REGULERING AF UKRUDT
Thor Bjørn Kjeldbjerg,
Økologikonsulent
Agri Nord, planteavl
Forebyg at ukrudtet
tager overhånd
• Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne
ved f.eks. jordbearbejdning og høst
• Brug ren udsæd
• Alsidigt sædskifte (én- og flerårige afgrøder, efterårs- og
forårssåede afgrøder, mellem bredsåede og rækkesåede afgrøder og mellem
afgrøder med forskelligt høsttidspunkt, som f.eks. afhænger af om afgrøden skal stå
til modenhed eller tages som helsæd).
• Falsk såbed
• såning i mørke (kan sinke eller forhindre fremspiring af visse
småfrøede ukrudtsarter)
Vårsæd <> Vintersæd
Styrk afgrødens
konkurrenceevne mest muligt
• jordbundens tilstand (Jordens reaktionstal, struktur og
gødningsforhold af afgørende betydning.)
•
•
•
•
•
Veltilberedt såbed
Rettidig såning.
Placering af gylle
Sortsvalg
Udsæd med en høj vitalitet/ spireevne
Gødningsplacering
Gør frøpuljen mindre
• Forhindre, at fremspiret ukrudt kaster frø.
(Bortlugning eller afslåning af afgrøden, inden ukrudtets frøudvikling er så langt fremme,
at det er spiredygtigt. Helsæd, Ribbehøst, Skårlægning
• Lad frøende være sårbare.
(Når frøukrudtet først har kastet frø, ligger de i første omgang direkte på jorden. Her kan
ske en væsentlig reduktion af det antal, der senere indgår i jordens frøpulje. Frøene kan
ædes af vildt, smådyr, insekter eller mikroorganismer, og de kan spire og dermed senere
blive ødelagt uden mulighed for frøkastning. Denne periode bør være så lang som
mulig.)
Bekæmp ukrudtet direkte
• Ved brænding
(Flammebehandling med gasbrænder. Metoden kan udføres efter såning, men skal
udføres før fremspiring. Dog er der undtagelser som i løg, majs og måske korn, hvor
metoden også kan anvendes i starten efter afgrødens fremspiring) . Ukrudtsarter med
beskyttet vækstpunkt er f.eks. græsser, lugtløs kamille og hyrdetaske.
• Fysisk bekæmpelse (frøukrudt)
1.
2.
3.
4.
tildækker ukrudtsplanter med jord,
løsriver planterne under tørre forhold, så de ikke finder rodfæste igen,
overskærer eller overriver ukrudtsplanter
fjernelse af frøukrudtet fra marken.
1) og 2) kendes ved ukrudtsharvning, radrensning og dyseluft . 3) kendes ved
radrensning og afpudsning, mens 4) kendes ved bortlugning af f.eks. flyvehavre. I
rækkeafgrøder er der også tale om hakning og håndlugning i rækken.
Tokimbladet
Enkimbladet
Store kimblade
Mellemstore kimblade
Små kimblade
Bekæmp ukrudtet direkte
• Ved brænding
(Flammebehandling med gasbrænder. Metoden kan udføres efter såning, men skal
udføres før fremspiring. Dog er der undtagelser som i løg, majs og måske korn, hvor
metoden også kan anvendes i starten efter afgrødens fremspiring) . Ukrudtsarter med
beskyttet vækstpunkt er f.eks. græsser, lugtløs kamille og hyrdetaske.
• Fysisk bekæmpelse (frøukrudt)
1.
2.
3.
4.
tildækker ukrudtsplanter med jord,
løsriver planterne under tørre forhold, så de ikke finder rodfæste igen,
overskærer eller overriver ukrudtsplanter
fjernelse af frøukrudtet fra marken.
1) og 2) kendes ved ukrudtsharvning, radrensning og dyseluft . 3) kendes ved
radrensning og afpudsning, mens 4) kendes ved bortlugning af f.eks. flyvehavre. I
rækkeafgrøder er der også tale om hakning og håndlugning i rækken.
Ukrudtsharvning
Radrensning
Agersennep i rækker
Lugerobot (Robocrop)
Radrenser robot
Rodukrudt
• Udtørring.
•
•
Skrælpløjning+ overharvning med vibrerende harvetænder, der trækker
rodudløberne op på overfladen.
Metoden skal efterfølges af dyb tildækning/ pløjning af det svækkede
ukrudt eller såning af en meget konkurrencedygtig afgrøde, som f.eks. en
hurtig voksende grøngødningsafgrøde som olieræddike eller gul sennep.
• Udsultning
•
Ved gentagne sønderdelinger (fræsning) og forstyrrelser tømmes ukrudtets
rodstykkers oplagringsnæring mest muligt.
Ved en massiv og blandet
bestand af rodukrudt
Minisommerbrak
• Om foråret sås en vårsæd.
• Slæt eller afpudsning omkring 1. juni.
• Jorden holdes sort med gentagne harvninger
med fuld gennemskæring juni og juli måned.
• I slutningen af juli måned laves en god pløjning
og der sås gul sennep eller olieræddike.
• Der pløjes igen til foråret og sås en
konkurrencestærk vårsæd.
Agertidsel
Uden konkurrence
• 1. år: fra ét rodstykke på 30 cm kan tidselrødderne brede sig 4-5 m
ud i marken => 80 m2
• 2. år: fra en veletableret plante eller koloni kan tidslen på et år brede
sig op til 12 m => 8-900 m2
• Med konkurrence (f.eks. i en afgræsningsmark) brede sig 1-1,5 m
på et år
Agertidsler
2 x pløjning:
• Straks efter høst og inden 15. august pløjes der
og sås gul sennep.
• Der pløjes igen til foråret og sås en
konkurrencestærk afgrøde.
----------• Både strategier med minisommerbrak og slæt
har vist sig effektive overfor tidsler, men også
vingeskærsharvninger har effekt, hvis der
sættes ind tidligt efter høst.
Kvik
Kvik
Vingeskærsharvninger og udtørring:
• Straks efter høst laves der en jordbearbejdning
med fuld gennemskæring.
• Der laves gentagne jordbehandlinger for at få
kvikrødderne op på jordoverfladen til udtørring.
----• Efterafgrøden skal sås inden 15. august for at
være effektiv.
Følfod
Følfod
Strategien skal konsekvent følges op året efter
• Jordbehandlingen med fuld gennemskæring
skal startes tidligst muligt efter høst
• Stop væksten i foråret, lige når blomsterknoppen bryder jordoverfladen.
• Udsult planten ved bekæmpelse, når der er 6
blade.
• Dyrk konkurrencestærke hurtigtvoksende
afgrøder – følfod tåler ikke konkurrence.
Agersvinemælk
Jordbehandlingen med fuld gennemskæring
• Skal startes tidligst muligt efter høst.
(Jordbehandlinger efter den 1. september er i
bedste fald spildte kræfter og risikoen for en
opformering er stor.)
--------• Minisommerbrak er effektiv over for
agersvinemælk
Kruset Skræppe
Kruset Skræppe
• Frøproduktionsevne:100 - 60.000 frø/pl., typisk
4000 frø/pl.
• Frøenes levedygtighed: I jord mange år,
eksempler på levedygtighed efter 80 års
opbevaring i 50 cm's jorddybe
• Frøenes fremspiringsdybde: Typisk 0-2,5 cm,
maks. 7 cm's dybde
Kruset Skræppe
• Vegetativ formering: Ved opdeling af
pælerodens øverste 4-5 cm
• Fremspiringsdybde fra pælerodstykker: Det skal
forventes, at fremspring kan foregå fra mere end
20 cm's dybde for større pælerødder.
• Pælerodens livsvarighed i jord: mere end 3 år er
konstateret
• Pælerodens følsomhed: Udsultning, tørke og
frost
Kruset Skræppe
I afgrøden
• Skræppejern (manuel fjernelse af hele pæleroden)
• NL-forskere: førerløs detektion og oprykning af skræpper i
græsmarker.
Afhugning af skræppekolonier => udsultning af pælerødder,
afhugning skal foregå ret hyppigt - gerne med 2-3 ugers intervaller
gennem hele vækstsæsonen.
• Geder og bestemte fåreracer vil gerne fortære skræpperne.
• Radrensning i rækkeafgrøder (med strigle monteret).
Kruset Skræppe
•
•
•
•
Efter høst
Bekæmpelsen startes bedst med en fuldstændig gennemskæring i
5-10 cm's jorddybde, hvorved pælerødderne skæres igennem 5-10
cm fra toppen. Brede vingeskær.
Det underliggende stykke pælerod efter gennemskæringen vil være
uskadeligt, da det ikke kan regenerere.
Det øverlige pælerodsstykke bringes helt op på jordoverfladen, hvor
kan det blive udsat for udtørring og udsultning ved gentagne
afbrydelser af genvæksten efter jordbearbejdning.
Hele strategien afsluttes med en dyb pløjning.
RotoWeed (den nye KvikKiller/
kvikUp harve?)
Rodukrudt - resumé
Anbefalinger
Foretag altid en gennemskærende jordbearbejdning lige
efter høst af afgrøden, hvor der ikke er udlæg.
Prioriter, hvor det overhovedet er muligt, at pløje og så gul
sennep eller olieræddike, helst inden den 15. august og
pløj igen til foråret. Derved få du en god bekæmpelse af
agertidsel, følfod og agersvinemælk.
Jo tidligere du sætter ind – jo større effekt får du.
• Win win situationen
•
•
•
Lige efter høst af afgrøden skal der altid ske en afbrydelse af rodukrudtets
vækst med fuld gennemskæring i de marker, hvor det er muligt.
”Krigen mod rodukrudtet” i september og oktober med gentagne harvninger.
er ofte mere hævn end reel bekæmpelse. Gentagne harvninger i september
og oktober har desuden vist sig at kunne opformere bestanden af
agersvinemælk. Reelt er det kun kvik, der kan bekæmpes effektivt i
slutningen af august eller senere.
Med den rigtige brug af efterafgrøder kan rodukrudtet bekæmpes og
samtidig holdes på næringstofferne. Forsøg med forskellige strategier til
bekæmpelse af rodukrudt i 2008–2010 viste, at pløjning og såning af gul
sennep inden midten af august og pløjning igen om foråret havde rigtig
gode effekter på både rodukrudt og opsamlingen af kvælstof. Denne
strategi med 2 gange pløjning og efterafgrøder viste over to år at kunne
reducere bestanden af tidsler og følfod med cirka 90 pct.