MINDRE SKIBE OG SÆRLIGE OPGAVER Arbejdsmiljøet – kort fortalt En vejledning til besætningen på mindre skibe ”Selvom skibene er mindre, er de risici, I omgives af, det ikke.” Bo Jacobsen, Seahealth 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Brug af kemikalier om bord 12 - Kemikalier er farlige 12 Risikovurdering 6 - Registrer produkter 13 - Kortlægning 6 - Udskift de farligste produkter 13 - Vurdering 7 - Udarbejd arbejdspladsbrugsanvisninger 14 - Handlingsplan 7 - Skab forståelse for kodenumre - Risikovurderingsdokument 8 - Opfølgning 8 Forebyggelsesprincipper Sikkerhed tager tid! – mindre end 1 minut Udgiver: Ansvarlig redaktør: Tekst: Redaktion: Illustrationer: Graﬁsk design: Tryk: 9 10 Søfartens Arbejdsmiljøråd Connie S. Gehrt Bo Jacobsen Bo Jacobsen Lars-Ole Nejstgaard martinsonnedesign Grefta Tryk A/S og brugen af dem 14 Opbevaring af maling 16 - Malershoppen 16 - Storesrum 16 - Malerskabet 17 © Søfartens Arbejdsmiljøråd 2012, København. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. ISBN: 978-87-92084-26-2 3 5 MINDRE SKIBE INDLEDNING Indledning Nogle gange bliver det med arbejdsmiljø lidt for akademisk og papir-tynget. Nogle gange er der bare brug for en enkel løsning og en kort forklaring på spørgsmålet: – Hvad skal vi gøre her? Denne vejledning kommer med de korte svar og forklaringer. Den skal ses som et fundament i arbejdsmiljøarbejdet fordi den forklarer, hvordan man får basis på plads inden for risikovurdering og kemikaliehåndtering. Vi forudsætter, at I bruger vores it-program ”Health and Safety at Sea”. Programmet, der kan købes gennem I.C. Weilbach, er på både dansk og engelsk Vejledningen vil blive suppleret med en række mere speciﬁkke vejledninger, der forholder sig konkret til de udfordringer, I møder om bord. Disse vejledninger bygger ovenpå det generelle 4 fundament og vil typisk være inden for andre områder end i denne basisvejledning. Det kan være inden for ledelse, kommunikation, sikkerhedskultur, ergonomi eller andet. Det kan fx være at besvare spørgsmål som, ”hvordan får vi bedst videreformidlet indkomne mails rundt i skibet?” eller ”hvordan får vi adskilt passagerer fra biler, når de går i land fra småfærgerne?” Vejledningerne skal laves i samarbejde med jer i erhvervet, så der sættes fokus på netop det, der er jeres udfordringer. Speciﬁkke vejledninger vil blive udarbejdet til bl.a.: s s s s s .JOESFGSHFS 4BOEPHSBMTLJCF 7BHUTLJCF 7JOENMMFTFSWJDFTLJCF #VHTFSPHTMCFCÄEF INDLEDNING MINDRE SKIBE MINDRE SKIBE OG SÆRLIGE OPGAVER Arbejdsmiljøet – kort fortalt ICESKIBE LLE SERV us VINDMØ ig r lo do E EBÅD SLÆB RB-ÅODGE s E u S ig E G r B BLUÆ S m dolo Lorem ipsum ipsu Lorem VAGTS K IBE Lorem ipsu m dolor ig us En vejledning til mindre skibe og deres besætninger skibe mindre dning til En Vejle inger s besætn og dere mindre ing til in jledn dning Enjleve En Ve skibe og deres besætninger En Vejledn ing til mind re skibe og MINDRE FÆRGER KIBE SAND- OG RAL-S Lorem ipsum dolor igus Lorem ipsum dolor igus skibere s besæretning på mind og dere tningen re skibe besæ dningtiltilmind Vejledning En vejle En deres besæ tninger En Vejle vejledning dningtiltilmind besæ re skibe tningogenderes på mind besæretning skibe er 5 MINDRE SKIBE RISIKOVURDERING Risikovurdering Risikovurdering og arbejdspladsvurdering (APV) er to ord for samme proces. Vi vælger at bruge risikovurdering, da det er det mest udbredte i det maritime erhverv. Du står og skal i gang med arbejdet. Men hvad er den bedste arbejdsmetode? Og hvordan gør du det uden at komme til skade? Svaret er: risikovurdering! Med en risikovurdering får I samlet og beskrevet den bedste arbejdsmetode på baggrund af de erfaringer, I allerede har gjort jer med arbejdet. Erfaringer, I nu giver videre til jeres kolleger, den aﬂøsende besætning eller de nye folk, der påmønstrer i fremtiden. Den vigtigste grund til, at det skal gøres skriftligt, er, at det angiver, hvordan I er blevet enige om, at arbejdet skal udføres – hver gang. Samtidig har I også noget at arbejde ud fra, når I vil forbedre jeres arbejdsmetoder til næste gang, arbejdet skal udføres. Rammerne og hjælpeværktøjerne for risikovurdering er bygget op omkring fem faser: 1 2 3 4 5 6 ,PSUMHOJOH 7VSEFSJOH )BOEMJOHTQMBO 3JTJLPWVSEFSJOHTEPLVNFOU 0QGMHOJOH 1 ,PSUMHOJOH Her skal I ﬁnde frem til de enkelte arbejdsopgavers og funktioners risici. De arbejdsopgaver, der indeholder en risiko at udføre, kan I ﬁnde med forskellige metoder. I kan fx spørge på næste sikkerhedsmøde, I kan snakke med jeres kolleger – hvad ﬁnder de farligt i deres daglige arbejde? I kan også lave runderinger med sikkerheds organisationen, hvor I opdeler skibet i mindre områder og gennemgår dem for arbejdsopgaver. Den ideelle metode er naturligvis en kombination – en åben dialog om arbejdsopgaverne og de risici der er forbundet med dette, og hvor alle om bord bliver inddraget i sikkerhedsorganisationens arbejde. RISIKOVURDERING MINDRE SKIBE 27VSEFSJOH 3)BOEMJOHTQMBO De forskellige risici, et arbejde kan indeholde, skal vurderes. Dette sker med to indledende spørgsmål: Her beskriver I, hvordan I vil beskytte jer mod de risici, I har fundet. I skal benytte forebyggelsesprincipperne, når I skal ﬁnde frem til den måde, I vil beskytte jer på (se side 9). 1) Hvor sandsynligt er det, at I vil kunne komme til skade? 2) Hvor alvorlig vil denne skade være? De to spørgsmål danner beslutningsgrundlag for, hvilke risici I skal beskytte jer mod og hvor meget. Hvis man ikke bruger denne metode, vil mange risici blive overset og derfor er det ofte de mindre risici, der giver skaderne. I instruktioner giver I besked om, hvem der skal informeres, inden arbejdet påbegyndes, og hvordan. Fx hvilke rørsystemer, der skal afblændes og hvordan. Eller pumper der skal afbrydes, og hvordan. Informationerne, der skal med i en handlingsplan, skal gøre arbejdslederen eller den ansvarlige for udførelsen i stand til at kunne lede og udføre arbejdet uden risici. Derfor skal en handlingsplan indeholde oplysninger om, hvem der skal informeres, inden arbejdet påbegyndes, og hvordan. Og fx om, hvilke pumper, der skal afbrydes, og hvordan. Endelig skal en handlingsplan indeholde en instruktion om, hvordan man involverer de, der skal udføre arbejdet, og hvordan man kontrollerer, at opgaven er løst – rigtigt. 7 MINDRE SKIBE RISIKOVURDERING 43JTJLPWVSEFSJOHTEPLVNFOU 5 0QGMHOJOH Risikovurderingsdokumentet er det skriftlige dokument, som bliver genereret gennem den proces, I har været igennem. I har fundet risiciene ved arbejdet, I har vurderet dem, og I har beskrevet hvordan og hvorfor, man skal beskytte sig mod disse risici. Når I har gennemført en risikovurdering, er det vigtigt at kontrollere, om den nu også virker i praksis. Det kan være, at nogle af de forebyggelsesmetoder, I har benyttet, har medført nye risici, som I ikke tog højde for i første omgang. Herefter gælder det om at få implementeret arbejdsmetoden om bord. At I har lavet risikovurderingsdokumentet skriftligt gør, at den person, der skal være arbejdsleder eller den, der skal udføre arbejdsopgaven, kan forholde sig til, hvordan I er blevet enige om at udføre arbejdet her om bord. Fordi alle jeres tiltag sker med baggrund i en eksisterende risiko, giver det også mening at gøre arbejdet på den rigtige måde og uden at ”glemme” den valgte sikkerhedsforanstaltning. 8 At arbejde med risikovurdering er en løbende proces og skal bruges som et dynamisk redskab. Derfor skal jeres forebyggende handlinger evalueres, når der sker noget nyt eller med jævne intervaller. Noget nyt kan være, hvis I oplever noget, der ikke er hensigtsmæssigt, mens I udfører arbejdet, hvis der er en near miss eller hvis der sker en ulykke. FOREBYGGELSESPRINCIPPER MINDRE SKIBE Forebyggelsesprincipper Forebyggelsesprincipperne skal bruges til at vælge den bedste form for sikkerhed mod en risiko. Forebyggelsesprincipperne er angivet i den rækkefølge, som I bør anvende dem - også i henhold til lovgivningen. Fjern faren! Det er oftest, når I køber nyt udstyr, I har mulighed for at fjerne farer. Køb udstyr, der ikke støjer eller vibrerer, som er skærmet mod klemskader og sikret mod ulykker generelt. Det kunne også være, når I køber rengøringsmidler: hvorfor ikke købe noget, der ikke er farligt? Så skal I ikke have udsugning eller gå med værnemidler. Reducer faren! I kan reducere faren når I vælger værktøjet til opgaven. En mindre nålehammer giver mindre vibrationer end en stor nålehammer. Og man kan ikke fjerne HFO pletter fra dørken med vand, men det kræver heller ikke dieselolie eller fortynder - der er alternativer. Afskærm faren! Afskærm kloen på drejebænken eller skiven på vinkelsliberen. Afspær omkring hvor I arbejder, hvis I piller dørkplader op eller hvis I kan tabe værktøj til et niveau under jer. Eller hvor I trykprøver brændstofventiler ned i en lukket beholder med udsugning. Fjern jer fra faren! I stedet for at lave vedligeholdelsesarbejdet af en mindre pumpe/elmotor i maskinrummet, kan I tage den med op i værkstedet, så I ikke står i støjen eller varmen. I kan se på ventilstyring, fjernstyring af fortøjningsspil og automatisering generelt. Beskyt jer mod faren! Værnemidler kan anvendes som et supplement til de ovenstående forebyggelsesprincipper og nogle gange er det også den eneste måde, hvorpå I kan beskytte jer mod en risiko. 9 MINDRE SKIBE SIKKERHED TAGER TID! – MINDRE END 1 MINUT Sikkerhed tager tid! – mindre end 1 minut Jamen, det vidste jeg godt. Det burde jeg have set. Det havde jeg ikke lige lagt mærke til. Vi havde egentlig aftalt ikke at… og jeg ville bare lige... er sætninger, der ofte indgår i forklaringen, når man laver fejl i forbindelse med rutinearbejde. Man har udført opgaven mange gange før, så hvorfor gik det lige galt denne gang? Vi lader ofte tankerne ﬂyve, når vi skal lave noget, som vi opfatter som rutinearbejde. Det gør, at vi ikke er opmærksomme på omgivelserne, at vi laver antagelser og at vi generelt ikke tænker os om, inden vi går i gang med arbejdet. Men prøv engang at stoppe op! Overvej hvad det er for en opgave, du skal i gang med – selvom det er noget du er vant til at gøre. Og brug under 1 minut på at gå igennem de simple huskeregler, som er: NK G TÆ STOP O VURDER ET ARBEJD IDST SIDEN S ED I KERH SIK ANDRES TE KKE FRIS IK LAD DIG ”Vi har politikker, procedurer, checklister, risikovurderinger, inden-arbejdet-møder, udstyr og værnemidler. Alligevel går det galt - hvis vi ikke tænker os om. ” 10 Bo Jacobsen, Seahealth SIKKERHED TAGER TID! – MINDRE END 1 MINUT MINDRE SKIBE STOP OG TÆNK %VFSJBSCFKETUKFUWSLUKFUFSLMBSPHEVFSQBSBUUJMBUCFHZOEFBSCFKEFU .FOTUPQPQPHUOLEJHPNJNJOESFFOENJOVU VURDER ARBEJDET )WBELBOHÄHBMUJEFUEVTLBMMBWFPHIWPSHBMULBOEFUHÄ )WJTEFSUJEMJHFSFFSMBWFUFOSJTJLPWVSEFSJOHGPSBSCFKEFUTÄCSVHEFO )WJTJLLFTÄWVSEFSPNEFSCVSEFWSFFO SIDEN SIDST %VIBSMBWFUBSCFKEFUGSNFOIWJMLFOESJOHFSFSEFSJGPSIPMEUJMTJETU .ÄTLFFSWFKSFUBOEFSMFEFT 5JETQVOLUBGEHOFU 5FNQFSBUVSGPSIPME 4UKGPSIPME -BTUFO &MMFSEFUHFPHSBlTLFPNSÄEF ANDRES SIKKERHED &SEFSOPHFOEFSLBOLPNNFUJMTLBEFWFEBUWSFJOSIFEFOBGIWPS EVBSCFKEFS )WJTEVTUBSUFSTUPQQFSMVLLFSÄCOFSIFSIWBEIBSEFUTÄ BGCFUZEOJOHGPSBOESF LAD DIG IKKE FRISTE (SBSCFKEFUQÄEFONÄEFEVCSHSFEFUVEFOBUMBEFEJHGSJTUFBG PWFSTQSJOHTIBOEMJOHFS 11 MINDRE SKIBE BRUG AF KEMIKALIER OM BORD Brug af kemikalier om bord Kemikalier er farlige Kemikalier kan forårsage sygdomme. Når I arbejder med kemikalier, vil det ofte være lave koncentrationer I indånder over lang tid, der giver de værste følgevirkninger, da I ikke bliver opmærksomme på faren. Hvis der er høje koncentrationer, vil I være opmærksomme på, at der er noget i luften og I trækker jer væk. Kemikalier kan også være farlige ved hudkontakt og give eksem. Malinger til udendørsbrug indeholder organiske opløsningsmidler, er brandbare og generelt ikke sunde at omgås. I er omgivet af kemikalier om bord: hydraulikolie til kranen, smøreolie til maskinen, maling til dækket og rengøringsmidler i kabyssen og apteringen. 12 Et bud vil være, at der i dag bruges minimum 50 forskellige slags kemikalier om bord på et mindre skib – måske endnu ﬂere. Det er umuligt at komme udenom kemikalier, men I kan bruge de kemikalier, der er mindst farlige, og I kan bruge kemikalierne med omtanke, forebygge og dermed mindske risici. Her er ideer og løsninger til, hvordan I kan gøre det: 1 2 3 4 3FHJTUSFSQSPEVLUFS 6ETLJGUEFGBSMJHTUFQSPEVLUFS 6EBSCFKEBSCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOHFS 4LBCGPSTUÄFMTFGPSLPEFOVNSF PHCSVHFOBGEFN BRUG AF KEMIKALIER OM BORD 1 3FHJTUSFSQSPEVLUFS For at kunne registrere skal I først skabe jer et overblik over, hvilke produkter, der er om bord, og hvor de står. Så I skal en tur ud på opbevaringsstedet med en A4 blok og notere ned, hvilke produkter I har stående på hylderne. Hvis I ikke bruger produktet mere, så bortskaf det. I første omgang skal I notere: 1) Opbevaringssted på skibet (ex: Under bakken) 2) Handelsnavn (ex: Enviromate 2000) 3) Leverandør / Producent (ex: Drew) Når I har været rundt på opbevaringsstederne, er det ind foran computeren og få listen af produkter oprettet med de rigtige opbevaringssteder i programmet ”Health and Safety at Sea”. Bortskaﬀelse af malingprodukter skal ske i henhold til gældende lovgivning og rederiprocedurer. MINDRE SKIBE 2 6ETLJGUEFGBSMJHTUFQSPEVLUFS Generelt har man mange ﬂere kemikalier om bord, end man bruger. Ofte fordi nogle produkter har skiftet handelsnavn eller leverandør over tid, eller fordi man lige skulle bruge produktet én gang til en speciﬁk opgave. Andre gange har man bare holdt fast i et produkt, fordi ”det har vi nu altid brugt”, mens der i mellemtiden er kommet mindre farlige og bedre produkter på markedet. Prøv at gennemgå nedenstående punkter og se, om I ikke kan skille jer af med nogle af kemikalierne eller substituere dem med mindre farlige kemikalier. 1) Bruger vi dette produkt mere? 2) Er produktet nødvendigt, eller kan vi klare os uden? 3) Kan produktet erstattes af et mindre farligt produkt? 4) Har vi et andet og mindre farligt produkt, vi bruger til det samme arbejde om bord? 5) Anbefaler programmet ”Health and Safety at Sea” et substitutionsprodukt? 6) Kan I ikke se, hvad der er i bøtten eller spanden, skal det smides ud! 7) Hvis der ikke er eller I ikke kan skaﬀe et sikkerhedsdatablad for produktet, skal det bortskaﬀes! 13 MINDRE SKIBE BRUG AF KEMIKALIER OM BORD 36EBSCFKEBSCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOHFS En arbejdspladsbrugsanvisning er et sikkerhedsdatablad krydret med skibsspeciﬁkke informationer om, hvordan man skal arbejde sikkert om bord. Man laver arbejdspladsbrugsanvisningen, da et sikkerhedsdatablad er for generelt, omfattende og teknisk. Sikkerhedsdatabladet er kun knyttet til produktet og er derfor fuldstændig ens, om du bruger rengøringsmidlet om bord på et skib eller i en vuggestue. 44 LBCGPSTUÄFMTFGPSLPEFOVNSF PHCSVHFOBGEFN Vi har kodenumre på bl.a. alle malinger og vi er vant til at bruge nummeret som en hurtig reference i forhold til, hvordan vi skal beskytte os ved malingsarbejde. I Danmark tager vi kodenumre for givet. Men det er en udelukkende dansk mærkning, som kun ﬁndes på produkter solgt i Danmark. KODENUMMERi arbejdspladsbrugsanvisningen. Nedenstående er de skibsspeciﬁkke informationer, der skal med for at have en god og informerende arbejdspladsbrugsanvisning. 1) Placering af øjenskylleﬂasker 2) Placering af brandslukningsudstyr 3) Placering af materiale til opsamling ved udslip 4) Teknisk forebyggelse, samt placering af personlige værnemidler 5) Bortskaﬀelsesmetode af evt. spildt produkt/ kemikalie 6) Evt. kommentarer fra sikkerhedsudvalget om brugen af produktet. etiketten eller Læs kodenummeret på Brug ventilation og af produktvalgskemaet. Vælg produkt ved hjælp ger. svarende til disse anvisnin personlige værnemidler Tallet FØR stregen Fare ved indånding ene: Der er 7 grupper med kodetall 00, 0, 1, 2, 3, 4, 5 Tallet EFTER stregen Fare ved kontakt KODENR. 1993 3–5 risiko Jo højere kodetal, jo højere ved indånding af dampe Produktvalgsskema tilladte Skemaet angiver det højest Kodenr. 123 tal FØR stregen, der må ene: Der er 6 grupper med kodetall 1, 2, 3, 4, 5, 6 risiko ved diJo højere kodetal, jo højere se af produktet. rekte kontakt og indtagel blanding malearbejde (brugsklar anvendes til indendørs ). og funktionskrav k Almindelige påvirkninger i maskinrum samt på vogndæ , toiletter og dæk/skotter Fx. opholdsrum, spiserum funktionskrav um samt på vogndæk Store påvirkninger og store ningsrum og dørk i maskinr Fx. kabys, baderum, omklæd og specielle funktionskrav Specielle påvirkninger /h it l og vådrum Derfor er det vigtigt, at den viden – om arbejdsmiljømæssig beskyttelse, som I får gennem kodenumrene – bliver givet videre til ikkedanske besætningsmedlemmer. Kodenummeret angiver, hvor farligt et produkt er, og det består af to tal adskilt af en bindestreg. Nu er I parate til arbejdet! Tallet inden bindestregen angiver faren ved indånding og bruges til at bestemme, om der er behov for etablering af mekanisk ventilation eller til at fortælle hvilket åndedrætsværn, der skal benyttes. Tallet efter bindestregen angiver faren ved indtagelse eller kontakt med stoﬀet og angiver, om man skal bruge fx handsker, øjenværn eller overtræksdragt. På www.seahealth.dk kan I downloade et kodenummerskema til at hænge op der, hvor man håndterer maling. Skemaet angiver krav til etablering af mekanisk ventilation fx i tanke, og angiver hvilke værnemidler og særligt arbejdstøj, man skal anvende. 14 BRUG AF KEMIKALIER OM BORD MINDRE SKIBE Husk det nødvendige sikkerhedsudstyr 15 MINDRE SKIBE OPBEVARING AF MALING Opbevaring af maling De ﬂeste skibe har maling om bord, og det har stor betydning for arbejdsmiljøet, at man opbevarer og håndterer det rigtigt. Man husker måske, at maling er skadeligt, når malerpenslen beﬁnder sig i hånden, men man glemmer farerne, når man ”kun” skal opbevare malingen, eller man lige skal blande malingen eller man på andre måder lige håndterer malingen. I dette afsnit kommer vi med løsningsforslag til opbevaring og håndtering, som I kan gøre brug af ude på skibet. I skal tage stilling til de sikkerhedsog sundhedsmæssige aspekter i løsningsforslagene og samtidig vælge den løsning, der passer til skibets vedligeholdelsesbehov, arbejdsopgaver og fartsområde. Malershoppen Her har man mulighed for at opbevare uåbnet og åbnet maling. Samtidig er der lavet et arbejdssted med lokaludsugning, hvor man kan blande maling, rense pensler og lignende. )64, 1FOTMFSPHSVMMFSTLBMPQCFWBSFTJWBOEPHJLLFJGPSUZOEFS ̂ : ̂ ]YOẐcRacU\W\ÛdSR̂O`PSXRaabSRSb̂VdWâcRacUningen er i kontinuerlig drift og giver 6 luftskift i timen, er der ikke krav om yderligere mekanisk ventilation) ̂ ̂2`WŗaW\RWYS`W\Û^ŷZ]YOZcRacU\W\US\̂T]`̂\SRaOb̂ funktion ̂ 4`Wb̂R¡`YO`SOẐ^ŷ[W\W[c[̂"̂[2 ̂ ̂2S`̂aYOẐd `ŜT`ŴORUO\ÛbWẐR ŶSZZS`̂ ro/ro dæk. *TUPSFTSVNNFEFUUPUBMESLBSFBMNJOESFFOEN2PHIWPSGSB EFSJLLFFSBEHBOHUJMBQUFSJOHTSVNLBOFOUSBOTQPSUBCFM$02 TMVLLFSBGFOTUSSFMTFTPNHJWFSFUNJOJNVNWPMVNFOBGGSJHBT QÄBGSVNNFUTCSVUUPWPMVNFOBDDFQUFSFTJTUFEFUGPSFU GBTUJOTUBMMFSFUCSBOETMVLOJOHTBOMH Storesrum )64, KFOTLZMMFmBTLFSPHLPEFOVNNFSTLFNBTLBMBMUJE WSFUJMHOHFMJHUIWPSNBMJOHIÄOEUFSFT Krav til malershop: ̂ ; ̂ SYO\WaŶdS\bWZObW]\̂ (minimum 6 luftskift i timen) ̂ 3Ya^Z]aW]\aaWY`Sb̂cRabg` ̂ 4OabW\abOZZS`Sb̂P`O\RaZcY\W\UacRabg` 16 Hvis man skal opbevare uåbnet maling, kan man gøre dette i et storesrum. Det betyder også, at man ikke må opbevare åbnet maling, blande maling eller på anden måde håndtere maling i rummet. Krav til storesrum: ̂ ̂;SYO\WaŶdS\bWZObW]\̂ (minimum 6 luftskift i timen) ̂ 3Ya^Z]aW]\aaWY`W\U ̂ 4OabW\abOZZS`Sb̂P`O\RaZcY\W\UacRabg` OPBEVARING AF MALING MINDRE SKIBE #5 Malerskabet Hvis pladsen er trang, og muligheden for at etablere en malershop ikke er til stede, kan man have et malerskab til opbevaring af maling. Fælles for malerskabe er, at man kun må opbevare maling i skabene. Man må ikke blande eller på anden måde håndtere maling. Dette skal ske ude på dækket. Vi har beskrevet to eksempler på malerskabe og kravene, I skal opfylde, hvis I vælger én af disse løsninger. Løsning 1 er et skab, der er placeret på dækket, og løsning 2 er et rum på skibet, man har inddraget til opbevaring. Krav til løsning 1 ̂ A ̂ YOẐd `ŜOT̂abyẐ]ÛadSXaSb̂^ŷSb̂aY]b̂ (husk at skabe naturlig ventilation i skabet) ̂ ̂AYOPSb̂[ŷ[OYaW[OZb̂W\RSV]ZRŜŴOZb̂ ̂ZWbS`̂ maling, fortynder og hærder ̂ ̂2S`̂aYOẐd `ŜT`ŴORUO\ÛbWẐR Y Krav til løsning 2 ̂ ; ̂ SYO\WaŶdS\bWZObW]\̂ (minimum 6 luftskift i timen) ̂ 3Ya^Z]aW]\aaWY`W\U ̂ 4OabW\abOZZS`Sb̂P`O\RaZcY\W\UacRabg` ̂ 2S`̂aYOẐd `ŜT`ŴORUO\ÛbWẐR Y Disse løsninger gælder kun for skibe op til 1600BT og med en sikkerhedsbesætning på 1-6 søfarende. 17 MINDRE SKIBE Visit www.seahealth.dk 18 Denne vejledning kommer med de korte svar og forklaringer. Den skal ses som et fundament i arbejdsmiljøarbejdet fordi den forklarer, hvordan man får basis på plads inden for risikovurdering og kemikaliehåndtering. I kan ﬁnde mere information om Seahealth på vores hjemmeside www.seahealth.dk og I er velkomne til at kontakte os. Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33B, 2 DK-1256 København K www.seahealth.dk