AARESTRUP

0
”Gråstenen”.
Velkommen til landsbyerne
AARESTRUP
Himmerlands centrum
På en mark i udkanten af Aarestrup ligger der en sten. Den er kæmpestor, og så er den
Himmerlands geografiske centrum. ”Gråstenen” hedder den. Den er et besøg værd, men
som sagt ligger den inde på marken, og man bør ikke gå ud til den uden at have spurgt
om lov, og man bør slet ikke gå derud, hvis der er korn på marken.
Er stenen Himmerlands geografiske centrum, er landsbyen Aarestrup det også. Den
ligger da også mindre end to kilometer fra motorvej E45, der skiller landsdelen mellem
Øst- og Vesthimmerland. Aarestrup hører dog til Østhimmerland.
Der er hyggeligt i Aarestrup.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Den gamle landsbyidyl findes stadig i Aarestrup.
Ifølge sagnet var det en kæmpe, der stod på toppen af Rebild bakker og rasede over, at
der blev bygget en kristen kirke i Aarestrup. Han tog en kæmpesten og kylede den af
sted mod kirken. Havde den ramt, var det gået ilde for den kønne kirke, men det gjorde
Tekst og foto: Helge Qvistorff
den ikke – i stedet faldt den på marken, og det var jo slet ikke så dårligt endda, når man
tænker på med hvilken præcision, han ramte Himmerlands centrum.
Gregers Krabbe Friskolen.
Aarestrup er en af de byer, hvor man tager fællesskabet alvorligt. Der er en mængde
foreninger, der virker for landsbyens ve og vel. Ja, der er et usædvanlig rigt foreningsliv.
Skolen i Aarestrup regnes for landets ældste. Den blev nedlagt som kommuneskole,
men forsatte som Gregers Krabbe Friskolen. Yderligere er der naturbørnehaven Gimle, og
vuggestuen Bifrost.
Blot to uger inden afslutningen på 2. Verdenskrig faldt en allieret flyvemaskine ned
over Rold Skov i nærheden af Aarestrup – antageligvis skudt ned af tyskerne. Nogle
måneder senere opstillede man en mindesten ude i skoven, hvorpå man placerede
maskinens propel. ”Flyverstenen”, som den kaldes, besøges af mange, der går tur i
skoven.
Det var først to år senere, at man fandt ligene af de elleve besætningsmedlemmer,
der var fra forskellige lande. De blev så stedt til hvile ved en bevægende begravelse på
Aarestrup Kirkegård.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
De allierede flyveres grave.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Aarestup Kirke.
I mange år havde Aarestrup lidt svært ved at finde ud af, hvad den egentlig hed. Kom
man til landsbyen fra den ene side stod der ”Aarestrup”, men kom man fra den anden,
stod der ”Aardestrup”. I dag er man vist enige om, at ”Aarestrup” er det rigtige.
Seværdigheder
Gråstenen
Flyvergravene på Aarestrup Kirkegård
Flyverstenen
Nørlund Slot
Rold Skov
Thingbæk Kalkminer
Rebild Bakker
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Et sagn fortæller, at der boede en trold i Rebild Bakker. Han kunne med sit hedenske
sind ikke fordrage klangen af kirkeklokker. En dag, da klokken i Aarestrup Kirke ringde
til gudstjeneste, blev det trolden for meget. Han fandt en sten og slyngede den i bare
arrigskab mod kirken fem kilometer borte. Heldigvis var øjemålet ikke det bedste, for
stenen slog ned få hundrede meter syd for. Der ligger den i dag - Gråstenen. Og
ganske vist kunne trolden ikke ramme, men helt skævøjet var det nu ikke, for stenen
ligger lige i Himmerlands centrum, et godt sted for landsdelens største sten.
I 1932 gravede gårdejeren en to meter dyb grøft rundt om stenen for at få et indtryk
af dens størrelse. Den er stor! Omkredsen er ca. atten meter, og vægten er anslået til
mellem 100 og 150 tons. Det er tidligere forsøgt at sprænge den i stykker, men det
blev snart opgivet Gråstenen er ikke sådan at flytte med. Det kan kun gøres ved
troldværk.
Aarestrup er en aktiv landsby med et par hundrede indbyggere. Hele
sognet tæller knap seks hundrede indbyggere.
I Aarestrup er der 12 foreninger, der er kirke, forsamlingshus,
tømrervirksomhed, traktorværksted. Børnene kan starte i Vuggestuen
Bifrost, fortsætte i Naturbørnehaven Gimle og gå i skole på Gregers
Krabbe Friskolen.
Tekst og foto: Helge Qvistorff