S kolesky dning Lærervejledning

Skoleskydning
Lærervejledning
TEMAHÆFTE for
skolernes 5. klasser
Forord.
Det temahæfte, som nu tilbydes alle 5. klasser i danske skoler, er et tilbud fra De Danske
Skytteforeninger i samarbejde med Dansk Skoleidræt, der er ment som en hjælp til de
5. klasser og deres lærere, som vil tage imod tilbudet om at deltagelse i skoleskydning.
Formålet med skoleskydningen er.....
Arbejdsgruppen bag hæftet ønsker, at eleverne gennem skoleskydning får kendskab til, samt når
til en erkendelse af, at skydning er en idræt på linie med mange andre idrætter.
Ved udarbejdelse af materialet har vi skelet til, at hæftet skal kunne bruges i en tværfaglig sammenhæng, der munder ud i en kontakt til en skytteforening for at aftale et besøg med hele
klassen på et nærmere aftalt tidspunkt. Under besøget i skytteforeningen afholdes en skydning
på 15 m.
Skulle klassen være så uheldig, at skydningen af en eller anden grund ikke kan lade sig gøre,
kan man anvende hæftet alligevel, dog bliver det hele således noget teoretisk.
Vi forestiller os, at følgende fag kan indgå i behandlingen af materialet: Dansk, matematik,
natur/teknik, idræt, historie og sløjd.
Vi vil på ingen måde fremkomme med forslag om, hvorledes faggrupperne bør dele hæftets
indhold eller bearbejde det rent metodisk, men blot fremkomme med nogle kommentarer, der
kan give læreren en nyttig forhåndsviden.
Historien.
Uanset om man kan lide skydevåben eller ikke, så har våben en så stor plads i vor historie, at vi
slet ikke kan komme uden om dem. Derfor har vi startet temahæftet med lidt historieskrivning. Hvis historierne om Palnatoke og Ejner Tampeskjælver ikke er til at finde på skolebiblioteket, så følger de her:
Palnatoke.
Dengang Harald Blåtand var konge i Danmark, tjente i kongens gård en mand ved navn
Palnatoke.
Han var dygtig til mange ting, og netop dette skabte en del misundelse. Der var ligefrem nogle,
der lurede på, om de kunne skade den gode Palnatoke, og da denne ved en lejlighed sad i muntert lag og havde fået lovlig meget af det gode øl, begyndte han at prale af sine evner som bueskytte. Han sagde, at de måtte tage det allermindste æble, de kunne finde, og lægge det på hvilken pog de ville, så skulle han, på en passende afstand, gennembore æblet med sin pil i første
skud.
Nogle lurendrejere hørte dette, og de for straks til kongen, som i forvejen havde en del imod
Palnatoke.
Nu skal det siges, at glosen pog, både kan betyde kæp og lille dreng, så kongen var så grusom at
befale, at Palnatoke skulle gøre prøven med hans egen pog, altså ikke med en kæp, men med
2
hans egen søn. Barnet skulle altså vove sit hoved, fordi faderen pralede med sin bue. Ydermere
skulle Palnatoke straffes på livet, hvis ikke han skød æblet ned med første skud.
Palnatoke viste sig at være mand for sin hat og bad sin søn om at vende ryggen til, så han ikke
skulle blive nervøs over den fremfarende pil, og derved komme til at rokke med hovedet, så
målet flyttede sig i det afgørende øjeblik.
Palnatoke tog nu 3 pile frem fra koggeret, valgte den bedste og skød med den æblet af drengens
hoved.
Kongen var nu noget nysgerrig efter at få at vide, hvad de andre pile skulle bruges til, for han
havde jo kun ét forsøg. Da svarede Palnatoke, at hvis han skød fejl første gang, så skulle han
ramme så meget bedre den anden gang, for det ville være synd, om den uskyldige skulle lide og
den skyldige gå fri. Altså nr. 2 pil til den sårede dreng og nr. 3 pil til kongen.
Sagnet har en parallel i sagnet om Wilhelm Tell, frihedshelten fra Schweitz.
Ejner Tampeskjælver.
Da Svend Tveskæg var konge i Danmark, valgte man i Norge den kække Olav Tryggveson til
Konge. Han var gift med Svends søster Tyre, der tidligere havde været gift med en konge sydpå
i det vendiske. Hun var imidlertid kommet derfra uden sit bohave, og det bad hun Olav om at
få hentet.
Svend Tveskæg var imidlertid gift med en svensk enkedronning ved navn Sigrid Storråde, en
egensindig dame, som Olav en gang forsmåede. Hun æggede Svend Tveskæg til hævn.
For at få fat i Tyres gods, gjorde Olav en flåde af skibe klar, og størst af dem var hans eget
Ormen Lange. De lå længe ved Venderkysten. Imens havde Svend Tveskæg, den svenske kong
Olaf og Erik Jarl fra Norge lagt deres forenede flåde på lur ved en ø nær Venderkysten. Øen
hed Svold.
Da Olav Tryggvesons flåde sejlede hjemover, anede man ikke uråd. Flåden spredtes ud over
Østersøen, og da angribes danskekongen. Det kom til et drabeligt slag med Olav Tryggvesons
skib Ormen Lange i centrum.
Om bord på skibet havde kong Olav en ung bueskytte, der hed Ejner Tampeskjælver, og han
kæmpede bravt med sin bue. Erik Jarl var nær blevet ramt af Ejners pil, og da bad Erik en af
sine bueskytter, Find, om at ramme den store mand, der stod midtskibs på Ormen. Find mente
ikke at kunne dræbe ham, men han kunne prøve at uskadeliggøre ham. Han skød, og med
pilen ramte han Ejners bue, så den brast med en høj lyd.
Da spurgte Olav Tryggveson: "Hvad brast så bragende?" "Norges rige af din hånd," svarede
Ejner. Kongen mente ikke, at braget var så højt og bad Ejner tage kongens bue. Men denne
bue var for Ejner så svag, at han med lethed spændte den så pilen ikke kunne nå hen til buetræet, og da sagde han de berømte ord: "For veg, for veg er den vældiges bue," hvorefter han
kæmpede videre med sværd og skjold.
Sagnet fortæller videre, at hele den norske flåde blev nedkæmpet, og kong Olav forsvandt i bølgerne.
Disse sagn er fortalt og nedskrevet af Saxo.
3
Gøngerne.
Hvem kender ikke Svend Gønge og hans mænd? Historierne om dem er ofte noget romantiserende, men virkeligheden var barsk. Prøv at læse i Politikens Danmarkshistorie bd.7 fra side
505 og bd.8 fra side 227. Man vil se, at frihedskamp har sin pris og at repressalierne ikke står
tilbage for romernes afstraffelse af slaver.
1864 og besættelsen.
Disse to perioder behøver ikke nærmere forklaringer, idet de fra så mange sider er ganske godt
belyst. Kun vil vi her påpege, at de mennesker, der under besættelsen valgte at gå ind i frihedskampen, for størstedelen var jævne og fredelige borgere. Som en nødvendig del af deres arbejde
var de nødt til at kende til våbenbrug, og for mange var dette et stort problem, eftersom man
ikke var trænet deri. Før nedkastningerne havde man ingen våben, og det vides fra i hvert fald
ét sikkert hold, at modstandsfolk fik den første træning i våbenbrug i al hemmelighed i en
skytteforening - ved hjælp af luftbøsser.
Geværets funktion og krudtets egenskab.
Ved affattelsen af disse (og også de følgende) kapitler har det været vores mål at bringe ren
oplysning. Der er intet hemmeligt ved konstruktionen af et skytteforeningsgevær, og der er
ikke beskrevet noget, som ikke kan findes på ethvert godt bibliotek.
De nævnte hastigheder for projektiler er typiske for de våben, eleverne kommer til at stifte
bekendtskab med på skydebanen. For andre våben gælder andre hastigheder, både lavere og
højere.
For nemheds skyld bringer vi bag i denne vejledning en "facitliste" til de stillede opgaver, der
dukker op i hæftet.
Vi har ikke fundet det nødvendigt at bringe opskrifter på hverken krudt eller fænghætter, dette
er ikke vort ærinde. Når man i andre bøger (eller i fysiktimen) lærer om opskrifter på krudt, er
det altid det gammeldags sortkrudt, som blev opfundet for ca. 1000 år siden, man frembringer.
Det moderne røgsvage krudt er en kompliceret sag, som er udviklet via opfindelsen af dynamitten, som svenske Alfred Nobel gjorde. Det er ham med fredsprisen. Dynamit er en helt anderledes eksplosiv sag end sortkrudt, og det rene dynamit kan slet ikke bruges i riffelvåben. Det
ville sprænges. Derfor er moderne riffelkrudt behandlet kemisk, så det, om man så må sige,
eksploderer "langsommere", altså mere drivende end sprængende.
Måske er det lille kapitel om krudt en god anledning til en snak om nytårskrudt og om korrekt
omgang dermed.
Tyngdekraftens og vindens påvirkning af kuglebanen.
Det vil være klart for enhver, at disse to kræfter virker på et projektils bane. Derfor må der være
stillemidler på geværet, så man kan rette ind efter forholdene.
Da der er brug for at kunne rette "op/ned" og "højre/venstre", er der netop 2 stilleskruer på et
banegevær, se skitsen side 14. Alt efter fabrikat vil en præget tekst på stilleskruerne informere
om, hvilken vej man skal stille. Det er det bagerste sigtemiddel, man stiller på, og netop dette
punkt vil være en god anledning for en snak på skydebanen med skytteforeningens skydeleder.
4
Der kræves nemlig i virkeligheden en del erfaring, før man kan stille korrekt. Derfor vil man på
skydebanen oftest informere børnene om, at de ikke må stille på geværerne selv.
Stilleskruerne på sigtemidlet bevæger sig i klik, så det korrekte svar til spørgsmålet på side 14
er, at man "klikker op" for længere afstand, og man "klikker ned" for kortere afstand.
Alt dette minder utrolig meget om golfspillerens overvejelser, når han vælger kølle eller jern,
kraften i svinget og retning.
Krudtvåbnenes historie.
Dette kapitel vil nok medføre en del snak i klassen, derfor et par kommentarer. De lærde strides en hel del om hvor og hvornår krudtet egentlig blev opfundet. Under alle omstændigheder
er der tale om en udvikling, og sådan noget tager tid. Men kig på tegningen side 16. Selv om
den er humoristisk, så er der et skær af sandhed i den, for "kanonen", som smeden er så stolt
af, er Danmarks ældste skydevåben, Vedelspangbøssen, som i dag opbevares på Tøjhusmuseet i
København, og den regnes for at være deres fineste stykke.
For bedre at kunne forstå riffelgange, kan børnene, hvis de kommer på skydebanen, bede om at
få lov til at kigge gennem en geværpibe. Så vil de straks kunne se, hvad det hele drejer sig om.
På side 19 er tegnet en soldat med et percussionsgevær. Percussionslåsen kaldtes også en slaglås,
fordi hanen slår ned på fænghætten. Læg mærke til ligheden med sprogbrug i musikken, hvor
man med percussion mener slagtøj.
Historien om Mr.Henry er taget med, fordi det netop er fantastisk, at hans lille patron, trods al
nymoderne teknik, stadig bruges den dag i dag. Og eftersom børnene jo ser westernfilms ret
jævnligt, så ser de også Mr.Henrys berømte karabin (Winchester), som netop er typisk ved, at
patronerne lå gemt i et langt rør under piben.
Under krudtkapitlet nævntes noget om det gammeldags sortkrudt. Da en stor del af dette
består af trækul og salte, kan man forstå, at et sortkrudtsvåben efter brug er meget belagt med
et sort, vådt slam. Dette forårsager ret hurtigt rust i våbnet, og sæbevand er et vældig godt middel til at vaske ud med. Alt dette slipper man for med de moderne krudttyper. Men Mr.Henrys
patron er den samme, krudtet er bare noget andet.
På side 21 ses det moderne skytteforeningsgevær, som børnene får lejlighed til at stifte bekendtskab med på skydebanen. Det er så håndvenligt konstrueret, at det findes i både højrehånds- og
venstrehåndsudgaver.
Et historisk eksperiment.
Hvis børnene får muligheden for at lave den lille skydemaskine, lærer de forhåbentlig noget om
først og fremmest sikkerhed. Derefter lærer de noget om, at ens træfning fra gang til gang er
afhængig af ens forhold fra gang til gang: samme elastik, samme retning, samme vokskugle,
samme vippepunkt etc.etc. fra gang til gang.
Den model, som vi afprøvede, havde en 30 cm trælineal. Da de fleste børn i dag har en tynd
plastlineal i deres pennalhus, kunne man måske lave en liste af træ i passende dimension. Hele
apparatet tænkes bygget op på et bræt ca. 30 - 40 cm langt.
5
Det kunne meget vel tænkes, at nogle af eleverne straks får lyst til at evaluere på skydemaskinen
og forbedre den.
Hørelse.
Dette kapitel finder vi er særdeles vigtigt, fordi skydning medfører en meget høj lyd, omend
den varer en meget kort tid. Er der mange på skydebanen, intensiveres lydbilledet. Hvis ørerne
udsættes for høje lyde uden beskyttelse, sker der skader med varig nedsættelse af høreevnen til
følge. På alle skydebaner er anvendelse af høreværn en selvfølgelig ting, og det er vigtigt, at de
unge mennesker ved hvorfor.
Og så er der en sidegevinst: Koncentrationen under skydning bliver stærkt forbedret ved anvendelse af høreværn.
I kapitlet er der ikke nævnt meget om, hvilke høreværn vi anvender. Det almindeligste høreværn på skydebanerne er den type, der ligner hovedtelefoner. Høreværnsfabrikanterne fremstiller flere typer, hvoraf særligt én type også ses, nemlig den lille pakning med 2 stk. ørepropper,
nemme at have i lommen. De bedste er den type, hvor man med 2 fingre ruller/presser øreproppen sammen for lettere indføring i øret. Kort efter "pumper" proppen sig op igen og fylder øregangen ud.
Vi har ikke taget hensyn til de nyere påstande om, at høje lyde i virkelighed ikke er så farlige,
når bare man vænner øret til dem.
Skydning som idræt.
En del af stoffet her vil enhver idrætslærer nikke genkendende til, så der er ikke så forfærdelig
meget at tilføje. Kun vil vi gerne anføre, at skydning ofte lige netop har været idrætten for den,
der ikke klarede sig så godt i boldspil. Vi plejer at sige, at skydning som idræt er priviligeret
derved, at den kan dyrkes med lige stor glæde af alle aldersgrupper.
Sanser under skudafgivelse.
Det allermest kritiske øjeblik under en skydning er selvfølgelig det brøkdel af et sekund, hvor
skud afgives. Og det er ikke småting, der gennem tiderne er blevet diskuteret om netop dette
lille øjeblik.
Tegningen på side 41 vil nok kræve en del snak og forklaring sammen med eleverne. Faktisk er
vejen fra øjet, der ser det korrekte sigtebillede, og ned til aftrækkeren en kompliceret sag.
Synsindtrykket går til hjernens synscenter og derfra til centeret for bevægelse af lige netop den
muskel, der skal bevæge fingeren, der trækker af. Tænk her på den lille øvelse, der består i, at
en makker holder f.eks. et postkort øverst med 2 fingre. Den anden har tommel- og pegefinger
uden om kortet forneden og må klemme om kortet, når hun ser makkeren give slip. Meget få
har en reaktionstid så god, at hun snupper kortet, inden det falder ned på bordet.
Vel nok et område, der også vil medføre en del snak på skydebanen.
På sidste side i hæftet er vist de sikkerhedsbestemmelser, der gælder for alle vore skydebaner.
Ved en idræt som skydning er sikkerhed både alfa og omega, og det er noget, som vi beder
lærerne om at fortælle eleverne meget klart.
6
Derfor er det vigtigt, at eleverne, når de kommer på skydebanen, lægger nøje mærke til, hvad
skydelederen eller banekommandøren siger, for det skal de rette sig efter. På selve skydebanen
er der kun eet menneske, der har konmmandoen, og det er skydelederen. Hun har den nødvendige uddannelse, og hun har ansvaret.
"Facitliste" til de stillede opgaver:
Side 10.
Projektilet har en hastighed på 330m i sekundet. For at omregne meter til millimeter ganges
330m med 1000 = 330 x 1000 = 330000mm i sekundet.
For hver gang projektilet tilbagelægger en afstand af 320mm drejer projektilet en omgang.
Det færdige regnestykke kommer her efter til at se således ud:
330m x 1000 =
330000mm
_________ = 1031,25 omdrejninger i sekundet
320mm
Tallet ganges med 60 for at få omdrejningstallet i minutter.
1031,25 x 60 = 61875 omdrejninger i minuttet.
En normal bilmotors omdrejningstal kan komme op omkring 7000 omdr/min når man speder
motoren op i max. omdrejninger.
Side 28.
cal.22: 325 m/sek.:...................325 x 60 x 60 m/timen = 1170 km/t.
langdist: 850 m/sek.:...............850 x 60 x 60 m/timen = 3060 km/t.
lyd: 333 m/sek.:.......................333 x 60 x 60 m/timen = 1198,8 km/t.
jagerfly:....................................2 x 1198,8 km/t = 2397,6 km/t.
lydens vandring over 8 sek:......8 x 333m = 2664 m = 2,664 km.
Side 44.
Skiven side 44 er tegnet i målestoksforhold 1:5. Brug tegningen til at få en snak om målestoksforhold i klassen, f.eks. om tegninger, landkort ol.
Side 45.
Skiven fra centrum til periferi= 10 x 5cm = 50cm. Hele skiven= 100cm
vinkel A = 45o, B = 47o, C = 43o, D = 41o og E = 35o
Side 46.
X-aksen: 16 mm x 5 = 80 mm i virkeligheden.
Y-aksen: 14 mm x 5 = 70 mm i virkeligheden.
7
Total spredning: X aksen 80mm, Y aksen 70mm = 150 mm
Side 47.
Tegn en cirkel som lige akurat dækker samtlige skud på side 44 (brug en passer).
Skudet D danner centrum for de 5 skud. (dette kaldes i skyttesprog middeltræffepunktet).
Middeltræffepunktet benytter skytten når geværet skal indskydes, så træfningen ramme centrum af skiven.
Midterste tern for skud D er 49mm på Y-aksen.
Midterste tern for skud D er 56mm på X-aksen
49 x 5 = 245mm
56 x 5 = 280mm
Ét klik på sigtemidlerne giver 30mm
245 deles med 30 = 8 klik ned
280 deles med 30 = 9 klik til venstre
De 5 skud som har truffet skiven giver følgende point: 4+3+3+3+2 = 15 point.
Havde geværet været korekt indskudt ville samtlige skud have ramt 10-eren = 50 point.
10-eren kan dække hele skudgruppen, og man tæller "indad" hvis skudhullet tangere stregen på
en 300m skiven.
Side 48.
1. 145
2. 126
3. 137,2 4. 9/14 5. 1921 6. 136,1 7. 138,3
Arbejdsgruppen bag temahæftet ønsker lærer og elever god fornøjelse med skoleskydningen.
8