Regler for feltarbejde, og arbejde i laboratorier og værksteder Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Aarhus C. Tlf. +45 8715 4500 | E-mail: [email protected] | http://www.geo.au.dk Forord På Institut for Geoscience er det underviserens (lektoren, laboranten eller teknikerens) ansvar at informere de studerende om følgende før start på arbejdsopgaver i laboratoriet eller værkstsedet: Generelle sikkerhedsregler, specifikke sikkerhedsdata for det kommende arbejde og det forsikrings- og erstatningsansvar, som gælder for studerende. Det er laboranterne og teknikerne som har specialviden og kompetencen, hvorfor det er vigtigt at de inddrages i planlagt arbejde. Dette hæfte dækker grundlæggende regler og gælder for studerende, ansatte og andre der opholder sig længerevarende i laboratorier, værksteder eller udfører feltarbejde. Hæftet hverken pålægger eller fritager personer fra ansvar, der er givet i love og regler. Punkterne bør gennemlæses, forstås og gemmes. Af hensyn til laboratoriernes og værkstedernes funktion, sikkerhed, instrumentbrug samt vedligeholdelse og arbejdsøkonomi i driften, er det nødvendigt at ALLE, der arbejder og/eller foretager analyser iagttager et sæt simple arbejdsregler. Hvis reglerne ikke overholdes eller den studerende/ansatte uansvarlighed, kan man i yderste konsekvens bortvises fra arbejdet. udviser grov Husk: Rygning er ikke tilladt på instituttet. Tasker, overtøj, mad og drikkevarer må aldrig medtages i laboratorierne. Hvis du er i tvivl: Spørg hellere en gang for meget, end en gang for lidt! 5. udgave, redigeret den 29. januar 2014. Institutleder Søren Bom Nielsen (På vegne af Arbejdsmiljøudvalget ved Institut for Geoscience) Side 1 Indholdsfortegnelse Forord .........................................................................................................................1 Indholdsfortegnelse ....................................................................................................2 Affaldshåndtering........................................................................................................3 Akutte nødsituationer..................................................................................................3 Arbejdsmiljøorganisation ............................................................................................3 Arbejdstid ...................................................................................................................4 Arbejdstøj og værnemidler .........................................................................................4 Brugsanvisninger/sikkerhedsblade .............................................................................4 Ophold ........................................................................................................................4 Computere ..................................................................................................................5 Elektroniske alarmer ...................................................................................................5 Fejl, mangler og udlån ................................................................................................5 Feltarbejde..................................................................................................................5 Feltudstyr til prøvetagning ..........................................................................................6 Forsikring ....................................................................................................................6 Forsøg uden opsyn.....................................................................................................6 Generelt ophold ..........................................................................................................7 Grovlaboratorier..........................................................................................................7 Hygiejne .....................................................................................................................7 Instruktion ...................................................................................................................7 Kemikalier ...................................................................................................................7 Opvask og oprydning ..................................................................................................8 Opbevaring af prøver eller udstyr ...............................................................................9 Prøvetagning ..............................................................................................................9 Stinkskabe ..................................................................................................................9 Særlige hensyn......................................................................................................... 10 Trykflasker ................................................................................................................ 10 Side 2 Affaldshåndtering Orientér dig om, hvorledes eventuelt affald (typisk elektronik, batterier, glas eller kemikalierester) skal bortskaffes. Check alle glasvarer og pipetter for skår, revner eller “stjerner” inden brug. Nogle ting kan (og skal) repareres, spørg derfor personalet inden udsmidning. Der gælder særlige regler for bortskaffelse af kemikalier. Følg som udgangspunkt stoffets arbejdspladsbrugsanvisning. Kontakt evt. også instituttets kemikalieaffaldsansvarlige, p.t. Birte Eriksen. Akutte nødsituationer I tilfælde af brand, indbrud, vandskader og lignende: Ring 0-112 og kontakt den ansvarlige ved Teknisk Forvaltning ifølge opslagene i bygningen. Brandtæpper eller andre stofmaterialer (f.eks. en kittel) kan bruges til personbrande, hvis der ikke er adgang til vand. Brandtæpper skal bruges så der ikke kommer flammer op i hovedet på den brandlidte (læg personen ned da flammer søger opad). Man klapper på tæppet fra hovedet og ned mod benene. Tæppet fjernes hurtigst muligt når branden er slukket, ellers forhindres varmen i at komme væk og skaden forværres. Kulsyreslukker anvendes ved brande i opløsningsmidler, olie, apparater og elektriske installationer, aldrig mod mennesker. Vand i væsker der skyr vand vil sprede branden og kan forårsage eksplosioner. I lukkede rum kan der være risiko for kvælning. Alle uheld (også mindre) skal meldes til instituttets arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen http://geo.medarbejdere.au.dk/ansaettelsesforhold/arbejdsmiljoe/ Formand Søren Bom Nielsen Daglig Charlotte Rasmussen arbejdsmiljøleder VIP og kontor AML Lene Kjeldsteen AMR Claus Heilman-Clausen Værksteder AML Per L Trinhammer og feltarbejde AMR Simon Ejlertsen Laboratorier AML Charlotte Rasmussen AMR1 Birte Eriksen AMR2 Kirsten Rosendal AMR3 Vicki Hansen Suppleant Elly Hein Studerende Observatør Sofie Hedegaard Laursen Suppleant Christian Søgaard Jensen Side 3 Arbejdstid Udenfor normal arbejdstid må ingen, som er alene på instituttet, udføre eksperimentelt arbejde eller værkstedsarbejde, som kan være forbundet med risiko. Når man arbejder alene på instituttet med ikke-risikobetonet arbejde, bør man sikre sig, at mindst en person uden for instituttet er vidende derom. Der er tilfælde, hvor ventilationssystemet slår punktudsug og stinkskabe fra efter normal arbejdstid, og evt. i weekender og på helligdage. Forhør dig om, hvorvidt det er tilladt at arbejde i et specifikt lokale efter kl. 16. Arbejdstøj og værnemidler Bær altid lukket kittel eller plastikforklæde. Kitler kan udlånes af laboratoriepersonalet. Kitler og forklæder bør tages af når laboratoriet forlades. Beskidte kitler sendes til vask sammen med det øvrige vasketøj. Man bør orientere sig om (inden arbejdets begyndelse), hvilke personlige værnemidler der er passende. Brug dem kun når de er nødvendige! Teknikeren eller laboranten hjælper med valg af handsker, hjelme, sikkerhedsbriller, sikkerhedssko, høreværn, veste, ansigtsskærm, masker og de viser, hvor værnemidler og hjælpemidler findes. Brug kun handsker hvor det er påkrævet og vælg den rigtige slags: Handsker er fremstillet til forskellige formål og har forskellige gennembrudstider. Har du handsker på, må du ikke røre udstyr, dørhåndtag m.v. som andre benytter uden handsker. Beskyttelsesbriller skal bæres hvis man selv eller andre er i gang med opgaver der kræver dette. Kontaktlinser bør ikke bæres i et laboratorium, da kemikalier kan sætte sig under linsen og evt. ætse linsen fast til øjet. Vælger man alligevel at bruge kontaktlinser, skal laboratoriepersonalet gøres opmærksom herpå. Tag altid hensyn til det arbejde som udføres i umiddelbar nærhed. Brugsanvisninger/sikkerhedsblade Inden enhver analyse skal sikkerheden vurderes. Brugsanvisninger og sikkerhedsblade for alle kemikalier, reagenser m.v. skal læses. Bemærk især faresymbolerne og R- og S-sætninger. Brug evt. KIROS www.kiros.chem.au.dk som supplement eller andre kemikaliedatabaser på Internettet. Ophold Før påbegyndelse af opgaver i hhv. værksteder og laboratorier bør man koordinere arbejdet med de ansvarlige i forhold til hvad man skal lave og hvor længe det tager. Speciale- og Ph.D studerende må arbejde alene i laboratorierne, såfremt arbejdet er aftalt med laboranterne. Børn må aldrig opholde sig i værkstederne eller laboratorierne: Lokalerne kan indeholde farlige områder. Områderne er kun indrettet efter at tage hensyn til voksne personers sikkerhed og faremærkningen er udarbejdet efter regler for hvad voksne Side 4 kan tåle. F.eks. kan der være steder med fare for at vælte kemikalier eller instrumenter ned over sig og/eller dyrt og uerstatteligt udstyr. Computere Tal med laboranten, teknikeren eller din instruktor om udlevering af password til de computere som er tilsluttet analyse- eller feltapparatur. Det er ikke tilladt at ændre på opsætningen af programmer eller ændre på indstillingerne ved en given computer. IT udstyr og netværk må ikke misbruges til fx kopiering af licens-programmer, download af filer til privat brug eller udbredelse af skadelige vira. Det gælder også, hvis du medbringer din egen computer. Husk at kopiere og fjerne dine filer fra laboratorie-computere. Personalet vil jævnligt rydde op på harddiskene for at maximere computer-ydelsen. Alle filer som er efterladt på fælles computere kan derfor blive slettet uden varsel. Elektroniske alarmer Hoveddøren er normalt låst op indenfor normal arbejdstid og låst på helligdage. Har man ærinder som bevirker, at man skal have adgang til andre bygninger, skal ens nøglekort aktiveres til den pågældende bygning. For at låse sig ud skal man bruge knappen ”Udtryk” og IKKE de grønne låse som er til nødsituationer. Hvis man ved et uheld starter alarmen, skal man ringe til Falck Securitas eller Teknisk Forvaltning og afmelde alarmen. Falske alarmer ved Falck Securitas skal betales. Fejl, mangler og udlån Eventuelle fejl ved apparaturet, manglende udstyr eller kemikalier rapporteres straks til den ansvarlige. Giv også besked til den ansvarlige hvis man låner udstyr eller tager den sidste enhed af kemikalier, plastvarer eller andet. Generelt skal laboranterne underrettes i god til inden der mangler kemikalier, gas eller glas-/plast-varer. Der må kun bestilles varer via AU’s indkøbsaftaler. Studerende bør kun bestille varer efter aftale med den ansvarlige. Bemærk, at indkøbet bliver registreret på den korrekte laboratorie-konto. Feltarbejde Specialevejlederen eller underviseren bør medvirke til at arbejdsforholdene under feltarbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Inden man tager af sted skal man sikre sig, at alle relevante hjælpemidler medbringes, og at de er funktionsdygtige. Husk altid fuldt opladet mobiltelefon. Det er dog sikrest at tilkalde hjælp over 112 fra en fastnettelefon, især hvis du ikke er sikker på hvor du er. Iagttag derfor køreruten, da du skal kunne orientere redningsmandskab om adgangsvej til stedet. Medbring personligt værneudstyr, som skal svare til den givne opgave. Side 5 Eksempler: Førstehjælpskasse, pulverslukker og brandtæppe (hvis du arbejder med åben ild eller elektronikudstyr), sikkerhedshjelm (hvis du arbejder i grusgrave eller andre steder med fare for nedstyrtning), sikkerhedssko (ved tunge løft), vest og lignende. Ved anvendelse af feltapparatur, der drives ved netspænding, skal strømforsyningen være forskriftsmæssigt i orden til sikring imod overgang. Der skal anvendes godkendte kabler og stik, og instrumenterne skal være jordforbundne og beskyttet af et HFI-relæ. Man bør aldrig arbejde alene på områder, hvor det er farligt at færdes (stejle skrænter m.v.). Er man flere der arbejder på en stejl skrænt bør man være opmærksom på, at man kan udløse skred der kan ramme andre personer: Stå eller gå derfor aldrig direkte over hinanden, men spred jer. Er man på arbejde på en gletscher i fx Grønland eller Norge bør man altid orientere sig om de lokale sikkerhedsregler for færdsel ved og på isen. Benytter man isjern skal de strammes på støvlerne så de sidder godt fast. Når man bevæger sig rundt på isen, skal jernene have så godt fat som muligt: Dette gøres bedst ved at støvlerne altid placeres så flat som muligt på isoverfladen og man tramper hårdt så isjernene griber fat i underlaget. Feltudstyr til prøvetagning Generelt feltudstyr (kompasser, knive, målebånd, sedimentskrabere, prøveposer, håndniveau, lagplansplader, fabricpinde, spader osv.) er placeret i aflåste skabe i et fælles depot. Kontakt laboratorielederen eller laboratoriebetjenten for at få udleveret udstyr. Udstyret skal afleveres straks efter brug, tørt og i rengjort stand. Forsikring Aarhus Universitet er omfattet af Statens selvforsikringsordning. Ordningen omfatter "alle risici, som normalt dækkes ved forsikringstegning". Det betyder, at personer med en ansættelseskontrakt fra AU er dækket af AU forsikring. Studerende, herunder opholdsstipendiater og del A ph.d.-studerende, gæsteforskere og forskere, der ikke er ansat af AU, er derimod ikke dækket af AU forsikring. De skal tegne en privat ulykkesforsikring, som dækker ulykker, der involverer laboratoriearbejde. Forsøg uden opsyn Hvis en forsøgsopstilling kører i længere tid skal opstillingen forsynes med en meddelelse om, hvor længe den forventes at være i gang, hvem der er ansvarlig og hvordan den ansvarlige kan kontaktes. Der skal på forhånd tages stilling til uventede indgreb som kan påvirke sikkerheden (f.eks. strømsvigt, manglende kølevand, apparatur som går i stykker eller udsug som ikke fungerer) og man skal tage de fornødne forholdsregler. Side 6 Generelt ophold Arbejde i laboratorierne og værkstederne forudsætter, at man af den ansvarlige laborant eller tekniker er blevet instrueret i bygningens generelle sikkerhedsbestemmelser, og er bekendt med placeringen af nødudstyr: Øjenskylleflasker, nødbrusere, brandslukningsfaciliteter, førstehjælpskasse og flugtveje. Når laboratorier eller andre lokaler forlades for nat, weekend og lignende skal vinduerne være lukkede og lyset slukket. Grovlaboratorier Hvor muligt, skal grovlaboratorierne benyttes til det beskidte arbejde, for ikke at kontaminere kemiske laboratorier og igangværende analyser. De fleste vaske i grovlaboratorierne er indrettede med slamfælder til at opfange sand og andet. Det uønskede materiale skylles ud i vasken og opfanges i fælden. Fælden bør jævnligt efterses og tømmes i de sorte spande. Når spandene er fyldt skal de tømmes i affaldscontaineren til jord-, sten- og sediment-prøver. Containeren står ved siden af de øvrige containere ved bil-elevatoren. Den er normalt låst men nøglen udlånes af laboratorielederen. Bemærk at der ikke må være plastik, papir, metal eller andet materiale i denne container. Hygiejne Vask altid hænder før og efter arbejde i laboratoriet. Meget håndvask risikerer dog at udtørre huden og danne revner, hvilket kan øge risikoen for kemikalieforgiftning. Brug derfor håndcreme efter håndvask. Instruktion Apparatur, instrumenter eller kemikalier må aldrig benyttes uden instruktion. Få en aftale med den ansvarlige i god tid inden arbejdets begyndelse til gennemgang af brugsvejledninger og udlevering af dokumentation. Intet instrument må efterlades urengjort, uanset den stand man måtte have modtaget det i. Instrumentfejl skal meldes og skrives ind i instrumentets logbog med forklaring. Kemikalier Arbejde med stoffer og materialer må aldrig påbegyndes, før oplysningerne i leverandørbrugsanvisningerne er undersøgt og de nødvendige forholdsregler er foretaget. Ansvarshavende personale skal rådspørges før start og disse skal altid orienteres om arbejdet med kemiske stoffer. Kemikalier hører kun hjemme i laboratoriet. Det bør overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at bære kontaktlinser, smykker eller armbåndsure ved omgang med de kemikalier man skal bruge. Man bør heller ikke have løsthængende tøj eller langt hår, hvis der er risiko for at det kan genere udsyn eller være til fare på anden vis. Side 7 Tør straks spild op. Man må ikke hælde vand i syre! Tag højde for varmeudvikling, udvikling af dampe m.v. Visse væsker som f.eks. brintoverilte, koncentreret saltsyre, ammoniakvand og salpetersyre kan danne overtryk i flasker: Åbn forsigtigt i stinkskab, vend flaskehalsen bort for at undgå sprøjt. Flasker må ikke placeres tæt på varmekilder. Det er ikke tilladt at afpipettere direkte fra kemikalieflasken. Brug pipettebold eller dispenser og aldrig munden. Ved afvejning må man ikke efterlade skeer eller andet i kemikaliebeholderne. Farlige kemikalier bør ikke anbringes over hovedhøjde, da de kan vælte ned. Når der hældes fra kemikalieflasker bør man holde på etiketten således at eventuelle dråber løber ned ad glasset og ikke ødelægger etiketten. Tag hensyn og efterlad ikke farlige kemikalier og reagenser umærkede. Alle typer reagenser skal mærkes med indhold, faresymbol, navn og dato. Ubrugte rester hældes ikke tilbage i den originale emballage, men skal smides ud. Benyt stinkskab, når tømte flasker med opløsningsmidler eller syre skal afdampes. Smid ikke affald som kan selvantænde i skraldespanden og tag generelt hensyn til rengøringspersonalet, som skal tømme affaldsbeholderne. Der gælder særlige regler for transport af kemikalier (heriblandt benzin, diesel, sprit (ethanol), 10% saltsyre osv.) med fragtmand, postvæsen eller i instituttets biler. Kontakt instituttets kemikalieaffaldsansvarlige som også kan hjælpe med korrekt dokumentation i samråd med universitetets sikkerhedsrådgivere. Hertil skal bruges kemikalie-navn, mængde og koncentration samt navn på transportør, dato og destination. Ved udlevering af ethanol skal der kvitteres for modtagelsen. Opvask og oprydning Proceduren for opvask kan variere lokalt, spørg laboratoriepersonalet. Efterlad aldrig opvask til næste dag. Fjern mærkater, tape og anden form for mærkning efter brug. Skyl beskidte glas- og plastvarer med almindeligt vand (grønne eller blå vandhaner, evt. mærket WPC) og demineraliseret vand (grønne vandhaner, evt. mærket WDI eller WCC) inden opvask. Vær opmærksom på hvilken renhedsgrad af glasvarer analyseforskriften angiver: Almindelig opvask eller HCl/syreskyllet? Hold almindelige og syreskyllede glasvarer adskilt. Hvis man har et Deconex bad til rådighed skal glas- og plastvarer skylles grundigt af i demineraliseret vand bagefter. Side 8 Undgå rod, støv og støj. Ryd op efter endt arbejdsdag og sørg for at mærke prøveposer, flasker, m.v. med tydeligt navn og dato (også selvom det blot bruges kortvarigt). Er der behov for længere tids opbevaring af større mængder af prøver: Forhør dig hos de ansvarlige, hvor der er ledig plads. Tør altid bordene af efter brug. Rengør pladen på vægten med ethanol. Opbevaring af prøver eller udstyr Hverken originale prøver eller prøver under analyse må opbevares i stinkskabe, på borde eller rulleborde. Dog skal prøver der er oparbejdet med flussyre eller andre former for skadelige kemikalier altid opbevares i stinkskab. Til ufarlige prøver benyttes køleskabe, kølerum, tildelte skabe eller hylder. Langtidsopbevaring må kun ske efter aftale med personalet, og kun på dertil indrettede pladser (f.eks. i mærkede kasser i lagerrum). Umærkede prøver kan blive fjernet med kort eller intet varsel. Frysere og kølerum må kun benyttes efter aftale og temperaturindstillingerne må ikke ændres. Prøvetagning Ved prøvetagning af især jord og vand bør man være opmærksom på infektionsfaren ved læsioner på huden. Faren består specielt ved bakterie-infektioner, når der arbejdes i forurenet og iltfrit miljø. Man bør især være opmærksom på risikoen for stivkrampeinfektion. Stivkrampe-vaccination bør fornyes hvert 10. år. Stinkskabe Kittel, handsker og evt. maske skal bruges ved arbejde i stinkskab. Inden arbejde i stinkskabe påbegyndes kontrolleres at der er sug i skabet. Ved normal funktion står stinkskabene på ”Drift”. Indikator skal lyse grønt. Arbejde med farlige og/eller osende stoffer skal foregå i stinkskab. Lugen holdes så langt nedtrukket som arbejdet tillader og altid under ansigtshøjde. Aktivér evt. ”Max.”indstillingen, hvis lugeåbningen er større. Stinkskabe er principielt kun beregnet som midlertidige arbejdssteder og længere forsøgsopstillinger skal aftales med laboratoriepersonalet inden igangsætning. Vær opmærksom på, om stinkskabe og punktudsug fungerer efter hensigten, ellers kontaktes laboratoriepersonalet. Når stinkskabet forlades skal lugen lukkes helt i. Efter brug tørres bordet af og eventuelt ruden. Side 9 Særlige hensyn Der gælder særlige regler for gravides arbejde i laboratorierne og på feltarbejde: Spørg sikkerhedsrepræsentanten, også hvis du er allergiker, har epilepsi, sukkersyge, bruger pacemaker eller andet der kan påvirke dit velbefindende. Trykflasker Trykflasker skal være fastgjort til væg eller andet (med f.eks. en kæde) så de ikke kan vælte. Ved transport på en vogn skal de sikres mod at falde af og bære beskyttelseshætte. Det er ikke tilladt at transportere flasker med flydende nitrogen i en elevator sammen med personer. Bestilling eller genopfyldning af gasflasker foretages af personalet. Side 10