At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis og unde

Socialrådgiverdage 2013
NUBU projekt: AT GENINDSÆTTE DET SOCIALE I SOCIALT
ARBEJDES PRAKSIS og UNDERVISNING
med afsæt i Kirstens ph.d. afhandling:
”Kvalificering af socialrådgiveres socialfaglige vurderinger
- om kunsten på 15 minutter at vende en supertanker med
brændstofrestriktioner og kurskonflikter”
Maria Bülow, studieadjunkt i socialt arbejde,
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet,
ph.d. studerende
Kirsten Henriksen, lektor i socialt arbejde, ph.d.
Socialrådgiveruddannelsen i Århus og programmet
Professionel praksis i Socialt Arbejde v. Videncenter for Social
Pædagogik og Socialt Arbejde, VIA.
NUBU: Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge
Igangværende
NUBU Projekt:
• Formålet med projektet er formidling af
forskningsresultater til praksis med henblik på at
inddrage disse i praktikeres refleksion over praksis.
• Projektet skal slutte med at udarbejde en artikel målrettet
socialrådgivere samt socialrådgiverstuderende og
undervisere i socialt arbejde.
• ( NUBU= Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og
Unge)
2
Workshoppens forløb:
• Velkomst og indledning
• Arbejde med vignet og fælles refleksioner
• Oplæg:
– Ph.d. projektet, dets baggrund og udvalgte resultater
– Hvorfor er resultaterne problematiske?
– Det heraf affødte NUBU projekt
• Fælles drøftelse i relation til NUBU projektet
3
NUBU projektet
– arbejde med vignet
• Læs vignetten
• Besvar vignettens spørgsmål hver især
(15 min.)
• Fælles refleksioner over besvarelserne
4
Kirstens Ph.d. projekt:
Baggrund – Forskningsinteresser:
Ønske: Fremme kvalificering af socialt arbejde – styrke den
socialfaglige analyse og refleksion i relation til socialfaglige
vurderinger – i højere grad bygge på faglig viden fremfor at springe
direkte til handling
Bogudgivelse: Social analyse og handling – et refleksionsredskab i
socialt arbejde (Alminde, Rikke, Henriksen, Kirsten, Nørmark, Louise Cathrine og
Stevnsgaard Andersen, Mona - Hans Reitzels Forlag 2008)
Ønske: Fremme en kritisk orientering i socialt arbejde og dets
forskning
– et kritisk normativt afsæt for forskningsprojektet
– en forståelse af samfundets forhold og mekanismer, der er i
overensstemmelse med kritisk teori/kritisk realisme
• Forskningens opgave er at bidrage med et emancipatorisk sigte til
menneskelig frigørelse (Bhaskar, 2011:viii).
5
Baggrund:
Ph.d. projektet
Problemformulering :
• Hvordan kan refleksion ved hjælp af social analyse og handling
fremme kvalificering af socialrådgiveres socialfaglige
vurderinger - herunder understøtte deres ageren som
socialpolitiske aktører?
• Og hvordan kan aktionsforskning i et kritisk realistisk
perspektiv understøtte kvalificeringsprocessen?
Gennemført som et aktionsforskningssamarbejde med to
kommunale forvaltninger på børn og unge området:
Socialcenter Syd i Århus Kommune og Horsens Kommune
Myndighedsrådgivere og ledere fra 2009-2012
6
Baggrund:
Social analyse og handling
– et refleksionsredskab i socialt arbejde.
7
Ph.d. projektet:
aktionsforskningseksperimentet:
Mål:
Kvalificering af socialfaglige vurderinger (vidensbasering):
• Teoretisk og forskningsbaseret viden
• Flere perspektiver og øget perspektivbevidsthed
• Synliggøre grundlaget for socialfaglige vurderinger og kvalificere
undersøgelserne
• Faglige begrundelser i relation til indsatser
Organisation (fora) og deltagelse:
• Faglige refleksionsmøder (sagsmøderne)
• Ambassadørgrupperne (en rådgiver fra hvert team)
• Værksteder (Ideværksted og statusværksted)
Handlinger i aktionen – de primære aktører
Rådgiverne: Eksperimenter med at udføre deres praksis anderledes
De lokale ledere: Fra deltagelse til ikke-deltagelse til deltagelse igen - i den
ene afdeling (alle udskiftes).
Aktionsforskeren (Kirsten): En facilitatorrolle – forudsætning: Et godt
kendskab til feltet - både praktisk og teoretisk
8
Ph.d. projektet: Resultater
Kvalificering af socialfaglige vurderinger?
Rådgiverne - fagprofessionelle i krydspres
• Fagprofessionelle (socialrådgivere) har forskellig motivationsstruktur.
• Skelne mellem forskellige typer af motivationsstruktur hos
fagprofessionelle.
•
•
•
En række af deltagerne:
De faglige kaldsbærere - ønsker at gøre en forskel - arbejdet en kanal til
mening i tilværelsen - Værdier, ansvar og pligt i højsædet.
Både pligt til at efterleve høje faglige standarder, til at være så kompetent
som muligt og til at dekoble ledelse, som ikke modsvarer de faglige krav.
•
(på baggrund af Hein, 2009).
•
De faglige kaldsbærere - afgørende for eksperimentets forløb og arbejdet i
ambassadørgrupperne.
•
Deres dedikation har båret igennem og har bevirket, at eksperimentet ikke
kuldsejlede undervejs
9
Ph.d. projektet: Resultater
Kvalificering af socialfaglige vurderinger?
Eksperimentet resulterer gennem arbejdet med redskabet og dets elementer i at:
•Forforståelser udforskes og udfordres – flere perspektiver
•Erfaringer italesættes
•Viden (flere vidensformer) deles, ajourføres og anvendes
•Viden kobles til forforståelserne – og der reflekteres med et kritisk blik – den
uddyber forståelsen og kvalificerer beslutningsgrundlaget
•Grundigere og vidensbaserede faglige vurderinger
•”Det vigtigste er, at de faglige refleksioner kommer op på et langt højere niveau
(…)Vigtigt at der bliver sat ord på, hvilken viden vi har, og hvilke blinde pletter, der er.
Opkvalificering af socialfaglige vurderinger og øget bevidsthed herpå”
(Evalueringsbesvarelse)
•Transfer til udarbejdelse af § 50 undersøgelse og indstillinger (nogle rådgivere)
•Gennem eksperimentet er de socialfaglige vurderinger kvalificeret styrket arbejdet med analysen og basering af analysen på faglig viden
(teoretisk, forskningsbaseret, erfaringsbaseret).
10
Ph.d. projektet: Resultater
Kvalificering af socialfaglige vurderinger?
•
Rådgiverne: Gennem eksperimentet er de socialfaglige vurderinger
kvalificeret - styrket arbejdet med analysen og basering af analysen på
faglig viden (teoretisk, forskningsbaseret, erfaringsbaseret).
•
Tendenser: Primært viden fra individorienterede psykologiske
teoridannelser.
Fokus: Barnets adfærd og relationerne mellem barn og forældre.
Beskæftiger sig ikke med familiernes socio-økonomiske forhold.
Overser det sociale, f.eks. fattigdom.
En individorientering som genkendes af rådgiverne.
”Jeg tænker måske meget i de psykologiske baner (…), vi tror, vi gør noget
mere, måske også sociologisk, men vi er faktisk meget ovre i den
psykologiske. (…) Det kan godt være, vi tror, vi er noget helhedsorienteret –
vi har sociologien,(…) Men det, der fylder, det er det psykologiske. (…) det
bliver meget individfokuseret. Vi er opmærksomme på de andre ting, og vi
vil også gerne de andre ting. Men jeg synes, virkeligheden ser tit sådan ud,
at vi ender der ved det enkelte individ” (Henriksen, 2012:372 – A0112 10 01:13:30-01:14:39)11
•
•
•
•
•
Tendens til psykodynamisk orientering:
Tilsvarende pointe fremsættes i en dansk/ norsk
undersøgelse af Kildedal, Uggerhøj, Nordstoga og
Sagatun: Å bli undersøkt - norske og danske foreldres
erfaringer med barnevernsundersøkelsen:
• ”Myndighedernes undersøgelsesarbejde er præget af en
forholdsvis traditionel psykodynamisk tilgang, hvor
opmærksomheden rettes mod samspil mellem mor og
barn samt ”den lille verden derhjemme”. Der fokuseres
(…) på de mangler hjemmet, forældrene og barnet har”
(Kildedal, Uggerhøj, Nordstoga og Sagatun, 2011:165-166).
• Denne tendens forstærkes gennem, at de manualer eller standarder - som anvendes til at styrke
myndighedsarbejdet oftest understøtter denne
psykodynamiske tilgang (ibid.)
12
Hvorfor er det problematisk?
Forskningsundersøgelse viser, at udsatte børn, som
modtager en foranstaltning, hyppigere er kendetegnet ved en række
baggrundsfaktorer, der indikerer risiko for fattigdom:
• De vokser op hos en enlig mor, måske er hun dømt for kriminalitet,
men ofte med en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
(pensionist eller på kontanthjælp) og manglende uddannelse (Lausten,
Hansen, Nielsen (2010:71).
• Det vil sige, at de børnefamilier, som socialforvaltningernes børnefamilieafdelinger møder har en højere grad af risiko for at leve i
fattigdom. Dette medtænker rådgiverne ikke i deres forståelse af
problemstillingerne i familien.
•
Undersøgelser af børns oplevelse af at vokse op i fattigdom viser, de
oplever deres opvækst ”som præget af afsavn, eksklusion og
stigmatisering. De kæmper for at være med i det børnesociale felt (…)Det
er dog mere undtagelsen end reglen, at det virker. Når det ikke lykkes,
strander de fattige børn i periferien af det børnesociale felt, hvor de
13
drømmer sig til adgangsgivende materielle goder”(Sørensen2010:106).
Det er problematisk:
Socialt fagligt: Helhedsorientering
Bergmark: 4 forskellige tankesæt om begrebet helhedssyn:
•
•
•
•
Helhedssyn som et analytisk perspektiv.
Helhedssyn som en arbejdsmåde.
Helhedssyn som et organisatorisk princip.
Helhedssyn som en ledestjerne for det sociale arbejdes radikalisering
(forandre samfund fremfor klienter/brugere)(Bergmark, 1998:34).
Ud fra alle fire forståelser af helhedssyn er tendensen til
individorientering problematisk
Anvende refleksive helhedssyn, som kan ”understøtte en bredere
afdækning af borgernes situation og danne basis for et mere reelt
anerkendende møde med borgeren” (Larsen, 2013:221)
Forudsætningen er, at socialrådgivere udvikler en kompetence til
helhedssyn ”en særlig evne til at undersøge virkeligheden fra
forskellige perspektiver og arenaer, vel vidende at ethvert perspektiv
udelukker visse elementer (…)et givet helhedssyn vil altid rumme nogle
reduktioner/begrænsninger, og (…) socialarbejdere må være ekstra
opmærksomme på, om det helhedssyn, der praktiseres, er
14
hensigtsmæssigt” (Harder og Nissen, 2011:15)
Det er problematisk:
Lovgivningsmæssigt:
•En forpligtigelse til at sikre, at ”disse børn og unge kan opnå de
samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt
voksenliv som deres jævnaldrende” (SEL § 46)
•En forpligtigelse til en helhedsorienteret støtte(SEL § 46)
•En forpligtigelse til inddragelse af barn og familie(SEL § 47+48)
Socialt arbejdes etiske værdier – IFSW - herunder:
•Respektere og fremme menneskers mulighed for deltagelse og
myndighed i relation til alle beslutninger og handlinger der vedrører
deres liv
•Hver person skal behandles som en helhed
•Arbejde solidarisk og udfordre forhold som bidrager til social
udstødelse, stigmatisering eller undertrykkelse og arbejde hen mod et
samfund, som har plads til alle (http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=1017)
15
Det er problematisk fordi det ikke harmonerer med
det gode socialfaglige arbejde
Indkredsning af det gode socialfaglige arbejde i ph.d. projektet:
Sennett: Håndværkeren (2009): Mennesket som skaber (hånd) må også
forholde sig til det skabte (ånd), som en moralsk forholden sig.
• ”Håndværksmæssighed er udtryk for en varig, grundlæggende menneskelig
impuls – ønsket om at gøre arbejdet godt for dets egen skyld. (…)
• de sociale og økonomiske betingelser står ofte i vejen for håndværkerens
disciplin og engagement” (Sennett, 2009: 18-19)
•
•
•
•
•
En håndværker drives af ønsket om at udføre godt arbejde.
Det kræver både viden, færdigheder og engagement.
Samtidig er det et spørgsmål om, hvordan kvaliteten skal bedømmes, efter
hvilke parametre? Ofte modstridende normer for god kvalitet.
En bedømmelse kræver derfor dømmekraft.
Sennett: Konflikt mellem et rationale for styring og ledelse rundet af NPM og
et fagligt rationale drevet af praktikerens håndværksmæssige ønske om at
16
udføre det gode sociale arbejde drevet af et fagligt etisk rationale.
Det er problematisk fordi det ikke harmonerer med
det gode socialfaglige arbejde
Indkredsning af det gode socialfaglige arbejde i ph.d. projektet:
Det gode socialfaglige arbejde baseret på håndværksmæssighed
forudsætter, at socialarbejderen:
• har et tilstrækkeligt udfoldet vidensgrundlag
• behersker centrale færdigheder i socialt arbejde
(herunder relationelle)
• og drives af et fagligt engagement
• samt af en socialfaglig etisk dømmekraft.
Socialarbejderen forstår socialt arbejde som en aktivitet,
der både retter sig mod individer (grupper) og mod
(lokal) samfund, herunder de samfundsmæssige rammer
i bred forstand (levevilkår, politik, økonomi, organisering,
styring m.m.)
17
Det er problematisk fordi det ikke harmonerer med
det gode socialfaglige arbejde
Indkredsning af det gode socialfaglige arbejde i ph.d. projektet:
Indkredsning af det gode socialfaglige arbejde –
Den socialfaglige dømmekraft og de faglige etiske rationaler
kan ud fra et kritisk perspektiv knyttes
sammen med spørgsmålet om socialfaglig fantasi
Begrebet socialfaglig fantasi baserer sig på:
• Sociologisk fantasi af C. Wright Mills:
•”sætter sin ejermand i stand til at forstå den større historiske scene i lyset
af, hvad det betyder for forskellige individers indre liv og ydre livsforløb”
(Mills, 2002:17).
• ”Den sociologiske fantasi sætter os i stand til at forstå historien og
biografien og deres indbyrdes relationer i samfundet” (ibid:18).
• Den sociologiske fantasi udgør: ” evnen til at skifte fra et perspektiv til et
andet – fra det politiske til det psykologiske, fra udforskningen af en enkelt
familie til komparative vurderinger (…). Det er evnen til at bevæge sig fra
de mest upersonlige og fjerne transformationer til de mest intime træk i
det menneskelige jeg – og se forbindelsen mellem de to planer (ibid:19). 18
Det er problematisk fordi det ikke harmonerer med
det gode socialfaglige arbejde
Indkredsning af det gode socialfaglige arbejde i ph.d. projektet:
Begrebet socialfaglig fantasi baserer sig også på:
Yngvar Løchen: Forpligtigende fantasi:
• ”Den intellektuelle sosiologen kommer ingen vei uten fantasi. Bare med
fantasi skapes ny og handlingsvekkende erkjennelse. Men fantasien (...) må
brukes på en forpliktende måte. Forpligtende fantasi er den intellektuelle
sociologens vigtigste redskap” (Løchen, 1993:35-36).
• Sociologen må engagere sig i at udvikle fremtidsbilleder, utopier, som
”faglig forankrede fantasibilleder av alternative
samfunnsformasjoner”(Løchen, 1993:39)
Løchen citerer Václav Havel om den intellektuelles forpligtigelse til at:
•
” forurolige, vitne om verdens elendighet, gjøre opprør mot alle skjulte og
åpenbare trykk og manipulasjoner, være den fremste til å sette systemer, makter
og magiske trylleformer under tvivl, vitne om deres løgnaktighet” (Václac Havel (1989)
Fjernforhør. Oslo. Gyldendal:141 – efter Løchen, 1993: u.s.).
19
Det er problematisk fordi det ikke harmonerer med
det gode socialfaglige arbejde:
Forståelse af det gode socialfaglige arbejde i aktionsforskningsprojektet
rummer i forlængelse af Sennett, Mills og Løchen:
Både krav om håndværksmæssighed og forpligtigelse samt socialfaglig
fantasi og et kritisk normativt ståsted.
Socialfaglig fantasi: At socialrådgiveren kan forbinde den enkelte borgers
situation med de samfundsmæssige vilkår for borgerens liv samt med
socialt arbejdes opgaver og funktion og de samfundsmæssige betingelser
herfor – på baggrund af et kritisk frigørende perspektiv
Det er godt socialfagligt arbejde baseret på håndværksmæssighed, når:
•
•
Socialarbejderen arbejder og handler på baggrund af socialfaglig
fantasi
og kan forbinde den enkelte borgers/barns problemstilling med
samfundsmæssige forhold og socialt arbejdets funktion samt egen rolle som
socialarbejder.
Forudsætter:
• at individfokuseringen gennem refleksionen foldes ud til også at omfatte kritiske
forståelser af de samfundsmæssige forhold og disses betingelser.
• et opgør med den ”institutionelle dømmekraft”
Den socialfaglige fantasi udgør forudsætningen for, at socialrådgiveren kan opleve en
nødvendighed af også at agere som socialpolitisk aktør, når borgernes behov og de
20
professions etiske værdier støder mod socialt arbejdes aktuelle vilkår og betingelser.
Underen - hvorfor gør de så ikke det ?
• Den stigende specialisering i det sociale arbejdet i de
kommunale forvaltningers arbejde med udsatte børn og
unge kan måske være en væsentlig medvirkende faktor.
• Specialiseringen indebærer ”at skabelsen af
helhedstænkning i opgaveløsningen er blevet udfordret
mere og mere” (Seemann, Antoft og Christensen, 2013:180). Det er en
udfordring at skabe sammenhængende løsninger på
tværs af opgavespecialiseringer (ibid.).
• Rådgiverne: Ønsker at arbejde mindre individualistisk,
men det er svært, da de ikke kan stille noget op med
ikke umiddelbare familierelaterede problemstillinger. De
oplever ikke, at de har tilbud, der kan sætte ind i relation
til for eksempel fattigdom (Henriksen, 2012).
• Hvilket modsvarer en pointe hos Kildedal om, at en
rådgiver ”tilpasser sin undersøgelse til tilbuddene” (Kildedal
m.fl. 2011:172).
Underen - hvorfor gør de det så ikke ?
Udover specialisering:
• Fremherskende diskurser om sociale
problemer
• Socialpolitikken
• Lovgivningen – barnets reform
• Supervision – tendens: på et
psykodynamisk grundlag
• Uddannelsens tendens til at sætte
individet i fokus
22
NUBU Projektet:
• Når myndighedsrådgiveren ikke medtænker
betydningerne af fattigdom i forståelsen af de
pågældende børn og deres familiers liv er det
problematisk både i relation til socialt arbejdes faglige og
retslige krav om helhedsorientering samt socialt arbejdes
etiske fordringer om samme.
Problemformulering i NUBU projektet:
• Hvorfor forudsætter et reelt helhedsorienteret socialt
arbejde en medinddragelse af også socioøkonomiske
livsbetingelser i forståelsen af de konkrete sociale
problemer i udsatte børn liv - og hvordan kan det
sociales betydning genindsættes i socialt arbejde med
udsatte børn og unge og deres familier?
• Formålet med projektet er at fremme en reel helhedsorientering i
praksis gennem også at medtænke forståelser af samfundsmæssig
23
karakter i forståelsen af de konkrete sociale problemer.
Hvordan kan praksis og uddannelse i
fællesskab bidrage til ændring?
Temaer til diskussion:
• Er denne tendens til individorientering uden medtænkning af
betydningen af strukturelle forhold/socioøkonomiske vilkår
noget, som I kan genkende i socialt arbejdes praksis?
• Har I nogle bud på årsagerne hertil?
• Giver det anledning til refleksion over Jeres praksis?
• Hvordan tænker I, at vi som praksis i socialt arbejde kan
bidrage til forandring?
• Hvordan kan praksis i socialt arbejde bidrage til at fremme
udvikling af socialfaglig fantasi?
• Hvordan kan uddannelsen og forskning i socialt arbejde
understøtte sådanne forandringer?
24
25