Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 www.fkb.dk Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg T 38 21 18 00 Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B 1910 Frederiksberg C Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til Biblioteket Frederiksberg – dit bibliotek Bibliotekets virksomhed og tilbud bygger på lov om biblioteksvæsen (Lov nr. 340 af 17/05/2000 samt Lov nr. 1049 af 17/12/2002). Biblioteket Frederiksberg tilbyder fire kategorier af ydelser: • Formidling og oplysning • Fysiske materialer som f.eks. bøger, cd’er og film • Virtuelle materialer og tilbud som E-baser, netlydbøger og netmusik • Kulturelle aktiviteter og arrangementer www.fkb.dk Serviceerklæring www.fkb.dk Personlig betjening Alle, både børn og voksne, kan få kompetent og kvalificeret hjælp til at finde relevante materialer eller oplysninger. Du har mulighed for at booke en bibliotekar i en halv time, hvis du har brug for hjælp til informationssøgning eller søgning blandt E-baser som eReolen, Bibzoom og Filmstriben. Uden for åbningstiden tilbyder biblioteket oplysningsservice via Biblioteksvagten.dk. Telefonservice ydes på Hovedbiblioteket mandag – fredag kl. 10-16. Personlig henvendelse har dog første prioritet. E-mails til publikumsafdelingerne besvares inden for 24 timer, når biblioteket har åbent. Digital Borger er bibliotekets borgerservicetilbud. Her kan du for eksempel få udstedt NemID, hjælp til oprettelse af Digital Postkasse m.v. Tilbuddet finder du både på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista. Biblioteket Kommer er bibliotekets tilbud om udbringning af en individuelt sammensat materiale-pakke til alle frederiksbergborgere, der på grund af alder eller varige handikap ikke kan komme på biblioteket. Der er ingen ventetid på optagelse i Biblioteket Kommer. Desuden tilbyder biblioteket gratis abonnement på lydavisen, indlæst fra de to lokalaviser, samt indlæsningstjeneste. Serviceerklæring www.fkb.dk Selvbetjening Udlån og aflevering foregår som selvbetjening ved automater. Personalet er altid villig til at hjælpe og vejlede. Du finder dine reserverede, hjemkomne materialer på afhentningshylderne med undtagelse af materialer, som kun er til brug på Læsesalen. Der er pc’er og trykskærme til rådighed på biblioteket til for eksempel at søge materialer i biblioteksbasen, reservere og forny lån samt betale gebyrer. Skal du bruge en pc til internetsøgninger eller andre formål, skal den bookes. Du kan booke en pc i max. to timer, og booking sker via hjemmesiden eller ved telefonisk eller personlig henvendelse. Trådløst netværk kan benyttes i alle publikumsområder. Fotokopiautomater med møntindkast og printere findes på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista. Du benytter printerne ved at sætte penge ind på en såkaldt printkonto ved at henvende dig til personalet i ekspeditionen. Et print koster 1 kr. Serviceerklæring www.fkb.dk Bibliotekets materialer Materialerne udvælges efter bibliotekslovens forskrifter om kvalitet, aktualitet og alsidighed. Biblioteket har materialer til alle aldersgrupper fra 0 år og opefter. Offentlig information og serviceoplysninger fra stat og kommune er tilgængelige og formidles på biblioteket. Biblioteket tilbyder print uden betaling på op til 30 sider af informationsmateriale fra Frederiksberg Kommune, hvis materialet ikke findes i trykt form. Generelt kan nye materialer ses og reserveres i biblioteksbasen, så snart biblioteket har bestilt dem hos leverandøren. Danske bøger kan reserveres lige efter udgivelsen, så snart de er registreret i den landsdækkende biblioteksbase bibliotek.dk. Aktuelle og særligt efterspurgte bøger er til udlån senest 14 dage efter udgivelsen. Du kan maksimalt have 45 materialer og maksimalt 10 multimedier (computerspil m.m.) reserveret ad gangen. Materialer, der er kommet retur efter udlån, er på plads på hylden igen indenfor 24 timer. Biblioteket ajourfører hele tiden samlingerne og kasserer forældet, slidt og til stadighed ubenyttet materiale. Biblioteket bevarer materialer af blivende værdi samt klassikere. Materialer, som biblioteket ikke har, skaffer vi så vidt muligt udefra. Materialerne formidles af bibliotekarerne gennem personlig vejledning og formidling, emneopstilling, inspirerende temaudstillinger og hjemmesiden. Serviceerklæring www.fkb.dk Reservering Ved reservering af bibliotekets materialer, gælder reserveringen på alle kommunens biblioteker. Det eksemplar, der først kommer hjem, bliver bragt til det bibliotek, hvor du har ønsket at hente det. Du får besked via e-mail, sms eller med posten, når materialet er klar til afhentning. Materialer, som ikke er udlånt, når de bestilles over bibliotekets hjemmeside, finder biblioteket frem løbende. Bestillinger på materialer fra andre biblioteker videreekspederes inden for 24 timer (på hverdage). Reserverede og hjemkomne materialer står til afhentning i 5 åbningsdage. Ved telefonbestilling står materialer normalt til afhentning i 2 dage. Ved telefonbestilling kan du reservere max. 3 materialer ad gangen. Ved en reserveringstid på mere end 3 måneder på særligt efterspurgt materiale tages stilling til supplerende indkøb. Fornyelse af lån Lånetiden kan forlænges maksimalt 2 gange den normale lånetid, hvis materialet ikke er reserveret af andre lånere. Det er muligt at forny lån via hjemmesiden, telefon og sms. For fornyelse via sms betaler låneren selv almindelig sms-takst. Aflevering af lånte materialer Biblioteket sender en gratis påmindelse om aflevering af lånte materialer på e-mail eller sms 2 dage før afleveringfristen. Har du ikke e-mail eller smsmulighed, får du ikke denne påmindelse. Efter afleveringsfristen sender biblioteket en hjemkaldelse med gebyr. Du kan returnere dine lånte materialer på alle kommunens biblioteker. Du kan også benytte den udendørs afleveringsautomat på Hovedbiblioteket, Solbjergvej 25 hele døgnet. Du får automatisk en kvittering ved aflevering af materialer. Serviceerklæring www.fkb.dk Hjemmeside og mail-service På www.fkb.dk møder du det digitale bibliotek. Her kan du søge i biblioteksbasen, reservere materialer, forny dine lån og tjekke din lånerstatus, dvs. se hvad du har lånt og reserveret samt evt. økonomisk mellemværende. Hjemmesiden giver gratis adgang til de E-baser, som biblioteket betaler licens til. For at få adgang til databaserne, skal du være borger i Frederiksberg Kommune og være tilmeldt biblioteket. Der er adgang for alle på bibliotekets pc’er. Det er derudover gratis at downloade blandt andet netlydbøger, e-bøger og netmusik via hjemmesiden. Hjemmesiden har også en redaktionel del, hvor du kan blive inspireret af blogs, kulturelle arrangementer og andre nyheder. Hjemmesiden er aktuel, overskuelig og kan læses af alle. Dette sikres ved, at biblioteket overvåger hjemmesiden og kontrollerer oplysningerne for aktualitet samt løbende udvikler og tilretter hjemmesiden og søgebasen. Der er adgang til bibliotekets hjemmeside døgnet rundt. Dog er biblioteksbasen lukket for søgning, reservering og fornyelse på grund af opdatering og sikkerhedskopiering i tidsrummet kl. 3.30- 5.30. Betaling af gebyrer Hvis du skylder biblioteket gebyrer, kan du betale på www.fkb.dk, på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista. Serviceerklæring www.fkb.dk Introduktion til biblioteket og IT Biblioteket tilbyder introduktion til forskellige digitale muligheder og til søgning i bibliotekets base. Biblioteket udgiver halvårligt en folder med tidspunkter for introduktionerne. Biblioteket tilbyder biblioteksorientering til alle kommunens 5. og 7. klasser samt til gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, tosprogede hold og dagplejemødre. Børneinstitutioner kan få besøg af en børnebibliotekar, der fortæller forældre og pædagoger om bibliotekets tilbud. Alle 2-årige børn i kommunen får brev om, at der ligger en boggave til dem i børnebiblioteket. Ved afhentningen får forældrene en introduktion til bibliotekets tilbud. Kulturelle aktiviteter Biblioteket tilbyder forskellige kulturelle aktiviteter, og mange af dem er gratis. Du kan møde aktuelle kunstnere og forfattere, høre koncerter, se dokumentarfilm, tage børnene med til kreative værksteder m.m. Programmet er sammensat ud fra et ønske om tilgængelighed og høj kvalitet og om at tage hensyn til forskellige aldersgrupper og interesser. Du har mulighed for at reservere og købe billetter til bibliotekets aktiviteter via bibliotekets hjemmeside eller på Hovedbiblioteket og Biblioteket Domus Vista. Nyhedsbrev Cirka hver uge udsender biblioteket et nyhedsbrev på e-mail. Det indeholder aktuelle informationer om bibliotekets aktiviteter og Frederiksbergs kulturliv. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden. Serviceerklæring www.fkb.dk Generel information om Biblioteket Frederiksberg • Nye brugere får udleveret en velkomstmappe med reglement og informationsfoldere om bibliotekets tilbud • En introduktionsfolder om bibliotekets tilbud findes på dansk, engelsk, og tysk • Bibliotekets reglement findes på dansk og engelsk • De fleste af bibliotekets specielle tilbud er beskrevet i særskilte foldere • Alle bibliotekets arrangementer kan ses i Frederiksbergs kulturkalender By og Kultur, som udkommer fire gange om året • Hvert år udgiver biblioteket en virksomhedsplan og en årsberetning, som kan læses på www.fkb.dk Forslag og klager Kommentarer, forslag til forbedringer eller klager sendes til bibliotekschef Tina Pihl, Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg eller på [email protected]. Serviceerklæringen suppleres af folderne: Velkommen på biblioteket og Reglement
© Copyright 2024