Beløbsgrænser for løntillæg ud over intervallønnen Bestyrelsen bemyndiges til at yde engangsvederlag til ledere på en samlet sum af maksimalt 124.500 kr. pr. leder inden for et skoleår, dog maksimalt 98.300 kr., hvis der ikke indgår resultatløn. Beløbene er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012. Hvis bestyrelsen ønsker at yde en større samlet sum i engangsvederlag, kan dette ske efter særskilt bemyndigelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Frie Skolers Ledere anbefaler, at alle løntillæg aftales som pensionsgivende. Om Frie Skolers Ledere • Vi er en faglig organisation for alle lederkategorier ved frie grundskoler og efterskoler og har ca. 900 medlemmer. • Vi er medlem af LederForum i Lærernes Centralorganisation og har et tæt samarbejde med lederne i folkeskolen via deres organisation Skolelederne. • Vi har aftale -og forhandlingsretten for lederne i frie grundskoler og efterskoler Hvad gør man Lønnen aftales mellem den enkelte leder og skolens bestyrelse. Lederen kan vælge at lade sig bistå af Frie Skolers Ledere under forhandlingen. Den aftalte løn kan ændres ved indgåelse af en ny aftale. Alle nye lønaftaler om intervalløn, vederlag for særlig indsats og resultatløn skal indsendes og godkendes af Frie Skolers Ledere. Aftaler om godtgørelse for merarbejde skal ikke indsendes og godkendes. Skemaer til aftaler om lederløn – både intervalløn og løntillæg – kan hentes elektronisk på www.frieskolersledere.dk samt på skoleforeningernes hjemmesider. Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov T: 87 46 91 50 F: 87 46 91 51 www.frieskolersledere.dk Til skolens bestyrelse Information om lederløn Løn til ledere Ved “ledere” forstås: skoleleder / forstander / viceinspektør / viceforstander / viceskoleleder og afdelingsleder. Formålet med lønsystemet er at skabe sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold og ansvarsområde, herunder kravene til stillingsindehaveren samt vedkommendes kvalifikationer. Endvidere giver systemet lokal fleksibilitet i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ledere. Ledere er ikke omfattet af reglerne om særskilt ulempegodtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter samt andre særlige ulemper. Dette kan der tages hensyn til i forbindelse med lønfastsættelsen. Intervalløn Ledere ved frie grundskoler og efterskoler aflønnes efter et decentralt intervallønsystem. Hvert interval angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales. Lønsystemet består af en række intervaller, der er afhængig af skolestørrelse, skole form og lederens stillingskategori. Om kriterier for intervallønnen henviser vi i øvrigt til den til enhver tid gældende organisationsaftale for ledere, lærer og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings -og håndarbejdsskoler. Lønsystemet giver mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der indgik ved lønfastsættelsen, og om der herefter er behov for at justere den enkelte leders aflønning. Løntillæg Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales et løntillæg (engangsvederlag), f.eks. som vederlag for særlig indsats, resultatløn eller/ og honorering for merarbejde. Hvis der er enighed om det på skolen, kan tillæggene udbetales løbende over perioden ex månedsvis. Vederlag for særlig indsats En særlig indsats ligger ud over, hvad der i almindelighed kan forventes i stillingen. Indsatsen skal beskrives og begrundes i aftalen om vederlag for særlig indsats. Eksempler: • Nye pædagogiske indsatsområder • Vedligeholdelse og udvikling af skolens profil • Nye elevgrupper Eksempler: Aftale om resultatløn Aftale om resultatløn tager udgangspunkt i de langsigtede planer eksempelvis 3-5 år, og er en konkretisering af de mål og evt. årlige delmål, der skal nås i aftaleperioden. Selv om det drejer sig om flerårige forløb, skal der hvert år indsendes en delaftale til godkendelse i Frie Skolers Ledere. • Pædagogisk udvikling • Personalepolitiske mål • Øget synlighed i lokalområdet Eksempler: Honorering af merarbejde Lederne er omfattet af ”Cirkulære om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd” af 12. april 2000. I henhold til dette cirkulære kan der ydes godtgørelse til lederne, efter nærmere aftale med skolens bestyrelse og/eller nærmeste leder. Frie Skolers Ledere anbefaler, at den enkelte leder indgår en skriftlig aftale om merarbejdets omfang og karakter, herunder om merarbejdet skal afspadseres eller udbetales, forud for udførelsen heraf. • Byggeri • Vikar ved pludselig sygdom • Ikke planlagte hændelser
© Copyright 2025