BRADSTED - Landsbyerne

En hyggelig landsby byder velkommen.
Velkommen til landsbyerne
BRADSTED
Landsbyen ved Horsdalen
Fire landsbyer ligger nærmest i en klynge ved Binderup Å og kirken i Veggerby. Det er
Bradsted, Hjeds, Kirketerp og Veggerby. Afstanden mellem dem er blot et par kilometer,
og alle fire ligger de med udsigt til den smukke Binderup Ådal.
Bradsted er mere reserveret end de andre og ligger lidt tilbagetrukket i terrænet –
lige foran skrænten på ådalens ene side. Det er en køn beliggenhed, hvor man på afstand
ser Bradsteds huse og hustage, der danner en køn afslutning på den store bakkeskråning
bagved.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Bradsted ligger gemt for foden af Binderup Ådals bakkeskråning.
Som de tre andre nærliggende landsbyer er Bradsted også præget af et svindende
befolkningstal. Men det er en glæde at se, at folk også flytter til i stedet for at flytte fra. Et
af byens gamle stråtækte huse er ved at blive sat i stand, og gammelt er det – mere end
200 år. Fra 1777 for at være helt nøjagtig. Udvendig bliver der ikke lavet noget om, men
indvendig bliver det en moderne bolig med alle bekvemmeligheder. Man kan håbe, at et
sådant byggeri må inspirere andre til at flytte til landsbyerne med alt dét, de har at byde
Nogle huse i Bradsted er sat fint i stand, men man har bevaret det oprindelige udseende.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Horsdalen i udkanten af Bradsted.
på. Og det er først og fremmest, at man kommer hinanden ved. Landsbyfællesskabet
eksisterer endnu – heldigvis!
I udkanten af Bradsted er der en lille naturperle. Det er Horsdalen. ”Hors” kommer
af ”hest”, og navnet skulle stamme fra, at man i gamle dage gemte man egnens heste i
Horsdalen i ufredstider. Det skov- og lyngklædte område er et dejligt sted til en vandreeller ridetur.
Seværdigheder
Horsdalen
Binderup Ådal
Skivum Nørrekrat
Højris Mølle
Skivum Østerkrat
Hjedsbæk Plantage
Tekst og foto: Helge Qvistorff