Havelivet.dk tasty
tasty plants Havelivet.dk
plants
Tasty
Tagetes lucinda,
Lakridstagetes.
plants
Inge
Stendemose.
– mynter, lakridstagetes
og duftpelargonier
Mentha x piperita var., Chokolademynte.
Vi har atter besøgt
Gartneriet Stendemose,
hvor produktionen af
planter, der kan sætte duft
og smag på mad og luften
omkring os lige nu nærmer
sig sin højsæson. Denne
gang fortæller vi lidt om
myrter, lakridstagetes
og duftpelargonier.
tekst & foto anne knudsen
22
nr. 14 | forår/sommer 2011
Pelargonium
’Torento’, Ingefær –
som dufter af cola,
men smager af
ingefær.
Calamintha
grandiflora,
Rosenmynte.
“Ud af støvet fik
Hades planten
Mynte til at vokse
som evigt minde
om hende.”
H
istorien beretter, at Linné opkaldte
slægten “Mentha” efter nymfen
Minthe i den græske mytologi.
Hun var en af Najaderne og datter
af floden Kokytos, som var beliggende i underverdenen. Uheldigvis
tiltrak Mintha Hades’ opmærksomhed, og han blev forelsket i hende. En affære startede, som de ikke var videre
gode til at skjule. Da hans kone Persephone fandt ud af
dette, blev hun rasende og forvandlede derfor Mintha til
støv. Ud af støvet fik Hades planten Mynte til at vokse
som evigt minde om hende. Andre mener at Persephone
trampede Mintha ihjel, og at Hades derfor forvandlede
Mintha. Alle de steder Persephone havde trådt, afgav
planten nu en vidunderlig aroma. Mynte hører til planeten
Venus. Den hører hjemme i dødsriget. Den der drikker
mynte kogt i vin kan ikke blive beruset. Drukket om morgenen stiller den al begær. Den virker elskovsfremmende
og elskovshæmmende afhængig af, hvem man spørger
(araberne el. europæerne).
nr. 14 | forår/sommer 2011
23
Havelivet.dk tasty
Mentha, Mynte er en slægt i læbeblomstfamilien,
Lamiaceae med 25 arter, naturligt udbredt i Europa
og Asien, Nordamerika, Afrika og Australien. 20
arter er således udbredt over hele den nordlige halvkugle.
og især krydsninger mellem dem. Så mange at en munk
engang har udtalt, at han hellere ville lære bibelen udenad,
end at gøre rede for myntearterne. Dette har også medført en del forvirring omkring deres navne, så den samme
mynte kan have en del navne, eller samme navn bruges
om forskellige slags. Det er urter med små blomster samlet i tætte kranse. Planternes duft skyldes deres indhold
af pebermynteolie med dens dominerende aromastof,
mentol. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner
lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne
er næsten regelmæssige. Hvis man ikke lige er myntesamler, er der nogle få arter/krydsninger, som er mere
interessante end andre. Der er i øvrigt megen fejlagtig
navngivning inden for slægten. Frøfirmaer har bidraget til
forvirringen, når de f.eks. har solgt pebermyntefrø. Flere
planter som ikke hører til mynteslægten, kaldes noget med
mynte bl.a. Hestemynte, Kryddermynte, Bjergmynte m.v.
De forskellige mynter er gode bi og sommerfugleplanter. De bruges i snaps. De virker også afskrækkende på visse insekter, hvorfor man anbefaler at dyrke
dem hist og her i køkkenhaven, især nær kål og tomater.
Mus og rotter hader duften, så førhen brugte man den på
kornlagre, og til at strø på gulve. Desuden er den blevet
brugt mod møl og til balsamering. Der dyrkes umådelige
mængder mynte på verdensplan til fremstilling af æterisk
olie, der bruges i fødevarer, cigaretter, sæbe, tandpasta,
kosmetik, medicin og parfume. 1 ton blade skulle give ca.
4 liter æterisk olie. Som krydderi bruges den til salat, desserter, is, gele, myntesauce, kødretter især lam, slik m.m.
Det er en fortrinlig te plante både frisk og tørret.
Pebermynte anvendes mest for bladenes skønne
smag. De friske blade bruges til f.eks. desserter og
i salater. Finthakkede mynteblade er uundværlige i den
arabiske couscous-salat tabouleh. Skal dit køkken have
et asiatisk touch så prøv at krydre dine måltider med en
blanding af frisk mynte, basilikum, koriander, persille og
ingefær. Stilkene anvendes bl.a. til myntegele og myntesauce - klassikere til stegt lam. Til en læskende myntete
anvender du både stilke og blade, overhæld med kogende
vand og tilsæt evt. sukker. Hakkede mynteblade smager
skønt til jordbæris eller prøv at vende mynte i en melonsalat. Til sommerens grillretter eller stegt fisk er en
hjemmelavet tzatziki med mynte en frisk overraskelse.
I de arabiske lande er der rige traditioner for at drikke stærk myntete – her er det oftest Mentha spicata
(M. viridis), Grøn Mynte (Spids mynte, Vor Frues
mynte, Smalbladet mynte, Spearmint), som anvendes. Grøn mynte er en kraftigvoksende opret mynte med
lange spidse blade og stive til tider rødlige stængler. Den
blomstrer i august-september med lyslilla blomsteraks.
24
tasty plants Havelivet.dk
plants
nr. 14 | forår/sommer 2011
Mentha longifolia
’Silver’, Gråmynte.
Mentha spicata var.
crispa ‘Moroccan’,
Marrokansk mynte.
Broget
æblemynte.
Højde ca. 60 cm. Den har en kraftig mynteduft, der ligger
mellem de milde grønne myntetyper, og de stærke ofte
rødlige pebermyntetyper. Den stammer fra det centrale
Europa. Herhjemme kan den af og til findes forvildet
nær bebyggelse. Den egner sig fortrinligt til krukkedyrkning, så længe man potter den om tit. Frit udplantet er
man nødt til at tage højde for dens voldsomt spredende
karakter. Den kan sende flere meter lange udløbere af
sted. Mange bruger at plante den i nedgravede betonrør
eller spande uden bund. Man kan også grave alle udløbere
grundigt op forår og efterår, men man skal regne med en
del efterlugning.
Lægeplante
Mynteplanter har været anvendt som lægeplanter
mindst siden oldtidens Grækenland. Først og fremmest har man benyttet plantens evne til at udsprede sin
karakteristiske mynteduft som vellugt til at overdøve gamle dages ikke altid lige gode lugt indendørs. Senere har
den været brugt mod mange sygdomme, først og fremmest i fordøjelsessystemet (mavebesvær, luft i maven, galdestensproblemer og flere andre). Derudover skulle den
forhindre, at man blev beruset af vin, hvis man drak den
kogt med vin. Medicinsk virker den krampeløsende, vand-
Pelargonium
fragrans Logeei,
Old Spice.
drivende, sveddrivende, stimulerende, opbyggende, vinddrivende, modvirker kvalme, parasit og virushæmmende,
antiseptisk, m.m. Derfor bruges den blandt andet ved
feber, hovedpine, tandpine, fordøjelsesbesvær, forkølelse
og influenza. Mynte indeholder flere gavnlige vitaminer
og mineraler, f.eks. C- og E-vitamin, folat, kalcium og
jern. Alle slags mynte, især pebermynte, har i århundreder
været brugt til at stimulere fordøjelsen og berolige maven.
Mynte skulle også, hvis den spises om morgenen, “uddrive al mundens stank”, en effekt vi stadig er tilbøjelig til at
gøre brug af, dels ved at pebermynte er et af de hyppigste
smagstilsætningstoffer til tandpasta, dels ved at bruge
pebermyntepastiller til at overdøve andre lugte fra diverse
fødevarer, man har spist. Den hjælper på koncentrationen.
Udvortes mod sår, infektioner, gigtsmerter, muskelsmerter, hovedpine og lign.
Dyrkning og opbevaring
De fleste myntesorter er nemme at dyrke i almindelig jord. De elsker sol, kommer igen år efter år
og spreder sig villigt, alt imens de krydser med hinanden, så nye varianter opstår. Mynte kan lide god fugtig,
næringsrig, muldrig jord evt. lerjord. Den bliver stærkest
i fuld sol, men så må den ikke mangle vand. Den trives
Mentha arvensis, Bananmynte.
godt i halvskygge, og kan også vokse i mager jord, igen
betinget af rigeligt med vand. Det er vigtigt for dens
trivsel at den bliver flyttet mindst hvert andet år. Den
viser jo selv med sine udløbere at den vil have ny jord.
Tvinger man den til at blive stående på samme sted sygner den efterhånden hen. Man kan dog forlænge dens
ophold med rigelig kompost. Den er utrolig let at formere ved deling eller stiklinger, allerbedst af udløberne.
Frøformering bruges næsten ikke, da de krydser så let,
og selv uden krydsbestøvning kan man ikke regne med
at afkommet dufter ligesom forældrene. Frisk mynte skal
opbevares i plastpose eller en lukket bøtte i køleskabet
og bruges i løbet af 3-4 dage. Du kan også tørre din
mynte i ovnen, men den bedste langtidsopbevaring er
at fryse mynte.
Pebermynte Mentha x piperita kan ikke formeres fra
frø, da planten er en steril krydsning mellem vandmynte og grøn mynte. Planten formeres typisk fra dens
udløbere. Pebermynte er, i hvert fald i køkkenet den mest
anvendelige af mynterne. Pebermynteplanten er fremragende til hurtigfremstilling af et forfriskende krus urtete.
En enkelt stilk med 8-10 blade, frisk eller tørret, kogende
vand over, så er den klaret. Kan også tages fra køleskab
nr. 14 | forår/sommer 2011
25
Havelivet.dk tasty
tasty plants Havelivet.dk
plants
Mentha x
rotundifolia,
Æblemynte.
duftpelargonier
Pelargonia Torento, Ingefær
En stor opretvoksende næsten rundbladet
geranie med forholdsvis tykke læderagtige
blade. Pelargoniesorten ´Torento` dufter
som ingefær.
Pelargonia Orange Fizz Pelargoniesorten
`Orange Fizz` dufter som citrus.
Pelargonium
graveolens ’Orange
Fizz’, Citrus.
Pelargonia Sweet Mimosa Pelargoniesorten
`Sweet Mimosa` har en sød krydret
rosenduft.
Pelargonia Concolor Lace Pelargoniesorten
‘Concolor Lace’ dufter som hasselnødder.
Mentha x rotundifolia, Ananasmynte.
Mentha x piperita
‘citron’, Citronmynte.
som iste. Hvis man først har lugtet til den rigtige pebermynte vil man altid kunne genkende den. Den dufter
kraftigt af mentol, som ingen andre mynter.
Mentha x piperita var.´Chocolate’, Chokolademynte
har små, runde til aflange, blanke, mørke blade.
Meget lig marokkansk mynte, men med et strejf af
“After Eight” smag. Bladene smager mest af mynte,
men har et fint touch af chokolade, som gør dem forrygende gode at bruge i desserter eller som te, friske eller
tørrede. Sæt din chokolademynte i køkkenvinduet og pluk
af bladene. Chokolademynten trives også fint udendørs
på en let skygget plads, når der ikke længere er nattefrost.
Du kan derfor plante den ud i altankassen, i en krukke
på terrassen eller direkte ud i havens bede, da det er en
vinterhårdfør staude. Den visner ned om vinteren og
bør vinterdækkes.
Mentha spicata syn. Mentha x piperita Marokkansk
mynte har savtakkede, mørkegrønne blade og er en
rød mynte med den stærkeste pebermynteduft der
fås. Det er denne mynte, der bruges til fremstilling af
“Whiskey Marocain”, en sød, aromatisk og forfriskende
te, der drikkes både før og efter et måltid i Marokko. På
26
nr. 14 | forår/sommer 2011
grund af den stærke pebermyntesmag er marokkansk
mynte også en vigtig ingrediens i den populære drink
“mojito”. Du kan også bruge bladene til urtesalt, i te
eller desserter.
Den Rundbladede Mynte – æblemynte - med hvidbrogede blade, Mentha Suaveolens varigata er velegnet
til dyrkning i krukke. Ikke så pågroende som den almindelige rundbladede mynte.
Calamintha grandiflora, Rosenmynte er ikke en
mynte. Den er altså ikke agressiv, og der er ingen
fare ved at plante den i krydderurtebedet. Den
stammer fra Sydeuropa og Nordafrika, hvor den vokser
vildt. Rosenmynte er en lav smuk staude, der sår sig selv,
så der hvert forår kommer nye frøplanter – normalt
indenfor det område, hvor den står, så der er ikke besvær
med at luge disse. Plantes i almindelig muldjord på
en solrig plet. Det kan blive nødvendigt at vande den
i sommerens løb og også at gøde den, men den viser
som regel tydeligt sine behov, hvad dette angår. Lav te
på de friske blade. Brug blomsterne til at pynte salaten
eller desserten med. De friske blade hakkes og blandes i
frikadellefars.
Pelargonium fragrans ’Logeei’, Old Spice
dufter som balsam, muskat eller fyr.
Duftpelargonier
Dufgeranier (også kaldet duftpelargonier) er dejlige taknemmelige stueplanter, der ud over at være
frodige grønne planter, også dufter dejligt. At de derudover kan anvendes som krydderi, medicin, udplantningsplanter m.m. gør dem til nærmest uundværlige planter.
De blomstrer også selvom blomsterne er små og mindre
prangende end de andre pelargoniers. Alle disse egenskaber gjorde dem til en af vore bedstemødres favoritter. De
kommer oprindelig fra Sydafrika, og de vilde former kan
stadig fås.
Der findes et utal af forskellige typer duftpelatgonier. Disse er utrolig varierede i såvel bladfarve,
form og duft. Der er mange varianter i facon, fra rund
uden indskæringer, til blade der næsten ligner bregner.
Bladfarven varierer fra mørkegrøn, lysegrøn til blågrøn, nogle med hvide, gule eller rødbrune tegninger.
Duftene er Rose, Citron, Pebermynte, Røgelse, Balsam,
Fersken, Ingefær, Æble, Muskat med flere. Nogle er
meget rene og stærke i duft, andre svagere og/eller
blandede.
Dyrkningsmæssigt er de nemme. De trives i sol til
halvskygge. De kan lide vand, men tåler at tørre
noget ud. De behøver ikke særlig megen varme. De er
også glade for gødning. Store potter er bedst, men man
må så regne med at mange af dem hurtigt bliver op til 1 m
høje. Der er dog også små sorter. Det betaler sig at studse
toppene jævnligt, for at få tætte buskede planter. Planterne
kan opstammes.
Om vinteren står de bedst ved ca.10oC så lyst som
muligt. Står de for varmt og mørkt, bliver de ranglede og
smider sandsynligvis en del blade. De bør så skæres ned
og ompottes næste forår.
Om sommeren er de glade for et udendørs ophold.
Planter man dem frit ud i god jord vokser de sig
meget store. De formeres let ved stiklinger både i jord
og vand.
Som krydderi bruges de til salat, sauce, leverpostej,
suppe, smør, desserter, likør, is, kager og eddike
m.m. Man laver også te og iste af dem. De kan kommes
i vin. Man må prøve sig frem efter smag og behag.
Blomsterne pynter på desserter og i salater.
Lakridstagetes
I tropiske lande er Tagetes lucida kendt som en
erstatning for den franske estragon, der ikke trives,
hvor jorden er for tør og mager. I Mexico hedder den
anisillo og hierba anis. På dansk kaldes den for mexikansk
estragon eller lakridstagetes, da den dufter stærkt lakridsagtigt. Man kan plukke af bladene hele sommeren og
bruge dem som fransk estragon i saucer, dressinger,
urtesmør, supper, pålæg osv.
Planten er en etårig krydderurt, der bliver høj og
ranglet med små uanselige orangegule kurvblomster og glinsende aflange blade. Den får i sommerens
løb stande af gyldengule små blomster, der er 1 cm i
diameter. Den blev oprindelig brugt i Aztekernes chokoladeopskrifter og bruges den dag i dag i religiøse ceremonier, hvor den afbrændes som røgelse. Tagetes lucida
skal forkultiveres og kan gro på friland eller i drivhus,
hvor den kan nå at sætte modent frø. Hvis den tages
ind før første nattefrost, kan den overvintre inde i havestuen, hvor der kan klippes af de lakridssmagende blade
til te og kødretter.
Pluk af bladene til langt hen på efteråret og
anvend dem, som du bruger fransk estragon i
saucer, fiskeretter, supper, te m.v. Placér den i
vindueskarmen eller plant den udendørs på en lun
plads i altankassen eller i en krukke på terrassen, når
der ikke længere er nattefrost. Knib planten tilbage,
hvis den bliver for høj og ranglet. Nyd de små, orangegule kurvblomster, der viser sig hen på sommeren.
Gød planten godt fra forår til efterår og hold den
jævnt fugtig.
nr. 14 | forår/sommer 2011
27