ADVENTURERACE Aktiviteter med kroppen - Naturoplevelser i fællesskab 2012 - 2013 Aktiviteter på Adventurerace: SIKKERHEDEN kommer først! I vores arbejde med at skabe nogle spændende og lærerige oplevelser for eleverne kommer sikkerheden først – ALTID! Vi overholder de gældende regler og har de kompetencer og uddannelser der skal til inden for ALLE områder, hvorved vi kan garantere at eleverne ALTID er i sikre hænder. Adventurerace-aktiviteter: Adventureraces Vi har undervisning (næsten) hver tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag, hvilket muliggør at vi kan være væk i næsten et døgn på overnatningstur. En stor del at Adventurerace-holdets profil er ture, hvor vi laver alt fra hårde fysiske konkurrencer til afslappende hyggelige ture med det sociale i fokus. Ofte dyrker vi Adventureraces i små konkurrencer, hvor der eksempelvis skal hentes o-løbs-poster i området, cykles på mountainbike eller en kombination af mange aktiviteter. Adventurerace-teams Når vi laver Adventureraces vil eleverne ofte være inddelt i mindre teams på ca. 3 personer, som kæmper mod hinanden. Disse teams kan skifte over tid, og sammensættes ofte ud fra de elever der er til stede den pågældende dag. Lærerne sammensætter altid disse teams. Mountainbike Vi har adgang til fantastiske spor i Nationalpark Mols Bjerges mange bakker, plantager og det åbne landskab. I Ebeltoft, kun 20 km her fra, ligger en af landets bedste mountainbike-baner, som vi kan benytte frit. Kajak Efterskolens mange kajakker ligger klar ved kysten på skolens egen grund. Vi benytter udelukkende kajakker når vi skønner at vejret tillader dette. Eleverne vil gennemgå et introducerende sikkerhedskursus med redningsøvelser og teknikker i sejlads med kajak. Når vi tager på ture vil der altid være to lærere, som holder gruppen samlet og sikrer at de gældende regler bliver overholdt. Klatring Vi benytter mange former for klatring. Ofte rappeller vi fra bygninger i området eller klatrer i træer. En spændende oplevelse for eleverne, hvor vi lærer dem de grundlæggende kompetencer om sikkerhed og udstyret. Vi tilbyder også klatring på en del af vores egne Adventureraces i hverdagen. Friluftsliv En stort fokus er også det grundlæggende friluftsliv som gør det muligt at tage på ture med telt, trangia til madlavning og rygsæk med sovepose. Her er målet at lære eleverne om de fantastiske muligheder der er i naturen, og vise eleverne, hvordan vi sammen kan være af sted i og med naturen. Også om vinteren. Løb Vi bruger løb som en aktiv træning for at få en sundere krop, som kan yde mere og lære os mere om at være aktiv. Ofte kombineres løb med sjov aktiviteter som o-løb, bike n´run, cross-løb eller længere løbeture. Vi skal nok lære dig at løbe. Er du en rigtig Adventureracer? Adventurerace er for ALLE – der vil prøve fysiske udfordringer. Er du frisk på at blive udfordret som en ægte Adventureracer? Lysten til at være fysisk aktiv – året rundt – er den vigtigste forudsætning for dig samt interessen i at lære mere om sportsgrenen Adventurerace. Viljen til at udfordre egne grænser ser vi også gerne – og vi skal hjælpe og støtte dig hele vejen. Vi udfordrer os selv – sammen i en fælles flok. På ture med Adventurerace vil du møde naturen på forskellige spændende måder. Sammen med dine kammerater skal du vandre, løbe, sejle i kajak eller måske får du en helt anden fysisk oplevelse. Enten foregår det som ”alle mod alle” eller i Adventurerace-teams (grupper) på ofte 3 personer. En sjov og anderledes måde at konkurrere på sammen med nye venner. Vi arbejder grundlæggende ud fra to fokusområder – Aktiviteter med kroppen og Naturoplevelser i fællesskab. Begge fokusområder er i spil hele tiden. Elevernes oplevelser på Adventureracer? Elevernes oplevelser på Adventurerace-holdet "Adventurerace-holdet er det fedeste naturhold, fordi vi laver alt muligt forskelligt, lige fra kajak og cykling til orienteri ngsløb og klatring. Det er rigtig fedt at man ikke behøver være i den bedste form, fordi der bliver taget hensyn til alle". Aja "På et tidspunkt skulle vi kravle over en halvfrossen å på et reb. Det var en rigtig god oplevelse fordi nogle kom ud af deres komfortzone. Vi der kom over åen, følte os monster seje og stolte over at have klaret det." Cecilie "Vi roede i kajak til Tyskertårnet og marsvinene svømmede ca. 1-2 meter væk fra os." Frederik "På et tidspunkt skulle vi kravle over en halvfrossen å på et reb. Det var en rigtig god oplevelse fordi nogle kom ud af deres komfortzone. Vi der kom over åen, følte os monster seje og stolte over at have klaret det." Cecilie "Jeg har lært, at selvom man bliver træt kan man altid blive ved meget længere" Daniel Værdier og formål med Adventurerace ALLE KAN VÆRE MED! Vi underviser i Adventurerace – fordi vi selv… Har en personlig forankring i Adventurerace-sportens indhold. Har en lyst til at kaste os ud i nye fysiske udfordringer. Dyrker sport og idræt på et højt niveau (læs mere om os senere). Bliver inspireret af andres oplevelser og drømme. Har en legende natur og vil bruge den på et fagligt niveau. Værdier i Adventurerace Vi vil hjælpe hver elev med at udvikle sig til et socialt bevidst og selvstændigt tænkende og handlekraftigt menneske i samspil med andre i et fællesskab. Vi vælger derfor at prioritere aktiviteter og indhold på friluftsholdet der udvikler den unges respekt og tolerance for det enkelte menneskes forcer og forskelligheder til gavn for fællesskabet og naturen. Vi fokuserer på: At eleverne udvikler færdigheder og kompetencer inden for Adventurerace i fællesskab. At eleverne har ret til og behov for at møde personlige og faglige krav afpasset den enkelte elevs evner, færdigheder og interesser. At elevernes kropslige og psykiske færdigheder og kompetencer giver glæde og selvværd. At eleverne indgår i et forpligtende og rummeligt fællesskab (den store gruppe og de små Teams), og at eleverne lærer at respektere andres fysiske og psykiske formåen samt andres færdigheder og kompetencer. At eleverne er aktiv i og med naturen og forvalter den med respekt. At eleverne finder glæden i hverdagen, tør udvikle nye sider af sig selv, udvikler talenter og tør stå frem. Formålet er at styrke den enkeltes: Selvværd og positive sider. Fysiske udvikling og lære eleven at tage ansvar for egen læring og udvikling. Ansvarlighed for gensidig forståelse, tillid, færdigheder og kompetencer. Engagement, initiativer og lystfuld adfærd. Lyst til aktivitet og kropslig udfoldelse. Det vigtigste for eleven er dermed: At videregive og tilegne sig færdigheder og kompetencer. At opleve en kropslig og psykisk udvikling. At tage ansvar for egen læring og udvikling. At få lyst til at lære og opleve noget nyt At få forståelse for andres muligheder, grænser og behov. At vise spontanitet og turde tage initiativ. At få succes og blive selvforvaltende. Udstyr til Adventurerace Adventurerace kræver ikke meget ekstraudstyr! Når du har valgt at blive elev på Adventurerace-holdet skal du sikre dig at du har det nødvendige udstyr til aktiviteterne og friluftslivet på holdet. Adventurerace-påklædning til hele skoleåret: Almindeligt tur-tøj dvs. underbukser, T-shirts, trøjer, bukser, osv. Svedtransporterende undertøj – lange bukser og trøjer. Varm trøje til kolde pauser. Gode vandresko eller vandre støvler – gode løbesko kan bruges (se senere i listen) Jakke (regnjakke – kan også være GORE-TEX) Regnbukser (Kan også være GORETEX) Hue, handsker, vanter m.m. Træningsudstyr: Badebukser/badedragt Løbesæt (lange bukser og lang jakke i let stof – spørg gerne om hjælp til indkøb). Løbesko – behøver ikke koste 1000 kr.! Mountainbike – en billig model kan sagtens bruges. Cykelhjelm (Eleverne skal ALTID bruge en cykelhjelm) Våddragt med lange ben og ærmer – eks. billig model i Harald Nyborg Neopren badesko Turgrej Kop, tallerken og bestik – gerne i plastic Vandflaske eller Camelbak på 1 - 2 liter. Kniv Pandelampe Tandbørste og tandpasta ID (Sygesikringsbevis) Rygsæk ca. 60 – 90 liter – behøver ikke koste en formue. Sovepose – gerne med komforttemperatur omkring 0 °C. Liggeunderlag – gerne i skum da det ALDRIG punkterer! Forældrekontakt Kontaktlærere Eleverne på advneturerace-holdet får en kontaktlærer fra deres eget friluftshold – altså enten Lasse eller Thomas. Denne kontaktlærer vil stå for dels kontakten med hjemmet samt den daglige kontakt med eleven på efterskolen. Vi er altid interesseret i at høre nyt fra hjemmet. Send gerne en mail med informationer, hvis der sker noget nyt og vigtigt, som vil have betydning for jeres sønd/datters liv på efterskolen. Ring, hvis vi skal have en snak. Thomas Kjerstein (TK) Mob: 6165 7365 (inden kl. 19.00) Mail: [email protected] Om TK: 35 år – stadig ung! Bor i Ebeltoft Gift med Zette Datter Agnes på 2 år Fritiden går med lange løbeture DGI-instruktør i Løb Lasse Petersen (LP) Mob: 2897 5711 (inden kl. 19.00) Mail: [email protected] Om LP: 29 år Bor i Århus i et kollektiv Fritiden går med adventurerace og andre spændende projekter DGI-instruktør i kajak og klatring kano, mountainbike, svømmelærer
© Copyright 2024