TEMA OM Drop vanetænkning - tænk bundlinje Maskinteknik Af Kim Brodersen, Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Der kan læses meget om maskinnyheder med detaljerede beskrivelser, men sjældent er nyhederne af væsentlig betydning sammenholdt med beslutningstagerens evne til at organisere arbejdet rationelt. TEMA MASKIN TEKNIK Det tekniske fokus frem for organisering kan i nogle tilfælde være problematisk, hvis målet er en økonomisk optimering af markbruget. I forbindelse med udskiftninger i maskinparken er det min klare opfattelse, at beslutningstageren bør anvende 80 pct. af tiden til at overveje, hvordan arbejdet skal organiseres og de resterende 20 pct. af tiden til at vælge teknik til formålet. at få udarbejdet en konkret maskinstrategi med fokus på bundlinjen. Kapacitet per driftstime er afgørende Der findes meget få forsøg, som dokumenterer målbare forskelle på udbytteniveauet alt efter om maskinen er rød, blå eller grøn. Den altafgørende forskel ligger meget ofte i maskinernes kapacitet pr. driftstime. Størstedelen af beslutningstagerne er relativt bevidste omkring dette forhold, og køber derfor gerne en større traktor, når den gamle skal udskiftes. Alt dette er meget godt, men hvis der ikke med passende mellemrum fortages en overordnet vurdering af, hvordan markbruget skal udføres på sigt, bliver bedriftens udskiftningsstrategi hæmmet af traditioner og vanetænkning. Med andre ord: ”Sådan har vi altid gjort”. Det er derfor vigtigt for beslutningstageren Antal traktorer Når ordet organisering nævnes, tænkes der primært på maskinparkens sammensætning i forhold til areal, og i hvor høj grad markarbejdet udføres effektivt. Derfor er det meget nærliggende at fremhæve antallet af traktorer kontra den årlige anvendelse, som er omdrejningspunktet for en sund maskinøkonomi. Invester derfor aldrig i en traktor som skal løse en spidsbelastning. Et meget centralt forhold ved maskin- og arbejdsomkostningerne i markbruget er tidsforbruget. På en typisk bedrift er cirka 30 pct. af de samlede omkostninger i markbruget løn. Derfor er det enormt vigtigt at fokusere på maskiner med en høj kapacitet, da lønomkostningen fylder så meget. Foto: Kim Brodersen, Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Eksempelvis når der udelukkende ses på løn ved pløjning, er omkostningsniveauet ved en fire furet vendeplov 218 kr./ha. og ved en syv furet vendeplov 125 kr./ ha, når der tages udgangspunkt i et lønkrav på 175 kr. i timen. Ønsker man et øget fokus på tidsforbruget ved markarbejdet findes der en lang række af forskellige registreringssystemer. Langt de fleste, som prøver at registrere, bliver særdeles overraskede over resultatet. Tidsregistrering lyder umiddelbart kedeligt og kompliceret, men resultaterne, som opstår på baggrund af registreringen, er særdeles værdifulde til vurdering af lønsomheden ved de enkelte maskinoperationer. Værktøjet giver et bedre beslutningsgrundlag for, hvorvidt en maskinopgave skal outscorces til maskinstationen, eller om der skal indgås et strategisk maskinsamarbejde omkring maskinparken med en nabo. Nyt om mekanisk ukrudtsbekæmpelse Af Birgitte Popp Andersen, LandboSyd ”Nye metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse” udgjorde en sektion på Plantekongressen 2012. Her følger en kort gennemgang af de to indlæg. TEMA MASKIN TEKNIK 12 | Økologisk Nyhedsbrev Michael Nørremark, Aarhus Universitet lagde ud med en præcisering af effekten af forskellige maskiners arbejde med rodukrudt. Tandfræseren er et godt all-round redskab i forbindelse med bekæmpelse af følfod, agertidsel og kvik i efteråret. En frontmonteret stubharve, en tandfræser eller en lettere modificeret rive kan med fordel sammenbygges for frilægning og skårlægning af kvikudløbere i en arbejdsgang. Modificeringen betyder, at rivefjedrene peger fremad og opsamler kvik, som i princippet kan sammenlignes med, at man manuelt opsamler kvik med en kartoffelgreb! Forsøg viser, at vi kan reducere kvikmængden med 85 pct., når indsatsen Frilægnings- og kvikopsamlingsprincipper De tre hovedprincipper for bekæmpelse af rodukrudt er: 1) Et godt gennemtænkt sædskifte, 2) En god konkurrenceevne fra afgrøden i forhold til rodukrudtet og 3) En fysisk afbrydelse af rodukrudtets vækst. Selv i gode kvægsædskifter med masser af kløvergræsmarker til at nedbringe ukrudtsmængder oplever vi problemer specielt med kvik, særligt hvis afgræsningsmarkerne ikke er blevet stramt nok styret. Ved den mekaniske kvikbekæmpelse benytter vi os af, at de underjordiske udløbere af alm. kvik blotlægges på grund af deres højtliggende placering i jorden. I vækståret 2009/2010 undersøgtes en kombination af fuld underskæring og sammenrivning af det frilagte materiale (kvik) samt fjernelse af skårene efter riven. Forsøget blev udført med en Kongskilde Rotavator tandfræser udstyret med ”Dutchi tænder”, der var indstillet til en dybde på 20 cm. Tandakslen på maskinen var indstillet til 280 omdr./min. Fire behandlinger reducerede kvikmængden med 85 pct., når der efterfølgende blev etableret en efterafgrøde. Der findes flere potentielle løsninger af roterende jordbearbejdningsredskaber til optrækning/frilægning af kvikudløbere. Det er specielt underskæringen, som løsner jorden, og omdrejninger/minut på tandakslen (jo højere jo bedre), som er vigtige. Struik RF (Hollandsk) og Baselier (Hollandsk) er eksempler på potentielle alternativer. Bekæmpelse af agertidsel, følfod og kvik I 2008-2010 blev mængderne af overjordisk biomasse registreret efter en målrettet indsats overfor følfod, agertidsel og kvik. Der blev udført bekæmpelse vha. knivskæring, tandfræsning og tallerkenharvning i 10-17 cm dybde to gange med tre ugers interval og effekterne af behandlingerne blev sammenlignet. Der fandtes ikke forskel på de forskellige redskabstyper, og der blev opnået en stor reduktion af alle tre arter. Se figur 1. Radrensning I FØJO-III projektet har en undersøgelse af 30 redskabsløsninger vist, at præcis jordbehandling er en af de mest lovende teknologier til rodukrudtsbekæmpelse på Nuværende teknologi Der er blevet forsket meget inden for intelligente mekaniske ukrudtsbekæmpelsesmetoder, men indtil videre findes kun 2-3 kommercielle maskiner på markedet. Årsager til, at teknologien er så langsomt på vej, er en kombination af flere ting: 1) Det er meget vanskeligt at kontrollere lys, 2) Sten og andre ujævnheder kan hurtigt drille maskineriet, og 3) En enorm variation inden for både afgrøden og ukrudtet. De nuværende maskiner består af et kamerasystem til at registrere planternes position. Data behandles efterfølgende af processorer, som dernæst styrer et mekanisk lugeaggregat. at skelne mellem tætstående planter. Det vil blive muligt for kameraerne at genkende specifikke afgrøder i kraft af planternes form og farve. Multispektral og 3-D kamerateknologi er meget lovende teknologier. Mekanisk: Det mekaniske lugeaggregat med skær, som bevæges i jorden, vil blive suppleret af berøringsløse metoder, som er hurtigere og mere præcise. Termisk præcisionslugning er en meget lovende ny teknologi, Metoden er karakteriseret ved, at et lugeaggregat er opbygget som en matrice bestående af flere mindre enheder, som styres uafhængigt. Figur og tekst er et uddrag fra: Plantekongres 2012, ”Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt” v. M. Nørremark, E.F. Kristensen & B. Melander, Aarhus Universitet. Plantekongres 2012, ”Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i fremtiden” v. Frank Poulsen, Opfinder. Opfinder Frank Poulsens forventninger til den fremtidige teknologi 2.generation billedanalyse: Softwaremæssigt vil der ske en kraftig forbedring, således at det bliver meget lettere Figur 1: Tandfræsning, knivfræsning, tallerkenharvning til 10-17 cm, 2x, med 3 ugers interval, efterår. 100 90 80 Før behandling Indeks for rodukrudtsbestand kombineres med en efterafgrøde. Opfinder Frank Poulsen afsluttede sektionen med sit bud på, hvad fremtiden vil bringe indenfor specielt lugerobotter til højværdiafgrøder. enkeltplanter. Resultaterne viser 62-87 pct. ukrudtsbekæmpelse inde i rækken og ingen nævneværdig udbyttetab af afgrøden. Firmaet Steketee har fornyeligt præsenteret en kamerastyret radrenser, hvor vingeskæret bevæger sig ind og ud af afgrøderækken vha. pneumatik. 70 Efter første behandlingsår 60 Efter andet behandlingsår 50 Mængde rodukrundt i jorden før behandling 1. år: 157-172 g tørstof m-2 40 Samlet indeks for: - Følfod - Ager-tidsel - Alm. kivk 30 20 10 0 Fræser Tandfræser Tallerkenhavre (efterafgøde, forårspløjning) Økologisk Nyhedsbrev | 13