Dyhr 4) 21.20 Mundtlig beretning v/ Hovedbestyrelsesformand Søren Schou 4) 21.30 Mundtlig beretning v/ Sekretariatsleder Marie Helmstedt 4) 21.40 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger 21.50 Pause 22.00 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter 23.55 Hygge og fest 5) Lørdag den 30. oktober 07.30 Morgenmad 6) 08.30 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner 7) 09.00 Fremlæggelse af årsregnskab for 2009 8) 09.20 Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet 9) 09.30 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2010 10) 09.40 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for foreningsåret 2011 11) 10.30 Fremlæggelse af vejledende budget for 2011, vedtagelse af vejledende budget for 2011 og fastsættelse af kontingent for 2011 samt vejledende kontingent for 2012, og valg af revisionsselskab. 10.50 Pause LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 7 12) 12) 13) 11.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner 12.30 Frokost 13.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner 15.15 Pause 15.30 Valg af Landsformand, Landsnæstformand og Landskasserer 16.30 Pause 16.45 Radikal Ungdoms Fodbold Turnering - RUFT 18.30 Omklædning til gallatøj 19:00 Gallamiddag, festtaler, underholdning og efterfølgende fest Søndag den 31. oktober 09.00 Morgenmad 09.30 Politisk debat med Bo Lidegaard, chef f. statsministeriets klimasekretariat 10.30 Pause 10.40 Personvalg og behandling af eksterne resolutioner 12.30 Frokost 15) 13.00 Personvalg og behandling af eksterne resolutioner 16) 14.00 Politisk debat med Margrethe Vestager, MF, formand f. folketingsgruppen 17) 15.00 Eventuelt 18) 15.10 Afslutning v/ Landsformanden 15.15 Oprydning 17:00 Afrejse 14) 15) LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 8 Landsmødemappen ”LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem” Personindstillinger ............................................................................................................................................. 9 Forslag til forretningsorden ............................................................................................................................. 10 Beretninger ...................................................................................................................................................... 15 Vedtægter for Radikal Ungdom af 1994.......................................................................................................... 24 Forslag til vedtægtsændringer ........................................................................................................................ 36 Principprogram for Radikal Ungdom ............................................................................................................... 50 Interne resolutioner ........................................................................................................................................ 55 Forslag til arbejdsprogram............................................................................................................................... 58 Ændringsforslag til arbejdsprogrammet.......................................................................................................... 66 Økonomi – Årsrapport ..................................................................................................................................... 68 Budgetforslag .................................................................................................................................................. 86 Forslag til kontingent ....................................................................................................................................... 90 Forslag til valg af revisor .................................................................................................................................. 90 Eksterne resolutioner ...................................................................................................................................... 91 Forslag til program......................................................................................................................................... 106 Holdningsprogram for Radikal Ungdom ........................................................................................................ 111 Ændringsforslag til holdningsprogrammet .................................................................................................... 125 Kandidaturer .................................................................................................................................................. 144 Uddrag fra sangbogen ................................................................................................................................... 165 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 9 Personindstillinger Forretningsudvalget indstiller følgende personer Dirigenter Stemmetællere Andreas Steenberg, hovedansvarlig Jeppe Juul, hovedansvarlig Emil Dyred Amalie Brunsø Anne Kamstrup Carsten Lysbjerg Simon Frøsig Frederik Sørensen Mark Gray Frida Dyred Krister Astor Protokolførere Lise-Lotte Skjoldan Karin Hansen, hovedansvarlig Mads Stoltberg-Larsen Ida Brems Maria Bløndal Marie Schou Morten Bager Louise Villadsen Morten Maagaard Christian Schmidt Sebastian Jedzini Simon Straubinger Redaktionsudvalg Søren Schou, hovedansvarlig Søren Eriksen Thea Bang Simon Dyhr Toke Helmø Ida Brems Sissel Kvist LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 10 Forslag til forretningsorden Stillet af Forretningsudvalget 1. DE LANDSMØDEANSVARLIGE Landsmødet åbnes af de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er ansvarlige for de praktiske forhold vedrørende Landsmødets afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter i samarbejde med barsheriffen priserne i baren. De landsmødeansvarlige leder valget af fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig. 2. DIRIGENTER Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed og leder valget af: 1) fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig. 2a) fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne. 2b) ti stemmetællere til at assisterer ved puljevalg. 3) fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget. Herefter indstiller de til godkendelse af dagsorden og forretningsorden. Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i mødelokalet. Ethvert spørgsmål om procedurer afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles forslag om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og de landsmødeansvarlige leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal. 3. MØDETS ÅBNE OG LUKKEDE DELE Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes § 5 (18). Forretningsudvalget afgør på det sidste møde inden landsmødet om andre end organisatoriske dagsordenspunkter skal være lukkede. 4. BEHANDLING AF SAGER PÅ DAGSORDENEN Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, markerer vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod dirigenterne. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 11 En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg, for at svare på et personligt rettet spørgsmål, eller hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler. For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort bemærkning kan højst være af trekvart minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 5. AFSTEMNINGER Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen, jf. vedtægternes § 5 (12). Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes § 5 (13). Undtaget er beslutning om tildeling eller fratagelse af æresmedlemskab, jf. vedtægternes § 2 (5), og ændringer af vedtægterne, principprogrammet eller denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal. Beretninger tages til efterretning eller ej, ved afstemning. Der stemmes kun om de mundtlige beretninger. Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægterne § 5 (16), eller en landsmødedeltager begærer dette. Øvrige afstemninger er ikke skriftlige medmindre en landsmødedeltager begærer dette. 6. BEHANDLING AF FORSLAG TIL PROCEDURE Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. Afstemning om procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen. En deltager får straks ordet til procedure, hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette ved at række en hånd i vejret med håndfladen vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 1½ minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 7. PERSONVALG Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan kandidere til enhver post. Dette kan også gøres ved at en anden opstiller vedkommende, og vedkommendes kandidatur er bekræftet skriftligt til dirigenterne. Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde sted frem til de konkrete personvalgs afholdelse. Ved valg af landsformand kan hver kandidat motivere i op til 5 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed. Ved valg af landsnæstformand kan hver kandidat motivere i op til 3 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 12 Ved valg af landskasserer og forretningsudvalgsmedlemmer kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af formand for Hovedbestyrelsen og næstformand for Hovedbestyrelsen samt ved valg af ordførere kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af medlemmer til de til ordførerne tilknyttede politiske udvalg kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål. Ved valg af kritiske revisorer samt revisorsuppleanter kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål. Skønner dirigenterne at der er tilstrækkelig tid kan der åbnes op for spørgsmål og/eller bevilges tid til længere spørgsmål eller svar. Skønner dirigenterne det nødvendigt kan motivation og spørgetid begrænses Dirigenterne afgør ved lodtrækning rækkefølgen af kandidaternes taler. 8. AFSTEMNINGSPROCEDURER VED PERSONVALG Personvalg er skriftlige, såfremt det påkræves af vedtægternes § 5 (16). Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant, foretages valg jf. vedtægternes § 5 (14). Ved valg til poster med flere repræsentanter foretages puljevalg jf. vedtægternes § 5 (15). Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat, samt hvis der er skrevet andet der ikke har med valget at gøre. 9. DEADLINES FOR FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til behandling. Alle forslag, der ønskes sat til behandling og afstemning, skal indleveres skriftligt til dirigenterne. Landsmødet kan efter indstilling fra dirigenterne beslutte at dispensere for deadlines til mindre vidtgående ændringsforslag eller opstille nye deadlines for samme. Mindre vidtgående ændringsforslag må ikke ændre ved målet eller meningen med det oprindelige forslag. Der kan jf. vedtægternes § 18 (1-3) ikke stilles ændringsforslag til vedtægterne på landsmødet. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 13 Der kan jf. vedtægternes § 5 (1) ikke stilles ændringsforslag til principprogrammet på landsmødet. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00. Forslag og ændringsforslag til holdningsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 11:00. Forslag og ændringsforslag til arbejdsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 9:30. Det samme gælder forslag om oprettelse og emne for temaudvalg, der skal stilles som et ændringsforslag til arbejdsprogrammet. Forslag og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 8:30. Forslag og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 11:00. 10. BEHANDLING AF FORSLAG Ved behandling af forslag kan en af forslagsstillerne motivere i op til 1½ minutter, derefter er der mulighed for kommentarer af maksimalt 45 sekunder varighed. Dirigenterne kan vurdere om forslagsstillere af ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid. Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om: a) en strammere begrænsning af taletiden, b) at talelisten lukkes efter næstfølgende indlæg, c) at forslaget sendes til behandling i redaktionsudvalget, d) at der foretages en prøveafstemning. Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller forslag i overensstemmelse hermed. Hvis et forslag er sendt i redaktionsudvalget har redaktionsudvalget mulighed for, a) at sætte et indkommet forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at være af principiel karakter eller b) at udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i den forløbne debat på Landsmødet. Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og fremsættelsestidspunkt. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 14 Er et forslag af ren redaktionel karakter kan dirigenterne, hvis forslagsstillerne er enige heri, beslutte af det rettes i forslaget uden yderligere behandling. Forslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. 11. MØDELOKALET Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter holdes i forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. Rygning er ikke tilladt inden døre. Alle deltagere hjælper efter mødets afslutning hinanden med at rydde op og gøre rent. 12. ALKOHOLPOLITIK Ved Radikal Ungdoms landsmøde er det tilladt at nyde alkohol i forsvarligt omfang. Det vil sige, at det ikke er tilladt at drikke sig fra sans og samling. Der vil til landsmødet være mindst 3 ædruvagter pr. dag, som skal hjælpe med at imødegå uheldige situationer - derfor skal påbud fra ædruvagterne efterkommes med det samme. Ædruvagterne er der for vores alle sikkerhed og velvære. En deltagers alkoholindtag må aldrig betyde at en deltager ikke kan deltage aktivt i programmet. Det forventes af alle, at de kan leve op til dette. Kan man ikke leve op til dette, kan man miste retten til rejserefusion. 13. ÆNDRINGER I FORRETNINGSORDENEN Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen som følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemning. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 15 Beretninger Beretning fra Landsformanden ....................................................................................................................... 15 Beretning fra Forretningsudvalget .................................................................................................................. 17 Beretning fra Hovedbestyrelsen ...................................................................................................................... 18 Beretning fra Politisk Udvalg ........................................................................................................................... 20 Beretning fra Sekretariatet .............................................................................................................................. 22 Beretning fra Landsformanden Af Simon Dyhr, landsformand Kære Landsmøde Det har været et travlt, omfangsrigt og politisk succesfyldt år for Radikal Ungdom. Efter sidste landsmøde deltog Radikal Ungdom i kommunal- og regionsrådsvalgkampen. Et valg hvor flere ungradikale profilerede sig og gjorde en kæmpe indsats for at sætte radikal politik på landkortet. En indsats, der fik RU’ere valgt samt stor ros og anerkendelse fra Radikale Venstre. Fra kommunalpolitik til EU-politik kom dette højt på den politiske dagsorden ved årets begyndelse. Her var Radikal Ungdom fremme i skoene med markante og skarpe holdninger til et Danmark fuldt ud integreret i Europa. Én ting stod klart for Radikale Venstre og den offentlige opinion. Radikal Ungdom krævede samtlige forbehold afskaffet i denne regeringsperiode, som regeringen selv tidligere har lovet vælgerne. Her lod vi os ikke spise af med en uambitiøs og halvhjertet EU-politisk kurs fra Danmarks side. Også i det øvrige internationale engagement har Radikal Ungdom fortsat med fuld fart. Radikal Ungdoms repræsentation i IFLRY & LYMEC har været solid, og tidligere europaordfører Mette Lykke Nielsen blev i år valgt som vicepræsident i LYMEC. Radikal Ungdoms engagement og aktive deltagelse i hhv. Nepal og Mellemøsten har været en hjørnesten for foreningen. Tillige har Radikal Ungdoms valgkampsstøtte til vores ungdomspolitiske søsterorganisationer i UK, Nederland og Sverige vist Radikal Ungdoms internationale engagement, udsyn og lyst til det internationale fællesskab. Men det har i højeste grad været, når den indenrigspolitiske situation har løbet mod afgrunden, at Radikal Ungdom har været på banen. Vi har tydeligt forholdt os kritisk til S og SFs ”fair løsning” og det generationstyveri, der desværre ønskes videreført. At sætte økonomien på et bræt med en overskrift, at indføre en kandidatpant samt bl.a. at indføre en millionærskat samt hæve virksomhedsbeskatningen er ikke vejen frem. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 16 Men det har i højeste grad været kritikken af regeringens forfejlede politiske kurs og magtarrogance, der har været i højsædet. Regeringen har sammen med DF strammet skruen til bristepunktet på udlændingepolitikken. Regeringens retspolitiske skred blev markeret med sommerens sænkning af den kriminelle lavalder. Og regeringens tydelige mangel på økonomisk ansvarlighed er skadeligt for velfærdssamfundet. Kritikken mod VKO og LA har været berettiget. Vi har også vedtaget en masse solid ungradikal politik i år. Ungradikal politik der både har øget vores anseelse i Radikale Venstre men bestemt også hos de øvrige ungdomspolitiske organisationer og i pressen. Den politiske kurs er efter bedste evne fulgt op med presseomtale og stærke signaler til Radikale Venstre. Dette så vi under årets landsmøde i Radikale Venstre. Her markerede Radikal Ungdom sig ved et nej til kønskvoteringslovgivning, ja til fodlænker frem for fængselsstraf, ja til en skattefinansieret medielicens, ja til aktiv dødshjælp og dermed individets selvbestemmelse samt den fortsatte kurs for at anerkende prostitution som anerkendt erhverv. I år har vi også vist, at Radikal Ungdom samarbejder på begge sidder af fløjene i dansk ungdomspolitik. De tværpolitiske resultater i år er mange og har styrket Radikal Ungdoms position og troværdighed i den ungdomspolitiske liga. Vi har derfor opnået fantastiske politiske resultater sammen i år. Disse er opnået ved at have en stærk og samarbejdende politisk ungdomsforening. Vi skal derfor blive ved med at udvikle den ungradikale politik med en ny politik med det et nyt flertal efter næste folketingsvalg. Tak til alle jer som har gjort en forskel for Radikal Ungdom. Rigtig godt landsmøde Simon Dyhr, landsformand LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 17 Beretning fra Forretningsudvalget På vegne af Forretningsudvalget Simon Dyhr, landsformand, og Christina Judson, Næstformand Kære Landsmøde Foreningsåret 2009-2010 er startet med et nyt formandskab og et stort set nyt Forretningsudvalg som gennem året har skabt de organisatoriske rammer for Radikal Ungdom. Ved kommunalvalget 2009 viste en stor flok af vores lokalforeninger, at lokale sager også var vigtige at kæmpe for. Radikal Ungdoms kandidater rundt om i landet fik flotte resultater, og med to medlemmer af Radikal Ungdom valgt ind i kommunale bestyrelser, Anna Allerslev & Kristian Hegaard, samt Andreas Steenberg i Midtjyllands regionsråd, kan vi være stolte af os selv. Igennem året har kampagneudvalget været på gaden med vandpistoler og isbomber for at skabe debat om retssikkerheden, og rundt om i landet har medlemmer af Radikal Ungdom skrevet debatindlæg om retssikkerheden i Danmark. Under Europadagen var Radikal Ungdom også på gader og stræder for endnu engang at vise, at Radikal Ungdom er Danmarks mest pro-europæiske ungdomsparti. Skolestartskampagnen har været på visit i flere lokalforeninger henover efteråret, kampagneudvalget har her haft fokus på medlemshvervning frem for politisk kampagne, et nyt sats som vil forsøgt brugt fremover. Derudover er der omdelt flyers på kollegier i landets større studiebyer, og for første gang har der på Facebook været en større socialmediekampagne: Paradisekampagnen, som blev en stor succes, også udenfor Radikal Ungdom. Kommunikationsudvalget har i år udsendt julekort til alle medlemmer i foreningen samt samarbejdspartnere, som et led i en mere personlig intern kommunikation. Hjemmesiden har fået et løft, primært gennem en stor oprydning fra den tekniske redaktørs side, Yannick Poirel. Derudover har udvalget udgivet to nyhedsbreve, og dermed omlagt Det Frie Ord. I sommer valgte Liv Holm Andersen at tage imod en praktikplads i Grækenland, vi har været glade for samarbejdet med hende, og ikke mindst hendes arbejde som kommunikationsansvarlig. Ida Brems indtrådte i Forretningsudvalget i august. Med 24 fungerende lokalforeninger, og en 25. på vej har lokalforeningsudvalget gjort et stort stykke arbejde forud for årets Landsmøde. Udvalget har afholdt to møder for lokalforeningsformændene, møderne har været præget af optimisme og flot fremmøde. Udvalget har fokuseret på at hjælpe og vejlede de små lokalforeninger, være tilstede for dem og fokusere på det gode møde i lokalforeningen. Udvalget har i år haft stort fokus på stabile aktiviteter i lokalforeningerne, hvilket bl.a. de 24 fungerende lokalforeninger er tegn på. Som hos kommunikationsudvalget har også arrangementsudvalget i år haft to formænd. Anne Kamstrup valgte at forlade forretningsudvalget grundet studiepres i januar, og Tinne Knudsen overtog pladsen i forretningsudvalget i februar. Udvalget har været ansvarligt for tre introkurser, samt facilitator for årets seminar. Vi har i år haft stort deltagerantal på vores arrangementer. Under Radikale Venstres Landsmøde nød over 30 medlemmer af Radikal Ungdom godt af udvalgets vilje til at sørge for mad til SU venlige priser. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 18 Som forretningsudvalg vil vi takke alle medlemmer for et godt foreningsår og et godt samarbejde, nye som gamle medlemmer, og ikke mindst de arbejdsgrupper vi har nedsat for at hjælpe os: Landsmødearbejdsgruppen og sommerlejrarbejdsgruppen. På vegne af forretningsudvalget Simon Dyhr & Landsformand for Radikal Ungdom Christina Judson Næstformand for Radikal Ungdom Beretning fra Hovedbestyrelsen Søren Schou, formand for hovedbestyrelsen Kære landsmøde! Årets gang i hovedbestyrelsen har båret præg af et formandsskift, hvilket nok må siges at have medført en smule forvirring, men som det effektive og vellykkede hovedbestyrelsesmøde fem i Århus viste, er Radikal Ungdoms hovedbestyrelse ikke sådan at bringe ud af kurs. Politisk har det været et meget interessant år. Debatten er foregået på et højt niveau og i en god tone, men samtidig med stor gejst og indignation, og det er lige præcis disse debatter og denne stemning, der gør, at det er fedt at komme til møderne. Hovedbestyrelsen har behandlet ikke mindre end 9 politiske programmer i løbet af foreningsåret, hvilket vist må sætte rekord. Deres indhold har spændt over et meget bredt spektrum, og de har behandlet alt fra handicappolitik over skatter og afdrag til Mellemøsten. Bag ved programmerne har ligget en imponerende arbejdsindsats fra de politiske udvalg, og det er godt at have disse gennemarbejdede stykker socialliberalt tankegods i arsenalet. Gennemtænkt og sylespids politik er kernen i hovedbestyrelsens arbejde. Både for politikkens skyld, fordi det udvikler medlemmerne, og fordi det er derfor vi er her. Men ikke nok med at hovedbestyrelsen har diskuteret og vedtaget politik – den er også blevet anvendt. Læserbrevsskrivningen og især den flotte repræsentation på Det Radikale Venstres landsmøde er eksempler herpå. Til Radikale Venstres landsmøde stillede Radikal Ungdom fem skarpe resolutioner og kom igennem med tre – nej til kvoter på kvinder i private virksomheders bestyrelser, nej til licens og ja til øget brug af konfliktråd i straffesager. Især kvindekvoterne må opfattes som et stort politisk skulderklap til Radikal Ungdom. Det viser, at vi bestemt har mulighed for at påvirke vores moderparti. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 19 Hovedbestyrelsens tilstedeværelse online har været præget af gode intentioner, men af middelmådige resultater. Vi har genindført debatforummet, hvor alle foreningens medlemmer kan deltage i Hovedbestyrelsens politiske debat, men kom kun i gang til allersidst i foreningsåret. Og vi har fået en god platform for at lægge de vedtagne resolutioner ud, men der er gået for lang tid, før de er kommet derud. Det hele ligger klar derude nu – det er vigtigt at hovedbestyrelsen er solidt forankret i foreningen og internettet er en af måderne, det kan gøres på. Om ikke andet er infrastrukturen på dette område klar til det nye formandskab. Der har gennem året været nogle problemer med at sikre at der har været stemmeberettigede nok til møderne. Det er en vigtig opgave at sørge for at alle medlemmer kommer til møderne, men man bør også overveje om det er en god ting at have en så stor hovedbestyrelse. Arrangørerne af hovedbestyrelsesmøderne yder et kæmpe arbejde og gennem kåringen af årets mødearrangør ønsker vi at påskønne denne indsats, lige som vi fortsat ønsker at påskønne den særlige indsats i Hovedbestyrelsen, ved at kåre årets hovedbestyrelsesmedlem. Vi vil gøre vores bedste for at sikre det nye formandskab en god start, og ønsker dem held og lykke. De bedste hilsner Søren Schou, formand for Hovedbestyrelsen LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 20 Beretning fra Politisk Udvalg Af Christina Judson, Sekretær i Politisk Udvalg Kære alle Politisk Udvalg har i år forsøgt sig med flere møder, da dette var efterspurgt fra starten af foreningsåret. Bl.a. har udvalget været på sommerhustur. For de fleste i udvalget har det været givende, at møderne lå om eftermiddagen, så ikke endnu en weekend gik med møder i Radikal Ungdom. Weekenden med Politisk Udvalg blev brugt på bl.a. at udvælge valgkampens politiske emner, så disse var klar, når valget udskrives, et emne som har været konstant i vores arbejde. Politisk Udvalg har fået opbygget et godt samarbejde med den Radikale Politisk-Økonomiske afdeling på Christiansborg, og har således igen i år haft fællesmøde med relevante ansatte indenfor ordførernes egne områder. Det er et samarbejde, som ordførerne kan positivt kan udnytte for dels at få oplysninger og undersøgelser fra Politisk-Økonomisk og dels indgå i en sparringsproces. Det er ikke kun på Christiansborg udvalget er blevet lagt mærke til, også til Radikale Venstres Landsmøde i år, var en lang række ordførere aktive på talerstolen for at argumentere for resolutioner indstillet af Radikal Ungdom: Nej til kvindekvoter, ja til aktivdødshjælp, prostitution som anerkendt erhverv, omlægningen af medielicensen samt en resolution om større brug af konfliktråd. Medlemmerne af Radikal Ungdom fik sat gang i en god debat på Landsmødet, og således blev hhv. omlægningen af medielicensen, større brug af konfliktråd og nej tak til kvindekvoter stemt igennem og er nu officiel politik for det Radikale Venstre. Særligt sidstnævnte har været en stor sejr for Politisk Udvalg! LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 21 Politisk Udvalg har været synligt i både eksternt i medierne og internt i foreningen. Landsformanden, næstformanden div. ordførere og ikke mindst miljø- og trafikudvalget, har sendt en stor mængde læserbreve og debatindlæg ud, dog kunne det have været ønskværdig om ordførerne havde været mere aktive i medierne. Modsat har flere af ordførerne i år lavet store politiske programmer til hovedbestyrelsesmøderne og vores politiske holdninger er dermed både udvidet og opdateret. Under flere af årets kampagne har Politisk Udvalg udarbejdet argumentation og politikken bag: retsstatskampagnen med oplysninger om terrorpakken og øget overvågning, kollegiekampagnen som oplyste om Radikal Ungdoms internationale politik med særligt fokus på mellemøsten m.fl. derudover har udvalget været med til at skabe programmet for årets seminarer, og diskuteret politik med nye medlemmer på årets introkurser. Igennem foreningsåret har Politisk Udvalg måtte sige farvel til Christina Bach Harboe, Jonas Lybech, Kristian Gram og Lise-Lotte Skjoldan. Særligt skal Christina og Jonas have stor ros for deres arbejde, de har efterladt tydelige aftryk på Radikal Ungdoms politik, som de kan være stolte af. Efterfølgende har udvalget haft glæde af at samarbejdet med Christian Schmidt, Morten Bager, Søren Schou og seneste Rasmus Borup Nielsen. Slutteligt vil jeg takke udvalget for et godt år, og se frem til god debat med ordførerne på Landsmødet! På gensyn på Landsmødet Christina Judson, Sekretær i Politisk Udvalg LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 22 Beretning fra Sekretariatet Af Marie Helmstedt, sekretariatsleder Kære medlemmer Landsmødet 2010 bliver desværre mit sidste som sekretariatsleder for Radikal Ungdom efter to år i stillingen, og hvad er så mere naturligt end at gøre status over nogle hovedtræk i sekretariatets udvikling, og se på hvad vi kan glæde os til i det nye foreningsår. Organiseret medlemsstrategi Sekretariatslederens fornemste opgave er i samspil med Forretningsudvalget at sikre foreningens fremtid gennem medlemshvervning og -gentegning. Derfor har vi for første gang formuleret en egentlig medlemsstrategi for foreningsåret, hvor vi har systematiseret vores arbejde og udforsket følgende nye tiltag. Et uddrag er: Øget og hurtigere medlemsgentegning Kontingentopkrævninger udsendes tidligere på året. Således er første opkrævning nu 1. februar. Efter 1. marts i et nyt år har kun betalende medlemmer adgang til rejserefusion Fokus på ansvaret for gentegning af medlemmer lokalt, fx gennem ny landsmødekonkurrence Medlemshvervning I samarbejde med kampagneudvalget øget fokus på hvervning gennem kampagner Fokus på små elektroniske kampagner der når flere, fx Paradise Hotel-kampagnen Fokuseret flyeromdeling, fx har vi nået tusindvis af kollegianere En storstilet Facebook indsats, hvor fx alle som ikke er medlem men blot ”ven” med Radikal Ungdom er kontaktet personligt Med nye kræfter i sekretariatet kan strategien viderebygges og nye tiltag igangsættes med fokus på, at interessen for medlemsfremgang først og fremmest skal ligge hos de frivillige, da alle vores aktiviteter er helt afhængige af nye frivillige kræfter, og den forbedrede økonomi de medfører. Erfaringsoverførsel I en forening med stor udskiftning på poster er det essentielt, at erfaret viden ikke bliver glemt fra landsmøde til landsmøde. Vi har derfor sat erfaringsoverførslen i system, med vidensdokumenter som opdateres løbende og giver en god start på en ny post. Dette vil jeg opfordre den nye sekretariatsleder til at udbygge, således at vidensdeling gøres mere åben og tilgængelig, fx gennem elektroniske databaser. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 23 Vidensdeling og sparring på tværs af foreningen kommer også tæt på, når vi med et åbent sekretariat forsøger at skabe et miljø, hvor frivillige kan komme forbi i vores åbningstid og arbejde og hygge. Og fremtiden for sekretariatet…? Ser lys ud! Vi har et erfarent økonomigeni i Jeppe Holt, en habil lokalforeningsekspert i Søren Foged og en ny sekretariatsleder, Cecilie Eist, som brænder for at tage opgaven på sig og udvikle foreningen i samarbejde med jer alle. Tak til alle jer der har gjort arbejdet med Radikal Ungdom de sidste to år til en fornøjelse. Glæder mig til at se jer alle som frivillig i Radikal Ungdom. Godt landsmøde og de bedste hilsner Marie Helmstedt, afgående sekretariatsleder Efterlysning Under særligt festlige omstændigheder mistede vicesherif Kristian Risager Larsen sin Royal Ungdom-t-shirt, da han stod i bar til Landsmødet 2009. Han ønsker den inderligt tilbageleveret. Der vil være findeløn, og det vil være kongehusrelateret. Godt landsmøde! Kristian LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 24 Vedtægter for Radikal Ungdom af 1994 § 1. Foreningens navn og formål (1) Foreningens navn er Radikal Ungdom af 1994 (RU). (2) Foreningens formål er at samle unge om aktivt politisk arbejde for at udvikle politik med udgangspunkt i de radikale principper, at bidrage til den demokratiske debat, at påvirke beslutningstagere, særligt Det Radikale Venstre, at fremme international dialog og samarbejde, at bidrage til medlemmernes personlige udvikling. (3) Foreningen baserer sit virke på demokratiske værdier, herunder respekten for dialog og forskellighed. (4) Foreningens formål udmøntes hvert år i arbejdsprogrammet. § 2. Medlemskab (1) Medlem kan enhver være, som anerkender foreningens vedtægter, som har erklæret sit medlemskab overfor landsforeningen, som er fyldt 12 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre. (2) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Medlemskabet ophører tillige, hvis et medlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved kontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår. (3) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et medlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (4) Hovedbestyrelsen ekskluderer medlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. (5) Lokalforeninger og medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indstille en person til æresmedlemskab af Radikal Ungdom. Indstillingen kan kun ske på et ordinært og lovligt indvarslet hovedbestyrelsesmøde og skal tiltrædes af førstkommende Landsmøde. I begge forsamlinger skal indstillingen vedtages med to tredjedeles flertal. (6) Æresmedlemskab indebærer et livslangt, fuldt og kontingentfrit medlemskab af Radikal Ungdom af 1994. Æresmedlemskabet kan ophæves ved medlemmets skriftlige udmeldelse eller ved indstilling om ophør efter samme procedure som ved indstillingen, jf. stykke 5. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 25 § 3. Lokalforeninger (1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom. (2) Ønsker medlemmer i et område, der allerede er dækket af en lokalforening, at oprette en anden lokalforening, og tilkendegiver et antal medlemmer i dette område intet ønske om at tilhøre en bestemt lokalforening, fastsætter Forretningsudvalget efter forhandling med de berørte lokalforeninger, hvilke medlemmer, der tilhører hvilken lokalforening. (3) Lokalforeningernes navn skal indeholde ”Radikal Ungdom” eller ”Radikale Ungdom”. (4) Lokalforeningerne og landsforeningen er forpligtede til indenfor en måned at underrette hinanden om ændringer i medlemsforhold, herunder valgte til tillidsposter. (5) Hver lokalforening er forpligtet til at tilsende Landsforeningen lokalforeningens generalforsamlingsreferat, årsregnskab og, hvis der er foretaget ændringer i disse, vedtægter. Dette skal ske senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Lokalforeningerne skal løbende indsende referater af bestyrelsesmøder. Landsforeningen er forpligtiget til inden to måneder efter landsmødets afholdelse at sende protokollen over landsmødet til lokalforeningerne og snarest efter landsmødet at udsende vedtægterne, hvis disse er blevet ændret. Landsforeningen er desuden forpligtet til løbende at udsende referater af forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens møder. (6) En lokalforening kan udelukkes fra landsforeningen, hvis denne ikke overholder landsforeningens vedtægter eller formål. Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen og forelægges til godkendelse på førstkommende Landsmøde. (7) Lokalforeningerne fungerer økonomisk uafhængigt kontingentopkrævningen foretages af landsforeningen. af landsforeningen, dog således at (8) Lokalforeningerne er berettigede til mindst halvdelen af det kontingent, som Radikal Ungdom opkræver på deres vegne. Den nærmere andel beløbet fastsættes af Landsmødet. (9) Lokalforeningerne kan fastsætte eget kontingent som erstatter lokalforeningsandelen, såfremt dette meddeles landsforeningen. Det samlede kontingent til Radikal Ungdom skal dog minimum være 75 kr. (10) Lokalforeninger indenfor et geografisk område kan danne sammenslutninger uden det påvirker deres forhold til landsforeningen. § 4. Foreningens instrumenter (1) Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 26 (2) Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. (3) Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet. (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. (5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde. (6) Det ordinære landsmøde vedtager et vejledende budget, mens det bindende budget vedtages af Forretningsudvalget. § 5. Landsmødet (1) Radikal Ungdoms øverste myndighed er det ordinære Landsmøde, der afholdes hvert år i oktober. (2) Landsmødet kan behandle alle landsforeningens organisatoriske og politiske forhold og fastlægger Radikal Ungdoms politiske linje. (3) Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget med seks ugers varsel til samtlige medlemmer. Med skriftlig indkaldelse følger en foreløbig dagsorden, der jf. nedenstående mindst indeholder følgende punkter: a) Vedtagelse af dagsorden. b) Vedtagelse af forretningsorden. c) Fremlæggelse af beretninger, jf. stk. 7. d) Behandling af forslag til vedtægtsændringer, jf. § 18. e) Fremlæggelse af årsregnskab, perioderegnskab og forventet resultat, jf. stk. 7. f) Valg af revisionsselskab, jf. stk. 8. g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk. 9. h) Vedtagelse af arbejdsprogram og vejledende budget, jf. § 5, stk. 3 og 6. i) Personvalg, jf. stk. 10 og stk. 14 - 16. j) Eventuelt. Under punktet ”eventuelt” kan der ikke vedtages noget. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 27 (4) Adgang og taleret til Landsmødet har medlemmer, der ved landsmødets begyndelse har betalt kontingent for det indeværende regnskabsår. (5) Stemmeret har medlemmer, som har betalt adgangsgebyr. Forventet størrelse af adgangsgebyret skrives i indkaldelsen til Landsmødet. (6) Landsmødet vælger forud for dagsordenen: a) fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig b) fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig c) fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne d) fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget. På det sidste hovedbestyrelsesmøde inden landsmødet nedsætter hovedbestyrelsen et foreløbigt redaktionsudvalg bestående af landsformanden samt fire øvrige medlemmer; hovedbestyrelsen vælger heraf én som ansvarlig. (7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen, sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges: a) Årsregnskab revideret af revisor og de valgte kritiske revisorer. b) Perioderegnskab for regnskabsårets slutning til en måned før landsmødet sammen med forventet resultat for indeværende regnskabsår. De mundtlige beretninger og regnskab sættes særskilt til afstemning. Regnskab skal fremlægges, før vejledende budget og arbejdsprogram for det kommende år fremlægges, og før person- og revisorvalg gennemføres. (8) Landsmødet vælger efter indstilling fra Forretningsudvalget revisionsselskab. (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. (10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget. Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen. Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge 1. Ordfører for internationale forhold 2. Ordfører for europæiske forhold 3. Ordfører for kultur, ret og etik LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 28 4. Ordfører for erhverv og økonomi 5. Ordfører for social og sundhed 6. Ordfører for miljø og trafik 7. Ordfører for uddannelse 8. Ordfører for integration Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg. Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2. Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter. (11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til Radikal Ungdoms politik. (12) Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen. (13) Afgørelser på Landsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal, bortset fra tilfælde nævnt i disse vedtægter. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. (14) Ved valg til poster, hvor der kun skal vælges én person, stemmes på én person, og den, der modtager et flertal af de afgivne stemmer er valgt. Er der flere end to opstillede og opnår ingen kandidat et flertal af de afgivne stemmer foretages uden yderligere debat en ny afstemning, hvor den kandidat der fik færrest stemmer udgår. Denne procedure gentages indtil der er en kandidat, der har opnået flertal eller der kun er to kandidater tilbage. Hvis der kun er to kandidater, er den, der modtager flest stemmer umiddelbart valgt. Ved stemmelighed foretages ny afstemning omfattende de kandidater, der er tilbage, for hvem valget ikke kunne afgøres. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg. Ved puljevalg stemmer hver person på det antal kandidater der er pladser til. De kandidater der opnår flest stemmer er valgt. Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre som skal vælges stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. Stemmetal offentliggøres på landsmødet. Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og Forretningsudvalgets valg af personer. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 29 (17) Landsmødet fører alle forslag og beslutninger til protokols. Protokollen skal efterfølgende underskrives af landsformanden, den dirigentansvarlige samt den protokolansvarlige. (18) Forretningsudvalget afgør på sidste møde inden Landsmødet, om punkter på Landsmødet skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (19) Forretningsudvalget kan til Landsmødet indbyde personer, hvis deltagelse Forretningsudvalget finder ønskelig. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. (20) Landsmødet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. § 6. Ekstraordinært landsmøde (1) Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne af Radikal Ungdom kan indkalde til ekstraordinært landsmøde. (2) Ekstraordinært Landsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel til samtlige medlemmer. Med indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden. (3) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være landsforeningen i hænde senest 14 dage før det ekstraordinære landsmøde. (4) Indkalderen afgør, om punkter på det ekstraordinære Landsmøde skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (5) Såfremt indkalderen ikke træffer beslutning om dette, kan Forretningsudvalget til det ekstraordinære landsmøde indbyde personer, hvis deltagelse forretningsudvalget finder ønskeligt. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. (6) Fremlæggelser og procedurer er i øvrigt som for det ordinære landsmøde. § 7. Hovedbestyrelsen (1) Hovedbestyrelsen er foreningens højeste organisatoriske og politiske myndighed mellem landsmøderne. Hovedbestyrelsen udstikker de overordnede organisatoriske og politiske retningslinjer for foreningen og er således knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion i foreningen og et samlingspunkt for Forretningsudvalg, temaudvalg, arbejdsgrupper og lokalforeninger. (2) Hovedbestyrelsen består af: a) Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen b) Medlemmer af Forretningsudvalget c) Ordførerne fra Politisk Udvalg d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en Ingen kan beklæde mere end én post i Hovedbestyrelsen. Sekretariatslederen og redaktørerne af hjemmesiden samt tovholdere for nedsatte arbejdsgruppe kan tiltræde Hovedbestyrelsen uden stemmeret. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 30 Er ordførerne forhindret i at deltage i et møde, kan disse sende et andet udvalgsmedlem som suppleant for et enkelt møde. (3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges: a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget, b) Fire medlemmer af kampagneudvalget, c) fem medlemmer af arrangementsudvalget, d) Tre medlemmer af valgudvalget samt e) Teknisk og politisk redaktør for hjemmesiden f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget. (4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget. Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet over dets forhandlinger og beslutninger. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede. såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet. Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som punkter på dagsordenen. (5) Hovedbestyrelsen afholder mindst fem årlige møder. Syv medlemmer af Hovedbestyrelsen eller Forretningsudvalget kan med angivelse af dagsorden forlange Hovedbestyrelsen indkaldt inden tre uger. (6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde. (7) Med to tredjedeles flertal kan Hovedbestyrelsen fratage et landsmødevalgt medlem af Hovedbestyrelsen eller et udvalg, herunder et medlem af Forretningsudvalget, deres tillidshverv, hvis vedkommende groft misligholder hvervet. På det efterfølgende møde foretages supplerende valg til posten. Tilsvarende gælder poster, hvor Hovedbestyrelsen i henhold til disse vedtægter eller anden beslutning, har valgt personer. Landsformanden kan dog kun fratages sit hverv derved, at et landsmøde vælger en ny landsformand. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 31 (8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Hovedbestyrelsen kan gøre udvalg og arbejdsgrupper ansvarlige for indgåelse af samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer. Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af. (9) Hovedbestyrelsen kan, bortset fra Radikal Ungdoms ind- eller udmeldelse af nationale eller internationale råd og organisationer, ikke træffe nogen beslutning, der pålægger Forretningsudvalget at foretage en bestemt økonomisk disposition. (10) Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. § 8. Forretningsudvalget (1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf. dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog § 7 stk. 8 samt foreningens sekretariat og hjemmeside. (2) Forretningsudvalget består af: a) landsformanden, b) landsforeningens næstformand, c) landskassereren og d) fire øvrige medlemmer. Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske. (3) Landsformanden indkalder Forretningsudvalget til det første møde senest to uger efter landsmødet. På dette konstituerende møde vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for arrangementsudvalget, en formand for lokalforeningsudvalget, en formand for kampagneudvalget og en formand for kommunikationsudvalget. Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for Valgudvalget. Forretningsudvalget kan senere beslutte at rokere rundt på disse poster. (4) Møder indkaldes og ledes i øvrigt af landsformanden. Et forretningsudvalgsmedlem kan med angivelse af dagsorden begære udvalget indkaldt. Mindst halvdelen af Forretningsudvalgets medlemmer, herunder Landsformanden eller næstformanden, skal være til stede, for at Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt. Forslag til dagsorden skal forud for møderne mindst være tilgængelig for Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer. Forretningsudvalgets forhandlinger og beslutninger føres til referat, og referatet udsendes efterfølgende mindst til Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer og lokalforeningerne. Forretningsudvalget skal lukke mødet under personsager, og kan lukke mødet under andre punkter. Referat af lukkede punkter er kun tilgængeligt for medlemmer af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin Forretningsorden. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 32 (5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Forretningsudvalget vælger Radikal Ungdoms delegerede til årsmøder og lignende i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af og indstiller på Radikal Ungdoms vegne kandidater i de tilfælde, hvor Hovedbestyrelsen ikke skal, jf. § 8, stk. 6, eller hvor Hovedbestyrelsen ikke kan samles. (6) Kun Forretningsudvalget eller en person bemyndiget af Forretningsudvalget kan forhandle på Radikal Ungdoms vegne. (7) Landsformanden, næstformanden og landskassereren, udgør tilsammen forretningsudvalgets Økonomiudvalg, som landskassereren fungerer som formand for. Økonomiudvalget kan ikke foretage økonomiske dispositioner, men forbereder Forretningsudvalgets behandling af økonomiske spørgsmål. Forretningsudvalget vedtager på forslag af Økonomiudvalget budgettet og fastsætter øvrige økonomiske retningslinjer. (8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderne selv. § 9. Organisatoriske Udvalg (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fem medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger. (3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt den tekniske redaktør og den politiske redaktør for hjemmesiden og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. (5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget. (6) Udvalgene fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 33 § 10. Politiske Udvalg (1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen. (2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde. (3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen. (4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg. (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. (7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. §11. Temaudvalg (1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde. Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig fornyet personvalg til udvalgsposterne. (2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer. (3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. § 12. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre (1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe. § 13. Hjemmeside (1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 34 (2) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje. (3) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering. § 14. Nationale og internationale organisationer og råd Radikal Ungdom kan ved beslutning af Hovedbestyrelsen eller Landsmødet søge om optagelse i eller udmeldelse af nationale og internationale organisationer og råd. § 15. Regnskab (1) Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret. (2) Landskassereren er ansvarlig for førelse af landsforeningens regnskab. (3) Landsforeningen er ansvarlig for medlemsregistrering og kontingentopkrævning. (4) Årsregnskabet skal være revideret af revisor senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. § 16. Forpligtelser (1) Landsformanden og landskassereren tegner ved fælles underskrift landsforeningen. Ved køb, salg, leje eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige medlemmer af Forretningsudvalget. (2) Intet medlem hæfter personligt for Radikal Ungdoms forpligtelser, og intet medlem kan få del i Radikal Ungdoms aktiver. § 17. Vedtægter (1) Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmøde og senest to uger før et ekstraordinært landsmøde. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede vedtægtsændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. (2) Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at være gyldige. (3) Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 35 § 18. Opløsning (1) Til gyldig beslutning om opløsning af Radikal Ungdom af 1994 kræves to tredjedeles flertal af to på hinanden følgende landsmøder, hvor det andet landsmøde afholdes tidligst tre uger og senest seks uger efter det første. (2) Ved opløsning overgår landsforeningens aktiver efter dækning af eventuel gæld til hvad, landsmødet måtte ønske. § 19. Ikrafttræden Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen og erstatter de hidtidige vedtægter. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Sorø den 24.-26. oktober 2003 Ændret på det ekstraordinære landsmøde i København den 23. november 2003 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Odense den 29.-31. oktober 2004 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Århus den 28.-30. oktober 2005 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Greve den 27.-29. oktober 2006 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Odense den 26.-28. oktober 2007 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Århus den 26.-28. oktober 2008 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Taastrup den. 23.-25. oktober 2009 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 36 Forslag til vedtægtsændringer ”Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmøde. Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at være gyldige. Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse.” –vedtægterne A – § 2 – Kontingentressistance ...................................................................................................................... 37 B – § 3 (1) – Hyldest af lokalforeninger ........................................................................................................... 37 C1 – § 4 (4) – Fjern program- og tidstanken i politikken ................................................................................. 37 C2 – § 4 (4) – Vedtagelse af politik i Radikal Ungdom ..................................................................................... 38 D – § 4 (5) – Interne resolutioner .................................................................................................................... 39 E – § 5 (7) – Politisk rapport og afrapportering til Landsmødet ...................................................................... 39 F – § 5 (9) – Ups, fjerne fastsættelse af kontingentet for støttemedlemmer ................................................. 40 G – § 5 (10) – Ny titel til integrationsordføreren............................................................................................. 40 H – § 5 (16) – Personvalg ................................................................................................................................. 40 I – § 7 (3) – Organisatoriske udvalgs medlemstal............................................................................................ 41 J – § 7 (3) – Varetagelse af post ved utidig afgang .......................................................................................... 42 K – § 7 (6) – Handlingsplaner til godkendelse for Hovedbestyrelsen .............................................................. 42 L – § 8 (2) – Titel på landsnæstformand .......................................................................................................... 43 M – § 9 (5) – Valgudvalg overgår til forretningsudvalget ................................................................................ 43 N1 – § 10 – Ny struktur for de politiske udvalgene ......................................................................................... 44 N2 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer ................................................... 46 N3 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer ................................................... 47 N4 – § 10 (5) – Fra fire til tre medlemmer af ordførernes udvalg ................................................................... 47 O – § 12 – Forhold til Radikale Venstre ........................................................................................................... 48 Henvisninger i paragraffer samt nummerering af paragraffer og stykker rettes af protokolførerne. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 37 A – § 2 – Kontingentressistance Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 2. Medlemskab Nyt stykke (2) tilføjes (2) Medlemmer, der er i kontingentrestance pr. 1. marts, mister deres medlemsrettigheder indtil kontingentet er betalt. Motivation Ændringsforslaget vedtægtsfæster en intern resolution, vedtaget af Hovedbestyrelsen i foreningsåret 2009/2010. Formålet er at sikre, at alle der nyder godt af foreningens medlemsrettigheder også er betalende medlemmer. B – § 3 (1) – Hyldest af lokalforeninger Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 3. Lokalforeninger (1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom. Ændres til (1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom. Landsmødet godkender eller forkaster Forretningsudvalgets beslutning herom. Motivation Ændringsforslaget giver landsmødet mulighed for at hylde nye tilkommende lokalforeninger. Enhver ny lokalforening i Radikal Ungdom fortjener en at mærke den varme og glæde hele Radikal Ungdom føler, når de bydes velkommen i familien, og derfor bør landsmødet stoppe op et øjeblik og byde en ny lokalforening velkommen, vise at hele landsmødet støtter op om den og hylde det initiativ og den gejst der ligger bag den nye lokalforening. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 38 C1 – § 4 (4) – Fjern program- og tidstanken i politikken Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 4. Foreningens instrumenter (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. Ændres til (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner. Mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes foreningens politik af landsformandskabet eller den relevante ordfører i samarbejde med landsformandskabet. Motivation Ændringsforslaget gør op med den hidtidige tidstankegang i forenings politik. Ændringsforslag gør op med det rigide regeltyranni om vores eksterne resolutioner, der betyder at vi skal vedtage politik som vi alle er enige om hvert andet år, bare fordi reglerne kræver det. Det er spild af tid. Ønsker man at lave politik om, kan man som nu stille en ny resolution der siger noget andet. Med dette forslag forsvinder muligheden for programstatus også. Det vil gøre politikudviklingen meget mere fleksible, da vi ikke længere skal tage hensyn til åre gamle politikker. Endelig tilføjes det at politikken mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes af det dertil valgte landsformandskab i samarbejde med relevante ordførere. Forslaget er også stillet, da denne ændring vil have positive praktiske konsekvenser for hjemmesidens indhold af foreningens politik. Ændringen af Formandskabets eller den relevante ordfører i samarbejde med landsformandskabet er en konsekvensændring af forslag til ændringer i § 10. C2 – § 4 (4) – Vedtagelse af politik i Radikal Ungdom Stillet af Hovedbestyrelsen, Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede § 4. Foreningens instrumenter (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. Ændres til Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Mellem hovedbestyrelsesmøderne tegnes foreningens politik af landsformandskabet eller de relevante ordførere. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. Motivation Det er vigtigt at Radikal Ungdom konstant overvejer sit standpunkt på forskellige politiske områder, derfor er varigheden af resolutioner på to år et vigtigt redskab, da denne tvinger Radikal Ungdom til at overveje sine standpunkter. Dog skal der stadig være mulighed for programstatus da noget politik er så fundamentalt, at det skal være varigt gyldigt. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 39 D – § 4 (5) – Interne resolutioner Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 4. Foreningens instrumenter (5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde. Ændres til (5) Landsmødet eller Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde. Motivation Dette har altid været praksis at hovedbestyrelsen lige såvel som landsmødet har truffet beslutninger af karakteren intern resolution. Ændringsforslaget er blot for at få dette endeligt vedtægtsbestemt. E – § 5 (7) – Politisk rapport og afrapportering til Landsmødet Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 5. Landsmødet (7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen, sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges: … Ændres til (7) Forud for landsmødet aflægger Landsformanden, Forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen en skriftlig beretning. Desuden aflægger landsformanden en politisk rapport over arbejdet med vedtagne resolutioner. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges: … Motivation Dette forslag er stillet da det vil styrke den politiske gennemsigtighed i foreningen. Forslaget vil også i højere grad ansvarliggøre foreningens medlemmer, specielt landsformandskabet og ordførernes politiske arbejde overfor landsmødet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 40 F – § 5 (9) – Ups, fjerne fastsættelse af kontingentet for støttemedlemmer Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 5. Landsmødet (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. Ændres til (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. Motivation Ja, der er vist ingen grund til at fastsætte kontingentet for støttemedlemmer, når det sidste år blev afskaffet. G – § 5 (10) – Ny titel til integrationsordføreren Stillet af Karin Loch Hansen § 5. Landsmødet (10) … 8. Ordfører for integration … Ændres til … 8. Ordfører for integration og udlændinge … Motivation Begrebet integration i politisk forstand omfatter som udgangspunkt udelukkende personer med opholdstilladelse. En tilføjelse af udlændinge vil sætte fokus på at Radikal Ungdom har en ekstensiv politik hvad angår flygtninge, indvandring samt familiesammenføring. H – § 5 (16) – Personvalg Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 5. Landsmødet (16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. Stemmetal offentliggøres på landsmødet. Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og Forretningsudvalgets valg af personer. Ændres til (16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 41 Stemmetal offentliggøres på landsmødet. Personvalg til poster hvis funktion er knyttet til mødet afvikling, er ikke skriftlige, medmindre der er kampvalg eller dette begæres af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og Forretningsudvalgets valg af personer. Motivation Forslaget lovliggør praksis om ikke at afholde skriftlig afstemning om poster som fx dirigenter, referenter o.l.. I – § 7 (3) – Organisatoriske udvalgs medlemstal Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist og Ronja Lundberg § 7. Hovedbestyrelsen (3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges: a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget, b) Fire medlemmer af kampagneudvalget, c) fem medlemmer af arrangementsudvalget, d) Tre medlemmer af valgudvalget samt e) Teknisk og politisk redaktør for hjemmesiden f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget. Ændres til (3) … Endeligt vælges: a) Tre medlemmer af lokalforeningsudvalget, b) Tre medlemmer af kampagneudvalget, c) fem medlemmer af arrangementsudvalget, d) Tre medlemmer af valgudvalget samt e) Teknisk redaktør for hjemmesiden og medlem af kommunikationsudvalget, samt f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget. Samt Slettes § 13. Hjemmeside (1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside. (2) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje. (3) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering. Motivation Ved at skære ned på antallet af medlemmer i de organisatoriske udvalg, frigør landsforeningen kræfter som kan bruges i lokalforeningerne. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 42 J – § 7 (3) – Varetagelse af post ved utidig afgang Stillet af Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede § 7. Hovedbestyrelsen (3) Tilføjes I det tilfælde en af de overstående valgte fratræder deres post i utide, vælges et nyt medlem jf. § 7. stk. 6. Indtil et nyt medlem er valgt, varetager Forretningsudvalget posten. Såfremt nogle af Radikal Ungdoms valgte medlemmer til Radikale Venstres Hovedbestyrelse er forhindret i at deltage i et møde, sendes ingen suppleanter. Motivation Det vil skabe klarhed over, hvordan udvalg mv. skal forholde sig til en situation, hvor et medlem forlader udvalget i utide. Det har før været uklart, hvorvidt de personer som ikke opnåede valg var suppleanter til udvalgene og skulle indtræde i den situation, at der blev en post ledig, når der var en der trak sig, dette gøres der op med ved at tilføjede dette. K – § 7 (6) – Handlingsplaner til godkendelse for Hovedbestyrelsen Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 7. Hovedbestyrelsen (6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde. Ændres til (6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene og arbejdsgrupperne fremlægger deres handlingsplaner til godkendelse for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. § 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde. Motivation Ved at udvalgenes og arbejdsgruppernes handlingsplaner godkendes af hovedbestyrelsen, vil dette forankre disse bedre i foreningen samt give Hovedbestyrelsen myndighed og indflydelse på disse. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 43 L – § 8 (2) – Titel på landsnæstformand Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 8. Forretningsudvalget (2) (2) … Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske. Ændres til (2) … Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. I landsformandens fravær overtager landsnæstformanden i alle henseende landsformandens pligter. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske. Samt ”næstformand for landsforeningen” ændres til ”landsnæstformand” allesteds i vedtægterne. Motivation Dette vil gøre forretningsudvalget og landsformandskabets arbejde mere fleksibelt i praksis. Endvidere ændres titlen landsforeningens næstformand til landsnæstformand. M – § 9 (5) – Valgudvalg overgår til forretningsudvalget Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 9. Organisatoriske Udvalg Foreslås slettet (5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget. Samt § 8. Forretningsudvalget (1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf. dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog § 7 stk. 8 samt foreningens sekretariat og hjemmeside. Ændres til (1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf. dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog § 7 stk. 8, planlægningen af valgkampe samt foreningens sekretariat og hjemmeside. Samt § 8. Forretningsudvalget Slettes (3) … Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for Valgudvalget. … Samt § 7. Hovedbestyrelsen LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 44 Slettes (3) … d) Tre medlemmer af valgudvalget samt … Motivation Det første er, at der forslås en slankning af de organisatoriske udvalg, så disse, undtagen arrangementsudvalget bliver reduceret til tre medlemmer. Som en konsekvensændring af slettelsen af § 9 stk. 5, vil dette ændringsforslag nedlægge valgudvalget som det er i sin eksisterende form i dag, og gøre forretningsudvalget til foreningens valgudvalg. Forslaget er stillet, da forretningsudvalget allerede tiltræder valgudvalget i dag, men at forretningsudvalget ikke har været tilstrækkeligt inde over planlægningen og beslutningerne i forbindelse med foreningens valgarbejde til hhv. kommunal, europaparlaments- og folketingsvalg. Ved denne ændring vil det betyde at valgudvalgsarbejde dermed bliver en del af forretningsudvalgets ansvar og opgave og dermed også forretningsudvalgets dagsorden. Dette betyder også, at forretningsudvalget til enhver en tid kan inddrage relevante og kompetente personer eller udvalg i foreningen. N1 – § 10 – Ny struktur for de politiske udvalg Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin § 10. Politiske Udvalg (1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen. (2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde. (3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen. (4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg. (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. (7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Ændres til LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 45 § 10. Politiske Udvalg (1) I arbejdsprogrammet fastsættes hvor mange og hvilke ordførerposter med tilhørende politiske udvalg, der nedsættes af Landsmødet foruden Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg. Ligeledes fastsættes hvor mange medlemmer Landsmødet vælger foruden ordføreren. (2) Medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, tiltræder enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (3) Ordføreren fungerer som formand for udvalget. (4) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. (5) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Samt § 5. Landsmødet (10) (10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget. Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen. Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge 1. Ordfører for internationale forhold 2. Ordfører for europæiske forhold 3. Ordfører for kultur, ret og etik 4. Ordfører for erhverv og økonomi 5. Ordfører for social og sundhed 6. Ordfører for miljø og trafik 7. Ordfører for uddannelse 8. Ordfører for integration Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg. Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2. Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter. Ændres til (10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget. Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen. Herefter vælges ordførere for de i arbejdsprogrammet bestemte udvalg. Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg som bestemt i arbejdsprogrammet. Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter. Samt § 7. Hovedbestyrelsen (2) Hovedbestyrelsen består af: Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen Medlemmer af Forretningsudvalget Ordførerne fra Politisk Udvalg … Ændres til LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 46 § 7. Hovedbestyrelsen (2) Hovedbestyrelsen består af: Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen Medlemmer af Forretningsudvalget Ordførerne … Samt Slettes §11. Temaudvalg (1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde. Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig fornyet personvalg til udvalgsposterne. (2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer. (3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. Motivation I arbejdsprogrammet der hvert år udarbejdes af forretningsudvalget, indstilles af hovedbestyrelsen, og vedtages af landsmødet, indskrives hvilke politiske udvalg der oprettes. Her kan alle komme med forslag til emne og ikke være låst fast af vedtægternes rammer. N2 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ønskes behandlet i tilfælde af det mere vidtgående forslag om ny udvalgsstruktur ikke vedtages. § 10. Politiske Udvalg (1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen. (2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde. (3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen. (4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg. (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 47 (7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Ændres til (1) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (2) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. (3) Ordførerens udvalg har til opgave at hjælpe ordførerne i politikudviklingen samt være sparringspartner i forbindelse med politiske udmeldinger. (4) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Motivation Igennem nedsættelse af medlemmer i ordførernes udvalg, frigøres kræfter fra Landsforeningen der bl.a. kan bruges på lokalforeningsniveau, og imødekommer dermed ønsket om frigørelse af kræfter til lokalforeningerne. N3 – § 10 – Nedlæggelse af PU og beskæring af antal udvalgsmedlemmer Stillet af Sebastian Hvid Jedzini og Christian Kjølhede § 10. Politiske Udvalg Ændres til (1) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (2) Udvalgenes formål er at udvikle politik til vedtagelse på landsmødet samt hovedbestyrelsesmøderne, samt løbende at formidle politik internt såvel som eksternt. (3) Møderne i de politiske udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. (4) Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Motivation Ved at skære i udvalgenes størrelse sikrer man at landsforeningen ikke suger alle aktive medlemmer fra lokalforeningerne. Desuden indskærpes det at Politisk Udvalg som funktion nedlægges, idet den ikke har fungeret efter hensigten, og samtidig frigøres tid til ordførerne såvel som landsformandskabet. N4 – § 10 (5) – Fra fire til tre medlemmer af ordførernes udvalg Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Ønskes behandlet i tilfælde af det mere vidtgående forslag om ny udvalgsstruktur ikke vedtages og forslaget om nedlæggelse af Politisk Udvalg ikke vedtages. § 10. Politiske Udvalg LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 48 (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. Ændres til (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren tre medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. Motivation Igennem nedsættelse af medlemmer i ordførernes udvalg, frigøres kræfter fra Landsforeningen der bl.a. kan bruges på lokalforeningsniveau, og imødekommer dermed ønsket om frigørelse af kræfter til lokalforeningerne. O – § 12 – Forhold til Radikale Venstre Stillet af Hovedbestyrelsen, Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Ida Brems, Christian Vrist, Ronja Lundberg, Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin §12. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre (1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe. Ændres til §12. Forhold til Radikale Venstre (1) Landsformanden og landsnæstformanden må ikke være i praktik ved eller ansat af Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe. (2) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Radikale Venstres Forretningsudvalg og Valgudvalg. (3) Landsformanden, Landsnæstformanden og formanden for Hovedbestyrelsen er Radikal Ungdoms repræsentanter i Radikale Venstres Hovedbestyrelse. (4) Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentant til Radikale Venstres netværk og øvrige organisatoriske organer. (5) Hovedbestyrelsen beslutter hvilke af Radikal Ungdoms politiske udvalg, der varetager repræsentationen i hvilke af Radikale Venstres udvalg og øvrige politiske organer. Samt § 7. Hovedbestyrelsen Slettes (3) … På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. … Samt § 8. Forretningsudvalget LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 49 Slettes (5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Samt § 10. Politiske Udvalg Slettes (3) … , dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og … Samt § 10. Politiske Udvalg Slettes (6) ... Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. Samt ”Det Radikale Venstre” ændres til ”Radikale Venstre” allesteds i vedtægterne. Motivation Der foreslås at det bliver formelt fast, hvem der er repræsentant i Radikale Venstres Hovedbestyrelse. De sektorpolitisk udvalg fjernes, så det vil jo være den dertil relevante ordfører for Radikal Ungdom der indtræder i den nye politiske struktur i Radikale Venstres landsforbund. Under Hovedbestyrelsen i Radikale Venstres er kun fire ting: Organisationsnetværk, Kommunalpolitisk netværk, folketingskandidatnetværk og Internationalt udvalg. Til de organisatoriske udvalg vælges repræsentanter af Forretningsudvalget og til de politiske udvalg vælger Hovedbestyrelsen repræsentanter. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 50 Principprogram for Radikal Ungdom ”Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet.” - vedtægterne Det moderne udgangspunkt ............................................................................................................................ 51 Mennesket ................................................................................................................................................... 51 Frihed ....................................................................................................................................................... 51 Ansvar ...................................................................................................................................................... 51 Dannelse og uddannelse ......................................................................................................................... 51 Samfundet ................................................................................................................................................... 52 Staten....................................................................................................................................................... 52 Mangfoldighed ........................................................................................................................................ 52 Velfærd .................................................................................................................................................... 52 Naturen .................................................................................................................................................... 52 International solidaritet........................................................................................................................... 53 Det frie marked........................................................................................................................................ 53 Den Europæiske Union ............................................................................................................................ 53 International retsorden ........................................................................................................................... 53 Demokratiet................................................................................................................................................. 53 Demokrati som livsform .......................................................................................................................... 53 Demokrati som styreform ....................................................................................................................... 54 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 51 Det moderne udgangspunkt Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med frihed, frisind og fornuft som det centrale. Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden. Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte sit potentiale. I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften – modsat kultur, etnicitet, religion, køn og seksualitet – er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker. Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft. Mennesket Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn, seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved frisind. Frihed Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet, religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers frihed. Ansvar Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Dannelse og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 52 sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse. Samfundet Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder: almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv. Staten Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den løses der. Mangfoldighed Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Velfærd I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. Naturen Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 53 International solidaritet Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. Det frie marked Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer. Den Europæiske Union EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til efterfølgelse for andre regioner. International retsorden Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende. Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN. Demokratiet Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring. Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner. I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Demokrati som livsform Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere. Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger, indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 54 Demokrati som styreform Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme, som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Odense den 29. - 31. oktober 2004. Ændret på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Århus den 24. – 26. oktober 2008. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 55 Interne resolutioner ”Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af interne resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde.” -vedtægterne A – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg .............................................................................................. 55 B – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn...................................................................................... 56 C – Kampagnemateriale skal efterses før tryk................................................................................................. 56 D – Honorar til landsformanden ...................................................................................................................... 57 E – Kød skal der være ved hvert måltid ........................................................................................................... 57 A – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg Stillet af Bastian Larsen, Emil Dyred og Søren Schou Der oprettes et narkotikapolitisk temaudvalg med det formål at udvikle en samlet narkotikapolitik for Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden. Udvalget skal præsentere en samlet narkotikapolitik på Radikal Ungdoms landsmøde 2011 formulere en resolution til Radikale Venstres landsmøde 2011 stå for narkotikapolitiske debatarrangementer i lokalforeningerne markere Radikal Ungdom i medier og over for potentielle samarbejdspartnere Motivation Hidtil har Radikal Ungdoms eneste narkotikapolitiske holdning været fri hash, og det er for lidt og for kortsigtet. Derfor er der brug for et temaudvalg, der kan arbejde med de globale, rets- og sundhedspolitiske konsekvenser af forskellige narkotikapolitikker på baggrund af viden og (international) erfaring og præsentere et samlet udspil for Radikal Ungdom. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 56 B – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn Stillet af Lise-Lotte Skjoldan, Mie Bligaard og Marie Kiholm Der oprettes et temaudvalg om seksualitet og køn. Der er stadig mange mennesker i Danmark der oplever at blive diskrimineret og begrænset af deres seksuelle orientering eller deres køn eller kønsidentifikation. Radikal Ungdom er et progressivt og moderne ungdomsparti der hylder rummelighed, mangfoldighed og frihed til forskellighed. Køns- og seksualitetsområdet er desværre både underbelyst og fragmenteret, og der er derfor behov for et særligt temaudvalg der fokuserer på det område, og forsøger at formulere en samlet politik. Udvalget kan fx beskæftige sig med ligestilling på arbejdsmarkedet, synlighed og rettigheder for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner m.fl., samt seksualundervisning og folkeoplysning i almindelighed. Udvalget skal desuden arrangere Radikal Ungdoms deltagelse i Pride 2011. C – Kampagnemateriale skal efterses før tryk Stillet af Ludvig Olsen Der skal oprettes en post, der er uafhængig af kampagneudvalget, som korrekturlæser på kampagnemateriale. Alt kampagnemateriale skal gennemtjekkes for sproglige og designmæssige fejl af Kampagnematerialekorrekturlæseren inden endeligt tryk, så man undgår fejl. Motivation På noget af materialet fra skolestartskampagnen og ”Genopret Retsstaten”-kampagnen er der nogle meget tydelige fejl. Dette kan skade Radikal Ungdoms medlemmers motivation i forhold til at dele så mange foldere ud som muligt. Det er vigtigt, at materialet er så professionelt som muligt, da det modsatte kan skabe unødvendige situationer ved uddeling af materialet. Det kan ikke passe, at Radikal Ungdoms medlemmer skal undskylde for fejl, de ikke selv har begået. Dermed ikke sagt, at fejl ikke er menneskelige. Kampagneudvalget laver et rigtigt godt stykke arbejde, og dette skal de have stor ros for. Materialet bør bare tjekkes inden endeligt tryk. Derfor skal der oprettes en post som Kampagnematerialekorrekturlæser, som skal være ansvarlig for, at der læses korrektur, og tjekke, at der ikke er flere tydelige designmæssige fejl. Posten skal i øvrigt besiddes af en person, der ikke er medlem af kampagneudvalget, så det fungerer som dobbelttjek. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 57 D – Honorar til landsformanden Stillet af Christina Judson, Klaus Bach, Andreas Steenberg, Anne Kamstrup, Liv Holm Andersen, Mathias Kryspin Sørensen, Ida Brems Sørensen, Anne Mee Allerslev, Kristian Risager Larsen, Mark Gray, Frank Sloth Aaskov, Lotte Rod, Toke Helmø, Mette Nord, Morten Schiellerup Bager, Jonas Lybech Jensen og Christine Gyldenhof Landsformanden betales honorar svarende til satsen for SU-lån pr. måned efter skat. Motivation Ved at betale landsformanden et honorar svarende til SU-lånsatsen vil foreningen kunne få betydeligt gavn af en landsformand, der har mere tid til foreningen. Med et honorar er det ikke nødvendigt for Landsformanden at have et studiejob ved siden af studierne. Alt dette betyder at Landsforeningen såvel som Landsformanden drager fordel af et honorar. E – Kød skal der være ved hvert måltid Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Andreas Steenberg, Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn Der skal serveres kød til arrangementer i Radikal Ungdom. Motivation De mange vegetarer i Radikal Ungdom skal selvfølgelig respekteres, men i den forbindelse bliver kødspiserne ofte overset, som det for eksempel skete på landsmødet 2009. Dette må ikke gentage sig, da alle medlemmer i Radikal Ungdom bør respekteres. Det kan være en hård omgang, hvis man, efter en hård arbejdsdag på gymnasiet, universitetet eller hvor man nu har sin daglige gang, kommer udmattet til landsmødet og får serveret kedelig vegetarmad. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 58 Forslag til arbejdsprogram Stillet af Hovedbestyrelsen ”Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet.” - vedtægterne Strategiske mål ................................................................................................................................................ 59 Intern kommunikation..................................................................................................................................... 60 Ekstern kommunikation .................................................................................................................................. 60 Medlemsuddannelse ....................................................................................................................................... 61 Aktiviteter ........................................................................................................................................................ 62 Internationale aktiviteter ................................................................................................................................ 63 Medlemmer ..................................................................................................................................................... 64 Radikale Venstre .............................................................................................................................................. 65 Folketingsvalg .................................................................................................................................................. 65 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 59 Strategiske mål Radikal Ungdom står overfor en række udfordringer. De sidste år har der været en øget indsats for medlemsfremgang og styrkelse af lokalforeningerne – indsatser, der har styrket foreningen. Det er nødvendigt, at foreningen gør sig nogle overvejelser om, hvordan denne indsats fortsættes, samtidigt med at antallet og kvaliteten af aktiviteter øges, at medlemmerne fastholdes gennem en større potentialeudvikling, at en højere grad af medlemmer fastholdes i foreningen, samt at politikudviklingen styrkes. Dette arbejdsprogram fastlægger Radikal Ungdoms mål i relation til denne udfordring, samt de midler, vi vil benytte for, at opnå vore mål på kort såvel som på langt sigt. Over det næste foreningsår vil Radikal Ungdom arbejde for: at bidrage til mandatfremgang til næste folketingsvalg i samarbejde med Radikale Venstre at øge antallet af aktive medlemmer, samt arbejde for at antallet af støtteberettigede medlemmer er minimum 800. at opnå større mangfoldighed i foreningen gennem integration af nydanskere og fokus på rummelighed at skabe vedvarende medlemsfremgang ved hjælp af en langsigtet strategi for hvervning og fastholdelse af eksisterende medlemmer at sikre minimum 25 velfungerende lokalforeninger at sikre en kontinuerlig uddannelse af foreningens medlemmer gennem nationale uddannelsestilbud og internationale aktiviteter og projekter at effektivisere den interne kommunikation mellem foreningens forskellige organer på såvel nationalplan som lokalplan at få mere udbytte af arrangementer gennem bedre og tidligere planlægning og øget fokus på output at være synlige gennem ekstern kommunikation og målrettede kampagner, der kan bruges over hele landet at arbejde for, at mindst et medlem af Radikal Ungdom er opstillet til Folketinget i hver storkreds at fortsætte og intensivere Radikal Ungdoms internationale indsats sikring af større gennemsigtighed i samarbejdet mellem Radikal Ungdom og samarbejdspartnere, bibeholdelse af igangsatte projekter, samt øget erfaringsoverdragelse at bevare sin internationale position ved fortsat repræsentation i European Liberal Youth’s (LYMEC’s) bureau og arbejde for at Radikal Ungdom bliver repræsenteret i IFLRY’s bureau at arbejde for Radikal Ungdom bliver repræsenteret i DUF’s styrelse i 2011 at overholde budgettet og nedbringe sin gæld at sikre gennemsigtighed og medejerskab over foreningens økonomiske forhold blandt foreningens medlemmer Disse udgør Radikal Ungdoms langsigtede mål. I det følgende skitseres de konkrete mål, der skal ses som skridt på vejen til at opnå de strategiske målsætninger. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 60 Intern kommunikation Velfungerende intern kommunikation sikrer sammenhængen mellem landsforening, lokalforeninger og medlemmer, og er altafgørende for at sikre engagement i og gejst omkring Radikal Ungdoms aktiviteter og arrangementer. Fokus for den interne kommunikation i 2010-2011 skal være på udviklingen af, og samspillet mellem, foreningens medier. I 2010-2011 skal følgende derfor ske: Alle udvalg mv. skal sikre at erfaringer og evalueringer overleveres mellem tiltrædende og afgående tillidsfolk. Sekretariatslederen skal i samarbejde med forretningsudvalget sørge for erfaringsoverførsel. Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget vedligeholde lokalforeningshåndbøger, kasserermappen og aktivitetskataloget, samt sørge for, at nye lokale tillidsmænd får disse. Alt dette skal være tilgængeligt online. Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget opretholde kontakt med lokalforeningerne afhængigt af disses behov. Forretningsudvalget og sekretariatslederen skal sikre, at alle medlemmer ved deres indmeldelse kontaktes af en mentor. Hovedbestyrelsen skal sørge for, at der laves evaluering af landsforeningen én gang årligt. Der skal sættes fokus på, at disse bruges aktivt i fremtidigt arbejde. I slutningen af foreningsåret skal Hovedbestyrelsen lave status over arbejdsprogrammet. Hovedbestyrelsen skal i samarbejde med Kommunikationsudvalget udsende en politisk nyhedsmail efter hvert hovedbestyrelsesmøde. Den politiske nyhedsmail skal give medlemmerne et indtryk af den seneste politiske udvikling i foreningen gennem videreformidling af resolutioner, programmer og udvalgte udmeldinger i pressen. Arrangementsudvalget skal sørge for evaluering af større landsforeningsarrangementer, samt sørge for at disse nedskrives og videreformidles under erfaringsoverdragelsen. Kommunikationsudvalget skal udgive to trykte nyhedsbreve. Forretningsudvalget skal i samarbejde med sekretariatslederen sætte og følge op på deadlines for landsdækkende medlemsaktiviteter, således at program mv. bringes mindst en måned før arrangementets afholdelse. Forretningsudvalget skal i samarbejde med sekretariatslederen udsende nyhedsmail hver 14. dag. Forretningsudvalget skal sikre, at foreningens politik formidles til medlemmerne Ekstern kommunikation Gennem vores eksterne kommunikation vil vi synliggøre Radikal Ungdom ved, at sætte ungradikale synspunkter på dagsordenen i offentligheden. Det er et mål for Radikal Ungdom, at være dagsordenssættende gennem medierne, og både gennem eksternt og internt pres, præge Radikale Venstres politik og strategi. Desuden skal Radikal Ungdom markere sig i uddannelsessystemet. Fokus for den eksterne kommunikation i 2010-2011 skal være på at øge antallet af udmeldinger om ungradikal politik og at inddrage flere interne og eksterne platforme i denne proces. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 61 I 2010-2011 skal følgende derfor ske: Kampagneudvalget og ordførerne skal have fokus på synliggørelse af Radikal Ungdom i uddannelsessystemet. De politiske udvalg skal hver producere mindst et indlæg til hjemmesiden eller et offentlig medie mindst én gang om måneden. Det er den kommunikationsansvarliges ansvar, at der følges op på dette. Kampagneudvalget og kommunikationsudvalget skal løbende udsende reklame til lokalforeningerne for landsforeningens kommende arrangementer. Forretningsudvalget skal i starten af foreningsåret til det konstituerende hovedbestyrelsesmøde udarbejde en årskalender til internt og eksternt brug, med så mange temaer og arrangementer som muligt. Kampagneudvalget skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget lave mindst tre landsdækkende kampagner årligt. Disse skal udarbejdes med henblik på at kunne udføres lokalt Kampagneudvalget skal i samarbejde med relevante politiske udvalg sikre, at der udarbejdes et argumentationspapir indeholdende en forklaring af kampagnen og de politiske argumenter for. Dette papir skal være klar før kampagnens lancering. Kommunikationsudvalget skal sikre, at der udarbejdes pressemateriale i forbindelse med kampagnerne, så der kan skabes opmærksomhed omkring disse lokalt såvel som nationalt Kommunikationsudvalget og formandskabet skal sørge for, at alle kampagner og foreningens politik kommunikeres på hjemmesiden og i pressen Kampagneudvalget skal på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde fremlægge en tydelig kampagneplan til godkendelse for at opnå en bedre forankring af de landsdækkende kampagner i lokalforeningerne. Kampagneudvalget og lokalforeningsudvalget er ansvarlig for at understøtte lokale kampagneaktiviteter. Kampagneudvalget skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget sikre at lokalforeningsformændene bliver præsenteret for kampagnen inden lanceringen. Kampagneudvalget skal inden lancering på konstituerende HB inddrage formandskabet, HB formandskabet og de politiske udvalg. Kampagneudvalget skal koordinere alle kampagner med de relevante ordførere og formandskabet. Formandskabet for Hovedbestyrelsen og formandskabet skal sikre, at der til alle resolutioner er plan om hvordan resolutionen skal bringes videre i praksis. Kommunikationsudvalget skal arbejde for at implementere video som en del af den eksterne kommunikation. Medlemsuddannelse Gennem medlemsuddannelse ønsker Radikal Ungdom, at give medlemmerne midler til at udvikle kompetencer, uanset hvor længe man har været i foreningen. Derudover skal medlemsuddannelsen have fokus på aktivering af medlemmer, samt på at disse får en større organisatorisk og politisk bevidsthed. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 62 Ønsket er fra foreningsåret 2010-2011, at skabe en 4-trinsstruktur, så medlemmer uddannes på forskellige niveauer. Derved er der mulighed for, at alle medlemmer af foreningen kan udvikle sig. Ved denne struktur er der i løbet af ens tid i Radikal Ungdom hele tiden mulighed for at forbedre sig og lære noget nyt. I 2010-2011 skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal i samarbejde med Medlemsuddannelsesgruppen udarbejde og implementere en uddannelsesplan i fire trin, der indeholder introkursus, udviklingskursus, elitekursus og overgangskursus. Arrangementsudvalget skal afholde mindst 3 introduktionskurser, samt sikre reklame for disse internt og eksternt. Det er optimalt om disse kan afholdes samtidigt med formandsmøderne. Forretningsudvalget skal afholde ét udviklingskursus som giver medlemmerne grundlæggende organisatoriske og politiske kompetencer til videre arbejde i Radikal Ungdom, gerne med både lokalt og nationalt fokus. Der er fokus på brugen af kompetencerne. Forretningsudvalget skal afholde et elitekursus, som udfordrer medlemmerne i deres organisatoriske og politiske kompetencer med fokus på at kunne udvikle sig. Der er en større fokus på den teoretiske og individuelle udvikling. Fokus er hovedsageligt på Radikal Ungdoms nationale aktiviteter. Forretningsudvalget skal, med henblik på fortsat at udnytte ”ældre” medlemmers erfaringer og kompetencer, arbejde for at etablere et alumninetværk, og arrangere alumnimøder med faglig baggrund. Forretningsudvalget, organisationskonsulenten og medlemsuddannelsesarbejdsgruppen skal koordinere og gennemføre uddannelsesplanen. Aktiviteter Medlemmerne er Radikal Ungdoms vigtigste ressource. Derfor er aktiviteter for medlemmerne helt centralt for både den enkeltes og foreningens aktivitetsniveau og kvalitet. For at fastholde og tiltrække aktive medlemmer skal Radikal Ungdom have et spændende og varieret aktivitetsudbud. Aktiviteterne skal favne bredt både i form, aktivitetsniveau og politisk fokus. I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal i samarbejde med hovedbestyrelsesformandskabet planlægge årets gang og sikre, at der reserveres lokaler til alle arrangementer, således at dette er gjort på forhånd. Forretningsudvalget skal afholde én sommerlejr. Denne skal planlægges af en arbejdsgruppe under ledelse af to medlemmer af Forretningsudvalget, der har ansvaret for indholdet. Arrangementsudvalget skal stå for de praktiske rammer for op til to store seminarer. Arrangementsudvalget har det endelige ansvar evt. i samarbejde med lokalforeninger. Programmet for dette fastlægges af arrangementsudvalget i samarbejde med øvrige led i foreningen. Arrangementsudvalget skal afholde et arrangement for medlemmer af Radikal Ungdom i forbindelse med Radikale Venstres landsmøde. Forretningsudvalget skal nedsætte en arbejdsgruppe under ledelse af to forretningsudvalgsmedlemmer, der i samarbejde med sekretariatet skal arrangere Landsmødet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 63 Lokalforeningsudvalget skal afholde to formandsmøder samt andre relevante møder for lokalforeningerne. Det er optimalt om disse lægges samtidigt med introkursus. Lokalforeningsudvalget skal sætte fokus på uddannelsen af kassererne i lokalforeningerne. Organisationskonsulenten og kommunikationsudvalget skal sørge for, at der er uddannelse i debatteknik og læserbrevsskrivning eller praktisk kommunikation ved formandsmøderne. Hovedbestyrelsen skal afholde 5 møder i løbet af foreningsåret. Forretningsudvalget og hovedbestyrelsesformandskabet skal fremlægge udkast til kalender og placering for alle landsforeningsarrangementer på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde. Forretningsudvalget skal fortsætte, forankre yderligere og forstærke mentorordningen i foreningen. Arrangører af landsforeningsarrangementer skal som en del af forberedelsen lave et budget for arrangementet. Internationale aktiviteter Radikal Ungdom skal fortsat være Danmarks mest internationale ungdomsorganisation. Vi skal derfor fortsat orientere os mod resten af verden. Vi skal prioritere vores internationale projekter højt, både for at gøre en forskel i verden, men også for vores egen skyld. Samtidig skal vi skabe kontakter til foreninger i andre lande gennem twinningprojekter og udveksling. Vi skal lære af resten af verden, ligesom vi skal forsøge at påvirke den. I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske: De internationale udvalg skal ved foreningsårets start lave et budget for deres internationale aktiviteter og præsentere dette for Hovedbestyrelsen. De internationale udvalg skal udarbejde oversigt over valgkampe i udlandet, som foreningens medlemmer kan hjælpe vores søsterpartier med at vinde. Hovedbestyrelsen skal nedsætte arbejdsgrupper for Radikal Ungdoms internationale demokratiseringsprojekter. De internationale ordførere reviderer i samarbejde med formandskabet, tovholdere for internationale arbejdsgrupper og eventuelle repræsentanter i International Federation of Liberal Youth’s (IFLRY’s) og European Liberal Youth’s (LYMEC’s) bureau Radikal Ungdoms internationale strategi. De internationale arbejdsgrupper skal efter deres nedsættelse fremlægge en handlingsplan ved førstkommende Hovedbestyrelsesmøde indeholdende tidsplan, potentielle samarbejdspartnere og mulig finansiering. De internationale arbejdsgrupper skal koordinere tæt med de internationale udvalg for at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne. De internationale arbejdsgrupper skal tilstræbe, at flere menige medlemmer udsendes via arbejdsgruppens aktiviteter, samt sikre at kendskabet til arbejdsgruppernes arbejde udbredes gennem aktiviteter i lokalforeningerne. De internationale udvalg og arbejdsgrupper skal rapportere fra alle deres udlandsrejser til hjemmesiden. Den kommunikationsansvarlige skal sørge for, at dette sker. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 64 De internationale udvalg skal arbejde for større samarbejde og erfaringsudveksling i form af twinningprojekter mellem Radikal Ungdoms lokalforeninger og ungdomspartier i udlandet. De internationale udvalg skal koordinere en erfaringsudveksling mellem de internationale projektgrupper. De internationale udvalg skal stille eller være medstiller på mindst én resolution på generalforsamlinger i de internationale organisationer IFLRY og LYMEC. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal holde Radikal Ungdom opdateret om arrangementer og politik fra paraplyorganisationen gennem information på hjemmeside, information til udvalgene og oplæg i lokalforeninger. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal have observatørstatus i Europaudvalget og orientere udvalgets formand i forbindelse med aktuelle tiltag i LYMEC. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal udarbejde artikler om det europæiske samarbejde til hjemmesiden. De internationale udvalg skal lægge en strategi for at få valgt et medlem Radikal Ungdom til IFLRY’s bureau i 2011. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som vil arbejde for at få LYMEC-kongressen til Danmark i 2012 Medlemmer Medlemmer er essens af Radikal Ungdom. Derfor er det vigtigt for Radikal Ungdom at udvide sin medlemsskare, således at den favner bredt og afspejler mangfoldighed. Det er vigtigt at Radikal Ungdom konstant husker på sine medlemmer gennem foreningsåret. I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal arbejde for integration af nydanskere i foreningen. Dette skal ske ved at tage initiativ til tværpolitisk integrationsarbejde med relevante netværk. Forretningsudvalget og sekretariatslederen skal forsætte den igangsatte strategi for vedblivende medlemsfremgang og samt medlemsfastholdelse og gentegning. Der skal ske løbende afrapportering om udviklingen til Hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget skal tilstræbe, at Radikal Ungdom får og fastholder 800 medlemmer under 30 år inden udgangen af 2011. Lokalforeningsudvalget skal hjælpe med opstart af nye lokalforeninger. Forretningsudvalget skal sikre mindst 25 velfungerende lokalforeninger. Lokalforeningsudvalget og organisationskonsulenten skal undersøge muligheden for, og komme med forslag til, hvordan der skabes de bedste rammebetingelser for lokalforeninger i Radikal Ungdom. Lokalforeningsudvalget og organisationskonsulenten undersøger specifikt hvilke konsekvenser indførelsen af regionale led mellem lokalforeninger og landsforeningen vil have. Formandskabet skal sikre at foreningens trivselspolitik efterleves. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 65 Radikale Venstre Efter europaparlaments- og kommunalvalgene har Radikal Ungdom vist sig som et uvurderligt aktiv for Radikale Venstre. Dette skal vi vise igen, når det bliver tid til folketingsvalgkamp. Denne position skal vi fastholde og udbygge. Samtidig skal vi være Radikale Venstres modigste kritiker og give partiet kamp til stregen, når det går for langsomt med den progressive politik. I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal sammen med ordførerne og hovedbestyrelsesformandskabet arbejde for at nedbryde barrierer og skabe kontakt og samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale Venstre på alle niveauer. Forretningsudvalget skal sørge for, at der skabes brobygning fra Radikal Ungdom til Radikale Venstre for ældre medlemmer, og at der i samarbejde med Radikale Venstre gøres en indsats for, at melde partiets medlemmer under 30 år ind i Radikal Ungdom. Landsformanden skal arrangere et eller flere møder mellem ordførerne, hovedbestyrelsesformand og udvalgte medlemmer af Radikale Venstres folketingsgruppe, landsformandskab og PolitiskØkonomisk-afdeling. Repræsentanterne i Radikale Venstres hovedbestyrelse skal til hvert hovedbestyrelsesmøde viderebringe ungradikale mærkesager samt hovedbestyrelsens vedtagne resolutioner. Repræsentanterne skal endvidere jævnligt informere Radikal Ungdoms hovedbestyrelse om arbejdet i Radikale Venstres hovedbestyrelse. De internationale udvalg skal koordinere internationale udsendelser med Radikale Venstre Folketingsvalg Radikal Ungdom skal sætte alle sejl for at vinde folketingsvalget i det kommende foreningsår. Op til valget skal følgende derfor ske: Få et nyt politisk flertal i Danmark Bidrage til mandatfremgang til næste folketingsvalg i samarbejde med Radikale Venstre Hverve mindst 100 nye medlemmer under og kort efter valget. Støtte lokalforeningerne lokalt, samt støtte samtlige Radikal Ungdoms kandidater. Koordinere med lokalforeningerne og Radikal Ungdoms kandidater, sikre en åben proces og løbende gennemsigtighed i valgudvalgets arbejde i alle led i foreningen. Deltage i så mange paneldebatter så muligt. Det skal være let at orientere sig at engagere sig i Radikal Ungdoms valgkamp. Formålet er at få Radikal Ungdom i medierne nationalt såvel som lokalt. Dette skal ske gennem happenings, kampagner, gennem læserbreve, videoer mm. Sikre det optimale samarbejde med Radikale Venstre. Lave én stor landsdækkende kampagne samt et happeningkatalog, som kan bruges i lokalforeningerne landet over. Aktivere og motivere lokalforeningerne til at lave aktiviteter, som medlemmerne kan deltage i. Fx happenings, debatter, fester ol. Derudover er det målet, at de store lokalforeninger holder minimum én stor gejstfester under valget. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 66 Ændringsforslag til arbejdsprogrammet A – Bestemmelse af udvalg Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist, Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin Sørensen Der tilføjes følgende afsnit ”Udvalg” Udvalg Medlemmernes ønske om at skabe en bedre verden nu er det der giver foreningen dens liv og berettelse. Derfor skal foreningen opfinde morgendagens politiske løsninger og kontinuerligt udvikle det politiske arbejde. De politiske udvalg skal sikre foreningens politiske målsætning, herunder udvikle foreningen politik, lave oplæg og skabe debat i foreningen og deltage i den offentlige debat. I foreningsåret 2010-2011 skal følgende derfor ske: Landsmødet 2010 vælger en ordfører for internationale forhold samt yderligere 5 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for europæiske forhold samt yderligere 5 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for kultur, ret og etik samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for erhverv og økonomi samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for social og sundhed samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for miljø og trafik samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for uddannelse samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg Landsmødet 2010 vælger en ordfører for integration samt yderligere 3 medlemmer af ordførerens udvalg De politiske udvalg sender deres forslag til arbejdsprogram til vedtagelse på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 67 Motivation Vedtages den nye udvalgsstruktur skal Landsmødet vælge de ordførere og det antal medlemmer af ordførernes udvalg som står i arbejdsprogrammet. Derfor foreslå vi at dette afsnit tilføjes, så vi vælger nogle udvalg. Vi anser ikke ændringsforslag til dette forslag hvor antallet medlemmer ændres, ordførerskaber nedlægges eller andre oprettes som vidtgående – så kom gerne med dem. A1 – Ændringsforslag til A Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist, Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin Sørensen Følgende tilføjes Landsmødet 2010 vælger en ordfører for narkotika samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg A2 – Ændringsforslag til A Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Bjarke Vium Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Christian Vrist, Ida Brems Sørensen, Emil Dyred, Klaus Bach, Anne Kamstrup, Andreas Steenberg, Mathias Kryspin Sørensen Følgende tilføjes Landsmødet 2010 vælger en ordfører for seksualitet og køn samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg. B – Oprettelse af narkotikapolitisk temaudvalg Stillet af Bastian Larsen, Emil Dyred og Søren Schou Til afsnittet ”Aktiviteter” tilføjes Der oprettes et narkotikapolitisk temaudvalg med det formål at udvikle en samlet narkotikapolitik for Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden. Landsmødet 2010 vælger en ordfører for narkotika samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg. C – Oprettelse af temaudvalg om seksualitet og køn Stillet af Lise-Lotte Skjoldan, Mie Bligaard og Marie Kiholm Til afsnittet ”Aktiviteter” tilføjes Der oprettes et temaudvalg om seksualitet og køn med det formål at udvikle en samlet politik på området for Radikal Ungdom og sætte denne på dagsordnen i offentligheden. Landsmødet 2010 vælger en ordfører for seksualitet og køn samt yderligere 4 medlemmer af ordførerens udvalg. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem RADIKAL UNGDOM AF 1994 ÅRSRAPPORT 2009 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE Oplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning og underskrifter af forretningsudvalget Den uafhængige revisors påtegning 3 4 Forretningsudvalgets beretning 6 Årsregnskab 1. januar – 31. december 2009 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Budget 7 8 9 11 12 16 766382-2009-1/Årsrapport 2009.doc/jbr/lh Nielsen & Christensen 1 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 OPLYSNINGER Foreningen Radikal Ungdom 1994 Bergthorasgade 15 2300 København S Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-mail: Regnskabsår: 33 13 02 31 33 13 05 31 www.radikalungdom.dk [email protected] 1. januar – 31. december Forretningsudvalg Simon Dyhr, landsformand Christina Judson, næstformand Bjarke V. Søndergaard, landskasserer Christian Vrist Liv H. Andersen Ronja Lundberg Tinne H. Knudsen Revisor Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nielsen & Christensen 2 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 LEDELSESPÅTEGNING OG UNDERSKRIFTER AF FORRETNINGSUDVALGET Årsrapporten for 2009 for Radikal Ungdom af 1994 indstilles til godkendelse på foreningens forretningsudvalgsmøde. Regnskabet udviser et resultat på kr. -138.223 og en egenkapital på kr. 842.318. København, den 18. marts 2010 SIMON DYHR Landsformand CHRISTINA JUDSON Næstformand CHRISTIAN VRIST LIV H. ANDERSEN RONJA LUNDBERG TINNE H. KNUDSEN Nielsen & Christensen BJARKE V. SØNDERGAARD Landskasserer 3 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Vi har revideret årsrapporten for Radikal Ungdom af 1994 for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009, omfattende forretningsudvalgets underskrifter, forretningsudvalgets beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter samt forretningsudvalgets beretning. Årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning aflægges efter årsregnskabsloven. Forretningsudvalgets ansvar Forretningsudvalget har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Forretningsudvalget har endvidere ansvaret for at udarbejde forretningsudvalgets beretning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for at udarbejde forretningsudvalgets beretning der indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er anvendt af forretningsudvalget er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af forretningsudvalget, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og forretningsudvalgets beretning. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Nielsen & Christensen 4 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, samt at forretningsudvalgets beretning indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den 18. marts 2010 NIELSEN & CHRISTENSEN STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB JAN MOLDRUP Statsautoriseret revisor Nielsen & Christensen 5 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 FORRETNINGSUDVALGETS BERETNING Radikal Ungdom af 1994 modtog i regnskabsåret 2009 kr. 1.195.838,00 i generelt driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Der redegøres i det følgende kort for foreningens aktiviteter i oven for nævnte regnskabsår. 2009 var et begivenhedsrigt år for Radikal Ungdom. Det var et år, som i særdeleshed stod i valgkampens tegn med afholdelse af både kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Endvidere var 2009 året, hvor Radikal Ungdom fandt sig til rette på det nye sekretariat og fik valgt ny landsformand. Til Europa-Parlamentsvalget var der stor aktivitet i foreningen. Der var ungradikale kandidater over hele landet og stor begejstring internt i foreningen. Der blev afholdt gejstfester, og landforeningen lancerede en kampagne med EU-monsteret i centrum. Kommunalvalgkampen var lokalforeningernes valgkamp. Landsforeningen overlod det til lokalforeningerne at vælge kandidater, men støttede herefter lokalforeningerne i videst mulig omfang både organisatorisk og økonomisk. Anna Mee Allerslev blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Kristian Hegaard blev valgt til byrådet i Fredensborg kommune, Andreas Steenberg til regionsrådet i Region Midtjylland, og over hele landet fik ungradikale kandidater generelt flotte stemmetal. Der var ingen udskiftninger blandt personalet i løbet af året, hvorfor der blev opnået en langt større kontinuitet i arbejdsgangene end tidligere på sekretariatet. Hvad der ikke var af udskiftninger på sekretariatet, var der til gengæld i forretningsudvalget, hvor der i løbet af foreningsåret foregik en total udskiftning af alle medlemmer, således at ingen valgt ved landsmødet i 2008 stod til genvalg i 2009. Af landsforeningen blev afholdt en stribe af medlemsaktiviteter, herunder en konference under overskriften ’Privatisering af sundhedssektoren’. Konferencen blev arrangeret af den daværende social- og sundhedsordfører Søren Schou og blev støttet økonomisk af Det Radikale Venstre. Der var omkring 20 deltagere ved konferencen, som var en stor succes. Derudover afholdt hovedbestyrelsen 5 velbesøgte møder, og alle lokalforeningsformændene samledes til et kursus i Århus for at udveksle organisatoriske erfaringer og holde gejsten oppe. Traditionen tro blev foreningens sommerlejr afholdt i juli. Dette år var lejren placeret i en spejderhytte ved Klovborg i Jylland. Der deltog cirka 40 ungradikale i lejren, som forløb over fire dage. Der blev diskuteret politik, lyttet til interne og eksterne oplæg, afholdt natløb samt festet og spillet spil. Radikal Ungdoms fokus på kampagner og medier det sidste år førte til flere store kampagner i løbet af 2009, bl.a. over regeringens generationstyveri. Desuden blev der udsendt julekort til alle foreningens medlemmer. På den internationale front var Radikal Ungdom særdeles aktiv både via de eksisterende udvalg, men i særdeleshed med nye medlemsinitiativer, som har affødt projekter i både Nepal og Egypten. Endvidere blev der afholdt et seminar under klimatopmødet i København med en stribe af internationale deltagere. Årets landsmøde blev holdt på en stor skole i Høje Taastrup med ca. 110 deltagere. Landsmødet var stærkt præget af, at Emil Dyred havde valgt at stoppe efter 1 år som landsformand. Kandidaterne til formandsposten førte en sober valgkamp under mødet, der endte med en sejr til Simon Dyhr, der hermed blev ny landsformand for Radikal Ungdom. Endvidere besluttede landsmødet at nedlægge landsforeningens medlemsblad Det Frie Ord. Radikal Ungdom finder, at foreningen har levet op til sit formål om at udvikle foreningens politik og medlemmer, samt at de bidrager til den demokratiske debat i samfundet. Forretningsudvalget indstiller årsregnskabet til godkendelse af landsmødet. Nielsen & Christensen 6 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med driftsøkonomiske principper. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og i overensstemmelse med Undervisningsministeriets revisionsbekendtgørelse nr. 1753 af 21. december 2006 om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål. Det vedlagte budget for 2009 og 2010 er ikke omfattet af revisionen. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. RESULTATOPGØRELSEN Tilskud indtægtsføres i det år, de vedrører, hvilket normalt er udbetalingsåret. Øvrige indtægter og omkostninger periodiseres i det omfang, det er relevant. BALANCEN Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningerne foretages lineært over den vurderede økonomiske brugstid, der vurderes til: Bygninger, 50 år Inventar, 3 år Afskrivning på anlægsaktiver påbegyndes, når de tages i brug. Aktiver med en kostpris under kr. 12.300 indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til pålydende værdi efter en individuel vurdering med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser indregnes på stiftelsestidspunktet til kostpris. Efterfølgende måles gældsforpligtelser til nominel værdi. Nielsen & Christensen 7 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Note 2009 kr. 2008 tkr. 107.926 105.175 1.372.088 21.700 159.837 122 264 1.210 18 222 INDTÆGTER 1.766.726 1.836 Kontingenter Aktiviteter Administration -91.575 -718.369 -855.450 -11 -962 -827 -1.665.394 -1.800 101.332 36 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 2 -239.557 2 -207 ÅRETS RESULTAT -138.223 -169 FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Overført resultat -138.223 -169 DISPONERET I ALT -138.223 -169 Kontingent Deltagerbetalinger Tipsmidler Lokaler Øvrige indtægter 1 2 3 4 5 UDGIFTER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER Nielsen & Christensen 8 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 BALANCE 31. DECEMBER AKTIVER Note 2009 kr. 2008 tkr. 3.638.812 107.208 3.714 107 3.746.020 3.821 ANLÆGSAKTIVER 3.746.020 3.821 Andre tilgodehavender 22.077 0 Tilgodehavender 22.077 0 312.261 8 Likvide beholdninger 312.261 8 OMSÆTNINGSAKTIVER 334.338 2.848 4.080.358 3.829 Ejendom Inventar Materielle anlægsaktiver Likvide beholdninger 6 7 AKTIVER Nielsen & Christensen 9 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 BALANCE 31. DECEMBER PASSIVER Note 2009 kr. 2008 tkr. 980.541 -138.223 1.150 -169 8 842.318 981 9 1.340.205 1.406.250 0 1.225 2.746.455 1.225 147.820 336.965 6.800 1.567 49 7 491.585 1.623 GÆLDSFORPLIGTELSER 3.238.040 2.848 PASSIVER 4.080.358 3.829 Indestående primo Overført resultat EGENKAPITAL Gæld til realkreditinstitutter Anlægstilskud LANGFRISTET GÆLD Bankgæld Anden gæld Deposita nøgler 10 Kortfristede gældsforpligtelser Nielsen & Christensen 10 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 PENGESTRØMSOPGØRELSE 2009 kr. 2008 tkr. Resultat før renter Afskrivning Ændring i driftskapital, aktiver Ændring i driftskapital, passiver 101.332 132.025 -22.077 288.129 36 55 22 -71 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 499.409 42 2 -239.557 2 -207 Pengestrømme fra driftsaktivitet 259.854 -163 Køb af materielle anlægsaktiver -56.838 -3.876 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -56.838 -3.876 Kreditforeningen Anlægstilskud 1.340.205 181.250 0 1.225 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.521.455 1.225 ÆNDRING I LIKVIDER 1.724.471 -2.814 -1.560.030 1.255 164.441 -1.559 312.261 -147.820 8 -1.567 164.441 -1.559 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Likvider primo LIKVIDER ULTIMO Likvidt beredskab ultimo kan specificeres således: Indestående bank Bankgæld Nielsen & Christensen 11 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 NOTER 2009 stk. 2008 stk. 624 37 714 128 661 842 51.270 11.180 0 1.780 16.795 19.100 5.050 58 21 124 2 16 43 0 105.175 264 1. Kontingent Beløbet kr. 107.926 består af kontingentindbetalinger. Det samlede antal af kontingentindbetalinger er 661 stk. Det samlede antal indbetalinger er aldersopdelt. Medlemmer under 30 år Medlemmer på 30 og derover 2. Deltagerbetaling Landsmøde Kurser og konferencer Studietur Internationale aktiviteter Hovedbestyrelsesmøde Sommerlejr Diverse deltagerbetaling 3. Tipsmidler Radikal Ungdom har modtaget driftstilskud på kr. 1.215.838, som er indtægtsført i udbetalingsåret. Der er afskrevet med 10 % på anlægstilskud svarende til kr. 156.250. 4. Aktiviteter Landsmøde Kurser: Introkurser Foreningskurser Session Sommerlejr Formandsmøde Øvrige kurser Projekter: Lokalforeningspulje Projekter Kampagner Transport Nielsen & Christensen 2009 kr. 2008 tkr. 122.186 127 39.703 27.605 4.212 40.229 11.038 5.502 53 16 15 59 9 159 2.681 292 89.549 342.997 9 10 81 538 12 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 NOTER 4. Aktiviteter, fortsat Transport Medlemsblad mv. Hjemmeside Hovedbestyrelsen: Møder Arbejdsgrupper under HB Netværk Diverse Forretningsudvalget Politiske udvalg: Politisk udvalg Internationalt udvalg Europaudvalget Erhvervs- og Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Integrationsudvalget Kultur, Ret og Etik udvalget Miljø- og trafikudvalget Fællesudvalgsmøder Uddannelsesudvalget Organisatoriske udvalg: Aktivitetsudvalg Kommunikationsudvalget Kampagneudvalget Valgudvalg Kursusudvalg International aktivitet Repræsentation i DRV Anden indenlandsk aktivitet: Intern indenlandsk aktivitet Paneldebatter DUF arrangementer Andre eksterne relationer Kontingenter B15 bar Valgkamp Nielsen & Christensen 2009 kr. 2008 tkr. 342.997 538 60.794 6.295 77 9 42.530 4.075 3.574 8.095 43.048 71 13 0 1 41 6.354 4.499 2.789 4.999 2.723 2.371 752 3.757 9.725 1.621 6 7 6 3 2 3 9 7 20 2 1.812 2.784 438 1.136 1.437 41.790 9.693 6 3 0 1 -7 99 9 6.683 365 6.627 2.202 4.100 52.145 36.159 1 1 7 2 4 8 13 718.369 962 13 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 NOTER 2009 kr. 2008 tkr. 47.451 113.131 259.285 2.881 11.709 33.452 60.171 11.537 67.750 14.484 1.954 18.750 11.991 68.879 132.025 96 92 240 0 30 39 63 0 60 40 9 39 10 53 56 855.450 827 Ejendom Inventar Kostpris primo Tilgang Afgang 3.763.529 0 0 124.300 56.838 0 Kostpris ultimo 3.763.529 181.138 49.446 75.271 0 17.176 56.754 0 124.717 73.930 3.638.812 107.208 2009 kr. 2008 tkr. 306.367 5.894 7 1 312.261 8 5. Administration Lokaler Bergthorasgade Løn Personaleomkostninger Kontorhold Telefon og internet Kopiering og frankering PBS Revision Gebyrer Diverse Flytning af sekretariat Repræsentation, gaver og aviser Småanskaffelser Afskrivninger 6. Materielle anlægsaktiver Afskrivninger primo Afskrivninger Tilbageførsel på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger ultimo Regnskabsmæssig værdi ultimo 7. Likvide beholdninger Bank Kassebeholdning Nielsen & Christensen 14 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 NOTER 8. Egenkapital Indestående Overført resultat 2009 kr. 2008 tkr. 980.541 -138.223 1.150 -169 842.318 981 9. Anlægstilskud Radikal Ungdom har modtaget anlægstilskud på kr. 1.562.500, som er ført som langfristet gæld i udbetalingsåret. Tilbagebetalingsforpligtelsen, der løber over 10 år, vedrører ejendommen beliggende Bergthorasgade 15, 2300 København S. Anlægstilskuddet er afskrevet med kr. 156.250. Det samlede areal for ejendommen er 225 m2. Heraf udgør egenudnyttelsen for Radikal Ungdom og deres lokalafdelinger 225 m2 svarende til 100 %. 10. Anden gæld Revision Lokalforeninger Løn, feriepenge, skat mv. Egypten projekt Nepal projekt Nielsen & Christensen 2009 kr. 2008 tkr. 25.750 21.809 19.526 214.836 55.044 36 0 13 0 0 336.965 49 15 Radikal Ungdom af 1994 Årsrapport 2009 BUDGET Kontingent Deltagerbetaling Tipsmidler Lokaler Øvrige indtægter 2010 kr. 100.000 135.000 1.216.000 25.000 70.000 2009 kr. 130.000 102.000 1.310.000 25.000 50.000 INDTÆGTER 1.546.000 1.617.000 Kontingent til lokalforening Landsmøde Kurser Kampagner Medlemsblad Hjemmeside Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget Politiske udvalg Organisatoriske udvalg International aktivitet Repræsentation i DRV Anden indenlandsk aktivitet 70.000 150.000 120.000 45.000 20.000 16.500 70.000 36.000 47.000 25.000 41.000 9.000 63.500 88.400 110.000 100.000 45.000 65.000 12.000 55.000 33.000 60.000 30.000 35.000 8.500 16.000 Aktiviteter 713.000 657.900 Lokaler Løn Kontorhold Telefon og internet Transport Kopiering og frankering Gebyrer, revision og lign. Repræsentation, gaver og aviser Småanskaffelser 105.000 266.000 35.000 20.000 1.000 27.000 50.000 14.500 20.000 312.384 265.135 31.000 30.000 1.000 70.000 45.000 14.500 20.000 Administration 538.500 789.019 1.251.500 1.446.919 -294.500 0 0 170.081 UDGIFTER Renter mv. ÅRETS RESULTAT Nielsen & Christensen 16 86 Budgetforslag Udarbejdet af Forretningsudvalget Budgettet vedtages af det kommende Forretningsudvalg, og det nuværende Forretningsudvalgs forslag fremlægges, således det kan kommenteres på Landsmødet. Område INDTÆGTER Kontingenter Deltagerbetaling Tipsmidler Bidrag Øvrige indtægter Kontonr. Kontonavn 1011 1021 1022 1023 1024 1025 1026 1031 1042 1051 1071 1072 1073 1074 1078 1999 Kontingenter Landsmøde Arrangementer Studietur Internationale aktiviteter Hovedbestyrelsesmøder Sommerlejr Tipsmidler Radikal Ungdom København Bidrag Merchandize LM bar Kampagnestøtte fra DRV Bar15 Andre indtægter Indtægter i alt UDGIFTER LOKALFORENINGER Lokalforeninger 2006 2007 2009 Kontingent til lokalforeninger Lokalforeningspuljen Til lokalforeninger UDGIFTER AKTIVITETER Landsmøde 3006 3007 3008 3009 3010 3011 3012 3018 3020 Rejserefusion Lokaler Landsmødemappe Service og køkkenudstyr Kost Bar Løn Øvrige udgifter Landsmøde i alt Budget 2011 Budget 2010 105.000 60.000 16.000 15.000 40.000 1.300.000 25.000 30.000 25.000 1.616.000 100.000 60.000 20.000 15.000 40.000 1.216.000 25.000 30.000 40.000 1.546.000 60.000 10.000 70.000 60.000 10.000 70.000 150.000 150.000 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 87 Medlemsaktiviteter 3025 3030 3040 3045 3050 3051 3055 3063 Nyhedsbrev 3081 3082 Hjemmeside 3091 3092 Hovedbestyrelsen 4011 4012 4013 4018 Forretningsudvalget 4021 4022 4023 4024 Politiske udvalg 4031 4040 4045 4050 4055 4060 4065 4070 4075 4085 Organisatoriske udvalg 4105 4110 4115 4120 4125 International Aktivitet 4201 4202 4203 4209 4210 Introkurser Organisationskurser Seminar Sommerlejr Formandsmøde Studietur Andre medlemsaktiviteter Kampagner Tryk Forsendelse Hjemmeside CMS, hosting m.v. Møder Arbejdsgrupper Mad Diverse Rejser til møder Rejser udover FU-møder Kost og logi Medarbejderrejser Politisk udvalg Internationalt udvalg Europæisk udvalg Temaudvalg Erhvervs- og Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Integrationsudvalget Kultur, Ret og Etik Udvalget Miljø- og Trafikudvalget Uddannelsesudvalget Valgudvalget Lokalforeningsudvalget Arrangementsudvalget Kommunikationsudvalget Kampagneudvalget LYMEC IFLRY NLRU Anden international aktivitet Kontingenter 30.000 7.500 14.500 42.000 12.000 15.000 45.000 10.000 10.000 5.000 7.800 50.000 5.000 15.000 14.000 10.500 8.000 3.000 3.000 6.000 6.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 0 5.000 5.000 5.000 5.000 15.000 15.000 14.750 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 30.000 10.000 15.000 40.000 10.000 15.000 45.000 10.000 10.000 10.000 6.500 50.000 5.000 15.000 15.000 10.000 8.000 3.000 5.000 6.000 6.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 15.000 15.000 11.000 88 Repræsentation i RV Anden aktivitet Valgkamp 4216 4217 4218 4228 indenlandsk 4305 4310 4315 4320 4325 4330 4335 4340 4410 4411 4412 4413 4414 4999 UDGIFTER ADMINISTRATION Ansatte, Sekretariat 5021 5022 5023 5024 5025 5026 5027 Kontorhold 5041 5042 5043 5044 5045 5046 5047 5048 Telefon og internet 5051 5053 Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget Sektorrepræsentanter Anden repræsentation Intern Indenlandsk aktivitet Paneldebatter DUF arrangementer Andre eksterne relationer Kontingenter Bar15 Merchandize Alumnegruppe Paneldebatter Kampagnemateriale Porto Transport Anden aktivitet Aktivitet i alt Sekretariatsleder Organisationsmedarbejder Økonomimedarbejder Sekretariatsassistent ATP, barsel m.v. Feriepenge Freelance arbejde Kontorartikler, kuverter m.v. Papir Kopimaskine Porto Transport vedr. sekretariatet Sek.mad Diverse PBS Internet og telefon, sekretariat Telefon, formandskabet 4.350 3.000 1.000 10.000 3.000 5.000 1.000 10.000 3.000 2.000 1.000 5.000 40.000 2.500 635.900 3.000 2.000 1.000 5.000 40.000 2.500 643.000 80.900 76.000 50.000 19.000 15.000 2.000 6.500 5.750 16.000 13.500 2.000 4.000 5.000 14.500 10.000 12.000 102.000 80.000 50.000 19.000 15.000 10.000 5.000 12.000 15.000 1.000 2.000 5.000 13.000 10.000 10.000 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 89 Bergthorasgade 5061 5062 5064 5065 5066 5067 5068 Gebyrer, revision o.l. 5071 5073 5074 Repræsentation, gaver 5081 og avis 5082 5083 5084 Småanskaffelser 5101 Større anskaffelser 5151 Afskrivninger 6006 6999 UDGIFTER FINANSIERING Finansieringsindtægter 8011 Finansieringsudgifter 8012 8013 8015 Fællesudgifter El Rengøring Vedligeholdelse Forsikring Ejendomsskat Diverse Gebyrer Revision Diverse Ekstern repræsentation 112.000 23.000 2.000 9.500 12.000 18.000 4.000 9.500 55.000 4.500 6.000 95.000 10.000 2.000 10.000 10.000 12.000 10.000 40.000 5.000 Interne gaver og reception Aviser Formandsrepræsentation Småanskaffelser Større anskaffelser Afskrivninger Administration i alt 2.000 1.000 6.500 4.000 4.000 605.150 2.500 2.000 5.000 10.000 10.000 572.500 55.000 38.000 93.000 50.000 38.000 88.000 1.404.050 1.373.500 211.950 172.500 Finansieringsindtægter Finansieringsudgifter Prioritetsrenter Finansiering i alt AKKUMULEREDE UDGIFTER 9999 RESULTAT LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 90 Forslag til kontingent Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2011 samt vejledende kontingent for 2012 Stillet af Forretningsudvalget Forretningsudvalget indstiller til Landsmødet at kontingentet for 2011 fastsættes til kr. 150 for et års medlemskab og kr. 75 for nye medlemmer af Radikal Ungdom. Kontingentet foreslås i alle tilfælde fordelt med 58 % fordelt til den respektive lokalforening og 42 % til landsforeningen, heraf går 10 % til lokalforeningspuljen. Det vejledende kontingent for 2012 indstilles til kr. 150 for et års medlemskab og kr. 75 for førstegangsmedlemmer. + Forslag til valg af revisor Stillet af Forretningsudvalget Forretningsudvalget indstiller til genvalg af Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisionsselskab. Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med foreningens revisor og ønsker i det kommende foreningsår at bygge videre på dette. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 91 Eksterne resolutioner Redaktionsudvalget indstiller at resolutionerne behandles i følgende rækkefølge. A - Målet er stadig maksimal indflydelse for Radikale Venstre ....................................................................... 92 B - Pil gerne ved vores SU!............................................................................................................................... 92 C - En ny EU strategi for en ny regering........................................................................................................... 94 D - Afskaf statens monopol på ægteskabet..................................................................................................... 95 E - Nej tak til Tobinskat!................................................................................................................................... 96 F - Differentier folkepensionen ....................................................................................................................... 97 G - Forhøj SU loftet .......................................................................................................................................... 97 H - Psykiatri med omtanke .............................................................................................................................. 98 I - Opret af lærersekretærstillinger ............................................................................................................... 100 J - Genropret skolepsykologuddannelsen ..................................................................................................... 100 K - Indtægtsreguleret børnecheck ................................................................................................................. 101 L - Bredbåndsinternet til alle ......................................................................................................................... 101 M - Forbrugerprodukter med indhold af potentielt skadelige kemiske stoffer skal testes mere ................. 102 N - Træk soldaterne ud af Afghanistan.......................................................................................................... 102 O - SF skal ikke med i en regering .................................................................................................................. 102 P - Bølgerne skal atter gå højt ....................................................................................................................... 103 Q - Gør folketingets talerstol handicapvenlig................................................................................................ 103 R - Forny det københavnske zonesystem for den kollektive transport ......................................................... 103 S - Luk for tilmelding til efterlønnen .............................................................................................................. 104 T - Flyt folketinget til Holstebro ..................................................................................................................... 104 U - Dyr er nam-nam (mad) ............................................................................................................................ 105 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 92 A - Målet er stadig maksimal indflydelse for Radikale Venstre Stillet af Simon Dyhr, Christina Judson, Emil Dyred, Bastian Larsen og Ditte Søndergaard, Ronja Lundberg Nielsen, Bjarke Søndergaard, Christian Vrist, Simon Kristian Frøsig, Christina Bach Harbo, Sissel Kvist, Ida Brems Sørensen, Toke Helmø, Jens Heide Wallberg, Jeppe Fransson og Lasse Fogh Vi har brug for en ny regering, der vil sikre økonomisk og menneskelig ansvarlighed. Det bærende for en ny politik må være anstændighed, retssikkerhed og reformvillighed. Den nuværende regering kan ikke leve op til det krav, og det er efterhånden blevet ret tydeligt, at S og SF ikke vil leve op til det. En rød regering har tværtimod mulighed for at benytte S-SF-O-flertallet til fortsat at føre snæversynet udlændingepolitik, have reformforbi og drive Danmark mod den økonomiske afgrunds rand. For at undgå dette skræmmescenarie opfordrer Radikal Ungdom, Radikale Venstre til at genindtage rollen som den ansvarlige økonomiske og menneskelige stemme i dansk politik efter valget. Dette skal ske ved at lade Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vide, at intet er givet på forhånd. Hvis de nægter at fremtidssikre velfærdsstaten og insisterer på at føre en integrations- og udlændingepolitik, der er DF værdig, kan de ikke regne med Radikale Venstres støtte. Det betyder, at de må finde deres flertal andre steder. Kun ved at stå fast på vores holdninger kan Radikale Venstre få den indflydelse, der skal bringe Danmark tilbage på fremtidssporet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 93 B - Pil gerne ved vores SU! Stillet af Emil Dyred, Søren Schou, Christina Bach Harboe, Christian Schmidt, Anne Kamstrup, Ditte Søndergaard, Sebastian Hvid Jedzini, Frederik Langkilde Sørensen, Klaus Bach, Andreas Steenberg, Christian Vrist, Christian Kjølhede, Mathias Kryspin, Marie Kiholm, Christina Judson, Søren Eriksen, Jeppe Juul og Toke Helmø Radikal Ungdom er imod at frede offentlige ydelser alene af hensyn til alder. Det gælder både efterløn og SU. I en diskussion om økonomisk prioritering kan hverken SU-modtagerne eller nogen andre grupper fredes på forhånd. Derfor mener Radikal Ungdom, at Radikale Venstre skal gå til SU-forhandlingerne med et åbent sind og gå efter den bedste samlede løsning. I en tid hvor riget fattes penge og økonomiske prioriteringer er så vigtige som nogensinde, kan det ikke nytte noget at hænge fast i det etableredes hængedynd! Motivation Det giver sig selv, at Radikal Ungdom går ind for en prioritering af de offentlige midler - især i en krisetid. Derfor er det beklageligt, at SU’en i allerhøjeste grad bliver set som velfærdsrettighed, som ikke må krænkes. Det er derfor vigtigt, at Radikal Ungdom ikke slutter sig til råbekoret af forandringsforskræmte studerende. SU’en er en funktionsbestemt ydelse, der skal hjælpe flere til at gennemføre et studie. Hvordan den i øvrigt indrettes er et politisk spørgsmål, som må afgøres gennem forhandling. Ifølge Radikal Ungdoms egne programmer kunne en alternativ indretning af SU’en for eksempel se således ud: Holdningsprogram at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation. at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes. Fremtidens vækst og velfærd SU-fjumreåret omlægges til en lånemulighed frem for en rettighed Radikal Ungdom mener, at det er de forskellige videregående uddannelsers pligt at tilrettelægge uddannelserne, således at det realistisk er muligt at tilendebringe disse på normeret tid. Med denne præmis mener Radikal Ungdom, at det såkaldte SU-fjumreår bør omlægges til en lånemulighed frem for at være en rettighed for de studerende. I tilfælde af uddannelsesskift skal den studerende første gang kompenseres ved et ekstra års SU på samme måde som det forholder sig på nuværende tidspunkt. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 94 C - En ny EU strategi for en ny regering Stillet af Europaudvalget I store træk er Danmarks EU arbejde organiseret på samme måde som det vat for 25 år siden. EU er dog på mange måder markant forandret i dag når man sammenligner med dengang. Med Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået medbestemmelse på langt det meste EU-lovgivning. En ny regering vil derfor stå med en stor udfordring når det kommer til EU strategien og udviklingen af EU arbejdet. På ministerniveauet kan der også gøres endnu mere. Det er igennem de seneste måneder blevet klart at de to seneste danske udenrigsministre har valgt ikke at prioritere det europæiske samarbejde. For eksempel udeblev Per Stig Møller fra 2003 til 2010 fra ca. 30 pct. af møderne i EU's udenrigsministerråd. Tilsyneladende er grunden at arbejdsbyrden forbundet med kombinationen af EU arbejdet og Danmarks diplomatiske repræsentation gør det umuligt at varetage begge roller tilfredsstillende. Konklusionen må derfor være at udenrigsministeriet simpelthen er for stort. Radikal Ungdom mener, at der især er to store udfordringer, der trænger sig på. Dels hvordan Danmark på en effektiv måde kan varetage sin nationale interesse og dels hvordan Danmark kan forberede et frugtbart formandskab i første halvår 2012. Radikal Ungdom mener, at det kræver en strategi, der lægger vægt på langt større aktivisme i forhold til Europa-Parlamentet og at det bliver langt større fokus på EU arbejdet og på at skabe relationer med beslutningstagerne på både minister- og embedsmandsniveauet. Derfor mener Radikal Ungdom: at antallet af danske embedsmænd, der beskæftiger sig med varetagelse af danske interesser overfor Europa-Parlamentet, skal øges. at hver af disse embedsmænd skal være fast tilknyttet til maksimalt to af Europa-Parlamentets udvalg for at kunne bygge relationer med medlemmerne af udvalgene og derigennem varetage Danmarks interesser. at Danmark skal have en Europaminister, som repræsenterer Danmark i Rådet for Almindelige Anliggender, mens Udenrigsministeren fortsat repræsenterer Danmark i Rådet for Udenrigsanliggender. at Europaministeriet skal overtage den sekretariatsfunktion for EU sager som nu er placeret i Udenrigsministeriet. at Europaministeren skal stå i spidsen for forberedelsen af det danske EU-formandskab i første halvår af 2012. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 95 Motivation Radikal Ungdom mener at Europa-Parlamentet i lige så høj grad som Ministerrådet skal være fokus for varetagelsen af danske interesser. I dag er langt den største del af den danske indsats fokuseret på ministerrådet. Det er et fokus der set i et historisk perspektiv er en forståeligt, og for 25 år siden var det også en fornuftig, prioritering. En opprioritering af interessevaretagelse i forhold til Europa-Parlamentet må dog ikke betyde en nedprioritering af arbejdet i forhold til ministerrådet. Der skal nye kræfter på banen. I Storbritannien er der en meget mere aktivistisk tilgang til varetagelsen af de nationale interesser, ikke alene varetages disse interesser igennem repræsentationen i ministerrådet, der bliver også gjort en aktiv indsats for at disse interesser varetages i Europa-Parlamentet. Interessevaretagelsen skal ikke kun foregå i forhold til de medlemmer der tilfældigvis er valgt i Danmark. Nej, det er vigtigt at der bliver opbygget alliancer på tværs af lande og partigrupper. Danmark har viden og erfaring der kan være værdifuld i den politiske proces. Det skal vi bruge til at opnå indflydelse i både Europa-Parlamentet og ministerrådet. På ministerrådsniveauet varetages Danmarks interesser igennem embedsmandsudvalgsstrukturen her skal vi fortsat være gode til at bygge langsigtede koalitioner. Også i Europa-Parlamentet ligger en stor del af magten i udvalgsstrukturen. Op til Danmarks formandskab for EU i 2002 var der udpeget en særlig Europaminister til at varetage forberedelsen og gennemførelsen af det danske EU formandskab. Når man ser på resultatet af det danske formandskab må det siges at være den rigtige prioritering. Fordi man er overgået til de såkaldte trioformandskaber er det vigtigt at der er en endnu højere grad af både målrettethed og koordination hvis den danske dagsorden skal have gennemslag. D - Afskaf statens monopol på ægteskabet Stillet af Marie Kiholm, Emil Dyred, Jeppe Juul, Amalie Sofie Jensen, Christina Judson, Christina Bach Harboe og Bastian Larsen Radikal Ungdom mener ikke, at staten skal blande sig i hverken de moralske eller juridiske aspekter af menneskers ægteskabelige forhold til hinanden. Derfor ønsker Radikal Ungdom at fjerne den nuværende ægteskabslovgivning og i stedet lade dette område basere sig på almindelig kontraktret. Desuden skal vielsesritualer foretaget af folkevalgte på landets Rådhuse ophøre. Børns ve og vel skal dog stadig være dækket af den relevante lovgivning. Motivation Radikal Ungdom mener at det skal være op til det enkelte menneske at beslutte med hvem og hvordan vedkommende ønsker at indgå i en ægteskabelig relation. Det skal ikke være op til staten at afgøre hvordan mennesker skal leve sammen og at blåstemple nogle overenskomster frem for andre. Hvis flere end to personer eller personer af samme køn har lyst til at indgå ægteskab med hinanden, skal de have mulighed for det. Danmark skal være et land, hvor folk der elsker hinanden, skal have mulighed for at leve sammen i den konstellation de ønsker med den samme tryghed og de samme rettigheder som folk der indgår et traditionelt ægteskab. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 96 E - Nej tak til Tobinskat! Stillet af Europaudvalget Radikal Ungdom er modstander af idéen om at indføre en verdensomspændende skat på internationale kapitalbevægelser (kaldet Tobinskat). Motivation I efterdønningerne fra den finansielle krise er alkens vrag- og tankegods fra svundne tider igen skyllet ind over Europas kyster med fornyet styrke. Tobinskatten er et eksempel på dette. Tobinskattens oprindelse skal findes i 1971, det selvsamme år Bretton Woods-systemets kollapsede, hvor den amerikanske nobelprisvinder i økonomi James Tobin foreslog en global skat på ca. 0,5% på valutahandel. Efter den seneste globale finansielle krise har Tobinskatten imidlertid fået en radikalt anden betydning. Den franske udenrigsminister Bernard Kouchner foreslog sidste år i et interview med den franske finansavis Les Echos en skat på alle internationale kapitalbevægelser på 0,005%. Det betyder at alle internationale handler formentlig vil blive ramt af denne skat. Det er nemlig svært at forestille sig en international handel hvor ikke mindst den ene side består af en form for finansielt produkt. Dermed er der tale om en skat som vil gøre alting marginalt dyrere for forbrugerne. Spørgsmålet er så bare om det vil virke. Det vil det formentlig ikke. Formålet med at indføre en sådan skat skulle nemlig være at stoppe såkaldt spekulation, dvs. kortsigtede investeringer. Det er svært at forestille sig at man når man foretager en hvilken som helst investering ligegyldigt om det er en kortsigtet eller en langsigtet har et forventet afkast på mindre end 0,005%. Sagen er jo den at når der spekuleres i kortsigtede kursændringer i valuta- eller aktiekurser er det forventede afkast langt højere. Således vil en skat på internationale kapitalbevægelser både ramme de forkerte, og være stort set uden effekt der hvor effekten er tiltænkt. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 97 F - Differentier folkepensionen Stillet af Århus Radikale Ungdom og Simon Dyhr Radikal Ungdom mener at folkepensionen skal differentieres, således at pensionister med store opsparinger ikke modtager folkepension. I forbindelse med omlægningen af folkepensionen skal grænsen for indbetalinger til private pensionsopsparinger hæves. Motivation Ved at differentiere sikres det at folkepensionen går til de personer som for alvor har brug for den, da den nuværende folkepension ikke kan ses som tilstrækkelig, og da Radikal Ungdom ønsker at afskaffe ældrerchecken vil denne omlægning give god mening. Desuden giver denne ordning et større incitament til at folk i højere grad selv sparer op. G - Forhøj SU loftet Stillet af Christina Judson, Marie Kiholm, Mads Stoltberg-Larsen, Maria Bløndal og Lise Lotte Skjoldan Radikal Ungdom mener at loftet for hvor meget en studerende skal kunne tjene, ved siden af sin SU skal ændres. Det foreslås at denne følger loftet over dagpengesatsen, og dermed ændres til at beregnes timefor-time i stedet for krone-for-krone. Radikal Ungdom mener at studerende skal have ret til at arbejde 29,6 timer pr. uge, i alle 52 uger - i alt 1539,2 timer på et år. Motivation Hvis den studerende belønnes for sin præstation på sit job, skal dette ikke gå ud over SUen. Samtidigt ønsker mange at bibeholde SU-loftet for at undgå at de studerende påtager sig for meget arbejde og dermed misser studierne, med de 1539,2 timer pr. år kan den studerende præcis regne ud hvor meget han/hun må arbejde om året. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 98 H - Psykiatri med omtanke Af Jonas Søgaard Juul og Social- og Sundhedsudvalget Psykiatrien er et af den danske velfærds mest oversete områder. Danskerne bliver ikke bare oftere og oftere psykisk syge, men regeringen har samtidig valgt at skære i et i forvejen for lille budget indenfor psykiatrien. Efter flere af regeringens handlinger som skulle forbedre sundhedssektoren, hvor psykiatrien ikke blev nævnt, og efter adskillelige sager i offentligheden om blandt andet forringelser indenfor børnepsykiatrien, står det klart at forbedringer behøves akut. Radikal Ungdom anser ordentlige psykiatriske tiltag som en hjørnesten i det danske samfund. For at sikre en psykiatrisk behandling i verdensklasse mener Radikal Ungdom at en række grundholdninger bør stå klare: Radikal Ungdom ønsker at patienten skal have mulighed for at få foretaget alle behandlinger, som aktivt benytter dialog i behandlingsprocessen, på sit modersmål. Radikal Ungdom ønsker ikke taxameterordninger, som belønner hospitaler pr. behandlet patient. Et af de største problemer ved at være psykisk syg er fremmedgørelse fra samfundet og tabuisering af sygdommen. Radikal Ungdom mener at der kan gøres følgende for mindske disse problemer: Radikal Ungdom ønsker at psykiatriske klinikker skal være lokale Radikal Ungdom mener at man ligesom i folkeskolen skal have seksualundervisning, skal have undervisning i psykiske sygdomme, heriblandt autisme og ADHD. Dette kan f.eks. ske vha. psykiatribusser magen til psykiatrifondens. Radikal Ungdom ønsker øget mulighed for gruppeterapi hos unge der er vokset op i familier med alkoholproblemer. Dette er vigtigt for forebyggelsen af psykiske lidelser, social usikkerhed og selvmordsforsøg. Andre problemer i forbindelse med psykisk sygdom er, dels at indse at man er syg, at det er muligt at overvinde sygdommen og efter behandlingen at komme tilbage til en rigtig hverdag. For at lette situationen for patienterne fremsætter Radikal Ungdom følgende forslag: Radikal Ungdom opfordrer arbejdspladser til at fokusere på psykiatriske sygdomme blandt deres medarbejdere, heriblandt særligt depression. Radikal Ungdom mener at ambulant- og distriktspsykiatriske løsninger at foretrække frem for indlæggelse. Både med henblik på patienten selv, pårørende, hospitalssengepladser og økonomi. Radikal Ungdom ønsker at psykisk syge patienter introduceres for tidligere patienter, som efter uddannelse, kan hjælpe de nye patienter med at lære at leve med – og komme igennem behandlingen af sin sygdom. Radikal Ungdom ønsker at der oprettes arbejdspladser rettet mod psykisk syge. Dette skal hjælpe den syge til at komme ind på arbejdsmarkedet igen og få en følelse af hverdag under behandlingen. Radikal Ungdom har også konkrete forslag hvad angår rammerne for behandlingen af psykisk syge patienter: LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 99 Radikal Ungdom ønsker at der skabes bedre rammer for daglig motion på og omkring de psykiatriske afdelinger. Radikal Ungdom opfordrer sygehusene til at oprette egne vikarordninger i stedet for at benytte dyre vikarfirmaer. Her tænkes f.eks. på springerordninger og puljeordninger. Radikal Ungdom ønsker psykiatriske patienter stabilitet. Derfor skal disse have faste kontaktpersoner mens de er under behandling – dette kan f.eks. sikres ved at lave egne vikarordninger i stedet for at hyre folk udefra. Radikal Ungdom mener at alle patienter skal have mulighed for at få psykologtilskud hvis lægen ser det nødvendigt – uanset alder. Radikal Ungdom ønsker en et års udvidet støtteordning til personer der har forsøgt at begå selvmord og deres familie. Støtteordningen skal bl.a. indeholde en udvidelse af tidsperioden hvori det er muligt at få psykologhjælp efter et selvmordsforsøg fra 6 måneder til 1 år. Radikal Ungdom ønsker at psykiatriske lidelser ligestilles med fysiske lidelser. Dette betyder at psykiatrien skal høre under behandlingsgarantien så længe denne bevares. Motivation Første afsnit skal sikre, at den psykisk syge får en ordentlig behandling selvom hospitalssystemet europæiseres i større grad end i dag, samt at sygehuse ikke skal fristes til at haste patienter igennem systemet på grund af økonomiske problemer. Andet afsnit skal sikre åbenhed omkring dét at være psykisk syg – og sikre at Danmark ikke havner i en ”os og de andre”-situation. Sidste pind er tilføjet, da undersøgelser viser, at størstedelen af børn opvokset i familier med alkoholproblemer, selv får problemer senere i livet – dette være sig: psykiske lidelser, selvmordsforsøg og social usikkerhed. Som lovgivningen er nu er der en del ulogiske og urimelige regler. Blandt andet kan man ikke få psykologtilskud hvis man er over 37 år og deprimeret. Der er ingen medicinsk grund hertil. Derfor ønskes denne aldersbegrænsning fjernet. Forskning viser at motion er gavnligt mod psykisk sygdom – derfor skal der sikres gode betingelser for motion ved psykiatriske afdelinger. Risikoen for at gentage et selvmordsforsøg er størst indenfor det første år, derfor skal tidsperioden hvori det er muligt at få psykologhjælp efter et selvmordsforsøg udvides fra 6 til 12 måneder. Mht. Vikarordningerne er de lokale vikarordninger gode til at slå to fluer med ét smæk: bedre patientoplevelse og bedre økonomi. Ved at hyre lokale fastansatte sygeplejersker i stedet for dyre vikarbureauer får patienten kun en begrænset skare sygeplejersker og læger omkring sig i behandlingsforløbet – dette letter forløbet. Det skal understreges at disse vikarordninger er allerede i brug på nogle sygehuse og fungerer rigtig godt! Springerordningen: En vikar møder fast op på afdelingen og springer derefter til dér hvor der er behov. Puljeordningen: Sygeplejersker kan skrive sig op til at komme i en pulje af vikarer på deres fridage. Disse kan så tilkaldes hvis der er behov for det. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 100 I - Opret af lærersekretærstillinger Stillet af Marie Kiholm, Christina Harboe og Maria Bløndal Radikal Ungdom mener der skal oprettes lærersekretærstillinger på de danske folkeskoler. Disse kan overtage meget af det administrative arbejde der forhindrer lærerne i at bruge tid på undervisningen. Motivation Det er et problem at så meget af lærernes arbejdstid går med administration, elevplaner og lignende i stedet for undervisning og forberedelse af denne. Oprettelse af lærersekretærstillinger vil kunne afhjælpe den administrative byrde og give lærerne mere tid til det de er eksperter i. Samtidig vil dette give lærerstuderende mulighed for gennem et studiejob som lærersekretær at få indblik i arbejdspladsen og forberede og kvalificere sig til deres fremtidige arbejdsliv. J - Genropret skolepsykologuddannelsen Stillet af Marie Kiholm og Christina Harboe Radikal Ungdom mener at skolepsykologuddannelsen skal genoprettes. Motivation For seks år siden blev skolepsykologudannelsen nedlagt, hvilket har medført en stigende mangel på skolepsykologer. Dette udgør bl.a. et stort problem fordi det er skolepsykologen der indstiller elever til specialundervisning. Nedlæggelsen betyder desuden at skolepsykologer i dag ikke læreruddannede og derfor mangler viden om skolen og undervisningen. Dette medfører at det ofte er udannede psykologer der ikke har fået egen praksis, der ender i folkeskolen, i stedet for idealistiske ildsjæle der brænder for at hjælpe eleverne. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 101 K - Indtægtsreguleret børnecheck Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen og Nikolai Wessel Smith Radikal Ungdom mener, at børnechecken skal være indtægtsreguleret. Motivation Børnechecken er unødvendig. Forældre med en god indkomst kan sagtens brødføde deres barn/børn. Danskerne med en god indkomst bruger næsten udelukkende børnecheck pengene til, at købe ”luksus”. L - Bredbåndsinternet til alle Stillet af Europaudvalget Radikal Ungdom mener, at samtlige borgere i EU’s medlemslande skal ret til at købe sig adgang til bredbåndsinternet med en forbindelseshastighed med min. 512/128 Kbit/s. Motivation Bredbåndsforbindelsen er blevet sådan en banalitet i det moderne informationssamfund, at det bør være en menneskeret på lige fod med retten til rent vand, der i FN er blevet vedtaget til at være en menneskeret pr. 29. juli 2010. Med dette tiltag vil europæerne have mulighed for at udfolde sig yderligere som et informations- og videnssamfund og fremme vores kompetencer til det yderste. I Finland er det pr. 1. juli 2010 blevet en juridisk ret, at borgerne har ret til bredbåndsforbindelser på minimum 1 Mbit/s. Dette er dog inden for et område af 2 km og omfatter ikke mindre bebyggelser som øsamfund. I Schweiz har dette været en realitet siden 2008 og Australien har et lignende princip med det såkaldte Australien Broadband Guarantees, der udover at sikre en internetforbindelse på 512/128 Kbit/s, også forpligter teleselskaberne til at holde prisen over 300 kr. Pr. måned. Hvis EU skal kunne konkurrere og holde dets borgere velinformerede i det moderne samfund bør vi følge Finlands eksempel og gøre bredbåndsforbindelse til en menneskeret i EU. Det er ikke kun kroppen, der skal have mulighed for ernæring, hvis EU skal være på lige fod med det globale marked men også hjernen, der skal ernæres. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 102 M - Forbrugerprodukter med indhold af potentielt skadelige kemiske stoffer skal testes mere Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn Radikal Ungdom mener, at forbrugerprodukter som f.eks. makeup, hårshampoo, osv. skal testes mere. Som det er nu, skal ingen produkter testes - hverken svanemærkede eller ej – for om de enkelte stoffer kan krydsreagere. De bliver med andre ord testet hver for sig. Nogle stoffer kan i krydsreaktion have både sundheds- og økotoksikologiske konsekvenser. Derfor skal producenter af de kemiske produkter kunne dokumentere at der ikke er nogle negative virkninger, ved at kemiske stoffer krydsreagerer i det pågældende produkt. N - Træk soldaterne ud af Afghanistan Stillet af Rasmus Østergaard Radikal Ungdom mener, at de danske soldater skal trækkes ud af Afghanistan, og de skal erstattes af læger og civilingeniører. Motivation Konflikten i Afghanistan ude af proportioner, der går ikke en dag uden, at NATO-soldater eller uskyldige afghanere dør, man skulle tro, at soldaterne skaber fred, men det præcis modsatte er tilfældet, da de fleste afghanere ser de vestlige styrker som en trussel mod deres sikkerhed. O - SF skal ikke med i en regering Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen og Nikolai Wessel Smith Radikal Ungdom mener at SF ikke skal deltage i regeringssamarbejde. Samt skal Radikal Ungdom arbejde og opfordre Radikale Venstre til, at SF ikke skal med i et regeringssamarbejde. Motivation Så længe SF ikke har nogle potentielle ministerkandidater og ikke kan stå ved deres egne holdninger, skal de ikke deltage i et regeringssamarbejde. Villy Søvndal påstår at mange danske virksomheder som Danfoss og Grundfos går ind for S-SFs politik, og det fortalte han på Silkeborg Gymnasium. Problemet er bare at de ikke støtter ham, Danfoss bestyrelsesformand har udtalt at de ikke støtter deres politik. Hvad vil Villy som udenrigsminister gøre når han skal forhandle? Lyve om hans allierede? Det er en skræmmende tanke. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 103 P - Bølgerne skal atter gå højt Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn Danmark skal ikke kun være med, når det gælder vindenergi, men også når det drejer sig om bølgeenergi. Bølgeenergien er desværre blevet nedprioriteret af den nuværende regering, men med de gode faciliteter for opstilling af bølgefangere i Danmark, vil det være oplagt at satse mere på området. Derfor mener Radikal Ungdom, at staten bør investere massivt i forskning og udvikling af bølgeenergi med målet om atter at blive førende på dette område. Q - Gør folketingets talerstol handicapvenlig Stillet af Tonny Sørensen, Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Simon Dyhr, Ludvig Olsen, Christian Vrist, Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og omegn, Rasmus Borup Nielsen og Christina Judson Radikal Ungdom opfodrer Radikale Venstre til, at arbejde for en handicapvenlig talerstol i Folketinget. Motivation Det er et problem, hvis en fysisk handicappet person skal have hjælp til at komme op på talerstolen. Det er nedladende overfor vedkommende, hvis en anden MF’er skal holde den pågældende oppe på den nuværende talerstol. Da det kun er medlemmer af folketinget og betjentene på Christiansborg, der må være i folketinget, kan en person, der er fysisk handicappet ikke få hjælp af sin hjælper. Derfor skal det danske parlaments talerstol være handicapvenlig, så alle kan bruge talerstolen. R - Forny det københavnske zonesystem for den kollektive transport Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn Radikal Ungdom mener at man bør lave et nyt prissystem for den kollektive transport i København. Radikal Ungdom foreslår derfor, at man nedlægger det tidligere zonesystem og gør billetterne tidsbegrænsede. Motivation Det nuværende zonesystem i København er dybt forældet. Det er præget af fejl og unødige forvirringer, hvilket mindsker den enkelte brugers lyst til at bruge kollektiv transport. Dermed øges antallet af bilister, samtidigt med København bliver mindre attraktivt for turister. Radikal Ungdoms forslag vil fjerne fejlene, mindske forvirringen og generelt gøre den kollektive transport i København mere effektiv. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 104 S - Luk for tilmelding til efterlønnen Stillet af Sebastian Korsbakke Jensen, Nikolai Wessel Smith, Radikal Ungdom Nordkøbenhavn og Radikal Ungdom Ballerup og Omegn Radikal Ungdom mener, at der skal lukkes for tilmelding til efterlønnen. Motivation Efterlønnen skal afskaffes, så der kan komme flere penge i statskassen. Men det er voldsomt for danskerne, bare at afskaffe den. Derfor skal starten på afskaffelsen af efterlønnen være at lukke for tilmeldingen til den, så afskaffelsen ikke virker så voldsom. T - Flyt folketinget til Holstebro Stillet af Århus Radikale Ungdom Da vi har brug for arbejdsplader i de tyndt befolkede områder, må staten hjælpe til. Derfor foreslår Radikal Ungdom, at folketinget flyttes til Holstebro. Samtidig skal man bygge nye faciliteter til folketinget, på dele af den grund hvor sygehuset pt. ligger. På den måde skaber vi arbejdspladser på både kort og langt sigt i Nordvestjylland. Når vi bygger nyt folketing kan vi få tidssvarende bygninger, der samtidige kan rustes mod træskokast, høtyve, kamphunde og traktorrambuktyverier. Det er en selvfølge at samtlige ministerier, styrelser mv. flytter med til området. Fiskeriministeriet skal ligge i Harboøre, transportministeriet skal til Lemvig, Videnskabsministeriet til Struer (i forlængelse af B&O), Miljøministeriet skal placeres i Nationalpark Thy. Desuden kan den varslede motorvej mellem Holstebro og Herning endelig komme til sin ret – herunder gerne udvides med 8 spor. Sidst men ikke mindst skal mindst 40 % af medarbejderne omkring folketinget, herunder folketingsmedlemmer, embedsmænd og ministre, være etniske jyder, da de er klart underrepræsenterede i sådanne sammenhænge. I forlængelse heraf, skal vestjysk naturligvis være det officielle sprog fra såvel folketingets talerstol, såvel som i officielle skrifter fra ministerier etc. Motivation Det siger sig selv – styrk de tyndtbefolkede områder! LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 105 U - Dyr er nam-nam (mad) Stillet af Sebastian Hvid Jedzini, Jakob Ahrens og Christian Kjølhede Radikal Ungdom mener, at det bør være lovligt at spise alle slags dyr. Motivation I dag er der en lang række dyr, der pga. af loven ikke må spises, og af hvilken grund, når der overalt i verden er folk der sulter? Desuden: Dyr har ingen følelser, så hvis man er sulten skal nuttede øjne eller en blød pels ikke stå i vejen. Dyr skal spises. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 106 Forslag til program Radikal Ungdoms visioner for velfærd og vækst i EU 2020 Stillet af Europaudvalget Netop nu gennemlever uden Europæiske Union den værste økonomiske krise i sin levetid. Denne krise er i høj grad med til at understrege, at der er brug for en ny strategi, som ikke bare bringer EU ud af krisen, men også sikrer at EU i global sammenhæng i fremtiden er i front, når det gælder økonomisk vækst. 2020 planen er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer, og kommer styrket ud af den økonomiske krise. Målet med 2020 strategien er at udstikke kursen for fortsat vækst, og sørge for at fremtidens udfordringer kan løses på en måde, der skaber jobs og vækst i EU. Der er al grund til at tage tingene alvorligt, for hvis ikke EU tager sig sammen og sætter skub i tingene, ender vi som efternølere i en globaliseret verden. Men en plan er ikke nok, der skal handling bag ordene og ansvaret skal fordeles, hvis EU forsat skal være med i kampen om den globale førertrøje. 2020 planen indeholder både tiltag, hvor Kommissionen blot kan virke som inspirator og facilitator i en proces, hvor det er medlemslandene selv der har ansvaret for at løse udfordringerne og implementere de forskellige løsninger. Andre tiltag er EU's ansvar alene. Her skal Kommissionen virke som drivkraften der sørger for at der kommer handling bag ordene. Udover at skabe vækst er Radikal Ungdoms 2020 plan også et udtryk for et ønske om et mere homogent EU, hvor de økonomiske uligheder mellem landene forsat mindskes og samhørigheden øges. Planen indeholder også et klimamæssigt aspekt, da det står klar at økonomisk vækst ikke må finde sted på bekostningen af klimaet. Øget beskæftigelse EU står overfor en enorm demografisk udfordring i de kommende årtier. Europæerne lever længere og længere, og de får samtidig færre og færre børn. Det er derfor altafgørende at øge beskæftigelsen og mobiliteten, både for at øge væksten og for at imødekomme det stigende antal, der skal forsørges. Mobiliteten skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde på tværs af Unionens landegrænser, og matche jobsøgende med ledige stillinger. EU-borgere har allerede gode muligheder for at arbejde og bosætte sig overalt i EU, men sprogbarrieren er stadig en stor hindring, særligt i mødet med offentlige myndigheder og institutioner. Hvis øget mobilitet skal blive en realitet, er det derfor nødvendigt at mobiliteten bliver en indstilling, som skal indprintes igennem uddannelsesforløbet. I kampen om økonomisk succes på det globale marked, står EU udover de traditionelle rivaler som USA og Japan nu også overfor en række nye konkurrenter som for eksempel Indien og Kina. Derfor må der i EU satses på forskning og uddannelse, så EU kan forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund. Flere unge skal have en uddannelse, således at de kan klare sig i den konkurrence om arbejdskraft, som i stadig stigende grad bliver global. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 107 Radikal Ungdom mener at engelsk skal gøres til officielt 2. sprog overalt i Unionen, således at EU-borgere er i stand til at kommunikere med offentlige myndigheder i alle medlemslande at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til at fastholde de svageste grupper i uddannelsessystemet at EU gennem den fælleskoordinerende metode skal benchmarke uddannelsessystemerne for at kortlægge hvilke tiltag, der kan bidrage til at fastholde de svageste grupper i udannelsessystemet at mulighederne for efter- og videreuddannelse skal forbedres at muligheden for at få anerkendt udenlandsk uddannelse og arbejdserfaring inden for EU skal forbedres f.eks. gennem en fælles EU ordning, som anerkender uddannelsesgrader på tværs af landegrænser at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til etablering af daginstitutioner i lande, hvor manglen på alternativer indenfor børnepasning hindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd at EU-landene skal arbejde henimod en gradvis øgning af pensionsalderen at EU-landene skal etablere fleksible tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet at den nuværende blue-card ordning skal udvides til også at omfatte lavere indkomstgrupper at grundskoleklasserne, igennem hele deres skoletid, skal have venskabsklasser i udlandet, som kan danne rammen om udveksling. at gymnasieskolen skal give de unge mulighed for at tage et tre måneders udvekslingsforløb som en del af deres gymnasieuddannelse. at erhvervsuddannelserne skal indrettes så det bliver naturligt at tage hele eller dele af sit praktikophold i udlandet. at professionsbachelorene skal bruge både de teoretiske og praktiske dele til at sende de studerende ud i Europa. at det skal være nemmere for universitetsstuderende at komme på udveksling. At det er for svært eller uoverskueligt, må aldrig blive en undskyldning for ikke at tage på udveksling. Forskning og udvikling Forskning og udvikling er vejen frem for EU i den internationale arbejdsdeling. EU har ikke de samme gunstige produktionsmuligheder som Kina, Indien og andre opblomstrende industrilande. For at sikre vores vækst og velstand, må vi satse på viden, forskning og udvikling. Forskning og udvikling er en fundamental forudsætning for, at Europa ikke bliver verdens frilandsmuseum, men kan være en økonomisk kæmpe, som resten af verden bliver nødt til at forholde sig til. Det er klart at i det kommende årti, ønsker Radikal Ungdom at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer, det gælder især den demografiske udfordring og klimaudfordringen. Disse udfordringer giver Europa en enestående mulighed for at til at bygge nye milliardindustrier, som kan blive verdens førende indenfor deres felt, det er en mulighed, vi ikke må lade glide fra os. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 108 Radikal Ungdom mener at 3 pct. af EU-landenes BNP i 2020 skal investeres i forskning og udvikling, heraf skal to pct. komme fra den private sektor og én komme fra den offentlige at EU's forskningsprogrammer skal målrettes satsningen på klima- og sundhedsteknologi, således at forskningen i endnu højere grad bliver brugt til at løse nogle af de udfordringer, som EU står overfor at afbureaukratiseringen af ansøgningsprocedurerne for internationale forskningssamarbejde skal intensiveres at offentligt finansierede forskning skal opprioriteres for nå op på de fastlagte 1% af BNP hurtigst muligt, for dermed at fremme interessen fra de private investorer. at der skal afsættes flere midler på EU's budget til forskning og udvikling, bl.a. til forsknings institutioner som FFC (Fælles Forskningscenter) og COST (European Cooperation in Science and Techonolgy) at der skal oprettes en fælleseuropæisk patentordning med engelsk som arbejdssprog, med en fælleseuropæisk patent-domstol at der skal oprettes en europæisk erhvervs-ph.d – ordning, så vidensoverførsel mellem virksomheder og universiteter sikres bedre at midler fra EU's strukturfonde skal bruges til at udbrede højhastighedsinternet, så fordelene ved et digitalt indre marked kan udnyttes bedre. at det Fælles Forskningscenter’s 5. Institut, Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, skal indlede et større samarbejde med universitetshospitalerne i EU-landene. at EU skal bevare et selvstændigt budget for rumforskning i det syvende rammeprogram og gøre det samme gældende i det ottende rammeprogram efter 2013. at ansøgningsproceduren til EU’s rammeprogrammer skal forenkles at Ph.D.- og forskningsopslag og resultater skal forefindes på engelsk og markedsføres i hele EU Klima og bæredygtig vækst En massiv satsning på bæredygtig vækst i EU er først og fremmest nødvendig, hvis ikke den globale opvarmning skal løbe fuldstændig løbsk. Det er bydende nødvendig at hele verden sænker sin CO2 udledning og EU må gå forrest og være det gode eksempel, der viser resten af verden, hvordan det skal gøres. Der er også en økonomisk gevinst at hente ved at satse grønt og have førertrøjen på inden for området, så EU kan eksportere grøn teknik og løsninger til resten af verden. Samtidig er det også blevet klart at energiforsyning er blevet politisk middel, som er blevet brug mod nogle af Unionens medlemslande. Derfor skal forsyningssikkerheden sikres for alle medlemslande, så EU i højere grad bliver uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 109 Radikal Ungdom mener at 50 % af alle energiforskningsmidlerne skal øremærkes til forskning og udvikling af vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse at tilskuddet til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi, derudover skal tilskud kun gives for at imødekomme problemer med forsyningssikkerhed at det europæiske jernbanenet skal udbygges, så transport flyttes fra veje til skinner at togdriften i EU skal liberaliseres at der skal indføres af fælles afregningsregler for vedvarende energi på EU-niveau. at der skal indføres af afgift på fly- og skibsbrændstoffer på EU-plan. at det europæiske samarbejde på områder som standardisering, energiudveksling og energiinfrastruktur skal øges at flere drivhusgasser skal lægges under kvotesystemet, herunder methan og lattergas. at der skal indføres af fælles tekniske standarder for elbiler inden for opladning og batterier Sundhed og pleje Den europæiske udfordring med at skabe en vækstindustri i både organisatoriske og teknologiske løsninger til social og sundhedsområdet skal ses i lyset af, at området i stadig stigende grad vil stå i et dobbelt krydspres imellem færre ansatte, flere borgere der har brug for pleje og stigende forventninger til kvaliteten af plejen. Alene i Danmark vil en ud af fire medarbejdere på social og sundhedsområdet gå på pension indenfor de næste 10 år. Disse udfordringer opleves i langt hovedparten af de europæiske lande, og derfor giver det mening at lære af hinandens løsninger på området. Denne udfordring kan ikke alene løses af offentlige aktører. Samarbejdet imellem offentlige aktører, private aktører og civilsamfundet skal i centrum, hvis vi skal være succesfulde i at løse udfordringen. Der eksisterer allerede arbejdskraftbesparende løsninger, men problemet er i høj grad at disse løsninger ikke vinder udbredelse. Det skyldes dels at der ikke er kendskab til de gode løsninger, og dels at det på kort sigt er omkostningsfuldt at implementere disse løsninger. Radikal Ungdom mener at en del af midlerne i EU's strukturfonde skal øremærkes til at implementering af arbejdskraftbesparende teknologi på social og sundhedsområdet at social og sundhedsområdet skal benchmarkes gennem den fælles koordinerende metode, for at finde arbejdskraftbesparende løsninger, der kan implementeres i andre EU-lande at nationale kvalitetsstandarder ikke må blive en selvstændig hindring for at arbejdskraftsbesparende teknologi kan implementeres på social og sundhedsområdet. at socialøkonomiske virksomheder skal inddrages i tættere samarbejde med de offentlige aktører på social og sundhedsområdet, således at der opnås større vidensdeling. at der skal indføres en undtagelse i EU's bluecardordning således at der kan gives bluecards til medarbejdere på social- og sundhedsområdet som ikke opfylder indtægtskriterierne. at der skal indføres tekniske EU-standarder for telemedicin at EU skal oprette en fond for venture kapital til eHealth projekter LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 110 International handel Frihandel inden for EU er en af hjørnestenene for hele det europæiske samarbejde, men frihandel bør også i højere grad tegne EU's profil ud af til. Den finansielle krise har fået mange lande til at indføre protektionistiske tiltag og politikker, men sandheden er at ingen bliver rigere af protektionisme, tværtimod! Imens vi venter på en afslutning af Doha-runden og en global frihandelsaftale, skal EU gå forrest, og tage initiativ til mere handel på tværs og grænserne og være det gode eksempel for resten af verden. Samtidig skal EU åbne op for flere udenlandske investeringer inden for Unionens grænser. Det skal være mere attraktivt og enkelt for udenlandske investorer at investere i EU. Radikal Ungdom mener: at alle former told- og handelsbarrierer mellem EU og kandidatlandene skal afskaffes. at EU skal tage initiativ til bilaterale, asymmetriske handelsaftaler mellem EU og udviklingslande, således at udviklingslandene får fuldt og hel adgang til EU's markeder, og at der etableres individuelle overgangsordninger for udviklingslandene, der sikrer at det enkelte udviklingsland kan blive en del af verdensmarkedet. at EU fortsat skal arbejde for en global frihandelsaftale i WTO regi og indtil da arbejde for flere biog multilaterale handelsaftaler. at EU skal tage initiativ til en frihandelsaftale med NAFTA at EU skal arbejde for at fælleseuropæiske tekniske standarder udbredes til globalt niveau både gennem bi- og multilaterale aftaler. at EU skal opprioritere den økonomiske satsning indenfor arbejdet med internationale standarder, således at det i højere grad bliver EU's standarder der danner præcedens for resten af verden Bi- og multilaterale handelsaftaler skal udvides til også at inkludere investeringer, således at det bliver mere enkelt at investere i EU. at EU's konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger, såsom landbrugsstøtteordningerne, skal afvikles, således at nytilkommne vil opleve fair konkurrence at EU skal have særligt fokus på at lave handelsaftaler med skrøbelige stater uden attraktive naturressourcer. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 111 Holdningsprogram for Radikal Ungdom ”Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.” - vedtægterne Individet i det moderne samfund .................................................................................................................. 112 A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................. 112 B) Ret ......................................................................................................................................................... 112 C) Et moderne demokrati .......................................................................................................................... 113 Velfærd og vækst ........................................................................................................................................... 114 D) Til gavn for de svageste......................................................................................................................... 114 E) Integration og asyl ................................................................................................................................. 115 F) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................. 116 G) En moderne offentlig sektor ................................................................................................................. 116 H) Grønne forbindelser.............................................................................................................................. 117 I) Sundhed, sind og samfund ..................................................................................................................... 118 Kultur og uddannelse..................................................................................................................................... 118 J) Uddannelsessystemet ............................................................................................................................ 119 K) Kultur og medier.................................................................................................................................... 120 Det samarbejdende Europa........................................................................................................................... 120 L) Et helt Europa ........................................................................................................................................ 121 M) Den Europæiske Unions demokrati ..................................................................................................... 121 N) Europæiske prioriteringer ..................................................................................................................... 122 Det globale fællesskab................................................................................................................................... 122 O) International ansvarlighed .................................................................................................................... 122 P) En mere lige verden............................................................................................................................... 123 Q) Udviklingspolitik.................................................................................................................................... 123 R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning .................................................................................................... 124 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 112 Individet i det moderne samfund Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. I det moderne samfund skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder. A) Lige muligheder og rettigheder Ligestilling er en af grundstenene i et demokratisk samfund. Den enkelte har ret til lige vilkår uanset køn, alder, seksualitet, religion eller etnisk oprindelse. Reel ligestilling forudsætter et bredt engagement og kan ikke realiseres, hvis det kun er de pågældende grupper, der spiller en aktiv rolle. Radikal Ungdom mener: at homoseksuelle, enlige og heteroseksuelle bør have nøjagtig de samme rettigheder. Det gælder også når det kommer til adoption og kunstig befrugtning. at så længe kirke og stat ikke er adskilt, bør homoseksuelle kunne vies i enhver kirke. at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes. at udlændinge med fast ophold i Danmark skal have samme rettigheder som fastboende danskere til sociale ydelser, og at starthjælpen, introduktionsydelsen og madpakkeordningen således skal afskaffes. at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring og at tilknytningskravet skal afskaffes. at den nuværende indfødsretsprøve skal afskaffes. at et gyldigt ægteskab skal kræve en offentlig registrering uanset om det indgås i forbindelse med et religiøst ritual eller ej. at der skal oprettes offentlige begravelsespladser, der ikke er tilknyttet en bestemt religion, og at alle religioner skal kunne oprette egne begravelsespladser på lige vilkår. at alle arbejdspladser skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker. at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne. at det offentlige rum bør tilstræbes at være fuldt tilgængeligt for folk med handicap, og alt offentligt nybyggeri skal være handicapvenligt. at fartbøder gøres proportionale med indkomsten. B) Ret Omdrejningspunktet for Radikal Ungdoms retspolitik er, at intet berettiger krænkelser af den enkeltes frihed, hvor denne frihed i øvrigt udøves under respekt for fællesskabet og for andres ret til en tilsvarende frihed. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 113 Radikal Ungdom mener: at hash skal legaliseres og reguleres. at brugen af varetægtsfængsel nøje skal overvåges, og at isolationsfængsling skal pålægges strenge tidsrammer. at brugen af samfundstjeneste, weekend- eller aftenfængsel, elektronisk fodlænke og andre alternative former for frihedsberøvelse skal styrkes som alternativ og supplement til fængselsstraf. at DNA-profilering sidestilles med fingeraftryk, og at DNA-registret indtil videre skal indeholde en DNA-profil, men ikke en genprofil. at forebyggende anholdelser skal afskaffes, da der skal forelægge en begrundet mistanke. at muligheden for ransagninger uden dommerkendelse skal afskaffes. at miljøforurening skal straffes hårdere, og at disse straffe skal rettes mod miljøsynderne personligt. at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet både gennem et styrket SSP-samarbejde og hurtigere tvangsfjernelser. at fængselsopholdet skal give fangerne mulighed for opkvalificering og uddannelse, og at fængselsmiljøerne skal gøres sikrere for de svageste indsatte. at softwarepatenter skal udfases. at en forbruger, der har købt et digitalt værk, skal kunne tage kopier til privat brug og afspille værket privat uden indskrænkninger. Kommerciel udnyttelse skal forsat være forbudt. at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre sager ved domstolene. C) Et moderne demokrati Kun et demokrati kan sikre mennesket dets basale rettigheder og opretholde et frit, fredeligt og velstående samfund. Vi skal løbende tage stilling til og udvikle vores demokratiske traditioner og institutioner for at sikre borgernes rettigheder og fremme deltagelse i demokratiet. Radikal Ungdom mener: at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan. at myndigheds- stemmerets- og valgretsalder skal følges ad. at valgretsalderen skal være 18 år. at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg. at der skal nedsættes en forfatningskommission med henblik på at ændre grundloven. at folkekirken skal skilles fra staten og stilles lige med de øvrige religiøse fællesskaber. at der skal indføres faste 4-årige valgperioder til Folketinget, så statsministeren ikke længere kan udskrive valg; dog skal et flertal i Folketinget kunne udskrive nyvalg indenfor valgperioden. at kommunalbestyrelserne skal have et fast antal medlemmer i forhold til kommunens befolkningstal, således at kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte sit medlemstal. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 114 at et flertal i kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester i løbet af valgperioden. at den militære straffelov skal suspenderes i fredstid. at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde. at kongehuset skal afskaffes. at spærregrænsen for valg til folketinget skal afskaffes. Velfærd og vækst I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. D) Til gavn for de svageste Det offentlige skal sikre social mobilitet og sammenhængskraft, men først og fremmest skal staten sikre, at alle borgere får mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den enkelte skal sættes i stand til at klare sig selv, og passiviserende ordninger skal undgås. Den personlige værdighed skal respekteres, og de berørte mennesker skal behandles som medborgere og ikke klienter. Radikal Ungdom mener: at det offentlige skal garantere alment fornuftige og meningsfyldte tilbud om aktivering eller uddannelse, som den enkelte har pligt til at tage imod, såfremt økonomiske ydelser skal opretholdes. at muligheden for retrætestillinger skal forbedres, så tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver mere fleksibel. at fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes. at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang, uanset baggrund. Derfor skal der i alle led af uddannelsessystemet fokuseres på negativ social arv og bekæmpelsen af denne. at der skal forskes i omfanget af tvangsægteskaber. at overførselsindkomster skal følge reallønsudviklingen. at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster. at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger. at kommunerne skal bruge anvisningsretten til at skabe social balance i de almene boligområder og forhindre sociale ghettodannelser. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 115 At alle kommuner udvikler frivillighedspolitikker, der fremmer samspillet mellem den offentlige og frivillige sektor og skaber gode rammer for det frivillige arbejde. at aldersbetingede rabatter og tilskud skal afskaffes, således at alle rabatter og tilskud fremover skal være funktionsbestemte. E) Integration og asyl Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet med verdens udsatte. For at nå dette mål skal vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter. Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at bygge broer, ikke om at skabe fjendebilleder eller at lave 1. og 2. rangsborgere. Derfor mener Radikal Ungdom: at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab. at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes. at der i Danmark skal være mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab. at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring, og at 24-årsreglen og tilknytningskravet afskaffes. at alle børn under 18 år til enhver tid skal have ret til familiesammenføring med deres forældre – også hvis kun den ene part er bosat i Danmark. at 450-timers reglen afskaffes. at starthjælpen afskaffes. at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne. at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning. at der lægges yderligere vægt på forebyggende integrationspolitik nemlig skole/hjem/politisamarbejde, psykologscreening af flygtningebørn, helhedsskole, inklusion i klubog foreningsliv, ny integrationstillægsuddannelse for pædagoger, socialrådgivere og folkeskolelærer. at diskrimination på baggrund af race, religion eller etnicitet skal undersøges. at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene. at asylansøgere har ret til uddannelse og til at arbejde udenfor asylcentrene. at asylcentrene forsøges placeret, hvor der findes mulighed for at ansøgerne kan deltage i lokalsamfundet. at Danmarks andel af kvoteflygtninge sættes op. at Danmark skal arbejde for en fælles EU-asylpolitik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 116 F) Et socialliberalt arbejdsmarked Radikal Ungdom ønsker et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dels fordi det forbedrer konkurrenceevnen, men også fordi det sikrer bedre udfoldelsesmuligheder for det frie individ. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er det desuden nødvendigt, at flere mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet, og at de bliver længere. En kombination af pensions- og skattereformer skal hjælpe denne udvikling på vej. Radikal Ungdom mener: at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes samfundsøkonomisk, miljømæssigt, demokratisk eller socialt. at skatten på arbejdsindkomst generelt skal sættes ned. at skatten delvist skal flyttes fra arbejde til immobile skattekilder og forbrug. at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal sænkes. at pensionsalderen skal hæves, så den i 2014 vil være 67 år. Herefter reguleres pensionsalderen i forhold til ændringer i den forventede levetid. at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes. at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet. at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen mod diskrimination. at private virksomheder i langt højere grad skal inddrages i arbejdet for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. at asylansøgere skal have ret til midlertidig arbejdstilladelse. at der skal oprettes en barselsfond for selvstændige. at der skal indføres en statsfinansieret lånepulje til første gangs iværksættere. at en tildelt førtidspension skal tages op til genovervejelse hvert 5. år. at feriepenge-systemet skal afskaffes. Folk må selv varetage opsparing til eventuel ferie. at lukkeloven skal afskaffes. at virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse. at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes. G) En moderne offentlig sektor En moderne stat har brug for en moderne offentlig sektor. I en tid, hvor flere og flere ting ligeså naturligt kan løses i privat regi, skal det offentlige kæmpe for at være et konkurrencedygtigt alternativ. Det offentlige skal desuden udnytte den moderne teknologis muligheder for effektivisering, men samtidig skal individets retssikkerhed i forhold til følsomme data sikres. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 117 Radikal Ungdom mener: at udlicitering er et godt redskab til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning, men at det ikke er et mål i sig selv. at mulighederne for aktindsigt løbende skal revideres. at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning. at al registrering af fødsler og dødsfald, skal være et anliggende for det offentlige og ikke for folkekirken. at borgene skal have én samlet digital indgang - en portal - til det offentlige. at kontakt med offentlige institutioner og offentlige virksomheder skal kunne foregå på engelsk såvel som på dansk at IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner og myndigheder skal have en handlingsplan for brud på sikkerheden. H) Grønne forbindelser Radikal Ungdom ønsker at bevare naturens mangfoldighed og sikre gode livsbetingelser for fremtidige generationer. Der skal i langt højere grad anvendes adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljøet, og der skal satses massivt på den kollektive trafik. Radikal Ungdom mener: at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning. at staten skal prioritere forskning på miljø- og energiområdet højere. at hovedparten af den danske energiproduktion skal baseres på vedvarende energi. at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter. at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet. at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende moratorium skal ophæves. at der skal indføres afgiftsordninger som for eksempel bompenge eller road-pricing på biltrafik i de større danske byer. at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler skal sættes ned, mens afgiften på benzin og mere forurenende biler skal sættes op. at billetprisen på kollektiv trafik skal sættes væsentligt ned. at den kollektive trafik skal styrkes i det omfang det stadigt giver en miljømæssig gevinst. at elektrificeringen og sikkerheden af jernbanenettet skal opprioriteres. at der skal satses på nærbaner i de største danske provinsbyer. at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet. at DSB skal privatiseres og at togdriften skal sendes i udbud. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 118 I) Sundhed, sind og samfund Radikal Ungdom mener, at lige ret og adgang til sundhedsvæsenet er en grundlæggende del af velfærdssamfundet. Fremtidens væsentligste sundhedspolitiske udfordringer bliver i stedet at sikre en fornuftig prioritering af sundhedsudgifterne, samt at sikre den bedste forebyggelse af sygdomme. Der skal sættes fokus på folkesundhed og i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for sundhed og samfund. Radikal Ungdom mener: at det i forbindelse med lægevalg skal være obligatorisk at tage stilling til organdonation. at der skal iværksættes forsøg med statslig udlevering af narkotika til de hårdest belastede misbrugere. at aktiv dødshjælp skal være lovlig. at der skal ydes tilskud til psykologbehandling af diagnosticerede, lette og moderate depressioner.’ at reproduktiv kloning af mennesker skal forbydes, mens terapeutisk kloning skal tillades. at Danmark skal følge Europaparlamentets direktiv og genpatentering, og er således imod patenter på liv. at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede. at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk. at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund. at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne. Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø. at flere behandlingsmetoder bør integreres i sundhedsvæsnet gennem statsautoriserede uddannelser. at driften af de offentlige sygehuse skal udliciteres, men at de stadig skal være offentligt finansieret – sundhedspersonalet er dog stadig offentligt ansat. Kultur og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 119 J) Uddannelsessystemet Uddannelse skal gøre den enkelte i stand til at orientere sig i et komplekst samfund og tage kvalificeret stilling til såvel personlige som samfundsrelaterede spørgsmål. Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. Livslang uddannelse er nøgleordet for radikal uddannelsespolitik. Radikal Ungdom mener: at alle borgere skal have både ret og pligt til uddannelse. at de frie skoler skal sikres gode vilkår, og at man gennem tilsyn skal sikre, at disse skolers elever får en undervisning, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i samfundet. at folkeskolerne skal være et så attraktivt tilbud, at det er det naturlige valg for flertallet. at folkeskolen skal udstyre børnene med basale faglige kundskaber, samtidig med at der undervises i et bredt spektrum af personlighedsudviklende fag. at hele undervisningssystemet skal bygge på en mangfoldighed af undervisningsformer. at kristendomsundervisning i folkeskolen skal laves om til obligatorisk religionsundervisning. at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor skal udbuddet af undervisningstilbud også tage hensyn til dem, der ikke kan finde sig til rette under de traditionelle undervisningsformer. at undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret. at elever og studerende skal sikres indflydelse og medbestemmelse i uddannelsessystemet. at udenlandske uddannelser skal kunne anerkendes hurtigere. at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge. at undervisning og SFO’en skal lægges sammen i en ”helhedskole”, uden lektier i 0.-3. klasse. Lærere og pædagoger skal samarbejde. at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for børn/unge fra socialt belastede hjem. at alle folkeskoler skal tilbyde lektiehjælp. at der skal åbnes op for at folkeskolerne kan ansætte lærere, der ikke har en seminaruddannelse, dog skal disse lærer tage et pædagogikum. at 10 % af skemaet skal gøres frit i folkeskolen, således at lærere og elever kan få medbestemmelse over undervisningen. at udbuddet af ungdomsuddannelser skal øges og varieres yderligere, som kan få flere til at vælge en ungdomsuddannelse. at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer. at engelskundervisning skal indføres fra 1. klasse. at det skal være muligt at undervise på engelsk i andre fag end engelsk. at der skal indføres en studievejlederuddannelse, som alle studievejledere skal tage. at det skal gøres til et krav at folkeskoleledere har enten folkeskolelederuddannelsen, relevant erhvervserfaring med ledelse fra et tidligere job, eller anden uddannelse i ledelse. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 120 at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort, lommeregnere og ordbøger. at SU’en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på ungdomsuddannelserne – dog skal der kunne gives dispensation. at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes. at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner. at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer. at samfundsfagligheden i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i religionsundervisning. K) Kultur og medier Kunsten og kulturen giver os et billede af vores ståsted, samtidig med at den viser os nye veje for udfoldelse. En levende og mangfoldig kultur er en forudsætning for et dynamisk samfund, der tager kritisk stilling til sig selv, og som er i stand til at udvikle sig. Radikal Ungdom mener: at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering. at DR ikke skal privatiseres. at mediebrugerne skal sikres indflydelse på de statsejede medier. at borgerne gennem offentlige biblioteker skal sikres tilbud om viden og kultur. at den kunstneriske frihed skal sikres, til trods for at der ydes offentlige tilskud til området; de bevilgende myndigheder og de udvalg, der vurderer, hvad der er kunstnerisk kvalitet, skal være uafhængige af hinanden. at der bør gøres en aktiv indsats for at inddrage etniske minoriteter i det danske kultur- og foreningsliv. at bevaringsværdige kirker skal sikres af staten som historiske monumenter. at religiøse foreninger skal bevilliges midler efter gældende regler for foreninger i almindelighed. Det samarbejdende Europa Europa har længe været et geografisk, historisk og kulturelt fællesskab. Det ønsker Radikal Ungdom at bevare og udbygge. Den Europæiske Union er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. Vi ønsker et Europa med demokrati, menneskerettigheder, respekt for kulturelle særtræk og et Europa, der aktivt arbejder for fred og udvikling i andre dele af verden. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 121 L) Et helt Europa Europa er større end EU, og der vil være europæiske lande, der ikke ønsker eller evner at være medlemmer af Den Europæiske Union. Det kræver så meget desto mere opmærksomhed på, at demokrati, fred og velstand kommer alle europæere til gode. Det er ikke mindst en forpligtigelse for Den Europæiske Union, men Radikal Ungdom sætter også pris på de andre europæiske samarbejder. Radikal Ungdom mener: at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes til at opfylde kriterierne, og at alle ansøgerlande, der opfylder kriterierne, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted. at Europarådet skal forblive det vigtigste forum for dialog om demokrati og menneskerettigheder mellem europæiske lande i og uden for EU. at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes. at der skal føres en kritisk dialog med Rusland, og at demokratiseringen i EU’s nabolande i Østeuropa skal støttes. at det nordiske samarbejde skal fortsættes. M) Den Europæiske Unions demokrati Den Europæiske Union er rammen om en snæver tilknytning af medlemsstaterne i et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab. Et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, en økonomisk union med fælles mønt, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et fælles område med frihed og sikkerhed og en stærk, fælles miljøpolitik er hjørnestenene i det europæiske samarbejde, Radikal Ungdom arbejder for. Radikal Ungdom mener: at Danmark skal ophæve alle sine forbehold. at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. at der skal indføres flertalsafgørelser på alle områder. at medlemsstater skal kunne tvinges til at deltage i militære operationer. at Europa-Parlamentet skal have ret til at afsætte enkelte kommissærer. at en føderal forfatning for Den Europæiske Union er nødvendig for at demokratisere og effektivisere EU-samarbejdet. at der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling imellem medlemslandene og de europæiske institutioner. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 122 N) Europæiske prioriteringer Den Europæiske Union skal fremme demokrati, frihed, fred, velstand og et bæredygtigt miljø. EU skal regulere de områder, hvor en fælles holdning er nødvendig for at gøre en forskel i verden eller for miljøet, hvor det skal sikre et frit og retfærdigt marked, eller hvor borgernes fulde udnyttelse af et europæisk fællesskab kræver det. Radikal Ungdom mener: at EU's landbrugsstøtteordninger skal afskaffes. at EU’s eksportsubsidier og importafgifter skal afskaffes. at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i EU. at EU skal kunne gribe ind både politisk, økonomisk og militært ved konflikter i EU’s nærområde. at alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i bistand. at der skal vedtages fælles reklameregler på EU-plan. at engelsk på længere sigt skal være fælles arbejdssprog i EU. at østaftalen skal afskaffes. at sommerhusreglen skal afskaffes. Det globale fællesskab Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. O) International ansvarlighed FN er en vigtig del af et internationalt retssamfund, hvor man finder fælles ansvarlighed og fælles løsning af globale udfordringer. Ingen er tjent med uretfærdighed, hverken individer eller hele samfund, og sker en åbenlys uretfærdighed, skal en international organisation kunne tale med én stemme og sætte ind overfor overtrædelser af menneskerettigheder. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 123 Radikal Ungdom mener: at fred, menneskerettigheder og demokrati er universelle rettigheder som alle mennesker har krav på. at FN skal reformeres med udgangspunkt i en demokratisk organisation, der afspejler verdensordenen. at landenes kontingent til FN skal beregnes ud fra landenes BNI, og at det skal tilstræbes, at FN får andre finansieringskilder. at alle lande skal tilslutte sig den internationale straffedomstol (ICC). at alle lande skal anerkende de internationale domstoles legitimitet og kendelser. at det internationale samfund har pligt til at hjælpe mennesker i nød og intervenere hvis nødvendigt. at dødsstraf og tortur skal afskaffes i både freds- og krigstid over hele verden. at globale miljøproblemer kræver internationale løsninger. at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland. at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde. P) En mere lige verden Radikal Ungdom ser en liberalisering af verdensøkonomien som en hjørnesten i kampen for en mere lige fordeling af verdens goder mellem rige og fattige. Derfor støtter Radikal Ungdom helhjertet WTO’s arbejde hen mod global frihandel. Frihandel vil være med til at udjævne forskellene mellem verdens rige og fattige lande, og vil være med til at sikre øget velstand for de enkelte landes borgere. Radikal Ungdom mener: at arbejdet for mere frihandel fortsat primært skal ske gennem multilaterale aftaler, der forhandles på plads i WTO-regi. at WTO skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne. Regulering af virksomheder og borgere hører ikke til WTO's opgaver. at alle handelsbarrierer skal nedbrydes. at oprettelse af regionale frihandelsområder er et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel. at øget frihandel skal tage hensyn til miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, hvilket skal sikres af internationale konventioner og institutioner underlagt WTO-domstolen. Q) Udviklingspolitik Det er et globalt ansvar at bekæmpe nød og fattigdom, og her kan en udviklingspolitik bygget på realistiske mål være til stor gavn i det internationale samarbejde. I samspil med frihandel kan udviklingsprojekter og bistand bidrage til en mere positiv global udvikling med mindre skel mellem rig og fattig. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 124 Radikal Ungdom mener: at Danmark skal være foregangsland på udviklingsområdet og herunder arbejde for, at alle EUlande yder minimum 1 % af BNI i bistand. at det er vigtigt med en langsigtet strategi for udviklingspolitikken. Derfor skal der i højere grad skelnes mellem nødhjælp og bistand. at der skal satses yderligere på multilateral bistand og internationale puljer, men at bilateral bistand ikke skal afskaffes. at bistand til lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal ydes uden om regeringen. Befolkningerne skal ikke straffes for at have undertrykkende regeringer. at udviklingsbistand primært skal fokusere på uddannelse og forudsætningerne herfor. at udviklingslande skal have eftergivet deres gæld og tilført bistand i det omfang, det giver en langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene. at bistandspuljer ikke må benyttes til militære aktioner. at bistand skal gives i respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling. at genmodificerede organismer skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det. R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning Radikal Ungdom ønsker et forsvar og beredskab, der nytter og kan møde de reelle opgaver, som Danmark står overfor i både ind- og udland. Derfor må fokus være på konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende missioner samt et professionelt beredskab, der kan reagere på alle typer af katastrofer i et internationalt fællesskab. Radikal Ungdom mener: at værnepligten skal afskaffes. at hjemmeværnet skal nedlægges. at der skal foregå national specialisering af forsvaret indenfor NATO til det fælles internationale bedste. at der kan forekomme situationer, hvor et FN-mandat ikke kan opnås, men hvor international indgriben alligevel er en nødvendighed. at danske styrker, der er udstationeret i udlandet under dansk ledelse, skal blive, indtil de bliver bedt om at tage hjem af regeringen i det land, hvor de er udstationeret. at forsvarssamarbejdet med den Europæiske Union øges med henblik på, at øge den Europæiske Unions rolle på den internationale scene i håndhævelsen af den internationale retsorden. at helhedsforsvaret er ineffektivt og at Forsvarets struktur og indkøb af materiel derfor skal rettes mod fredsbevarende og fredsskabende opgaver som en del af en international indsats. at det danske forsvar omstilles, således at det på længere sigt kan indgå i et fælles EU-forsvar. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 125 Ændringsforslag til holdningsprogrammet Individet i det moderne samfund A) Lige muligheder og rettigheder Forslag A1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes. Motivation Er indført. Forslag A2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne. Motivation Er indført. Forslag A3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden flyttes til afsnit ”B) Ret” at fartbøder gøres proportionale med indkomsten. Motivation Er retspolitik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 126 B) Ret Forslag B1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre sager ved domstolene. Motivation Er indført af VK. C) Et moderne demokrati Forslag C1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg Ændres til at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg og kommunale valg Motivation For første gang i danmarkshistorien er stemmeretten blevet indskrænket. Det skete da VKO besluttede at stemmeretten til for ikke-EU-borgere ved kommunale valg fremover først skulle komme efter 4 år efter permanent opholdstilladelse mod før 3 år efter. Vi ønsker at understrege at vi har tillid til medborgere også ved kommunalvalg. Forslag C2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 127 Motivation Pinden bør slettes, da der ikke er nogen sammenhæng mellem hvad der beskattes og pengene skal bruges til. Forslag C3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind at det kommunale selvstyre er en hjørnesten i det danske demokrati. Dette skal respekteres af regering og Folketing. Motivation Regeringen har lagt bånd på kommunernes muligheder for at argere som de finder bedst i deres kommune. Standardiseringer og ensretning har været deres mål. Radikal Ungdom arbejder for at give kommunernes, deres selvstyre tilbage uden. Vi ønsker, at de kan arbejde frit uden at blive mødt med økonomiske sanktioner gang på gang. Velfærd og vækst D) Til gavn for de svageste Forslag D1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden flyttes til ”I) Sundhed, sind og samfund” at fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes. Motivation Afskaffelsen af fradragsretten for sundhedsforsikringer er primært et led i ønsket om en lige adgang til sundhedsvæsnet, og ikke et økonomisk spørgsmål. Pinden skal ses i denne sammenhæng og derfor flyttes. Forslag D2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind at overførelsesindkomster ikke skal være universelle, men rettes efter den enkeltes behov LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 128 Motivation At staten skal hjælpe dem, der ikke kan selv er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men, der kan selv og har midler til at være selvforsørgende bør ikke have krav på overførselsindkomster som eksempelvis børnechecken. Derimod bør ydelserne være rettet mod de, der virkelig har behov for dem, og indrettet herefter. Forslag D3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster. Motivation At staten skal hjælpe dem, der ikke kan selv er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men, der kan selv og har midler til at være selvforsørgende bør ikke have krav på overførselsindkomster som eksempelvis børnechecken. Derimod bør ydelserne være rettet mod de, der virkelig har behov for dem, og indrettet herefter. Forslag D4 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster. Motivation Staten skal ikke give penge til rige familier, men derimod støtte de familier hvor økonomiske kvaler kan blive problematiske for at sikre en god opvækst og gode vilkår for børnene i vores samfund. Forslag D5 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 129 Ændres til at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare huslejereguleringen, fjerne boligsikringen, og at man skal sælge ud af de almene boliger. Motivation Hvis man bevare boligsikringen og fjerne huslejeregulering vil udlejere have mulighed for at sætte lejen så højt det ønskes, men staten gennem boligsikringen skal substituere endnu mere. Det er idioti, og gavner ikke til at afhjælpe sociale problemer. E) Integration og asyl Forslag E1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Præambelet Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet med verdens udsatte. For at nå dette mål skal vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter. Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at bygge broer, ikke om at skabe fjendebilleder eller at lave 1. og 2. rangsborgere. Ændres til Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Motivation Præamblerne i de øvrige afsnit er taget ordret fra Principprogrammet, men det er ikke sket her da afsnittet et kommet til senere. Vi foreslå det skiftet ud med dette afsnit fra principprogrammet – der også mere præcist rammer hvad vi mener, og er noget mere vel skrevet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 130 Forslag E1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene. Ændres til at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene, børn maks. 6 måneder. Motivation I lighed med Radikale Venstre synes vi også seks måneder er nok for børn. Der skal tages særligt hensyn til børn. F) Et socialliberalt arbejdsmarked Forslag F1 Stillet af Sebastian Hvid Jedzini, Christian Vrist og Christian Kjølhede Pinden at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes miljømæssigt, demokratisk eller socialt. Ændres til at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. Motivation I eksemplet nævnes befordringsfradraget, netop dette fradrag ønskes ikke afskaffet. Forslag F2 Stillet af Christian Kjølhede og Christian Vrist Pinden at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes. Ændres til at efterlønnen skal afskaffes. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 131 Motivation En alternativ ordning til nedslidte er på sin plads, men sådan som det her er beskrevet ser det mere ud som om, at den generelle adgang til førtidspension skal lempes. Det går stik imod vores ønsker om, at man skal forsøge at få genindsluset en større grad af førtidspensionister på arbejdsmarkedet end man gør i dag, samt mindske antallet af førtidspensioner ved mere fleksible arbejdsordninger. Forslag F3 Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Anne Kamstrup Pinden slettes at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet. Motivation Det virker ikke særligt radikalt at tvinge folk i en A-kasse mod deres vilje. Det er sund fornuft, at folk selv må vælge, om de vil være medlem af en A-kasse med de konsekvenser, som deres beslutninger så måtte medføre. Forslag F4 Stillet af Christian Kjølhede og Christian Vrist Pinden At virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse. Ændres til At der bør afsættes midler til et samarbejde mellem staten og erhvervslivet om, at skaffe flere arbejdspladser til langtidsledige personer og indvandrere på starthjælp. Motivation Det er ikke særligt fri konkurrence, når man giver direkte tilskud til virksomheder for socialt ansvar. Derfor bør man i stedet sætte midler af til at forbedre samarbejdet og mulighederne for at får langtidsledige personer og indvandrere på starthjælp inddraget i arbejdsmarkedet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 132 Forslag F5 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal sænkes. Motivation Er gennemført. Forslag F6 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes. Motivation Er gennemført. G) En moderne offentlig sektor Forslag G1 Stillet af Emil Dyred, Klaus Bach og Anne Kamstrup Pinden at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning. Ændres til at regionerne er konstrueret så dårligt at de ikke fungerer og derfor skal nedlægges. Motivation Hvad angår sundhedsvæsenet fungerer demokratiet i regionerne ikke, da staten styrer det meste og selvfølgeligheder og faglighed også styrer meget (ny kræftpille skal jo indføres og findes penge til). Regionerne har enkelte områder som de varetager fint, fx erhvervspolitikken. Men dette er ikke områder som er store nok til at berettige regionernes eksistens. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 133 H) Grønne forbindelser Forslag H1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet. Motivation Er gennemført, dog i regionalt regi. I) Sundhed, sind og samfund Forslag I1 Stillet af Århus Radikale Ungdom Ny pind at forebyggelse og screening af cancer skal opprioriteres frem for dyr og besværlig behandling. Motivation I dag bruger Danmark uforholdsmæssigt mange ressourcer på behandling af kræft. Behandling af fremskreden cancer er både en stor økonomisk omkostning og til stor gene for patienterne. Mange tilfælde af cancer kan enten forebygges (vaccine, livsstilsændringer etc.) eller behandles mere effektivt ved en tidligere opdagelse via screeningsprogrammer. Forslag I2 Stillet af Århus Radikale Ungdom Ny pind at kampen imod ekstrem fedme først og fremmest skal bekæmpes via psykisk hjælp, kostvejledning og lignende efter norsk model. Motivation I dag er første skridt for at afhjælpe borgerne som lider under ekstrem fedme, en ”fedmeoperation”, hvor mavesækken bliver formindsket via indsyning eller hæfteklemmer. Dette er både dyrt, medfører store patientrisiko og har ikke den forventede succesrate. I Norge er først skridt tilbud om ophold på ”fedmecenter”, hvor patienterne får psykisk hjælp, kostvejledning og lign. til at kunne ændre deres livsstil og kost. Det er meget billigere, behandler problemet frem for symptomet, har større succesrate og medfører ikke samme patientrisiko. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 134 Forslag I3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede. Motivation Er gennemført, dog i regionalt regi. Forslag I4 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk. Ændres til at psykiatrien skal styrkes økonomisk. Motivation Hele psykiatrien lige fra forebyggelse over indlæggelse til tilbud efterfølgende har store problemer. Derfor synes jeg vi skal sige at vi vil hele det psykiatriske område – og ikke bare en lille flig af det. Forslag I5 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pinden Somatiske og psykiske sygdomme skal ligestilles. Motivation Somatisk betyder fysisk. I dag ligger psykiatrien ofte væk fra det almindelige sygehusvæsen. Det gør det økonomisk, da psykiatrien ikke finansieres over finansloven og fysisk, da psykiatrien ikke er placeret sammen med det øvrige sygehusvæsen, men i bygninger for sig. Altså er psykiatrien ikke lige stillet med de fysiske sygdomme hverken økonomisk, organisatorisk eller fysisk. Første skridt mod at sige at psykisk syge er ligeværdige borgere og skal behandles som sådan er at ligestille dem med alle andre sygdomme. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 135 Forslag I6 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund. Motivation Er gennemført. Forslag I7 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne. Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø. Motivation Er gennemført. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 136 Kultur og uddannelse J) Uddannelsessystemet Forslag J1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge. Ændres til at arbejdsmiljøloven også skal gælde skoleelever og studerende Samt nedenstående pind slettes at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner Motivation Sammenskrivning samt præcisering. Forslag J2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for børn/unge fra socialt belastede hjem. Motivation Forældre har også et ansvar for at deres børn for mad. Man kan ikke forvente, at staten både opdrager og fodrer folks børn. Dem, der ikke har råd til at give deres børn x-antal kr. med i skole til en madordning, kan få fri-plads ligesom i daginstitutionerne Radikale Venstre har foreslået at give tilskud til skoler der ønsker at etablere skolekøkkener med henblik på at lave mad til hele skolen. Hermed bliver det skolen/forældre/kommunen selv der bestemmer om de vil have madordning og for at fremme ideen puljer vi nogle penge til etablering af køkken så de kan få ordentlig mad og ikke flymad fra et centralkøkken. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 137 Forslag J3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer. Motivation Er i modstrid med en senere pind om det skal gælde alle pladser. Den lyder: ”at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer”. Forslag J4 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort, lommeregnere og ordbøger. Motivation Det går begge veje! Ingen brugerbetaling, men heller ingen uigennemskuelig støtte. Forslag J5 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at samfundsfag i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i religionsundervisning. Motivation Er gennemført. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 138 K) Kultur og medier Forslag K1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering. Ændres til at medielicensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering. Motivation Skatten har fået nyt navn – men er lige så dumt. Forslag K2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind At statstilskuddet til religiøse samfund, herunder Folkekirken, ikke skal gå til forkyndelse. Hertil kan bruge kirkeskat og bidrag. Motivation Vi har religionsfrihed i Danmark! Derfor skal vi ikke støtte indoktrinering fra specifikke religioner. Forslag K3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind At publicservicebegrebet skal defineres snævret og ikke inkludere kommercielt bæredygtige projekter. Motivation Hvis noget kan klare sig uden statsstøtte så er det altid at foretrække. De begrænsede publicservicemidler skal bruges til at støtte samfundsoplysning og kultur – ikke Talent og Xfaktor. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 139 Det samarbejdende Europa L) Et helt Europa Forslag L1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind at Tyrkiet bør optages i EU når det opfylder kriterier. Motivation Ja, det mener vi :-) Det er naturligvis Radikal Ungdoms holdning, og det er vigtigt at vi viser vores støtte fuldt og helt. Tyrkiet skal som kandidatland optages, når det opfylder Københavnerkriterierne. Forslag L2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes. Erstattes af pinden at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland. Der fjernes fra afsnittet ”O) Et helt Europa” Motivation Vi gentager os selv. Desuden er det indlysende, at diktator Lukasjenkos Hviderusland bedst åbnes op og demokratiseres, hvis EU fører en samlet politik med både pisk og gulerod. Forslag L3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at det nordiske samarbejde skal fortsættes. Motivation Hvis ikke Radikal Ungdom forestiller sig vidtgående ændringer af dette samarbejde er pinden selvindlysende og derfor overflødig. Det nordiske samarbejde har stået på i 60 år og indebærer tæt integration på alt fra udenrigs- til uddannelsespolitik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 140 M) Den Europæiske Unions demokrati Forslag M1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden slettes at EU’s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. Motivation Er gennemført. N) Europæiske prioriteringer Forslag N1 Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Sebastian Hvid Jedzini Ny pind at den europæiske nationalhymne genindføres. Motivation Vi er stolte over at være europæere og vi skal vise det. Vores hymne skal atter være officiel og med sin klang være med til at samle Europa. Forslag N2 Stillet af Århus Radikale Ungdom Ny pind at alle EU-lande skal koordinere deres pant-systemer, så EU kan få et fælles pantsystem. Motivation I dag kan en pant købt i et EU-land ikke indløses i et andet EU-land. Det ødelægger den fælles miljø- og naturindsats, både for de enkelte lande og for det samlede EU. En fælles EU-pant vil desuden kunne opruste pantindsatsen i EU-lande som har en mindre ambitiøs pantpolitik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 141 Forslag N3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden flyttes hertil og fjernes fra ”O) International ansvarlighed” at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde. Motivation Pinden omhandler primært EU-politik. Desuden EU så stor en spiller på dette område, at unionen bør gå i spidsen som foregangsområde i forhold til behandlingen af både humanitære flygtninge og indvandrere. Det globale fællesskab O) International ansvarlighed Ingen forslag indkommet. P) En mere lige verden Forslag P1 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden flyttes hertil og fjernes fra ”O) International ansvarlighed” At der skal oprettes et frihandelsområde mellem NAFTA og EU. Motivation EU og NAFTA-området (the North American Free Trade Agreement) udgør tilsammen en stor andel af den globale økonomi. Fri handel mellem EU og Nordamerika vil derfor være et kæmpe skridt på vejen til en liberalisering af handelsrestriktioner og toldmure over hele verden. Q) Udviklingspolitik Ingen forslag indkommet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 142 R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning Forslag R1 Stillet af Christian Kjølhede, Christian Vrist og Sebastian Hvid Jedzini Ny pind at de nationale forsvar i EU skal arbejde hen mod at skabe en fælles styrke. Motivation Vi har igennem lang tid diskuteret målet om en fælles EU-styrke, og det kan kun forsvares, at det også bliver en del af vores holdningsprogram, da visionen stemmer godt overens med vores ønske om øget forsvarssamarbejde i EU, vores afskaffelse af forsvarsforbeholdet og vores ønske om et mere moderne, et billigere, effektivere og professionellere internationalt forsvar. Forslag R2 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Pinden at Hjemmeværnet skal nedlægges. Ændres til at Hjemmeværnet skal afvæbnes og omdannes til et frivilligt katastrofeberedskab. Motivation En paramilitær bevægelse hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Omvendt skal det frivillige engagement, der ligger i Hjemmeværnet ikke spildes. Derfor skal Hjemmeværnet afvæbnes og gøres til et beredskab, der kan assistere politi-, brand- og beredskabsmyndigheder i katastrofesituationer og ved større begivenheder. Forslag R3 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind at værnsopdelingen ophæves, og Flyvevåbnet nedlægges LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 143 Motivation Danmarks sikkerhedspolitiske vilkår har ændret sig, og vi har ikke længere brug for et territorialforsvar, der kan kæmpe til sidste mand på de danske strande. Derfor giver det heller ikke mening at bruge enorme ressourcer på at opretholde et Forsvar, der kan kæmpe til lands, til vands og i luften. Da nyt materiel til Flyvevåbnet vil være den absolut største udgiftspost på Forsvarets budget i det kommende år, giver det således også god mening at afblæse indkøbene, nedlægge Flyvevåbnet og overføre de resterende dele til Hæren og Søværnet. Forslag R4 Stillet af Emil Dyred, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Anne Kamstrup og Mathias Kryspin Ny pind at forsvarskommandoen nedlægges Motivation I et demokratisk samfund er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Der har været flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte modstrid med danske politiske interesser. Tæt koordination mellem forsvarschefen og forsvarsministeren har tidligere kun været nødvendig i krigs- og krisesituationer, men den aktive brug af danske militære styrker i internationale operationer som ses i dag nødvendiggør et tættere, konstant og tillidsfuldt forhold mellem forsvarschefen og den politiske ledelse. Desuden viser de seneste års debat om anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nyt højteknologisk materiel kan stå i vejen for en saglig debat om, hvilket materiel forsvaret reelt har brug for. Derfor skal forsvarskommandoen nedlægges, således at den politiske ledelse af Forsvaret genoprettes. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 144 Kandidaturer Du kan stille op til en post frem til afholdelsen af valget. Hvis du ønsker dit kandidatur i tillægget til landsmødemappen er deadline onsdag den 27. oktober kl. 12.00. Send det til [email protected]. Landsformand ................................................................................................................................................ 145 Simon Dyhr ................................................................................................................................................ 145 Landsnæstformand........................................................................................................................................ 147 Ronja Lundberg.......................................................................................................................................... 147 Landskasserer ................................................................................................................................................ 149 Bjarke Vium Søndergaard .......................................................................................................................... 149 Forretningsudvalget ...................................................................................................................................... 150 Ida Brems Sørensen ................................................................................................................................... 150 Christian Vrist ............................................................................................................................................ 151 Formand for Hovedbestyrelsen ..................................................................................................................... 153 Ditte Søndergaard ..................................................................................................................................... 153 Næstformand for Hovedbestyrelsen ............................................................................................................. 154 Søren Eriksen ............................................................................................................................................. 154 Ordfører for internationale forhold .............................................................................................................. 155 Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen............................................................................................ 155 Ordfører for europæiske forhold .................................................................................................................. 156 Sissel Kvist.................................................................................................................................................. 156 Ordfører for erhverv og økonomi .................................................................................................................. 157 Christian Kjølhede...................................................................................................................................... 157 Rasmus Borup Nielsen ............................................................................................................................... 158 Ordfører for miljø og trafik ............................................................................................................................ 159 Frank Sloth Aaskov .................................................................................................................................... 159 Ordfører for uddannelse ............................................................................................................................... 160 Morten Schiellerup Bager.......................................................................................................................... 160 Medlem af udvalget for internationale forhold ............................................................................................ 161 Henrik Morsing Andersen .......................................................................................................................... 161 Jens Heide Wallberg .................................................................................................................................. 161 Medlem af udvalget for kultur, ret og etik .................................................................................................... 162 Henrik Morsing Andersen .......................................................................................................................... 162 Medlem af udvalget for erhverv og økonomi ............................................................................................... 163 Sebastian Hvid Jedzini ............................................................................................................................... 163 Medlem af udvalget for miljø og trafik.......................................................................................................... 164 Steffen Aagaard Laursen ........................................................................................................................... 164 LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 145 Landsformand Simon Dyhr Kære ungradikale Jeg genopstiller som landsformand med et smil på læben, entusiasme og en iver for en bedre forening og en ny politik for Danmark. Jeg har i det seneste år draget utallige erfaringer, både gode men også mindre gode. Alle disse erfaringer ønske jeg konstruktivt at tage med videre til det næste foreningsår. For der er store udfordringer. Vi skal styrke foreningen samt øge medlemmernes mulighed for at udvikle sine kompetencer. Vi skal blive skarpere og komme mere udover rampen politisk. Men vigtigst af alt, vi skal sammen med Radikale Venstre sikre så mange radikale mandater landet over og vinde næste valg for et nyt flertal og en ny politik. En stærkere forening Sker ved en sund og dreven forening hvor alle er motiveret og har et godt social- og fagligt fællesskab. Derfor ønsker jeg at lede foreningen og ikke mindst forretningsudvalget med en masse erfaring i bagagen og med et fornyet gåpåmod og lyst til at udvikle Radikal Ungdom. Derfor skal forretningsudvalget i samarbejdet med øvrige led i foreningen sikre en øget medlemsuddannelse for at give medlemmerne tilbud og mulighed for at styrke sine kompetencer. En stærkere forening kræver også stærke lokalforeninger. Derfor skal landsforeningen og lokalforeningerne i højere grad styrke hele foreningen i et tættere og mere gensidigt samarbejde. En stærkere forening kræver benhårdt arbejde, en stærk ledelse og holdhånd. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 146 Politik der virker Sker ved en fortsat god og gennemtænkt politikudvikling, en fri og debatskabende politisk kultur og skarpe udmeldinger. Derfor ønsker jeg at indgå i et tættere og forpligtende samarbejde med ordførerne. Vi skal blive bedre til at komme ud over rampen og vi skal være skarpere i vores udmeldinger. Derfor skal vi spille på alle tangenter for en styrket politisk profil. Vi skal blive bedre til at benytte de elektroniske medier. Vi skal fortsat svinge fyldepennen for at markere ungradikale synspunkter i spaltepladserne. Sidst men ikke mindst skal vi styrke vores politiske indflydelse i Radikale Venstre. Vi skal turde markere os skarpt og kontant hvor de tier. Dette skal ske ved både med og modspil. Derfor vil jeg stå fast på: At et nyt flertal skal arbejde for en ny og inkluderende udlændingepolitik – 24 års regelen skal afskaffes. At Danmarks uddannelses- og forskningsniveau styrkes og tilføres flere midler – 2 % af BNP til uddannelse og forskning må være målet for en ny regering. At retssystemet reformeres – fængselsstraf er ikke vejen frem. At der sker gennemgribende reformer – Efterlønnen og topskatten er ikke vejen frem. At samtlige EU forbehold afskaffes – For et stærkere Danmark i Europa. Det er valgår Derfor skal arbejdet gøres færdigt, så vi er klar til at erobrer så mange radikale mandater landet over sammen med Radikale Venstre og de unge radikale kandidater. Vi skal under valgkampen være synlige og markere os, vi skal øge vores medlemstal og vi skal vise at ungradikal politik er vejen frem for et bedre Danmark. Danmark har brug for et nyt flertal ja. Men Danmark har først og fremmest brug for en ny politik. Ha´ et herligt landsmøde og med håb om genvalg. De bedste hilsner Simon Dyhr 2009- Landsformand 2008-2009 Formand for Hovedbestyrelsen 2008- Repræsentant til Radikale Venstres Hovedbestyrelse for Radikal Ungdom 2008- Medlem af Internationalt Udvalg 2007-2008 Formand for Århus Radikale Ungdom og Århus Radikale Ungdoms valgkamp ved FT’07 2007-2008 Medlem af Hovedbestyrelsen 2006 Bestyrelsesmedlem i Århus Radikale Ungdom LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 147 Landsnæstformand Ronja Lundberg Kære landsmøde Jeg ønsker en ungdomspolitisk organisation, der bygger på medansvar, fællesskab og individualisme. Som landsnæstformand vil jeg satse på at skabe en stærk politisk profil gennem et større samarbejde med og mellem de politiske ordførere og en handlekraftig forening gennem fokus på udvikling af medlemmers organisatoriske kompetencer. Folketingsvalg I dag handler den politiske diskurs om rettigheder og ikke om behov, den handler om mandatfremmende politik frem for løsningsorienteret politik, men det er ikke Radikal Ungdoms diskurs! Derfor er det essentielt til et kommende folketingsvalg, at vi tør tage debatten om 24-årsreglen, om økonomiske reformer, om en folkeskole der er tilpasset eleverne - fordi det er bedst for Danmark. Derfor skal vi til et folketingsvalg: - Bakker op om det politiske flertal, der giver Radikale Venstre mest mulig indflydelse. Kæmpe for afskaffelse af 24-årsreglen og en ansvarlig udlændinge politik. - Indvandrepolitikken i dag er ikke mennesker værdig! Et retssamfund, der sikrer individets rettigheder: Mindre overvågning. En uddannelsespolitik, der er tilpasset eleverne: Helhedsskolen skal i højsæde. Have en stærk internationale profil, da et globalt fællesskab aldrig må tilsidesættes for nationale interesser: Afskaf EU-forbeholdene. Derudover skal vi op til et folketingsvalg holde Radikale Venstre i ørerne, så folketingsgruppen ikke sælger ud af grundlæggende Radikale værdier til ære for ministerbiler, men til et folketingsvalg arbejder vi får et fælles mål: mandat maksimering! LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 148 Medlemsuddannelse En stærk organisation og medlemmers individuelle organisatoriske egenskaber er en forudsætning for at vores politiske budskaber bliver en realitet. Derfor skal medlemsuddannelse være en topprioritet i næste foreningsår. Alle medlemmer skal have mulighed for at udvikle deres kommunikative evner, ledelsesevner og forhandlingsteknikker. Men i Radikal Ungdom er vi ikke en homogen gruppe, derfor skal mere rutinerede medlemmer have mulighed for at tage deres organisatoriske kompetencer til nye højder gennem bl.a. udviklingen af personlig ”power” og indvendingsbehandling På nuværende tidspunkt har jeg allerede stået i spidsen får udarbejdelsen af en handlingsplan, og vi er allerede i gang med at finde oplægstilbud, og undersøge hvor meget støtte vi kan få fra Undervisningsministeriet og DUF. – Dette er altså ikke bare en floskel, men et gennemtænkt initiativ. Jeg glæder mig til at kunne udbyde medlemsuddannelse, så alle foreningens medlemmer kan udvikle organisatoriske kompetencer uden at skulle sætte sig på en tillidspost i enten landsforeningen eller lokalforeningen. En inkluderende og gennemsigtig forening Jeg ønsker en forening, der er kalejdoskopisk i sin politikudvikling, i sine kampagner og i sine organisatoriske værktøjer. Derfor skal et stærkt politisk og socialt fællesskab være grundlag for medlemmers egen udvikling! Og gennem bedre og bredere kommunikation i alle organisationens led, ønsker jeg at skabe en forening, der er inkluderende, hvor medlemmerne føler medansvar og med en gennemsigtig ledelse. Jeg glæder mig til et fantastisk landsmøde! Ronja Lundberg LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 149 Landskasserer Bjarke Vium Søndergaard Kære landsmødedeltagere, Jeg genopstiller hermed til posten som landskasserer. I løbet af det sidste foreningsår har jeg arbejdet mig igennem foreningens mange administrative, juridiske og økonomiske afkroge. Igennem dette arbejde har jeg dannet mig det overblik og den indsigt i Radikal Ungdoms drift som er nødvendig for at foreningen fremadrettet kan fungere effektivt. Sidste år skrev jeg i mit kandidatur at der endnu var ark om skulle granskes inden at jeg med oprigtighed kunne kalde mig for landskasserer, med al ydmyghed må jeg konkludere at de ark nu er vendt. Til de som ikke kender mig bør det nævnes at jeg er 21 år gammel og anden års studerende på International Business & Politics, Copenhagen Business School. Oprindeligt kommer jeg fra Herning hvor jeg i 2006 startede min tid i Radikal Ungdom. Mit primære valgløfte sidste år var at arbejde for en forening med en bred vifte af medlemstilbud og en økonomi i balance. Det er en målsætning som jeg efter bedste evne har forsøgt at leve op til, bl.a. ved at skære ned på de udgifter som ikke har bidraget positivt til foreningen. Det vejledende budget for næste år bidrager yderligere til denne udvikling. I det kommende foreningsår vil den store udfordring blive udspredelsen af tanken om økonomisk balance til alle i landsforeningen. Store ambitioner skal gå hånd i hånd med konkrete økonomiske rammer. Af samme årsag er det en del af det indstillede arbejdsprogram at vi i fællesskab forpligtiger os til at overholde vores budget og at nedbringe vores gæld. Endvidere er det blevet indstillet at alle landsforeningsarrangementer skal have et budget med indtægter og udgifter tilknyttet således at vi i højere grad kan undgå uventede ekstraudgifter. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 150 Den gældsbyrde som vi pådrog os med købet af vores sekretariat forrige år er blevet mindre, men er stadig et vilkår som jeg må insistere at vi har fokus på. I de gode tider må man ligge til side til de dårlige tider og derfor må vi ikke lade os lulle i søvn af håbet om et enkelt godt regnskabsår. Vi skal fortsat ikke bare betale af på lånet for renternes skyld, men i højere grad for at kunne overdrage en stærk og sund forening til næste generation af ungradikale. Husk at kigge på budgettet! Bjarke Vium Søndergaard Forretningsudvalget Ida Brems Sørensen Kære landsmøde Jeg stiller op til forretningsudvalget, fordi jeg brænder for arbejdet i Radikal Ungdom. Jeg mener, at det er virkelig vigtigt, at vores holdninger markeres, ikke bare i det politiske landskab, men også i folks bevidsthed. Jeg stiller op, fordi jeg har kompetencer, erfaring og lyst til at få det til at ske! Jeg har siden november sidste år arbejdet med kommunikation i Radikal Ungdom, og siden august som kommunikationsansvarlig og medlem af forretningsudvalget. Jeg har haft ansvar for foreningens første to nyhedsbreve, jeg har skrevet og udsendt pressemeddelelser, samarbejdet med Radikale Venstres pressetjeneste, arbejdet med hjemmesiden og med brugen af Radikal Ungdoms facebookprofil. Alt sammen er det noget, jeg ønsker at arbejde videre med og udvikle, så det er tidssvarende og afspejler Radikal Ungdoms progressive politik. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 151 Nyhedsbrevene var et ubeskrevet blad, og er stadigvæk åbne for alle idéer og udvikling. Vi skal have mod til at ændre for at få en vedkommende og direkte kontakt til alle medlemmer. I pressen skal vi markere os med kant og udfordre de gængse meninger med fornuft og frisind. Jeg vil arbejde for en sammentænkning af kampagner og kommunikation, så kampagner bl.a. implementeres på hjemmesiden, og Radikal Ungdom fremstår slagkraftig og med én stemme. Video er en enestående mulighed for at få budskaber ud i en let fordøjelig form til den målgruppe, der er afgørende for vores forening. Videoer skal derfor være en del af både valgkampen og den løbende kommunikation. Endeligt skal vi være bedre til at udnytte lokalforeningernes enestående muligheder for at gøre sig bemærkede i lokalpressen. Det vil jeg arbejde for og hjælpe med. Intet er helligt. Vi skal have mod til at ændre på de ting, der ikke er tidssvarende, så foreningens kommunikation kan være så interessant, dynamisk og slagkraftig, som muligt i et år, hvor valgtrommerne buldrer, og i en tid, hvor det ikke er nok at have argumenterne på sin side. Danmark har ikke på nogen områder råd til at overhøre Radikal Ungdoms stemme. I forretningsudvalget vil jeg gøre mit til, at netop det bliver vanskeligt. Godt landsmøde! Ida Brems Sørensen Christian Vrist Kære landsmøde Jeg genopstiller hermed til forretningsudvalget. Det skyldes, at jeg stadig har lyst, og brænder for arbejdet i Radikal Ungdom. Jeg føler stadig, at jeg har en masser af arbejdstimer at give foreningen, og jeg håber I vil tage imod min arbejdskraft. I forretningsudvalget har vi planlagt en række projekter og lavet nogle tiltag, som jeg gerne vil være med til at igangsætte og følge til dørs. Dette værende sig bl.a. medlemsuddannelsen og en stærkere foreningsstruktur. Med en stærkere foreningsstruktur tænker jeg, undersøge og afdække, om det kan gavne lokalforeningerne at indsætte nogle regionale led eller samarbejdsforeninger i en eller anden form, for at tage noget af koordinerings –og planlægningsbyrden af lokalforeningerne. Vi skal undersøge om dette kan gøres, så det gavner lokalforeningerne! LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 152 Desuden skal vi forsætte uddannelse af de tillidsfolk vi har, her i blandt vores udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Ikke mindst skal vi støtte vores udvalgsmedlemmer i en forsat udvikling i forhold til at håndtere de arbejdsopgaver og ansvarsområder deres tillidspost medfører. Vi skal fra landsforenings side gøre alt for, at de tillidsfolk vi har, står bedst muligt rustet hen imod valget, der snart kommer. Står lokalforeningen stærkere, så står de radikale mærkesager stærkere. Og valget, det glæder jeg mig til. Jeg ser frem til at kører landet tyndt i valgbussen. Jeg ser frem til at stå på gågaden i f.eks. Esbjerg, Holbæk, eller Skive og dele foldere ud til gavn for den radikale sag, og et nyt politisk flertal. Med håb om genvalg Christian Vrist Historiestuderende ved Aarhus Universitet 2009- Medlem af Forretningsudvalget og formand for Lokalforeningsudvalget 2009-2009 Bestyrelsesmedlem i Århus Radikale Ungdom 2007-2009 Medlem af Radikal Ungdoms Lokalforeningsudvalg 2007-2009 Kasserer i Radikal Ungdom Skive-Mors 2007-2009 Radikal Ungdom repræsentant i Radikale Venstre Thisted-kredsen 2007- Medlem af Radikal Ungdom & Radikale Venstre, medstifter af Radikal Ungdom Skive-Mors LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 153 Formand for Hovedbestyrelsen Ditte Søndergaard Kære venner Efter to gode perioder, er det ved at være slut med at være Social- og Sundhedsordfører, men det er bestemt ikke slut med at ville udvikle vores forenings politik og tegne den ungradikale profil. Radikal Ungdom er og skal være i konstant forandring. Vi skal altid være på forkant og være det danske ungdomsparti, der leverer den mest gennemarbejdede og fremadsynede politik. Derfor vil jeg som formand for Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse, arbejde for: Politikken i fokus: Hovedbestyrelsen er Radikal Ungdoms højeste politiske myndighed mellem landsmøderne og vores vigtigste politikformulerende organ. Derfor skal Hovedbestyrelsen ikke blot legitimere de politiske udvalgs politik, men i højere grad være stedet, hvor politikken udvikles. For at vi kan fokusere på politikken, vil jeg sikre rene linjer, veltilrettelagt beslutningsproces og dynamiske debatter. Gennemsigtighed: Alle medlemmer af Radikal Ungdom skal føle ejerskab over foreningens vedtagne politik. Derfor skal I først og fremmest orienteres om vores arbejde via nyhedsmailen, fyldestgørende referater og en opdateret hjemmeside. Dernæst skal alle kunne stille en resolution, hvorfor jeg vil arbejde for at lokalforeningerne kommer aktivt med i politikudviklingen og give Jer redskaber til at se mulighederne for videre arbejde. Ordnede rammer: Hovedbestyrelsen er bindeleddet mellem lokalforeninger, politiske udvalg, organisatoriske udvalg, arbejdsgrupper og foreningens ledelse. Det er her vi mødes i årets løb for at diskutere, udvikle nye ideer og få indsigt i hinandens arbejde. Jeg vil holde Jer i ørene, spørge ind til Jeres kilder og kræve god tone i debatten. Til gengæld vil jeg arbejde for at I får tilliden tilbage til Hovedbestyrelsen. Rummelighed: Der skal være plads til alle i Hovedbestyrelsen og det skal være attraktivt at deltage aktivt i møderne. Derfor vil jeg inddrage alle der vil og kan. Der kommer nye medlemmer til, hver eneste gang, som ikke skal hægtes af debatten fordi de ikke kender procedurerne. Derfor vil jeg genoptage mentorordningen og lave et start-kit for nye medlemmer. Sidst men ikke mindst vil jeg arbejde for mere ros og slik på møderne. Jeg glæder mig til at (gen)se Jer alle på landsmødet Ditte LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 154 Næstformand for Hovedbestyrelsen Søren Eriksen Kære landsmøde, Hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom er for mig det vigtigste beslutningstagende organ vi har. Det er her at formandskabet, de politiske ordførere, forretningsudvalg og lokalforeningerne kan mødes og sammen beslutte, hvordan den ungradikale profil skal tegnes imellem landsmøderne. Det er derfor særligt vigtigt, at der i HB er ordentlige rammer for den politiske udvikling, hvor der skal være plads til både rutinerede gamle nisser og nye håbefulde ungradikale. Ofte kan processen i HB virke som “Business as usual”, og man glemmer, at ikke alle repræsentanter har samme indsigt i foreningens gøren og laden. Derfor vil en genoplivning af mentorordningen være med til, at sikre gennemsigtighed og en fair beslutningsproces. Dette vil jeg som næstformand lægge stor vægt på. Med fokus på faste deadlines, dynamiske debatter, punktlighed og flid, bliver man også nød til at give plads til lidt ros, hygge, sang og præmier. Man skal efter en afsluttet HB-weekend føle, at man har gjort et betydningsfuldt stykke arbejde for foreningen, og samtidig kunne glæde sig over de muntre indslag. Men hvem er jeg? Hvis der skulle være nogen, som ikke allerede har tolket det ud fra den ovenstående tekst, hvor tilgangen er meget menneskelig og inkluderende, så studere jeg på Sambas på RUC og er i gang med mit 3. Semester. Min ungradikale historie startede i 2007, hvor jeg i vrede over et dårligt valgresultat, valgte at melde mig ind i lokalforeningen i Sorø. Siden er jeg draget til storbyen, hvor mit daglige virke i Radikal Ungdom, er som næstformand for København. Radikal Ungdom har altid stået for fremskridt og åbenhed, og dette skal også afspejle sig i Hovedbestyrelsen. Med håb om valg Søren Eriksen LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 155 Ordfører for internationale forhold Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen Kære Landsmøde, Jeg har været international ordfører siden maj i år. Det godt halve år som ordfører har været ubeskriveligt. Vigtigst står glæden ved arbejdet, for det har været et givende år, hvor jeg har lært og har udviklet mig. Jeg har forsøgt at videreføre det projekt, som fantastiske forgængere er begyndt på før mig. Det mener jeg er lykkedes og det har resulteret i, at Internationalt Udvalg har gjort, gør og vil gøre et blændende godt stykke arbejde. Vi har skrevet læserbreve. Vi har skrevet pressemeddelelser. Vi har fået vedtaget samtlige resolutioner, som vi har stillet. Vi markerede os under COP15. Vi har fået lavet et virkelig gennemarbejdet Mellemøstprogram, der kommer med konkrete og fælles bud på hvordan vi kan løse konflikter i regionen. Vi har gjort en indsats nationalt, såvel som internationalt. Med Radikal Ungdoms indsats internationalt, samt gode samarbejder med vores søsterorganisationer, med en stærk profil i IFLRY og med projekter i Nepal og Mellemøsten, er vi blevet Danmarks internationale ungdomsparti. Jeg ønsker at vi bevarer denne profil, og at vi viderebygger den. Vi skal være endnu bedre til at forankre den i foreningen, såvel som i medierne. Jeg ønsker i høj grad at videreføre det grundige, internationale arbejde, men samtidig sætte min egen dagsorden. I det kommende foreningsår, kunne jeg blandt andet godt tænke mig at udarbejde et Afrika program i stil med Mellemøstprogrammet. Det endelige politiske arbejde skal dog udformes i fællesskab med det kommende udvalg. Med håb om genvalg, Bedste hilsner Christian Schmidt LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 156 Ordfører for europæiske forhold Sissel Kvist Kære Landsmøde Jeg genstiller op til Europa-ordfører, fordi jeg efter mere end 3 år i Europaudvalget, stadig har mod på mere EU, nye udfordringer og arbejdsopgaver. Radikal Ungdom er Danmarks proeuropæiske ungdomsorganisation. Vi skal bekæmpe den nationale selvtilstrækkelighed og irrationelle EU skepsis, og vise danskerne at det europæiske samarbejde i den grad er vigtigt, og er meget mere end agurkedirektiver og blyantspenge. En i en tid, hvor alle andre ungdomspartier er præget af EU skepsis, skal vi holde fanen højt og vise, at EU også er et projekt der er værd at tro på og kæmpe for, når verden møder modgang og krise. Det er meget nemmere at være negativ og kritisk, i stedet for kritisk og konstruktiv, men det ligger ikke til Radikal Ungdom at tage de nemme løsninger, heller ikke på EU plan. Radikal Ungdom og Europaudvalget har så mange spændende projekter på det europæiske tegnebræt, som jeg gerne vil være med til at føre ud i livet. Studietur, LYMEC Kongres og en forbeholdskampagne sammen med Europæisk Ungdom for bare at nævne nogle af de ting, der ligger og venter. Politisk vil jeg gerne arbejde med den finansielle del af den 2020 plan, som vi har arbejdet med i år. På den måde får vi 2 programmer, der går hånd i hånd og viser, at Radikal Ungdom EU-politik ikke kun er store ord og hensigtserklæringer, men faktisk er konkrete planer med klare fordelinger imellem hvor pengene skal komme fra og hvad de skal gå til. Det vil fortsat være min målsætning fortsat at udbrede vores politik på europæisk plan og gøre vores indflydelse gældende igennem vores europæiske paraplyorganisation LYMEC, og forhåbentligt sætte radikale fingeraftryk på hele Europa. Endelig er det også mit store ønske at få genstartet det nordiske samarbejde i liberalt-radikalt regi. Med håb om genvalg Sissel Kvist 2009- Formand for Radikal Ungdoms Europaudvalg og Stud. BSc. International Business & Politics 2007-2009 Medlem af Radikal Ungdoms Europaudvalg 2007-2008 Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Vejle 2006-2008 Formand i Radikal Ungdom Vejle og Youropa Agent under Dansk Ungdoms Fællesråd LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 157 Ordfører for erhverv og økonomi Christian Kjølhede Kære landsmøde – Kære ungradikale Først og fremmest glæder jeg mig til at se jer alle sammen igen efter et udenlandsår. Dernæst vil jeg meddele, at jeg stiller op som ordfører for erhverv og økonomi. Til de, der ikke kender mig: Jeg hedder Christian Kjølhede, er 21 år, og læser Almen Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i Århus. Jeg stiller først og fremmest op som ordfører, fordi jeg altid har interesseret mig meget for økonomi- og erhvervspolitik, og fordi jeg ønsker at være med til at tegne Radikal Ungdom som et ungdomsparti, der fortsat vil en økonomisk ansvarlig og sammenhængende politik. Den økonomiske politik er lige nu mere aktuel end nogensinde. Jeg vil gøre mit bedste for at sætte endnu mere fokus på, hvilke reformer der skal til, som ikke bare lukker hullerne på de offentlige budgetter, men også kan fremtidssikre dansk økonomi og give råd til investeringer i uddannelse, forskning og grøn teknologi, der skal sikre vores fremtidige konkurrenceevne. Vi skal turde skære ind til benet der, hvor statens midler ikke bruges fornuftigt, og selv om vi har et forholdsvist progressivt moderparti på området, så skal vi turde gå endnu længere (bare fordi, at 3 reformer er nok til at dække statens underskud, så ville 4 eller 5 fritstille endnu flere midler til bedre formål, end at lade sig stille tilfreds med, at kun nogle af vores reformforslag gennemføres). Erhvervspolitikken bliver ofte overset. Her er mit mål, at der skal være fokus på, hvordan vi kan give optimale betingelser for erhvervslivet; både når det gælder de etablerede virksomheder, men også i høj grad for iværksætteriet. Vi skal sikre betingelser for erhvervslivet, der konkurrencemærssigt kan bringe os i topform. Men vi skal samtidigt også have noget ud af vores hjælp til erhvervslivet i forhold til mål om bedre uddannelse, klima, forskning, integration, og her er det kun med samarbejde, at vi kan nå dette. Med håb om valg og ønske om et godt landsmøde. Christian Kjølhede 2008- Europaparlamentskandidat, Radikale Venstre 2007-2009 Bestyrelsesmedlem Skiveradikale 2007-2009 Medlem af Hovedbestyrelsen og Uddannelsespolitisk Udvalg 2007-2009 Medstifter og formand, Radikal Ungdom Skive-Mors 2007- Medlem af Radikal Ungdom LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 158 Ordfører for erhverv og økonomi Rasmus Borup Nielsen Kære Landsmøde Jeg har med største fornøjelse været medlem af økonomi- og erhvervsudvalget siden sidste landsmøde, og det har givet mig rigtig meget at udvikle og diskutere politik med de dygtige udvalgsmedlemmer. Derfor var jeg ekstremt glad for at blive valgt som ordfører på HB4 i august. Det er dog begrænset, hvad vi har nået på den korte tid, og derfor håber jeg på jeres opbakning til genvalg, så jeg kan arbejde for, at udvalget forbliver velfungerende og aktivt. Frem til folketingsvalget vil økonomi blive et varmt emne, og det er et af de områder, hvor vi i Radikal Ungdom skal have fokus på at være med fremme. Vi bør så vidt muligt følge den aktuelle politiske debat på området, og om muligt komme større udspil fra Christiansborg i forkøbet, så vi allerede har den nødvendige politik vedtaget. Men vi skal heller ikke være bange for at gå andre veje og diskutere det, der har sværere ved at komme på den politiske dagsorden. Vi står med nu med store økonomiske udfordringer for fremtiden, og derfor skal vi hele tiden sørge for at udvikle vores vækstpolitik. Vi skal også forsøge så vidt muligt at få vores vækstpolitiske tiltag ud i medierne, og dermed arbejde for at forbedre den eksterne kommunikation. Samspillet mellem den offentlige og den private sektor er meget vigtigt, og det er noget, jeg vil beskæftige mig med i det nye foreningsår. Der er flere kommunale, regionale og statslige opgaver, der ville have godt af at blive konkurrenceudbudt, og derfor skal vi kigge nærmere på, hvor dette kan være en fordel. Derudover skal vi give private bedre mulighed for at investere i offentlige projekter. Derudover vil jeg også have fokus på vores arbejdsmarkedspolitik. Her skal vi bl.a. have kigget på fleksjobordningen og den aktuelle beskæftigelsesindsats. Med håb om valg og et fantastisk Landsmøde Rasmus Borup Nielsen 2010- Økonomi- og Erhvervsordfører 2010- Næstformand for Kolding Radikal Ungdom 2009- Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget 2009-2010 Medlem af Hovedbestyrelsen for Kolding Radikal Ungdom LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 159 Ordfører for miljø og trafik Frank Sloth Aaskov Kære Landsmøde, Det er med stor glæde, at jeg stiller op til Miljø- og Trafikordfører for Radikal Ungdom. Dette er året efter COP15, hvor Løkke tabte bolden, klimaaftalen blev reduceret til en ”accord”, og verdens befolkning gik glip af endnu en mulighed for at løse klima-udfordringen. Global opvarmning er blevet et politisk taber-emne, helst glemt og overskygget af den økonomiske krise. Men det er ikke okay! For når den økonomiske krise er håndteret, står vi stadig tilbage med en af de største udfordringer, verden nogensinde har stået overfor. Som en tidligere britisk præmiereminister slog fast: ”En manglende klimaindsats vil have værre konsekvenser for vores klode end to verdenskrige”. Derfor skal Radikal Ungdom, som aldrig nogensinde før, kæmpe for at få klimaet tilbage på dagsordenen. Vi skal komme med de ambitiøse løsninger, som faktisk er gennemtænkte og arbejder med markedet frem for imod det, både på klimaområdet, men også miljø-, trafik-, byplanlægnings- og energiområdet. Vi skal vise de andre ungdomspartier og den danske befolkning, at grønne idealer sagtens kan forenes med et social-liberalt markedsorienteret ståsted. Vi skal ikke kun danne politik for vores egen skyld, men fordi vi mener det og ønsker at få det gennemført. Det skal ikke kun være hovedbestyrelsen og dem, der nærlæser vores hjemmeside, der kender til politikken. Derfor ønsker jeg at få mere af Miljø- og Trafikudvalgets politik ud i debatten, via læserbreve, debatindlæg, kampagner og paneldebatter. Sidst men ikke mindst, vil jeg arbejde for at bibeholde Miljø- og Trafikudvalget som det fedeste og mest produktive udvalg med konstant kvalme og rig på progressive ideer. MTU FTW! Ha’ et rigtig godt landsmøde. Frank Sloth Aaskov 2010- Medlem af styregruppen for Liv Holm Andersens folketingskampagne 2010- Medlem af Hovedbestyrelsen for Århus Radikale Ungdom 2009- Medlem af Radikal Ungdom og bestyrelsesmedlem af Århus Radikale Ungdom 2009-2010 Udsendt i Malawi og frivillig projektleder for Folkekirkens Nødhjælp 2007- Medlem af Radikale Venstre LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 160 Ordfører for uddannelse Morten Schiellerup Bager Kære Radikal Ungdom! Jeg genopstiller hermed som uddannelsesordfører! Uddannelse har en særlig betydning for mig. Jeg har altid kæmpet for mine mål, om de så har været personlige eller faglige, og samme entusiasme gælder mit ordførerskab. Jeg har haft et dygtigt udvalg at arbejde med, og jeg skylder dem stor tak for deres arbejde. De har leveret varen! De har ydet mig stor støtte – og en ordfører er stærkes, hvis udvalget også er det. Jeg mener at vores opgave som udvalg er at skabe debat. Vi skal afsøge grænsefladerne for vores politiske standpunkter, og udfordre hinandens holdninger. På den måde udvider vi vores horisont og forbedrer vores argumenter. Radikal Ungdoms styrke er netop i argumentationen. Vores idealisme styrkes af vores værdier og menneskesyn og vores realisme styrkes når vi laver velovervejet og gennemarbejdet politik. Vi skal kunne gøre os verden klar, og handle ud fra klarsynet. Uddannelsesudvalget som der ser ud nu, har kun eksisteret siden 1. maj, hvor jeg også blev ordfører. Min vision for udvalget var, at komme ind i den politik vi havde på området og genstille hvad der var nødvendigt. Dette er en proces jeg gerne vil fortsætte i det kommende foreningsår. Vi er ligeledes i gang med at udarbejde et uddannelsesprogram, hvoraf dele allerede er vedtaget. Vores politiske mål i næste foreningsår bør også omfatte den forestående valgkamp, hvor netop uddannelse er et af de områder vi vil profileres os på. Helhedsskolen har kant i forhold til andre partiers skolepolitikker. Vi skal bare have debatten i gang. Vi har meget at se frem til i det nye foreningsår fra uddannelsesudvalgets side. Vi skal have stille ny politik. Vi skal debattere. Vi skal have ungradikal uddannelsespolitik på dagsordnen. Vi skal frem for alt have et fedt valg – og vi skal være velforberedte. Dette er mine mål – derfor genopstiller jeg som Uddannelsesordfører! Morten Schiellerup Bager, Stud.scient.pol 2010- Uddannelsesordfører 2008 - Bestyrelsesmedlem Radikal Ungdom Odense og Radikale Venstre Odense 2009-2010 Næstformand Radikal Ungdom Odense 2009 Radikal Ungdom og Radikale Venstres folkeskolekampagne ved KV-09 2009 Medlem af integrationsudvalget 2008 Medlem af uddannelsesudvalget LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 161 Medlem af udvalget for internationale forhold Henrik Morsing Andersen Kære med-radikale Jeg hedder Henrik, går i 3.g på Skanderborg Gymnasium og har det sidste års tid været formand i Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg. Desuden har jeg siden sidste landsmøde siddet i Internationalt Udvalg og har valgt at genopstille. I IU har jeg over det sidste år hovedsageligt arbejdet på det Mellemøstprogram, der er til debat her på landsmødet, og mit fokus har især været på Israel-Palæstina og de omkringliggende lande. Det har været sindssygt spændende at beskæftige sig med, og jeg har lært meget. Derfor håber jeg selvfølgelig også på genvalg. Det vil give udvalget en vis kontinuitet, og jeg kan fortsætte med at være en del af det gode stykke arbejde, udvalget har lavet i år. I international politik er det ekstremt vigtigt ikke at dvæle i gode hensigter og idealer. Det er nødvendigt i stedet at se realistisk på de udfordringer, verden står overfor, og derfor skal vi i Radikal Ungdom blive stadigt dygtigere til netop at komme med realistiske løsningsforslag i skabelsen af vores politik. Jeg håber, at I vil give mig lov til at fortsætte arbejdet for dialog, diplomati, demokrati og forståelse på tværs af kulturer, for jeg har stadig en masse at give udvalget. På forhånd tak Henrik Morsing Andersen Jens Heide Wallberg Kære landsmøde Hermed mit kandidatur til Internationalt Udvalg. Jeg har været medlem af Radikal Ungdom i 5 år, og i alle 5 år har mit engagement i foreningen været forankret i Radikal Ungdom Nordkøbenhavn (RUNK). Nu vil jeg være mere aktiv i Radikal Ungdoms politikudvikling. Udviklingen de sidste mange år har betydet, at verden er blevet bundet mere og mere sammen. Denne udvikling ser på ingen måde ud til at stoppe. Derfor bliver det i stigende grad vigtigt, at vi forholder os til den verden, der omgiver os. Både når det kommer til fattigdomsbekæmpelse, og til de konflikter der finder sted i verdens brændpunkter. Den terrorproblematik Danmark står overfor i disse år, er et af de bedste eksempler på dette. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 162 En anden udfordring Danmark og den vestlige verden står overfor, er tilkomsten af nye supermagter. Her kommer vi til at stå overfor en balancegang, hvor vi skal formå at samarbejde med disse stater, mens vi arbejder for at forbedre forholdene for civilbefolkningen. Disse punkter finder jeg utroligt spændende, og derfor vil jeg gerne vælges til Internationalt Udvalg. Rigtigt godt landsmøde! Jens Heide Wallberg 2008-2010 Medlem af Hovedbestyrelsen for Radikal Ungdom Nordkøbenhavn 2007-2008 Formand i Radikal Ungdom Nordkøbenhavn 2006-2007 Næstformand i Radikal Ungdom Nordkøbenhavn 2005- Medlem af Radikal Ungdom Medlem af udvalget for kultur, ret og etik Henrik Morsing Andersen Kære med-radikale Jeg hedder Henrik, går i 3.g på Skanderborg Gymnasium, har det sidste års tid været formand i Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg og derudover medlem af Internationalt Udvalg. Jeg stiller op til Kultur-, Ret- og Etikudvalget, fordi jeg brænder for det. I IU har jeg både beskæftiget mig med menneskets rettigheder og med de kultursammenstød, der forekommer rundt omkring i verden, og det virker derfor helt naturligt for mig at stille op til KRE. Jeg mener, det er vigtigt, at vi som parti markerer os skarpt på (især) retsområdet. I et samfund, hvor hårdere straffe, øget overvågning og sænkning af den kriminelle lavalder fratager os vores demokratiske rettigheder, er det vigtigt, at vi fremstår som den fornuftige stemme i debatten. Vi skal ikke bygge vores retspolitik på irrationel hævngerrighed, men på det, der virker. Vi skal lytte til eksperterne, når de siger, at hårdere straffe ikke er vejen frem, og vi skal være kreative og opstille alternativer til den nuværende regerings øje-for-øje-politik. Jeg har viljen, energien og erfaringen til at arbejde effektivt med KRE og gøre vores politik endnu bedre, end den er i forvejen. Godt landsmøde! Henrik Morsing Andersen LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 163 Medlem af udvalget for erhverv og økonomi Sebastian Hvid Jedzini Kære Landsmøde, kære RU'ere, kære venner af foreningen – og til jer der falder uden for kategori har jeg ikke noget tilovers Jeg stiller nu op til erhvervs og økonomiudvalget for fjerde år i træk (og håber at blive genvalgt for fjerde gang i træk), og det skyldes simpelthen jeg ikke kan holde mig væk fra dette fantastiske udvalg. Jeg brænder stadig for erhvervs og økonomi politik, præcis som jeg har gjort det de andre år. Jeg har således igen i året været en aktiv del af et produktivt udvalg og håber også næste år at kunne gøre erhvervs og økonomiudvalget til et af de mest progressive udvalg. Siden sidste år er jeg begyndt at studere erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet, hvilket forhåbentlig gerne skulle bidrage positivt til mine fortsatte inputs til udvalget. Med håb om valg (og mere GD), rigtig godt landsmøde. Love! Sebastian Hvid ”Jedi” Jedzini 2010- Kasserer for Århus Radikale Ungdom 2009-2010 Næstformand for Hovedbestyrelsen 2009 Ordfører for økonomi og erhverv 2008-2010 Kasserer for Svendborg Radikale Ungdom 2008 Medlem af organisationsarbejdsgruppen 2007- Medlem af Økonomi og erhvervsudvalget 2007-2009 Medlem af Hovedbestyrelsen for Svendborg Radikale Ungdom 2007-2008 Formand for Svendborg Radikale Ungdom 2007- Medlem af Radikal Ungdom LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 164 Medlem af udvalget for miljø og trafik Steffen Aagaard Laursen Kære Landsmøde Kan det passe at cyklister skal hoste når de køre i tæt trafik? Kan det passe at folk som bor ud til en hovedvej skal lukke vinduerne, for at undgå der kommer et sort lag støv på deres møbler fra sod fra trafikken? Jeg ville ønske at vi kunne få EL-biler nu, men bliver nød til at være realistisk og indse at der desværre kommer en kort overgangsperiode imellem de eksisterende benzin- og dieseldrevne køretøjer og indtil at batterierne til EL-bilerne bliver billige nok til at alle kan anskaffe sig en EL-bil. Jeg studere bygningskonstruktør og syntes det er fedt at kunne få lov til at arbejde med miljørigtigt bæredygtigt byggeri. Ikke nok med det, så kommer jeg også til at arbejde med klima-, trafik- og landbrugstiltag, hvilket er perfekt til Miljø- og trafikudvalget. Det er fedt at kunne få lov til at arbejde med sine fritidsinteresser, specielt når man virkelig brænder for det! Mit navn er Steffen Aagaard Laursen, og hvis du ønsker en person som medlem af Miljø- og trafikudvalget, som brænder for emnet, vil tage ansvar og vil kæmpe for en bedre verden for os og vores kommende børns børnebørn, så skal du stemme på mig! Godt landsmøde! Steffen Aagaard Laursen Har du et kandidatur? Så kan du sende det til [email protected] senest onsdag 27. oktober kl. 12:00 og få det med i tillægget til landsmødemappen der uddeles på landsmødet. LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 165 Uddrag fra sangbogen RU ’94 Kampsang Melodi: Red revolution Vi vil hylde RUs politik så længe vi er til Hver og en af os er grøn og rød og blå i denne flok I vor kamp for pacifisme vil vi dræbe, ja vi vil I vor kamp for republik og sandhed får vi aldrig nok Her er ingen tvivl tilfældig, vi vil ikke la’ stå til For værdierne er vores, enkeltfarvet er kun svin Hør nu kampens toner… Vi vil vælte verden nu RU er visdoms-vin Hør nu kampens toner kalde - OG Og vågn så op af jeres dvale - FOR Vi er unge radikale RU vil sejre nu – RU Vi vil smadre de fascister til de ikke er sig selv I vor kamp for tolerance vil vi sparke dem ihjel Mod racisme og uvidenhed vil kampen bære frugt Forskellighed er smukt Hør nu kampens toner… Vi vil drukne forurenerne i deres eget gift I vor kamp for vor natur vil vi så kvæle dem på skift For vor fremtid og vort helbred er vi villige til mord Radikalisme Tekst: Århus Radikale Ungdom Vi vil værne om vor jord Melodi: Århus Radikale Ungdom Hør nu kampens toner… Radikalisme Frisind og økologi Vi vil brænde kommunisterne i deres røde ild Tvivl-pragmatisme I vor kamp mod diktaturer må benzin og mere til Social retfærdighed Hvis de tager vores frihed vil vi dræne dem for blod Oplæg, debat og fest Kamp for frihed, kamp er mod Det er fedt at være Radikal i smilets by Frihed under ansvar Hør nu kampens toner… LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 166 Jeg Er Blevet… Tekst: Diverse Melodi: Jeg en gård mig bygge vil Jeg er blevet fremskridtsmand Hassan skal til Hassan-land Indianer’ og kineser’ Med en faldskærm ka’ de te sig Intet bord uden Behnke på Kirstens drenge er for få Jeg er blevet socialist Tro på menn’sker er så trist Staten ved hvad vi har godt af Frie menn’sker har vi nok af Skrankepaver, bureaukrati Det er vores garanti Jeg er enhedslistemand Kapitalen sty’r vort land Stalin er mit et og alt og Efter Gorba gik det galt og Send nu kapitalens mænd Til Sibiriens vinter hen Jeg er blevet radikal At ta’ stilling gør mig gal Kun på én ting er jeg sikker Jeg vil vær’ hvor magten ligger Opinioner er kun fyld Magten for dens egen skyld Jeg er blevet pianist Kald mig ikke for racist Sig dog det som folk vil høre Se på Gallup hvad de søger Vil du være populær Slå på Abdul og hans mær Jeg er blev’t konservastiv Stik i ryggen med en kniv Er nu det som bedst jeg kender Bagtal gerne dine venner Hvorfor kæmpe for en sag Bedst det er at bære nag Jeg er blevet liberalist Velfærdsstaten er så trist Giv mig pengene tilbage Tag ressourcerne fra de svage All’ de røde gør mig gal Jeg er pisse asocial Jeg er centrumdemokrat Bil og hus det er nu rart Bil og hus det er nu rart og Bil og hus det er nu rart og Bil og hus det er nu rart Bil og hus det er nu rart Jeg er alliancemand Ny midte i vort land Vi er ikke radikale Vi er bare bindegale Og da politikken kom Blev der meget men’sketomt Jeg er kristendemokrat Stop aborten i en fart Folk de syn’s at vi er sære Drop dog Darwins dunkle æøre Fundamentalismens hob Bibeltro og homofob Jeg er blevet føderal Unionen er mit kald Slut med sur nationalisme Indkomstskat og masochisme Gule stjerner vejrer flot Mit Europa – åh så hot LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem 167 Kryds B Alle dem fra Venstre tar' sprøjter Melodi: Go west Tekst: RUAA Feat. FU Melodi: Red Warszawa Naser, vi troede du var rar Naser, men du var en nar Naser, du troede du var gud Naser, nu er du røget ud Kryds B, Margrethe du er sej Kryds B, for vi elsker dig Kryds B, væk med Anders Fogh Kryds B, for han er ik’ for klog Anders, du tog til EU Anders, du troede du ku du Anders, men det ku’ du ik’ Anders, du har en lille … Kryds B… Gitte, du var konservativ Gitte, Hans Engell han var stiv Gitte, nu går det samme vej Gitte, nu går det ned for dig Kryds B… Alliancen, I troede’ I var fin Alliancen, men I er helt til grin Alliancen, hvad mener I Alliancen, sæt nu kryds ved B Kryds B… Tekst: Århus Radikale Ungdom Alle dem fra Venstre tar' sprøjter Alle VU’s tøser er tøjter og det er fordi VKO, VKO De gør industrien go' Dump det her, dump det der Bare vi ka svine mer' Det er fedt med VKO Det giver mere CO2' Ned’ i fjorden er der iltsvind gemt til os Højrefløjen hjælper de stærke Nu skal alle fattige mærke At vi nu har få’et VKO, VKO Bygger aldrig mere bro Pia Kjærsgaard viser tænder Styrer landet uden hænder Liste C er ikke glade Pia K gi’r Bendt ballade Thomas Banke har ta’et en sprøjte fyldt med hash. Vil du have fremmedhadet større? Så er der kun én ting at gøre! Og det er at stem' VKO, VKO De tar' den aldrig mer' med ro Mere pisk, ta et ryk Kun muslimer skaber frygt Asylbørnene de trygler Så vi gi’ dem flere prygl og Siger du at Anders lyver sir' han DER ER IKKE NOGET AT KOMME EFTER! LM2010 - Bare fordi vi peger på dem, betyder det jo ikke, vi kan lide dem
© Copyright 2024