Udland Weekendavisen # 11 15. marts 2013 9 Forsvundne billioner. Værdier for mellem 120 og 185 billioner kroner er gemt væk i skattely, skønner ngo’en Tax Justice Network. Andre økonomer mener, at tallet er sat alt for højt, men anerkender et stort og voksende problem. Hvad gør man, når økonomien er globaliseret, mens skatteopkrævningen stadigvæk foregår på nationalstatsplan som for 100 år siden? Verdensøkonomiens sorte hul Af OLE NYENG D er ligger et hus på South Church Street i George Town, hovedstaden i Cayman Islands. Ugland House hedder det. En præsentabel, hvid, fem-etagers bygning, omkranset af palmer. Og officielt registreret domicil for godt 18.000 selskaber fra hele verden. »Enten må det være verdens største bygning eller verdens største skattesvindelnummer,« sagde præsident Obama om Ugland House under sin første præsidentkampagne. Vel, verdens største bygning er det ikke. Men den ligger som sagt på Cayman Islands i Det Caribiske Hav, et såkaldt oversøisk territorium under britisk overhøjhed, men med selvstyre. Og hvad der betyder mest i denne sammenhæng: Skattefrihed og en til perfektion udviklet diskretionspolitik; no questions asked. Af hvilken grund Cayman Islands med sine 56.000 indbyggere er officielt hjemsted for 945.000 selskaber, knap 20 selskaber per indbygger. Cayman Islands er et skattely, sådan som vi forestiller os dem: En eksotisk palmeø, hvor pengene yngler, mens de privilegerede nyder livet. Og hvor de få indbyggere tjener så godt på at betjene de vegeterende gæster, at ingen velfærdsstat er nødvendig og derfor heller ikke skatteindtægter. Men det er også et eksempel på, hvad man kan kalde globaliseringens mørke side. Eller som tidsskriftet The Economist udtrykte det for nylig: Et eksempel på, at »økonomien er blevet globaliseret, mens skatteopkrævningen stort set foregår på nationalstatsplan som for 100 år siden.« James S. Henry, amerikaner og ledende analytiker i ngo’en Tax Justice Network, udtrykte det således, da han for nylig var i København: »Offshore-sektoren er ikke skumle, navnløse banker på eksotiske øer – den er skabt og drives af verdens største banker, advokat- og revisorfirmaer med hovedkvarterer i London, New York og Genève med det formål at sikre, at verdens allermest privilegerede mennesker slipper for at betale skat. Og vi taler om de selv samme banker, som almindelige skatteborgere måtte holde hånden under som følge af finanskrisen.« 80 jurisdiktioner verden over betegnes nu som skattely, tax havens på engelsk, en stigning fra kun 15 i 1970. Og det er langtfra kun paradisøer som Cayman Islands, Bermuda, Nauru og Antigua alle sammen. I Europa er det lande som Schweiz, Luxembourg, Liechtenstein, Cypern og selvstyrende lokaliteter som Kanaløerne, Isle of Man og Gibraltar. I USA stater som Delaware, Alaska, Nevada og South Dakota. I Asien stormer Singapore og Hong Kong frem som konkurrenter til de mere traditionelle skattely. Virtuelle strukturer »Men denne form for virksomhed er for længst blevet virtuel,« skriver James S. Henry i sin rapport fra sidste år, The Price of Offshore Revisited. »Begrebet offshore henviser ikke kun til værdiernes aktuelle fysiske lokation, men til hyperportable, multi-jurisdiktionelle, ofte midlertidige netværk af juridiske enheder og arrangementer, der styrer og kontrollerer privat kapital (...) Et maleri eller en bankkonto befinder sig måske fysisk inden for Schweiz’ grænser, men den legale struktur, der ejer den, er typisk fragmenteret i mange stykker rundt om i verden – kan være ejet af et anonymt offshore-selskab i én jurisdiktion, som igen er ejet af en trust i en anden jurisdiktion, alt imens trustens bestyrelse hører hjemme i en helt tredje.« Klienterne er lige så mangeartede, ifølge Henry »fra den 30-årige kinesiske ejendomsspekulant og Silicon Valleys software-milliardærer til oliesheikher fra Dubai, russiske præsidenter, mineralrige afrikanske diktatorer og mexicanske narkobaroner.« Det drejer sig om en i global sammenhæng meget eksklusiv elite, fremgår det af rapporten: »Næsten halvdelen af al offshore-kapital ejes af verdens 91.000 rigeste, svarende til 0,001 procent af verdens befolkning. De næste 51 procent ejes af de næstrigeste 8,4 millioner – 0,14 procent af klodens mennesker.« Alle har de samme behov, ifølge Henry: »Anonymitet for sig selv og deres familier, ønsket Fantasilioner i skjul Hvor meget akkumuleret kapital er skjult for skatte- og anklagemyndigheder i verdens skattely? James S. Henry og Tax Justice Network sætter tallet til mellem 21 og 32 billioner dollar (21.00032.000 milliarder dollar, 120.000-185.000 milliarder kroner efter dagens kurs). Det udgør mellem 10 og 15 procent af den samlede globale kapital. Og heri er ikke medregnet værdien af fast ejendom, af samlerobjekter som raceheste eller malerier, af lystyachts, guldbarrer eller ædelstene. Den skjulte kapital svarer til værdien af USAs og Japans økonomier – lagt sammen. Eller som det siges af James S. Henry: »Tog man blot renterne af den skjulte kapital og udsatte dem for en moderat beskatning på 30 procent, ville det indbringe 300 milliarder dollar om året – den samlede globale udviklingsbistand gange to.« Men vurderingerne varierer stærkt – dels på grund af de komplekse strukturer og den mangel på gennemsigtighed, der præger offshore-branchen, dels på grund af forskellige beregningsmetoder. Under et seminar for nylig på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor James S. Henry var hovedtaler, opponerede den danske økonom, Niels Johannesen, fra Københavns Universitet mod Henrys beregninger: »Tax Justice Networks tal er alt for høje. Hovedproblemet er, at en stor del af de bankindeståender, der indgår i deres beregninger, intet har med skattely at gøre, som eksempelvis danske lønkonti tilhørende svenskere med fast arbejde i Danmark eller engelske bankkonti tilhørende danske virksomheder med eksport til England.« Johannesen mener, at den franske økonom Gabriel Zucman fra Paris School of Economics kommer virkeligheden nærmere, når han anslår den skjulte kapital i skattely til at udgøre seks billioner dollar. Det gør han ved at måle det såkaldte asset liability gap – forskellen mellem registrerede aktiver og passiver i bankernes statistikker. Gabet, der opstår, fordi handler med aktier og obligationer bliver registreret i »normale« lande, men ikke i skattely, ligger omkring 10 procent af den samlede portefølje, det vil sige seks billioner dollar. Boston Consultancy Group, et globalt konsulentfirma med 78 kontorer i 43 lande, sætter skønnet over, hvor megen skjult kapital, der er anbragt offshore, til otte billioner dollar. Nærmere Tax Justice Networks tal er The Economist Intelligence Unit, der i februar udarbejdede et tillæg til the Economist om emnet og her taler om »the missing 20 trillion dollar« – altså på dansk: 20 billioner dollar. Data mining James S. Henry mener selv, at Tax Justice Networks tal er til den konservative side – at de skjulte finansielle midler formentlig er endnu større. Men han indrømmer, at rapporten kan være fejlbehæftet – han sammenligner Tax Justice Networks data mining med astrofysikernes forsøg på at registrere omfanget af det sorte hul i rummet, idet der ikke findes sikre statistikker på området, en del af tallene er hemmeligholdte, og mange kalkulationer må foretages på baggrund af skøn. Tallet 21-32 billioner dollar finder Tax Justice Network frem til ved at følge IMFs og nationale centralbankers statistikker over kapitalstrømme ind og ud af lande, ved at studere Bank of International Settlements data for kapitaloverførsler over grænserne og ved at gennemgå de 50 største bankers transaktioner. James S. Henry var i 1980erne cheføkonom for det globale konsulentfirma McKinsey & Co. »Jeg arbejdede især med Latinamerika og så på, hvordan bankerne hjalp de lokale eliter med at hvidvaske penge i stor stil ved at sende dem ud af Annonce- og materialedeadlines i forbindelse med påsken: Udgivelsesdag Bookingdeadline Materialedeadline onsdag 27. marts torsdag 21. marts fredag 22. marts LAYOUT: ANDREAS PERETTI munkebjerg.dk Weekendavisen 2013 Velskrevet viden Amazon et cetera – eller af selskaber med kendte globale varemærker, som Coca-Cola. Datterselskaberne betaler for at benytte et kendt brand eller gøre brug af et patent – betalingen trækkes fra i et højskatteland og beskattes (ikke særlig meget) i et lavskatteland. For eksempel har Apple samlet alle indtægter fra iTunes i Luxembourg, hvor indtægten kun beskattes med tre procent. Google sælger bannerreklamer i Italien for en halv milliard euro om året, men den italienske statskasse modtager ikke en cent, for kundernes regninger udstedes af Googles datterselskab i lavskattelandet Irland. I Danmark forhøjede skattemyndighederne sidste år multinationale selskabers indkomster med 21 milliarder kroner i sager om transfer pricing, fra seks milliarder kroner året før. I en enkelt sag kræver Skat en efterbetaling fra Microsoft på fem milliarder kroner. De multinationale selskabers brug af transfer pricing er ikke omkostningsfri, især ikke for selskaber, der gerne vil have et ungt og smart image. Amazon og Starbucks er begge blevet ramt af forbrugerboykot-aktioner på grund af deres skattetænkning. Men James S. Henry efterlyser alligevel et globalt politisk indgreb mod de multinationales jongleren med indtægterne: »Vi har mange restriktioner, hvad angår migration af mennesker. Hvorfor så ikke, når det er kapitalen, der migrerer?« om at minimere deres skat så meget som muligt, let adgang til at administrere deres kapital fra et hvilket som helst sted på planeten, sikre steder at hænge ud, skjule sig og nyde livet og sikring af deres formuer mod enhver trussel udefra, ikke kun fra skattemyndigheder og domstole, men fra kidnappere, pengeafpressere, spioner, hit men, hackers, paparazzi, politiske modstandere, utilfredse familiemedlemmer, eks-koner, ekselskerinder, hinanden.« De rige og magtfulde Da finanskrisen ramte i 2008, kom der fornyet opmærksomhed på den måde, banker og andre finansielle institutioner fungerer på, herunder brug af skattely. G20-landene vedtog, at skattely skulle hænges ud på en sort liste, hvis de ikke underskrev bilaterale aftaler om udveksling af skatteinformationer, hvad mange af dem så efterfølgende gjorde. G20 har også bedt OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, om at udarbejde en global handlingsplan mod skatteunddragelse; den ventes at være klar til juli. USA har vedtaget den såkaldte FATCAlovgivning, som tvinger udenlandske selskaber til at afsløre deres amerikanske kunder. Især et land som Schweiz, der er førende inden for wealth management med værdier for 2,1 billion dollar, har været under pres og har måttet indgå en række bilaterale aftaler om at ville indsamle bøder for skatteunddragelse og indkræve en såkaldt withholding tax, en skat på renterne af udlændinges indeståender. Den britiske premierminister, David Cameron, har sat spørgsmålet om skatteunddragelse øverst på dagsordenen for det britiske G8-formandskab i dette halvår. »Jeg tror på lave skatter. Regeringer bør sætte deres skatteprocenter ned, så de er konkurrencedygtige. Men så er det også kun fair at kræve af erhverslivet, at de betaler de skatter,« som han udtrykte det for nylig under et besøg i Indien. Dertil kan måske indvendes, at skatteflugten er øget markant, selv om selskabsskatten i OECDlande er faldet fra i snit 32,6 procent i 2000 til 25,4 procent i 2011. Som det udtrykkes af Pascal Saint-Amans, OECDs ledende økonom i skattespørgsmål, i Financial Times: »De seneste 20 års aggressive skatteplanlægning er sket med regeringernes medvirken som et led i skattekonkurrencen landene imellem. Denne indstilling er først nu for alvor ved at ændre sig.« For en mand som James S. Henry sker der for lidt: »Der er et akut behov for, at nationalstaterne arbejder sammen, og politikerne tager fundamentale skridt til at dæmpe væksten i den globale offshore-industri.« Og hvilke konkrete tiltag forestiller han sig? »Obligatorisk registrering af alle kapitalstrømme og af alle ejere af konti, automatisk informationsudveksling af kontooplysninger mellem landene, indførelse af en beskeden skat på udenlandske indeståender, stop for de multinationale selskabers brug af transfer pricing og offshoring af intellektuel ejendom – værdier må beskattes dér, hvor de skabes.« Han er ikke i tvivl om, at kampen for reformer bliver vanskelig og langvarig. »Vi er oppe imod nogle af samfundets bedst beskyttede interessegrupper. Der findes ingen interessegruppe så rig og magtfuld som netop de rige og magtfulde.« Præsident Obama har kritiseret brugen af Cayman Islands og andre eksotiske tropeøer som skattely. Men han havde ikke behøvet at kigge så langt; den amerikanske stat Delaware er en af de mest avancerede i branchen. Bag denne dør, 1209 N. Orange Street i Wilmington, gemmer sig 6.500 selskaber. Diskretion er en dyd. FOTO: TIM SHAFFER/THE NEW YORK TIMES deres fædrelande. Det havde jeg personligt ikke lyst til at medvirke til.« Det er da også, hvad han kalder »dekapitaliseringen af Den Tredje Verden«, der er James S. Henrys allerstørste problem med offshoreindustrien. »Vi er ret sikre på vores skøn, der siger, at eliterne i 139 u-lande har samlet mindst 9,4 billioner dollar i offshore-destinationer, godt hjulpet af den internationale bankindustri, mens deres regeringer måtte forgælde sig på lånemarkedet og efterfølgende udsatte deres befolkninger for nedskæringer og udsalg af offentlige værdier. Lad mig tage et eksempel: Filippinerne optog under Ferdinand Marcos’ styre udlandslån for i alt syv milliarder dollar. Hvad der svarer til godt halvdelen af de penge, 3,6 milliarder dollar, blev sendt direkte til Marcos-familiens schweiziske bankkonti. Og den filippinske befolkning betaler stadig af på lånene.« Eller tag Latinamerika; her er en skjult kapitaleksport på 1,4 billioner dollar. De latinamerikanske landes samlede udlandsgæld er på 1,2 billioner dollar. Latinamerika har altså ikke et gældsproblem; de har et skatteproblem og et fordelingsproblem. Og det samme går igen i Afrika og Asien. Hvis vi bare tager renterne af den flygtede kapital, mister u-landene skatteindtægter for 120-160 milliarder dollar årligt. Når vi taler om at bekæmpe fattigdom, er det svært at forestille sig et mere presserende globalt spørgsmål.« Parkeringsbilletter i Moskva Et andet stort og graverende problem er off shore-industriens rolle i international kriminalitet. En nylig amerikansk efterforskning viste, ifølge The Economist, at den britiske, men multinationale storbank HSBCs konti på Cayman Islands blev anvendt til »massivt misbrug fra organiserede kriminelle organisationers side«. Det viste sig, at banken ikke havde nogen som helst informationer om ejerne af 15 procent af bankens konti, »hvilket tyder på enten inkompetence eller overlagt blindhed,« som ugeavisen formulerer det. Og Financial Times nævner en sag fra Rusland, efterforsket af Moskva-bloggeren og journalisten Jevgenij Schultz, hvor det viste sig, at bilister, der købte parkeringsbilletter i flere Moskva-kvarterer, intetanende satte pengene direkte ind på en konto i Cypern, hvis indehaver var en ledende embedsmand i det departement i Moskvas administration, der overvåger parkering. Skattelyet Cypern er en yndlingsdestination for russisk kapital med udlængsel. De diskrete skattely er selvklart et oplagt sted at opbevare og hvidvaske midler fra korruption, insiderhandel, narkotrafik, bloddiamanter og andre former for kriminalitet. Som det hedder i Tax Justice Networks rapport: »Selv for borgere i lande med meget lav eller ingen indkomstskat, som for eksempel Rusland, Saudi-Arabien og de fleste andre olieproducenter i Mellemøsten, anvendes skattely, fordi de giver en bekvem mulighed for at hvidvaske ulovligt bytte.« De multinationale De multinationale selskabers brug af skattely udgør et stort og stærkt voksende problem. I dag finder mellem 50 og 60 procent af verdenshandelen sted som handel inden for de store koncerner, hvor udgifterne søges lagt i datterselskaber i højskattelande, mens indtægterne placeres i skattely eller i lande med meget lave skatteprocenter. Teknikken, der kaldes transfer pricing, bruges især af selskaber med en stor andel af intellektuel ejendom, som det i sagens natur er svær at værdisætte – som Google, Microsoft, Facebook, I februar bød vi 136 glade familier velkommen på miniferie Book jeres miniferie p å 38 41 43 0 3 Vi glæder os til at se jer – Anette Hansen, Oldfrue Hold miniferie midt i bøgeskoven Det smukt beliggende Munkebjerg Hotel har den ideelle placering, når der skal slappes af. Legoland, Givskud Zoo, Økolariet og Gorillaparken er blot et par af de mange seværdigheder omegnen tilbyder. Ferie med udsigt er for mange lig med en rigtig ferie – og Munkebjerg Hotel har selvfølgelig fuldt panorama over Vejle Fjord. Mens I slapper af, forkæler vi jer med: • Aftenbuffet eller tre retters menu (køkkenchefens valg) • Overnatning med stor morgenbuffet • Fri adgang til Munkebjerg Fit & Relax med lækkert poolområde og Casino Munkebjerg kr. 595,- Pris per person i delt dobbeltværelse Børn til og med 12 år i forældrenes værelse kr. 100,00 Tilbuddet gælder indtil den 21. april 2013. Munkebjergvej 125 • DK-7100 Vejle Tlf. +45 7642 8500 • www.munkebjerg.dk KORREKTUR: FLEMMING GERTZ