Veggerby Sogn

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å.
Velkommen til landsbyerne
VEGGERBY
Med den ensomt beliggende kirke
Himmerland er så rig på prægtige ådale, og Veggerby ligger på højdedraget mellem to af
de smukkeste, nemlig Binderup Ådal og Halkær Ådal.
Står man ved kirkegårdsdiget til Veggerby Kirke har man et flot udsyn over det
vesthimmerlandske landskab med bakker, landsbyer og ådal. Kirken er overhovedet det
centrale punkt på denne egn, og man kan se dens silhuet milevidt. Den ligger ensomt
halvvejs mellem Veggerby og Kirketerp.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Veggerby Kirke.
Et stort og moderne landbrug i Veggerby.
I Veggerby ligger huse og gårde stadig samlede, og en lille sø er med til at give byen
charme. Store landbrug fortæller os, at dette er en egn, hvor landbruget er i højsædet,
men det er kun få generationer siden, at det var heden, der var toneangivende, og endnu
i dag hedder landskabet nord for byen Veggerby Hede.
Lidt på afstand af byen er der mod vest en halvcirkel af plantager med Vegger
Plantage som den nordligste, herefter kommer Hovheden og Linalyst Plantage, og
længere sydpå findes det spændende egekrat ved Højris Mølle og de smukke skove langs
med Sønderup Å.
Seværdigheder
Sønderup Ådal
Højris Mølle
Skivum Nørrekrat
Vegger Plantage
Hovheden
Halkær Ådal
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Børnene trives i Veggerby.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
En hyggelig landsby byder velkommen.
Velkommen til landsbyerne
BRADSTED
Landsbyen ved Horsdalen
Fire landsbyer ligger nærmest i en klynge ved Binderup Å og kirken i Veggerby. Det er
Bradsted, Hjeds, Kirketerp og Veggerby. Afstanden mellem dem er blot et par kilometer,
og alle fire ligger de med udsigt til den smukke Binderup Ådal.
Bradsted er mere reserveret end de andre og ligger lidt tilbagetrukket i terrænet –
lige foran skrænten på ådalens ene side. Det er en køn beliggenhed, hvor man på afstand
ser Bradsteds huse og hustage, der danner en køn afslutning på den store bakkeskråning
bagved.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Bradsted ligger gemt for foden af Binderup Ådals bakkeskråning.
Som de tre andre nærliggende landsbyer er Bradsted også præget af et svindende
befolkningstal. Men det er en glæde at se, at folk også flytter til i stedet for at flytte fra. Et
af byens gamle stråtækte huse er ved at blive sat i stand, og gammelt er det – mere end
200 år. Fra 1777 for at være helt nøjagtig. Udvendig bliver der ikke lavet noget om, men
indvendig bliver det en moderne bolig med alle bekvemmeligheder. Man kan håbe, at et
sådant byggeri må inspirere andre til at flytte til landsbyerne med alt dét, de har at byde
Nogle huse i Bradsted er sat fint i stand, men man har bevaret det oprindelige udseende.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Horsdalen i udkanten af Bradsted.
på. Og det er først og fremmest, at man kommer hinanden ved. Landsbyfællesskabet
eksisterer endnu – heldigvis!
I udkanten af Bradsted er der en lille naturperle. Det er Horsdalen. ”Hors” kommer
af ”hest”, og navnet skulle stamme fra, at man i gamle dage gemte man egnens heste i
Horsdalen i ufredstider. Det skov- og lyngklædte område er et dejligt sted til en vandreeller ridetur.
Seværdigheder
Horsdalen
Binderup Ådal
Skivum Nørrekrat
Højris Mølle
Skivum Østerkrat
Hjedsbæk Plantage
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Kirketerp byder velkommen.
Velkommen til landsbyerne
KIRKETERP
Landsby med trampesti
På den ene side af Binderup Å ligger landsbyen Kirketerp, mens Veggerbys kirke knejser
på den anden side og kan ses langvejs fra. Veggerby kan imidlertid ikke tage patent på
kirken, for den hører lige så meget til Kirketerp, og her har præstegården da også til huse.
Man fornemmer, at Kirketerp har været en af de landsbyer, hvor der har været en
travl hverdag, og hvor industri og håndværk er gået hånd i hånd. Men som i andre
mindre byer er aktiviteterne flyttet til de større, og nu kan man kun fornemme, hvad der
var engang.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Kirketerp har været en travl landsby.
Det fine stadion i Kirketerp.
Kirketerp ligger ud til ådalen ved Binderup Å, der på dette sted er et bredt engdrag
kaldet Hjeds Kær. Åen løber lige gennem byen på sin vej mod Limfjorden, hvor den
udmunder lidt nord for Nibe.
Foreningslivet trives i Kirketerp. Der er et aktivt sportsliv i byen, hvilket
understreges af, at man har et fint stadion. Spejderne holder også til her, og man har en
række arrangementer i landsbyens forsamlingshus.
Den gamle trampesti ved Binderup Å kan man nu følge fra Byrsted til Kirketerp, og
det er en herlig vandring i den vesthimmerlandske natur. Det er overhovedet en smuk
egn, hvor åen altid er nærværende, og den har bevaret sit oprindelige, bugtede løb i
næsten hele sin længde.
Seværdigheder
Binderup Å med fint fiskevand
Horsdalen
Skivum Østerkrat
Skivum Nørrekrat
Højris Mølle
Hjedsbæk Plantage
Binderup Å ved Kirketerp.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Der er også kønt i Hjeds om efteråret.
Velkommen til landsbyerne
HJEDS
Et stykke gammelt Himmerland
Der er Hjedsbæk, Lille Hjeds og Hjeds, og alle tre landsbyer ligger indenfor en radius af
mindre end tre kilometer. Kører man fra Hjedsbæk til Hjeds gennem plantagen
fornemmer man allerede, at man er på en egn, der dufter af det gamle Himmerland. Her
ligger der en køn, gammel gård, der ligesom siger: ”Nu skal du sætte farten ned og nyde
det!”
Og så snart man kommer ud af plantagen, byder landskabet og Hjeds én
velkommen. Landsbyen ligger på skråningen ned mod Binderup Ådal eller Hjeds Kær,
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Udsigt over Hjeds med Veggerby Kirke i baggrunden.
Der er kønne stråtækte huse i Hjeds.
og i baggrunden ser man højdedragene på den anden side af ådalen med Veggerby Kirke
som egnens markante centrum. Her ved Hjeds breder ådalen sig ud i et stort engdrag, og
der er et par kilometer fra den ene til den anden side.
Der er kun en halv snes kilometer til Rebild Kommunes hovedstad Støvring, men
alligevel føler man, at dette er et afsidesliggende sted – og det har absolut sin værdi, for
den slags landsbyer er fåtallige.
Hjeds er ikke nogen stor landsby, men den er strakt langt ud med huse og gårde
liggende langs med kæret. Det er hyggeligt at gåen tur i Hjeds, for man føler, at her går
alt stille og roligt for sig. Her har man tid. Der er kønne stråtækte huse, og en gård har
stadig sin mødding. Man fornemmer, at man bliver sat lidt tilbage i tiden, og at man
endnu kan få duften af det gamle Himmerland – og det kan man her i Hjeds.
Seværdigheder
Horsdalen
Hjedsbæk Plantage
Jættestuen i Suldrup
Skivum Østerkrat
Skivum Nørrekrat
Højris Mølle
Tekst og foto: Helge Qvistorff