BLIV CERTIFICERET VIKARKONSULENT Vikarbureauernes Brancheforening (VB) udbyder nu – sammen med vikarbureauernes primære arbejdsgiverforening Dansk Erhverv – den første danske uddannelse som vikarkonsulent. Uddannelsen henvender sig til alle ansatte i vikarbureauer, der skal have styr på vikarjura og anden ansættelsesretlig regulering og regler med særlig relevans for vikarer fra vikarbureauer. Det kan være personalekonsulenter, rekrutteringsmedarbejdere, sælgere med mere. Uddannelsen anbefales af VBs medlemmer, der til sammen udgør hovedparten af den danske vikarbranche, og udbydes eksklusivt for medarbejdere, der arbejder i et vikarbureau, der er medlem af VB. HVORFOR UDDANNELSEN? VB ønsker med uddannelsen at underbygge den høje standard hos brancheforeningens medlemmer. Det skal ske ved at sikre solid fælles viden hos alle relevante ansatte blandt VBs medlemsvirksomheder, om de komplicerede regler der gælder for vikarernes ansættelse. Målet er at skabe ekstra tryghed for brugervirksomheder og kunder omkring vikarbureauets rådgivning og information. DINE FORDELE! Med en gennemført og bestået uddannelse, kan du kalde dig ”certificeret vikarkonsulent”. Du vil få et dokumenteret bevis på de kompetencer, du har opnået. Det er en personlig titel, der følger dig i din fremtidige karriere i branchen – også hvis du skifter til et andet vikarbureau – også udenfor VBs medlemskreds - eller til en brugervirksomhed. MED EN BESTÅET EKSAMEN OPNÅR DU: • • • • • Diplom for din certificering som vikarkonsulent. Optagelse på listen over certificerede vikarkonsulenter på VBs webpage. Digitalt mærkat for din certificering, som du kan bruge i din autosignatur. Info mappe med notater om pensum, du kan bruge fremover. Online adgang til Dansk Erhverv medlemssider med forskellig information, der løbende opdateres, så længe din arbejdsgiver er medlem af Dansk Erhverv. • Mulighed for at bruge din certificering i vikarbureauets markedsføring overfor kunder og vikarer. • At blive en endnu mere attraktiv medarbejder for din arbejdsgiver. Også hvis du senere skulle skifte til en anden arbejdsgiver i branchen eller til en brugervirksomhed. “Uddannelsen er skabt dels for at give medarbejdere i vikarbureauerne en reel samlet eksamen, dels som et led i VB’s bestræbelser på at højne agtelsen af vikarbranchen – og især VB’s medlemmer – i den brede del af befolkningen og hos vores brugervirksomheder.“ Flemming Brüggemann Formand Vikarbureauernes Brancheforening (VB) PRAKTISK OM UDDANNELSEN Uddannelsen består af 3 moduler, som hver udgøres af en fuld undervisningsdag med forudgående forberedelse. Al undervisning foretages af Dansk Erhvervs jurister med specialisering i vikarforhold og andre relevante medarbejdere i Dansk Erhverv. UDDANNELSEN BESTÅR AF FØLGENDE MODULER: 1. modul: Vikarjura 1 - Konsekvenser af trepartsforholdet, vikarloven, det retlige forhold mellem vikarbureau og brugervirksomhed, ansættelseskontrakter og kundekontrakter. 2. modul: Vikarjura 2 - Metodisk anvendelse af overenskomster, gennemgang af de vigtigste overenskomster i vikarbranchen, G-dage og sygedagpenge/sygdom. 3. modul: Øvrig vikarregulering – Stillingsannoncer, særligt beskyttede medarbejdere, person datalov, god skik for håndtering af ansøgere, relevante regler om modregning og konsekvenser af vikararbejde på dagpenge eller kontanthjælp, autorisationen i Vikarbureauernes Brancheforening. Uddannelsen afsluttes med en eksamen hos Dansk Erhverv, hvor alle deltagere skal besvare en række spørgsmål online i form af en multiple choice test. Består man ikke eksamen første gang, har man én yderligere mulighed ved en re-eksamen. ØKONOMI & DELTAGELSE Uddannelsen koster kr. 5.000 + moms pr. deltager (i alt kr. 6.250,-). Tilmelding er bindende af hensyn til det begrænsede antal pladser. Det fulde deltagergebyr opkræves inden uddannelsen påbegyndes. Første gang kurset udbydes kan der højest tilmeldes to personer fra hver VB medlemsvirksomhed. Så aftal med din arbejdsgiver, om du kan tilmelde dig. Øvrige interesserede deltagere fra samme virksomhed kan komme på venteliste til et kommende kursus – eller i fald en anden VB medlemsvirksomhed ikke udnytter sine pladser. Tilmelding til ventelisten betragtes ikke som en bindende tilmelding, men vil medføre fortrinsret til kommende muligheder. HVORNÅR Første uddannelsesforløb gennemføres på følgende datoer: Mandag den 20. april (1. modul), tirsdag den 12. maj (2. modul) og mandag den 1. juni (3. modul). Alle dage fra kl. 09.00 – ca. 17.30 Eksamen afholdes den mandag den 8. juni kl. 13.00 – ca. 15.00 hos Dansk Erhverv. SÅDAN TILMELDER DU DIG Se mere om hvornår uddannelsen gennemføres og find link til online tilmelding på VBs hjemmeside: www.vikarbureauernes-brancheforening.dk W W W. V I K A R B U R E A U E R N E S - B R A N C H E F O R E N I N G . D K C / O D A N S K E R H V E R V • B Ø R S E N • D K - 1 2 1 7 K Ø B E N H AV N K
© Copyright 2024