Vejlederen Ny regering Nye muligheder Kønsrollerne er stadig intakte Studerende mangler tag over hovedet Drømmestudiet glippede Foto - hvad så? Rap rtage En studerendes dagligdag Frafald - alt for mange dropper ud U d d a n n e l s e - hvor meget skal vi skynde os? magasin for studievejledere november 2011 DEA Nye tider Det er nye tider. Både i det politiske landskab og på de videregående uddannelser. Vejlederen giver dig et blik ind i fremtiden. Vi skal ledes af en Socialdemokratisk regering for første gang i 10 år, og det bliver oven i købet med en kvinde i spidsen. 2011 blev året hvor vi fik en kvindelig statsminister, og dette kan næppe komme bag på nogen. Det kører for kvinderne på de videregående uddannelser, mens drengene falder fra. Studerende skal hurtigere gennem de videregående uddannelser, og det tempoet passer måske pigerne bedre. Samtidig er vi blevet et mere multikulturelt samfund med studerende fra vidt forskellige kulturer, som lægger op til nødvendigheden af en bredere forståelse hos studievejlederne, til gavn for de studerende og samfundet. Hvordan klarer de studer- Indhold ende sig så, når de endelig er kommet ind på drømmeuddannelsen. Vi sætter fokus på boligsituationen, det sociale liv og det at følge et Politik fuldtidsstudium og samtidig have et job ved siden af. 04 Redaktionen 2+2 giver 5 på de vidergående uddannelser Synergien hersker 06 12 18 2 Store forventninger, små bekymringer Flere igennem de videregående uddannelser Universiterne skal finde flere stole frem 10.000 flere studiepladser 100 meter-mester i bacheloruddannelsen Vi skal hurtigere igennem uddannelsessystemet Redaktionen Therese Hedegaard Søren Bjerremand Stine Vium Rikke Hvidesteen Monica Lorena Rune Lauritzen Sarah Hansen Maria Thomsen Magnus Dirksen Rikke Jensen Victor Petri Mads Severinsen God læselyst Martin Lünell De studerendes liv 10 14 16 24 26 Tendenser i samtiden Studerende i Aarhus står uden bolig Studiet på plads, men intet sted at bo 08 En almindelig dag for en studerende Vi har fulgt studerende Stine Elling en hel dag 20 70 timers arbejdsuge ruster dig til livet Mere SU eller mere arbejde Hvad skal du være når du bliver stor? Drømmestudiet glippede - hvad så? Fællesskab, fadbamser og fodbold Fredagsbaren danner rammen for et socialt studie 22 25 Det kører for kvinderne men kønsstereotyperne dominerer stadig Naturvidenskab stormer frem Mens de studerende falder fra 6 ud af 10 dropper datalogi På et hold startede 23 - 1 er tilbage Interkulturelle vejledninger skaber nye udfordringer 3 2+2 giver 5 på de videregående uddannelser Den nye S-SF-R regering har i deres regeringsgrundlag lagt op til at professionhøjskolerne skal ligges ind under videnskabsministeriet på lige fod med universiteterne. Videnskabsministeriet pointerer, at dette vil skabe en synergieffekt på alle de videregående uddannelser. 4 Tekst Martin Lünell D en netop tiltrådte regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen har i deres regeringsgrundlag lagt op til en sammenlægning af alle videregående uddannelser under samme ministerium. Det bliver i fremtiden Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. Dette tiltag bliver hilst velkommen af Rektorkollegiet, hvis formand Jens Oddershede udtaler, ”Vi hilser forslaget meget velkomment. Vi ser det skabe en større synergieffekt mellem de videregående uddannelser og samtidig kan det være med at fjerne noget af den rivalisering der ligger, de forskellige uddannelsessektorer i mellem”. Forslaget er stadig helt nyt og den konkrete udformning af den nye sektor for videregående uddannelser er stadig under udarbejdelse. Det kan kun være et plus”, udtaler Jens Oddershede. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra De Studerendes Fællesråd. I en udsendt pressemeddelelse udtrykker de dog en positiv indstilling til det nye regeringsgrundlag. ”Det vi indtil videre ved er, at det indgår i overordnet mål om større synergi indenfor de videregående uddannelser. Det skal desuden gøre det nemmere for de studerende at veksle eller hoppe mellem studier, uden at løbe hovedet mod en mur, fordi det forvaltes af forskellige ministerier” -Charlotte Holst Hansen Hoppe fra studie til studie Den nye regering har kun arbejdet på forslaget en uge og ministeren er i øjeblikket rundt og tale med rektorerne, de studerende og andre interessenter for at finde den bedst mulige model for udførslen af dette forslag. ”Det vi indtil videre ved er, at det indgår i overordnet mål om større synergi indenfor de videregående uddannelser. Det skal desuden gøre det nemmere for de studerende at veksle eller hoppe mellem studier, uden at løbe hovedet mod en mur, fordi det forvaltes af forskellige ministerier” oplyser Charlotte Holst Hansen, pressesekretær i Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. Også Professionshøjskolernes Rektorkollegium glæder sig over det nye tiltag og de nye muligheder det giver for professionshøjskolerne. I en pressemeddelelse skriver de, ”Den nye regering har hævet overliggeren, så målet nu er, at 60% af en ungdomsårgang i 2020 har en videregående uddannelse. Der spiller professionshøjskolerne en stor rolle. Desuden er det centralt at få lov at udvikle og udbyde professionsmasteruddannelser. De vil være et væsentligt bidrag til Danmarks vækstgrundlag og et centralt redskab til at fremtidssikre en effektiv og professionel offentlig sektor. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til arbejdet under nye rammer,” udtaler Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Praktikerne blandt teoretikerne Det nye forslag lægger op til at studerende med en professionsbachelor skal have adgang til en lang række kandidat-uddannelser der udbydes på universiteterne. Formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, ser dog langt fra dette som et kulturelt clash mellem to vidt forskellige slags studerende. ”Jeg forudser, for det første ikke at det kommer til at vrimle med professionsbachelorer på universiteterne. Jeg tror, tror de fleste vil være tilfredse med deres professionsbachelor og skabe sig en karriere derfra. Omvendt, ser jeg det som en mulighed for de studerende indbyrdes, at man mødes med forskellige baggrunde. 5 Store forventninger, små bekymringer Danmark har fået ny regering og det betyder nyt regeringsgrundlag. Flere skal have en videregående uddannelse, lyder det i S, SF og Rs vision for fremtiden. Man skulle tro de nye forventninger ville give studievejlederne søvnløse nætter, men det er ikke tilfældet. 6 Tekst Rune Lauritzen 60% af en ungdomsårgang skal i 2020 gennemføre en videregående uddannelse og 25% skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Den nyligt tiltrådte regering har skruet op for forventningerne i regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at ud af en folkeskoleklasse der afsluttede 9. klasse i 2008, vil henholdsvis 46,6% gennemføre en videregående uddannelse og 19% en lang videregåendeuddannelse. Selvom de nye forventninger er markante, så er det ikke noget der får Poul Lindhard Hansen op af stolen. ”Går han til Studievalg, så får han en pakke. Så er hans skæbne afgjort” Poul Lindhard Hansen, studievejleder Man kan alt med en studentereksamen Hverken det nye regeringsgrundlag eller de nye målsætninger optager Poul Lindhard Hansens tid. Han er lektor og studievejleder på Aarhus Katedralskole og agter at fortsætte nøjagtigt som før. ”Vores formål er kun at ruste eleverne til en videregående uddannelse”, forklarer han og tilføjer at en studievejleder i gymnasiets fornemmeste opgave er at give eleverne gode studievaner. De gode studievaner, der ruster dem til en videregående uddannelse. ”Med en god studentereksamen kan man blive alt, det handler bare om at supplere bagefter”, pointerer Poul Lindhard Hansen, som ikke mener at man skal låse de studerende for fast i én retning. ”Vores formål er kun at ruste eleverne til en videregående uddannelse” Poul Lindhard Hansen, studievejleder Danmark står sammen, men vejlederne er splittet Det er de videregående uddannelser den nye regering vil have så som muligt igennem, og her er den gode studentereksamen nøglen. Men den kan i visse tilfælde være i fare, hvis en elev går til vejlederne for de videregående uddannelser hos de regionale Studievalg-centre, mener Poul Lindhard Hansen. ”Kommer der en elev til mig, hvis mor vil have at han skal være læge, for at vælge studieretning, så tager vi en snak, hvor jeg opfordrer ham til at vælge efter interesse”, forklarer han og gentager at man altid kan supplere med ekstra fag efter gymnasiet. ”Men går han til Studievalg, så får han en pakke. Så er hans skæbne afgjort”. Poul Lindhard Hansen minder om, at en studerende skifter standpunkt flere gange på de tre år. Hvis eleven sidder fast med et ekspresfly til lægestudiet, men ikke længere interesserer sig for naturvidenskab, så får det negative konsekvenser på eksamensbeviset, mener Poul Lindhardt Hansen. 7 Det kører for kvinderne, men kønsstereotyperne dominerer stadig Kvinder præsterer i uddannelsessystemet, mens mændene sakker agterud. Forklaringen ligger i kønsidealerne, ligestillingen og læringsformerne, siger ekspert. Men kønsrollerne lever stadig. - Når kvinder kommer ind på et studie eller arbejdsplads, tager de potteplanter med, bager kager og pynter op til jul. Det er den kulturelle forventning 8 Tekst Victor Petri ”Det er et alvorligt problem i øjeblikket, at for få mænd tager en videregående uddannelse. Kvinderne derimod præsterer over hele linjen”, udtaler Mette Lykke Nielsen Ph.d. og forsker ved Center for Ungdomsforskning, DPU ved Århus Universitet. Kvinder trives i uddannelsessystemet Når unge kvinder i dag har succes på uddannelsesområdet, skyldes det de sidste 40 års massive politiske indsats for at aktivere den uudnyttede resurse, som kvinder historisk har været. Det mener Mette Lykke Nielsen. Hun påpeger, at kvindernes succes i uddannelsessystemet blandt andet skyldes politikernes tiltag i 80’erne, ”Der var brug for kvinderne på specielt social – og sundhedsområdet i 80’erne. Det betød, at kvinder fik tradition for at vælge ungdomsuddannelser, så de kunne komme ind på studierne. I dag bærer det frugt og kvinder bonger massivt ud”. Derudover pointerer Mette Lykke Nielsen, at kvinderne har formået at indrette sig efter idealerne for uddannelsessystemet, hvorimod drengene ikke på samme måde har kunnet honorære dette: ”Kvinder er pligtopfyldende og trives bedre i en tætpakket undervisningssituation, som jo er dagligdag på de fleste uddannelser, hvor meget af tiden går med at være inaktiv og lytte”. Mændene vil få problemer Hvis tendensen fortsætter, vil mange mænd komme i store problemer. De vil simpelthen mangle uddannelse, da ufaglært arbejde forsvinder i Danmark, forklarer Mette Lykke Nielsen. Center for Ungdomsforskning har i samarbejde med Ligestillingsministeriet i en rapport forsøgt at svare på, hvorfor mange mænd vælger den videregående uddannelse fra. Og her kan selv ikke uddannelsessystemet og dets læringsformer undgå kritik: ”Uddannelsessystemet, og de læringsformer der benyttes her, er indrettet så det i højere grad tilgodeser pigernes måde at tænke og lære på”, formuleres der i rapporten. Biologiske forskelle har ifølge rapporten også en betydning. Den pointerer, at der er forskel på den biologiske udvikling, som unge mænd og kvinder gennemløber i årene efter gymnasiet. Unge kvinder modnes hurtigere og bliver dermed også hurtigere i stand til at lave langsigtet livsplanlægning og rationelle valg. Rapporten mener derfor, at de seneste års reformer af optagelsessystemet, såsom bonus ved hurtigere start, i højere grad tilgodeser de unge kvinder. Kvinder og deres potteplanter Mette Lykke Nielsen mener, at selvom unge kvinder vinder frem i uddannelsessystemet, er der stadig ligestillingsproblemer og især negative kønsrollemønstre at tage hånd om. Hun har de seneste år forsket i, hvorfor vi helt grundlæggende søger ligestilling mellem kønnene og fortæller, ”Det er svært at svare på, hvorfor vi som samfund mener, at ligestilling altid er godt, ligesom det er svært at forklare så mange andre ideologier. Men det har de sidste fire årtier været politisk grundideologi at tilstræbe denne lighed på uddannelsesområdet. Derfor har man historisk set også forsøgt at få kvinderne ind i mandefagene”. Hun mener ikke, der er nogle konkrete beviser på, at en ligeligt fordelt kønskvotient på hverken de mande eller kvindeprægede uddannelser eller arbejdspladser nødvendigvis bringer noget positivt med sig og fortæller, ”Man behøver ikke at være ligeligt fordelt, kønsmæssigt, på en uddannelse eller arbejdsplads for, at det fungerer. Det er ideologier der driver disse tiltag”, og henviser til den nye regerings lovforslag om kønskvotering. Forskeren mener samtidig, at mange uddannelser og arbejdspladser er præget af stereotyp tankegang om kvinder som værende nysselige og pligtopfyldende, ”Når kvinder kommer ind på et studie eller arbejdsplads, tager de potteplanter med, bager kager og pynter op til jul. Det er den kulturelle forventning” Mette Lykke Nielsen mener, at tendensen er med til at opretholde negative kønsrollemønstre. Hun fastslår, at idealet om ligestilling og begrænsning af kønsroller langt fra følger virkeligheden. Danmark skraber bunden Forskeren Mette Lykke Nielsen fortæller, at den generelle opfattelse i Danmark er, at miljø og faglighed i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet styrkes, når både mænd og kvinder er repræsenteres og omgås hinanden. Men realiteten er, at Danmark er ekstremt kønspolariseret. Faktisk har vi i Danmark det mest polariserede arbejdsmarked i Europa med hensyn til hierarki, jobfunktioner og fag. ”På trods af, at kvinder i disse år klarer sig bedre end mænd i uddannelsessystemet, så oplever vi stadig, at blandt andet erhvervslivet domineres kraftigt af mænd”, siger Mette Lykke Nielsen og tilføjer, ”Vi ser, at mænd og kvinder stadig vælger de traditionelle mande – og kvindefag. Der er tendens til, at deres valg af uddannelse og karrierer stadig er præget af traditionelle kønsroller”. Unge bliver vejledt efter stereotyperne Mette Lykke Nielsen påpeger derfor, at nogle UU-vejledere, de som vejleder unge om valg af videregående uddannelse, er alt for tilbøjelige til at rådgive efter stereotyperne, ”De forestillinger piger og drenge har om, hvad de kan blive er kønsstereotype. Uddannelsesvejlederne ser ikke alle de andre kønsutraditionelle muligheder, og det er ærgerligt”. Hun mener, at man skal arbejde med at vise alle de muligheder, som ikke lige ligger til højrebenet. Hun henviser til en undersøgelse foretaget af Center for Ligestilling på RUC, hvor UU-vejledere blev interviewet om deres vejledning. ”De adspurgte vejledere var ikke tilbøjelige til at præsenterer unge for kønsutraditionelle studievalg. De mente, at det skulle være den studiesøgendes egne lyster og forestillinger, som man skulle bygge vejledningen op omkring”, fortæller Mette Lykke Nielsen, som mener, at denne slags rådgivning fører til, at man vejleder om noget, de unge i forvejen gerne vil. Hun mener derimod, at uddannelserne og dermed arbejdsmarkedet vil blive mindre kønsopdelt, hvis man åbnede nye døre for de unge og hjalp dem med at blive informeret om andre utraditionelle muligheder. Hun tilføjer, ”Køn kan ses som en kulturel referenceramme. Vi deler nogle forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert for mænd og kvinder. Derfor ’kønner’ vi uddannelserne. Det har vi større chance for at komme udover hvis unge bliver præsenteres for noget nyt”. 9 Studerende i Aarhus står uden bolig Studiet er på plads, men det er boligen langt fra. Sådan ligger landet for en stor del af de studerende i Aarhus. Jacob Damgaard endte i en lignende situation, da han i foråret blev optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tekst Rikke Vous Hvidsteen og Maria Thomsen J akob Damgaard sad i en lejlighed i København, da han kuffert, hos henholdsvis onkel og bror. den 30. juli fik brev om, hvilken uddannelse han var ble”Jeg har ikke engang tænkt over, at boligsituationen skulle være vet optaget på. Brevet var fra Danmarks Medie- og Jour- et problem for studerende”, siger ordfører for videregående uddannalisthøjskole i Aarhus, som var hans fjerde priorinelser og forskning, Sofie Carsten Nielsen (R). tet.. Hun erkender dog, at regeringens ønske om at få flere studer”Min første prioritet var Huende ind på de videregående manistisk Informatik i København. ”Det er den vilde kamp, der er om uddannelser, ikke stemmer Jeg var overbevidst om, at jeg ville lejlighederne, der gør det så svært”. overens med det fattige udkomme ind, da gennemsnittet ikke bud af ungdomsboliger. umiddelbart virkede som en hindring”, fortæller han og tilføjer, ”Det er helt klart noget vi skal have taget op i den nye regering, ”men det var det så!” men da det hele er så nyt, er det desværre ikke en problemstilling, I dag udbydes der kun ungdomsboliger nok til at give en fjerde- vi er nået til endnu”, siger Sofie Carsten Nielsen. del af de studerende tag over hovedet. Den store efterspørgsel efter en bolig i midtbyen gør, at mange unge ender med en bolig langt fra studie og studiemiljø. Jakob Damgaard er efter to måneders Slut med boliggaranti til de studerende boligjagt endt på et kollegieværelse i Viby. Efter to måneders søgen sidder Jakob Damgaard i sin nuværende lejlighed i Viby. Den vilde boligjagt ”Det kollegieværelse jeg har nu, fik jeg gennem boliggarantien, Jacob Damgaard måtte, efter kun få måneder i København, pakke men jeg var så langt nede på listen, at jeg ikke kunne nå at få bolig sine ting sammen og flytte hjem til sin mor i Herning. Da der kun til studiestart”, siger han. var tre uger til studiestart, i Aarhus, meldte han sig hurtigt ind i Han søger stadig bolig, i et forsøg på at komme tættere på midtUngdomsboligAarhus og boliggarantien. byen. ”Jeg startede med at søge med en kammerat, men lejlighederne ”Boliggarantien er en fin hjælp ud fra de forudsætninger de har – blev snuppet for næsen af os”, siger han og uddyber, ”Det er den de er bestået. Jeg betragter dog mit værelse som en midlertidig løsvilde kamp, der er om lejning, da jeg ikke er tilfreds med lighederne, der gør det så ”Jeg har ikke engang tænkt over, at beliggenheden”, fortæller han. svært”. boligsituationen skulle være et problem blev boliggarantien afviklet. Jakob Damgaard havde for studerende” Kort efter, at Jakob Damgaard endnu ikke fundet noget havde fået sit værelse i Viby, Stusted at bo, da studiestart stod for døren. derende på videregående uddannelser kan derfor ikke længere gaHan måtte derfor starte ud med at sove på sofaen og bo i sin ranteres bolig i Aarhus. 10 Udbygning Byrådet udbygger hvert år antallet af ungdomsboliger med 240 boliger. Hvis den udvikling fortsætter vil der fra 2011 og frem til 2028 blive bygget ca 4300 nye ungdomsboliger. Denne udvidelse i ungdomsboligerne svarer til kun ca. en fjerdedel af den stigning, som uddannelsesinstitutionerne forventer i studenterbestanden. FAKTA Ungdomsboliger I Århus Kommune er der aktuelt 8500 offentligt støttede ungdomsboliger. Disse boliger søges og anvises via www. ungdomsboligaarhus.dk. Derudover findes der 650 private værelseskollegier, som anvises af kollegierne selv. Efterspørgsel Ventetiden på en bolig i midtbyen kan overstige 2 år, mens en tilsvarende bolig i forstæderne kan være ledig.Ved studiestart omkring september er der ventetid på alle boliger, men der i forårsmånederne de seneste år har været ledige boliger i de mest yderligt beliggende boliger. Tidligere svar eller flere boliger Mange af de studerende, der har søgt ind i år, har haft prioriteringer i flere forskellige byer rundt omkring i landet. De har derfor kun haft få uger, til at finde en bolig, fra de fik svar den 30. juli til studiestart i august eller september. ”Det havde helt klart været en fordel, hvis jeg for eksempel kunne have fået svar i maj eller juni, for så havde jeg nok stået med en lejlighed i midtbyen nu”, siger Jakob Damgaard og tilføjer hurtigt, ”Men det er jo ens for alle studerende, der søger bolig”. Rikke Ejsing, studiekoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at en ændring af svarfristen ville kræve for meget af de indblandede parter. Boliggarantien Boliggarantien skal sikrer at den studerende får tilbudt en bolig inden udgangen af året. Boliggarantien er nu afviklet og alle boliger tildeles på normal vis. ”At de studerende får svar fra uddannelsesinstitutionerne den 30. juli er en så fasttømret regel, at den ikke er til at pille ved”, fortæller Rikke Ejsing og forsætter ”I virkeligheden er det manglen på ungdomsboliger, der er det største problem 11 Billede www.vi.sualize.us Danske videregående uddannelser skal optage flere studerende, når den nye S-SF-R regering frem mod år 2020 vil indføre 10.000 flere studiepladser. Universiteterne skal finde flere stole frem 12 Den nye regering vil åbne op for tilstrømningen på de videregående uddannelser. Universiteterne er klar. Men der er skeptiske bekymringer. Tekst Magnus Dirksen D e næste ni år skal universiteter, og andre videregående uddannelser, finde plads til 10.000 nye studerende. S-SF-R regeringen vil løfte antallet af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående uddannelse, fra nuværende 50 pct til 60 pct. Det er endnu ikke fastlagt hvilke områder der er tale om. Danmarks Tekniske Universitet frygter ikke at de kommende stigninger i studerende vil blive et stole problem. ’Vi tænker i løsninger’, pointerer Martin Etchells Vigild, rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som dog mener, at hvis der åbnes op for flere ansøgere, vil niveauet falde, og forårsage en dårligere arbejdsstyrke i fremtiden. Derimod følger universitetet samfundets behov, og udvikler nye uddannelser som dækker efterspørgslen. På den måde sikre DTU, at der ikke overproduceres flere unødige arbejdskræfter på ét fagområde. ‘Prestigen i at komme ind på sit drømmestudie skaber motiverede studerende, og det er i sidste ende den afgørende faktor for, at skabe en bedre arbejdsstyrke’, siger Martin Etchells Vigild, som helst ser, at man ikke kan vade lige igennem uddannelsessystemet. det vigtigt nu at komme i gang med både en udvidelse og forbedring af de videregående uddannelser’, med de ord, indledes uddannelsesafsnittet fra det nye regeringsgrundlag, der understreger, at antallet af de nuværende 50 pct. af en ungdomsårgang som gennemfører en videregående uddannelse, skal stige til 60 pct. frem mod 2020. ’Hvilke uddannelsesområder, der er tale om, er endnu ikke fastlagte. Men ministeren er i fuld gang med at skabe et overblik’, udtaler De Radikales uddannelsesordfører, Lotte Rod. Den nye regerings tiltag mødes skeptisk hos Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Ekstra midler I en pressemeddelelse fortæller Magnus Pedersen, at kvaliteten på nuværende uddannelser er for lav, og det vil kræve ekstra midler, hvis der skal skabes kvalitet i uddannelserne. ’Det er altid fedt, når flere tager en uddannelse, men jeg vil ikke byde nye studerende de forhold vi oplever i dag’, fortæller Magnus Pedersen. ’For at sætte gang i økonomien, skal vi satse på de områder i verden, hvor væksten er høj’ Lotte Rod, De Radikales uddannelsesordfører Bedre uddannelse er vejen frem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forklar i en ny rapport, at Danmarks fremtidige økonomiske ressourcer ligger indenfor uddannelse og forskning, da de danske virksomheder de kommende ti år, i stigende grad vil efterspørge veluddannede medarbejdere. ’For at sætte gang i økonomien, skal vi satse på de områder i verden, hvor væksten er høj’, udtaler De Radikales uddannelsesordfører, Lotte Rod, som mener, at det specielt er innovativ- og teknologiskudvikling der i eftertiden vil være i fremgang. Bliv opdateret på det nye regeringsgrundlag Nyt regeringsgrundlag ’I fremtiden vil der mangle kvalificeret arbejdskraft, og derfor er Scan koden med din smartphone 13 En almindelig dag Mange studerende har travlt med b lektier og cafeture. Her følger vi st orgen... : Godm 0 Kl. 07.3 Kl. 08.18: På vej ud af døren e : Fremm Kl. 08.51 se e læ r hvor Stin Kl. 15.00 : Skoleda gen er slu t agens .47: D Kl. 15 Kl. 17.00: Møder ind 14 på Stofa Kl. 17.34: Så skal lommepengene indtjenes n. I d motio etur r det ag stå på en løb- Kl. 19.00: Endelig fri. E for lid for en studerende både studie, fritidsjob, venner, sport, tine elling på en helt almindelig dag. Psykolog: Svært at få tid til det hele inarium, dagogsem æ P sk Jy på semester gog på 3. r til pæda Kl. 09.15: Fore læsning i fuld gang Kl. 16.45: På vej på arbejde Efter en lang dag er der brug dt sukker Mange unge har et tidskrævende studie og har samtidig et arbejde og fritidsinteresser, som også kræver tid og fokus. Psykolog Dorthe Dorthe Jepsen Jepsen fra Grindsted understreger vigtigheden af, at man holder fokus på sit studie. ”Mange unge lider af stress, eller de er i hvert fald i fare for at komme til det senere hen, hvis de har for meget at se til,” fortæller hun og fortsætter: ”Hvis man, på sin ungdomsuddannelse, har været vant til at kunne passe både skole, job og fritidsinteresser, tager mange det mønster med sig på de videregående uddannelser. Så finder de ud af, at det pludselig er svært at have tid til det hele, og det er jo en stressfaktor i sig selv”. Ifølge Dorthe Jepsen glemmer man ofte at tage højde for, at unge også kan få stress. ”Unge skal kunne klare rigtig mange ting, og man glemmer, at det kan have konsekvenser frem i tiden”, siger hun. Psykologen påpeger også problematikken omkring frafald på studiet. ”Når man har for mange ting at se til, kan det jo betyde, at man rent tidsmæssigt ikke kan nå alle ting, og mange flytter derfor fokus fra studiet. Det kan også betyde, at ens identitet ændrer sig således, at den ikke passer på, at man er studerende, men mere, at man er en, som skal passe sit job nede på tanken,” udtaler hun. Dorthe Jepsen understreger, at det ikke kun er negativt at have interesser og job ved siden af studiet. ”Det er jo sundt at lave noget ved siden af sit studie, men selvfølgelig i en moderat mængde”, udtaler psykologen. Kl. 22.09: Godnat Tekst Rikke Jensen og Sarah Cecilie Simone Hansen 15 At have studierelevant arbejde ved siden af studiet ruster dig til livet, det mener i hvert fald Gert Bjerregaard (V) 16 70 timers arbejdsuge ruster dig til livet Studerende kan sagtens arbejde 25 timer om ugen ved siden af et fuldtidsstudie. I hvert fald ifølge Gert Bjerregaard (V), der mener, at et fritidsjob forbereder de studerende til livet. Tekst Sarah Cecilie Simone Hansen M ange studerende har et fritidsjob ved siden af døgnets 24 timer at prioritere og disponere deres tid. deres studier. Den politiske holdning til, hvad ”Hvis der er tider, hvor både studiet og arbejdet fylder meget, motivationen skal være for at have et fritidsjob, må man droppe byturene og andre sociale begivenheder,” lyder uder forskellig. meldingen fra Gert Bjerregaard (V). Der kan gå noget fra studiet, ”Verden er sådan, at man oftest arbejder langt ud over de 37 tim- hvis man bruger tid og energi på et fritidsjob, mener Kasper Fuhr er om ugen. Der er stadig mange timer tilbage på en dag, når (SF). man har været i skole fra kl. 8-17, og man bliver rustet til livet Man kan nemt fylde 20-25 timers ” D e t ved at have et job ved siden af, ” udtaler Gert Bjerregaard (V). arbejde oveni studiet kan være SF’s Kasper Fuhr har en anden holdning til, hvorfor studerGert Bjerregard (V) besværligt ende skal have et arbejde ved siden af studiet. at færdig”Studerende skal kun have et fritidsjob, hvis de har lyst. Økono- gøre en uddannelse, og uddannelsen kan miste sin kvalitet, hvis mien skal ikke tvinge studerende til at arbejde ved siden af studiet. fokus ligger på at arbejde ved siden af et fuldtidsstudie,” sige han. Alle skal have et økonomisk grundlag for at studere på fuldtid, uden et arbejde ved siden af,” siger han. Fattig eller forkælet? Det er ikke kun godt for de studerende at arbejde, det er også økoHånd i hånd nomisk nødvendigt, mener Gert Bjerregaard (V). Gert Bjerregaard (V) og Økonomien skal ikke tvinge studer- ”Jeg synes, SU er en fantastisk ordning vi har, Kasper Fuhr (SF) går dog ende til at arbejde ved siden af studiet og det er et overordentligt højt beløb. Med en lille hånd i hånd et stykke af Kasper Fuhr (SF) bitte indsats ved siden af studiet, kan man som vejen. studerende leve bedre end f.eks. pensionister,” De er enige om, at det siger Gert Bjerregaard. Som et plus ved at arbejde skal være et individuelt valg at have et arbejde ved siden af studiet. ved siden af studiet tilføjer han: ”Et arbejde gør, at man kan undgå De ser det begge som afgørende, hvor meget overskud, og hvilke en kæmpe gæld. Og når man er på arbejde, kan man heller ikke muligheder og behov den enkelte har. bruge nogle penge.” ”Man kan nemt fylde 20-25 timers arbejde oveni studiet, men Satsen for en udeboende SU ligger på 5.486 kr. om måneden før det er individuelt, hvor meget man kan klare,” mener Gert Bjer- skat. Hvis ens indkomst ligger under 8.429,75 kr. om måneden regaard (V). som enlig i Danmark, er man under fattigdomsgrænsen, ifølge Det er ikke ligegyldigt, hvilket fritidsarbejde man bruger sin tid beregninger foretaget på Lovmodellens datagrundlag. på. Kasper Fuhr (SF) og Gert Bjerregaard (V) giver begge studier”Det er ingen hemmelighed, at det er svært udelukkende at leve elevante jobs et klap på skulderen. for en SU. Man skal sikre at ingen skal leve i fattigdom, selvom ”Et studierelevant job giver mulighed for erhvervserfaring, de er studerende,” siger Kasper Fuhr (SF), der foreslår at omstrukog man stifter bekendtskab med, hvordan det er at være ude i turere og hæve SU’en for udeboende. marken,” siger Kasper Fuhr (SF). ” ” ” ” Flere penge, færre byture Gert Bjerregaard ser det ikke som noget problem, at en studerende har en reel arbejdsuge på 70 timer. De studerende må lære med 17 100 meter-mester i bacheloruddannelsen Den nye regering vil have de unge studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Et forslag om tre semestre om året og en særlig SU-ordning til de hurtige studerende skal bane vejen. Tekst Mads Severinsen Gdet såkaldte ’fjumreår’, når studenterhuen er placeret på ymnasieelever landet over skal i fremtiden kigge langt efter hovedet. Det skal nemlig være slut med et år eller to væk fra studier og bøger. Sådan lyder ét af de første budskaber fra den nye videnskabsminister Morten Østergaard. Et budskab der bliver bakket op af de radikales uddannelsesordfører Lotte Rod. ”De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Alle steder i samfundet skal vi klemme ballerne sammen. Hvis vi skal have de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, så skal vi også have de unge i gang noget tidligere.” De studerende dykker dog ikke hurtigere ned i bøgerne udelukkende på baggrund af den udmelding. Derfor skal der kigges på SU-ordningen, hvor Lotte Rod mener, der gemmer sig en gulerod. ”Man kunne forestille sig en ordning, hvor dem der studerer hurtigst og mest, får et ekstra pengetilskud. Det ville være fair, da pengene ellers typisk kommer fra studiejobs, og det har man i dette tilfælde mindre tid til at passe,” udtaler hun, inden hun skynder sig at fortsætte. ”Vi skal dog huske på, at der skal fokuseres på positive tiltag. Mere SU til dem der studerer mere eller hurtigere og ikke en nedskæring i SU’en, til dem der studerer lidt langsommere eller måske dropper ud og vælger nyt studie.” ”Nogle vil det sikkert gavne at komme hurtigere igennem studiet og andre ikke. Og når mange studerende i forvejen læser nogle af de tunge fag i ferien på et sommeruniversitet, så synes jeg det ville være en god idé. Jeg synes dog et frit valg er vigtigt, da nogle vælger at prioritere praktik og erhvervserfaring højere end at blive hurtigt færdiguddannet.” Murasa Burhan er, i en alder af kun 20 år, i gang med sit 5. semester på Copenhagen Business School. Hun er gået direkte fra 9. klasse til gymnasiet og videre på bacheloruddannelsen. Sommerferierne er hovedsagligt blevet brugt på studierelateret læsning, for at sikre det bedst mulige udgangspunkt, når kandidatuddannelsen skal vælges. Kandidatuddannede praktikanter Sidste år gennemførte Akademikernes Centralorganisation en undersøgelse, der påpegede at relevant erhvervserfaring betyder mere end høje karakterer, når nyuddannede kandidater søger ud på arbejdsmarkedet. Murasa Burhan kigger dog på fremtiden med ro i sindet. ”Inden for min branche er udbuddene af jobs mange, så jeg frygter ikke for, ikke at kunne finde arbejde på grund af min manglende erhvervserfaring. ” Hun kan dog godt se problematikken i, at blive færdiguddannet i en ekstrem ung alder uden den store praktiske kunnen. ”Er man færdig og klar til at arbejde i en ung alder uden relevant erfaring, så vil jeg mene at man er dårligere stillet på arbejdsmarkedet. I hvert fald til at være fuldtidsansat. Man kan derfor føle sig nødsaget til at starte sin karriere med et praktikophold, hvilket for nogen kan virke demotiverende.” ”De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Alle steder i samfundet skal vi klemme ballerne sammen. Hvis vi skal have de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, så skal vi også have de unge i gang noget Dannelse fremfor uddannelse tidligere.” - Lotte Rod, uddannelsesordfører (R) Det udsagn har Lotte Rod imidlertid et svar på. ”Det er derfor det er vigtigt at systemet bliver fleksibelt. Det skal eksempelvis være muligt, at tage tre semestre på Tre semestre om året ét år og måske kun ét semester året efter, hvis man ønsker Der skal dog ikke kun indhentes tid i de unges fjumreår noget erhvervserfaring eller et praktikforløb,” udtaler hun efter gymnasiet. Med forslaget om at have tre semestre på et år, åbner den nye regering også op for, at gennemføre en og uddyber efterfølgende essensen af det danske uddannelsessystem. bacheloruddannelse på kortere tid. Forslaget bliver mødt ”Det vigtigste er, at vores unge mennesker dannes, imens de med blandede følelser hos de studerende. Murasa Burhan, tager en uddannelse. Lærer at være selvstændige, kreative og der læser HA og kommunikation, synes godt om ideen. demokratiske, som man ikke har muligheden for i mange anHun understreger vigtigheden af, selv at vælge sin studiedre lande.” form. 18 Danske studerende får i fremtiden mulighed for, at spurte igennem uddannelesessystemet 19 Naturvidenskab stormer frem Inden for de seneste år er der sket en stor stigning i antallet af optagede på de stornaturvidenskabelige uddannelser. Politikerne og erhverslivets fokus på disse uddannelser, kan have haft en indflydelse. 20 Tekst Søren Bjerremand Rosenmaj D ” er findes ingen klare beviser, forskning, eller videnskabelig analyse af, hvorfor der har været så stor en tilslutning til de naturvidenskabelige studier. Men der er dog en række sandsynlige og mulige årsager til det” forklarer Paola Valero, professor på institut for læring ved Aalborg universitet. Paola Valero mener at den tidligere regerings fokus på de naturvidenskabelige fag, samt teknik og sundhed kan have haft en indflydelse. Hun påpeger at den tidligere regering gjorde en stor indsats i samråd med erhvervslivet, for at få de unge til, at åbne deres øjne op for de naturvidenskabelige fag. Hun bakkes op af Lone Krog, lektor for læring og filosofi ved Aalborg universitet ”Det øgede samfundsmæssige fokus på nødvendigheden af at uddanne flere med naturvidenskabelig baggrund, kan have haft en indflydelse. Derudover kan gymnasiernes øgede opmærksomhed på disse fag have haft en indvirkning” fortæller Lone Krog. Efter regeringsskiftet, og der er kommet en ny minister til, tyder det dog ikke på, at stilen vil blive lagt om. Vi har nemlig fremadrettet set stadig stor brug for højt udannet arbejdskraft, specielt indenfor de naturvidenskabelige fag, mener Paola Valero. “Det øgede samfundsmæssige fokus på nødvendigheden af, at uddanne flere med naturvidenskabelig baggrund, kan have haft enindflydelse” Lone Krog, lektor for læring og filosofi ved Aalborg universitet Tolker tallene til egen fordel Den tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen udtrykte efter årets optagelser på de videregående uddannelser stor tilfredshed med de unges valg af uddannelse i år. ”Årets optag giver håb om, at vi vil se et bedre match mellem, hvad de unge har lyst til, og hvad virksomhederne efterspørger. Det er godt for de unge, som derved får lettere ved at finde et arbejde og for virksomhederne, som får lettere adgang til kvalificerede medarbejdere” udtalte Charlotte Sahl-Madsen Paola Valero mener dog at udtalelsen skal tages med et gran salt, og gør opmærksom på at Charlotte er politiker og derfor har et motiv med at få sin politik til at fremstå succesrigt. ”Ministeren går ind og tolker meget på tallene, så hun kan bruge det til sin egen fordel. Hun vil gerne bekræftes i at hendes politik virker, og de initiativer hun har sat i værk fungere. I virkeligheden ved vi ikke om de unge ser jobmuligheder i uddannelserne, og vi ved heller ikke med sikkerhed om uddannelserne vil føre til sikre jobs.” mener Paola Valero. Paola Valero, professor på institut for læring ved Aalborg Universitet. Samfundstendensen Paola Valero nævner en række tendenser, der kan forklare stigningen, men som ikke direkte kan spores tilbage på politiske initiativer. Hun nævner blandt andet, at der i en lang årerække har været høj økonomisk konjunktur, og der derfor har været en meget lav ledighed. Det har resulteret i, at folk tidligere har bekymret sig mindre om uddannelse, da der altid har været et job at finde. Siden finanskrisens start er mange af de lavt betalte job blevet skåret væk, og det har derfor dels motiveret flere til at tage en uddannelse, men også tvunget mange til at tage en uddannelse for at sikre fremtiden. Paola Valero begrunder blandt andet tendensen af de mange optagede på de naturvidenskabelige fag således. ”mange af dem som tidligere ikke ville have fået sig en uddannelse, er nu i gang med at bryde den sociale arv. Det er derfor nemmere for dem at søge ind på de naturvidenskabelige fag, da det kræver mindre kulturel og social kapital at klare sig på disse fag” Stigning i frafald Med det stigende antal studerende, er der også sket en stigning i frafaldet. Noget som Lone Krog mener der er en direkte sammenhæng imellem. ”Med det øgede antal studerende er der generelt mindre tid til, at tage den pædagogiske udfordring op på universiteterne, som det er at uddanne unge mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger. Det kræver omlægning af under visningen, en vilje til at ville det, ressourcer og kvalificerede undervisere” Succes i Aalborg Aalborg universitet har de senere år haft stor succes. Senest blev 31% flere studerende optaget i 2011. ”Man har haft stor fokus på at forny uddannelsestilbuddene, noget som mindre universiteter har nemmere ved end de meget store universiteter, som Århus og København. Derudover har vi i Aalborg arbejdet for en pædagogisk model, med meget gruppearbejde og et godt studiemiljø” slutter Paola Valero 21 Seks ud af ti dropper datalogi Frafaldet på datalogistudiet har i en årrække været rekord højt. Op mod halvdelen falder fra inden for de første fire år. Foto: Stine Bagger Vium Tekst Stine Vium I 2006 droppede 62% ud fra datalogiuddannelsen inden for de første fire år, og frafaldene sker især inden for det første år. Søren Poulsen er erhvervs – og karrierevejleder på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og har blandt andet beskæftiget sig med det store frafald på datalogistudiet. Han mener, at mange ikke klar over, hvad datalogi egentlig går ud på, når de vælger det som deres studie. De høje frafaldsprocenter på studiet ses af flere forskellige grunde. Den primære årsag til frafaldene, er det høje faglige niveau på uddannelsen. ”Det kan hurtigt måles, om den enkelte elev er på det faglige niveau vedkommende skal være. Vores prøveformer giver et meget præcist indblik i, hvor eleven ligger fagligt – en fordel i forhold til de humanistiske fag, vil nogle mene” forklarer Søren Poulsen. Denne metode skiller hurtigt fårene fra bukkene, og mange undervurderer det faglige niveau på datalogistudiet. Glem gennemsnittet I 2006 droppede 62% ud fra datalogiuddannelsen i Fakta om datalogi - 3 årig bacheloruddannelse - Adgangsgivende til en kandidat i datalogi - 158 optagne på Aarhus Universitet i 2011 - Uddannelsessteder: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og 22 Et andet aspekt i den høje frafaldsstatistik, er at mange skifter studie. Cirka 20% af de datalogistuderende skifter til et andet studie. Eksempelvis skifter Søren Poulsen mange fra matematik til datalogi og omvendt. Skifte, som alle tæller med i frafaldsstatistikken. På Aalborg universitet er frafaldsprocenten væsentligt mindre end på Københanvs – og Aarhus Universitet. Det kan, ifølge Søren Poulsen, skyldes at man her har et basisår på det naturvidenskabelige fakultet, hvor de studerende har mulighed for at finde ud af hvilken retningen de ønsker at gå indenfor naturvidenskaben. ”Nørder er super fede!” Studiet har heller ikke nogen adgangskvotient, hvilket betyder at et højt gennemsnit ikke er nødvendigt for at kunne komme ind. Det mener Søren Poulsen dog ikke nødvendigvis er en negativ konsekvens. ”Det betyder, at dem der har fået de høje karakterer i matematik og fysisk, men et lavt gennemsnit fordi de ikke kunne finde ud af oldtidskundskab, også har mulighed for en succesoplevelse.” Aalborg universitet. Bytte bytte købmand Der skal ikke slækkes på niveauet Selvom frafaldsprocenten er så høj på studiet, er det ikke en mulighed at sænke kravene til eleverne mener Søren Poulsen og fortsætter ”Hvis man sænker niveauet på uddannelsen, vil det gå ud over erhvervslivet og samfundet som helhed. Det kan medføre at uddannelsen får et dårligt ry og færre vælger at starte her.” Nørderne skræmmer pigerne væk Det er meget få kvinder der starter på datalogistudiet, men de som gør, får også en Ph.d. ”Sidste år var der kun to piger på datalogistudiet, men i år var der otte ud af 158. Fremskridt, men stadig en alt for lille del,” siger Søren Poulsen. Dét der i høj grad kan skræmme pigerne, er det nørdede miljø som mange mener eksisterer på studiet. Søren Poulsen mener dog ikke at studiet kun har plads til nørder, her er plads til alle, men tilføjer ”Nørder er super fede!” Det lidt nørdede miljø på studiet, er et Frederik Hanghøj Iversen godt kan lægge genkende til. Frederik Hanghøj Iversen I praktik som universitetsstuderende Foto Stine Vium I uge 41 havde folkeskoleelever i 9. Klasse mulighed for at komme i erhvervspraktik i som universitetsstuderende på I T-universitetet i Aarhus. Her får eleverne mulighed for, blandt andet, at se og følge med i hvordan livet som datalogistuderende er. Søren Poulsen håber at tiltag som disse kan få flere til at interessere sig for datalogi, og oplyse flere om, hvad datalogi egentlig er for noget. læser på sit andet år på datalogistudiet i Aarhus, men holder for øjeblikket pause, for at overveje om han vil fortsætte. Han udtaler at ”Den sociale omgangstone er meget forskellig fra andre studier, populært sagt nørdet.” Men Søren Poulsen mener ikke, at nørderne er med til at gøre studiemiljøet ekskluderende. For at sørge for et godt studiemiljø på uddannelsen, har man ansat en studiekoordinator, som desuden er antropolog, med et særligt fokus på studiemiljø. For at lokke flere piger ind på IT-uddannelserne, har man startet en IT-camp for piger, i håb om at åbne pigernes øjne for computerverdenen. ”Der er et hold på min årgang, hvor der kun er én tilbage ud af de 23 der startede.” ”En måde vi forsøger at mindske frafald på, er ved at nytænke vores uddannelser. Både indholdet på de eksisterende og samtidig udvikle nye uddannelser, som imødekommer et behov i samfundet for nye kompetencer, som så forhåbentlig opfylder de unges ønsker og interesser. Et eksempel er vores nye bacheloruddannelse i IT, som der er mulighed for at overbygge med en kandidat i IT-Produktudvikling.” Søren Poulsen håber på, at praktikopholdet kan få flere til at overveje en af de mange IT-uddannelser som deres fremtidige uddannelse. En ond cirkel For Esben Lykkeskov Jensen var grunden til at han stoppede på studiet en kombination af flere af årsagerne. Han følte at han sagtens kunne droppe ud uden at føle nederlag, fordi så mange andre også droppede ud. En tendens som ikke kan undgå at præge studiemiljøet. I 2006, på Københavns Universitet, var 72% droppet ud og kun 11% havde fået deres Bachelor efter de første fire år. Esben Lykkeskov Jensen gik på datalogistudiet i trekvart år på Københavns Universitet, før han fandt ud af at datalogi ikke var noget for ham. En konsekvens af de mange frafald er, at de studerende føler sig mere som en årgang frem for et hold. Det mener i hvert fald Morten Larsson, som læser datalogi på tredje år på Aarhus ITUniversitet. ”Der er et hold på min årgang, hvor der kun er én tilbage ud af de 23 der startede.” Morten Larsson føler, at det til tider kan være demotiverende at gå på et studie, hvor medstuderende, lidt efter lidt, forsvinder. Et problem Søren Poulsen godt kan ligge genkende til, og som han mener man også forsøger at formindske, ved at informere så meget som muligt om uddannelsen, men siger ”Det er svært at vide hvad en uddannelse går ud på, før man har haft jord under neglene.” Piger på krogen To sidste år, otte i år. Så mange piger startede på datalogistudiet i 2010 og 2011. For lidt mener både de studerende og studievejleder på datalogistudiet Søren Poulsen. Men for at lokke flere piger ind i ITverdenen, har fire, IT - og datalogi studerende, piger taget et initiativ. Initiativet går under navnet IT-camp, og er et tilbud til piger mellem 15 og 19 år, som skal give dem en indsigt i hvad der rør sig i IT-verdenen. Her skal 25 piger udforske de mange muligheder der er i branchen. I løbet af den tre dage lange camp, skal pigerne prøve kræfter med blandt andet kryptering, programmering og Wii turnering som er aftenunderholdning den første dag. Arrangementet løb i år af stablen i skolernes efterårsferie i uge 42. De fire kvindelige arrangørerne håber på at campen vil få flere af deres køn til at kaste sig ud i uddannelser inden for ITverdenen. 23 Hvad skal du være Vi har været på gaden i Århus og talt med syv studerende, der enten går eller har gået på en videregående uddannelse. Fælles for dem alle er, at de ikke kom ind på deres første prioritet. De blev spurgt, om de føler sig tilfredse med det der ikke var drømmestudiet. Derudover blev de spurgt om, hvad de som små drømte om at være, når de blev store... Tekst Rikke Jensen og Sarah Cecilie Simone Hansen LOUIS EMIL THOMSEN, 24 ÅR 1. prioritet: Psykologi 2. prioritet: Sundhed og ernæring 3. prioritet : HA-almen Jeg kom ind på min 3. prioritet, så nu studerer jeg HA-almen og har på mit 3. semester valgt mig ind på den internationale linje. Jeg føler, at jeg selv har bestemt, hvad jeg vil læse, set ud fra de muligheder jeg har haft. Jeg har jo selv valgt at læse erhvervsøkonomi, bare ikke som min første prioritet. Da jeg var yngre drømte jeg om at blive en rig oliesheik eller psykolog. PHILIP SØRENSEN, 24 ÅR MARIANNE KONTOGEORGOS, 26 ÅR 1. prioritet: Markedsføringsøkonom 2. prioritet: Handelsøkonom Jeg læser til handelsøkonom, men har ikke gjort uddannelsen færdig, da det ikke har været muligt at finde en lønnet praktikplads. Jeg er glad for mit studie og min 2. prioritet, men jeg er skuffet over, at ingen fortalte mig, hvor svært det er at finde en lønnet praktikplads. Tidligere havde jeg en drøm om at være selvstændig enten i butik eller en webshop. 1. prioritet: HA-almen, København 2. prioritet: HA-almen, Århus Dengang jeg søgte ind, blev jeg ikke optaget på nogle af mine prioriteter. Men jeg kom senere ind i Århus på grund af åbne pladser. Jeg har afsluttet min bachelor i HA-almen, og er nu i gang med en kandidat i strategi og ledelse. Jeg har det fint med at være kommet ind i Århus, selvom det egentlig ikke var det jeg ville. Da jeg var lille havde jeg en drøm om, at blive politimand. Det synes jeg var for urealistisk, så derfor tænkte jeg, at jeg ville være børsmægler i stedet. 24 e, når du bliver stor? JOHAN HOLDT, 23 ÅR 1. prioritet: Ingeniør, men droppede ud året efter 1. prioritet: Medicin, København 2. prioritet: Medicin, Aalborg 3. prioritet: Medicin, Odense 4. prioritet: Medicin, Århus Jeg startede med at læse til ingeniør, men fandt ud af at det ikke var mig. Året efter søgte jeg ind på medicin på alle landets universiteter. Her kom jeg ind i Århus, som jeg er rigtig glad for. Da jeg var yngre ville jeg gerne være fodboldspiller…. Og rockstjerne. AICHA ECHAMMART, 26 ÅR 1. prioritet: Æstetik og kultur 2. prioritet: Film- og medievidenskab Jeg har det fint med at være kommet ind på min 2. prioritet, for jeg havde ikke regnet med at komme ind på æstetik og kultur. Det er meget svært at komme ind på det studie, så derfor søgte jeg igennem kvote 2. Jeg er helt tilfreds, men ville selvfølgelig helst have læst min 1 prioritet. MARCO JOVANOVIC, 22 ÅR 1. prioritet: Journalisthøjskolen 2. prioritet: Lærerseminariet Jeg droppede ud fra lærerseminariet efter min første praktikperiode. Derefter startede jeg på pædagogseminariet, Peter Sabroe, hvor jeg nu læser drama og psykologi. Jeg føler helt klart at det er timing der afgør hvilken hylde man lander på. For mig var tid og sted det afgørende. Hvis jeg havde ventet et år mere, var jeg nok blevet politibetjent. Det ville jeg også være, da jeg var yngre. HELLE VAD, 20 ÅR 1. prioritet: Journalisthøjskolen 2. prioritet: Medievidenskab 3. prioritet: Antropologi Jeg fik min 2. prioritet opfyldt, da jeg ikke bestod optagelsesprøven på Journalisthøjskolen. I kraft af det, synes jeg det er deres skyld, at jeg er endt, hvor jeg er. Jeg vil nu bruge medievidenskab som min vej til at blive journalist. Hvor jeg sidder i dag, føler jeg, det er den bedste vej for mig. Det har altid været en drøm for mig, siden jeg var lille, at blive journalist. Men inden det ville jeg gerne være dyrlæge. 25 Interkulturelle vejledninger skaber nye udfordringer Danmark er gennem de sidste 15-20 år, blevet et mere og mere multikulturelt samfund. Rundt omkring i landet kommer der flere vejlednings samtaler for studievejlederne, med personer af anden etnisk baggrund på den anden side af bordet. Det sætter studievejlederne overfor nye udfordringer i deres arbejde og i vejledningssamtaler. Tekst Therese Hedegaard Johannesen T idligere uddannelses- og erhvervsvejleder Per Søndergaard har gennem sin karriere haft mange vejledningssamtaler med personer af anden etnisk baggrund. Han er gennem samtalerne kommet frem til den konklusion, at hans kompetencer ikke slår til. Praktiseringen af hans hjælperkunst som vejleder er ikke tilstrækkelig nok for den vejledningssøgende. Dette er generelt for studievejlederne rundt om i landet. Coach og karriererådgiver Bente Højer ser også behovet for en udvikling af vejledernes interkulturelle kompetencer. Bente Højer mener at de uheldige tendenser i vejledningssamtalerne opstår i det at der sker en hurtig generalisering, som skaber et “dem og os”. Dette skaber meget hurtigt en barriere der bunder i kultur. Traditioner, værdier og normer er en del af en persons kultur, og det påvirker personerne på forskellig vis i deres valg af uddannelse. Den hurtige generalisering giver bagslag i arbejdet med den vejledningssøgende. Kulturelle Barrierer Peter Søndergaard har i de interkulturelle vejledninger, fundet frem til hvilke problemer der typisk opstår i vejledningen. Et af de større problemer er hvordan samtalen foregår, og hvordan de forskellige parter skal forholde sig til hinanden i samtalen. Oftest opnår de vejledningssøgende ikke det de ønsker i dialogen med studievejlederen. En vejledningssøgende der har stået i dette problem er Paul fra New Zealand. Paul kommer til Danmark, og ønsker at fortsætte sit studie. Studievejlederen fortæller Paul, at han er nød til at starte forfra på gymnasiet, selv om han har en universitets uddannelse med i bagagen. Urigtige Informationer er en virkelighed for mange vejledningssøgende. Vejlederen har altid mulighed for at få mere viden et andet sted fra, inden svaret er bestemt. Paul ender med at få merit får de første to år på biologistudiet. Kulturtilpasning Bente Højer mener at Studievejlederen, og den vejledningssøgende under deres samtale er påvirket af faktorer, som de bringer med ind i samtalen i deres kultur. Hvis vejlederen ikke kender til den vejledningssøgendes kultur opstår der forhindringer i vejledningssamtalen, som gør at udbyttet fra samtalen ikke giver det fulde potentiale. Vejlederen betegnes som den generaliserede anden når han er bedst, men dette er ikke tilfældet i de samtaler Peter Søndergaard har oplevet. Samtalen er en dialog mellem to personer. Dialogen kommer dog ikke til sin ret, da opfattelsen af dialogen er forskellig. Begge parter 26 kan ikke tilpasse sig den anden persons kultur. Forståelsen af personen på den anden side af bordet er svær at skabe, fordi de kulturelle barriere skaber en ubalance. Personen der skal vejledes føler et forskudt magtforhold mellem studievejlederen og personen selv. Mere viden er vejen frem Peter Søndergaard og Bente Højer mener at studievejlederne skal have flere redskaber til at skabe en forståelse af personen på den anden side af bordet. Mere viden og orientering om den interkulturelle vejledning og de vejledningssøgendes kulturer til vejllederuddannelserne, ville gøre denne forskel. Det vil på sigt bryde den vejledningssøgende klientfølelse i vejledningssamtalerne. Bente Højer har gennem hele sin karriere arbejdet med tilgangen til samtalen for studievejlederen. De forhold en vejleder skal tage til den søgende. Løsningerne på de nye udfordringer er blevet lavet til spørgsmål som studievejlederen kan bruge i dialogen under samtalen. Spørgsmålene spørger f.eks. indtil den vejledningssøgendes motivation til at deltage i det danske samfund. Det bliver uddybet mere i et spørgsmål, som spørger indtil, hvilke følelsesmæssige relationer personen har til værtskulturen, og hvordan oplevelsen af at bevæge sig fra en kulturbaggrund til en anden er. Spørgsmålene giver studievejlederne en bedre basis og tilgang til den interkulturelle vejledning, som kan forhindre de nye udfordringer i de interkulturelle vejledninger. Tekst Moninca Lorena Petersen & Rikke Jensen Æ F S S K E A L B, L & FO D R E S M A BO B D L A D F Bartenderne i fredagsbaren skænker skummende kolde fadøl. Humøret er højt. Grin og stemmer blander sig med musik og dundrende baslyde fra anlægget. Det er fredag, weekenden er lige begyndt. Skolebøger, stress og seriøsitet er for en stund lagt på hylden for de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. D en svagt belyste kælder og de knaldrøde sofaer danner rammerne for fredagsbaren, hvor de studerende hygger sig med øl og ciders. I takt med, at de tomme øl-kander bliver flere og flere, stiger humøret og snakken blandt de unge. ”I fredagsbaren lærer man sine medstuderende at kende ud over det faglige – og man bliver jo ikke venner over et leksikon, det gør man over en øl,” siger Therese Hedegaard Johannesen højlydt, med armen rundt om en af sine studiekammerater. Rundt omkring i fredagsbaren er folk samlet om små borde. Her er terninger og kort i spil. Andre har bevæget sig ud på dansegulvet, mens rygerne har fundet sammen ude i gårdhaven. Det er varmt, og døren for enden af kælderen står åben. Folk veksler mellem at være ude og inde. I den ene ende af lokalet står en flok drenge samlet om et spil bordfodbold. Den ene hånd styrer de små plasticmænd, mens den anden knuger et krus øl. Et mål går ind og straks lyder en højlydt jubel. Ølkrusene mødes i et skål. ”Jeg glæder mig altid til det bliver fredag – så er det øltid med kammaraterne, og skolearbejdet er på standby”, siger Martin Lünell og tilføjer, ”det er en alle tiders tradition, der tilbyder de studerende et sted, hvor alle har mulighed for at mødes på kryds og tværs.” Det sociale liv har stor betydning Fredagsbaren er et af de sociale tiltag for de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Studievejleder Christina Falkenberg mener at det sociale liv på et studie er af stor betydning. da man som studerende, har brug for at høre til og være en del af et fællesskab. ”Hvis der mangler sociale aspekter i et studieliv, så kan det være svært at lade det faglige engagement trække hele læsset”, fortæller Christina Falkenberg. Hun tilføjer, at hvis man ikke fungerer socialt på sit hold eller i sin studiegruppe, så kan man ende op med at melde sig ud. Christina Falkenberg møder mange, som er i tvivl, om de er på den rette hylde og fortæller ”Hvis man har et godt socialt liv på studiet, så er det det, der løfter tvivlerne, når de måtte komme ud for diverse udfordringer på den faglige del af studiet.” 27 Har du spørgsmål til videregående uddannelser? 28