Flowrox slangeventil
Faktaark om økologi Planteproduktion og udfasning af konventionel husdyrgødning Et stop for brugen af konventionel husdyrgødning på økologiske plantebedrifter kan betyde, at udbytterne falder med op til 25 pct. Men det går ikke, at udbytterne falder, da det både har økonomiske og klimamæssige konsekvenser. Man kan gøre flere ting for at modvirke tab i udbytterne. Og måske kan udbytterne endda øges: • En bedre etablering af afgrøderne samt rettidighed kan øge udbytterne uden at øge forbruget af ressourcer på marken. • En langsigtet planlægning af sædskiftet kan give stabilitet og forebygge at rodukrudt udvikles. • Grøngødningsafgrøder, der fikserer kvælstof, giver kvælstofgødning og øger jordfrugtbarheden. • Brug af efterafgrøder vil holde på næringsstofferne – og hvis de er N-fikserende, vil de i tilgift tilføre jorden og afgrøderne kvælstof. • Overvejelser af kortsigtede økonomiske gevinster mod langsigtede dyrkningsmæssige omkostninger. Dyrk f.eks. aldrig konkurrencesvage kornafgrøder tre år i træk selvom kornpriserne er høje. Det kan give problemer med rodukrudt mange år frem. Og bekæmpelse kræver tid, koster penge og medfører udvaskning af kvælstof. Faktaark om økologi Faktaark om økologi KONKURRENCEEVNE Triticale Uforgrenet lupin Ingen Robuste afgrøder og sædskifter Afgrøder og sædskifter der kræver god management Hestebønner Forgrenet lupin Markært Svag Rug Spelt Havre Vårhvede Vårbyg Frøgræs Vinterraps Midt mellem de to grupper Høj KRAV TIL N-GØDNING Valg af sædskifter ud fra konkurrenceevne og behov for N-gødning KONKURRENCEEVNE God 1) Vårbyg m. udlæg 2) Kløvergræs (afpudsninger) 3) Havre m. efterafgrøde 4) Vårhvede m. efterafgrøde 5) Hestebønner m. efterafgrøde Medium 1) Hestebønne 2) Vinterrug 3) Vintertriticale 4) Vårbyg Svag Ingen Lav Efterafgrøder og udlæg holder på næringsstofferne. Rodukrudt forebygges ved afpudsninger eller slæt – og evt. ved at droppe en efterafgrøde for at lave mekanisk bekæmpelse. En stor andel af korn og ingen mulighed for slæt eller afpudsninger i en kløvergræsmark vil medføre problemer med rodukrudt. 1) Frøgræs 2) Vårbyg 3) Vinterhvede 4) Hestebønne m. udlæg Høj Vintersæd med forfrugt korn Vintersæd med forfrugt kløvergræs* Vårsæd forfrugt korn Vårsæd forfrugt kløvergræs forskellige forfrug ter Udbytterespons (kg kerne pr. kg ammon ium-N) Intervaller for tilførse l af ammonium-N (kg/ha) 0-50 50-100 100-150 20 15 10 20 20 15 5 10 0 *Bør kun praktiser es på lerjord i nedbørs fattige områder af Vinterhvede Majs Lav Afgrøde og forfrugt Kombination af afgrøder med højt krav til Ngødning og ukrudtsbekæmpelse vil betyde meget tabt N og problemer med at styre rodukrudt. KRAV TIL N-GØDNING 5 0 0 landet. Vintersæd Er du tilfreds med dine udbytter? • Vintersæd giver stort set samme udbytte tilførsel af kvælsto respons for f uanset om forfrug ten er korn eller kløvergræs. i sædskiftet? • Nedpløjning af kløvergræs forud for en Pas på kvælstoffet og brug efterafgrøder afgrøde efter nedpløjningen 1. og 2. år . • Efter lupin og hestebønner Unders og de blå å efterafgrøde ogsøjler efterfølg med en fordelingen af udbytter på sandjorde, vårsæd (vintersæd lerjorde. kan øge problemet med rodukru viser fordelingen af udbytter på dt). bundukrudt i de økolog tørke reducerer chance iske marker. Dette samt risiko for n for succes. En hullet der giver lys, vand efterafgrøog næring til rodukru dt. Såning efter høst kan lade sig gøre høst: ved tidlig fra over 10.000 forsøgs• I vintersæd opnås Vi har samlet 15 års kornudbytte den • Efterafgrøden data stammer udbytte de økologiske første 100 kg ammon højeste bør ikke sås senere s for de landsforsøg. Alle parceller i respon end 10. august. ium-N pr. Skønnes dette ikke ha. kan rokkes g, der ikke • Efter muligt, bør der sås større mængder fra marker hos de økologiske landmænd. Jordtypen er en givet forudsætnin om foråret. fast husdyrgødnin inden for • Udbytterespon i udbytter kvælsto g Hold på • ffet med efterafg sen for ved. Men der er store variationer Høst først de marker røder. e afspejler de vinterhvede, vintertr at tilføre husdyrgødning er ens , hvor det er planlag de to figurer: i både sandjorde og lerjorde. Variationern på udbytterne iticale ogSådan grøder. t at så efterafvinterrug. kan du bruge en” • ”Overlægger Marker med dyrkningsforhold. ren”. Udfor-lav jordfrugtbarhed Brug kvælsto á 10 hkg pr. ha. 20 hkg pr. aktuelle hæves, men det kan ”underlægge Vårsæd serende efterafg Udbytterne er opdelt i grupper ffi næppe kkan røder (udover de • Halmen snittes er medtaget. Højden på • I vårsæd opnås lovpligtige). tiltag, der er nødvendige fint, hvis den skal ha er det mindste udbytte, som den højeste udbytte dringen er at finde ud af hvilke blive der i rne, marken. høstparcelle af respon ste 80 kg ammon s for hvor viser demange før- procent søjlerne Såtidspunkt ium-N pr. ha, når på den enkelte berdrift. • 1-2 stubharvninge De grønne søjler viser forfrug pe. ten udbyttegrup r kan er givne korn. den give i ligger et fornuftigt såbed, jorden er fugtig. Mindst hvis • I vårsæd med forfrug Såning i foråret giver en af harvningerne t kløvergræs er der normalt en sikker gennemskærende. skal være for at tilføre husdyrg • Så samtidig med IKKE behov etablering: Der er dog større Vårsæd ødning, med mindre eller sikkerhed for en god etablering manganmangel, eller der dæksæden og senest umiddelbart efter såning af efter pløjning. Pløjnin man har valgt vårbyg, forventes bedre bekæmpelse en uge efter. Hvis g giver en Vårhavre have behov for lidt ler hvidkløver pilles der som af rodukrudt, især 50 kan startgødning. efterharven af såmask sås rød- elnår den efterfølges af en pløjnin Vårbyg Sand (JB 1-4) g mere inen. 5-8) om (JB Ler foråret forud for • Udbytterespon • I åbne vårafgr 40 sen for at tilføre husdyrg øder på sandjord en vårsæd. er der mulighed for vårbyg, vårhvede, ødning er ens i at så udlæg frem vårhavre og vårtritic til, at ale. 30 knæ – HVIS der kan dæksæden har udviklet 1-2. • For hver dag vandes! Det giver mulighed for at ukrudtsstrigle inden såning af udlægg såtidspunktet et. 20 af en kors• I vintersæd udsås efterafgrøder så tidligt blomstret om foråret. Brug som muligt 10 kløverb efteraffor lidt kvælstof stillet landing, da rajgræs alene får grøde til rådighed. Vårtriticale 0 udSåning umiddelbart Vårhvede skydes før høst: LAD VÆRE Det er forbundet ! med betydelig risiko 40 i august for dårlig etablering at så korsblo mstrede efterafgrøder måned, falder sætning til konven før høst. I modtionelle marker fi N-optagelsen 30 ndes der ofte en del med ca. 2 kg pr. ha. 20 PE (%) Valg af afgrøder ud fra konkurrenceevne og behov for N-gødning Udbytteresponser i korn med ANDEL PLOTS PER UDBYTTEGRUP • Dyrk minimum 20 pct. af sædskiftet med grøngødningsafgrøder, der kan afslås (kløvergræs eller lucerne) • Hav maksimum 50 pct. af sædskiftet med konkurrencesvage kornafgrøder og højst to år i træk • Vælg afgrøderne, så der opnås god konkurrenceevne overfor ukrudt i marker med høj bestand af ukrudt Medium Efterafgrøder Holder på næring og begrænser behsstofferne, øger jordens frugtba rhe ovet for at købe husdyrgødning d Placering BIRKMOSE, AGROTECH Tre gode råd af den Udbytteresponsen er et mål for effekten ningen. Den variere af husdyrgødr med marker, år og management. Tabellen viser vejlede nde udbytterespon korn. Værdierne er ser i økologisk et gennemsnit for det angivne gødningsinterval. Ammon ium-N angiver den kvælstof der er umidde del af det totale lbart tilgængelig for planterne. FOTO: THORKILD Er dit sædskifte langtidsholdbart? Økologisk planteavl uden fokus på rodukrudt holder ikke mere end 6 år Kløvergræs og lucerne til slæt eller grøngødning Faktaark om økologi Faktaark om økologi Gødningen skal tilde hvor man får mest les der, ud Sædskifter God Udnyttelse af kv i husdyrgødning ælstof 10 0 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70- 20-30 30-40 40-50 50-60 UDBYTTEGRUPPER (HKG/HA) 60-70 70- Brug faktaarkene som inspiration både i din nudrift og i en produktion helt uden konventionel husdyrgødning. Faktaarkene har primært fokus på forsyningen med kvælstof. Faktaarkene findes på landbrugsinfo.dk/ udfasning For økologiske planteavlere langt fra økologiske husdyrbedrifter er det nødvendigt at finde alternative gødningskilder, hvis udbyttetab skal undgås efter en udfasning: Der er et stort behov for at recirkulere næringsstofferne fra byerne, men løsningerne ligger ikke lige om hjørnet. Inden for de næste 5-10 år er der brug for at etablere et netværk af biogasanlæg baseret på plantemateriale. Her kan der produceres både energi og biogasgødning ud fra høst af marker med grøngødning. Bemærk dog, at biogasanlæg ikke umiddelbart løser udfordringerne med at tilføre fosfor og kalium, hvis de alene er baseret på høst fra grøngødningsmarker. Næringsstofkilder: KVÆLSTOF – EN UENDELIG RESSOURCE 79 pct. af atmosfæren består af kvælstof. Økologisk planteproduktion afhænger af bælgplanters rodknolde, som kan udnytte dette kvælstof. Slæt på en 1. års grøngødningsmark med kløvergræs kan give 200-300 kg kvælstof pr. ha til videre behandling i et biogasanlæg. Herudover kommer eftervirkningen, når marken pløjes. RODKNOLD FOTO: HENNING C. THOMSEN FOSFOR – EN MEGET BEGRÆNSET RESSOURCE Verdens kendte reserver skønnes kun at række til de næste 50 år. Der bliver hårdt brug for at etablere recirkuleringssystemer, så det solgte fosfor i landbrugsprodukterne returneres til landbrugsjorden. En udfasning af konventionel husdyrgødning betyder en mindre tilførsel af fosfor til de økologiske marker. Det kan gå 10-20 år uden udbyttetab, men så bliver det kritisk, hvis der ikke findes alternative forsyningskilder. KALIUM – ER DER NOK AF DE NÆSTE 500-1000 ÅR Det er tilladt at gøde med naturlige mineralske kalisalte, når kalitallet er under 8. Kalisaltene graves op fra million år gammelt inddampet hav. Kalium vil derfor ikke på den korte bane blive et forsyningsmæssigt problem efter udfasning af konventionel husdyrgødning. Læs mere på www.landbrugsinfo.dk/udfasning Yderligere information: Margrethe Askegaard, [email protected] Agro Food Park 15, Skejby • DK 8200 Aarhus N Faktaarkene og artikler er produceret af projektet »Forsøgsbaseret vidensgrundlag for udfasning af konventionel husdyrgødning« finansieret under Innovationsloven, FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
© Copyright 2024