Dansk Erhverv. - Vikarbureauernes brancheforening

Autoriseret af
Vikarbureauernes Brancheforening (VB)
- Din sikkerhed for en professionel samarbejdspartner
Vikarbureauernes Brancheforening
- Fleksibilitet under ordnede forhold
Vikarbureauernes Brancheforening (VB) er Danmarks største og ældste brancheforening for vikar- og
rekrutteringsvirksomheder. Vi er en selvstændig brancheforening, der er medlem af Dansk Erhverv.
Vores medlemmer servicerer både offentlige og private kunder indenfor en bred vifte af sektorer –
som sundhed og pleje, industri, administration, transport og logistik, kantine, hotel og restaurationer
og meget mere. De vikarer, som vores medlemmer tilbyder kunderne, kan være alt fra højtuddannede
specialister og ledere til ufaglært arbejdskraft og fra medarbejdere med lang erfaring til nyuddannede
på jagt efter den første udfordring på arbejdsmarkedet.
Stiller store krav til vikarbureauet
Når aktiviteterne spænder så bredt, stiller det store krav til et vikarbureau som arbejdsgiver om
at kende alle regler og vilkår indenfor alle sektorer, og til at finde kandidaten med de helt rigtige
kompetencer. Ikke alle vikarbureauer har den nødvendige kompetence – og i enkelte tilfælde desværre
heller ikke viljen – til at sikre korrekte og ordnede vilkår omkring vikarens ansættelse. Det kan falde
tilbage på kunden og skabe problemer, der kunne være undgået.
Kun autoriserede vikarbureauer
For at gøre det nemt, at finde et professionelt vikarbureau, der sikre ordnede forhold, har VB valgt at
skabe en autorisation, der tildeles af VB’s autorisationsnavn på baggrund af blandt andet en ekstern
uafhængig kontrol der gennemføres af revisionsfirmaet PwC. Alle VB’s medlemmer er autoriserede, og
skal hvert år have sin autorisation fornyet. I kan derfor trygt vælge et vikarbureau, der er medlem af
VB som jeres samarbejdspartner.
PwC - Uafhængig medlemskontrol
For at sikre en seriøs og uafhængig medlemskontrol, foretages medlemskontrollen af revisionsvirksomheden PwC.
Alle ansøgere gennemgår en grundig optagelseskontrol
inden optagelse som medlem i VB. Andre medlemmer
kontrolleres gennem stikprøvekontrol, samt hvis der er
rejses begrundet tvivl om et medlems overholdelse af
VB’s strenge autorisationskrav.
Fordele ved at bruge et autoriseret
VB vikarbureau
•Sikkerhed for at jeres vikarer behandles ordentligt, og at der ikke opstår
negative sager for kunden. Medlemskontrollen sikrer at vikarbureauet overholder lovgivning samt overenskomst og/eller en række vilkår hos kunden.
•Uddannelseskrav, der sikrer den relevante viden i bureauet om ansættelsesret for vikarer.
•Løbende rådgivning: Gennem obligatorisk medlemskab af Dansk Erhverv
giver Danmarks stærkeste team af jurister med speciale i vikarjura løbende
vikarbureauet rådgivning og information om nye regler og afgørelser, der
har betydning for jeres vikarer. Alle vikarbureauer i VB er tilknyttet Dansk
Arbejdsgiverforening.
•Kvalitet i vikaranvisningen – alle medlemmer af VB skal have mindst 2 års
erfaring og er forpligtet til grundigt at afdække kandidatens kompetencer.
•Tryghed om vikarbureauets forhold ved indlevering af en Serviceattest.
•Undgå konkursryttere – krav til bureauets forhistorie.
•Fortrolighed om kundens forhold.
•Eneste internationalt anerkendte brancheforening i Danmark.
Sådan kontrolleres medlemmerne
•
•
•
•
•
Optagelseskontrol og løbende stikprøvekontrol: VB’s medlemmer gennemgår en grundig medlemskontrol af PwC. Kontrollen gennemføres ved nøje at gennemgå 10 tilfældigt udtrukne ansættelsesforhold indenfor det seneste år. Her kontrolleres for, om regler og forpligtelser er overholdt.
Serviceattest: Alle medlemmer skal hvert år kunne indlevere en ny Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Den dokumenterer at: vikarbureauet er registreret med et cvr-nummer, har indbetalt
skatter og afgifter samt sociale bidrag til de offentlige myndigheder, at vikarbureauet ikke er
under betalingsstandsning eller konkurs, samt at virksomheden eller dens ejer(e) ikke er dømt for
et strafbart forhold, der rejser tvivl om virksomhedens faglige hæderlighed.
Erfaring i markedet: 2 års anciennitet i markedet – kun vikarbureauer der har en kendt forhistorie i markedet og har bevist at man har de nødvendige kompetencer kan optages som medlem.
Krav til forhistorie: Virksomheden må ikke være etableret på grundlag af overtagede aktiviteter
fra et andet selskab, der er under konkurs eller er erklæret konkurs, med samme navn eller et
enslydende navn som det konkursramte selskab og som har samme ledelse og/eller centrale
personkreds i virksomheden. Reglen skal modvirke konkursrytteri.
Uddannelse: Bureauet skal dokumentere, at der er gennemført relevant uddannelse i vikarjura,
der på nogle punkter er markant anderledes anden ansættelsesret.
Husk:
• Vikarbureauernes Brancheforening er i vækst. Find den opdaterede medlemsliste på VB’s hjemmeside, hvor I også kan søge efter
autoriserede vikarbureauer fordelt på sektorer/brancher.
• Vikarbureauet skal i nogle tilfælde have information om jeres overenskomster og lokaleaftalerder for at beregne korrekt løn og pris.
Spørg dit vikarbureau.
• EU’s vikardirektiv medfører forpligtelser overfor vikaren for kunden.
Spørg dit vikarbureau eller kontakt VB for mere information.
• Klagemulighed: Skulle jeres vikarbureau mod forventning vise sig
ikke at leve op til VB’s standard, behandler VB gerne jeres klage.
Overtrædelse af VB’s standard vil have betydning for vikarbureauets
autorisation.
Vikarbureauernes Brancheforening (VB)
c/o Dansk Erhverv
Børsen
DK-1217 København K
Sekretariatschef: Jakob Tietge
MOBIL: +45 4124 2961
DIREKTE: +45 3374 6684
www.vikarbureauernes-brancheforening.dk