1. No category

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde
Juni [2] 2013
Tema: Frivilligkultur
”Fordi man ikke kan
lade være”
Genbrugsfrivillige
SMPs årsmøde 2013
side 6
side 12
side14
Sammen
1
OM MENIGHEDSPLEJE
SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Telefon 36 46 66 66
Fax 36 13 06 20
Giro nr. 9541 - 700 - 1797
[email protected]
www.menighedsplejer.dk
indhold
FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-12 36 46 66 66
FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET
Fhv. kontorchef Ole Foldberg
GENERALSEKRETÆR
Kirsten R. Laursen [email protected]
FORRETNINGSFØRER
Michael Madsen
[email protected]
ADMINISTRATION
Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER
NORDJYLLAND:
Birgitte Viftrup Mortensen
[email protected]
SYDJYLLAND:
Annette C. Langdahl
[email protected]
36 13 06 21
36 13 06 34
36 13 06 22
36 13 06 23
36 13 06 35
36 13 06 46
36 13 06 38
36 13 06 37
INFORMATION
20 35 14 16
21 34 26 62
SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM,
LOLLAND-FALSTER OG FYN:
Betina Køster
bk@ menighedsplejer.dk
Nina Baun
[email protected]
Helle Engelsborg Olsen
heo@menighedsplejer
Karen Hegelund-Jensen [email protected]
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
36 13 06 41
36 13 06 39
36 13 06 40
36 13 06 42
FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP
feriehjaelp
@menighedsplejer.dk
– viderestilling til:
Betina Køster eller
Iben Meinertsen
AFLASTNINGSTJENESTE
Nina Baun
BESØGSTJENESTE
Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen
[email protected]
36 13 06 21
HJEMMESIDE
KirkeWeb, [email protected]
RECEPTION OG
FONDEN „DE STILLE STUER“
Merethe Jægergaard 36 46 66 66
SERVICEMEDARBEJDER
Vagn Nielsen
FRIVILLIGE
Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg,
Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen,
Marianne Ryttov, Mette Windfeld
Jacobsen, besøgshunden Molly
KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG
36 46 66 66
Michael Madsen
36 13 06 34
KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET
MELLEM SMP OG DANMISSION:
36 13 06 39
Helle Engelsborg Olsen
36 13 06 40
Paul-Erik B. Maertens
36 13 06 42
[email protected]
Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00
2
Aktuel kommentar 3
v/Kirsten Laursen
De tre egenskaber
4
– om lederen og de frivillige
“Fordi man ikke kan lade være”
6
v/Annette Langdahl
Arbejde og oplevelser
8
Om sommerferie og frivillighed
Diakoniens mange hænder
10
– om frivillighed ved Risbjerg Kirke
Genbrugsfrivillige12
– om Kirkens Genbrug i Holstebro
Årsmøde 2013
14
Ny Kirkens Genbrug
15
– festlig åbning på Frederiksberg
Landet Rundt
16
Temakursus18
– om ledelse og koordinering af frivillige
Temakursus19
– kirkens støtte til sorgramte
Frivillighed er medmenneskelighed 20
Kurt Bierbum,
Genbrugskonsulent Øst
Bjørn Clausen,
Genbrugskonsulent Vest
Anne Olesen
Fællesledelsen
FORSIDENS FOTO
22 91 52 12
40 96 96 95
43 45 73 47
Det er hyggeligt at være på ferie,
når man kan kigge på spændende
ting og nyde naturen sammen med
de frivillige rejseledere. Privatfoto
Frivilligkultur
og græsrodsarbejde
Først i anden række er kirken Kirkeministeriets kirke, stiftets kirke, provstiets
kirke og præstens og de øvrige ansattes
kirke. Disse forhold har gyldighed, men
skal ikke dominere. Administrative forhold,
som ikke har med kernen i kirkens liv at
gøre, kan fint henlægges helt eller delvist
til disse instanser og personer – men det
skal ske på en måde, så menigheden, der
er repræsenteret af menighedsrådet, ikke
får sin øverste lokale myndighed beskåret.
Menighedsrådet skal af det store professionelle apparat bag kirken fritages for tunge
administrative opgaver og alene vejledes til
at kunne træffe gode beslutninger. Gode
beslutninger skal træffes med det formål,
at menighedsrådet sammen med de ansatte
kan være i kontakt med kirkens græsrødder og her finde kræfter til sammen med
andre engagerede at tage sig af alt det, der
har med kirkens indhold at gøre. Indholdet, som er det vigtigste, skal varetages ud
fra alle de værdier, det kristne evangelium
indeholder. Frivillige fra menigheden kan
ud fra den forudsætning tage sig af rigtig
mange ting i et frugtbart samarbejde med
engagerede ansatte: Det kan være ved
medvirken ved gudstjenesten og ved konfirmand- og minikonfirmandundervisningen. Ikke mindst er de frivillige væsentlige
i relation til diakonien, som er det kristne
ord for det sociale arbejde, der udgår fra
kirken. Her sætter kun fantasien grænse
for mulighederne.
Et vist anarki i Folkekirken vil der altid blive, når græsrødderne får indflydelse, men
det må kirken lære at leve med. Målsætningen er kirkens liv og vækst, som alle menighedsrådsmedlemmer giver løfte om at ville
fremme ved indtræden i et menighedsråd.
Der er brug for græsrøddernes indsats,
hvis kirken i højere grad skal få betydning
for samfundet også i hverdagen. Kort sagt:
Menighedsrødder og andre græsrødder må
se at komme i indbyrdes kontakt!
Det sker ikke for at fratage kirkens ansatte
ansvar og betydning. Det er for at fastholde
det lutherske princip, at alle, der, som det
siges, er ”krøbet ud af dåben”, er præster
for Vorherre. Det er tanken om det almene præstedømme, man kunne også kalde
det ”den hellige, almindelige kirke”, der
her gælder. Dette demokratiske princip i
kirken er begrundelsen for, at det frivillige
engagement i kirken – og ikke mindst det
frivillige sociale engagement – er en livsnødvendighed for kirken.
Der er en kristen værdi, der er særligt
vigtig her. Det er sammenholdet mellem
kirkens græsrødder. Med en mere traditionel betegnelse fra trosbekendelsen kunne
det også kaldes for ”de helliges fællesskab”.
Dette, at menighedens medlemmer holder
sammen i et fællesskab, er med til at begrunde, at man sammen naturligt gør en
indsats for hinanden, når nogen har det
svært. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at menigheden også inkluderer
dem, der ikke kommer så meget i kirken, i
fællesskabet. Det frivillige arbejde ved kirken skal ikke blive ved det statiske, men må
også være opsøgende. Jo større dynamik,
der bliver i aktiviteterne, jo længere ud
kommer de koncentriske cirkler omkring
kirken. Menighedens liv og vækst bliver en
realitet.
Kirsten R. Laursen, generalsekretær
Aktuel kommentar
Det er mere og mere påkrævet, at kirken
er menighedens kirke, lægfolkets kirke, de
engageredes kirke – og ikke primært en
administrativ enhed med servicefunktioner
fra de ansatte. Kirken er først og fremmest
folkets kirke og lokalt sognets og menighedens kirke.
3
De tre egenskaber ved
den gode leder af frivillige
Jeg var ung i 1997 og
tænkte mest på fodboldtræning, fester
med vennerne og
alle de søde piger i
min klasse. Men jeg
husker én anden vigtig begivenhed det
år. Forældre må ikke
længere give deres
børn en, ofte velfortjent, lussing.
Af Frederik C. Boll
Afskaffelsen af revselsesretten markerer
faktisk en vigtig udvikling i vores samfund.
Straf er ikke længere et middel til at nå
målet i vores opdragelse, i uddannelsessystemet eller som leder. I dag handler det
om at motivere og begejstre. Og sat på
spidsen, så er det først i 1997, at samfundet for alvor indser, hvad vi altid har vidst i
den frivillige verden: Når vi er motiverede,
skaber vi resultater.
Evnen til at styre, begejstre
og reflektere
Motivation er på alles læber, når man taler
om frivillighed og ledelse af frivillige. Men
hvad i alverden er motivation for en størrelse? Det spørgsmål har jeg beskæftiget
mig med i mange år. Både ud fra en faglig
og teoretisk vinkel, men i særdeleshed i mit
eget engagement som leder af frivillige og i
de seneste år som leder af ansatte. Motivation kan være mange ting, og mennesker
motiveres af forskellige årsager. Derfor
kommer vi ofte på prøve, når vi skal lede
4
frivillige. Jeg mener, at den gode leder af
frivillige har tre egenskaber. Det er evnen
til at styre, begejstre og reflektere. Og den
gode leder ved, hvornår det er bedst at
styre, begejstre eller trække sig lidt tilbage
og reflektere. Det hedder situationsbestemt ledelse.
– Frivillige motiveres af at lykkes med
deres arbejde og se resultater. Som leder skal vi stille krav, styre aktiviteten og
nogle gange træffe de svære beslutninger.
Som leder har vi et ansvar for at nå de
Frederik C. Boll er indehaver af og
direktør i Ingerfair og NGO Academy. Begge virksomheder, som
udelukkende er specialiseret i den
frivillige verden. Til daglig rådgiver
og uddanner Frederik frivillige og
ansatte i frivillige organisationer,
foreninger og kommunale institutioner. Læs mere på www.ingerfair.dk
og på www.ngoacademy.dk.
Frederik er aktuel med bogen Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan?
En grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer, som er udgivet på
Forlaget Ankerhus.
Det kan også være sjovt at mødes om diakoni. Temaaften i Maribo for ledere af frivilllige i sogne
og menighedsplejer, afholdt af Stiftsudvalg for Diakoni i Lolland-Falster Stift. Foto Jørn Peter Pejdal.
mål, vores organisation sætter. For alles
skyld – både organisationen, de frivillige og
naturligvis de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde.
– Ledelse handler også om evnen til at
begejstre de frivillige. At tale med dem,
når arbejdet er hårdt eller udfordrende.
Frivillige motiveres af et skulderklap, et
tak eller en buket blomster på en rund
fødselsdag. Motivation er altså også, når de
frivillige oplever at blive set og hørt, sådan
at de ved, at deres engagement er betydningsfuldt og nyttigt.
– Evnen til at trække sig tilbage og overveje, om de ting, vi gør, virker, eller om vi
skal gøre noget anderledes, er det, der gør
en leder god. Og det handler også om at
motivere sig selv – en leder vil også gerne
være en succes, skabe resultater, være
betydningsfuld og nyttig. Hvis vi ikke selv
er motiveret, hvordan skal vi så motivere
andre?
Seks gode råd:
1.Vær karismatisk. Alt med måde, men din person tiltrækker og fastholder frivillige.
2.Anerkendelse er meget vigtigt,
men man kan også sige for meget tak.
3.Stil krav, for så giver du
det frivillige arbejde værdi.
4.Tag små skridt, når du vil noget nyt. Begå fejl og lær af dem.
5.Start altid med at forventningsafstem-
me med den gruppe, du skal lede.
6. Vær menneskelig, fortæl dine frivillige, hvis du er presset, har brug for
en pause eller et godt råd.
5
”Fordi man ikke
kan lade være”
– om frivillige
i besøgstjenesten
Hvad vil det egentlig sige at være ”frivillig”?
At man gør noget af ”egen fri vilje”, vælger
det til frem for noget andet, fordi det er
vigtigt, og fordi man ikke kan lade være.
Artiklen handler om erfaringer fra arbejdet
med at bygge en ny besøgstjeneste op fra
bunden i samarbejde med engagerede ansatte og frivillige.
af Annette Langdahl,
Samvirkende
Menighedsplejers
koordinator i
Menighedsplejen
i Kolding provsti og
konsulent i Haderslev
Stift
Om at finde frivillige i en ny
besøgstjeneste
I januar 2012 begyndte jeg som koordinator i Kolding Provstis Menighedspleje med
at etablere besøgstjeneste. Menighedsplejen består af 10 meget forskellige sogne,
fordelt på et større geografisk område.
Arbejdet har været fokuseret omkring at
forankre besøgstjenesten lokalt, med lokale styregrupper, besøgsvenner og -værter.
Der er nu omkring 26 frivillige, der enten
er engageret i lokale styregrupper, koordinerer arbejdet lokalt eller er besøgsvenner.
De frivillige er kommet både som følge af
avisomtale og medieopmærksomhed og
som en naturlig følge af lokal forankring. I
de enkelte sogne har man personligt kendskab til hinanden. Det har derfor været
muligt at ”prikke” til potentielle besøgsvenner og direkte spørge, om det kunne være
noget, de havde lyst til at være med i.
Der er mange forskellige årsager til at vælge at blive frivillig, men fælles for dem alle
er, at de på en eller anden måde er blevet
berørt af fortællingerne om, at der findes
ensomme mennesker, også i deres nærområde, og at de som besøgsvenner oplever,
Engagerede besøgsvenner udveksler erfaringer og fortæller gode historier
fra arbejdet som besøgsven. Foto Annette C. Langdahl.
6
Olga fortæller om sin opgave
som frivillig besøgsven: ”Når hun er glad,
er jeg det også”. Foto Annette Langdahl
at de er ”kommet på rette hylde”, at de
selv bliver beriget, og at det er så tydeligt,
at de gør en forskel.
Som en af besøgsvennerne udtrykker det:
” Jeg kan tydeligt mærke, at jeg gør en forskel
– hun glæder sig til, at jeg kommer, og venter
mig, og tiden flyver af sted, når vi er sammen
- Det har en stor betydning for hende. Jeg oplever virkelig en gensidighed, og jeg får så meget
ud af det selv og ser tingene fra nye vinkler.”
De frivilliges kompetencer
De frivillige har deres kompetencer i det
alment menneskelige. Det handler om at
kunne være hjælpere, samtalepartnere og
ledsagere i arbejdet. Det er forhold, der
nævnes som særligt vigtige i ”Tæt på døden,
tæt på livet”, s. 216 (udgivet af Foreningen
af Frivillige i Hospiceforeningen). - Det er
lige netop disse kompetencer, besøgsvennerne også nævner som de vigtigste. At
man viser, at man har tiden til bare at være
og lytte til de ensommes livshistorie og er
nærværende til stede. At man ”går med”
og interesserer sig for dem.
”Jeg læser for eksempel de samme bøger som
hende, så vi kan snakke om dem, når vi er
sammen. Jeg viser, at jeg interesserer mig for
hendes verden, og at den er vigtig”.
– Besøgsven i Kolding Provstis Besøgstjeneste
Det er vigtigt at anerkende, at det netop er
det, der er brug for, og at disse kompetencer på forskellig måde er til stede i forvejen. De almenmenneskelige kompetencer
kan styrkes ved, at besøgsvennerne mødes
og får oplæg om nogle af besøgstjenestens
kerneområder, udveksler idéer, fortæller
historier og superviseres i grupper eller
individuelt. Når det, den enkelte er særligt god til, bringes i spil, bliver der plads
til nytænkning, og de frivillige er med til at
forme besøgstjenesten og gøre den til det,
den er og bliver.
Når kirken rækker ud
I Kolding Provstis Besøgstjeneste har det
været vigtigt at fortælle om besøgstjenesten i forbindelse med forskellige sognearrangementer samt i medierne, bl.a. for
at vise, at det er en vigtig del af kirkernes
identitet og profil. De frivillige er en del af
kirkens ansigt udadtil. De viser, hvad det
betyder i praksis, at kirkerne rækker ud i
sognene og tager ansvar - lige netop fordi
det er vigtigt, og fordi man som kirke ikke
kan ”lade være”.
7
Sommerferie med
arbejde og oplevelser
i frivillighedens navn...!
For ca. 2 år siden ”serverede” vores sognepræst Frederik Berggren Smidt idéen
om en menighedspleje for sine sognebørn i
Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat. Tanken hos nogle var nok: Hvad nu, og hvad er
en menighedsplejes formål? Idé og tanker
blev forklaret, at vi som kirke har et ansvar,
også på det sociale område. Vi skal hjælpe
den, der har et behov for hjælp. Vi tager
det måske selv for givet, at vi kan få nok, og
at vi ikke har problemer menneskeligt eller økonomisk. Vi er på den ”gyldne gren”.
Men sådan har ikke alle mennesker det, og
her er det en opgave for menighedsplejen
at hjælpe.
En ny menighedspleje
med nye opgaver
Dianalund Menighedspleje blev dannet, en
bestyrelse blev valgt, og arbejdsopgaver
blev drøftet. Flere af dem er nu en realitet.
En af dem var at invitere økonomisk dårligt stillede familier på en uges gratis sommerferie (med Folkekirkens Feriehjælp fra
SMP). Den opgave blev lagt i mine hænder
at føre ud i livet. Som gammel forenings”rotte” har jeg været med til at arrangere
mange lejre, men dette var en anderledes
opgave, selv om man altid kan trække på
sine erfaringer. Et er der tilfælles: frivillighed, lysten til at skabe og at give noget til
andre er den samme. At være frivillig er
nogle menneskers kald, at stille sig til rådighed for en tjeneste, at ofre noget af sig
selv til gavn for fællesskabet. Det handler
ikke om en selv, men om at hjælpe andre.
Jo mere du giver, jo mere får du til gengæld.
Frivillig feriekoordinator
At stå for en uges ferie for børnefamilier
De frivillige på ferieopholdet slapper af sammen med nogle mødre. Privatfoto.
8
Frivillige og forældre lægger planer på ferieophold i 2012, foto Rune Hansen
(vi havde 6 familier med sidste år) er anderledes end at stå for en børnelejr for
70 børn. Står du for en børnelejr, skal du
have program fra morgen til aften. Det er
også livgivende. Men det behøver du ikke,
når du er ansvarlig for en uges sommerferie. Her er det vigtigt, at du giver noget af
dig selv som menneske, i samtale og i den
måde, du er på over for andre. Vores sommerferietilbud var selvfølgelig ”pakket ind”
i oplevelser og aktiviteter, men ikke mere,
end at du selv fik mulighed for at konstatere, du var på ferie, selv om du var træt,
da du kom hjem.
Frivillig i et fællesskab
At være frivillig og tage på sommerferie er
ikke noget, du gør alene, men som en gruppe, der tænker, tror, og handler (næsten)
ens, så det bliver en helhed. Som frivillig
får du glæden ved at være med til at skabe.
Nogle siger ja til det, du planlægger, nogle
er taknemlige over, at de får mulighed for
en uges gratis ferieoplevelse, når du vil give
en uge. Du får som frivillig anerkendelse,
som kan være løn i sig selv.
Oplevelserne kan være mange og forskellige. Der kan også opstå problemer, som
vi ikke havde forudset. Det kan stille krav
om, at du som frivillig løser disse problemer. Da er et netværk med andre frivillige
en styrke. At være frivillig i menighedsplejen er en opgave med indhold og mening,
og her spiller det at være med som frivillig
på en uges sommerferie en rolle.
Tag ansvar og bliv frivillig!
Det handler om at tage et socialt ansvar, ud
fra kirken, din tro, dit menneskesyn. Så lad
dig kalde til en opgave som frivillig i menighedsplejen med fokus på Folkekirkens Feriehjælp. Jeg tror ikke, du vil fortryde det.
At kirken skal have et af sine fokusområder
på det sociale, er en nødvendighed, og derfor var Frederiks tanker ikke spildte, men
med til at lede os hen på en givtig opgave.
Tag ansvar - bliv frivillig.
Peter Thomasen,
bestyrelsesmedlem og sommerferiekoordinator i Dianalund Menighedspleje
9
Frivillighed
– diakoniens mange hænder!
Af Gunhild Als,
sognemedhjælper
ved Risbjerg Kirke
Først et hvin og så et brag. En håndfuld tallerkener falder på gulvet ude i køkkenet.
Der bliver fejet porcelæn sammen. Én griner, en anden vrisser. Kokkepigerne er ved
at rydde op efter frokostarrangementet.
De kommer hver 14. dag, køber ind og laver mad til de 15-20 mennesker, der plejer
at tilmelde sig frokosten. Sognemedhjælperen har lige haft en samtale med en mand,
der for nylig har mistet sin kone. Efter lidt
overtalelse går han med ind til frokosten.
En anden dag bliver der lavet mad til den
månedlige familiegudstjeneste. Kirketjener
og to frivillige kokkererer og står for servering og oprydning bagefter. Køkkenet er
hjertet i mange af kirkens aktiviteter. Her
bliver der lavet mad og brygget kaffe og te.
Her bliver der talt om stort og småt, fulgt
med i hinandens liv, sludret og sladret. Her
udspiller der sig liv og ballade, som der gør,
dér hvor mennesker møder hinanden og
deler hverdag.
Hverdagskirken
Mange har deres daglige gang i Risbjerg
Kirke, hvor de kommer som frivillige og
hjælper til ved nogle af arrangementerne
og er med som deltagere ved andre. Sognemedhjælperne koordinerer og er tovholdere ved mange af arrangementerne, men
de frivillige er i høj grad selvkørende.
Siden kirkens grundlæggelse i 1959 har
der været mange hænder i og omkring
kirken. Hverdagskirken opstod allerede
dengang som en selvstændig aktivitet inden
for Risbjerg Kirke, båret af frivillige kræfter. Bladrer man i kirkens scrapbøger, kan
Når de frivillige står for maden i Hverdagskirken
i Risbjerg, går det ikke stille af. Foto: Gunhild Als
10
man genkende ansigter, blot i en 30-40 år
yngre udgave. Der ligger en lang historie til
grund for den måde, hvorpå menigheden
engagerer sig i kirken i dag. Hverdagskirken havde dengang og nu til formål at samle
mennesker til arrangementer, som ud fra
et kristent livssyn styrker og udbygger
menighedens fællesskab. De arrangerer
foredrag, udflugter, koncerter og film med
meget mere, og helt fra begyndelsen var
frivilligheden grundlaget for virksomheden.
Hvordan skabe kontinuitet?
Udfordringen i dag er, at de ildsjæle, der
dengang var unge familier, nu er kommet
godt op i årene, og at der i de sidste årtier
ikke er kommet så mange nye til. Hvordan
kan kirkens diakonale arbejde nå ud til alle
aldersgrupper og de forskellige behov i
sognet? Hvordan holder vi gryden i kog, så
de frivillige hænder er hænder, der sidder
på både yngre og ældre mennesker? Det
er noget, vi hele tiden har på dagsordenen.
Ligeledes har vi forsøgt at nå frem til en definition af, hvilke af kirkens arrangementer
der hører under kategorien diakoni. Det,
vi er kommet frem til, er, at alle kirkens aktiviteter hører under det diakonale – såvel
onsdagsfrokosten, foredraget, julehjælpen
som besøgstjenesten.
I nogle år har vi gennem Samvirkende Menighedsplejer deltaget i Folkekirkens Feriehjælp og har kunnet sende økonomisk
trængte børnefamilier på ferie et sted i
Danmark. De samme familier søger julehjælp i menighedsplejen. Nogle af disse familier får efterfølgende et nyt netværk og
en tilknytning til kirken. Et par af familierne
står for vores tøjbyttebiks, hvor vi indsamler og uddeler tøj og sko til børnefamilier.
De frivillige sørger for at sortere tøjet, så
det kan komme videre. Flere familier kommer med en sæk tøj og tager hjem med en
ny sæk.
Det er denne bevægelse, vi gerne vil forsøge at gribe fat i, i kirkens diakonale og frivillige arbejde – at vi alle er frivillige hænder
for hinanden på forskellige tidspunkter, og
at kirkens diakonale arbejde er indbygget i
alle vores aktiviteter. Det handler i bund og
grund om at skabe rum for det fællesskab,
der ligner en vellykket tango, hvor man
danser med hinanden, og hvor det ikke
længere er interessant, hvem der fører, og
hvem der bliver ført.
Støt Samvirkende
Menighedsplejer
iv
edlemskab
Personligt støttem ndelse på
oprettes ved henve på
eller
tlf. 36 46 66 66
k
menighedsplejer.d
e-mail: smp@
og gør brug af SMP’s tilbud
Personligt støttemedlemskab:
For 300 kr. pr. år modtager man bladet
Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris, og
så støtter man en god sag. Vi vil rigtig gerne
have mange personlige medlemmer!
Bl rsonligt
pe
m
støttemedle e
af Samvirkend
Menighedsplejer
Tingsted 7
Domicilet på Valby
2500 Valby
opstod
Menighedsplejer
Samvirkende
19 sogne
enslutning af
som en samm
1902.
i København i
ækkende
sationen landsd
I dag er organi
400 sogne.
og omfatter ca.
MenighedsSamvirkende
k
Læs mere om
menighedsplejer.d
plejer på www.
ab
nlige medlemsk
Med det perso
støtter du
rs
Menighedspleje
Samvirkende
med sognene
en
samm
arbejde
om,
ren nærmere
Læs inde i folde
går til,
hvad støtten
emskabet
følger med medl
og hvad der
Henvendelse
på tlf. 36 46 66 66.
11
Kirkens Genbrug
i Holstebro
– og de frivillige
Af Martin Boje Christensen
I efteråret 2012 havde Kirkens Genbrug i
Sønderlandsgade i Holstebro 4 års fødselsdag. Butikken ligger i et hjørne af gågadesystemet og har godt 500 m2 gulvareal
fordelt på flere forskudte etager. Butikken
er i en god gænge og har haft overskud på
driften lige fra starten.
Vi undgår helst
topstyring
og tror i det
hele taget
meget på vores
frivillige
”
Jeg har været med fra butikkens start og
er i dag næstformand og sekretær i bestyrelsen, ligesom jeg også ind imellem giver
en hånd med i butikkens bogafdeling. Til
daglig er jeg fuldtids sognepræst i MåbjergEllebæk sogne i Holstebro.
I Kirkens Genbrug er der ingen medarbejdere på lønningslisten, men ca. 70 frivillige
står på den nyligt reviderede adresseliste.
Bestyrelsen lægger meget vægt på, at der
er en god og positiv atmosfære iblandt
medarbejderne. ”Hvordan værner vi bedst
om glæden ved arbejdet?” er med andre
ord et nøgle-spørgsmål.
Hvem er de frivillige,
og hvordan finder man dem?
De to menighedsplejer i hhv. Holstebro
sogn og Måbjerg-Ellebæk sogne står bag
butikken i et samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Vi har haft annoncer
i kirkebladet og prikket flere på skulderen
og spurgt, om det ikke var noget at blive
frivillig i et lokalt socialt og diakonalt, menighedsbaseret stykke arbejde. Imidlertid
oplever vi i høj grad, at nye medarbejdere
har hørt om butikken gennem venner eller
bekendte, som måske allerede er frivillige.
Det lokale kirkeliv er også en god baggrund
12
Privatfoto.
for butikkens frivilligheds-kultur. Sognepræst Erik Ladegaard, Holstebro sogn, og
undertegnede knytter også naturligt nogle
tråde fra sognearbejdet i den sammenhæng. De fleste af vore frivillige er fratrådt
arbejdsmarkedet.
Hvordan giver vi de frivillige kompetencer?
Det er en kunst at finde de rette frivillige til
de rette opgaver. Men vi mener, det er lykkedes godt. Ikke mindst butikslederen skal
have fingerspids-fornemmelse og kunne se,
hvem der passer hvor. Når det lykkes, er
det erfaringen, at medarbejderne vokser
med opgaven. Bestyrelsen lægger vægt på,
at hver arbejdsgruppe har kompetence og
beslutningsdygtighed hver på deres område. Vi undgår helst topstyring og tror i det
hele taget meget på vores frivillige. En stor
del af ”uddannelsen” af de frivillige foregår
i de enkelte arbejdsgrupper, hvor erfarne
og pålidelige mennesker påtager sig en rolle
som ankerperson og ansvarlig.
Vi betaler meget gerne kursusudgifter og
opmuntrer medarbejdere til at deltage i
f.eks. ”Liv i kludene” og andre arrangementer lokalt og på landsplan. Det er med til at
opmuntre i arbejdet, og erfaringsudveks-
Sommerfest for de mange frivillige fra Kirkens Genbrug i Holstebro. Privatfoto
ling med frivillige fra andre dele af landet
kan klæde vore medarbejdere på og give
friske pust ude fra.
Hvordan plejer vi de frivillige?
I Kirkens Genbrug i Holstebro er vi så heldige, at vi har et mellemstort lokale på 1.
sal, som er reserveret til medarbejderne.
Det virker næsten som et klublokale, hvor
man kan trække sig lidt tilbage og få en kop
kaffe i fred og ro. Der er et lille mødelokale, garderobe, toilet, køkken og kontor på
samme etage. Her holdes medarbejdermøder, årsmøder, nytårs-taffel, fødselsdagsfest for butikken mm., og her drikkes der
mange kopper kaffe i det daglige, ligesom
der føres mange gode samtaler. Sommerfesten holdes som regel under åben himmel
et andet sted, og én af medarbejderne har
været vært for os de senere år. Vi sørger
for et godt og rigeligt traktement, for det
er den ”løn”, som vi kan give vores medarbejdere, som bruger mange af deres ledige
timer i og for butikken.
Hvad betyder fællesskabet
om det frivillige arbejde for de
frivillige selv?
Det er afgørende, at et stykke frivilligt arbejde er meningsfuldt og givende og skaber
fællesskab og finder sted i et godt, venligt
og inspirerende miljø med spændende
mennesker, som det er interessant at lære
at kende. Vi tror, at det i høj grad er fakto-
rer som disse, der er med til at motivere
frivillige i dagens Danmark. Vi lægger vægt
på, at arbejdet er tydeligt i sin kirkelige
profil, og vi synger meget gerne salmer og
beder Fadervor og slutter op om kirkernes arrangementer. En hel del af medarbejderne er flittige kirkegængere, men det
er ikke noget krav. Nogle ser klart deres
frivillige arbejde i lyset af deres kirkelige
engagement: ”Hvad er min tjeneste? Hvad
kan jeg bidrage med i kirkens sag?”, mens
andre først og fremmest er glade for det
meningsfulde og gode fællesskab. Mange
synes, det er vigtigt og et stort plus, at arbejdet er lokalt forankret, og at 50 % af
overskuddet bruges lokalt i byen til gode,
kirkelige og sociale formål.
Mange synes,
det er vigtigt
og et stort
plus, at arbejdet er lokalt
forankret
”
Betydningen af frivilliges indsats for kirkens (sociale) profil
Det fører for vidt at beskrive de tiltag, som
Holstebro bys tre lokale menighedsplejer
har gang i. De omfatter bl.a. par-rådgivning, sorggruppearbejde, julehjælp, sommerferie for børnefamilier, besøgstjeneste
og en hel del mere. Hvis vi kan opnå, at
både dette og genbrugsbutikkens arbejde
lykkes, så at medarbejderne vokser og trives og inspireres ved det, vil det helt naturligt også smitte af på de lokale kirkers
forståelse og respekt for kirkens sociale
og diakonale forpligtelse og bidrag til vores
lokale samfund.
13
SMPs årsmøde 2013:
Nyudvikling på vej?
Snakken går i idéværkstedet om genbrugsbutikken og dens
sociale betydning. Foto: Michael Madsen.
85 mennesker fra medlemsmenigheder,
genbrugsbutikker samt fra Samvirkende
Menighedsplejers personale deltog i organisationens årsmøde på en dejlig solskinsdag d. 20 april. Årsmødet blev i år afholdt
på Hotel H.C. Andersen i Odense. Mennesker kom til fra alle egne af landet. Man fik
tydeligt en oplevelse af, at Samvirkende Menighedsplejer er ved at konsolidere sig som
den landsorganisation, man har arbejdet på
at blive siden begyndelsen af 1990’erne.
Forstander Jens Maibom Pedersen fra Diakonhøjskolen i Aarhus holdt et inspirerende foredrag ud fra årsmødets hovedtema,
”Sognediakoni i vækst”. Nye sogne blev
tilknyttet SMP. Gode resultater for 2012
blev fremlagt, i ord og i tal. 4 personer
blev valgt til Samvirkende Menighedsplejers
bestyrelse, Fællesudvalget: Genvalgt blev
kontorchef Ole Foldberg (København) og
advokat Svend Paludan-Müller (Holte), og
nyvalgt blev teolog Susan Skogstad (Helsingør) og sognemedhjælper Malene Højbjerg
Tarp (Aalborg).
Årsmødets deltagere fik præsenteret Fællesudvalgets første tanker om, at SMP
fremadrettet måske skal arbejde hen imod
at blive en fælleskirkelig organisation. Det
14
medfører, at SMP åbner for medlemskab
for anerkendte og godkendte kristne trossamfund på lige fod med Folkekirkens menigheder. Man forestiller sig et samarbejde,
der kan styrke kirkernes samlede sociale
indsats lokalt. Samarbejdet skal være om
fælles diakonale indsatser og ikke om forkyndelse, undervisning og mission. Tanken
har været fremme både på et årsmøde for
nogle år siden og ved flere af Fællesudvalgets møder de senere år. Et nyt fælleskirkeligt initiativ, en gadetjeneste med omsorg
for unge og andre sårbare, som SMP er blevet opfordret til at gå ind i, har gjort det
aktuelt at tage emnet op nu.
En debat om disse indledende tanker blev
ført i salen, og en vejledende, ikke-forpligtende afstemning blev afholdt blandt alle
deltagere med undtagelse af de ansatte fra
SMP. Den viste, at de tre grupper, deltagerne kunne vælge imellem, fordelte sig
sådan, at der samlet var et lille flertal (ca.
30 tilkendegivelser) for en fælleskirkelig
fremtidig basis for Samvirkende Menighedsplejer, mens en lille ”nej”-gruppe (ca. 5
tilkendegivelser) og en ret stor ”ved ikke”gruppe (ca. 23 tilkendegivelser) tilsammen
udgjorde et lille mindretal. Fællesudvalget
vil nu arbejde videre med sagen og overveje fremlæggelse af forslag til vedtægtsændringer i 2014.
Årsmødet sluttede med, at deltagerne fordelte sig på idéværksteder. Her blev der
fremført oplæg om samt drøftet følgende
emner: ”Kirkens indsats for døende og
for efterladte ældre”, ”Kirkens indsats for
ensomme ældre”, ”Kirkens indsats for sårbare børnefamilier”, ”Genbrugsbutikken
og dens sociale betydning” og endelig ”Kirkens sociale arbejde og mændene”.
Efter en lang lørdag med mange emner på
tapetet skiltes den store forsamling, og
mange kontakter med mulighed for nyt
diakonalt samvirke på tværs af landet var
blevet knyttet mellem deltagerne på Samvirkende Menighedsplejers årsmøde anno
2013.
krl
Festlig åbning
af ny Kirkens Genbrug i
Samvirkende Menighedsplejer
Fredag d. 5. april kl. 14.00 strømmede en
stor mængde mennesker ind i den nye
Kirkens Genbrug på Vesterbrogade 191
på Frederiksberg. Butikken ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Pile Allé. Sammen
med Frederiksberg Sogns Menighedspleje
har SMP fået åbnet denne butik 1 måned
efter indgåelse af lejemålet af butikken. Det
skyldes en meget ihærdig indsats fra butiksleder Rikke Strandgaard i samarbejde med
ca. 40 frivillige. Også SMP’s konsulent på
opgaven Vagn Nielsen har haft fuldt op at
gøre, idet der var enkelte renoveringer og
nyanskaffelser af inventar i de ellers meget
velholdte lokaler, og der skulle skaffes varer. Andre genbrugsbutikker bidrog med
varer, og desuden havde mange givere fra
Frederiksberg sørget for et væld af varer
til åbningen.
Åbningsdagen blev meget festlig med tale
og klip af den røde snor af Samvirkende
Menighedsplejers formand Ole Foldberg
og med taler af Lilian Schmidt Rasmussen
fra butikkens bestyrelse og af butiksleder
Rikke Strandgaard. Der var et meget stort
antal fremmødte, der gjorde den ellers store butik næsten ufremkommelig de første
par timer. Der blev solgt for godt 14.000
kr. på åbningsdagen.
Overskuddet fra butikken vil foruden til
SMP’s landsdækkende arbejde gå til mange
spændende gøremål i menighedsplejen ved
Frederiksberg Kirke. De frivillige fra kirken
har samme vision for butikken som den,
SMP har, nemlig at butikken ikke alene skal
skabe overskud til det velgørende arbejde,
men også være et socialt samlingssted for
de frivillige og for kunderne. Man skal føle
sig velkommen, når man går rundt i butikken, og der skal være plads til en snak. Desuden er der spændende planer om arbejdende værksteder i butikken, der rummer
nogle gode baglokaler.
Fra Samvirkende Menighedsplejer glæder vi
os over, at butikken på Frederiksberg efter
flere års søgen efter lokaler nu er blevet en
realitet, og vi ser frem til et godt samarbejde om butikken med de mange engagerede
frivillige fra Frederiksberg Sogn.
De frivillige fik travlt ved kassen på butikkens åbningsdag. Foto: Michael Madsen
15
Landet Rundt
Der er et samarbejde med Samvirkende
Me­nighedsple­jer om
en­kelte fællesspisninger og udflugter.
Hvis andre sogne har
lyst at høre mere om
disse tilbud til singlefamilier, kan der
rettes henvendelse
til sognemedhjælper
Marianne Høegh på
tlf. 38 71 02 03.
Nyt fra Viborg
Menighedspleje
Tilbud til singlefamilier
i Hyltebjerg Kirke, Vanløse
Middag hver måned for eneforsørgere med
børn: Den sidste torsdag i hver måned er
der fællesspisning i krypten. Frivillige laver lækker og sund mad, som serveres kl.
17.30. Der er altid hovedret, dessert og
kaffe. Alle er velkomne fra kl. 17.00, hvor
der er kreativt værksted for børn. Der er
forskellige emner og forskellige materialer
til at lave sjove ting, som man kan tage med
hjem, hvis man har lyst. Mens børnene leger eller maler, tegner, klipper, klistrer, kan
de voksne slappe af og hygge sig sammen.
Disse aftener er gratis, og man kan møde
op uden tilmelding.
Udflugter: Ud over de faste torsdage er
der udflugter for singlefamilier. I efterårsferien er der f.eks. en museumstur eller
skovtur med bus. Om foråret er der en
anden form for udflugt, tivoli, cirkus eller
andet. Turene tilrettelægges i løbet af året
og annonceres i lokalbladene og i nyhedsbrevet. Det er gratis at deltage, men der
vil være en tilmeldingsfrist til de enkelte arrangementer.
16
Om Vågetjenesten:
Vi­borg Menighedspleje har siden 2009
drevet en vågetjeneste. Et korps af
frivillige ”vågekoner”
hjælper med at sidde
hos døende, der ikke har familie, der kan
gøre det. Der er god tilslutning til vågetjenesten, der nu er på 24 frivillige. Oprindeligt var tjenesten for beboere på plejehjem
i Viborg By. Senere er den blevet udvidet
til også at dække private hjem, hvis behovet opstår her. De frivillige er modne og
motiverede mennesker, især med en fortid
i sundhedssektoren. Alle har tavshedspligt
omkring personlige oplysninger, som de
måtte blive gjort bekendt med.
Om Aflastningstjenesten: Viborg Menighedspleje har siden 2001 drevet en aflastningstjeneste for pårørende til demente,
langvarigt syge eller døende hjemme. Det
giver den pårørende mulighed for trygt at
kunne koble af i nogle timer. De frivillige
er modne og motiverede mennesker, især
med en fortid i sundhedssektoren. Lige nu
er der 14 aflastere. Også her har alle tavshedspligt omkring personlige oplysninger,
som de måtte blive bekendt med. Tilbuddet er efter aftale og op til 3 timer ad gangen, én gang om ugen.
Kontakt en af koordinatorerne for nærmere oplysninger om vågetjenesten og af-
lastningstjenesten: Anne-Mette Boje på tlf.
86 67 63 40 eller Bodil Knudsen på tlf. 86
67 15 88.
Kort og telegrammer til fordel for julehjælpen: Viborg Menighedspleje udgiver kort
og telegrammer på foldet karton i A5 med
et foto på forsiden. Motiverne er byens
kirker, andre bygninger samt nogle naturbilleder. Kortet leveres i en plastpose incl.
kuvert og sælges hele året til fordel for indsamling af penge til julehjælpen. Pris er 15
kr. pr. stk., hvoraf overskuddet på 8 kr. går
til menighedsplejens julehjælp, som stiller
midlerne til rådighed for byens præster. De
kan hermed hjælpe økonomisk trængte, så
de får mulighed for at holde en rigtig dansk
juleaften.
Viborg Menighedspleje blev stiftet allerede
i 1877 og er en sammenslutning af menighedsråd i Viborg, der støtter kirkelige initiativer i byen og hjælper mennesker, der har
sociale problemer. Viborg Menighedspleje
er en del af Samvirkende Menighedsplejer.
Udvidet samarbejde
om besøgstjeneste
med Valbykirker
Som besøgstjenesteleder i Samvirkende
Menighedsplejer oplever jeg en særlig in-
teresse for vores besøgstjeneste i området
tæt på SMP’s Fælleskontor i Valby. Derfor
er det naturligt at have et tæt samarbejde
med kirkerne i nærheden af vores kontor.
Det er bl.a. om henvisning af personer, der
ønsker besøg, SMP og besøgstjenesterne
imellem. Jeg har sammen med sognemedhjælperne i Vigerslev kirke, i Margrethekirken og i Johannes Døbers kirke (alle i
Valby) fået oprettet en lille gruppe, hvor vi
vil tale sammen om vores arbejde, især om
besøgstjeneste.
Vi venter os noget af godt af dette udvidede samarbejde. Det vil være et godt forum
for os alle, til erfaringsudveksling og til at
gøre nogle medlemskirker opmærksomme
på tilbud, som de kan have glæde af. F.eks.
kan kirkerne formidle, at nye borgere få
adgang til SMP’s særlige omsorgsbesøg,
hvor professionelle tager ud. Det vil formentlig også have mange andre fordele, at
vi kommer til at kende hinanden godt. Ønsker andre kirker i Københavnsområdet at
få et møde med mig om samarbejde, kan
jeg kontaktes.
Helle Engelsborg Olsen, tlf. 36 13 06 40,
e-mail: [email protected]
Bliv en del af Samvirkende Menighedsplejer
Hvis I i jeres kirke har brug for:
• at få inspiration til at komme i gang med socialt arbejde
• at sætte ord på det, I allerede gør
• at være med i spændende diakonale projekter
• at få støtte til bestemte arbejdsgrene
• at få julehjælp til jeres sårbare beboere i sognet
• at blive en del af et fællesskab og et diakonalt samvirke imellem sogne…
ja, så er Samvirkende Menighedsplejer den organisation, I skal tilslutte jer.
I kan begynde med en uformel samarbejdsaftale mellem menighedsrådet og
Samvirkende Menighedsplejer, til 1.300 kr. pr år.
Senere kan I måske tage skridtet fuldt ud at danne en formel menighedspleje.
Dermed giver I et mandat til de ildsjæle i sognet, der gerne vil tage et særligt
ansvar, som et vigtigt supplement til menighedsrådets store indsats. Grundprisen
er her 900 kr. pr. år. En god idé til et diakonalt samvirke mellem sogne, f.eks. i et
provsti, kan være at oprette en fælles menighedspleje.
I Samvirkende Menighedsplejer vil vi gerne hjælpe jer i processen. Kontakt os på
tlf. 36 46 66 66 og få mere at vide.
17
Fra kursuskalenderen 2013:
Ledelse
Ledelse
og koordinering
og koordinering
af frivillige
af frivillige
– det –der
detskal
dertil!
skal til!
Kursus 13-06
Kursus 13-06
Sted Sted
Brønderslev
Brønderslev
Kirke Kirke
Bredgade
Bredgade
102 102
9700 Brønderslev
9700 Brønderslev
Dato Dato
6. september
6. september
2013 2013
VarighedVarighed
Kl. 9 – Kl.
15.30
9 – 15.30
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist
23. august
23. 2013
august 2013
Tilmelding
Tilmelding
på
på
tlf.: 3646
tlf.:6666
3646 6666
Deltagerantal
Deltagerantal
Maks. 30
Maks.
deltagere
30 deltagere
Pris for Pris
medlemmer
for medlemmer
Kr. 250,Kr. 250,Pris uden
Prismedlemskab:
uden medlemskab:
Kr. 300,Kr. 300,-
18
Underviseren
Underviseren
er Frederik
er Frederik
C. BollC. Boll
Når du
Når
styrker
du styrker
din måde
din måde
at håndtere
at håndtere
frakonsulenthusetIngerfair.
arbejdet
arbejdet
med frivillige,
med frivillige,
så bliver
så bliver frakonsulenthusetIngerfair.
Ingerfairerspecialiseretiden
Ingerfairerspecialiseretiden
det nemmere
det nemmere
at finde
at finde
nye frivillige,
nye frivillige,
frivillige
verden,
verden,
hvor de
hvor
uddanner
de uddanner
styre styre
dine projekter
dine projekter
i mål og
i mål
holde
og holdefrivillige
og rådgiver
og rådgiver
frivillige
frivillige
og ansatte
og ansatte
begejstringen
begejstringen
blandtblandt
dine frivillige.
dine frivillige.
i mange
i mange
forskellige
forskellige
foreninger,
foreninger,
Succesfulde
Succesfulde
projekter
projekter
og aktiviteter
og aktiviteter
organisationer
organisationer
og institutioner.
og institutioner.
kræver
kræver
god ledelse
god ledelse
og koordinering
og koordinering
Frederik
er desuden
er desuden
aktuelaktuel
med med
af frivillige.
af frivillige.
DerforDerfor
giver giver
kursetkurset
dig digFrederik
bogenbogen
’Frivilligkoordinering
’Frivilligkoordinering
– hvorfor
– hvorfor
redskaber
redskaber
og nye
ogindsigter
nye indsigter
– uanset
– uanset
og hvordan?’.
og hvordan?’.
om duom
skal
dutilskal
at springe
til at springe
ud i ledelse
ud i ledelse
Læs mere
på www.ingerfair.dk
på www.ingerfair.dk
og koordinering
og koordinering
af frivillige,
af frivillige,
lige erlige erLæs mere
sprunget
sprunget
ud i det
ud eller
i dethar
eller
gjort
har det
gjort
i det i
Program
Program
for dagen:
for dagen:
lang tid.
lang tid.
09.00-10.00:Morgenbrødogkaffe.
09.00-10.00:Morgenbrødogkaffe.
10.00-10.15:
10.00-10.15:
Andagt.
Andagt.
Du skal
Duforvente
skal forvente
dig følgende
dig følgende
10.15-12.30:
10.15-12.30:
Ledelse
Ledelse
af frivillige.
af frivillige.
af kurset:
af kurset:
12.30-13.30:
12.30-13.30:
Frokost.
Frokost.
• Introduktiontilstyring,
• Introduktiontilstyring,
13.30-14.30:Redskabertilat
13.30-14.30:Redskabertilat
begejstring
begejstring
og refleksion
og refleksion
organisere,
organisere,
rekruttere
rekruttere
og fastholde
og fastholde
egenskaberne
egenskaberne
ved den
vedgode
den gode
frivillige.
frivillige.
frivillige
frivillige
leder.leder.
14.30-15.30:Individuelrefleksionog
14.30-15.30:Individuelrefleksionog
• Diskutere,hvordandutrækker
• Diskutere,hvordandutrækker
idéudveksling
– hvordan
– hvordan
styrker
styrker
jeg jeg
grænser
grænser
for ditfor
arbejde
dit arbejde
med at
med at idéudveksling
mit arbejde.
mit arbejde.
koordinere
koordinere
frivillige.
frivillige.
• Redskabertilatorganisere,
• Redskabertilatorganisere,
Henvend
dig fordig
nærmere
for nærmere
rekruttere
rekruttere
og fastholde
og fastholde
frivillige.
frivillige.Henvend
information
information
til kursusleder
til kursusleder
• Mødeandre,derkoordinerer
• Mødeandre,derkoordinerer
BirgitteViftrupMortensen,
BirgitteViftrupMortensen,
frivillige.
frivillige.
SamvirkendeMenighedsplejer.
SamvirkendeMenighedsplejer.
9
9
Fra kursuskalenderen 2013:
Temakursus
Kirkens støtte til sorgramte 2
Kursus – 13-02
Sted:
Lindeskovkirken
Grønsundsvej 32
4800 Nykøbing F
Dato
Fredag d. 20/9 2013
Varighed
kl. 10.00-16.00
Tilmeldingsfrist:
Fredag d. 6/9 2013
Tilmelding på tlf. 36466666
Pris for medlemmer
(fra medlemssogne eller
personlige medlemmer):
Kr. 300,Pris uden medlemskab:
Kr. 350 ,-
Kirkerne spiller en naturlig rolle i
forhold til sorgramte, fordi præsterne
og de andre ansatte kommer i kontakt med mennesker i sorg ved dødsfald og begravelse. Denne kontakt
mellem kirkerne og de sorgramte
kan naturligt føre til en længerevarende støtte fra kirkerne til mennesker i sorg gennem forskellige aktiviteter. Det kan være samtalen mellem
to mennesker, sorggrupper eller
ledsagelse og støtte til at komme
tilbage i gamle fællesskaber eller ind
i nye. Disse aktiviteter kan inddrage
både ansatte og frivillige.
Hvem kan deltage?
Alle i Lolland-Falster og Roskilde
Stift med interesse i kirkens støtte til
sorgramte: Præster, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere, frivillige
i menighedsarbejdet og andre interesserede.
Hvad kan du lære?
På kurset sætter vi fokus på selve
relationen mellem den sorgramte og
alle jer, der kan blive involveret fra
kirken, med særligt henblik på kommunikationen med den sorgramte,
individuelt og i grupper. Endvidere
kommer vi ind på, hvorledes kirkens
støtte til de sorgramte kan organiseres.
Program:
Kl. 10.00: Ankomst, kaffe og brød
Kl. 10.30: Velkomst og morgenandagt
Kl. 11.00: ”Hvordan kan man begynde sorggruppearbejde i sognet?”,
v. sognepræst Line Bjørn Hansen,
Husumvold Kirke
Kl. 12.15: Frokost
Kl. 13.30: 3 workshops:
5
1. Praktiske øvelser i sorggruppearbejdet. Der arbejdes med praktiske
eksempler på startrunden i sorggruppen, respektfuld udspørgning
samt den mere uddybende individuelle samtale og resten af gruppens
rolle. Formålet er, at deltagerne selv
får mulighed for at opleve at være
en del af en fiktiv sorggruppe, både
som deltager og sorggruppeleder.
Oplæg ved konsulent og supervisor,
Annette C. Langdahl, Samvirkende
Menighedsplejer.
2. ”Sorgstøtte og netværk til forebyggelse af ensomhed hos ældre”,
som et forløb i samarbejde mellem
ansatte og frivillige ved en kirke, og
måske i samarbejde med kommunen, oplæg v. en ældrekonsulent fra
Samvirkende Menighedsplejer (Nina
Baun eller Eva Christoffersen).
3. ”Hvad skal jeg sige? Mine ord
vil ikke meget sige”. Når en af vore
nærmeste får beskeden: Vi kan ikke
gøre mere for dig!, hvad tænker vi
så? Hvad kan vi gøre? Hvordan gebærder vi os sammen med den syge?
Hvordan forholder vi os i forhold til
de pårørende? Hvordan trøster og
støtter vi? Hvad gør vi, hvis der ikke
kan blive stilhed, eller når stilheden bliver for larmende? Oplæg ved
sognepræst Hans Thomsen Iversen,
Nykøbing F. Sogn.
Kl. 15.30 – 16.00: Opsamling ved
workshoplederne. Afslutning
Kurset arrangeres i et samarbejde
mellem Nykøbing F. Sogn og Samvirkende Menighedsplejer.
Kursusleder: Ældrekonsulent Nina
Baun, Samvirkende Menighedsplejer.
19
ID-Nr.: 46375
SORTERET
MAGASINPOST
Frivillighed er medmenneskelighed
Vi kender alle Jesu fortælling om samaritaneren, der standser op på vejen
fra Jerusalem ned til Jeriko og sørger for den mand, der er slået halvt ihjel
af røvere. Se Lukasevangeliet kapitel 10, vers 25-37. Ganske vist er samaritaneren ikke organiseret frivillig hjælper, men han griber spontant og
frivilligt ind. Dermed giver han os et billede på, hvad den gode frivillige gør.
Frivillighed handler i sin kerne om ægte medmenneskelighed. Samaritaneren er ægte medmenneskelig på tre måder:
For det første på den måde, at han i mødet med den nødstedte har blik for
medmennesket i nød og overskud til at leve sig ind i den andens situation.
For det andet på den måde, at han også ynkes over ham.
Og endelig for det tredje på den måde, at han derefter har vilje til at
handle ud fra den andens behov, bruge af sin tid, sin omtanke, sine kræfter
og sine midler for at yde den hjælp, der er brug for. At være ægte medmenneskelig kræver altid, at man sætter handling bag ordene.
Dette, at have blik for nøden, at have medfølelse med den nødstedte og
derudfra at handle, det er den livsholdning, der kendetegner os, hvis vi
er ægte medmennesker og griber ind – spontant eller organiseret – når
nogen på vores vej har brug for omsorg.
Kirsten R. Laursen
Samvirkende Menighedsplejer
Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20,
www.menighedsplejer.dk
Giro nr. 9541 - 7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699
Redaktion:
Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.)
Bjørn Andersen (lay-out)
Tryk BORDING A/S
ISSN - Nr.: 1396 – 88803
20