1. No category

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde
Juni [02] 2014
Tema: Genbrugsbutikken som
en livsnerve i menighedsplejen side 4
SMPs årsmøde 2014 side 8
Få en Kirkens Genbrug
i lokalområdet side 12
Sammen
1
OM MENIGHEDSPLEJE
SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Telefon 36 46 66 66
Fax 36 13 06 20
Giro nr. 9541 - 700 - 1797
[email protected]
www.menighedsplejer.dk
indhold
FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-12 36 46 66 66
FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET
Fhv. kontorchef Ole Foldberg
GENERALSEKRETÆR
Kirsten R. Laursen [email protected]
36 13 06 21
FORRETNINGSFØRER
Michael Madsen
[email protected]
36 13 06 34
ADMINISTRATION
Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 22
36 13 06 23
36 13 06 35
36 13 06 46
36 13 06 38
36 13 06 37
Aktuel kommentar
3
v/Michael Madsen
Genbrugs-butikken som livs-
4
nerve i menighedsplejen
v/Erik Ladegaard
Om at arbejde i en KG-butik
6
Interview v/Victoria Siersbæk
Årsmødet 2014
8
v/vs og krl
Kærlighedens tjeneste
10
v/Kirsten R. Laursen
Hvordan gør man?
12
Om at starte en genbrugsbutik
Præsentation af KG-medarbejdere 13
SMP medlemsliste
14
Folkekirkens Feriehjælp
17
Landet rundt
18
v/vs og krl
Bagsidekommentar20
v/Kirsten R. Laursen
BESØGSTJENESTE
UDVIKLINGSKONSULENTER
NORDJYLLAND:
Birgitte Viftrup Mortensen
[email protected]
20 35 14 16
SYDJYLLAND OG FYN:
Annette C. Langdahl
[email protected]
21 34 26 62
Helle Engelsborg Olsen
36 13 06 40
Eva Christoffersen
36 13 06 31
Paul-Erik B. Maertens
36 13 06 42
[email protected]
Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00
INFORMATION
LOLLAND-FALSTER:
Mei Petersen
26 89 06 39
SJÆLLAND/KØBENHAVN OG BORNHOLM,
Betina Køster
bk@ menighedsplejer.dk
Nina Baun
[email protected]
Helle Engelsborg Olsen
heo@menighedsplejer
Eva Christoffersen
[email protected]
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
36 13 06 41
36 13 06 39
36 13 06 40
36 13 06 31
Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen
[email protected]
36 13 06 21
HJEMMESIDE
KirkeWeb, [email protected]
RECEPTION OG
FONDEN „DE STILLE STUER“
Estrella Inostroza Acosta
36 46 66 66
FRIVILLIGE
Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg,
Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen,
Marianne Ryttov, besøgshunden Molly
FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP
feriehjaelp
@menighedsplejer.dk
– viderestilling til:
Betina Køster eller
Iben Meinertsen
Træffetid:
AFLASTNINGSTJENESTE
Nina Baun
2
36 46 66 66
kl.11.00 - 12.00
36 13 06 39
KIRKENS GENBRUG
Kirsten R. Laursen
Michael Madsen
Anne Olesen
Vagn Nielsen
Annette B. Iversen
FORSIDENS FOTO
36 13 06 21
36 13 06 34
21 75 25 03
20 27 49 14
40 16 00 20
Det er en spændende opgave at være butiksleder for Kirkens Genbrug Jagtvej. Se
også interviewet med Inge Bech Nielsen
s. 6-7. Foto: Bjørn Andersen
SMPs udvidede
genbrugsorganisation
SMP støtter sognenes sociale arbejde
for dårligt bemidlede, ensomme og
syge. Både ældre og yngre hjælpes,
ved besøgs- og aflastningstjeneste,
netværksaktiviteter, feriehjælp, kontant støtte i akut nød m.m. Det er
det, overskuddet fra butikkerne til det
landsdækkende arbejde går til. De enkelte butikker har desuden mulighed
for at formidle støtte til mange forskellige former for menighedsplejearbejde i
sognene.
Vores genbrugsorganisation samt administrationen i SMP vil servicere butikkerne på forskellige måder. Vi vil
normalt ikke blande os i den daglige
drift af butikkerne, for den er butikkernes bestyrelser og ledelse ansvarlige
for. Vores konsulenter vil derimod på
anmodning servicere butikkerne, når
der er behov, eller når SMP har særlige fremstød. Vi vil tilskynde til, at der
fortsat bliver lagt vægt på god medarbejderpleje, og at der vil fortsat blive
indbudt til kurser og møder til inspiration for genbrugsarbejdet. SMP har
den holdning, at butikkerne ikke alene
skal skabe overskud til det velgørende
arbejde, men også være et socialt samlingspunkt for de frivillige og for kunderne. Man skal føle sig velkommen,
når man er i butikkerne. Dog er det
primære formål i butikkerne at tjene
penge til SMPs og menighedsplejernes
arbejde.
Efter afholdelse af årsmøderne er de
nye vedtægter for de enkelte butikker
på plads, og det var de sidste formalia, som manglede, for at ændringerne
i huslejekontrakterne samt eventuelle
bankaftaler kan bringes i orden.
Fra Samvirkende Menighedsplejer ser
vi frem til et godt samarbejde med alle
butikkerne og med de mange engagerede frivillige. Vi igangsætter gerne
nye butikker sammen med interesserede i sognene, så man er velkommen
til at kontakte os.
Michael B. Madsen,
forretningsfører,
Samvirkende Menighedsplejer
Aktuel kommentar
Efter at Samvirkende Menighedsplejer
(SMP) og Danmission i mange år har
drevet genbrugsbutikker sammen under navnet Kirkens genbrug (i alt 36),
besluttede organisationerne at gå hver
til sit fra 1. januar 2014. Synspunktet
var, at det ville tjene alle parter - også
den enkelte butik - bedst, hvis de to organisationer hver især drev butikkerne
videre i tæt tilknytning til de respektives organisationers arbejde. Dette
betyder, at SMP fik 14 butikker fra delingen oven i de 4, SMP selv har igangsat. De fleste af de 18 butikker drives
med overskudsdeling også til de lokale
menighedsplejer, og målet er, at hver
butik kommer til at støtte også en eller flere organiserede menighedsplejer
i lokalområdet. Overskuddet fra genbrugsbutikkerne vil således foruden
til SMPs landsdækkende arbejde gå til
de lokale menighedsplejers diakonale
arbejde. Alle butikker vil herved få en
mere tydelig identitet og et mere tydeligt formål. Det vil blive klarere, hvad
pengene går til.
3
Genbrugsbutikken
som en livsnerve
i menighedsplejen
Af sognepræst
Erik Ladegaard,
formand for
menighedsplejen
i Holstebro Sogn
og næstformand
i Samvirkende
Menighedsplejer
Siden 1998 har der været en organiseret menighedspleje i Holstebro Sogn.
Menighedsrådet valgte dengang at
oprette en menighedspleje, fordi man
ønskede, at diakonien skulle være satsningsområde i sognet. Der blev holdt
stiftende generalforsamling og underskrevet vedtægter. Dermed var menighedsplejen i gang. Det første, vi tog fat
på, var at genstarte besøgstjenesten.
Vi sagde til hinanden, at hvis der ikke
blev mere i menighedsplejen end en
besøgstjeneste, var det godt nok. Men
der kom selvfølgelig flere initiativer, for
når man giver mennesker et mandat
og nogle midler, så kommer ideerne
også. En lang række skibe blev søsat,
og mange af dem sejler flot endnu.
I menighedsplejen skal vi prøve at overskue og imødekomme de diakonale behov i sognet og gerne sætte ind der,
Kirkens Genbrug i Holstebro ved åbningen efteråret 2008. Der har været
fin opslutning bag butikken lige fra åbningsdagen frem til nu. Privatfoto
hvor andre ikke har et arbejde i gang.
Hos os blev det blandt andet til spisefællesskab, torsdagsklub, juleaften,
pi­
geaftener, sorggrupper, skilsmissegrupper, PREP-kurser og inTRO-aftener. Det diakonale perspektiv er inde
Afdelingen for Ting og sager i KG Holstebro. Privatfoto
4
De frivillige fra genbrugsbutikken i Holstebro er samlet til sommerfest. Privatfoto
over det hele. I Holstebro Kommune
siger man, at der skal en dråbe kultur
i alt, hvad man foretager sig. I menighedsplejen siger vi: Der skal en dråbe
diakoni i alt, hvad vi foretager os.
Men vi skal ikke kun sætte ting i gang,
vi skal også samle penge ind, så idéerne kan virkeliggøres. Nogle af de
nødvendige midler kommer fra menighedsrådet, andre kommer fra kommunen, og atter andre samler vi selv
ind. Det er her, genbrugsbutikken
(fra 2008) kommer ind i billedet. I 2013
fik menighedsplejen i Holstebro sogn
77.000 kr. fra Kirkens Genbrug til diakonalt arbejde. Resten af overskuddet
gik til et nabosogn og til Samvirkende
Menighedsplejer.
Genbrugsbutikken er med andre ord
livsvigtig for menighedsplejens virke.
For med de mange indsamlede midler
kan menighedsplejens arbejde blive
mere end nogle flotte sætninger i en
vedtægt. Vi kan sætte handling bag ordene. Men genbrugsbutikken er meget
mere end et indsamlingsprojekt. Den
er nemlig også i sig selv et diakonalt
arbejdsfællesskab. Når 78 mennesker
frivilligt arbejder sammen for at samle
midler ind, så opstår der også fællesskaber mellem disse frivillige. Det skal
se pænt ud, tingene skal repareres, der
skal være en ordentlig kundepleje, varerne skal prissættes, og de tunge møbler skal hentes og bringes. Alle disse
opgaver klares af frivillige i små fine
diakonale arbejdsfællesskaber. Hvis
ikke det gav et økonomisk overskud, så
ville genbrugsbutikken snart blive lukket, men så længe vi kan samle penge
ind og få et overskud, så længe er det
også sjovt at bruge kræfter på projektet. Det går jo til noget godt…
Genbrugsbutikken er på den måde en
livsnerve i menighedsplejearbejdet, for
den opfylder begge formål i vedtægten. Den er i sig selv et diakonalt fælleskabsprojekt, der kan rumme mange
forskellige mennesketyper i et fælles
projekt, og den skaffer midler, så vi kan
løse andre vigtige diakonale opgaver i
sognet.
Man kan næsten sige, at lige så selvfølgeligt det er for en kommune at have
en sundhedspleje, lige så selvfølgeligt
burde det være for et sogn at have en
menighedspleje. Og hvis man så har en
genbrugsbutik i gadebilledet, så bliver
menighedsplejearbejdet både meget
synligt og meget konkret. Genbrugsbutikken bliver på den måde en livsnerve i det diakonale arbejde i sognet.
Genbrugsbutikken er
med andre
ord livsvigtig
for menighedsplejens
virke.
”
5
Hænder
der hjælper
– og sætter handling bag
ordene. Interview fra KG
Jagtvej med Victoria Siersbæk,
Samvirkende Menighedsplejer
Bag kassen i Kirkens Genbrug på Jagtvej 111 i København står Inge Bech
Nielsen smilende denne torsdag, som
er en forårsdag. Hun ser svært tilfreds
ud, og det er med god grund. For butikken leverer et imponerende overskud
på trods af den krasse månedlige husleje på omkring 30.000 kr. Overskuddet
giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til hjælpearbejdet med blandt
andet børn, ældre, ensomme og syge
både til det lokale Kingo-Samuel Sogn
og til Samvirkende Menighedsplejers
projekter i København og på landsplan.
butiksleder: ”Jeg er en pige, som skal
have noget at lave, og specielt giver det
mig energi at være sammen med mennesker og vide, at jeg hjælper andre
igennem min frivillige indsats”.
Hvad betyder det, at du ved, at en del
af overskuddet fra jeres frivillige indsats går til det lokale sognearbejde?
”Det betyder rigtigt meget”, siger Inge
Bech, ”og kunderne spørger også tit
ind til, hvad overskuddet går til. Der
er det dejligt at kunne fortælle, at det
både går til lokalt og landsdækkende
hjælpearbejde. Og kundernes reaktion
er tit positiv, når vi fortæller, at en del
Butiksleder med engagement
Inge Bech fortæller om sin motivation
for frivilligarbejdet, heraf ti år som
6
Inge Bech får god hjælp af sin mand i
genbrugsbutikken. Foto: Victoria Siersbæk
Foto: Bjørn Andersen
af hjælpen bliver brugt direkte i lokalområdet”, fortæller den engagerede butiksleder.
Butikkens baglokale er også en del af
selve butikken, så under interviewet
kommer kunder og tidligere ansatte lige
forbi og får en snak med Inge Bech. Denne uformelle stemning tilfører butikken
en skøn afslappet atmosfære, og Inge
Bech pointerer også, at et af hendes erklærede ledelsesmæssige mål er, at de
frivillige kan være sig selv i butikken.
Bag ved mig hænger en stor, næsten
fyldt opslagstavle, og Inge Bech finder resolut et af opslagene frem til illustration af, hvad butikkens overskud
støtter i det lokale sogn. Det er en invitation til forårsskovtur for at se på anemoner. Inge Bech forklarer, at det er
rart, at de lokale sogneprojekter også
er synlige for de frivillige i butikken,
fordi det der er en glæde at se, hvordan
deres anstrengelser bærer frugt.
Glad for den lokale støtte
fra butikken
Kate Sloth er frivillig om torsdagen, og
hun blev i første omgang motiveret til
sin frivilligtjans af, at overskuddet gik
til det internationale hjælpearbejde:
”Da jeg kom herind for et år siden, motiverede det mig, at nogle af pengene
gik til oprettelse af systuer i Afrika, og
det var lidt af en skuffelse, da det ændrede sig”. Hun fortsætter: ”Men nu,
hvor jeg har set på vores møder, hvad
pengene går til af gode projekter, så er
det også fint for mig, at vi hjælper lokalt”, slutter Kate Sloth.
Frivillig i butikken og i kirken
Sognemedhjælper i Kingos Kirke og
medlem af butiksbestyrelsen Dorte
Eriksen forklarer, at mange frivillige
fra butikken også har valgt at give en
hånd med i kirkens andre aktiviteter til
stor glæde for hende og kirken: ”Kirken
bliver andet end ord, det bliver også
hænder, som hjælper”, og hun uddyber,
at pengene fra butikken bl.a. betyder,
at egenbetalingen på de udflugter,
som arrangeres, bliver så lille, at alle
kan være med: ”Specielt her på Nørrebro, hvor den sociale nød er så stor, at
den dagligt optræder i gadebilledet, er
en lav pris vigtig”, forklarer Dorte Eriksen om sammenhængen mellem genbrugsbutikken og sognets aktiviteter
og frivillige.
7
Sol over Odense
Samvirkende Menighedsplejers årsmøde
... så de for
eksempel
bliver bedre
til at prissætte rigtigt,
men samtidig
skal kurset
også være
en positiv
oplevelse,
som er med
til at styrke
den sociale
fællesskabsfølelse.
”
8
I strålende solskin begyndte dette årsmøde lørdag formiddag den 26. april
centralt i Odense. Udenfor var et liv og
summen fra de mange markedsboder
med frugt, blomster og lækre delikatesser, som var det et torv beliggende
midt i Italien. Indenfor på Hotel Radisson var 96 forventningsfulde deltagere
klar til at samle ny inspiration til det
diakonale arbejde under temaet ”Kirken er af levende sten” og selvfølgelig
at afholde det ordinære årsmøde..
Allerførst bød formand for Fællesudvalget Ole Foldberg de veloplagte deltagere velkommen, hvorefter sognepræst Gunnar Bach Pedersen afholdt
en kort andagt. Første programpunkt
var et skarpt, fængende og underholdende oplæg ved Fyns biskop Tine
Lindhardt. Hun pointerede blandt andet, hvorledes det er et alment menneskeligt grundvilkår, at hvert menneske på skift giver og modtager omsorg,
nærvær, tid og kærlighed, og at man
hurtigt kan bevæge sig fra rollen som
ressourcestærk til at være dybt afhængig af andres omsorg. Undervejs trak
biskoppen tråde tilbage til dette tema i
Bibelen, både fra Det gamle og Det nye
Testamente.
Vigtige punkter
på det ordinære årsmøde
Efter en lækker frokost afholdt formand
Ole Foldberg sin beretning. Det gjorde
især indtryk, da han rettede en dyb tak
til alle de frivillige, også dem som ikke
var til stede på selve årsmødet, men
som dagligt lægger en helt uundværlig
frivillig arbejdsindsats. Den er afgørende for, at de mange menighedsplejer
i landet kan fortsætte på deres nuværende aktivitetsniveau.
Der blev fremlagt Handlingsplan for
SMP for 2014-2018, og der blev redegjort for et godt økonomisk resultat
igen for 2013, med 1,6 mio. kr. i overskud. Genvalgt til Fællesudvalget
blev Erik Ladegaard, Holstebro, Lydia
Thomsen, København og Ulrich Vogel,
3Hele den store forsamling lytter opmærksomt til biskop Tine Lindhardts
inspirerende indlæg, Foto; Victoria Siersbæk
København. Nyvalgt blev Charlotte
Mejlshede, København, og Gerda Christiansen, Sønderborg.
meldes ind, fordi jeg ser perspektiver
for, at projekter søsættes i menighedsplejeregi i Sønderborg”.
Der blev fremlagt forslag til ændringer
af Samvirkende Menighedsplejes vedtægter. Foruden nogle sproglige forbedringer blev der i formålsparagraffen
indføjet, at Folkekirkens menighedsplejer opfordres til at samarbejde med
andre anerkendte kirkers sociale arbejde om konkrete opgaver, og endelig
blev de genbrugsbutikker, der er med i
butiksfællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer, ved en del ændringer
i de forskellige paragraffer i vedtægterne tildelt de samme rettigheder som
menighedsplejer og menighedsråd, der
er tilmeldt SMP. Vedtægtsforslagene
kan først endeligt vedtages ved et efterfølgende ekstraordinært årsmøde.
Sognemedhjælper og leder af menighedsplejen i Skt. Andreas Kirke i Randers, Birgitte Højholt Sørensen, 46,
havde glædet sig til på årsmødet at
være sammen med ligesindede, som
brænder for det diakonale område ved
årsmødet: ”Jeg regner med at komme
hjem med ny inspiration. Det at have
hørt om projekter, som bliver søsat andre steder, kan give mig nye ideer til,
hvad vi kan gøre anderledes i vores
Årsmødet set fra
deltageres synspunkt
Den føromtalte Gerda Christiansen fra
Sønderborg og hendes forventninger
til årsmødet var først og fremmest at
indgå i netværk og erfaringsudveksle
med andre genbrugsbutikker. Hendes
særlige interesse er, at SMP på sigt
kommer til at afholde nogle kurser
for eksempel i butiksindretning og information om antik og design. Kurser
giver en opdatering af de frivilliges viden, så de for eksempel bliver bedre til
at prissætte rigtigt, men samtidig skal
kurset også være en positiv oplevelse,
som er med til at styrke den sociale
fællesskabsfølelse.
Om sin opstilling til Fællesudvalget
sagde Gerda Christiansen: ”Selvom
jeg er i den alder, jeg er (76 år), kan jeg
godt lide at tage nye udfordringer op,
og især ønsker jeg at få større kendskab til Samvirkende Menighedsplejers arbejde. Da vores lokale kirke ikke
er med i Samvirkende Menighedsplejer, synes jeg, det er oplagt, at den skal
Birgitte Højholt Sørensen, sognemedhjælper fra Skt. Andreas Kirke
i Randers på årsmødet.
Foto: Victoria Siersbæk
menighedspleje. Jeg synes, vores samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer er vigtigt, fordi det giver faglig
sparring, og det opmuntrer mig også.
Det er en central motivationsfaktor i
mit arbejdsliv,” sluttede hun.
vs/krl
9
Kærlighedens tjeneste
– menighedens sociale ansvar.
Ord til eftertanke – overskrifter,
korte sætninger og citater
for ofte bliver der givet et indtryk af, at
livet er formålsløst, eller at mennesker
er overflødige i et samfund, der vurderer alt ud fra forbrug og produktivitet”
(Kjell Nordstokke).
Diakoni – ud fra Kristustroen
2. trosartikel handler om tjeneren Jesus
Kristus.
Hvorfra stammer diakonien?
Den må ses ud fra to centrale kristne
”treklange”: 1. Troen på den treenige
Gud, og 2. Troen, håbet og kærligheden. Det kendetegner diakonien, at
elementer fra disse treklange altid er
indvævet i hinanden.
Diakoni og det kristne menneskesyn – ud fra skabelsestroen
1. trosartikel handler om, at vi er skabt
i Guds billede hver især som unikke
skabninger.
• Mennesket er skabt til relationer
• Mennesket er skabt til mangfoldighed
• Mennesket er skabt til opgaver
”Ethvert menneske har en vigtig rolle
i Guds gode sammenhæng. Det er ikke
sådan, at kun de professionelle eller
særligt udrustede har fået opgaver af
Skaberen. Gud har brug for alle som
medarbejdere for at fremme det gode
i verden. Også i den forstand er det
vigtigt at tale godt om mennesket. Alt
10
”Den, der vil være stor blandt jer, skal
være jeres tjener, og den, der vil være
den første blandt jer, skal være alles
træl. For end ikke Menneskesønnen er
kommet for at lade sig tjene, men for
selv at tjene og give sit liv som løsesum
for mange” (Markusevangeliet kap. 10,
vers 43-45.)
I Det nye Testamente hedder tjeneste
”diakonia” (= diakoni), og Jesus er tjeneren (= ”diakonos”).
Hvad er diakoniens bevæggrunde?
Selverkendelse
Man har som kristen en ydmyghed, der
gør, at man ved, at man har sit overskud ud af noget, man har fået skænket, og ikke ud fra sine egne ressourcer.
Hjælpen handler derfor ikke primært
om mig, men om den, der får hjælpen.
At sætte sig i den andens sted
”Al sand hjælpen begynder med en ydmygelse: Hjælperen må først ydmyge
sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe er ikke det
at herske, men det at tjene, at det at
hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste” (Søren Kierkegaard).
Solidaritet med de nødlidende
– Taknemmelighed og glæde
”Den kærlighed, som er ny over mig
hver eneste morgen, jeg vågner, den
kan jeg ikke holde for mig selv. Den vil
ud! Den vil deles!” (Mother Teresa).
Fra tro til handling
Kærligheden som kriterium
”Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på
indsigt og dømmekraft, så at I kan
skønne, hvad der er væsentligt, og
være renfærdige og uden anstød på
Kristi dag” (Paulus’ Brev til Filipperne,
kap. 1, vers 9-10).
Diakoni og fællesskab – ud fra
troen på Helligånden
3. trosartikel handler om håbet og vedholdenheden i fællesskabet i kirke og
menighed.
Diakoniens metode og indhold
Kærligheden:
Den medmenneskelige relation og
åbenheden/den lyttende holdning over
for den nødstedtes behov.
Fagligheden:
Kærligheden er rig på indsigt og dømmekraft og har således fagligheden
som sin assistent.
Handlekraften:
Troen realiseres først i kærligheden.
Samvirket og fællesskaberne
”Hvis kirken blot var en rent menneskelig størrelse, ville den ligne alle andre fællesskaber. Men kirkens basis er
evangeliet, budskabet om Guds grænseløse kærlighed. Dens kendetegn er
tilgivelse, tillid og tjeneste. Netop disse tre ting gør den til et åbent fællesskab, hvor der er plads for alle – også
for dem, der er anderledes” (Johannes
Nissen).
Konklusion: Diakoni er troens
bemyndigelse og tjeneste
Diakoni er:
i troen på Gud Skaber at tage sig af det
nødstedte menneske som en medskabning, uanset hvem det er.
i troen på Jesus som frelser og forbillede at elske og agte det nødstedte menneske som et medmenneske, uanset
nødens indhold og årsag.
i troen på Helligånden at realisere kirkens fællesskab i konkret handling til
gavn for medmennesket i nød, uanset
hvor nøden findes, og at bevare håbet.
Kirsten R. Laursen,
Samvirkende Menighedsplejer
11
Få en Kirkens Genbrug
i lokalområdet
En genbrugsbutik
knyttet til menighedsplejens arbejde i sognet eller i et par
nabosogne er en gevinst for det sociale
liv omkring en kirke. Kirken får et mødested ude i det pulserende liv. Mange
støtter gerne op om menighedens sociale arbejde gennem en genbrugsbutik og er glade for, at de som frivillige
på denne måde kan hjælpe kirken i det
sociale arbejde og samtidig selv få en
god oplevelse.
Det er en organiseret lokal menighedspleje, man hjælper gennem arbejdet,
og samtidig støttes Samvirkende Menighedsplejers (SMP) landsarbejde.
Det almindelige ved nye Kirkens Genbrug-butikker er, at 25 % af overskuddet tilfalder det lokale arbejde. Dette
tal kan forhandles efter en tid og ændres, afhængigt af aktivitetsniveauet
i den eller de tilknyttede menighedsplejer.
Skal man i gang med en butik, skal
man i forvejen have en menighedspleje med vedtægter og bestyrelse, eller
man skal oprette en sådan samtidig
med butikken. Hvordan man gennemfører dette, kan SMP oplyse om. Samtidig skal en kreds på mindst 20 personer og gerne flere have meldt sig som
interesserede i at være frivillige i en
genbrugsbutik.
I den fase, fra en lokal kreds omkring
kirkens menighedspleje gerne vil i
gang med en butik, til butikken står
færdig til åbning, er SMP med omkring
etableringen. En genbrugskonsulent
bistår med afholdelse af informationsmøder for interesserede frivillige og er
behjælpelig med at finde en velindrettet butik med en god størrelse, en rimelig husleje og en god beliggenhed.
Når de frivillige har sagt ja, og butikken er fundet, leder genbrugskonsu-
12
lenten renoveringen og etableringen af
butikslokalet, understøttet af frivillige.
Samtidig hjælper han/hun med at stifte
foreningen bag butikken, der skal have
sin egen bestyrelse. Denne konsulentstøtte er gratis for menighedsplejen og
en investering fra SMP i forventning
om et godt overskud fra butikken senere. SMP underskriver lejemålet. Desuden lægger SMP midler ud til renovering og butiksindretning. Dette beløb
betales senere tilbage ved indtjening
af midler fra salg fra butikken.
Det forventes, at butikken selv kan afholde betaling for husleje og andre faste udgifter fra butikkens åbning. Tjener man ikke nok til det i begyndelsen,
kan SMP også her lægge ud. Nogle
butikker kan betale alle forbrugsudgifter og tjene penge, også til det lokale
arbejde, fra første åbningsdag, mens
andre kan opleve, at det tager tid, inden man når så vidt. Det afgørende er
at få mange gode varer ind og at have
så mange frivillige, at man kan have
en normal åbningstid. Det er vigtigt at
finde frivillige, der vil påtage sig lederopgaver med ansvar i butikken.
Vi vil gerne hjælpe nye sogne med at få
en Kirkens Genbrug, både for SMPs og
for det lokale sognediakonale arbejdes
skyld. Genbrugsarbejdet er en virkelig
god livsnerve for menighedsplejen i et
lokalområde og til stor gavn for SMP.
Vi modtager gerne (også uforpligtende) henvendelser fra både by- og
landsogne, idet en genbrugsbutik kan
blive et godt aktiv for kirken og for lokalsamfundet begge steder. Man kan
henvende sig til en af de personer, vi
på næste side i bladet præsenterer som
vore genbrugsmedarbejdere, eller til
undertegnede.
Kirsten R. Laursen, generalsekretær,
Samvirkende Menighedsplejer
Kontakt Samvirkende
Menighedsplejers
medarbejdere
For generel henvendelse
bl.a. for sogne med interesse for
oprettelse af en butik: Samvirkende
Menighedsplejer, Valby Tingsted 7,
2500 Valby, tlf. 36 46 66 66,
email: [email protected].
3
Specifik henvendelse:
Vedr. økonomi, lejemål, forsikringer,
fællesannoncering m.v.
Forretningsfører Michael Madsen
tlf. 36 13 06 34, email: [email protected]
Vedr. vedtægter, årsmøde og medarbejdere i
de 14 butikker, der fra 2014 er overgået til SMP,
samt KG Amagerbrogade og KG Vesterbrogade.
Netværkskonsulent Anne Olesen
tlf. 21 75 25 03, email: [email protected]
Vedr. praktisk butiksdrift, butiksindretning og
kørselsordning i butikker Øst for Storebælt.
Genbrugskonsulent Vagn Nielsen
tlf. 20 27 49 14, email: [email protected]
Vedr. kurser og hjemmeside for KG generelt, samt
praktisk butiksdrift og butiksindretning i butikker
Vest for Storebælt samt vedtægter, årsmøde og
medarbejdere i KG Holstebro og Aalborg.
Genbrugskonsulent Annette Iversen
tlf. 40 16 00 20, email: [email protected]
13
Medlemsliste
for Samvirkende Menighedsplejer
pr. 26. april 2014
Nyoptagne sogne i perioden 2013-14,
formelt optaget på årsmødet i april,
er sat med fede typer.
De med * mærkede er tilknyttet med
en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede
selvstændige menighedsplejer.
Fyens stift
Dalum*
Fraugde-Allerup*
Hjallese*
Marslev-Birkende
Munkebjerg
Munkebo*
Nr. Lyndelse*
Sct. Jørgens,
Svendborg *
Skt. Hans,
Odense*
Skt. Knuds*
Paarup*
Tornbjerg*
Vollsmose*
Vor Frue,
Svendborg
Østrup-Skeby*
Helsingør stift
Avedøre
Ballerup
Bistrup (Birkerød)*
Brøndby Strand
Brøndbyvester
Brøndbyøster
Sogn*
Buddinge
Christians, Lyngby-Tårbæk
Dyssegård
Familietjenesten
i Helsingør
Fløng *
14
Frederikssund
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Grøndalslund
Grønnevang
Harald
Hedehusene
Hellerup
Helsingør
(Sct. Olai, Sct.
Mariæ Sthens,
Vestervang)
Hendriksholm
Herlev
Herstedøster
Hillerød
(Tjæreby-Alsønderup,
Frederiksborg
Slots, Gadevang,
Grønnevang,
Præstevang,
Hillerød,
Nørre Herlev,
Ullerød)
Hvidovre
Høje Taastrup
Hørsholm
Islev
Ishøj*
Kokkedal
Lindehøj
Maglegårds
Mørkhøj
Måløv
Nygård
Opstandelseskirken
Ordrup
Pederstrup (Hedegaardskirken,
Vestkirken)
Præstebro
Risbjerg
Rungsted
Rødovre
Skovlunde
Skovshoved
Slangerup
Stenløse-Veksø
Strandmark
Søborggård
Søborgmagle
Taastrup Nykirke
Ullerød
Vallensbæk
Vangede
Værløse
Københavns
stift
Absalon
Advents
Aldersro
Allehelgen-Sundkirken
Anna
Ansgar
Apostel
Bellahøj-Utterslev
Bethlehem
Bispebjerg
(Grundtvigs
kirke)
Blågård
Brønshøj
Christians-Vor
Frelser
De Døves
Elias
Emdrup
EnghaveBavnehøj
Filip
Flintholm
Fredens
Frederiks
Frederiksberg
Sogn
Frederiksberg
Slot
Garnison
Gethsemane
Godthåb
Grøndal
Hans Egede
Helligkors
Helligånds
Holmen
Husum
Husumvold
Hyltebjerg
Højdevang
Islands Brygge
(Hans Tausens
kirke)
Johannes Døber
Kapernaum
Kastels
Kastrup
Kildevæld
Kingo
Knudsker-Rønne
Korsvejen
Kristkirken
Lindevang
Lundehus
Margrethe
Maria
Mariendal
Nathanael
Nazaret
Rigshospitalets
kirke
Rosenvænget
(Luther, David
og Frihavn)
Rønne (Sct. Nicolai kirke)
Samuel
Sankt Olavs Færøske Menighed
Simeons-Sankt
Johannes
Simon Peters
Sions
Skt. Andreas
Skt. Jakob
Skt. Lukas
Skt. Markus
Skt. Matthæus
Skt. Paul
Skt. Stefan
Skt. Thomas
Solbjerg
Solvang
St. Magleby
Sundby
Sydhavn
Tagensbo
Tingbjerg
Timotheus
Trinitatis
Tårnby
Valby (Jesuskirken)
Vanløse
Vigerslev
Vor Frue
ØsterlarsGudhjem*
Østervold (Esajas
kirke)*
Aaker (Åkirkeby)
Aalholm
Lolland-falster
stift
Holeby
(Errindlev, Olstrup, Tågerup,
Fuglse, Krønge,
Torslunde,
Holeby, Bursø)
Horslunde, Nordlunde og Nøbbet*
Nakskov (Sct.
Nikolai og Stormarks sogne)
Nykøbing F.
Nysted (Nysted, Vantore,
Kettinge Bregninge, Døllefjelde-Musse, Herritslev, Godsted,
Vester Ulslev,
Øster Ulslev)
Majbølle-Vigsnæs*
Rudbjerg
(Dannemare,
Gloslunde,
Græshave, Kappel, Arninge,
Tillitze, Vestenskov)
Rødby (Rødby,
Ringsebølle,Rødbyhavn, Nebbelunde, Sædinge)
Sakskøbing
Toreby
Haderslev stift
Erritsø Sogn*
Gl. Haderslev
Sogn*
Haderslev
Domsogn*
Hedensted-Store
Dalby Sogne
Kolding Provstis
Menighedspleje
(Nr. Bjert, Tyrstrup, Sankt Nicolai, VejstrupHejls-Taps, Seest,
Lejrskov-Jordrup,
Skanderup Slotskirke, Simon
Peters)
Løjt Sogn*
Nørremark
(Vejle)*
Sct. Johannes
Sogn (Vejle)*
Sct. Michaelis
(Fredericia)*
Simon Peters
(Kolding)*
Tyrstrup*
Vamdrup
Ribe stift
Brejning Sogn*
Grundtvigs
(Esbjerg)*
Holsted og
Sct. Peders*
Kvaglund*
Løgumkloster*
Renbæk Statsfængsel*
Rindum-Ringkøbing
RibeSct. Catharinæ
Tarm
Tønder
Roskilde stift
Allerslev
(v. Præstø)
Allerslev
(v. Lejre)*
Dianalund
(Tersløse, Skellebjerg og Niløse)
Fensmark
Greve
Havdrup
Himmelev*
Holsted
Jersie-Solrød
Kalundborg
(Nyvang, Vor
Frue, FøllenslevSærslev, Raklev,
Ubby, Værslev,
Lille Fuglede,
Finderup, Røsnæs, BrejningeBjergsted-Alles-
have)
Karlslunde
Kildebrønde
Køge*
Nr. Asmindrup
Ringsted*
Roskilde
Domsogn
Roskilde Søndre
(Jakobskirken)
Rørby-Værslev*
Sankt Nikolai,
Holbæk-Tveje
Merløse
Skt. Jørgensbjerg
Skt. Peder Næstved
Skælskør og Eggeslevmagle
Slagelse (Antvorskov, Nørrevang,
Skt. Mikkel, Skt.
Peder)
Strøby
Svogerslev*
Tune*
Vipperød*
(Ågerup, Sdr. Asmindrup, Grandløse Skt. Mikkel,
Skt. Peder)
Ølsemagle
Viborg stift
Aulum-Haderup
(Aulum, Hodsager, Haderup)
Egeris
Farsø*
Fredens
(Herning)*
Hedeager
(Herning)*
Hjerm
Holstebro
Ikast*
Lemvig-Heldum*
Løgsted, Kornum, Aggersborg og Løgstør
Sogne*
15
Måbjerg
Nørreland
(Holstebro)
Rind-KollundKølkær*
Romlund*
Rødding-LøvelPederstrup
Sct. Johannes
(Herning)
Struer (Struer,
Gimsing, Vejrum,
Ølby, Asp, Fousing, Hjerm,
Re­sen, Humlum,
Voldhøj Valgmenighed)
Tjørring
(Herning) *
Trehøje *
(Aulum-VindingVind Valgmenighed.Nørre Omme, Timring,
Vildbjerg, Nøvling, Vinding,
Vind)
Thyborøn
Viborg (Asmild,
Tapdrup, Houlkær, Søndermark,
Søndre, Vestervang, Viborg
Domsogn)
Ørum–Viskum–
Vejrum*
Aars
Aalborg stift
Bistrup
(Hjørring)*
Bangsbostrand*
Brønderslev*
Elling
Hals *
Hasseris
Hirtshals
Margrethe
(Aalborg)*
Mosbjerg og
Tolne*
Nykøbing Mors*
Nørretranders*
Råbjerg*
Sdr. Tranders
Skt. Catharinæe
og Skt. Hans*
Sæby*
Thisted
Thisted*
Aalborgprovstiers Menighedspleje (Ansgar,
Ajstrup, Bislev,
Budolfi, Farstrup,
Gistrup, Hasseris, Horsens,
Hvorup, Lindholm, Lundby,
Margrethe, Nr.
Uttrup, Nøvling,
Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tranders, Skalborg,
Skt. Markus,
Andre samarbejdspartnere:
Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)*,
Mødested Amager*, Diakoniens Hus,
Tingbjerg*, Cafe Exit (Vesterbro)*
I alt er der tilsluttet 198 menighedsplejer omfattende 320 sogne, og der er
87 samarbejdsaftaler omfattende 111
sogne.
I perioden april 2013 til april 2014 er
Ledøje-Smørum udmeldt af Samvirkende Menighedsplejer.
16
Svenstrup, St.
Ajstrup, Sulsted,
Sønderholm, Vadum, Vejgaard,
Vester Hassing,
Vesterkær, Vodskov, Vokslev,
Vor Frelsers, Vor
Frue Øster Hassing og Gåser)
Vejgård Sogn*
Vodskov Sogn*
Aarhus stift
Alderslyst*
Christian
Enghøj*
Gellerup
Gylling*
Gødvad*
Hinnerup
Kristrup*
Lystrup*
Mariehøj *
Møllevangskirken*
Randers (Aflastnings- og Vågetjenesten)
Silkeborg*
Sejs-Svejbæk*
Skelager Sogn
(Århus)*
Skjoldhøj*
Skt. Andreas
(Randers)
Skt. Johannes
(Århus)
Skt. Mortens
(Randers)
Skt. Lukas
Skt. Pauls*
Vorup
Viby*
Aaby
Ny medarbejder i Samvirkende Menighedsplejers
reception,
Valby
Fra den 1. april er Estrella Inostroza Acosta ansat som medarbejder
i Samvirkende Menighedsplejers
re­­
ception. Estrella, der er 47 år,
er af chilensk afstamning og kom
til Danmark som barn. Hun er uddannet som korrespondent og har
tidligere været ansat i stillinger
som receptionist og sekretær, bl.a.
i sundhedssektoren. Henvender
man sig til Samvirkende Menighedsplejers fælles telefonnummer
36 46 66 66, til den fælles mailadresse [email protected],
el­ler kommer man ind ad døren på
Valby Tingsted 7, vil det som regel være Estrella, der tager imod.
Vi håber, at Estrella Acosta falder
godt til i Samvirkende Menighedsplejer.
Udbytte af ferien
– både før og nu.
Nyt om Folkekirkens Feriehjælp
Af projektleder Betina Køster
I 1938 fik danskerne for første gang ferie. Hele 2 uger at rutte med. Indtil da
havde den almindelige arbejder ikke
haft ret til ferie, højst et par dages sommerpause, men det var uden løn. I 1938
fik statsminister Thorvald Stauning så
indført 2 ugers betalt ferie til danske
arbejdere og sørgede samtidig for, at
der også blev oprettet nogle feriesteder til arbejderne, hvor de kunne tage
hen og holde ferie. For, som man sagde:
”Det er vigtigt, at ferien giver det rette
udbytte. Afspænding og rekreation.
Man må ikke alene bort fra maskinernes ensformige jag. Der må også være
adgang til nye friske indtryk, sund luft
og skøn natur, og skal dette nås, må
også det folkelige ferieliv organiseres”.
Så allerede i 1938 vidste man, at det
var sundt og godt for mennesket med
afspænding, rekreation, nye friske indtryk, sund luft og skøn natur – og det
er jo faktisk nogle af de samme ting, vi
også tilbyder børnefamilierne, der deltager i Folkekirkens Feriehjælp.
Folkekirkens Feriehjælp er, som de fleste af jer ved, et stort projekt under
Samvirkende Menighedsplejer, som har
til formål i tæt samarbejde med medlemssognene at sende vanskeligt stillede børnefamilier – uanset familiernes
etniske og religiøse tilhørsforhold – på
1 uges gratis sommerferie i Danmark.
For sommeren 2014 er det planen, at
Folkekirkens Feriehjælp vil sende omkring 330 børnefamilier samt over 120
frivillige fra hele landet af sted på ferie. I skrivende stund, hvor vi nærmer
os påske, er der omkring 60 forskellige
sogne, der allerede har tilmeldt sig projektet og som lige nu er i fuld gang med
at finde deres børnefamilier, som de
skal have med på sommerferie.
Feriestederne for sommerferien 2014
vil fortsat være Jesperhus, Karrebæksminde Feriecenter, Marielyst Feriecenter, Helsingør Ferieby, Rørvig Centret
og Musholm Bugt Feriecenter. Det er
feriesteder, som børnefamilierne tidligere har besøgt og som de har været
meget tilfredse med. Som noget nyt i
år har vi booket Faaborg Feriecenter og
har også allerede været nede og besøge stedet. Det er et rigtigt skønt sted,
og personalet glæder sig til at møde
børnefamilierne og er meget interesseret i at give dem en rigtig dejlig ferie,
så glæd jer.
Her fra Valby glæder vi os også til igen
i år at komme på besøg og hilse på
sognenes gode frivillige medarbejdere
samt naturligvis også børnefamilierne.
Så fortsat god arbejdslyst derude, og så
ses vi ude på feriestederne i ugerne 27
og 28 til nye spændende indtryk, frisk
luft, og selvfølgelig vil solen bare skinne ned fra en skyfri himmel.
Jeg komme med en lille hilsen samt en
opdatering fra Folkekirkens Feriehjælp.
Folkekirkes Ferieprojekt er et stort projekt under Samvirkende Menighedsplejer, som har til formål, i meget tæt
samarbejde med medlemssognene, at
sende vanskeligt stillede børnefamilier – uanset familiernes etniske og religiøse tilhørsforhold – på 1 uges gratis
sommerferie i DK.
Det er Arbejdsmarkedets Feriefond
samt medlemssognenes brugerbetaling på 2000 kr. for hver kvote, der gør
det muligt at sende mange vanskeligt
stillede børnefamilier på ferie på forskellige feriecentre fordelt rundt omkring i Danmark.
... allerede i
1938 vidste
man, at det
var sundt og
godt for mennesket med
afspænding,
rekreation,
nye friske
indtryk, sund
luft og skøn
natur
”
17
Landet Rundt
– om genbrug
En kæmpeindsats
med et fantastisk resultat
Mandag til lørdag kl. 10-17 arbejder
butiksleder Lissi Larsen i Kirkens Genbrug Østergade 1 i Frederikssund, som
i en del år har ligget i toppen med at
give økonomisk overskud i Kirkens
Genbrug. En del af de frivillige har som
Lissi Larsen selv været med fra butikkens start (2001), hvilket giver et godt
sammenhold.
Hun er ikke klar over den præcise årsag
til succesen, men forklarer: ”Vi går op i
at give en god betjening, og vores tøj
sorterer vi efter, om det har en kvalitet, så vi selv ville købe det. Det giver
butikken en høj standard. Desuden har
en istandsættelse gjort butikken mere
åben og lys, så den virker mere indbydende og lækker. Dette roser kunderne
ofte, så det må være den rigtige vej,
Den driftige butiksleder Lissi Larsen
er deltager på SMPs årsmøde
vi er gået. Frem for alt er vi heldige at
modtage mange varer. En almindelig
onsdag som i dag er de første 15 sække
indleveret. Butikkens klare fordel er, at
kunden kan parkere lige foran og hurtigt læsse nogle poser af. Selv om Frederikssund har fire andre genbrugsfor-
18
retninger, så mangler vi aldrig varer”,
slutter Lissi Larsen.
Eksperter i prissætning
Gerda Christiansen, butiksleder fra
Kirkens Genbrug i Sønderborg (åbnet
i 2007) er lidt af en ekspert i porcelæn
og glas, og den viden videregiver hun
gerne igennem kurser til frivillige. Hun
uddyber: ”Butikken har en computer
stående, så medarbejderne hurtigt kan
søge på nettet for at prissætte varerne
så korrekt som muligt og spotte dyre
mærkevarer. Det sikrer hurtigt salg.
En opstilling af nogle ting, som passer
sammen, sælger rigtig godt”, er Gerdas
erfaring. Desuden sørger medarbejderne for at have fingeren på pulsen og
nedsætte prisen på varer, som ikke er
solgt inden for fjorten dage.
Gerda Christiansen forklarer, at butikken har et fænomen, hun kalder
salgskvadratmeter, som er det lille
område i butikken, hvor varer hurtigst
bliver solgt: ”Det område kan jeg anbefale andre genbrugsbutikker at lægge
mærke til i deres butik. En ting, som
har stået længe i forretningen, kan i løbet af to dage blive solgt der.” Gerda
Christiansen supplerer, at helt centralt
for butikken er kundepleje, og at kunderne føler sig set, gerne igennem et
smil eller et hej fra de frivillige. Det gør,
at kunder føler sig velkomne og gerne
kommer igen.
Stiftelse af en ny, udvidet
organisation for Kirkens Genbrug
D. 25. april holdt Samvirkende Menighedsplejers nye genbrugsfællesskab sit
første årsmøde. Af de nu i alt 18 butikker, 4 oprindelige egne butikker og 14
”nye” overgået til SMP fra samarbejdet
mellem Danmission og SMP fra årsskif-
Karen Danlow, KG Masnedøgade, Kbh.
Marianne Plum, KG Enghave, Kbh.
Birgit Nissen, KG Amagerbrogade,
Kbh.
Fra Region Vest:
Knud Bille, KG Sønderborg
Niels Jensen, KG Kolding
Conny Have Hansen, KG Rudkøbing
Ruth Steens, KG Holstebro
Butiksleder Gerda Christiansen,
der på årsmødet d. 26. april blev
indvalgt i SMPs Fællesudvalg
tet, var repræsentanter for 13 butikker
mødt frem til årsmøde på Grand Hotel
i Odense.
På mødet stiftedes som noget helt nyt
Landsudvalget for Kirkens Genbrug,
med i alt 9 personer repræsenterende
de 18 butikker. I Landsudvalget skulle
indvælges 5 personer fra Region Øst og
4 personer fra Region Vest (med Storebælt som skillelinje).
Forsamlingen valgte følgende opstillede kandidater:
Fra Region Øst:
Senere konstituerede det nyvalgte
Landsudvalg sig med Christian Friis
Damgaard som formand og Niels Jensen som næstformand. Birthe Bang
blev sekretær. Udvalget, der ud fra sin
regionale sammensætning samtidig
udgør 2 regionsudvalg, har først og
fremmest som opgave at være ansvarligt for kursustilrettelæggelsen i Kirkens Genbrug. Endvidere kan udvalget komme med indstillinger til SMPs
ledelse omkring forhold i Kirkens Genbrug.
Der blev fastlagt tid og sted for årets
Efterårskursus for KG. Det bliver d. 8.10. oktober på Kursuscenter Brogården
i Middelfart, og her kan deltage 3 personer med ansvar fra hver af de 18 butikker. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og kontakt kursuskonsulenten (se
s. 13) og hør nærmere..
Birthe Bang, KG Herlev
Christian Friis Damgaard, KG Glostrup
vs/krl
De 18 butikker
i fællesskabet Kirkens Genbrug:
KG Aalborg
KG Amagerbrogade
KG Blågårdsgade
KG Brøndby
KG Enghave
KG Frederiksværk
KG Frederikssund
KG Glostrup
KG Herlev
KG Holstebro
KG Jagtvej
KG Kolding
KG Lem
KG Masnedøgade
KG Randers
KG Rudkøbing
KG Sønderborg
KG Vesterbrogade
19
ID-Nr.: 46375
SORTERET
MAGASINPOST
Hvad har genbrug
at gøre med kirke?
Der er en fin sammenhæng mellem genbrug og kirke gennem de to
hovedformål for Samvirkende Menighedsplejers genbrugsbutikker:
1. – Formålet er at drive genbrugsbutik for at skaffe midler til kirkelig-socialt arbejde nationalt og lokalt. Butikkens overskud går til
SMPs indsats nationalt og til den lokale menighedspleje, der er
tilknyttet SMP.
2. – Formålet er at skabe et lokalt netværk bag og i butikken. SMP
ser genbrugsarbejdet i den enkelte butik som en del af kirkens sociale arbejde lokalt, og det tilstræbes at engagere de lokale menighedsplejer i netværket. Formålet med det lokale netværksarbejde
i butikken kan uddybes. Det er: At give økonomisk dårligt stillede
i lokalområdet mulighed for at købe gode varer til en billig pris og
at give kunderne i butikken oplevelsen af at blive taget godt imod.
Der skal altid være plads til en snak med butikkernes frivillige medarbejdere, mens man ekspederes. Desuden at give de frivillige, der
arbejder i en genbrugsbutik, muligheden for at komme ind i et netværk af mennesker, der arbejder sammen om en god sag og oplever
glæde ved at mødes om et meningsfyldt samarbejde.
Den form for forbrug, som genbrug repræsenterer, er i pagt med en
holdning, som apostlen Paulus giver udtryk for i 1. Korintherbrev
7,31. Her siges, at de, der gør brug af verden, skal være, som om de
ikke udnyttede den. Meningen må være, at nok er vi forbrugere
som kristne, men at den kristne holdning til tilværelsen er, at forbrug ikke skal føre til misbrug og udnyttelse af ressourcerne. Genbrug er netop at bevare ressourcer og ikke udnytte dem. Når forbruget af genbrugsvarer oven i dette også har som formål at hjælpe
socialt og at skabe gode sociale fællesskaber, så må heraf sluttes,
at genbrug i høj grad har med kirke at gøre.
Kirsten R. Laursen
Samvirkende Menighedsplejer
Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20,
www.menighedsplejer.dk
Giro nr. 9541 - 7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699
Redaktion:
Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.)
Bjørn Andersen (lay-out)
Tryk BORDING A/S
ISSN - Nr.: 1396 – 88803
20