Indskolingen: Grøntsager/GULERØDDER

Planter er også mad
Grøntsager, frugt og korn
Tema om rodfrugter
Gulerødder
Indskolingen: 1.-3. klasse
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
1
Tema om rodfrugter
Gulerødder
Delemne 1: Plantekendskab
4
Delemne 2: Guleroden 21
Delemne 3: Sundhed
36
Delemne 4: Gulerodens historie
41
Delemne 5: Kulturhistorie
42
Delemne 1: Plantekendskab
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
3
En køn plante
Her ser du en plante.
En plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod.
Sæt streg fra ord til tegning.
rod
frø
blade
stængel
blomst
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
4
Tegn og farvelæg
Tegn et billede af et træ eller en plante –
tegn hele træet eller planten
Det, der er over og under jorden.
Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden!
5
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
5
Planters familier
Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen
rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie!
Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver
familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens.
Her ser du nogle familiefotos.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
6
Disse rodfrugter er alle sammen fra
skærmplante-familien:
gulerod
pastinak
knoldselleripersillerod
Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien:
kålrabimajroeradise
Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med.
Familien hedder salturt-familien:
rødbede
Der findes mange flere familier.
Hvis du en dag vil have din egen have,
skal du lære mere om plantefamilier fordi:
• Hvis du altid sår grøntsager fra den
samme familie på det samme sted i
haven, bliver de let syge.
• Insekterne regner ud, hvor deres
yndlings-familie står og kommer igen
hvert år og spiser dine grøntsager.
• Grøntsager fra den samme familie kan
lide de samme ting fra jorden og spiser
og spiser – men så bliver jorden træt.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
7
Hvad er en rod?
Her kan du se forskellige rødder
• Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår.
• Rødderne kan være lange eller korte.
• Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens
overflade.
Nogle rødder hedder pælerødder.
Andre rødder hedder trævlerødder.
Hvad mon planterne bruger roden til?
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
8
Hvad er en rod?
Kender du planterne på billederne?
Hvad er deres navne?
Skriv navnene ved billederne:
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
9
Hvad er en rodfrugt?
Løs rebussen
+
= Du har nu hørt om en plantes rod.
Hvad er så en rodfrugt?
Måske tænker du på frugt som noget
sødt og dejligt. Det kan være æble, pære,
blomme eller andre frugter.
Så tænker du som en kok.
En botaniker tænker anderledes. En
botaniker kan vi kalde en plante-nørd.
Han tænker ikke på mad. Han tænker
på plantens udseende. Derfor kalder
han nogle grøntsager for frugter. For
eksempel peberfrugt. Han siger også, at
tomat og agurk er frugt.
”En plante har frø. Frugt betyder
frø-gemme. Altså er frugt et sted,
hvor planten kan gemme frø.
Frøet skal bruges til at lave
nye planter af.”
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
10
Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten.
Vi spiser roden, som er stor.
En rodfrugt har små bitte frugter.
Men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme,
så vi kan få nye planter.
Frugterne på guleroden har små
torne og hagebørster.
Når man køber gulerodsfrø, er
torne og børster fjernet.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
11
Klippeark med forskellige arter af rodfrugter
Klip alle fotos ud.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
12
Forskellige arter af rodfrugter
Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt.
kålrabimajroeradise
orange gulerod lilla gulerod
pastinak
gul gulerod
hvid gulerod
knoldselleripersillerod
rødbede havrerodskorzonerrod
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
13
Plantekort: Gulerodens familie
Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er:
pastinak, persille, selleri og mange mange flere
Guleroden i maven
• Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad
• Vi bager gulerodskage og gulerodsboller
• Vi spiser dem kogt og i gryderetter
• Vi river dem til råkost og putter dem i suppe
• Vi steger dem i en wok og putter dem i
forårsruller
Og så smager det jo godt
at gnaske dem rå
Hvorfor er en gulerod sund?
• Guleroden er fyldt med A-vitaminer
• A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn,
huden og håret
• A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk,
så den kan kæmpe mod sygdom
• A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler
• Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater
giver energi. Gulerodens kulhydrater er
langsomme. De langsomme kulhydrater giver os
energi i lang tid
• Guleroden har som andre grøntsager mange
fibre. Fibrene holder maven i orden og holder os
mætte længe
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
14
Plantekort: RØDBEDENS familie
Rødbeden tilhører salturtfamilien.
Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner
Rødbeder i maven
• Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan
bruge rødbeder til meget andet
• De er lækre bagte eller grillede
• De smager godt i salat
• Nogen kan lide dem i supper
• Og andre fritterer dem som chips
Hvorfor er en rødbede sund?
• Rødbeden har ligesom guleroden gode
kulhydrater, A-vitamin og fibre
• Rødbeder indeholder meget jern
• For at vores kroppe kan fungere,
skal vi have pumpet ilt rundt.
Uden ilt dør vi. Jern binder ilt
i blodet og er med til at fragte
ilt rundt i kroppen.
• Forskere har også bevist,
at en halv liter rødbedejuice
om dagen øger konditionen,
så man kan løbe længere.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
15
Plantekort: SKORZONERRODENS familie
Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og
kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok
Skorzonerrod i maven
• Skorzonerrod var almindelig i de
danske haver for 100 år siden,
men kendes ikke så meget i dag
• Den kaldtes fattigmandsasparges fordi
den kan bruges i stedet for asparges,
men er nemmere at dyrke
• Rødderne er gode i supper eller
gryderetter
• De kan bages eller koges
• Men de er allerbedst i strimler eller små
stykker og stegt på en pande med salt og
krydderurter
Hvorfor er en skorzonerrod sund?
• Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode
kulhydrater
• De har et højt indhold af E-vitamin
E-vitamin beskytter kroppens celler mod
nedbrydning og styrker immunforsvaret
• De har et højt indhold af mineraler som
magnesium og kobber der styrker knoglerne
og er med til at beskytte kroppen mod
sygdom
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
16
Plantekort: RADISENS familie
Radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og
kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre
Radisen i maven
• Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven
• De er gode i salater eller stegt i en wok
• De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat
• De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost
• De knasende sprøde, når man gnasker dem hele
Hvorfor er en radise sund?
• Radisen har et stort indhold af C-vitamin
• C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til
at styrke knoglerne, immunforsvaret og det
modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk
tit af skørbug
• C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere
radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du
at gumle i dig
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
17
Forskellige rodfrugter - arter
Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er
roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige
plantefamilier.
Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er
forskellige arter.
Hvilke arter af rodfrugter kender du?
Der findes nemlig mange arter.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
18
Rodfrugter derhjemme
Spiser du og din familie rodfrugter?
Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme.
Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned.
1. Har du en yndlings-rodfrugt?
2. Har du en hade-rodfrugt?
3. Var det det samme, da du var barn?
4. Har du en god opskrift?
5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke?
6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke?
Mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? Måske spiste de flere
rodfrugter?
Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål.
Måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller
sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres
historie ned, så du kan tage den med i klassen.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
19
Rodfrugter i butikken
I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen,
i fryseboksen og måske på hylderne med dåser.
I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten
hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen.
elev-navn: Skriv navnet på
rodfrugten
klasse:
Findes i
grøntafdelingen
Findes i fryse­boksen butikken
dato:
Findes på hylder
med dåser
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
Findes ikke i
supermarkedet
20
Delemne 2: Guleroden
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
21
En gulerods liv
Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.
Formering er:
• Når mennesker får børn
• Når dyr får dyrebørn
• Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro
Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er
levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år
gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før
den dør.
Men når der sker formering, bliver der ved med at være liv – det
levende overlever!
Gulerodens 2-årige liv
fra frø til gulerod med blomst
• Frø
• Kimplante
• Lille gulerod
• Stor gulerod
• Rod u/top
• Nyspiring
• Gulerod m/blomst + frø
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
22
Forår
Gulerodens frø kommer i jorden.
Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det
hedder en kim. Vand og varme sætter
gang i kimen, og frøet begynder at spire.
Kimen har en lille bitte madpakke
med sig, så den har energi til at vokse.
Så kan man se kimplanten.
Kimen laver først en lille rod – en kimrod,
så en lille stængel – en kimstængel,
og til sidst små blade – kimblade.
Den lille kimplante er meget sart.
Den er sprød og meget saftig.
Kimplanten vokser, og efter et stykke tid
begynder de første ægte blade at vokse frem,
roden bliver også større og vokser nedad.
Gulerodsplantens ægte blade kommer frem
fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver
bladene ved med at vokse i lang tid, og
gulerodens top bliver større og større.
Sommer
Planten vokser. Hele sommeren og efteråret
vokser guleroden både over og under jorden.
Roden får planten til at stå fast i jorden.
Den suger vand og næring fra jorden op til
planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad
og bliver tykkere og tykkere.
Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op
af jorden og spise dem.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
23
Oven over jorden vokser stænglen
og planten får flere blade. Stænglen
er som en vej. Næring fra jorden
kommer igennem stænglen op til
bladene. Når bladene får lys, luft og
vand, laver de sukker. Sukker kommer
igennem stænglen tilbage til roden.
Guleroden gemmer sukkeret og
energien i roden. Det skal den bruge
som mad til at lave blomst. Men vi får
det også, når vi spiser guleroden.
Efterår/Vinter
Når det bliver vinter, holder guleroden
op med at gro. Gulerodens grønne top
begynder at visne. Planten dør ikke
– den hviler sig gennem vinteren. I
roden har guleroden et lager af energi,
som den skal bruge, når det bliver
forår igen.
Forår igen
Når jorden bliver varmere, gror
guleroden igen. Den sender en ny top
op fra roden. Denne gang ser toppen
anderledes ud. Den vokser med en
stængel, der bliver lang og hvor der
sidder blade på. Gulerodsplanten
strækker sig – den vil være høj nu.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
24
Sommer
Planten skal befrugtes – den skal lave
frø til nye gulerods-børn.
Først skal planten blomstre. Det er
nemlig i blomsterne, der er en slags
mor og far. ”Far” er pollen. Pollen
ligner støv. ”Mor” er støvfangerne.
Med støvfangerne fanges pollen.
Når pollen fanges af støvfangere
hedder det bestøvning. Det er bier og
blomsterfluer, der flytter pollen hen til
støvfangerne. Det er godt for planten
at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster.
Bierne og blomsterfluerne suger sød
blomstersaft, som hedder nektar.
Samtidig hjælper de blomsten med at
blive bestøvet.
På den måde formerer guleroden sig.
Det hele kan starte forfra – frøet falder
ned på jorden – spirer og bliver til en
ny plante. Eller du kan nå at samle
frøene ind, og bestemme hvor der skal
komme nye planter næste år.
Guleroden formerer sig
Det hele kan starte forfra – frøet falder
ned på jorden – spirer og bliver til en
ny plante. Eller du kan nå at samle
frøene ind, og bestemme, hvor der skal
komme nye planter næste år.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
25
En gulerods liv
Det er forår.
Gulerodsfrøet skal spire.
Hvilke tre ting skal det bruge?
Tegn og skriv
Hvad gør guleroden om sommeren?
Hvad gør guleroden om vinteren?
Hvad sker der, når det bliver forår igen?
Hvad sker der, når det bliver sommer igen?
Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig?
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
26
Dyrkning af gulerødder – før og nu
Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have?
FØR: Tip-oldefar
Måske gør du præcis som din tip-oldefar.
Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke
købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan.
Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og
lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang,
man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op
af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne
gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod
friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor)
Ruskomsnusk.
Håndbog for husmødre, Odense 1865
Opskrift: ”Gulerødder og rå kartofler skæres i
små stykker og koges sammen med udpillede
grønærter og valske bønner, lige meget af hver
del. Man kommer ikke mere vand derpå, end
det netop står over grøntsagerne; det koges
under dække, til det er mørt, da sætter man
jævning på og lader det få et godt opkog;
en del hakket persille kommes heri tillige­
med lidt smør og salt, dermed er det færdigt
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
27
Man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag
og i månens næ (når månen er aftagende). Først lavede man en rille
i jorden med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og
drysset i rillen – fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene
ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet.
Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller
hakkejern. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den
dejlige næring i jorden.
Gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden
Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen
skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket
og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse
og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder
hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne
blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø.
Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen.
Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så
sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han
gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af
sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg.
Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang
havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle
forkæles, fik den gulerødder.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
28
NU: Gulerodsproducenten
Gulerødder kan du dyrke i
din have. Du kan også købe
gulerødder, som er dyrket
hos en gulerods-producent.
Han har marker fyldt med
gulerødder.
Han sår gulerodsfrøene med en
maskine i april eller maj måned.
Guleroden vokser godt i jord
med meget sand. Det er fordi
vandet nemmere kan løbe væk.
Gulerødder kan ikke lide at
stå i jord med meget vand, så
rådner de.
Gulerødderne
t
vinteren.
Guler
billedet
er:
Gam
Gulerødder tages op af jorden om vinteren.
Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri.
Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at
visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter
på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger
noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får
lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre
lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske.
De kan holde varmen, når de er dækket af halm.
Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får
dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og
fyldt i poser.
Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han
gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge,
eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem.
Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget
gift, der slår sygdom eller insekter ihjel.
Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så
store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden.
Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel.
En gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
29
Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske
gulerødder.
En økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. Ukrudt fjerner
han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis
gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er
stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme.
Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal
han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags
gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt
rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes
forskellige sorter.
I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker
orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige.
Det er også forskellige sorter.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
30
Sorter
Rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode
til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at
tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller
andet.
Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig
i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt.
Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er
gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager
godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi
vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver.
Hej jeg hedder
Eskimo
Hej jeg hedder
Napoli
Hej jeg hedder
Dodogne
Hej jeg hedder
Tempo
Hej jeg hedder
Nandera
Hvorfor kommer der nye sorter?
Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt.
Andre gange er det mennesket.
Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man
forædler. Mennesker har altid været gode til at holde øje med det,
der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder
at lave en krydsning. En krydsning sker, når planterne bestøves (altså
når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.)
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
31
I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til
støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes
om, og som de kunne tænke sig at blande. Fra den ene gulerod
tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden
gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det.
Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan
man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle
kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle
kulde.
Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man
udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem
og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på
marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder.
De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank.
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du
vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen
bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du
visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og
bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.
Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere.
Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare
jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så
kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan
ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når
man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så
god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver
dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
32
Gulerødder har mange farver
Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der
findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder.
Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det
kaldes: mutation.
De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år
siden) var lilla.
Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og
blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla
gulerødder.
Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i
stedet for lilla.
Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til
Nordeuropa, hvor de også blev dyrket.
For 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide
gulerødder fra de gules frø.
Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
33
Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor
samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den,
vi kender bedst.
Naturen kan altså trylle. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen?
Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der
hellere vil være grøn! Eller hvilken farve håber du på?
I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. Mennesket kan
forædle. Man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod,
man gerne vil have. Forædling er, når man krydser de bedste,
største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden
for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere
lækker.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
34
Gulerodens orange farve
Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren,
er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er
fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om
vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren
er de ude og spiser meget frisk græs.
• Græs indeholder caroten.
• Caroten er et plante-farvestof.
• Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder.
• Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om
sommeren en om vinteren.
Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier,
som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit
køkken. Fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til
smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere
smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet.
Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen sælge det til flere penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne
få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret”, tænkte konen.
Fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun
brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes
smør lidt dyrere end de andre koners!
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
35
Delemne 3: Sundhed
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
36
Derfor er gulerødder sunde!
Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand,
kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og
andre plantestoffer.
Alt det, gulerodsplanten gemmer
i roden, er sundt for os.
Alt i din krop har brug for
vitaminer. Hud, hår og negle
kan ikke vokse, dine tænder falder
ud, og du bliver hele tiden syg, hvis
du mangler vitaminer. Vitaminer
hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper
alle sammen kroppen på forskellig
måde.
I en gulerod er der mange A-vita­
miner. Det er godt for hud og hår.
Det er godt for dine øjne og det er
godt til at beskytte dig mod solen.
Din krops forsvar bliver stærkere, så
det kan kæmpe mod sygdomme.
Kroppen har også brug for mineraler.
Der findes mange sjove navne
på mineraler. Her er nogle af de
vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium,
fosfor, kobber, mangan, krom,
molybdæn, selen og zink. De hjælper
alle sammen din krop. Kalk gør for
eksempel dine knogler og tænder
stærke, og jern sørger for ilt til dit
blod, så du ikke bliver for træt.
Vitaminer og mineraler kan godt lide
at arbejde sammen. Derfor skal man
have dem alle. De kan også godt lide
at arbejde sammen med de andre
ting, kroppen har brug for: Fedt,
protein og kulhydrater.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
37
Fedt skal vi bruge for at optage nogle
af vitaminerne. Hjernen kan ikke
undvære fedt.
Protein skal vi have, for at muskler og
alt andet i vores krop kan vokse.
Kulhydrater er lige som benzin til
en bil. Vi kan ikke bevæge os uden
kulhydrater, for de giver os energi.
Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein,
men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. Man kan
også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i
lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke
så længe.
Det er fibre, der bestemmer om
kulhydrater er langsomme eller
hurtige. Mange fibre giver langsomme
kulhydrater og få fibre giver hurtige
kulhydrater. Så fibre betyder noget,
for hvor lang tid du har ’benzin på
motoren’.
Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse.
På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan
bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså
med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort!
Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have
næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at
vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule.
Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser
mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får
nok, bliver vi magre.
I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier,
så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og
mineraler.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
38
Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller
tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du
får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. Måske
bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor
er slik kun for sjov en gang imellem.
Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men
en god huske-regel er:
Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de
sunde selvfølgelig.
En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange
om dagen.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
39
Derfor er gulerødder sunde!
Hvad kan du huske om
vitaminer?
Hvad kan du huske om
mineraler?
Hvad kan du huske om
fibre?
Hvad kan du huske om
kulhydrater?
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
40
Delemne 4: Gulerodens
historie
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
41
Delemne 5: Kulturhistorie
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
42
Gulerødder i vores sprog
Rim/remser/sange og andre sjove ting
Guleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af
laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på
forskellige måder.
Kender du udtrykket: at være en “Kong Gulerod”?
Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at
bruge pisk eller gulerod?
Eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår?
Der findes også sange, rim og remser med
gulerødder. Kender du nogen af dem?
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
43
Kong Gulerod
Lav din tegning af ”Kong Gulerod” her.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
44
Pisk eller gulerod
Lav “Pisk eller Gulerod” priktegningen.
Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGen: 1.-3. klasse
45