Pressemeddelelse Bliv bedre til at tale sammen – for jeres børns

Pressemeddelelse
Bliv bedre til at tale sammen – for jeres børns skyld
Nyt tilbud fra Børne- og Ungerådgivningen
Som led i en tidlig forebyggende indsats, sætter Børne- og Ungerådgivningen nu yderligere fokus
på samlivs-/ skilsmisseproblematikker.
I løbet af efteråret afholdes derfor tre temaaftener i kommunens nye MDvuns-hus for forældre som
har svært ved at kommunikere med hinanden og/ eller ér blevet skilt.
Børne- og Ungechef, Jørgen Kyed udtaler:
Skilsmisse er et gennemgående tema i næsten halvdelen af vores sociale sager, og
vi kan se, at der mangler tilbud til familier, som har udfordringer i samlivet eller i
forbindelse med skilsmisse. Vi tror på, at en tidlig forebyggende indsats kan medvirke
til at færre børn oplever at komme i klemme mellem forældrene, når samlivet bliver
svært eller ophører, og derfor introducerer vi nu dette nye tilbud.
Forebyggelsesleder, Jakob Vejlø fortsætter:
Det er vores håb, at vi med temaaftenerne kan medvirke til at færre børn kommer i
klemme i forældrenes konflikter. Derfor er alle velkomne på vores temaaftener. Det er
altså ikke et ”krav”, at man skal være skilt for at kunne være med. Det vigtigste er, at
man har lyst til at bruge en aften eller tre på at lade sig inspirere til, hvordan man kan
være opmærksom på sit barns behov og reaktioner, når samlivet eller ægteskabet
bliver svært eller slutter.
Temaaftenerne vil komme omkring emner som:
Kan I forbedre relationerne i jeres familie, hvis I bliver bedre til at tale sammen?
Overvejer I eller er I allerede blevet skilt – og har I svært ved at kommunikere?
14. september
Hvordan bliver vi bedre til at tale sammen?
Kommunikation og konfliktløsning
21. september
Børns reaktioner på konflikt i hjemmet.
Hvordan møder vi bedst vores børn?
5. oktober
Det gode forældresamarbejde.
Hvordan laver vi en U-vending og går fra krav til ønsker?
Temaaftenerne finder sted i MDvuns-huset, Birkevej 15, Vester Hæsinge, 5672 Broby. Alle
møderne foregår fra kl. 18-20. Tilmelding på tlf. 7253 3000
Aftenerne består af oplæg, som følges af en workshop. Den sidste del er frivillig og finder sted efter
en pause, så det er muligt at gå i pausen, hvis man ikke ønsker at deltage i workshoppen.