1. No category

Reliability Management
Wearout failure
verstress
failure
t
Accelereret f 1
Reliability Management
levetidstest
se side 4-5
tf2
Reliability Management
1
AUGUST 2010
S2
S3
Nyt fra sekretariatet
Økonomi
Med udgangen af første kvartal 2010 havde
foreningen 224 kkr. til rådighed for sine aktiviteter. Årets kontingenter var blevet faktureret, og
årsprojektet var bestilt og betalt. Det store frafald
af medlemmer ved årsskiftet har sat sit præg på
økonomien og resulteret i et underskud for første
kvartal.
Det reviderede årsregnskab for 2009 - udstyret
med en revisionspåtegning uden forbehold - er
blevet underskrevet af bestyrelsen. Året endte
med et underskud på 27 KKr, hvilket skal sammenlignes med et budgetteret overskud på 3 KKr.
Medlemstallet
Samlet set har foreningen - i forbindelse med
den årlige udsendelse af regninger for medlemsskabet - mistet 18% af firmamedlemmerne eller i
alt 13 stk. Dette er helt usædvanligt, idet vi plejer
at modtage 2-3 udmeldelser i forbindelse med
de årlige fornyelser. Man kan sige, at krisen har
ramt os med et års forsinkelse: I starten af 2009
var budgetterne lagt, og fornyelserne kørte glat
igennem. Nu er der derimod mere fokus på, at
efterprøve begrundelserne for alle udgifter.
Vi kan da også se, at ca. halvdelen af de
udmeldte er firmaer med en meget begrænset
aktivitet i foreningen, hvor medlemskabet mest
har været begrundet i, at holde en forbin-
Temadag
delse åben, hvis der en dag blev behov for et
Erfa-gruppe medlemskab, eller kendskabet til
indholdet i en af rapporterne.
Det er imidlertid i alles interesse, at medlemstallet er højt, idet det giver mulighed for et højere
aktivitetsniveau i foreningen. Derfor opfordres
alle medlemmer til at bidrage til en udvidelse af
medlemsskaren med flere firmamedlemmer.
Det er en del af planen for årsprojektet ”Specifikation og validering af kritiske dele - En guide
med et praktisk eksempel” at gennemføre en
temadag, så tilbagemeldinger herfra kan få
indflydelse på slutrapporten. Denne temadag er
planlagt til afholdelse i slutningen af september.
For yderligere oplysninger kontakt sekretariatet
på [email protected].
Ny webside
Brug netværket. Hvis du kender en der kunne
have udbytte af et medlemskab, så tag kontakt
og fortæl om foreningen og fordelene ved et
medlemskab. Det er MEGET enkelt at blive
medlem - send en mail til [email protected], så går
resten af sig selv.
Det sidste skridt i indførelsen af SPM’s nye
designlinie blev taget i maj, hvor hjemmesiden
blev taget i brug med et nyt format. Medlemmernes del af hjemmesiden kræver stadig login, men
brugernavn og password er de samme som før.
Se i øvrigt omtalen på side 3.
Interesseprofilundersøgelse
Ændring af medlemskredsen
Som en konsekvens af foreningens mere
anstrengte økonomi, har bestyrelsen udsat den
interesseprofilundersøgelse, der ellers normalt
gennemføres i perioden fra august til oktober.
SPM har nu 59 fuldt betalende medlemmer.
Hertil kommer 6 associerede medlemmer.
I løbet af efteråret vil bestyrelsen afklare, hvordan
aktiviteterne kan tilpasses de økonomiske
rammer. Det kan betyde, at der bliver længere
mellem hvert årsprojekt, at de bliver mindre,
eller at foreningen eventuelt fokuserer mere på
andre aktiviteter. Når dette er afklaret træffes en
beslutning om interesseprofilundersøgelsen.
Udmeldelser
Arrow Danmark
KK-Electronic
Teknologisk Institut
Cyncrona
B&O
Nye medlemmer
NKT Photonics
De 5 nyeste
SPM-rapporter
SPM-178: Guideline for håndtering af MSL og
PSL - Håndtering i henhold til IPC-J-STD-001,
-020, -033 og -075
Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer
typiske spørgsmål i forbindelse med komponenthåndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager,
produktion og service.
Hytek, februar 2010.
SPM-177: Roboustness and performance of
electronics during immunity testing - Investigation of failure mechanisms and high-amplitude testing
This report identifies the important parameters
defining the immunity level and the roboustness
of electronic equipment. This HALT (High Amplitude Limit Testing) methodology is suitable for
achieving EMC test at increased stress levels.
Poul Christiansen og Per Thåstrup Jensen, DELTA,
november 2009.
2
SPM-176: Humidity testing of electronics
and mechanics – How to select the right test
method
This report describes a number of typical humidity related failure mechanisms for electronics
and mechanics. These are then used to characterize a number of internationally recognized
humidity test methods.
Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2008.
SPM-175: Corrosion protection of electrical
contacts in humid environments – A guide
based on practical experiences
This report introduces background information
about possible design solutions and strategies
for electrical contacts – the key components of
a separable electrical connection – to be used in
humid environments.
Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2007.
SPM-174: Advanced HALT – Investigation of
non thermo-mechanical exposures
The report introduces a set of methods to
perform HALT with other exposures than
thermo-mechanical. The central part of the report
describes the application of the methods in four
case studies.
Susanne Otto, DELTA, september 2006.
Igangværende
SPM-projekter
Accelerationsfaktorer og accelererede ældningstest
– En guide baseret på praktiske erfaringer
Projektet tager udgangspunkt i SPM medlemmernes brug af, og erfaringer med, accelerationsfaktorer og ældningstest. Dette erfaringsmateriale
sammenholdes med de empiriske formler, der
findes i litteraturen, til bestemmelse af levetid for
elektronik og mekanik.
Fokus fastlægges i samarbejde med medlemmerne, for at afgøre om der er behov for at
koncentrere undersøgelsen om bestemte komponenttyper eller eksponeringsparametre. Midtvejs
er afholdt en temadag, så tilbagemeldinger herfra
kan få indflydelse på slutrapporten. Rapporten vil
indeholde de systematiserede og sammenstillede
informationer, en guideline i brug af accelerationsfaktorer samt praktiske eksempler på brug af
disse.
Projektleder: Anders Bonde Kentved, DELTA.
Projektstørrelse: kr. 390.000. Rapporten forventes
udsendt ved udgangen af tredje kvartal 2010.
Specifikation og validering af kritiske dele
– En guide med et praktisk eksempel
Projektets formål er at give en guide til specifikation og validering af en kritisk del af et produkt.
Den kritiske del kan enten indkøbes fra en
ekstern leverandør, eller udviklingen af den kan
outsources.
Projektet omfatter: kvalitetsplan, opstilling af krav,
risokoanalyse incl. FMEA, test og validering samt
godkendelse. For at gøre projektet konkret er der
valgt at bruge et gennemgående eksempel i form
af en lille strømforsyning. Denne type produkt
bruges af mange medlemmer, og pålideligheden
er et vigtigt og ikke-trivielt aspekt. Ved starten
af projektet samles input fra SPM’s medlemmer.
Midtvejs afholdes en temadag, så tilbagemeldinger herfra kan få indflydelse på slutrapporten.
Rapporten skal kunne anvendes som inspiration
og håndbog af SPM’s medlemmer.
SPM’s 14 erfa-grupper
Oplysninger om hver enkelt erfa-gruppe
findes på SPM’s hjemmeside:
www.spm-erfa.dk
3 Grøn elektronik
5 Produktsikkerhed – godkendelse
6 Pålidelighed
7 Mikroforbindelsesteknik
8 Produktionsteknik
9 EMC
10 Miljøprøvning og konstruktion
11 Planlægning og udvikling af
produktionstest
13 Termisk rigtig apparatkonstruktion
16 Fejlanalyse af elektronikkomponenter
17 HALT/HASS
18 Produktlyd
19 Sensory Exchange
20 DFMA
Projektleder: Henrik Funding Ravn, DELTA.
Projektstørrelse: kr. 360.000. Rapporten forventes
udsendt ved udgangen af 2010.
SPM-rapporter
Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt
som led i medlemskabet. Andre kan købe
rapporterne af SPM ved henvendelse til
Lise Korfitzen på tlf. 72 19 42 45 eller
e-mail [email protected].
SPM’s nye hjemmeside
Hjemmesiden www.spm-erfa.dk har fået en ansigtsløftning som en del af
indførelsen af SPM’s nye designlinie. Målet er dels at få et mere tidssvarende design af siden, at gøre den lettere at finde rundt i både for den åbne
del og det lukkede medlemsafsnit, samt at gøre den lettere at vedligeholde
og holde opdateret. Adgangen til det lukkede medlemsafsnit kræver et
brugernavn og password, som sekretariatet udstyrer den enkelte med. Disse
er uændrede i forhold til den gamle udgave.
Til forskel fra formatet er indholdet i det store og hele uændret. Den åbne
del giver informationer om foreningen og dens aktiviteter, for at potentielle
nye medlemmer kan få et beslutningsgrundlag for at melde sig ind. De får til
gengæld ikke adgang til de detaljerede informationer, bortset fra, at alle kan
downloade de seneste numre af SPM Magasinet.
Når brugeren logger sig ind på medlemsområdet, er der ikke umiddelbart
nogen ændring i de menuer der vises på skærmen. Forskellen findes først
længere inde i menuerne: I den åbne del er der adgang til en liste af Erfagrupper, og en beskrivelse af hver, mens der i den lukkede del for hver Erfagruppe er adgang til medlemslisten og referaterne fra de seneste møder.
For rapporterne giver den åbne del en overordnet beskrivelse af foreningens
rapporter under et, mens man i den lukkede del kan downloade langt de
fleste af de mere end 40 rapporter, foreningen har udgivet i de seneste 15
år.
Antallet af besøg på hjemmesiden er tæt på at være fordoblet sammenlignet
med besøgene på den gamle hjemmeside. Der er i gennemsnit 3-4 besøg
per dag, og der vises ca. 15 sider per dag. Det viser, at de fleste besøg er
meget målrettede – der er ikke ret mange besøgende, der kun får vist én
side, og forlader hjemmesiden igen efter få sekunder.
3
Performance
ance
t
t limit)
Wearout
failure
Overstress
failure
Time
tf1
Accelererede levetidstest vinder indpas
t f 2 vinder de mere traditionelle levetidsEfter en tid med HALT og HASS som de hotte testmetoder
test igen indpas hos virksomhederne. Der er nu, mere end nogensinde før, fokus på accelererede
levetidstest, accelerationsfaktorer og fejlmekanismer. Men hvordan bruges disse redskaber
egentlig, og hvad kan de give svar på? Det er der blevet set nærmere på i SPM projekt 179
Acceleration factors and accelerated life testing – A guide based on practical experiences.
Af Anders Bonde Kentved, DELTA, delta.dk
S1
Overstress limit
(Possible shift in
failure mechanism)
S2
S
Formålet med projektet har været at besvare nogle af de spørgsmål,
3 som
producenter af elektronik og mekanik ofte stiller, når de har brug for at
udføre en accelereret levetidstest:
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er sammenhængen imellem levetid og tid-til-fejl (tf), middeltid til
fejl (MTTF), middeltid mellem fejl (MTBF) og fejlrate (FR)?
Findes der generelle regler for størrelsesordnen af troværdige
accelerationsfaktorer?
Er det muligt at estimere en troværdig worst-case accelerationsfaktor
for en accelereret levetidstest?
Giver en 10 graders temperaturstigning virkelig en halvering af
levetiden?
Hvor meget øges levetiden af benene på en kondensator, hvis
kondensatoren flyttes til et sted i apparatet, hvor vibrationsniveauet er
3 gange lavere?
Hvordan analyserer og evaluerer man resultatet af en accelereret
levetidstest?
Hvor mange testemner skal der bruges til en accelereret levetidstest?
Er accelerationsfaktoren for en burn-in test den samme som for en
accelereret levetidstest?
I rapporten fokuseres på at besvare spørgsmålene igennem en blanding af
teori, praktiske erfaringer og eksempler.
Accelereret levetidstest
Formålet med en accelereret levetidstest er at bestemme levetiden for et
givent produkt i et bestemt brugsmiljø. Typisk anvendes én eller flere stresstyper (temperatur, fugt, sollys, vibration, forsyningsspænding mm.), som
forventes at have afgørende indflydelse på produktets levetid. Selve testen
består i at udsætte produktet for et stressniveau, som er strengere end det,
der forventes i brugsmiljøet og samtidig måle én eller flere parametre, som
indikerer produktets performance. Ved hjælp af den såkaldte accelerationsfaktor, sammenholdt med kravet til produktets performance, er det muligt
at bestemme produktets levetid i brugsmiljøet. Problemet er bare, at én
accelerationsfaktor kun gælder for én bestemt fejlmekanisme, og der er
derfor i princippet uendelig mange (ukendte!) accelerationsfaktorer for et nyt
4
produkt. I de fleste tilfælde anvendes derfor, i mangel af bedre, én default
accelerationsfaktor for hele produktet. Dette giver ofte beregnede levetider,
som er flere størrelsesordner fra produktets egentlige levetid. For at komme
tættere på retvisende resultater er man nødt til at se nærmere på de fejl,
man mener, vil opstå for produktet i brugsmiljøet og karakterisere dem
særskilt.
Stress level
Fejltyper og fejlmekanismer
De forskellige fejl, der kan opstå for et givent produkt, kan opdeles i såkaldte
Wearout fejl og Overstress fejl, som hver især har tilhørende Wearout og
Overstress fejlmekanismer. Det viser sig, at det kun er Wearout fejlmekanismerne, som kan beskrives med accelerationsmodeller og dermed accelereres i en levetidstest. Overstress fejlmekanismerne er ikke tidsafhængige på
samme måde og håndteres derfor bedst med HALT eller lignende Overstress
testmetoder.
Eksempler på typiske Wearout og Overstress fejlmekanismer
Stress
Temperature
Wearout failure
mechanisms
(acc. factors apply)
Overstress failure
mechanisms
(acc. factors do not apply)
Diffusion, Evaporation,
Chemical reaction (ageing)
Melting, Freezing, Boiling, Explosion, Tg-transition (of plastic)
Humidity
Sorption (Adsorption/
Absorption), Corrosion
Condensation
Vibration
High Cycle Fatigue (HCF)
Mechanical overload (tension/compression)
Low Cycle Fatigue (LCF)
Same as for Temperature and Vibration
Voltage
TDDB (Time Dependent Dielectrical Breakdown)
EOS (Electrical Overstress)
ESD (Electrostatic Discharge)
Current
Electromigration
EOS (Electrical Overstress)
Others
Creep, Wear, Ultra Low Cycle
Fatigue (ULCF)
Impact
Combined
Fretting corrosion, Migration, Corrosion, TDDB,
Electromigration
Same as above
Thermal cycling
Performance
Eksempel på bestemmelse af accelerationsfaktor
– degradering af hvid LED
Wearout
failure
Overstress
failure
Time
tf1
Lysudbyttet fra hvide high power lysdioder falder typisk
med tiden, afhængigt af brugstemperaturen. Dette
skyldes ofte:
•
tf2
Performance
limit
(Wearout limit)
•
S1
Overstress limit
(Possible shift in
failure mechanism)
S2
S3
Sammenhængen imellem Wearout fejl og Overstress fejl
Stress level
•
Degradering af halvlederelementets indkapslingsmateriale (typisk lavet af epoxy, urethan, silikone
eller en kombination).
Degradering af fosfor i halvlederelementets
indkapslingsmateriale (fosfor bruges ofte til at lave
hvidt lys ud fra en blå LED kilde).
Degradering af halvlederelementet.
Ovenstående fejlmekanismer er typiske Wearout
fejlmekanismer og kan derfor modelleres ved hjælp af
Arrhenius accelerationsmodellen:
tf = A
Rapporten
I rapporten lægges op til at gøre læseren i stand til at identificere og adskille forskellige
fejlmekanismer. Hver enkelt Wearout fejlmekanisme har sit eget tidsforløb som funktion af
stressniveau og dermed en specifik accelerationsfaktor. Accelerationsfaktoren beregnes typisk
ved hjælp af en generel empirisk accelerationsmodel, som kræver en eller flere parametre, der
er kendetegnende for den enkelte Wearout fejlmekanisme og et givent materialevalg. Det er
disse parametre, som ofte er ukendte.
·
e
Ea
k ·T
Kurverne viser resultatet af en accelereret levetidstest af
en hvid high power lysdiode ved forskellige temperaturer. Definerer man eksempelvis 70% lysudbytte som
minimum for acceptabel performance (dvs. Performance
limit eller Wearout limit), kan tid-til-fejl (tf) ved temperaturerne 38°C og 58°C (røde krydser) findes som hhv.
46000 timer og 8200 timer.
Da accelerationsfaktoren (AF) er forholdet imellem tidtil-fejl (tf) ved to forskellige temperaturer bliver denne:
AF38->58 = 46000 / 8200 = 5,6.
En stor del af projektet har derfor handlet om at finde og sammenstille modelparametre for en
række Wearout fejlmekanismer, heraf kan nævnes: ældning af plast, fordampning af elektrolyt
fra kondensatorer, degradering af lysdioder og mekanisk udmattelse af metaller og korrosion.
Rapporten omhandler stresstyperne: temperatur, fugt, vibration og termisk cykling. For hver
stresstype gives eksempler på typiske accelerationsmodeller med tilhørende modelparametre. Der er desuden indhentet en række praktiske erfaringer og håndregler, som er samlet i
guidelines.
Der gives en kort introduktion til traditionel pålidelighed, hvor accelerationsmodeller og accelerationsfaktorer sættes i relation til badekarskurven, Weibull analyse og statistiske overvejelser.
Rapporten leveres med en CD, som indeholder en lang række artikler, der er indhentet i løbet
af projektet. Her kan læseren dykke dybere ned i specifikke fejlmekanismer og få hjælp til at
vurdere detaljerne bag en bestemt accelerationsfaktor. Der er desuden lavet et Excel ark med
alle de accelerationsmodeller, som er beskrevet i projektet. Med det kan man indsætte forskellige modelparametre og danne sig et overblik over virkningen af ændrede stressniveauer.
Start med HALT
For et nyt produkt er det oplagt at starte med HALT for at finde svage punkter og dermed
kandidater til en efterfølgende accelereret levetidstest. HALT vil i mange tilfælde også kunne
bruges til at identificere, hvilke fejlmekanismer (Wearout eller Overstress) der er tale om, og
give værdifuld information til dimensionering af den accelererede levetidstest. Det viser sig
ofte, at det kun er nødvendigt at lave accelereret levetidstest på meget få kritiske delkomponenter, resten af produktet er rigelig godt!
Med disse informationer og Arrhenius accelerationsmodellen er det nu muligt at finde tid-til-fejl (tf), dvs. levetiden, ved andre temperaturer og vurdere om lysdioden
kan overholde kravene ved en given brugstemperatur.
For fejlmekanismer, der følger Arrhenius modellen, kan
man se, at den såkaldte aktiveringsenergi (Ea) er en
væsentlig parameter, og den bruges ofte som et karakteristisk tal for modellen. I det aktuelle tilfælde bliver
aktiveringsenergien 0,77. Andre producenter angiver 0,8
som typisk værdi for deres lysdioder.
5
HALT test i eget laboratorium
Kamstrup A/S
– En pålideligheds-profil
Af Kurt Stochholm, Kamstrup A/S, kamstrup.dk
Til indledning skal nævnes, at høj pålidelighed af Kamstrup’s produkter
ikke kun er drevet af interne krav, men også af eksterne forhold idet
produkterne i dag anvendes til den lovpligtige afregning af hhv. el, vand,
varme og køling. Hovedparten af produktionen eksporteres world-wide.
Kamstrup A/S blev grundlagt af finmekaniker Olaf Kamstrup i 1946 og
hed dengang Kamstrup Termometer- og Manometerfabrik. Virksomheden
fremstillede mekaniske termometre og manometre til industrielle formål.
Fjernvarme-måleren (dengang kaldet: Kaloriemåleren), der hurtigt blev
Kamstrup’s hovedprodukt, kom til i begyndelsen af 1960’erne. Den var også
fuldt mekanisk.
Pålidelighedsmæssigt er sådan noget mekanik jo til at tage og føle på. Alt
kunne jo skrues på, justeres og testes. Man var hos Kamstrup således 100%
sikker på, at hvis målerne kom tilbage igen, så havde kunden enten givet
dem overtryk, overtemperatur eller knust glasset til skalaen og tælleværket.
Men så – pludselig - kom revolutionen: ELEKTRONIKKEN.
Primo 1970’erne kom der noget der hed elektronisk aftastning – altså overførsel af information uden friktion, således at forbruget fra vandmåleren nu
kunne overføres elektronisk til beregningsenheden, så fejlen ved friktionen
mellem vandmålerens vingehjul og slæbe-adaptoren blev elimineret. Manometrene og termometrene tog også navneforandring til hhv. tryktransmittere
og temperaturtransmittere, og kviksølvfølerne blev til Pt-elementer.
Det var virkelig en revolution. For nu kunne man ikke længere bare se, hvordan det fungerede, og derfor var det nødvendigt at finde andre metoder for
at sikre sig, at pålideligheden fortsat var i top. Denne revolution foregik ikke
uden sværdslag. Elektronikken var mere følsom over for miljøpåvirkninger
end mekanikken, og samtidig var der på dette tidspunkt også langt mellem
brugbare konsulenter.
Gennem 1980’erne blev udfordringerne til at sikre pålideligheden større
og større idet den mekaniske vandmåler, der ellers i en lang periode havde
været friholdt fra revolutionen, nu blev afløst af ren elektronik. Måling
af Doppler-effekten på ultralyds-signaler gennem vand blev indført i
forbindelse med flow-måling, og dermed kunne forbruget af fjernvarme nu
bestemmes 100% elektronisk. Dette princip gav også større nøjagtighed,
især over tid. I løbet af 1990’erne udviklede Kamstrup desuden en el-måler
– også den er ren elektronisk – ingen bevægelige dele. Grundprincippet
6
EMC test i eget laboratorium
er en strømafhængig modstandsmåling over en shunt og så efterfølgende
omregning til kWh forbrug.
Sådanne målere, der sidder og hygger sig i enten et bryggers eller en
kælder ved rimelig konstant temperatur skulle vel ikke byde på pålidelighedsproblemer? Det stod dog hurtigt klart at det med miljøet - især for
el-måleren – kunne variere fra opsætningssteder som Kiruna i Sverige
udendørs under et halvtag og til varme sydlige steder som Dubai.
Et er at beregne pålideligheden (MTBF) baseret på worst-case parametre,
noget andet er at eftervise, at målerne også holder til miljøet. Dette sidste
er i hvert fald både mere fantasi- og tidskrævende. Opgaven var nu at
sætte testparametre op, således at Kamstrup kunne designe en test som
miljømæssigt kunne dække hele spekteret. Sammen med DELTA og et antal
standarder blev der strikket en miljø-cyclus sammen bestående af cycles
mellem temperatur- og fugtekstremer samt en teoretisk tids-faktor. Altså
en tids-accelereret test, hvor et antal cycles skulle modsvare et antal år.
Disse tests blev gennemført hos DELTA og krydret med en salttåge-test da
el-målerne også anvendes i sommerhuse og derfor typisk befinder sig i
kystnære områder.
I dag er Kamstrup selv i stand til at gennemføre temperatur-, fugt- og vejledende EMC-tests, som yderligere suppleres med HALT (Higly Accelerated
Life Tests) bestående af temperatur-chok kombineret med stigende vibrations-niveauer i 6 retninger til destruktion. Dette sidste er en hård nyser; men
det har vist sig, at når man forud for testen bestemmer overlevelsesniveauet
for påvirkningerne og korrigerer for fejlene frem til målet, så er der en rigtig
god sandsynlighed for et robust produkt.
Kamstrup gennemfører løbende pålidelighedsanalyser og -test af produkterne. MTBF-beregninger foretages og kommunikeres til kunderne på forespørgsel; men konkluderende er det erfaringerne fra pålideligheds-testene,
der styrker produkternes evne til overlevelse i diverse miljøer kloden rundt.
Dette er den første artikel i serien af virksomhedsprofiler for SPM
medlemmer
Short Range Devices
Standardiseringsnyt
Af Claus Rømer Andersen, DELTA, delta.dk
I de seneste 1½ til 2 år har der indenfor short range device området været stor aktivitet i ETSI, der udarbejder de
europæiske standarder til at demonstrere overensstemmelse med Radio og Tele Terminal Direktivet (1999/5/EC). I samme
periode har EU Kommissionen haft problemer med at få publiceret opdaterede lister over harmoniserede standarder i EU
tidende (Official Journal). Vi forsøger her at give et kort overblik over de vigtigste ændringer i de hyppigst anvendte standarder indenfor området.
EN 300 330-2: Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters
(ERM); Short Range Devices (SRD); Radio equipment in the frequency range
9 kHz to 25 MHz and inductive loop systems in the frequency range 9 kHz to
30 MHz; Part 2: Harmonized EN under article 3.2 of the R&TTE Directive.
Version 1.5.1 (2010-02) forventes snart publiceret i OJ og skal erstatte den
nuværende harmoniserede standard version 1.3.1 (2006-04).
Der er ikke de store kontroversielle ændringer, dog en række oprydninger og
mindre ændringer af definitionerne og de specifikke målemetoder.
EN 300 220-2: Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters
(ERM); Short Range Devices (SRD); Radio equipment to be used in the 25
MHz to 1 000 MHz frequency range with power levels ranging up to 500
mW; Part 2: Harmonized EN covering essential requirements under article
3.2 of the R&TTE Directive.
Version 2.3.1 (2010-02) forventes snart publiceret i OJ og skal erstatte den
nuværende harmoniserede standard version 2.1.2 (2007-06).
Her er der indført skærpede krav for modtagere og SAM (spectrum access
mechanisms), dvs. LDC (low duty cycle) eller LBT+AFA (listen before talk
kombineret med adaptive frequency agility).
1.5.1 (2009-03). Endvidere er version 1.6.1 (2010-04) klar i draft tilstand.
Version 1.6.1 præciserer typen af detektor der skal anvendes, den forventes
færdig og publiceret i OJ i indeværende år.
EN 300 328: Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters
(ERM); Wide-band transmission systems; Data transmission equipment operating in the 2,4 GHz ISM band and using wide band modulation techniques;
Harmonized EN covering essential requirements under article 3.2 of the
R&TTE Directive
Version 1.7.1 (2006-10) suppleret med EU kommissionens note i OJ forventes at forblive uændret i en tid endnu.
I ETSI ERM TG11 fortsætter man arbejdet med at definere det tekniske
grundlag for den note EU kommissionen har tilføjet til listen over harmoniserede standarder i Official Journal. Dvs. man forsøger at definere hvad
”adequate spectrum sharing mechanism” betyder.
Telecommunication Certification Body holder møde i Las Vegas
EN 300 440-2: Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters
(ERM); Short range devices; Radio equipment to be used in the 1 GHz to 40
GHz frequency range; Part 2: Harmonized EN covering essential requirements of article 3.2 of the R&TTE Directive.
Der eksisterer to nyere versioner end den nuværende harmoniserede version 1.3.1 (2001-09). Det drejer sig om version 1.4.1 (2008-05) og version
7
SPM’s strategi
I 2002 udarbejdede foreningen sin seneste strategiplan. Det var tanken, at den skulle gælde for 5-års
perioden frem til 2007. I slutningen af 2006 satte
bestyrelsen sig for at forny planen, og den aktivitet
blev gradvist drejet over til at omhandle opdateringen
af foreningens vedtægter, der blev endeligt vedtaget
i januar 2008. De væsentligste ændringer heri var en
opstramning af formålsparagraffen, hvori foreningens
mission fastlægges.
Nu genoptager bestyrelsen arbejdet med strategien.
Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor medlemstallet pludselig begynder at gå den forkerte vej. I den
situation er det vigtigt, at bestyrelsen diskuterer
spørgsmål som: Hvad er foreningens berettigelse?
Hvor ville Erfa-gruppe medlemmerne gå hen, hvis
foreningen ikke fandtes? Hvordan vil vi helst have
foreningen til at udvikle sig?
SPM’s bestyrelse
I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke
styrker og svagheder, der kendetegner foreningen,
samt hvilke muligheder og trusler, der er aktuelle
i omgivelserne. Når disse ting er afdækket, er det
muligt for bestyrelsen at sammenstille en handlingsplan for, hvordan vi opfylder visionen. Er det et
spørgsmål om at kombinere Erfa-grupper, Projekter,
Temadage og SPM Magasinet på en ny måde, eller
i hvilket omfang skal foreningen introducere nye
elementer i vekselvirkningen mellem medlemmerne.
Arbejdet med strategien vil optage bestyrelsen i hvert
fald resten af året, og vi skal alle huske, at selve
strategiprocessen ofte er vigtigere end det resulterende strategidokument, for processen har fået
bestyrelsesmedlemmerne til at fokusere og aligne
deres opfattelse af foreningens udvikling.
Styrker
Disse spørgsmål bruges som udgangspunkt for at
nå frem til en vision for foreningen. Skal visionen
være, at vi skal have mere end 100 firmaer som
medlemmer, fordi netværket er den primære årsag til
medlemskabet, eller skal vi gå efter styrket faglighed
og tyngde, en tættere teknologisk sparring med
eksperter eller en styrket formidling?
• Erfa-grupper
• Veletableret
• Adgang til faglige eksperter
Muligheder
• Elektroniske medier
• Krisen
• Netværk er populære
Per Østergaard Nielsen,
formand,
Danfoss Drives A/S
Hans Fhær Larsen,
næstformand,
Novo Nordisk A/S
Pernille Vinten,
Oticon A/S
Per Boel,
Terma A/S
Lars Rimestad,
Grundfos A/S
Ole Rindom,
Bang & Olufsen A/S
Kurt Stochholm,
Kamstrup A/S
Svagheder
• Svag økonomi
• Afhængig af frivillighed
• Ikke kendt i ledelsen
Trusler
• Manglende synlighed
• Krisen
• Ændrede firmastrategier
Uddrag af SWOT analyse for SPM
Hvem er SPM ...
SPM er en forening for elektronikvirksomheder,
komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der udveksler
erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser.
Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være
konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at
sikre produktsikkerheden.
Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der
skal gennemføres.
Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og
Helvetica Neue. Baggrundsfarven på
SPM-ikonet er som udgangspunkt rødt,
men kan skifte farve så det passer til
forsidebilledet.
Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr.
1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur
der sikrer, at de, der har størst gavn af foreningen,
betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen
findes på Internettet på SPM’s hjemmeside www.
spm-erfa.dk.
Foreningens hovedaktiviteter er:
Erfaringsudveksling i erfa-grupper
Her mødes de enkelte virksomheders specialister
inden for gruppens tema tre-fire gange årligt og
holder hinanden ajour med den nyeste udvikling
inden for deres specialområde.
Her er en oversigt over eksisterende erfagrupper og
en fortegnelse over SPM’s medlemsvirksomheder
samt rapporter, der er udgivet.
Gennemførelse af undersøgelser (SPM-projekter)
Projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a. SPM-projekter
gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker.
Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide,
hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra
rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat.
8
Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen
hos medlemsvirksomhederne.
Reliability Management
SPM Magasinet
Udgives
af:
Reliability Management
SPM, Sammenslutningen for
Pålideligheds- og Miljøteknik
SPM’s Sekretariat
DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik
Venlighedsvej
4
Reliability Management
2970 Hørsholm
Tlf.: +45 72 19 40 00
Fax: +45 72 19 40 01
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.spm-erfa.dk
Redaktør: Ole Andersen
Journalist: Layout: Markedskommunikation DELTA
Tryk: Print Division, Herlev
Oplag: 600 stk.