Vis pdf - Forside Skæring Strand

SKÆRING STRAND − ”Det skrantende aktiv”
1
SKÆRING
STRAND
- ”Det
skrantende
aktiv”
SKÆRING STRAND - PÅ GRÆNSEN AF BY, VAND OG LAND
df
SKÆRING STRAND
STIGENDE VELFÆRD
Udstykning af sommerhusområdet påbegyndes i starten af 50’erne. Århus by
strakte sig til Vejlby Ringvej mod nord, og
udenfor byen havde byens bedrestillede
borgere etableret sig i sommerhuse på
Risskov Fed. Skæring Strand var ”langt ude
på landet”, men dog i cykelafstand fra
Aarhus og priserne lå i et leje, hvor også
arbejderklassen kunne være med. Ud over
små ydmyge sommerhuse etableredes også
kommunale og private fristeder i form af
ferielejre, kolonihaver, spejderhytter og
lejrskoler.
Stigende velfærd tog for alvor fart fra slutningen af 60’erne og den eksplosive byudvikling medførte at interessen for Skæring
Strand som ferieland aftog. Desuden var det
at eje bil ikke længere forbeholdt de få, og
de, der ville sommerhus fik mulighed for at
søge væk fra byen til ”rigtige” ferieområder.
GLANSPERIODEN
Interessen for området var fortsat stor, men
klientellet var under forandring. Området
efterspurgtes nu af borgere, der følte sig
tiltrukket af et bynært boligområde, der
markant adskilte sig fra byens traditionelle
parcelhusområder med asfalt, vejbelysning
og høj udnyttelsesprocent.
Foreningen Skæring Strandby
02.06.2013
Med den stigende interesse fulgte markante
prisstigninger for områdets sommerhusparceller. Prislejet er endnu i dag betydeligt
højere end priser i ”normale” sommerhusområder og på niveau med det øvrige Skæring.
LOVE OG PRAKSIS
Med kommunalreformen i 1970 kom
området ind under Aarhus Kommune og
hermed ophørte praksis med livstidsdispensationer for alle, der måtte ønske det.
Skæring Strand er i dag underlagt Planloven
fra 1992. Loven angiver blandt andet
bestemmelser for kommuners pligt til
beskyttelse og bevaring af eksisterende
I løbet af 60’erne tog udviklingen fart og i
slutningen af årtiet bestod det rekreative
område af 1.034 parceller med sommerhuse,
en halv snes ferielejre, udlagte offentlige
strandarealer, en skov, en kolonihaveforening, en kro, et marketenderi, en
købmand et halvt hundrede parceller med
helårsstatus samt enkelte parceller med
erhvervsstatus.
Den bynære beliggenhed bevirkede, at de
ydmyge sommerhuse i stigende omfang blev
anvendt som bolig i hele sommerhalvåret, og
området udviklede sig til at blive arbejderklassens eget ”Fed”.
En del finder allerede i 60’erne området så
attraktivt, at de vælger deres sommerhus på
Skæring Strand som helårsbolig. Området
hørte dengang under sognekommunen
Hjortshøj-Egå, der praktiserede en særdeles
liberal politik mht. udstedelse af livstidsdispensationer til helårsanvendelse.
Skæring Strand – langt ude på landet i 1954
SKÆRING STRAND − ”Det skrantende aktiv”
sommerhusområder, med henblik på at
hindre en udvikling, der forringer rekreative
kvaliteter.
Planloven er generelt en god lov for
bevarelse af naturområder, men for
”byomringede” områder som Skæring
Strand er virkningen begrænset. I år 2000 er
halvdelen af de godt 1.000 parceller på
Skæring Strand lovligt anvendt som
helårsbeboelse.
Efter udløb af afviklingsdispensationer i 2009
har den øgede fokus på loven, herunder
ændret praksis for indskrivning på daginstitutioner og skole medført en drastisk
ændring for området. Tilflytning af børnefamilier er ophørt, og kun købere med udsigt
til livstidsdispensation ser med interesse på
de mange ”Til salg” skilte.
2
”parcelhus” præg, levende hegn ses erstattet
af skelmure og plankeværk, jordveje ses
såvel erstattet med asfalt og vejbelysninger
som misligholdte på grund af manglende
servitutter for fællesvedligehold.
Pragtvillaerne i første række, som pressen
ynder at referere til, findes naturligvis også,
men på grund af kystnærhed er de uundgåelige og omfatter i øvrigt kun ca. 3 % af
områdets 1.034 parceller.
Alle fordums ferielejre, feriecentre, lejrskoler
og spejderhytter er afviklet som feriesteder –
inkl. kommunens ferielejr i 1. række.
Ferie på Skæring Strand er angiveligt ikke
længere en salgbar vare.
Omfanget af fuldt udnyttet anvendelse iht.
lovgivningen (180 sommerdøgn + 90
vinterdøgn + 90 vinter dage) er ukendt, men
angiveligt meget udbredt.
Børnefamilier i området vil helt forsvinde og
dermed vil en del af grundlaget for de etablerede institutioner forsvinde. Den første
daginstitution er allerede nedlagt og Skæring
Skole må forventes, at komme i elevmangel,
når Skødstrup Skole efter påbegyndt udbygning kan ”hjemtage” elever fra såvel
Studstrup som Skødstrup.
Livstidsdispensationer iht. Planloven vil
fortsat blive givet administrativt, hvilket ad
åre vil resultere i en pensionist ghetto på ca.
1.000 parceller med bygninger, der efter
ejernes eget valg kan opføres og isoleres
efter BR for sommerhuse.
For at bremse den negative udvikling i
området er det nødvendigt med et indgreb.
En bevarende lokalplan for området vil kunne
bremse ”parcelhus” udviklingen og som minimum beskytte de rekreative værdier, der
trods alt stadig findes.
Denne anvendelse er uhensigtsmæssig af
følgende årsager:
 bøvl med folkeregisteradresser for



kommune, borger og postvæsen.
resursespild ved nødvendig disponering
over ”vinterbolig”, man reelt helst var
foruden.
resursespild ved øget transport fra
”vinterbolig” til institutioner.
tabt skattegrundlag for Aarhus
Kommune i de tilfælde områdets ¾-års
husstande har valgt permanent
folkeregisteradresse i en ”fremmed”
kommune.
STATUS FOR
SOMMERHUSOMRÅDET
SKÆRING STRAND
Der hersker ingen tvivl om at Skæring Strand
i henhold til Planloven er et kyst- og bynært
sommerhusområde, der skal beskyttes og
bevares.
Offentlig strand ved Skæring
Blandt andet på grundlag af den store tilgang
af børnefamilier i sommerhusområdet er der
investeret i alle de bymæssige ”faciliteter”
som Planloven skulle hindre.
Områdets rekreative præg er hastigt ved at
forsvinde på trods af Planloven.
Faciliteter i området
 Indkøbsmuligheder
 Daginstitutioner
 Skole og gymnasium
 Kirke
 Ældrecenter
 Bybus og skolebus
 Kloakering
 Fibernet
”DET SKRANTENDE AKTIV”
Intet i den gældende lovgivning sikrer
bevarelse eller fremmer udvikling af
områdets rekreative aktiver.
Fortsat "laden stå til" vil for området medføre
fortsat afvikling af rekreative kvaliteter og
afvikling af områdets altfavnende beboersammensætning.
Langt fra parcelhusvejens præg
En tur i området vil imidlertid efterlade et
ganske andet indtryk. Sommerhuse ses i
stort omfang erstattet af bebyggelser med
Hver enkelt privat fællesvej kan beslutte
asfaltbelægning og vejbelysning og intet kan
hindre, at de levende hegn i skel erstattes af
murværk eller plankeværk, når blot
Hegnslovens bestemmelser er opfyldt.
Det naturbeskyttede område
Succes for områdets bevarelse og udvikling
er imidlertid også betinget af, at den før så
altfavnende beboersammensætning
retableres, da øget bredde vil medføre øget
livskvalitet og tryghed for såvel helårsanvendte pensionist- og familieboliger som
sommerboliger.
FORENINGEN
SKÆRING STRANDBY
I 2009 gennemførte en gruppe ejere i
området en underskriftsindsamling hvor det
lykkedes at træffe 724 ejere (svarende til 70
% af alle ejere i området), hele 631 (87,2 %)
afgav bekræftende underskrift på
spørgsmålet:
"Kan du tilslutte dig et forslag til en lokalplan
for sommerhusområdet Skæring Strand, der
sikrer bevarelse af områdets nuværende
karakter samt giver ret til helårsbeboelse i
eksisterende og kommende bebyggelser?"
87,2%
Med forhåbning om, at et så massivt
borgerønske kunne gøre indtryk blev
byrådets partier indbudt til vælgermøde.
SKÆRING STRAND − ”Det skrantende aktiv”
3
Bestyrelsen i Foreningen Skæring Strandby
tror på at argumentationen også på et
tidspunkt giver tilstrækkelig mening for
succes med et byråds- og folketingsflertal for
redningsplanen.
Vi er rede til at gå i dialog med Århus
Kommune for at realisering af
redningsplanen.
På den længere bane har Foreningen
Skæring Strandby følgende visioner om
udvikling i og omkring området:
Over en bred kam anbefalede de politiske
partier, at der for området blev stiftet en
forening til varetagelse af områdets
interesser.
byen, miljøet og livskvaliteten i området,
succes ved gennemførelse kan begrundes af:
 et unikt tilbud til borgere om et
Foreningen Skæring Strandby blev en
realitet i marts 2010 og har siden stiftelsen
arbejdet for, at etablere det byrådsflertal, der
er nødvendigt for Miljøministeriets eventuelle godkendelse af ændret zonestatus.
Flere af byrådets partier har erklæret sig
parate til at støtte vores sag, men vi mangler
en klar tilbagemelding fra et par byrådsgrupper før holdningen fra et byrådsflertal
kan gøres op.
Midlerne for at nå et byrådsflertal vil som
hidtil være saglige argumenter, der underbygger behovet for handling og de heraf
følgende fordele for såvel byen og Skæring
Strand.
Listen over vores argumenter justeres og
ajourføres løbende. Vores forslag til en
bevarende lokalplan samt en individuel
mulighed for konvertering til byzone giver
efter vor overbevisning god mening for både





alternativt boligområde på op mod
1.000 parceller, uden at belaste
kommunale budgetter, idet alle
investeringer for Skæring Strandby
allerede foretaget i form af skoler,
institutioner, kollektiv trafik,
kloakering og fiberkabel.
en mulighed for skærpede
isoleringskrav for
”sommerhusisolerede”
ejendomme, der overgår til
helårsanvendelse.
en mulighed for indførelse af
vejbidragspligt til vedligeholdelse
af private fællesveje.
en styrkelse af grundlaget for
områdets eksisterende
institutioner og faciliteter.
et øget skattegrundlag for Århus
Kommune, idet nu udenbys
bosatte beboere vil ”vende hjem til
Aarhus” som de reelt opholder sig i
det meste af året.
en opbakning fra 87 % af ejerne.
WEB
www.skaering-strand.dk/Skaering_Strand_nu/FSS
 Trafikplan for sikker skolevej.
 Etablering af "Skæring Engsø" i § 3
området nord for Skæring Hedevej. Vi er
bekendt med at ejer af området kunne
være tilbøjelig til at afstå arealet til
offentligt areal.
 Plan for styrket brugsværdi og
beskyttelse af de offentligt ejede
friarealer - stranden, Mindelunden,
Svinboskoven m.fl.
 Udvidelse af "Svinboskoven" ved
skovrejsning.
KONTAKT
Foreningen Skæring Strandby
Formand:
Børge Nissen
[email protected]
Kasserer:
Ole Laursen