Virksomhedsplan 2013 - Frederiksberg Bibliotek

Virksomhedsplan 2013
Januar 2013
www.fkb.dk
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
T 38 21 18 00
[email protected]
Godthåbsvej 85A
2000 Frederiksberg
Danasvej 30B
1910 Frederiksberg C
Domus Vista, Nordens Plads 4
2000 Frederiksberg
T 38 21 19 50
[email protected]
Virksomhedsplan 2013
FORORD
2013 bliver året, hvor Frederiksberg Kommunes
Biblioteker for alvor bliver til Biblioteket Frederiksberg.
Indsatsen fra 2012 føres i 2013 videre i form af
to nyindrettede åbne biblioteker, et nyt virtuelt
bibliotek, og en organisation gearet til at tænke
i målgrupper og differentierede servicer. Samlet
set er afsættet for 2013 fortrinligt, og Biblioteket Frederiksberg har et solidt ståsted for at
udfylde visionen om at:
Biblioteket Frederiksberg er drivkraft for
kultur og medborgerskab i Frederiksberg
Kommune. Det er et frontbibliotek, der sætter borgeren i centrum.
Virksomhedsplanen for 2013 fokuserer hovedsageligt på nye tiltag, som vil fundere visionen
yderligere. Det drejer sig om servicer rettet
mod områder og målgrupper, hvor biblioteket
arbejder i forlængelse af overordnede strategiske indsatser i kommunen og dermed stadfæster sin rolle som drivkraft for kultur og medborgerskab i Frederiksberg Kommune.
Biblioteksvisionen har et stærkt fokus på børn
og uddannelse. Under dette fokus opretter
Biblioteket Frederiksberg i 2013 en ’biblioteksfødekæde’ med initiativer for børn og unge
fra førskole til ungdomsuddannelse. Indsatsområdet Fokus:Børn arbejder med at udvikle
bibliotekstilbud, som giver børn en positiv
biblioteksoplevelse, mens Fokus:Uddannelse
samarbejder med uddannelsessystemet om
direkte uddannelsesrelaterede indsatser.
Til sammen understøtter de to indsatsområder kommunens indsats for, at 95 pct. af en
ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse
og udgør samtidig bibliotekets fokusaftale for
2013-2015.
To andre indsatsområder i virksomhedsplanen
for 2013 sætter henholdsvis helt og delvist
fokus på de ældre, nemlig Senior Plus og Den
Digitale Borger. Senior Plus opstod i biblio-
www.fkb.dk
teksvisionen som en udvalgt målgruppe, men
understøtter også kommunens kommende ældrestrategi, og har som fokus at udvikle servicer
til både mobile og immobile ældre. Den Digitale Borger er en indsats for de borgere, som
vil finde det svært, når adgangen til det offentlige fra 2015 er digital. En af indsatserne er en
IT-café, hvor det forventes, at ældre vil udgøre
hovedparten af brugerne og af de frivillige, der
skal bemande den.
Tre temaer understøtter biblioteksbesøget som
en god oplevelse. I 2012 var God Service et
tema, og her opstod begrebet ’værtskab’ som
en betegnelse for den medarbejder, der skaber
den gode oplevelse. Dette arbejdes der videre
med i 2013. Medarbejderen er også i fokus i
bibliotekets MED-udvalgs indsats omkring
Social Kapital. Arbejdet startede i 2012, og det
fortsættes i 2013.
Endelig er Frivillighed et nyt tema i 2013.
Bibliotekets indsats omkring brug af frivillige
skal i 2013 udvikles, herunder med henblik på
at sikre, at også de frivillige er del i at skabe
en god biblioteksoplevelse og bliver en del af
bibliotekets menneskelige ansigt.
Tina Pihl
Bibliotekschef
Virksomhedsplan 2013
www.fkb.dk
INDSATSOMRÅDER
Fokus:Børn
Fokus:Uddannelse
Den Digitale Borger
Senior Plus
Virksomhedsplan 2013
Indsatsområde 1
Fokus:Børn
Biblioteksvisionen har et stærkt fokus på børn
og på børns brug af biblioteket. I juni 2012
besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at dette
skulle styrkes gennem et særligt indsatsområde.
Indsatsområdet Fokus:Børn understøtter sammen med Fokus:Uddannelse kommunens overordnede mål om, at 95 pct. af en årgang får en
ungdomsuddannelse. Det sker ved at skabe en
’biblioteksfødekæde’, med initiativer for børn
og unge fra førskole til ungdomsuddannelse.
Børns brug af biblioteket er med til at styrke
deres evne til fordybelse og at finde indsigt
gennem skriftlige og visuelle medier. Undersøgelser viser, at bibliotekerne har en uddannelseseffekt, idet hyppigt biblioteksbrug i
barndommen øger sandsynligheden for at
gennemføre en uddannelse. En indsats fra
biblioteket for at øge børns generelle brug
af biblioteket er derfor også en indsats for at
øge børns muligheder for at opleve ungdomsuddannelsen som en kendt og ønsket verden.
Fokus:Børn er et særskilt punkt i biblioteksvisionen. Det samler ydermere op på visionens
børnerelaterede indsatser på Godthåbsvej og
Danasvej.
Indsatser:
• Udvikling og implementering af familie biblioteket på Godthåbsvej
• Udvikling og implementering af
medborgerhusfaciliteter på Danasvej særligt
målrettet institutioner
• Projektmodning af projektet ”Unge drenge i
boligområdet Stjernen”
• Projekt Tweens (støttet af kultur styrelsens udviklingspulje)
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
Indsatsområde 2
Fokus:Uddannelse
Fokus:Uddannelse er en prioriteret del af
biblioteksvisionen, og udgør sammen med
Fokus:Børn en biblioteksfødekæde af tilbud,
der samlet set sikrer uddannelsesfremmende
biblioteksaktiviteter fra førskole til uddannelse.
Fokus:Uddannelse understøtter Frederiksberg
Kommunes overordnede mål om, at 95 pct. af
en årgang skal have en ungdomsuddannelse
ved at sætte fokus på områder, hvor biblioteket
direkte kan understøtte skoleindsatsen.
Børn og unge møder på deres vej gennem
skolen behovet for biblioteksrelaterede kompetencer. Det er bl.a. tilfældet ved skolestart, i
forbindelse med læringsstimulerende aktiviteter
i de små klasser, og i de større klasser drejer
det sig om færdigheder i at kunne identificere
behov for information, finde information og
vurdere kildens troværdighed.
Fokus:Uddannelse støtter disse biblioteksrelaterede behov og færdigheder ved at skabe
relevante tilbud, hovedsageligt i samarbejde
med aktører fra skole- og undervisningssektoren.
Indsatser:
• Udvikling af bibliotekstilbud i samarbejde
med Frederiksberg Ny Skole
• Udvikling af bibliotekstilbud i samarbejde
med TEC
• Videreudvikling af samarbejde med
Frederiksberg Gymnasium
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
Indsatsområde 3
Den Digitale Borger
Fra 2015 skal kommunikation til og fra det
offentlige som udgangspunkt være digital.
Frederiksberg Kommune gør i årene op til 2015
en indsats for at sikre, at alle borgere fortsat
har adgang til offentlig information. Biblioteket
deltager som drivkraft for kultur og medborgerskab i denne indsats.
Borgerne forstår og foretrækker i stigende grad
at navigere i den virtuelle verden, hvad enten
det drejer sig om indkøb, underholdning eller
information. Men der er stadig en gruppe borgere, der står uden for eller kun har begrænsede færdigheder. Det drejer sig hovedsageligt
om borgere, for hvem internettet og IT aldrig
har været en naturlig del af deres hverdag. Fra
2015 skal de fortsat have den offentlige information, de har behov for, og der er derfor brug
for en indsats, der sætter dem i stand til at få
hjælp og blive mere selvhjulpne.
Borgerservice og andre kommunale aktører
arbejder med at sikre, at der er andre tilgange
end den virtuelle, mens bibliotekets primære
indsats vil være at understøtte de kompetencer,
der skal til for at kunne tilgå informationen.
Indsatser:
• Implementering af digital medbetjening
• Projekt: IT-café
• Udvikling af læringsrummet, herunder
bibliotekets egne IT-introduktioner og
samarbejde med andre aktører på området
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
Indsatsområde 4
Senior Plus
Demografiudviklingen i Frederiksberg Kommune viser en voksende ældregruppe, og der
arbejdes i kommunen med en ældrestrategi.
Ældregruppen er en varieret gruppe, der
rækker fra mobile, aktive mennesker, der har
forladt arbejdsmarkedet til ikke-mobile, plejekrævende borgere i eget hjem eller på byens
plejehjem. Biblioteksvisionen har fokus på at
skabe indgange til biblioteket for alle borgere, unge som gamle, hvad enten de selv kan
komme til biblioteket eller ej. Under Senior Plus
sættes der derfor fokus på de ældre, der selv
kan opsøge biblioteket, såvel som de, der ikke
kan.
Derudover eksperimenterer temaet med at
skabe adgange uden for bibliotekets fysiske
lokaliteter for målgruppen af ældre.
Godthåbsvej vil fremover være et familiebibliotek. I området omkring Godthåbsvej
bor en del aktive ældre, der hidtil har brugt
biblioteket. Under Senior Plus fokuseres der på
at udvikle et bibliotekstilbud, der er relevant for
denne målgruppe, men som ikke er betinget af
bibliotekets fysiske mure.
Indsatser:
• Udvikling af litterære besøgsvenner
• Videreudvikling af plejehjemsbetjening
• Udvikling af nye bibliotekstilbud uden for
bibliotekets mure med udgangspunkt i
Godthåbsvejs-området
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
www.fkb.dk
TEMAER
God Service
Social Kapital
Frivillighed
Virksomhedsplan 2013
Tema 1
God Service
I 2012 satte biblioteket God Service på dagsordenen som et flerårigt projekt. Borgerne forventer i stigende grad en god oplevelse, uanset
om de går i biografen, til bageren eller på
biblioteket. Biblioteket optræder i borgernes
opfattelse som et sted med et upåklageligt højt
fagligt niveau, men biblioteket skal også føles
menneskeligt og imødekommende.
Biblioteksvisionen har som del af sit fokus at
sætte borgeren i centrum og gør det bl.a. ved
at skabe mange indgange til biblioteket, så
biblioteket i højere grad kan profileres og personaliseres til de enkelte målgrupper. Et vigtigt
led i denne indsats er, at brugeren møder et
bibliotek, der byder indenfor, og mennesker
der forstår, at en god oplevelse består i at føle
sig velkommen, set og forstået.
I 2012 udviklede bibliotekets frontpersonale
ideen om værtskabet som et begreb for God
Service. I 2013 udvides indsatsen til hele huset,
samtidig med den evalueres og videreudvikles
hos frontpersonalet. Overordnet er målsætningen at gå fra ’god’ til ’sublim’ service.
Indsatser:
• Videreudvikling og forankring af værtskab
hos frontpersonalet
• Udvikling af værtskab i åbne biblioteker
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
Tema 2
Social Kapital
Bibliotekets vision om at være drivkraft for
kultur og medborgerskab løftes af en stærk
organisation med engagerede og dygtige
medarbejdere, der fokuseret arbejder med at
sætte borgeren i centrum. Den stærke medarbejder er forankret i et stærkt fællesskab,
som løfter opgaven sammen.
Bibliotekets MED-udvalg arbejder engageret
på at underbygge dette fællesskab mellem
medarbejderne indbyrdes, og mellem medarbejderne og ledelsen. Udvalget har derfor
valgt at sætte fokus på emnet social kapital,
der er baseret på en idé om, at tillid, retfærdighed og samarbejde giver de bedste betingelser
for, at en organisation kan fungere optimalt.
Biblioteket tog fat på temaet i 2012 med et
kompetenceforløb. I 2013 følges op med tiltag,
der skal forankre social kapital i organisationen.
Indsatser:
• Handlingsplan udarbejdes og implemen teres på baggrund af kompetenceforløbet
i 2012
• Guidelines for gode ambassadører for social
kapital udarbejdes og implementeres
• Videndeling med institutioner og afdelinger
i Frederiksberg Kommune
www.fkb.dk
Virksomhedsplan 2013
Tema 3
Frivillighed
Biblioteksvisionen frigør et stort udviklingspotentiale og sætter mange nye initiativer i
gang til gavn for borgerne. Skal visionen lykkes,
er der ikke kun behov for at være innovativ i
forhold til servicer, men også i forhold til at sikre
biblioteket de nødvendige ressourcer til at løfte
og tilbyde disse servicer.
Frivillighed er et af de områder, som i stigende
grad er fremme i tiden. Frivillighed ses som
en måde at berige det offentlige Danmark på,
og Frederiksberg Kommune arbejder med en
frivillighedsstrategi. For biblioteket er brugen
af frivillige ikke en fremmed idé, tværtimod er
frivillige allerede en afgørende faktor i bibliotekets succesfulde lektiecafé. Men frivillighed
er et område, som med fordel kan udvikles.
Bibliotekerne på Danasvej og Godthåbsvej er
fra 2013 åbne biblioteker og dermed en stor
del af tiden ubemandede. Men værtskabet og
varmen i et hus kommer som regel fra mennesker, derfor er udvikling af, hvordan frivillige kan
bruges, f.eks. i de åbne bibliotekers caféer, et
kerneområde i forhold til at udvikle det gode
værtskab. Andre områder af bibliotekets virke,
som f.eks. kulturarbejdet, vil også være et oplagt område, hvor frivillige vil have meget
at byde på.
Indsatser:
• Kortlægning og udvikling af området på
biblioteket, herunder:
o Udvikling og koordinering af frivillig
betjening på caféerne
o Udvikling af frivillighed ved IT-café og
kulturelle aktiviteter
www.fkb.dk