1. No category

186
r98 1898-2011 – Dagrenovationskoncession 1952
Del 3: Arbejdspladsen R98 klarer sig
bedre end nogensinde under udliciteringens
udbudsrunder. Hemmeligheden ligger i en
levende virksomhedskultur, udviklet gennem
mere end 100 år, og et meget tidligt
fokus på medarbejderfastholdelse, -udvikling
og -trivsel.
187
188
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
kapitel 8
R98 som
arbejdsplads
Ophørsaftalen er en potentiel trussel mod R98 i
afviklingsperioden – vil medarbejderne flygte over
hals og hoved? Virksomhedskulturen og en velgennemtænkt strategi for afviklingen viser sig at være
det kit, der binder medarbejderne sammen og motiverer alle til at gi’ den en skalle ekstra – de skal
ikke få os ned med nakken, vi slutter på toppen.
Arbejdspladsen R98 var under opbrud i forbindelse
med det førtidige ophør, et opbrud, der berørte alle
medarbejdergrupper – ledelsen, funktionærerne,
mekanikerne, de ufaglærte på værkstedet og skraldemændene. Det store spørgsmål var, hvordan man
undgik, at opbruddet blev et sammenbrud.
Et visionspapir fra HR- og Kommunikationsafdelingen,
der var blevet slået sammen i december 2008, konstaterede, at: ”R98 var et af Danmarks største affaldsselskaber med: 600.000 kunder, 310.000 tons affald om
året, 450 medarbejdere, hvoraf 350 er skraldemænd,
141 skraldebiler, 150.000 beholdere og 1200 containere.”177 Skraldemændene skulle virksomhedsoverdrages, resten af medarbejderne skulle fyres – for hovedpartens vedkommende.
Visioner for afviklingen
Den overordnede vision 2007-2011 i visionspapiret lød:
– ”Vi skal ved koncessionens udløb i 2011 stå stærkere end nogen sinde før, både når det gælder effektivitet, genanvendelse, driftsstabilitet og arbejdsforhold. Og vi vil med stolthed og vilje arbejde for, at
netop disse værdier videreføres i affaldsbranchen
– også efter affaldsindsamlingen er gået i udbud –
til gavn for hovedstadens borgere.
– Vi vil frem til 2011 på alle måder understøtte gennemførelsen af ophørsaftalen og bistå Frederiksberg og Københavns Kommuner med de nødvendige informationer i hele overdragelsesperioden.
– Samtidig vil vi sikre, at vi fortsat frem til 2011 er en
attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejderudvikling og -trivsel.”178
HR- og Kommunikationschef Annette Aaskov fortæller om baggrunden:
”Vi startede med at spørge os selv: Hvordan kan vi
som HR/Kommunikation bidrage til afviklingen af
R98? Hvordan kan det at være i afvikling også give
mulighed for udvikling? Hvordan kan vi være udholdende, når det bliver rigtig svært, og vi alle kommer
ud i ukendt farvand, hvor man skal finde utraditionelle
løsninger.”179
De største udfordringer blev i visionspapiret identificeret som:
189
190
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Kontakten mellem skraldemand og borger hører
Jack Brandstrup på trappen ved
ikke kun ”gamle dage” til. Det sociale er stadig
R98’s hovedbygning med vue over
– i det 21. århundrede – en integreret del af skralde-
pladsen på Kraftværksvej.
mandens arbejde ude på ruten.
– Uformindsket krav til kvalitet og løbende effektivitetsforbedringer
– Fastholdelse af de nødvendige kompetencer
– Mange medarbejdere har haft 15-, 25- og 40-årsjubilæum – stærk tilknytning
– Fastholde driftsstabiliteten
– Lukning har været kendt siden 2006
– Vi skal slutte på toppen
– Vi udvikler, mens vi afvikler
– I topform til det sidste
overborgmesterkandidat, indgik aftaler med SF og
Enhedslisten og den lokale LO-fagbevægelse om at
bremse op i forhold til udlicitering.
Det var ambitiøse visioner i den givne afviklingssituation, men det lykkedes ledelsen at forklare ophøret og
motivere medarbejderne.
Strategien for afviklingen tog udgangspunkt i udfordringerne og antagelserne:
Skiftende stemninger
Det er først her til allersidste at de forestillinger er opgivet. Vi har søgt at erstatte dem med information om,
hvad der skulle ske og klæde medarbejderne på i forhold til at skulle tage afsked med R98 og orientere sig
mod noget nyt. Og i dag oplever vi, at medarbejderne
faktisk er i gang med at nyorientere sig. Folk føler sig
generelt set godt behandlet og ved, at alle andre – naboen, ham henne om hjørnet og faster Bente – bare
blev fyret fra den ene dag til den anden. I forhold til
den situation føler man sig heldig. I R98 har de medarbejdere, der skulle opsiges fået 1/2 års opsigelse [altså
alle undtagen skraldemændene].
annette aaskov
HR- og Kommunikationschef
Annette Aaskov stod i spidsen for den vanskelige HRog kommunikationsmæssige
side af ophørsprocessen.
– At mennesker hellere vil være del af en succes end
en fiasko
– At energi og engagement udspringer af udvikling
frem for afvikling
– At modgang i sig selv kan være en motivationsfaktor, der skaber energi og sammenhold
– At de fleste mennesker motiveres af at være med til
at skabe resultater og indgå i relationer
Med fokus på afviklingsprocessen blev følgende positive retorik stillet op:
– En stærk slutspurt er indledt
– Vi kan lige så godt have det sjovt, så længe det varer
Annette Aaskov fortæller om de skiftende stemninger
blandt R98’s medarbejdere:
”Der skete et dyk i medarbejdertilfredsheden i en periode efter udmeldingen i 2006 – R98 lukker, punktum.
Udmeldingen udløste både dyb skuffelse og lettelse.
Vi sagde fra ledelsens side, at vi ville sikre medarbejdernes forhold i R98. Dykket var også en følge af usikkerhed om, hvad det ville indebære – der var stadig en
forholdsvis lang periode frem til 2011, hvor der kunne
ske mangt og meget, ingen vidste hvad.
Der var masser af vilje internt blandt alle medarbejdergrupper til at få noget til at ske, men der var også hele
tiden forestillinger om et mirakel – bl.a. i forbindelse
med valgkampen op til kommunalvalget i november
2009, hvor Frank Jensen, den socialdemokratiske
Når man ved, at det slutter på et fastsat tidspunkt, kan
man vælge to ting: Man kan sige, det er for usikkert,
jeg prøver at finde noget andet. Eller man kan vælge at
sige, jeg tror på projektet, jeg vil gøre mit til, at vi slutter på toppen. De, der ikke kunne se det perspektiv,
har forladt R98 – i begyndelsen af 2007 – inklusive to
chefer i ledelsen.
Det at være med til at lukke en virksomhed og være
med til det sidste giver nogle unikke kompetencer, og
for os, der bliver, handler det om at gå mod fremtiden
med åbne øjne – en fremtid, som ingen kender præcist. Når det valg så er truffet kan vi lige så godt have
det sjovt til det sidste og slutte på toppen.
Det giver helt sikkert en række både faglige og personlige kompetencer at være med til det sidste og så
slutte i så flot stil som det faktisk er tilfældet.
Vi har haft lang tid til at ændre de konventionelle billeder, der sidder i baghovedet af folk både internt i
organisationen og i vores omverden, om at se vores
afvikling som at vi går mod ”afgrunden” og ikke at se
os som den”den synkende skude”. Og det er lykkedes
at rokke ved konventionerne og skabe nye billeder.
Der er rigtig mange job, der skifter hænder hver eneste dag i Danmark, og hvorfor skulle vi, når R98 lukker,
stå bagest i jobkøen. I alt skal omkring 100 opsiges,
godt halvdelen er opsagt i de to første runder, og ca.
60 opsiges i den sidste. Der bliver en lille afviklingsorganisation efter 1. maj 2011 på 12 personer, der skal
191
192
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Medarbejdertilfredsheden er steget
de sidste fire år trods den igangværende afvikling af virksomheden.
mtu, tilfredshed 2003-2010, målt på en skala fra 1-7 hvor 7 er højest
7
6
5
4
3
2
1
0
Kig ind i et kontor i R98’s administrationsbygning.
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Tom Bogs – tidligere europamester i boksning (mellemvægt) – arbejdede
25 år som skraldemand i R98, indtil han blev pensioneret i 2009.
tage sig af den sidste afvikling. Vi andre fratræder ved
udgangen af april 2011.”180
Medarbejdertilfredshedsundersøgelser
Selv med de positive og optimistiske budskaber kunne
man med den planlagte organiserede afvikling over
en lang tidsperiode have forventet, at medarbejdernes motivation og arbejdsglæde forsvandt som dug
for solen, men det var langt fra tilfældet. Efter et dyk
i medarbejdertilfredsheden i 2006, da det blev uomgængeligt, at R98 skulle lukke, gik det fremad i 2007.
I november stillede miniSkralden spørgsmålet: ”Hvorfor bliver du i R98?” Besvarelserne fremhævede R98
som en god arbejdsplads:
”Folk har et godt kammeratskab. Firmaet gør mange
ting for os – vi har kondilokale, en god kantine og god
arbejdssikkerhed. Man føler sig tryg herude. Cheferne er ikke højrøvede; vi respekterer dem. Vi har en
god løn og gode forhold, og så er det, som om vi holder mere sammen på grund af udliciteringen. R98 er
et superfirma.”181 ”Jeg ser det som en udviklingsmulighed i forhold til, at jeg lige er begyndt at arbejde med
HR. Selv om virksomheden afvikler, synes jeg sagtens,
at jeg kan udvikle mig fagligt og personligt.”182
En række tilfredshedsundersøgelser viste besvarelsesprocenter på over 90 og en tilfredshed på 6,6 på en skala
til 7 i 2009 og 2010. Annette Aaskov fortæller:
”Succesen og virksomhedskulturen hænger sammen.
Vi har sat fokus på kulturen, på, hvad der betyder noget for medarbejderne, og på, at medarbejdergrupperne er forskellige, og at hver enkelt medarbejder er
forskellig. Vi prøver at gøre os klart, hvad det betyder
for den enkelte medarbejder, at R98 lukker.
Vi bruger medarbejdertilfredshedsundersøgelserne
til at identificere, hvad det er, der samlet set betyder
noget for tilfredsheden – det viser sig at være: det sociale, kammeratskabet, trivsel, personalegoder osv. –
mest bløde værdier. Det ligger lige for at fokusere på
det og fortælle de gode historier – virkeligheden er,
som den bliver fortalt. Inddrager man medarbejderne
i at få fortalt de gode historier, og fokuserer man på
det, der virker, og ikke så meget på det, der ikke virker, så kommer det positive til at fylde i dagligdagen.
Det bliver det positive og det gode, folk fortæller hinanden og andre om. Det giver ingen energi at sætte
sig i et hjørne og tude.
Den anden del af fortællingen går på at italesætte,
hvad folk tænker og føler efter 1. maj 2011. Vi vil være
åbne om det, vi vil kunne tale om alt, intet er dumt eller
ubetydeligt. Alt skal kunne vendes.
Det, at alle er i samme båd, styrker sammenholdet.
Men det er svært at være den første. Vi har lagt klare
kriterier til grund, så det ikke bliver et spørgsmål om
personen, men om funktionen. Men der har også været kriterier om, at medarbejderne skulle kunne træde
ud af deres faglige rolle og være med til at løfte andre
opgaver og dermed afviklingsprocessen som helhed.
En medarbejder, der ikke kan træde uden for sin jobbeskrivelse, er ikke en, der kan bidrage i en afviklingsproces, hvor opgaverne vil være uvante.
Vi har også søgt at klæde lederne på til at tage opsigelserne. Det er ikke nemt at fyre folk, og det skal heller
ikke være nemt. Hver enkelt leder er coachet til hver
enkelt samtale. Der er udarbejdet et projekt, ”den
værdige opsigelse”, der både klæder medarbejderen
og lederen på. Vi har haft erhvervspsykologer ude
til stormøder med medarbejdergrupper og fortælle,
hvordan man oplever det, når man får beskeden.
Den enkelte får et chok, uanset hvor velforberedt han
eller hun er. De psykologiske processer munder ud i
fysiske og mentale reaktioner, der kan handlingslamme folk. Det kan ende med ineffektivitet og sygemeldinger m.m., og det kan ingen være tjent med. Vi har
også sikret, at folk efterfølgende kan tage kontakt med
vores psykologer, hvis de har behov for efterbearbejdning. Det har nogle benyttet sig af.
Konceptet ”den værdige opsigelse” indebærer også,
at alt papirarbejdet er på plads, og at jeg briefer hele
ledergruppen om forløbet m.m. – du skal opsige den
og den, her er papirerne, du kan forberede dig sådan
og sådan. Bagefter debriefer vi – hvad var svært, hvad
kan vi lære af det osv.
Skraldemændene får et overdragelsesbrev med tak for
godt samarbejde, og der bliver holdt en afskedsreception. For de skraldemænd, der forlader R98 pr. 1. november 2010, er der afskedsreception den 28. oktober,
hvor vi alle mødes i kantinen og siger pænt farvel, og
alle får en lille gave i form af en skraldebil og et lille hæfte med skraldebilens udvikling. På den måde markerer
vi, at det er slut, og de kan begynde på noget nyt.”183
2009
2010
193
194
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
SYGEFRAVÆR r98 2004-2011,
PROCENT
7
6
Sygefraværet for ufaglærte i pe-
Effektiviseringer i den koncessione-
rioden 2000 til 2010 var generelt
rede drift i perioden 2004 til 2010
faldende og faldt markant fra
steg med ca. 25 pct. – i en situa-
2008, da det var klart for alle, at
tion, hvor R98 var under afvikling.
R98’s lukning var definitiv. Det vi-
Det afspejler, at ambitionen om at
ser, at skraldemændene i eminent
slutte på toppen blev indløst.
grad bidrog til at indløse ambitio5
Effektiviseringer i koncessioneret drift 2004-2010,
195
PROCENT
30
Effektiviseringer akkumuleret
25
20
nen om at slutte på toppen.
15
4
10
3
5
2
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
At motiveringstiltagene lykkedes viste sig også i
– Et faldende sygefravær
– En effektivisering i koncessioneret drift
– I antallet af skader
Regulariteten i tømning er ligeledes blevet stærkt forbedret i perioden fra 2004 til 2010. Hvor den i 2004 lå
på mellem 95 og 98 pct. på de fleste ordninger, ligger
den i 2010 på 99,9 pct. i gennemsnit.
Funktionærerne
Afviklingsforløbet blev oplevet forskelligt i de forskellige grupper og hos den enkelte medarbejder. De fleste
funktionærer skulle afskediges, men ikke alle. En mindre
gruppe skulle virksomhedsoverdrages til kommunerne.
En af dem var Beth Bødker Magnussen, der skulle overgå til Københavns Kommune pr. 1. januar 2007 som led i
kommunens overtagelse af kunderelaterede funktioner.
Men Beth var ikke helt tilfreds med den kommunale ansættelse, og efter en periode i kommunen vendte hun
tilbage til R98, hvor hun i sidste ende vil blive afskediget.
Hun fortæller om overdragelsesprocessen:
”Jeg kan ikke huske præcist, hvornår vi fik at vide, at
vi skulle virksomhedsoverdrages, men det må have
2011
været i begyndelsen af 2006. I juni 2006 fik vi vores
opsigelser. Det kom nok bag på mange, man hører jo
så mange rygter, og vi havde været til nogle møder,
hvor vi skulle afdække vores arbejdsområder – så vi
havde lugtet lunten.
Jeg arbejdede med dataregistrering – dvs. jeg skulle
holde styr på alt materiel, vi har stående ude i byen,
og arbejdsgange m.m. Det blev jeg ansat til. Mine
spidskompetencer var et kendskab til systemerne,
som ikke mange andre havde – de fleste af mine
gamle kolleger var stoppet – kendskab til renovat­ions­­
systemet, til arbejdsgange, forretningsprocesser,
systembetjeningen med kundedata, hvor de enkelte
skraldespande, beholderne og containerne står i
byen. Der var masser af data, som skulle registreres
på ganske bestemte måder afhængig af beholdertype og affaldsordning m.m. Selv om jeg havde skrevet det ned, var der masser af ting, der ikke kunne
skrives ned – det lå som en tavs viden, som det var
vanskeligt at konkretisere. Dataregistreringen kunne
ikke ligge i R98, når kommunerne skulle overtage
kundehåndteringen.
0
2004
Virksomhedsoverdragelsen betød, at vi ’bare’ skulle
over i kommunen. Vi blev ikke fyret. Men det var en
meget, meget mærkelig følelse at skulle være ansat i
kommunen fra 1. januar 2007. Ikke mindst fordi vi blev
siddende her i R98. Fra den dato var der et skel mellem os, der var ansat i kommunen, og vores gamle kolleger i R98. Det var virkelig meget mærkeligt. Vi skulle
have andre kort at stemple ind med – kommunen fik
en stempelmaskine sat op. Det var en sær tid.
2005
2006
2007
2008
2009
2010
nem flere instanser, før der kunne træffes en beslutning. Vi havde været vant til, at hvis der ikke lige var
én i nærheden, så tog vi selv beslutningen og meddelte det så efterfølgende.
Vi var gået på juleferie og havde sagt glædelig jul, og
så efter nytår var vi fremmede, selv om vi sad herude
i R98 på vores faste pladser i de to første måneder.
Siden blev vi rykket sammen i ét lokale. Men det var
først i maj 2007, vi fysisk blev flyttet til kommunens lokaler på Kalvebod Brygge. Hele kundecentret, vores konsulenter, kundedata og
kundekorrespondance – hele den gruppe, der havde
kontakten udadtil med kunderne – blev virksomhedsoverdraget, det var ca. 25 personer. Vi blev sat ind
som en ny afdeling i Københavns Kommunes Miljøkontrol – i en afdeling for affald, der så blev til Affaldskontoret. Alle afdelinger undtagen kundecentret blev
placeret der. Kundecentret blev placeret fysisk i Njalsgade på Islands Brygge. Center for Miljø var blevet
etableret efter en omorganisering i Københavns Kommune som følge af strukturreformen af 1. januar 2007. Det var svært både for os og for R98, der stod med
nogle mennesker, som man havde kendt i rigtig mange år. Havde vi it-problemer, skulle vi forholde os til
det på en anden måde – en mere kommunal måde.
Vi var vant til, at det bare kunne løses med et fingerknips, men det kunne det ikke i kommunen. Der var
lange arbejdsgange og bureaukrati. Alt skulle igen-
Det var ikke sjovt at flytte fra Kraftværksvej til Kalvebod
Brygge. Vi havde heldigvis hinanden, og det hjalp.
Men vi skulle vænne os til at sidde i storrumskontorer,
og det kunne være vanskeligt, når man skulle tale med
kunder og koncentrere sig. Det var også svært at blive
proppet ind som en mindre enhed i en sammentømret
virksomhed. Kommunen og medarbejderne virkede
Beth Bødker
Magnussen
Funktionær Beth Bødker
Magnussen blev virksomheds­
overdraget til Københavns
Kommune i 2007, vendte tilbage
til R98 og blev siden ansat på
Frederiksberg Kommunes
affaldskontor.
196
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
også, som om at de havde svært ved det. De var selv
midt i en stor omorganisering. Nogle syntes, vi arbejdede frygtelig meget. Vi syntes omvendt, at de havde
frygtelig mange møder om dette og hint, som forekom
ret ligegyldigt for os. Så vi var meget forskellige. Der
var flere episoder, hvor nogle stillede sig op ved skrivebordet og sagde – skal du ikke snart have en pause.
Vi havde travlt med vores arbejde og meldte fra til en
del møder, højtlæsning af dagens post m.m. Det gjorde nok, at vi blev betragtet som lidt asociale.
Det var en svær situation. I min afdeling i R98 havde vi
været oppe på at være seks ansatte, hvoraf kun de to
var faste, resten var vikarer. De blev fyret, så vi var kun
to, der blev virksomhedsoverdraget. Vi skulle så klare
det, som seks havde klaret tidligere, og fik oven i købet nye arbejdsopgaver. Det var også derfor, vi måtte
prioritere, som vi gjorde.
Mange syntes, kommunen var ok, og der er stadig en
del ansat fra de andre afdelinger. Mit forløb var sådan,
at jeg blev gravid uplanlagt i begyndelsen af 2007. Jeg
havde spidskompetencerne inden for dataregistreringen, så det var ikke så heldigt, at jeg blev gravid – ud
fra den betragtning. Allerede i juli 2007 gik jeg på bar-
sel, og mine kolleger syntes ikke, det var så sjovt, når
jeg ikke var der, så de ringede og spurgte mig.
Kommunen havde faktisk ingen, der kendte til det område og kunne overtage mine opgaver. Jeg havde ikke
været på barsel i ret lang tid, før min gamle kollega ringede og sagde, at hun havde fået nyt arbejde – jeg
vidste godt, hun ville søge væk – og det betød faktisk,
at kommunen var prisgivet.
Kommunen lavede en omorganisering, mens jeg var
på barsel, og det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at
vende tilbage. Man havde endelig fundet ud af, at der
var behov for flere mennesker og ansatte flere, herunder en daglig teamleder til at fordele sager m.m. Jeg
havde sagt til min chef, at jeg mente, den teamleder
skulle være mig, da en del af arbejdsopgaverne var
det, jeg havde lavet, før jeg gik på barsel, men han
kunne naturligvis ikke vente på, at jeg kom tilbage fra
min barselsorlov. Det førte så til, at jeg sagde op i kommunen, lige inden jeg kom tilbage fra barsel. Jeg havde luftet tanken for min chef, så han havde nok lugtet
lunten. Jeg ringede derefter til R98 og spurgte, om de
kunne bruge mig, og det kunne de.
Jeg faldt aldrig rigtig til i kommunen og havde altid været glad for at være herude. Så det var med åbne øjne
og vel vidende, at jeg vil blive afskediget efter et par år
her i R98. Så jeg skal ud og finde noget andet.
Siden juni 2008 har jeg været ansat i R98 igen. Jeg har
fået nogle rigtig spændende arbejdsopgaver inden for
it. Københavns Kommune skal have et nyt it-system,
der kan klare alle daglige transaktioner med de vognmænd, der skal overtage efter R98. Det sidder vi lige
nu [oktober 2009] og integrerer med vores system, så
de to systemer kan tale sammen.”184
Københavns Kommune havde nok undervurderet omfanget og kompleksiteten af de kunderelaterede opgaver, kommunen tog ind den 1. januar 2007. I hvert fald
gik implementeringen ikke helt gnidningsfrit, især ikke
på it-området.
En af Beths kolleger, der også arbejder med at koordinere it-systemerne mellem R98 og Københavns Kommune, Anne Dalager, fortæller om stemningen i R98:
”Da det blev klart, at vi skulle lukke, og at det ikke var
noget, R98 havde ønsket, eller fordi kommunerne var
utilfredse med arbejdet, så kom der ligesom en befrielse
– nu var det sådan, og vi måtte stå sammen om at få gjort
det bedst mulige. Det skabte en ny stemning båret af,
at alles funktioner var rigtig vigtige, en vi er alle i samme
båd-stemning, både medarbejdere og ledelse. Tidligere
var det anderledes – der var et klart skel imellem skraldemænd og funktionærer. Da jeg startede i 1997, havde vi
fx adskilte kantiner – de blev afskaffet i forbindelse med
100-års-jubilæet i 1998, så der kom én kantine.
anne dalager
Anne Dalager var ingeniør af
Der blev meldt meget ærligt ud fra ledelsen lige fra
starten. Jeg mindes ikke, at der verserede rygter, som
man godt kunne have forventet. Ledelsen meldte også
ud, at den ikke vidste alt, og at meget var uafklaret.
Der blev spillet med åbne kort, herunder at afviklingen skulle foregå i et samarbejde mellem ledelse og
medarbejdere – bl.a. for at sikre virksomhedsoverdragelsesordningerne. Det blev opfattet som, at det med
afviklingen var noget, vi alle skulle være fælles om – og
lukningen rammer jo også ledelsen.
Derfor rystede det os noget, da to i topledelsen sagde
op næsten samtidig – økonomi- og driftschefen – så
bredte der sig en ‘de tror ikke engang selv på det’stemning. Samtidig med at direktøren stod op og sagde, hvor vigtigt det var, at vi fik gennemført det her i
uddannelse, da hun blev ansat
i R98.
197
198
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
199
Frokosten indtages i R98’s kantine.
Her går hyggesnakken blandt
R98’s områdeledere.
Det førtidige ophør førte til en
atomisering af virksomhedskulturen,
båret af medarbejderne i R98.
Hovedgrupperne – skraldemænd,
funktionærer, værkstedsfolk og
ledelse – blev splittet ad. Den største
gruppe, skraldemændene, skulle
virksomhedsoverdrages til en række
private entreprenører og blev opløst
som kollektiv enhed. Funktionærerne
og ledelsen blev sagt op enkeltvis i
takt med afviklingen af virksomheden,
mens værkstedsfolkene gik en
usikker fremtid i møde afhængig af
værkstedets skæbne.
fællesskab og med stolthed – at vi stod sammen. Det
rimede ikke helt. Men der kom så nogle nye engagerede ledere, som blev ansat med det formål at lukke
virksomheden.”
munen. Frokostbordet er også en fortrolighedscirkel.
Vi kommer også sammen privat til fødselsdage og jubilæer, men passer ikke hinandens børn o.l. Vi ses kun
samlet ikke enkeltvis.”185
Det kollegiale sammenhold giver Anne et eksempel på
med ”Holgers frokostbord”:
”Holgers frokostbord er en institution – Holger er Birthe Becks kælenavn. Vi spiser frokost sammen syv piger hver dag kl. 12.30, og fire tidligere medarbejdere
er med, når vi mødes uden for arbejdstid. Vi skal ses i
aften [30. oktober 2009] hos en af os.
Den 30. november 2009 blev de første fyringer af
funktionærer effektueret. R98’s HR- og Kommunikationsafdeling havde forberedt medarbejderne, men
hvem det skulle være, blev først afsløret til sidst. Kontorassistent Berith Højlund Andersen var en af dem,
der ikke skulle virksomhedsoverdrages. Hun fortæller
om, hvordan hun havde det efter samtalen, hvor hun
fik det at vide:
”Jeg var selvfølgelig ked af det. Ligesom mange andre
havde jeg håbet til det sidste, at R98 på en eller anden
måde ville overleve. Alle, der blev opsagt, fik lov til at
gå hjem, så det gjorde jeg. Vi havde også fået lov til at
blive hjemme dagen efter, men det ville jeg ikke. For
mig var det vigtigt at få talt med kollegerne.”186
Vi er ret sammenspiste, ha, ha, – det er sjældent, andre kommer og spiser ved vores bord. På et tidspunkt
havde vi en regel om ikke at snakke arbejde ved bordet. Det holder ikke i denne situation og især ikke i
disse dage med strejker blandt skraldemændene – så
sladrer vi også lidt, men ellers taler vi om motion og
sundhed, film, tv, rejser, børneopdragelse m.m.
Driftsfunktionærerne
Nogle af vores tidligere kolleger sidder i dag i Københavns Kommune, og via dem kan vi indimellem få
noget at vide om, hvordan tingene udvikler sig i kom-
Jes König udarbejdede oversigter over, hvilke administrative funktioner der var direkte knyttet til
indsamlingsaktiviteterne i form af arbejdsledere og
Berith Højlund
Andersen
Kontorassistent Berith Højlund
Andersen skulle ikke virksomhedsoverdrages og blev afskediget som
en af de første.
200
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Udviklingsdirektør Jes König har haft en central rolle i
forberedelserne af R98’s ophør.
Der er ingen vej
tilbage – R98
lukker.
JACOB WEGENER
Jacob Wegener blev opsagt som
den første områdeleder.
administrativt personale, driftssupportafdelingen og
kørselskontoret:
”Vi forventede i udgangspunktet at skulle overdrage
de funktionærer, der var direkte impliceret i driften,
dvs. alle områdelederne og kørselskontoret, derfor
gik beregningerne på, hvilke administrative funktioner der var knyttet til hvilke grupper af skraldemænd. Da fastholdelsespakkerne blev kendt, bredte
sig blandt funktionærerne den opfattelse, at det nok
var smartere at undgå at blive virksomhedsoverdraget, så man ikke kom til at arbejde for en virksomhed,
man ikke ønskede at arbejde for – dengang var der
mangel på arbejdskraft. Blev man i R98 til det sidste,
fik man en pose penge med, og de fleste af disse
funktionærer blev udpeget som nøglemedarbejdere
og var derfor berettiget til den største fastholdelsespakke … Disse funktionærer meddelte, at de ikke ønskede at blive virksomhedsoverdraget og fik mulighed for at afskrive sig deres rettigheder til det. De vil
så blive afviklet i takt med, at skraldemændene bliver
virksomhedsoverdraget. Derfor er det kun skraldemændene, der bliver virksomhedsoverdraget, ikke
funktionærerne.”187
Jacob Wegener var den første områdeleder, der blev
opsagt – pr. 30. november 2009. Han fortæller:
”Min chef, Jack Brandstrup, ringede mig op og bad
mig komme ned på hans kontor. Så vidste jeg godt,
hvad klokken var slået … Det var ikke sjovt, men jeg
tog det ikke personligt. Vi skal jo alle sammen opsiges. Men jeg ville alligevel gerne vide, hvorfor valget
var faldet på mig denne gang. Det forklarede Jack
mig så, og jeg kunne godt forstå baggrunden for
hans beslutning.”188
Områdeleder Dennis Hochheim fortæller:
”Jeg bliver fyret inden den 1. maj 2011, det er, hvad
jeg ved. To af mine kolleger var opsagt til 1. maj 2009
og blev så forlænget til 1. november 2009 og er igen
forlænget, denne gang til 1. januar 2010, nu vil de
nok ikke lade sig forlænge mere, og så står vi andre
med et problem og må fordele deres skraldemænd
mellem os.
Ledergruppen har givet hinanden håndslag på, at vi
bliver her til det sidste, nogle af os har jo fået tilbud
om andet arbejde.”189
Skraldemændene erkendte først sent, at løbet var kørt
for R98. Driftschef Jack Brandstrup fortæller om reaktionerne:
”I maj 2006 meldte Søren Eriksen markant ud, at man
godt kunne glemme alt om et nyt R98 – R98 lukker,
punktum. Først da kom det ind under huden på folk, at
det var slut med R98. Tiden derefter var hård. Der kom
et formdyk især efter, at folk kom tilbage fra sommerferie i 2006. Sygefraværet steg markant, og motivationen
var på nul i efteråret 2006. Vi manglede folk, og dem,
der var, måtte køre alene. Det var jeg ikke ordentligt
forberedt på. Indtil da gik det godt, vi var blevet for
selvfede. Jeg havde ikke set det komme, måske fordi
jeg selv havde indset det tidligere, at R98 skulle lukke. Men vi fik rettet op på skuden, fik talt med folk. Vi
brugte en del tid på det og fik på den måde vendt det.
Fra januar 2007 har der været fuld damp på kedlerne.
sonligt plan med den enkelte om, hvordan han havde
det. Driftsmæssigt blev der enormt travlt, efter at alt
muligt havde hobet sig op i efteråret 2006. Men efter
opstramningen er det gået den rigtige vej, og stemningen er helt anderledes. Vi har fået holdningsbearbejdet chokket og ydet en slags mental førstehjælp. Vi
planlagde også, hvornår folk kunne få fri, i stedet for at
de lagde sig syge, og så var vi vågne på gangene for
at få manet rygterne i jorden, for de opstår hele tiden.
Når folk sagde dumme ting, skulle vi være der og argumentere fornuftigt og hele tiden være oppe på beatet.
Min strategi var at få en stemning, der gik ud på, at
når vi lukker, skal de savne os – både kommunerne og
borgerne – og indse, at det var ærgerligt, at R98 lukkede. En trodsreaktion, og den kan faktisk aflæses på
vores nyeste medarbejdertilfredshedsundersøgelse,
hvor det nærmest er blevet lidt halvreligiøst, men det
virker.”190
Det var vigtigt at få mere tid til den enkelte skraldemand, og vi fik ansat to områdeledere mere og delt
tingene op på en anden måde, så den enkelte områdeleder gik fra at have ca. 70 til at få ca. 50 skraldemænd. Det betød, at man kunne tale på et mere per-
Den forestående afvikling holdt ikke R98 tilbage fra at
fortsætte sin progressive uddannelsespolitik. I sommeren 2008 begyndte 16 skraldemænd på chaufføruddannelsen med speciale i renovation. Alle 16 var
erfarne skraldemænd, alligevel kunne de lære noget,
Skraldemændene – R98 lukker, punktum
201
202
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Den tørstige skraldemand var en del af virksomhedskulturen. Drikkeriet havde rødder langt tilbage i tiden
og blev opmuntret af velmenende borgere, der satte
et par øl ud til skraldemanden ved særlige lejligheder
– hvis der var lidt ekstra at tage med og ved højtiderne. R98 har i dag en nultolerancepolitik, når det
gælder alkohol.
fortæller Flemming Stelzner:
”Jeg har været glad for det. Der har været nogle ting,
der kunne være bedre – fx nedslidt materiel, og at vi
ikke havde fast klasseværelse. Men jeg har lært meget,
jeg ikke vidste noget om inden. Jeg er fx blevet overrasket over, hvor mange beregninger der ligger bag,
når man bruger en kran.”191
FLEMMING STELZNER
Flemming Stelzner var en af de
skraldemænd, der begyndte på
Den 3. april 2009 kunne de 16 kalde sig ”faglærte
skraldemænd” med svendebrev og det hele.
chaufføruddannelsen med speciale
i renovation.
BENT BJARNE JENSEN
Bent Bjarne Jensen begyndte som
skraldemand i KGR i 1967 – som
18-årig. I 2006 blev han genansat
som 57-årig.
Glimt fra livet og arbejdet som skraldemand – før og nu
Drikkeri var fra gammel tid en del af skraldemandskulturen og -identiteten, og kantinen i R98 kunne til
tider ligne et værtshus – indtil drikkeri blev forbudt i
arbejdstiden. Bent Bjarne Jensen har prøvet to epoker
i R98. Først da han helt usædvanligt blev ansat allerede som 18-årig i 1967, og igen i 2006, da han blev
genansat som 57-årig. Han fortæller om drikkeriet –
dengang og i dag:
”Min første dag kørte jeg ud fra Amager med Gyldenspjæt, der nåede at drikke tre portere og to Underberg, inden vi var nået ind til Søerne. Så vidste jeg,
hvad der ventede. Vi havde omklædningsrum i nogle
barakker, og når man kom og skulle klæde om til at
være klar til arbejdet klokken 3 om natten, måtte man
klæde om i mørke, for der sad altid nogle kolleger og
drak øl og så pornofilm. Det var jo meget hyggeligt, og
de ville ikke have ødelagt filmen af lys.
Vi vidste altid, hvornår ismejerierne og kioskerne åbnede, så vi kunne lægge vejen forbi og få vores ’spidser’, og vi gik på morgenværtshus fra klokken 4. Dengang var vi altid tre mand på bilen. Jeg kørte sammen
med vores nuværende tillidsmand, Palle Nissen, og
den gamle bryder Bjarne Ansbøl, der vandt sølv ved
VM i 1962. Reglen var, hvis én sagde, at han var tørstig i dag, og en anden sagde, at han heller ikke gad
arbejde, så gjorde vi det ikke. Så var vi bare væk en hel
dag. Og havde dobbelt så meget arbejde dagen efter.
I kantinen hos R98 var miljøet næsten lige så hårdt.
Eneste brugbare undskyldning for at undslå sig for at
drikke var, hvis man var på Antabus, og man kunne
ikke bare komme og sætte sig ved et bord uden at
give en omgang. Alkoholkulturen havde også sin indflydelse på de mange strejker i 1970’erne, som både
handlede om utilfredshed med egne forhold og ofte
også var i sympati med sømænd og havnearbejdere.
Man diskuterede problemerne over en flok bajere, og
dengang kunne man ikke bestemme selv eller stemme
anonymt. De første 20, der mødte før klokken 3, bestemte. De havde siddet og drukket et par timer, og så
gad de ikke arbejde og blev enige om, at vi satte os på
røven. Og så gjorde vi det. Ofte i en uge eller to. Der
var da en afstemning ved håndsoprækning, men det
er helt sikkert, at hvis man rakte en nej-hånd op, så fik
man at vide, at: du kan godt få den hånd ned, kammerat! Omgangstonen var virkelig rå.
I dag må man jo ikke en gang drikke en hyggeøl, men
det er også i orden, for der er nok mange, der ikke ville
stoppe ved en enkelt, og jeg er ligeglad …, jeg kan nå
at drikke mine øl i min fritid. Tonen er også en helt anden. Den er stadig rå, men meget mere hjertelig. Men
det er stadig sådan, at en mand er en mand, og han
skal arbejde stabilt og i raskt tempo – her er ikke plads
til pivskidder,” siger Bent Bjarne Jensen, der er makker
med Bokser-Jørgen, som også var skraldemand, da
Bent var ansat første gang.”192
Palle Nissen, der blev ansat i 1970 i KGR i Herjedalsgade, fortæller:
”Man skulle selv købe arbejdstøj og handsker; hvis
man kunne vende dem om, kunne de holde et par
dage mere, og så var der til en ekstra kold pilsner.
Det var en hel anden verden, folk kunne jo drikke 40
bajere om dagen. Vi kørte ud kl. 3 morgen, jeg tog
hjemmefra kl. 2. Efter de første par måneder blev man
accepteret. De var barske, men søde og rare. Der har
altid været en hård tone, men også en kærlig tone, og
går det galt, får du hjælp. Det var en mandehørmearbejdsplads.
Den første uge skulle jeg betale 10 kr. pr. mand pr.
dag på den bil, jeg kørte med på i oplæring, ugen efter skulle jeg kun betale 5 kr. Det var en regel, og det
skulle jeg selv betale, men da jeg havde kørt i to dage,
og de kunne se, at jeg både kunne drikke bajere og
lave noget, så ville de ikke have de penge mere. Nogle
ville nok kalde det mafialignende metoder.
Der var meget druk. R98 havde en aftale med Kriminalforsorgen om, at folk, der havde siddet i spjældet,
203
204
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Skraldemand med styr på
teknikken
Skraldemand på besøg hos
Ole i Driftsudvikling.
Skraldemænd
samlet om en
flok bajere.
max jensen
Max Jensen blev ansat som
skraldemand i R98 i 2003.
kom herud for at lære at stå op om morgenen og bestille noget. Så inden de blev sat på fri fod, kom de
herud og tømte skrald om dagen. De drak, hvad de
kunne få fat i på ruten, og sad efterfølgende i kantinen,
til den lukkede. Det var nogle strenge børster; der var
én, vi kaldte 007. Han skulle engang i sauna og faldt i
søvn derinde, bajeren, han havde med, stod på gulvet, vi hev ham så ud under den kolde bruser, så han
vågnede lidt op. Men han gik så ind igen og tog den
bajer, der stod på gulvet, den var kogende, han kunne
næsten ikke holde på flasken, men ned skulle den – så
er man alkoholiker.
Jeg har også selv siddet og drukket mig ravende fuld
med de ældre. Det var jo også et hårdt arbejde, og det
var en måde at kompensere på – vi plejede at sige op
i røven med guld og sølv, bare vi får noget kusse og
noget øl.
Jeg er født i Ryesgade, der boede 50.000 mennesker
i den gade – Danmarks tættest befolkede gade med
baggårde og korridorlejligheder. Der var lokummer i
gården, jeg har aldrig læst Anders And på lokum, for
jeg skulle ned fra 4. sal også om vinteren – der var en
flagermuslygte, for at det ikke skulle fryse til. Og når
natmændene kom og tømte, stod der indimellem en
bajer, for at de ikke skulle spilde.
Det er fulgt med til i dag, hvor der bliver stillet bajere
ud, hvis der er lidt ekstra. I dag må skraldemanden
ikke drikke bajerne, men gerne tage dem med hjem
– altså ikke her til R98, her må de heller ikke drikke –
men hjem i privaten. Det er fyringsgrundlag at drikke
bajere i arbejdstiden.” 193
Max Jensen tog imod R98’s tilbud om et seksugers
behandlingsforløb, efter at selskabets psykolog havde
konfronteret ham: ”Det er ikke skide smart det, du laver.” Max var alkoholiseret, da han blev skraldemand i
R98 i 2003 før det totale forbud mod alkohol:
”Som ny medarbejder var hyggen med en øl en skide
god måde at komme ind i fællesskabet. Når man kom
tidligt hjem, skulle det ligesom fejres. Det gjorde det jo
heller ikke nemmere, at man fik bajere af borgerne ude
på ruten. Så havde man dem lige ved højre hånd. Men
det var jo ikke skide smart, når man skulle køre hjem.
Jeg kan huske engang, der var en, der ville tage mine
bilnøgler, så kom vi op at skændes. Men ellers var det
normalt ikke noget, man talte om herude. Han kan jo
styre det, var holdningen, når en kollega drak. Men
gu’ ku’ han ej. Hvis man slet ikke må [drikke], falder
man ikke igennem. Jeg har det langt bedre med mig
selv og mine medmennesker nu. Jeg har fået det, som
mange drømmer om – en ny start i livet. Jeg er lykkelig for, at jeg tog imod tilbuddet om hjælp. Det er ikke
billigt at blive behandlet, så man skal sgu tage imod
tilbuddet, mens R98 stadig eksisterer.”194
skraldemænd på mig og kom med bemærkninger og
grinte. Det var måske lidt racistisk, men jeg smilede
bare og reagerede ikke på det, så der var ingen problemer. Før i tiden var her også mest ældre skraldemænd, og de havde nok ikke så meget erfaring med
folk fra andre lande. Nu er der kommet mange unge,
og folk er mere venlige, og alle hilser på hinanden.
gabrial kaDiga
Drikkeri og kørsel med en tung skraldevogn er en farlig cocktail. Alligevel gik det for det meste godt, også
en vinterdag, hvor sneen faldt, og skraldebilen havnede med det ene forhjul i en udgravning. Da en leder
efter flere timer nåede frem og vurderede situationen
med følgende bemærkning: ”De er jo stiv mand”, fik
han prompte svar på tiltale: ”Ja det er kraftedme af
kulde” – så var den sag ude af verden.
Vi udlændinge har ikke et specielt sammenhold. Selv
den anden skraldemand fra Ghana og jeg hilser bare
på hinanden. Der er ikke kliker på grund af nationalitet. Alle er gode kolleger i dag. Og det er også meget
fint, at der ikke bliver drukket mere. Før var folk meget fulde og højrøstede og pegede og troede, at de
var sjove og kom med, hvad de troede var vittigheder,
men de var grove i stedet for flinke. Det var hårdt at
høre på alt det pis, men jeg tog det som en joke,” siger
Gabriel Kadiga, der er katolik og ikke selv drikker.
Gabriel Kadiga blev ansat i R98 i 1994:
”Jeg var den første sorte skraldemand i firmaet. De
eneste udlændinge ud over mig var en fra Algeriet, en
franskmand og en skotte. Der var ingen diskrimination,
men når jeg kom op i kantinen, kiggede de danske
Sonni Anthony blev ansat i R98 i 2004:
”At have en god fast makker er vigtigt. Jeg kan godt
lide, at man har ansvar over for hinanden. Det går
direkte ud over din makker, hvis du bliver væk eller
ikke passer dit arbejde. Bare du kommer for sent ud
Gabriel Kadiga blev ansat som
skraldemand i R98 i 1994.
sonni antohny
Sonni Anthony blev ansat som
skraldemand i R98 I 2004.
205
Skraldemændene var R98’s ansigt
udadtil og medvirkede til at brande
selskabet og affaldshåndteringen,
men de var samtidig en del af byens
identitet. Skraldemænd og skraldebiler
bevægede sig gennem byens sovende
legeme tidligt om morgenen og
trængte via gader og gårde ind i de
dybeste baggårde til den fjerneste
skraldebøtte, der blev tømt til tiden,
hver dag, hver uge, hver måned, hvert
år – år ud og år ind i en uophørlig
proces som en integreret del af byens
bankende hjerte.
208
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
dennis trampenau
Dennis Trempenau blev ansat som
skraldemand i R98 i 2006.
af sengen og møder for sent, ødelægger du dagen for
den anden, fordi han skal stå og vente og får senere
fri. Men man kender alle sammen hinanden. Man står
sammen og venter på, at morgenholdet kommer hjem,
og alle har kørt med hinanden på et tidspunkt, og når
man sidder så tæt sammen i lastbilen, kender man hinanden bedre end på mange andre arbejdspladser med
så mange mennesker. Man er jo der i bilen mange timer om ugen og kan næsten ikke undgå at komme til
at tale om andet end arbejde, så man lærer hinanden
rigtig godt at kende.
Jeg ville gerne sige, at udliciteringen ikke påvirker
mig, men lidt gør det, og jeg er måske lidt ekstra nervøs, fordi det er første gang, jeg skal arbejde med
nye mennesker, omgivelser og betingelser. Når man
ved, at man snart skal udliciteres, er man ikke lige
så glad for at gå på arbejde, og vi er tre gange blevet forlænget to måneder, så det er lang tid. Hver
dag bliver der snakket om det mellem kollegerne, og
vi får stort set intet at vide om forholdene hos vores nye arbejdsgiver, så det er lutter spekulationer
og tankespind. Det kan godt stresse lidt. Jeg ved jo
ikke, hvad der sker med mig. Hvad skal jeg gøre?
Er løbet kørt? Skal jeg begynde at se mig om efter
noget andet?”
Dennis Trempenau blev ansat i R98 i 2006:
”De spurgte, hvad jeg kunne tilbyde, og jeg sagde:
stabil arbejdskraft. Det er det, de lægger vægt på, og
jeg har levet op til mit løfte. Jeg passer mit arbejde, og
har haft under 10 sygedage på fire år. Selv om man
er på vippen, melder man sig ikke syg. Man kommer.
Sådan er jeg opdraget. Men det er også nemt her, for
jeg trives utrolig godt. Hos R98 er arbejdsdagen bare
noget, man glæder sig til. Her er ikke noget kæft, trit
og retning. Det er frihed under ansvar. Man skal passe
sit arbejde, og hvis man ikke gør det, slår de hårdt ned.
Det ved man. Så ordner man ind eller bliver fyret.
Der er de gode kantineforhold. Gode bade- og omklædningsforhold med skabe til både arbejdstøj og
civilt. Man får leveret alt arbejdstøj, inklusive termo­
undertøj, regnfrakke, hue og halsedisse. Der er motionsrum, squashbane, sauna, gratis kiropraktor,
fysioterapeut og psykolog og støtte til massør. Der
er fleks- og skånejob og ekstra socialt fokus på etniske minoriteter, narkomaner og alkoholikere. Der er
undervisning for ordblinde i arbejdstiden i eget undervisningslokale. Der er sportstilbud som fodbold,
håndbold, skydning og bowling. Kulturklubber, der
går på museum og i teateret. Og de sidste år under
udliciteringen var der månedlige overraskelser som
velkomst med rød løber og morgenbrød, Hjemis-bil,
softicebod, store kagedag, grilldag, pølsevogn og stor
gallafest på Københavns Rådhus.” 195
Kvindelig skraldemand
Linette Holst Poulsen er ikke den første kvindelige
skraldemand hos R98, men hun er p.t. den eneste.
Linette fortæller om sin vej til skraldemandsjobbet og
om at være kvinde i et så mandsdomineret fag:
”Det er et tilfælde, at jeg blev skraldemand. Det har
ikke så meget at gøre med arbejdet, men meget at
gøre med virksomheden R98.
Jeg begyndte som lastvognsmekanikerlærling på R98’s
værksted som 17-årig i 1989. Efter fire års læretid og et
svendebrev skiftede jeg over til at blive skraldemand i
1992 – der var ingen ledige stillinger som lastvognsmekaniker på værkstedet, og jeg kunne ikke forestille
mig noget bedre end at arbejde i R98.
209
Allerede på værkstedet var de i tvivl om, hvorvidt de
kunne antage mig som lærling. Jeg er ikke så stor, og
de to af værkførerne ville ikke have mig, men den tredje tog mig ind.
Det var lidt det samme, da jeg blev skraldemand – kan
hun nu også klare det, er hun ikke for lille? Men efter
kort tid var der ikke noget, og ingen stillede spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne klare jobbet. Min far var
også skraldemand i R98, det gjorde det lidt nemmere
for mig at blive accepteret – hun er Hennings datter
– hed det. linette holst
poulsen
Linette Holst Poulsen blev skraldemand i R98 i 1992 og er i 2010
den eneste kvindelige skraldemand
hos R98. Linette skal virksomhedsoverdrages pr. 1. maj 2011 til
Når der kommer nye ind, kan de måske spørge de andre – kan hun virkelig klare det? Men jeg har altid styrketrænet, og det har selvfølgelig hjulpet. Jeg vil dog
tvivle på, at jeg kan blive ved som skraldemand, til jeg
når pensionsalderen.
Jeg tænker ikke mere over, at jeg er kvindelig skraldemand. Jeg er skraldemand, det er mit job. Når vi er ude
på ruten, er der da enkelte, som kigger en ekstra gang,
men det er nu sjældent.
virksomheden City Container/Renovations Transport Roskilde.
210
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Mekaniker Claus Ynddal på arbejde
Skraldebilerne står på rad og række
i bilgraven på værkstedet.
for at blive repareret på R98’s
værksted.
Tonen herude er dejlig ligefrem. Det lærer man hurtigt
at falde ind i. Som 17-årig kvindelig mekanikerlærling
holder man lidt lav profil i forhold til svendene. Jeg
kendte skraldemændene fra kantinen, vi spiste frokost
sammen og snakkede sammen, så det var ikke noget
helt nyt at komme over som skraldemand. Men det
er alligevel noget andet end at gå på værkstedet‚ som
skraldemand arbejder man ude i byen.
Arbejdstiden er fra 5.45 til 10 eller 11. Det er en attraktiv arbejdstid, men det skal den også være, for det er
tungt og beskidt arbejde. Der er ikke noget attraktivt
ved affald, overhovedet ikke. Fordelen ligger i vores
fyraftensakkord. Vi kan selv tilrettelægge arbejdet ude
på ruten – jo hurtigere man arbejder, jo hurtigere får
man fri, sådan er det. Det kan være svært at geare ned,
man vil jo gerne have tidligt fri.
Vi kommer om morgenen i vores private tøj og klæder om, og efter fyraften klæder vi om fra arbejdstøj
til vores eget. Der er separat bad og omklædning
for kvinder – kontordamerne bruger det også ind­
imellem.
211
Afskedsreceptionen er sørgmodig, man mister sine
kolleger, og det går pludselig op for os på en ny måde,
at virksomheden lukker. Jeg kører i Indre By og på
Amager, vi skal over i City Container/Renovations
Transport Roskilde den 1. maj 2011. Vi har ikke haft
introduktionsmøde med dem endnu, og vi ved ikke,
hvor vi skal køre fra. Vi ved kun, at vi fortsætter i det
samme distrikt.
For mig har det altid været virksomheden R98, der
trak. Det gør det ekstra hårdt, at R98 lukker, men jeg
går ikke og spekulerer på, hvordan det vil blive hos
den nye arbejdsgiver. Vi havde jo håbet på, at kommunen gik ind og bød ligesom på Frederiksberg.”196
Det blev til, at R98 besluttede at outsource bilvedligeholdelsen, så en fremmed entreprenør vedligeholdt
R98’s biler i værkstedet på Kraftværksvej. Formålet var at
sikre stabilitet i vedligeholdelsen, at sikre medarbejderne
ansættelse i fortsættende virksomhed, at opnå omkostningsreduktion og at udnytte værdierne på værkstedet.
Det skulle foregå via EU-udbud i begyndelsen af 2008.
Sidst i 2007 var to potentielle entreprenører blevet
prækvalificeret: Nyscan og Volvo. Men da det kom til
stykket i begyndelsen af 2008, var der ingen bud på
værkstedet. Et nyt udbud den 29. februar 2008 med
frist den 9. april 2008 gav heller ikke noget resultat. På
den baggrund blev det til, at R98 skulle drive bilværkstedet frem til koncessionens ophør den 1. maj 2011.
Bilværkstedet
R98’s bilværksted gik ind i en turbulent periode i forbindelse med afviklingen af selskabet. I udgangspunktet havde R98 option frem til udgangen af december
2007 på at frikøbe værkstedet, men efter problemerne
med RGS90 meldte ledelsen ud den 22. maj 2007, at
hverken bilværkstedet eller beholderværkstedet ville
blive frikøbt, og at de ikke-frikøbte aktiviteter ville blive en del af afviklingen frem til 2011.
En væsentlig sten på vejen var frygt hos en ny kommende entreprenør for at overtage medarbejderne
med deres eksisterende overenskomster. Lønnen
hos R98 var ikke højere, nærmest lavere end på andre værksteder, men den samlede lønpakke inklusive
pension gjorde R98-medarbejderne dyrere. Desuden
kunne det være problematisk for en ny ejer at have to
sæt overenskomster.
Niels Hulvej, der er ingeniør af uddannelse, blev ansat
i R98 i 1981 og har været med til at udvikle selskabets
egne biler. Nu står han for indkøb og vedligeholdelse
af bilerne. Han fortæller om afviklingsprocessen og
værkstedet:
”Da det blev kendt, at R98 skulle udliciteres, var
der rig mulighed for at få job. Fra værkstedet afgik
en funktionær og tre håndværkere – smede og mekanikere – men der har altid været en løbende udskiftning.
Efterhånden har de fleste vænnet sig til tanken. Det
var vanskeligere, da det blev meldt ud, og da forsøgene på at udlicitere værkstedet gik i vasken. En hindring var nok udbudsmaterialet, der var gjort meget
komplekst i et forsøg på at holde værkstedet samlet.
Værkstedet kører så videre som tidligere. Vi ved ikke
p.t. [6. november 2009], om Frederiksberg, der selv
tager renovationen ind, vil benytte værkstedet og
pladsen her på Kraftværksvej. Vi ved heller ikke, hvordan det går med den sidste del af udbuddet, så der er
mange åbne spørgsmål. Men vi ved, at City Renova-
tion ikke vil bruge værkstedet. Kommunen overtager
212
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
alt rullende materiel og overdrager det til den nye
vognmand. I første udbud drejer det sig om 18-19
biler, men om City Renovation faktisk vil overtage bilerne, ved jeg ikke, det er en sag mellem Københavns
Kommune og City Renovation.
Niels pedersen
Niels Pedersen blev ansat som
mekaniker i R98 i 1987 og er i dag
tillidsmand.
Vi har afleveret de to første biler, glasbiler, til kommunen.
Firmaet M. Larsen, der vandt licitationen på glasindsamling, ville kun have den ene, han syntes,, den anden var
for gammel, selv om den var nysynet og køreklar. Den
står her omme bagved og er taget ud af vores system.”
Niels Hulvej blev selv opsagt til 1. januar 2010:
”Jeg er 64, når jeg stopper, så det passer meget godt.
Det med at indkøbe nye biler stopper også, og der bliver mindre og mindre at lave på værkstedet – det er
nok ikke så sjovt at blive her, til det er slut.”197
Tillidsmand Niels Pedersen var uddannet Folkevognsmekaniker og blev ansat i R98 i 1987. Han var blandt
dem, der søgte væk ved meddelelsen om, at R98 skulle lukke. Han fortæller:
”Da det blev klart, at R98 ikke ville drive værkstedet videre, var der en del uro. Vi vidste ikke, om vi var købt
eller solgt – bogstaveligt talt. Så jeg søgte og fik et job
i et busselskab, City Trafik, på et nystartet værksted i
Albertslund.”
Det holdt kun et par måneder, så vendte Niels tilbage
til sit gamle arbejde i R98.
”Arbejdspladsen er knaldgod og har altid været det
– med masser af personalegoder og en ledelse, der
lytter til medarbejderne. Kollegialt er der også rigtig
godt herude. På værkstedet er der mange specialister,
det gør, at man altid kan hente hjælp et sted og ikke
skal stå alene med problemerne. Det fungerer som en
helhed, man går aldrig forgæves, og man ved præcist,
hvem der kan hjælpe én. Det er rart at være her.
Da jeg begyndte i 1987, var arbejdet meget tungt, der
var ikke luftaffjedring på bilerne. Det var store, tunge
bladfjedre, vi arbejdede med skærebrænder og store
tunge mukkerter fra morgen til aften. Det var meget
fysisk hårdt arbejde. Det er stadig et tungt arbejde,
men slet ikke som dengang.
Masser af folk har været her i 25-30 år, så det var en barsk
meddelelse at få, at R98 skulle lukke. Og når folk bliver
her, er det nok også fordi, de går og håber på, at der sker
noget, så værkstedet ikke lukker alligevel. Det er svært at
komme ud, jeg har selv prøvet det, og man opdager, at et
ord ikke er et ord – det sætter tingene i perspektiv.
For tiden drejer det sig om afvikling. Det er vigtigt, at
afviklingen kører fornuftigt, og at folk bliver behandlet
ordentligt. Vi har fået en fastholdelsesaftale, hvor der
er en gulerod, hvis vi bliver til den sidste dag. Fastholdelsespakken indeholder noget økonomi og noget
uddannelse og opkvalificering.”198
Lederen af værkstedet siden foråret 2008, Frank Meyer,
var udlært maskinarbejder, da han i 1986 blev ansat
i R98 som skraldemand. Siden har han været rundt i
forskellige funktioner i R98 – først som skraldemand,
derefter som chauffør i skraldesug, som ansat i miljøafdelingen og som områdeleder. I perioder har Frank
Meyer også været ude, bl.a. som driftsleder i ISS, da
Søren Eriksen og Jack Brandstrup kontaktede ham.
Frank Meyer har forskellige vinkler på R98 som arbejdsplads. Han fortæller:
”Søren og Jack tilbød mig at blive leder af værkstedet.
Det var og er et drømmejob. Da jeg skiftede job til ISS
i 2007, var det nok i frustration over den forestående
afvikling af R98. Så går man jo og savner den tossede
arbejdsplads herude alligevel. Det er en helt speciel
arbejdsplads. Jeg kan godt lide ånden herude – vi
siger tingene, som de er, og folk bliver ikke fornærmede. Folk bliver her i mange år, og du kender rigtig
mange mennesker. Man kan gå og grine sammen over
ting og sager, der er sket i tidens løb.
213
frank meyer
Frank Meyer blev leder af værk-
Der er rigtig meget styr på tingene i dag. Dialogen
mellem funktionærer, timelønnede og faglærte er rigtig god, der er ingen skel, ingen tabuer, alle er blevet
bedre til at åbne sig.
R98 er en gammel virksomhed med traditioner; i
1980’erne stod man oppe i bemandingen bag en
skranke, man gik ikke ind på kontoret, men ventede
pænt på, at det blev ens tur, og fik at vide – det må
du ikke – og fandt man et guldkorn, holdt man det for
sig selv – det må de sgu selv finde ud af. Der var ikke
noget sammenhold på tværs af grupperne.
Det var tosserne på værkstedet, den var gal med, de
kunne ikke reparere bilerne hurtigt nok. Os skralde-
stedet i foråret 2008 efter at have
været rundt i forskellige funktioner
i R98 og udenfor.
214
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
215
Bent Lie Nielsen, ansat 1971, var
værkfører på R98’s værksted.
mænd, der kørte i dem og ødelagde dem, var der ikke
noget galt med.
Men skraldemændene har altid holdt sammen. Var der
en, som blev kanøflet, fik vi stoppet det. Hvis ledelsen
blev lidt for smart, var man lynhurtig til at strejke. I min
tid har vi nu ikke strejket så meget. De gange, jeg har
været med, har det mest været i sympati med andre –
bl.a. i forbindelse med udliciteringen af busserne i HT,
der havde vi nogle ture.”
Om værkstedet fortæller Frank Meyer:
”Da man byggede værkstedet her i 1972, var det et af
Europas største og mest moderne. Der er tænkt på alt,
og den dag i dag er det stadig meget velfungerende.
Der er højt til loftet, der er udsugning/punktudsugninger over alt, der er godt lys, der er en masse hjælpemidler, bl.a. til tunge løft. letykkelsen på overbygningerne – hvilket har negativ
betydning for holdbarheden af disse. Jeg er imponeret
over mine medarbejderes dygtighed og stabilitet, ikke
mindst i denne vanskelige afviklingsperiode, og over
deres medvirken til R98’s flotte regulariteter.
Da jeg startede, var vi i alt 37 personer ansat i værkstedsregi. Det er svært at blive fyret som den første.
Jeg har været meget spændt på, hvordan reaktionen
ville være, når folk havde fået fyresedlen et halvt år
før deres fratræden. Men der har intet været. Jeg har
selvfølgelig været i løbende tæt dialog med de medarbejdere, der er blevet opsagt.
Selv har jeg affundet mig med at skulle holde op
senest til maj 2011. Som udgangspunkt stopper alle
værkstedsaktiviteter den 1. maj 2011.”199
en autoelektriker
En stor del af vores bilpark kører i toholdsdrift. Det
betyder stort slid på materiellet. I R98 har vi lagt stor
vægt på køretøjernes lasteevne grundet skraldemændenes overenskomst. Dette har medført, at vi har
været nødt til at gå på kompromis med bl.a. materia-
Bo Viuff, der har været ansat på værkstedet siden
1980, fortæller om, hvordan han kom til R98 og om
arbejdet på værkstedet:
”Jeg kom til R98 den 5. februar 1980. Det var mørkt
og koldt kl. 7 om morgenen den tirsdag. Jeg var lidt
overtroisk. Bliv ikke ansat på en mandag, havde min
far altid sagt.
Jeg gik over den store plads fra hovedporten og til en
metaltrappe, som førte op til værkførerkontoret, hvor
der var meget travlt. Mange skulle sættes i gang med
dagens opgaver, så der var ikke tid til at tage sig af mig.
Jeg fik en kop varm kaffe i hånden og en stol at sidde på.
Jeg var 22 år gammel og ikke helt tryg ved den modtagelse – var det nu også et sted, jeg kunne lide at være?
Udlært
Jeg er udlært autoelektromekaniker i 1979, også kaldet autoelektriker. Inden jeg var færdiguddannet, sagde min mester til mig, at jeg skulle have noget mere
hår på brystet, så derfor kunne jeg godt begynde at
lede efter et andet sted at være, allerede inden jeg
havde bestået min svendeprøve. Han ville ikke have
mig ansat, selv om jeg var hans første lærling. Og hvor
kunne jeg blive ansat? Mester foreslog at prøve, om
de kunne bruge mig på Lortemøllen [R98]. Så en sommerdag i 1979 tog jeg over til der, hvor R98 er, gik op
på værkførerkontoret og spurgte, om de kunne bruge
en autoelektriker, når jeg havde bestået min svende-
prøve. En værkfører ved navn Bent Lie Nielsen tog
imod mig. Han smilede lidt, da jeg sagde, at jeg ikke
var helt uddannet endnu, men sagde også, at en autoelektriker ikke var nogen helt almindelig uddannelse,
så han ville skrive mig op, hvis de skulle få brug for sådan én. Resten af 1979 hørte jeg ikke noget, men sidst
i januar 1980 blev der banket på døren hjemme hos
mine forældre. Vi havde ikke telefon. Udenfor stod Lie
Nielsen. Kan du huske mig? Sagde han. Det kunne jeg.
Vores autoelektriker er rejst fra os, så hvis du mangler
arbejde, kan jeg ansætte dig som vores nye autoelektriker. Derfor sad jeg nu med en kop varm kaffe i hånden
på værkførerkontoret.
I affald til halsen
Humoren og en god kollegial omgangstone har meget
stor betydning for, at en arbejdsdag går godt. Man kan
godt sige, at vi ofte står i affald til halsen. Vi på værkstedet er ofte meget tættere på skraldet end skraldemanden, selv om vi får bilen vasket, før vi skal reparere
den. Nogle dage kan der komme op til 27 vognindskrivninger, som helst skal være køreklare næste dag.
Med så mange indskrivninger bliver ikke alle vasket,
så man kravler op i bagklappen og fejlfinder eller ud-
Bo Viuff
Bo Viuff blev udlært autoelektromekaniker i 1979 hos en privat
mester. I 1980 blev han ansat på
værkstedet på R98.
216
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Til R98’s værksted hører et omfattende reservedelslager.
skifter diverse dele uden at tænke på, hvad man står
i – meget farverigt er det – men glem stanken/duften.
På et arbejdskort kan der stå ‘højre lygte skal just.’ – ok
fint nok, men kofangeren er næsten revet af, og lygten er væk, så ude i byen er der nok en lille ridse et
sted, og skraldemanden har ikke bemærket noget som
helst. Vi på værkstedet har altid påstået, at vi har verdens mest trofaste kunder. De kommer igen og igen,
fordi det er gratis at få repareret skraldevognen.
I februar 1980 ville en beskrivelse af arbejdsgangen
se sådan ud: Skraldemanden sætter vognen i værkstedsrækken og går derefter op ad trappen til værkstedskontoret, hvor en værkfører nedskriver fejlen på
vognen og giver arbejdskortet til den værkfører, der
har en ledig mekaniker eller smed. Den gang var der
på kontoret tre til fire værkførere, en værkstedsleder,
en lagerchef og en malerchef. Alene på værkstedet
var vi 33 svende, der var medlemmer af Dansk Metal
med klubnummer 520. Jeg havde aldrig før mærket
så stærkt et sammenhold. Når en svend fik opgaven
med at reparere, skulle vognen køres ind på værkstedet. Der var ikke altid plads på grund af, at vi havde
nogle kæmpestore sættevogne. De kørte storskrald
fra Amager til Uggeløse grusgrav mange gange hver
dag. Inde på værkstedet ville typisk to mand reparere
fejlen på vognen i samråd med deres værkfører. Derefter ville vognen blive kørt ud på sin plads og være
klar til næste hold skraldemænd.
Lidt humor fra nutiden: To mekanikere står i et næsten
tomt værksted og spiller tennis med to stegepander, de
har klunset en slidt tennisbold. Vores værkstedschef
kommer forbi og ser dette, hvorefter han siger. Jeg vil
spille mod vinderen!! I dag er der kun 16 svende tilbage.
Lidt humor fra den tid med kæmpe sættevogne: Dengang måtte vi godt drikke en øl på arbejdet. En smed
og en mekaniker stod begge med høreværn og sikkerhedsbriller på. Den ene skrev med sin vinkelsliber på
en meget stor jernplade ØL og den anden skrev med
sin svejsemaskine nedenunder NEJ. Han, der havde
skrevet øl, sukkede og sagde, at det var det tungeste
nej, han nogensinde havde fået.
Tiden mellem 1980 og 2009 er også andet og mere.
Jeg har lavet fagligt arbejde ved at være klubkasserer
ad flere omgange. Lidt arbejdskonflikter har der også
været. På min 30-års-fødselsdag var jeg meget tæt på at
blive smidt ud af R98. Den dag kom vi ikke rigtig i gang
med arbejdet, der gik nemlig kit i den på værkstedet.
Mit arbejde på værkstedet vil på grund af lukningen betyde, at mit job forsvinder, da de nye arbejdsgivere ikke
har en plan om vognvedligeholdelse på eget værksted.
Jeg har været med til at opbygge mange forskellige
vogntyper efter skraldemændenes ønsker. De første
miljøbilers indretning samt mikrobiler og andre mærkelige vogne til det ene eller det andet har jeg også
været med til at bygge. Som autoelektriker kunne jeg
lave det elektriske på opbygningerne af nye vogne.
Lukningen af R98 påvirker mig meget mere, end jeg
egentlig troede. Følelser som nedtrykthed, angst,
vrede, optimisme og håb for en spændende fremtid
tager mange kræfter i min arbejdsdag, og jeg tror, at
alle mine naboer og venner har hørt på mig og mine
bekymringer angående min arbejdssituation. Påvirker mig meget
Hvorfor skal R98 afvikles? En så velfungerende virksomhed, der kun har det formål at holde samfundet
rent på den mest miljørigtige og for samfundet billig-
Inden for murene
R98 tog imod mig og lukkede mig ind i en tryg verden.
Der var os og så samfundet uden for vores hvide mure.
Inden for murene er vi alle lige vigtige for at kunne løse
I september 2009 vil arbejdsgangen være den samme
op til værkstedskontoret, men herefter vil en indskriver komme frem og modtage skraldemanden. Nu bliver arbejdskortet udskrevet elektronisk og derefter
hængt ned på en stor tavle, hvor mekanikere, smede
eller autoelektrikere ser efter, om det er noget, de kan
klare. Vognen vil så blive lavet af en enkelt svend og
derefter kørt på plads. Der er ingen værkfører mere,
kun en værkstedsleder og nogle få nøglepersoner.
ste måde. Min svigerfar, som er gammel virksomhedsleder, har den opfattelse, at hvor der er mulighed for at
tjene penge, skal det private være til stede, skabe konkurrence, og det skulle ifølge ham give fremdrift. Men
jeg synes, at de spor, som er i samfundet, fortæller en
anden historie: besparelser, nedskæringer og hurtige
overtagelser af kapitalfonde. Det er ikke en ønskværdig fremtid for lønmodtagere.
217
218
vi tog skraldet – R98 som arbejdsplads
Noter
177
den meget store opgave at hente storbyens skrald.
Her i R98 er der ikke plads til, at nogen er for fin på
den. Det er jo samfundets rester, vi skal samle sammen. Jeg tror, at jeg kan sige, at alle typer mennesker
har været ansat her, og at R98 har en fantastisk evne til
at påvirke én, så man hurtigt føler sig godt tilpas. Ellers
havde vi aldrig kunnet fejre 110-års-fødselsdag. Og
jeg ved, at der sandsynligvis kun er ganske få virksomheder, der kan måle sig med os, når vi taler om sociale
goder og kollegiale forhold. Flere har sikkert lært af os.
PC-kørekort
Dengang i 1990, da det var in, at alle skulle have en
hjemme-pc-ordning, fik vi også den mulighed på
værkstedet. Dengang var det meget begrænset, hvad
vi kunne bruge en pc til. Samtidig fik vi introduktion
til pc-kørekort. Oven i dette opdagede R98, at rigtig
mange af os ikke kunne læse og skrive særlig godt. Vi
blev testet, og ordblindeundervisning blev sat i gang.
Jeg modtog dengang en dags undervisning om ugen
med fuld løn. Det var flot af R98. Efter nogle års pause
modtager jeg nu igen undervisning i dansk og engelsk
for ordblinde tre timer hver uge, så længe R98 findes.
Det vigtigste for mig er, at selv om jeg har været her
i snart 30 år, føler jeg, at jeg er up-to-date med min
viden om mit fag. Det er jeg på grund af de kurser, jeg
har deltaget i, og ved hjælp af pc-undervisningen.”200
178
Visionspapir 2010: R98 under afvikling – fastholdelse, ud-
187
vikling, trivsel.
188
Interview.
miniSkralden, 335, 8. juni 2009.
Visionspapir 2010: R98 under afvikling – fastholdelse, ud-
189
Interview.
vikling, trivsel. 190
Interview.
179
Interview.
191
miniSkralden, 329, 16. marts 2009.
180
Interview.
192
Interview ved Dennis Drejer.
181
miniSkralden, nr. 297, 12. november 2007, Tom Bogs,
193
Interview.
skraldemand i R98 i 24 år.
194
miniSkralden, 354, 29. marts 2010.
miniSkralden, nr. 297, 12. november 2007, Birgitte Tokkes-
195
Interview ved Dennis Drejer.
dal Dunker, HR-medarbejder i R98 i 4 måneder.
196
Interview.
183
Interview.
197
Interview.
184
Interview. Beth er fra efteråret 2010 ansat i Frederiksberg
198
Interview.
Kommunes affaldshåndtering.
199
Interview.
185
Interview.
200
Spørgeskemabesvarelse, 4. september 2009.
186
miniSkralden, 335, 8. juni 2009.
182
219
220
vi tog skraldet – Udliciteringen
kapitel 9
Udliciteringen
Sandhedens time er nær. R98 forsvinder for øjnene
af medarbejderne, men de private vognmænd er ikke
de monstre, nogle har forestillet sig, og efter en
vanskelig start kører udliciteringen på skinner.
Københavns Kommunes udbud fra 2008 havde den
vision, at kommunen skulle ”have verdens reneste og
mest effektive system for indsamlingen af husholdningsaffald.” Det var ambitionen at ”sikre en god start
på overgangen fra koncession til konkurrence … både
for kunderne, for R98’s medarbejdere og for kommunen.” Den overordnede strategi var at ”bevare det
bedste fra i dag; få det bedste ud af konkurrence og
sætte en ny trend for udbud.” Kommunen ønskede
fremover at etablere ”partnerskab mellem renovatør
og kommune. Vi ønsker medspillere, som kan indfri
vores mål. Vi vil sætte fokus på borgeren som kunde
og på skraldemanden som kernemedarbejder. Best
practice nationalt og internationalt.”201 Samtidig ønskede kommunen at bevare R98-traditioner som:
– Fleksibilitet
– Et tæt samarbejde med interessenter
– Fokus på arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår for
skraldemændene
– Fokus på miljø
– En dynamisk udvikling af affaldssystemet
Kommunen vægtede prisen med 50 pct., kvalitet
med 25 pct., arbejdsmiljø og socialt ansvar med 15
pct. og miljø med 10 pct. som udvælgelseskriterier
i tilbuddene.
I evalueringen af tilbud ville kommunen tage udgangspunkt i tilbudsgivers beskrivelse af de ressourcer, der blev stillet til rådighed, og egne forslag til
sikring af høj kvalitet i opgavens udførelse. Kommunen ville endvidere vurdere tilbudsgivers ressourcer,
beskrivelse af samarbejdet, af kvalitetssikring, af arbejdsmiljøpolitik, af uddannelsespolitik og af arbejdspladsfastholdelsespolitik.
For tiden frem til R98’s ophør ville kommunen arbejde
for ”Et fortsat tæt samarbejde mellem R98 og kommunen. At R98 fungerer som en god arbejdsplads til det
sidste. Løbende dialog med medarbejderrepræsentanterne.”
Forud for første udbudsrunde var Københavns Kommune optimistisk. Dels fordi koncessionen var blevet
italesat som en guldgrube, dels på baggrund af de konkrete erfaringer fra udbuddet af containerkørsel, hvor
der i 2002 havde været 11 interesserede, af hvilke syv
var blevet udvalgt til at give tilbud, og endelig som følge
221
222
vi tog skraldet – Udliciteringen
Kommunen vægtede prisen med
50 pct., kvalitet med 25 pct.,
miljø
10%
arbejdsmiljø og socialt ansvar med
15 pct. og miljø med 10 pct. som
udvælgelseskriterier i tilbuddene.
socialt
ansvar
15%
pris
50%
kvalitet
25%
Forsiden af miniSkralden den 11. august 2008: ”Første
udbudsrunde aflyst – hvad nu?”
af den retssag, Marius Pedersen, Danmarks største private renovationsselskab, havde kørt fra 1997 til 2002.
Det bidrog alt sammen til at underbygge forestillingen
om R98’s koncession som en guldgrube, som de private
entreprenører stod på spring for at få fingre i.
Første udbudsrunde – første omgang
Den første udbudsrunde med tre entrepriser løb af
stablen i foråret 2008 med tilbudsfrist midt i juli og
med overtagelse den 1. maj 2009. Udbuddet omfattede: dagrenovation, storskrald, elskrot, papir og pap i
fire bydele ud af 10: Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum
og Bispebjerg – med ca. 75 skraldemænd, 18 vogne
og 93.300 husstande. Desuden var der to selvstændige entrepriser på indsamling af glasaffald i hele København og haveaffald i hele København.
Det var forudsat, at en vognmand højest kunne vinde
to entrepriser. Men til kommunens overraskelse var
der kun ét bud på hoveddelen. Buddet kom fra Renoflex, der bød på alle opgaverne.
Det vakte stor forundring, at Marius Pedersen ikke
kom med et bud. Under kommunens efterfølgende
møder med entreprenørerne oplyste selskabet, at det
bl.a. skyldes force majeure-bestemmelserne og skraldemændenes høje lønniveau.
Renoflex’ bud blev vurderet som meget dyrt. Hjalte
Aaberg, direktør i Miljøkontrollen, fortæller:
”I første omgang af udbudsrunde ét kom der kun ét
bud – fra Renoflex – på fire af de seks udbudte opgaver. Det betød dels, at der ikke var tale om reel konkurrence, og dels, at der ikke kom bud på de to sidste
opgaver. Endelig viste Renoflex’ bud sig at være alt,
alt for dyrt, hvis det blev valgt, ville affaldsordningen
blive markant fordyret.”202
Jens Purup supplerer:
”Renoflex fik ikke kontrakterne, dels fordi man ifølge
betingelserne højst kunne vinde to bydele, og dels fordi priserne skønnedes at være mere end 50 pct. over,
hvad R98 havde af omkostninger. Vi havde ganske vist
ændret på en ordning, som viste sig at blive alt for dyr,
men det kunne også være et signal om, at selskabet ikke
var klar til at overtage, og næste gang der var udbud,
skrev Renoflex til os umiddelbart før, tilbuddet skulle
være afleveret, at de ikke så sig i stand til at byde.”203
Renoflex forklarede prisen med udbudsmaterialets karakter. Karsten Kronborg, der i dag er administrerende
direktør i Renoflex og dengang var økonomichef i
RenHold, fortæller:
”Renoflex bød i første omgang af første udbudsrunde
en forholdsvis fornuftig og sund pris. Vores bud var
seriøst; det afspejlede de betingelser og de risici, vi så
i udbudsmaterialet. Den måde, udbuddet var strikket
sammen på, gjorde, at alle risici blev hældt over på tilbudsgiveren. Vores pris var et udtryk for, hvordan vi
vurderede den risiko.”204
Forløbet af første udbudsrunde lovede ikke godt for
den frie konkurrence, og kommunen måtte spørge sig
selv – hvad nu? Det spørgsmål rejste en uoverskuelig
mængde nye spørgsmål, men Københavns Kommune
benyttede sig af muligheden for at udskyde udbuddet
med op til seks måneder med overtagelse pr. 1. november 2009.
I august 2008 aflyste kommunen derfor første omgang
af første udbudsrunde begrundet i: a. manglende
konkurrence, b. omkostningsmæssige forhold og c.
forhold i udbudsbetingelserne. Samtidig tog kommu-
nen kontakt til potentielle tilbudsgivere med henblik
på at justere udbudsmaterialet og gøre det mere overskueligt. Jens Purup fortæller:
”Da vi havde været igennem første udbudsomgang,
var vi ude at tale med selskaberne, også med Renoflex, for at høre, hvorfor de bød ind med den pris,
og hvad der holdt de andre selskaber tilbage fra at
byde. Svaret var, at der var stor usikkerhed omkring
virksomhedsoverdragelsen af skraldemændene. Man
var generelt nervøse for at få medarbejdere ind, der
var ansat på helt andre vilkår, der var mere favorable
end landsoverenskomstens.” 205
Jes König fortæller samstemmende, at det under kommunens drøftelse med potentielle tilbudsgivere kom
frem, at de havde betænkeligheder ved R98’s høje
lønninger. De frygtede at få ødelagt deres forretning
med en slags gøgeunger som R98-skraldemændene
blandt de ansatte. Derfor havde de været tilbageholdende. Det kunne og ville Københavns Kommune ikke
ændre på, men kommunen kunne ændre udbudsbetingelserne og fjernede i anden omgang begrænsningen om, at der skulle være mindst to tilbudsgivere – så
man ikke risikerede endnu engang at skulle aflyse en
223
224
vi tog skraldet – Udliciteringen
Fugleperspektiv på R98 – i for-
R98-medarbejdere på vej op ad trappen til Københavns Rådhus for at tale
grunden foran Amagerforbrænding
et alvorsord med kommunen – T-shirten bærer indskriften: ”Rigtige mænd
og Amagerværket.
er skraldemænd”.
udbudsrunde af den grund. De nye storskraldsregler
blev også skrottet i anden udbudsrunde. Københavns
Kommune regnede så med, at der ville komme flere
tilbud, og at Renoflex ville skære ca. 35 mio. kr. af sit
tilbud. Kommunen blev derfor nærmest fortørnet, da
Renoflex ikke bød i anden omgang.
Vi ændrede på udbudsbetingelserne for ikke at komme i samme situation som i første omgang eller endnu
værre, at der ingen bud kom. Vi forventede ikke, at det
gik så galt, men regnede med, at når vi havde fået hul
på bylden, ville det gå mere gnidningsfrit. Når det første
udbud var på plads, skulle de andre nok komme.” 206
Første udbudsrunde – anden omgang
Det nye udbudsmateriale var blevet ændret derhen, at:
Anden omgang skulle tiltrække flere tilbudsgivere oven
på skuffelsen i første omgang. Jens Purup sad med fingeren på pulsen i udbudsmaterialet. Han fortæller:
”Vi gik ind og gennemgik det hele igen og ændrede
på en række vilkår, bl.a. force majeure-bestemmelsen i
relation til overenskomststridige arbejdsnedlæggelser,
der kunne føre til, at et selskab mistede sin kontrakt
ved lange og uafsluttede strejker. Flere vognmænd
sagde, at et ja til den force majeure-bestemmelse var
som at lægge strikken om sin egen hals – hvis skraldemændene strejkede længe nok, ville selskabet miste
sin kontrakt.
– Virksomhedsoverdragelsen var beskrevet mere enkelt
– Den vindende entreprenør kun havde pligt til at
overtage nyere biler
– Force majeure-klausulen var blevet slækket lidt
– Storskraldsordningen var blevet ændret
Materialet blev præsenteret ved et informationsmøde,
hvor tre vognmænd mødte op sammen med det firma,
der skulle udarbejde kontrolbuddet for København.
De private vognmænd
Vi sagde, at vi var nødt til at fastholde force majeurebestemmelsen, ellers ville det være kommunen, der
kom i klemme, men vi blødte bestemmelsen op, så
udbuddet blev mere attraktivt.
Anden omgang var arealmæssigt identisk med første.
Men til alles overraskelse kom der igen kun ét bud på
hoveddelen, men ikke fra Renoflex og stadig ikke fra
Marius Pedersen. Buddet på hoveddelen kom fra sel-
skabet City Renovation på indsamling i distrikterne og
på haveaffald i hele København. På glasaffald kom der
også kun ét bud – fra selskabet M. Larsen.
City Renovation A/S var et selskab under HCS A/S
Transport & Spedition. Direktør Mads Frederiksen fortæller om sine overvejelser:
”Vi bød ikke ind i første omgang på grund af betingelser i udbudsmaterialet, som vi mente ikke var acceptable, bl.a. omkring misligholdelse og force majeure.
Det gjorde vi kommunen opmærksom på i processen
og opfordrede kommunen til at ændre på de betingelser, så vi kunne give et tilbud.
I anden omgang ændrede man bl.a. på de områder, efter
at kommunerne havde haft individuelle samtaler med en
række entreprenører mellem første og anden omgang.
På de nye betingelser besluttede vi at byde ind.”207
Direktør Claus Barslund, der ejer selskabet M. Larsen,
fortæller om sine overvejelser i forbindelse med første
udbudsrunde:
”Vi bød ikke i første omgang, primært på grund af den
virksomhedsoverdragelse omkring personale og den
særstatus, skraldemændene har haft. Det afholdt os i
225
første omgang, og det var også de forhold, der afholdt
os fra at byde på den store portion i anden omgang
af første udbudsrunde. Det er der, risikoen i opgaven
ligger. Selve den praktiske udførelse af opgaven ser vi
ingen problemer i, den er meget lig de andre opgaver,
vi har.
I anden omgang var der ændret lidt ved de overenskomstmæssige forhold, der blev præciseret. Vi havde
også den holdning, at efter at have brugt 20-25 år i
branchen på at bede om at få det i udbud, så kunne
det ikke være rigtigt, at ingen af os byder, når vi så endelig får mulighed for det. Det kan ikke være rigtigt, at
kommunerne skal slippe af sted med at udbyde det,
og så er der ingen tilbudsgivere.
mads frederiksen
Mads Frederiksen, direktør og ejer
af firmaet HCS A/S Transport og
Spedition.
Så længe man fastholder, at R98-medarbejderne skal
have en særstatus, så er det ikke så mærkeligt, at der
ingen bud kommer. Det var det, der afholdt os fra at
byde med fuld styrke.”208 claus barslund
Mads Frederiksen, City Renovation A/S, fortæller:
”Reglerne er sådan, at hver enkelt medarbejder tager
de rettigheder, han har, med sig i den overenskomst,
som løber frem til 1. maj 2011, hvor R98-overenskom-
Claus Barslund, direktør og ejer af
firmaet M. Larsen.
226
vi tog skraldet – Udliciteringen
Indsamling af dagrenovation i distrikt 28 i 1951 ved privat vognmand – før KGR fik koncession.
Indsamling af dagrenovation i
Datidens private vognmænd havde ofte ganske forskellige standarder for indsamlingen.
København i 2011.
sten udløber. Det, man kan gøre, er at frasige sig overenskomsten, så det ikke bliver en virksomhedsoverenskomst, det er der regler for, hvornår og hvordan.
Faktisk gør man det, at overenskomsten vil blive opsagt til ophør pr. 1. maj 2011, og medarbejderne vil så
overgå til den overenskomst, som virksomheden i øvrigt har. Det, som de virksomhedsoverdragne medarbejdere bevarer ud over det, er, hvad kommunen har
sat som krav i kontrakten, at medarbejderne skal aflønnes med, hvad der svarer til R98-overenskomstens
lønramme [bilag 11] i kontraktperioden. Det er et kontraktkrav og ikke et overenskomstkrav. Det indebærer,
at kommer der en anden medarbejder ind, har denne
som udgangspunkt ikke krav på tilsvarende aflønning,
medmindre der aftales andet. Følger man reglerne, er
det håndterbart.
Vi har fået tilsagn fra alle de medarbejdere, der skal
overdrages, om, at de er interesserede i det. Næste
fase er så en ansættelsessamtale, og vil alle indgå på
vilkårene, bliver de overdraget. Vi har ingen interesse
i, at medarbejderne udskiftes; det er en fordel, at det
er folk, der kender til opgaven. Derfor tror og håber vi
på, at de vil fortsætte.”209
Det var noget af en streg i regningen med kun ét bud
på dagrenovation, storskrald, elskrot, pap og papir
også i anden omgang, og et fortroligt notat fra forvaltningen i Københavns Kommune viste, at kommunens
kontroltilbud var billigere – og bedre mht. kvalitet og
miljø. Kontrolbuddet var dog ikke et egentligt detaljeret tilbud, men et overslagstilbud, og kommunen
fandt, at buddet fra City Renovation lå inden for, hvad
man betragtede som acceptabelt. Men med endnu
en omgang med kun ét bud, der igen var dyrere end
forventet, begyndte udliciteringen at ligne en farce for
ikke at sige en fiasko. Hele argumentationen for udlicitering havde gået på konkurrenceudsættelse som alfa
og omega for at gøre indsamlingen billigere og opretholde samme kvalitetsniveau – og give alle mulighed
for at komme til. Gode råd var dyre, men kommunen
kunne ikke holde til endnu en udbudsrunde med et
lignende eller ringere resultat – eller slet intet. Kommunen kunne imidlertid have valgt at insource i stedet
for at outsource – i princippet. I realiteternes verden
var privatiseringsprocessen så langt fremme og det
politiske setup af en sådan karakter, at den igangværende proces ikke kunne bremses.
Intet under derfor, at skraldemændene protesterede,
og pressen kom ud med overskrifter som ”Bondam
hemmeligholdt skraldetal”, og BT skrev: ”Forvaltningen har tidligere fastslået, at der ikke var noget alternativ til City Renovation, men et hidtil fortroligt notat
fra forvaltningen viser, at kommunens eget tilbud var
mellem 8 og 13 procent billigere. Alligevel valgte et
flertal i Teknik- og Miljøudvalget at stemme for kontraktindgåelsen med det private selskab.”210
vægtende 50 pct. og service, miljø/arbejdsmiljø og
kvalitet andre 50 pct.
Jens Purup fortæller:
”Udfaldet af anden omgang med ét bud fra City Renovation på det hele og ét bud på glas fra M. Larsen
var ikke nogen tilfredsstillende situation, men der var
ingen alternativer. Vi var bundet af en ophørsaftale
med en slutdato, og vi kunne ikke tage endnu en udbudsomgang. Vi havde benyttet os af den mulighed,
der var for seks måneders udsættelse.
Der var tilbudsfrist 30. januar 2009, og vi skulle have
fremlagt noget for politikerne i marts, men kom helt
hen i maj, før det var på plads. Vi gik i tænkeboks for at
vurdere situationen. Vi lagde stor vægt på, at der kom
en ordentlig proces med hensyn til skraldemændenes
overgang til det nye selskab, og at der blev brugt de
rigtige ressourcer i opstartsfasen. Der er ikke mulighed for at ændre i udbudsteksten eller i kontraktteksten, men det er muligt at drøfte nogle præciseringer.
For ikke endnu engang at få et alt for højt tilbud havde
vi i anden omgang indhentet et kontrolbud fra en ekstern konsulent. Det var ikke et egentligt tilbud beregnet på, at vi selv kunne løse opgaven, men beregnet
på at have et sammenligningsgrundlag – med prisen
For os var det vigtigt, at buddet lå inden for målrammen, og det gjorde det. Kontrolbuddet var lidt billigere end tilbuddet, men vi vurderede, at City Renovation
var kommet med et konkurrencemæssigt acceptabelt
tilbud, nogenlunde på niveau med R98’s omkostninger på de samme opgaver.
Vi fik City Renovation til at præcisere, hvordan de ville
sikre en god overgang for medarbejderne. Vi fik en
præciseret proces, som skulle løbe over et halvt år frem
til overdragelsen. Aftalen indebar to informations­
227
228
vi tog skraldet – Udliciteringen
Direktør Søren Eriksen og fællestillidsmand Palle Nissen på forsiden af
miniSkralden den 25. maj 2009, efter at Københavns Kommune havde
meldt ud, at City Renovation havde vundet hovedparten af første udbud.
Talsmand for de strejkende HCS-skraldemænd Ronni Larsen i diskussion
med en politibetjent foran Vestforbrænding, som skraldemændene blokerede (avisfoto).
møder for medarbejderne, at der blev valgt talsmænd
for medarbejderne, og hvornår tingene skulle ske – en
procesplan. Den proces lærte vi en del af, og i de efterfølgende udbud har vi skrevet ind i betingelserne,
hvordan vi vil have det.”211
I april og maj 2009 godkendte Teknik- og Miljøudvalget at indgå kontrakt med firmaet M. Larsen om indsamling af glasaffald og med firmaet City Renovation
om indsamling af dagrenovation, storskrald, elskrot,
pap og papir i Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum og
Bispebjerg samt haveaffald i hele byen. Kontrakterne
skulle træde i kraft den 1. november 2009.
Da det blev kendt, at HCS-selskabet City Renovation
havde vundet første udbudsrunde i København, førte
det til, at samtlige 380 skraldemænd i R98 nedlagde
arbejdet fredag den 15. maj 2009, og mandag den 18.
demonstrerede ca. 100 skraldebiler og mange flere
skraldemænd på Rådhuspladsen i København over,
at knap 25 pct. af dem pr. 1. november 2009 skulle
overgå til City Renovation. Dagen efter, tirsdag den
19. maj, blev arbejdet dog genoptaget.
Gensidige forestillinger
Skraldemændenes reaktion udsprang af de forestillinger, de havde om HCS, men også af konkrete erfaringer. Flere af R98’s skraldemænd havde været ansat i
HCS og kunne fortælle om dårlig mandskabspleje og
om, at firmaet så stort på regler for valg af tillids- og
sikkerhedsfolk. De pegede videre på, at det ville betyde dårligere service for borgerne, hvis HCS tog over.
Endelig stod det klart, at flere kommuner havde haft
problemer med firmaets overholdelse af indgåede
kontrakter. Men City Renovation var et nyt selskab.
De private vognmænds forestillinger om R98 og skraldemændene var fokuseret på, at skraldemændene var
velorganiserede, havde en stærk fagforening og tradition for at gå radikalt til værks med arbejdsnedlæggelser og blokader m.m. Det mente vognmændene
at se bekræftet i R98-skraldemændenes aktion i maj
2009. I forlængelse heraf så vognmændene R98 som
en arbejdsplads, hvor skraldemændene bestemte eller havde meget at skulle have sagt, og hvor ledelsen
var føjelig og købte sig til fred med høje lønninger og
velfærdsgoder.
Kommunerne nærede forestillinger om, at koncessionen var en guldgrube, som vognmændene ville stå i kø
for at få lejlighed til at byde på. Den forestilling havde,
konfronteret med virkeligheden, udviklet sig til noget
nær det modsatte og et mareridt for kommunen – de
frie markedskræfter var ikke sådan at bide skeer med.
R98’s forestillinger sammenfattes af Jes König:
”Situationen var den, at vi siden omkring 1998 havde
fået tudet ørene fulde af, at nu ville de private vognmænd til, vi fik nærmest indtryk af, at hele branchen
var på nakken af R98, fordi vi spandt guld på noget,
vi ikke med rimelighed kunne have i så lang en årrække. Indtrykket var, at så snart de fik mulighed for
det, ville private vognmænd kaste sig over denne her
guldgrube.
Det, man ikke havde gjort sig klart, var, at vores medarbejdere var i snit 25 pct. dyrere end skraldemænd
hos vores konkurrenter. Det er en stor risiko at ansætte en flok skraldemænd, der får 25 pct. mere i løn end
dine gode gamle medarbejdere og satse på, at de ikke
gør vrøvl over det.
Det var sådan, alle ræsonnerede bortset fra City Renovation, der er et tomt selskab uden gamle medarbejdere, det bliver kun R98’s skraldemænd.
Samtidig har de private vognmænd en forestilling om,
at fagforeningens magt er uhyggelig stor hos R98, og
at skraldemændene strejker i tide og utide. Den forestilling går tilbage til især 1970-80’erne, hvor det var
sådan. De tider er imidlertid for længst overstået, men
R98 har et omdømme, der nu engang er sådan.”212
R98 havde gjort en stor indsats for at motivere medarbejderne, men skraldemændenes aktion i maj 2009 viste, at virksomhedsoverdragelsesordningen ikke i sig
selv sikrede ro. Lige så afgørende var det firma, skraldemændene skulle overdrages til, og dets omdømme.
Renovationskonflikter på vestegnen
– en afledt effekt?
HCS’ omdømme blev sat i relief af arbejdsnedlæggelser i juni 2009 på den københavnske vestegn hos
firmaet selv. Det begyndte den 8. juni i kommunerne
Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Glostrup, Hvidovre og
229
230
vi tog skraldet – Udliciteringen
231
Udviklingen i skraldemandens
arbejde på tre fotografier – på det
første bæres beholderen på nakken
og tømmes manuelt – i 1960’erne;
på det andet trækkes beholderne
hen til elevatoren, der løfter og
tømmer i samme bevægelse – i
1970’erne; på det tredje dirigeres
mobilsugebilens sug hen til dokningsstedet, hvorfra skraldet suges
op – i 1990’erne.
Rudersdal og varede ved det meste af juni måned.
”Skraldekrisen i København begynder at hørme” –
hed en overskrift i Politiken den 22. juni 2009. På det
tidspunkt bredte skraldestrejken sig. I alt 17 kommuner og en række entreprenører var berørt – for ikke at
tale om borgerne – ligesom forbrændingsanlæggene
Vestforbrænding i Glostrup, Amagerforbrænding og
Fasanforbrænding i Næstved blev blokeret.
HCS-medarbejderne strejkede angiveligt, fordi ledelsen ikke ville anerkende deres valg af tillidsmand.
Det fik fagforeningen 3F på banen, da tillidsmandssystemet er et helt centralt omdrejningspunkt i den
danske arbejdsmarkedsmodel. Den alvorlige situation blev forværret af Arbejdsrettens kendelse om,
at HCS-strejken var overenskomststridig, og af HCS’
udmelding om at fritstille skraldemændene. Den tilspidsede situation gik imidlertid i sig selv igen, men
banen var kridtet op – og nogle mente, at R98-skraldemændene og deres faglige bagland havde en finger med i spillet.
Den 12. august 2009 arrangerede City Renovation
som led i aftalen med Københavns Kommune et stort
møde for alle kommende medarbejdere, hvor de kunne stille spørgsmål og komme i dialog med ledelsen.
Mødet endte med, at skraldemændene skulle underskrive og returnere et brev, hvor de bekræftede, at de
ønskede at blive virksomhedsoverdraget.
I oktober 2009 tegnede det til en gentagelse af sommerens konfrontation på vestegnen mellem HCS og
dets skraldemænd, men denne gang endte de strejkende HCS-medarbejdere på vestegnen med faktisk
at blive fritstillet – som resultat af en optrapning på
begge sider.
Strejken begyndte den 2. oktober 2009 og sluttede
den 20. oktober med fritstillelse af ca. 50 skraldemænd hos HCS. Baggrunden for arbejdsnedlæggelsen var ifølge talsmand for de strejkende Ronni Larsen en dårlig virksomhedskultur i HCS, mens direktør
Mads Frederiksen ikke mente, strejken havde noget
med HCS at gøre, men drejede sig om udlicitering:
”Man ville gøre opmærksom på, at det ikke var en god
ide at udlicitere.”213
En af de fritstillede, Lars Jensen, der havde været næstformand i den faglige klub hos HCS, mente, at firmaet underbød ved de kommunale licitationer og sparede så meget, at det ikke kunne overholde Arbejdstilsynets regler:
”Det er svært for andre firmaer at konkurrere, når HCS
ikke overholder reglerne. Jeg fatter ikke, at kommunerne går med til det her.”214
Om aftenen den 19. oktober havde skraldemændene
hver især med taxa modtaget et brev om at møde på
arbejde tirsdag morgen den 20. oktober kl. 6.30, i
modsat fald måtte de betragte sig som fritstillet. Samme dag annoncerede HCS på www.jobnet.dk efter 30
nye medarbejdere. Det var en særdeles usædvanlig
situation, og branchedirektør i DI Tina Skaarup frygtede, at den danske arbejdsmarkedsmodel ville blive
undergravet. Hun udtalte:
”Jeg har aldrig oplevet noget lignende tidligere. Det er
en utrolig oplevelse at have haft en sag i Arbejdsretten
tre gange, uden at det er lykkedes at få de strejkende
til at genoptage arbejdet.” 215
De strejkende skraldemænd havde også blokeret tilkørslen til Vestforbrænding og fortsatte med det efter
fritstillelsen, så det var umuligt for andre at læsse af.
Det førte til konfrontationer med politiet og kulminerede med arrestationen af tillidsmand og talsmand Ronni
Larsen den 27. oktober 2009.
Dagen før, den 26. oktober 2009, havde skraldemændene i R98 besluttet at gå i sympatistrejke med
kollegerne på vestegnen, og den 27. og 28. blev der
ikke hentet affald i København og på Frederiksberg,
men heller ikke i Køge, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og
Greve, hvor skraldemændene hos Renoflex også nedlagde arbejdet.
Parternes synspunkter
Fællestillidsmand i R98 Palle Nissen fortæller om sit
indtryk af HCS og konflikten:
”De skraldemænd, som har arbejdet i HCS, er gennem en årrække blevet behandlet som kvæg. Det er
en arbejdsgiver, der mener, at han med topstyring kan
lede forretningen med kæft-trit-og-retning. Han er altid den billigste og vinder derfor licitationer. Men han
siger selv, at hvis han skulle leve op til de arbejdsmiljøkrav, der er i branchen, så ville han ikke være konkurrencedygtig.
232
vi tog skraldet – Udliciteringen
R98’s direktør, Søren Eriksen, og
fællestillidsmand Palle Nissen ved
åbningen af udstillingen Cool Globe.
Globerne blev opstillet på Kgs. Nytorv den 13. november 2009 som
en indvarsling af klimatopmødet i
København i december. Fem af globerne skulle efterfølgende opstilles
rundt om i byen som et minde og
vidnesbyrd om R98 og selskabets
miljøindsats.
Gennem nogle år har der været en udskiftning af medarbejdere, mange har fundet et andet job, og der er
kommet en ny generation ind. Det sidste hold er unge
mennesker, der ikke vil finde sig i den behandling, de
får hos HCS. Derfor har de taget kampen op. Det ulykkelige er jo, at de bliver fritstillet. De har manglet erfaring i faglig kamp og har kørt det på deres måde. Jeg
synes, de har gjort det fantastisk med sammenholdet.
Det burde ikke være kommet til, at skraldemændene
blev fritstillet. Det hænger sammen med, at der ingen
dialog er, alt bliver topstyret. Det er en gammeldags
form for ledelse.”216
Direktør Mads Frederiksen, HCS, fortæller om sit syn
på konflikten:
”Det er tilgået og oplyst os, at der står andre kræfter
bag arbejdsnedlæggelserne end vores medarbejdere
i HCS. Det er oplyst os, at det er styret udefra og koordineret op til kommunalvalget den 17. november
2009.
Efter offentliggørelsen af, at City Renovation A/S har
vundet udbuddet, kommer de overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. Den skjulte dagsorden er oplyst
os til at have været, at privatiseringen skulle forvandles
til en kommunalisering.”217
Branchedirektør i DI Transport Michael Svane var
enig:
”Det, der foregår, har ikke så meget at gøre med HCS.
Det er en skræmmekampagne med det ene formål at
sende et klart signal til private virksomheder: Hold
snotten væk fra affaldet i København … Det er jo ingen hemmelighed, at der blandt de private virksomheder er en overordentlig stor tilbageholdenhed med
at byde ind på markedet. Det skyldes ikke mindst en
bekymring for at ende i en ballade som den, HCS er
udsat for.”218
Sammensværgelsesteorien afvises af fællestillidsmand
Palle Nissen, der siger om udbuddet og de skraldemænd, der skal virksomhedsoverdrages:
”Udbudsbetingelserne er fine, men HCS har ikke hidtil vist evne eller vilje til at opfylde udbudsbetingelser
andre steder. I de sidste 5-6 år har det altid været HCS,
der er problemer med.
Vi tager ejerskab for de mennesker, der kommer over i
City Renovation; hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, er det også vores problem, det er helt sikkert. Vi
er i samme fagforening, har de samme klubforhold,
vi har fået valgt en klub og tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter, vi kommer med det hele. Vi er klar. Hvis
City Renovation ikke opfører sig ordentligt, kommer
der reaktioner herfra.”219
Jens Purup, der har deltaget aktivt i forhandlingerne,
mener, at samarbejdet med City Renovation har været
godt, og det har været vigtigt fra starten, at der blev
sikret nogle ordentlige forhold for skraldemændene:
”Når opgaverne blev udbudt i 1990’erne, gik kommunerne meget efter pris og fulgte ikke op på kvaliteten.
Det gør vi, og vi er store og professionelle, vi etablerer en entreprisestyringsorganisation, vi er i stand til at
løse opgaven, vi stiller meget præcise krav. Så vi er fortrøstningsfulde, og indtil videre har vores samarbejde
med City Renovation været godt. De har holdt ord og
ansat gode folk til at køre denne entreprise. Vi har en
god dialog med dem og har selv ansat nogle kontraktkonsulenter, som skal følge op via controlling – følge
et distrikt, tage ud og se på tingene, hvis der er proble-
mer. Der er etableret en samarbejdsstruktur med en
konflikttrappe, alt det er på plads, så vi kan holde dem
op på det. Derved adskiller Københavns Kommune
sig nok fra de fleste andre kommuner, der sjældent har
kræfter til at følge op eller sætter ressourcer af til det.
Vi har haft et godt samarbejde med skraldemændene,
og de var positivt overraskede over, at vi var så imødekommende, som vi var.
Vi har kørt et forløb, hvor skraldemændene via Palle
Nissen og Frank Boye fra 3F har været med til at formulere nogle af de krav, der er skrevet ind. Vi har
skabt så megen tryghed som muligt – det er nærmest
enestående i danmarkshistorien, at kommunen er gået
så meget ind og har dikteret, hvad den kommende arbejdsgiver skal gøre.
Vi ved godt, at skraldemændenes drøm er, at det hele
bliver aflyst, og R98 får lov til at fortsætte, eller kommunen overtager. Det har været svært at se virkeligheden i øjnene. Der har også i forløbet været mange
rygtedannelser, som har givet uro blandt skraldemændene.”220 233
R98 dokumenterede dagligt sin
indsats for miljøet – det ydre miljø
og arbejdsmiljøet. I forbindelse
med klimatopmødet i København,
der satte den danske hovedstad
på verdensdagsordenen hen under
jul 2009, blev R98’s miljøindsats
markeret med sponsoratet af flere
glober i Cool Globe-initiativet. Det
skete samtidig med implementeringen
af første udbudsrunde, der blev
udskudt fra 1. maj 2009 til 1.
november 2009, til 1. januar 2010,
til 1. marts 2010.
236
vi tog skraldet – Udliciteringen
Klimaminister Connie Hedegaard klipper den røde
snor over til udstillingen Cool Globe sammen med
Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard den
13. november 2009.
Frank Boye, faglig sekretær i 3F Kastrup, fortæller:
”Vi har samarbejdet med Københavns Kommune og
samarbejder om det videre forløb efter overdragelsen, så
vi kan udveksle oplysninger, hvis noget ikke er overholdt.
Kommunen har udbudsmaterialet at gå ud fra, 3F har
overenskomsterne og arbejdstingene, og bliver noget
ikke overholdt, kan vi begge presse arbejdsgiveren til at
overholde det. Det er aftalen, og det har vi holdt fokus på.
City Renovation har en historisk mulighed for at gøre
det anderledes end moderfirmaet. Det er vores fokus,
og jeg håber, at vi kan være med til at sætte en anden
dagsorden. Aftalerne skal være på plads, så der er så
få udeståender som muligt.”221
Hele forløbet af første udbudsrunde og den turbulens,
der siden foråret 2009 havde været på affaldsområdet, nåede et højdepunkt i forbindelse med uroen og
arbejdsnedlæggelserne i oktober 2009. Det bidrog
sammen med en række udefra kommende forhold til et
gradvist holdningsskift i synet på udlicitering hos kommunerne – tilsyneladende. I pressen manifesterede det
sig i overskrifter som: ”Udlicitering bremses i kommunerne” og ”Flere kommuner vil selv hente skrald”.222
Men i første omgang tog kommunerne på vestegnen
ikke selv affaldshåndteringen ind – selv om skraldet
hobede sig op. Herlevs borgmester, Kjeld Hansen (S),
havde taget initiativ til at opsige kontrakten med HCS
undervejs i konflikten for at entrere med en anden
vognmand. Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard
(S) suspenderede kontrakten med HCS for at indgå aftale med en ny operatør. Glostrups borgmester, Søren
Enemark (S) udtalte:
”Vi forventer, at der kommer en løsning på problemet,
så der bliver hentet affald i løbet af denne uge [uge
43].”223
Borgmestrene i Hvidovre og Gladsaxe lå på samme
linje, og direktør Mads Frederiksen, HCS, udtalte til
Politiken:
”Det er fuldt forståeligt, at tålmodigheden er ved at
slippe op.”
Efter fritstillelsen af de ca. 50 skraldemænd var det
store spørgsmål, om nogle af dem kunne få ansættelse
hos andre vognmænd, der overtog eller måske skulle
overtage efter HCS i vestegnskommunerne. Direktør
Mads Frederiksen var ikke i tvivl:
”Der er blevet tegnet et billede for os af, at de fritstillede kunne fortsætte i de samme stillinger blot hos et
andet selskab.”224
Skraldemændene havde den modsatte opfattelse. De
mente, at de fritstillede blev blacklisted af vognmændene, og at det firma, der havde overtaget indsamlingen
på vestegnen, havde relationer til HCS eller fungerede
som underleverandør. Det provokerede skraldemændene ligesom det brev, de strejkende fik om, ”at de vil
blive gjort økonomisk ansvarlige for de tab, konflikten
har kostet HCS.” ”Det er uhyrlige ting, der foregår”, udtalte fællestillidsmand i R98 Palle Nissen.225
Direktør Claus Barslund fra firmaet M. Larsen, der vandt
glasentreprisen, så udviklingen i dette perspektiv:
”Jeg kan frygte, at hele den misere omkring udbuddene af koncessionen i København kan være medvirkende til at vende udviklingen fra at gå mod markedsbasering til at gå mod kommunalisering. Det ville ikke
overraske mig, hvis nogle kommuner tog det ind. Det
kommer helt an på, hvor meget ballade der kommer i
den nærmeste tid. Jo flere gange man lukker forbrændingsanlæggene og dermed rammer alle transportø-
rer, jo mere kommer det til at fremstå, som at vi ikke
kan løse den opgave. Det vil lyde: de private vognmænd kan ikke løfte opgaven, vi må selv tage den ind
i kommunen. Det er vores værste skrækscenarie.” 226
Et af de udefra kommende forhold, der kunne tænkes
at medvirke til kommunalisering, var det forestående
kommunalvalg den 17. november 2009. Valget havde
tømret den lokale fagbevægelse, Socialdemokratiet,
SF og Enhedslisten sammen i en række kommuner under paroler som: ”Udlicitering skal være undtagelsen
og ikke reglen.”
Hvis skraldet hobede sig op, og borgernes utilfredshed voksede, så havde borgerne som vælgere en
mulighed for at give deres mening til kende ved kommunalvalget. En skraldeskrejke var ikke noget ønskværdigt scenarie for kommunalpolitikerne.
Det var heller ikke ønskværdigt med en skraldekonflikt
under klimatopmødet i København i december 2009,
og netop i november blev den kommende verdensbegivenhed markeret med åbningen af udstillingen Cool
Globe. Den 13. november 2009 blev 28 glober afsløret
237
238
vi tog skraldet – Udliciteringen
på Kongens Nytorv. Fem af globerne, de fire fremstillet
af danske kunstnere, ville siden blive opstillet permanent rundt om i København som mindesmærke over
R98. En af globerne havde temaet: affaldssortering og
genanvendelse. R98’s direktør, Søren Eriksen, talte ved
åbningen, og overborgmester Ritt Bjerregaard klippede den røde snor over sammen med klimaminister
Connie Hedegaard. Blandt sponsorerne for udstillingen var skraldemændenes to klubber på R98 og R98
Fonden.
Et andet udefra kommende forhold var den fortsatte finanskrise. Den var startet i 2008 og havde udviklet sig
til en mere generel økonomisk krise, der måske havde
været medvirkende til de få tilbudsgivere. Krisen satte
i et videre perspektiv spørgsmålstegn ved det private
erhvervslivs, først og fremmest finanssektorens, evne
til at agere relevant under nedadgående konjunkturer. Det bidrog til at skabe voksende utryghed ved
udlicitering og privatisering i almindelighed. JyllandsPosten havde således den 9. november 2009 et tema
om privatisering under overskriften ”Krisen kan skrinlægge privatiseringsplaner”, hvor det hed:
”Finanskrisen har ikke kun stukket en kæp i hjulet på
regeringens privatiseringsplaner, herunder børsnoteringen af Dong Energy. Krisen får i stigende grad også
politikere og eksperter til at stille spørgsmålstegn ved,
om en fortsat privatisering af alt fra jernbaner til postselskaber nu også er en god idé.”227
gjorde hos R98. Nogle af dem har kørt ruterne i mange, mange år og har det som en indgroet rutine. Men
det er ikke samme forhold nu som før. Det er blevet
lidt mere stift, men de har taget det utrolig flot og er
tøet op stille og roligt.
I hovedstadens affaldssektor var processen i gang
og næppe til at standse, selv om meget stod på spil
både for Københavns og Frederiksberg Kommuner,
for vestegnskommunerne, for de private vognmænd,
for skraldemændene og for deres fagforening. Alle rustede sig til kampen om magten i renovationsarenaen.
Det er klart, at når du kommer ind et nyt sted, skal du
lige finde ud af, hvad det er for folk, og hvordan arbejdsgange og omgangsformerne m.m. er. Der har uden tvivl
fra begge sider ligget en masse forudindtagede holdninger til, hvordan den anden var. Begge parter har nok
sandet, at forestillingerne lå langt fra virkeligheden.
Entreprisen for drikkevareemballager
– M. Larsen
Vi havde en forestilling om en meget inkarneret kommunal virksomhed, hvor produktiviteten nok ikke helt var på
højde med, hvad vi mente at kunne præstere. De havde
nok den holdning, at de private vognmænd var nogle
forfærdelige nogle, der havde svært ved at overholde
gældende lovgivning og pressede deres chauffører til
det umenneskelige. Jeg tror, at begge parter har måttet
sande, at de opfattelser ligger langt fra virkeligheden.
Men kulturen hos R98-folkene er anderledes. De var
vant til, at der kun var én kunde, Københavns Kom-
Mens bølgerne gik højt på området med entrepriserne for de store ordninger (dagrenovation, storskrald
m.m.) var forholdene anderledes fredelige for den lille
entreprise for indsamling af drikkevareemballager af
glas, metal og plast, som firmaet M. Larsen overtog
den 1. november 2009 efter planen. Direktør Claus
Barslund fortæller om de tidligere R98-skraldefolk:
”Vi har overtaget fire medarbejdere fra R98, de kører
i København og laver fuldstændig det samme, som de
mune, og at de havde følt sig som en del af en stor
enhed. Det kundeforhold, de havde, var anderledes end vores folks, der er vant til at betjene mange
kunder. R98-folkene var heller ikke vant til, at alt var
krone/øre-defineret. Hos os er hver en ydelse prissat.
Du udfører en opgave og får penge for den, men ikke
for ydelser, der ligger ud over opgaven. Det var R98folkene slet ikke vant til.
R98-folkene kørte ud og gjorde noget på egen hånd i
en god mening og i serviceøjemed, det var fantastisk
godt, problemet var bare, at det ikke lå inden for den
opgave, vi skulle udføre. Det er en anden kultur, de
kommer fra, det kan man godt mærke.
Som eksempel kan jeg nævne, at en kubechauffør opdager en kube, som er beskadiget, og pr. rygmarvsrefleks bytter han den – tager kuben, kører på lageret og
skifter den ud med en ny – men den del af opgaven
ligger ikke inden for vores udbud, så vi får ikke en krone for, at chaufføren er sød og rar og flink og vil gøre
en god gerning. Han har sikkert været vant til, at det
i R98 lå inden for hans område. Det tager noget tid at
vænne dem til de nye forhold.
239
240
vi tog skraldet – Udliciteringen
Et andet eksempel er, hvis en chauffør ser en kube,
der er fyldt, så skal den ikke bare tømmes, den skal stå
på listen, eller chaufføren skal ringe hjem og få lavet en
ordre på den, ellers får vi ingen penge for tømningen. sten larsen
Skraldemand Sten Larsen blev
virksomhedsoverdraget til firmaet
M. Larsen, da det vandt entreprisen på indsamling af glas/plast.
Chaufførerne skal vænne sig til, at det er et kundeforhold, hvor vi som ekstern leverandør bliver betalt for de
enheder, vi tømmer efter aftale. De har ikke været vant
til at gøre op, om de har haft en god dag eller en ikke
så god dag indtjeningsmæssigt. Det er nok flydt mere
sammen i R98. De har aldrig skullet stå til regnskab for,
om de faktisk har produceret til deres egen løn. Her skal
man ud og bevise, at man kan tjene sin egen løn.”228
R98 holdt afskedsreception den 17. december 2009
for de fire glasfolk, der skulle virksomhedsoverdrages
til M. Larsen, og andre medarbejdere, der skulle forlade selskabet. Sten Larsen, der tømte glascontainere
på Nørrebro, fortæller:
”Der har været nogle problemer med den plads, hvor vi
skifter containere. Det var en ren mudderpøl. Men det
er der kommet styr på, efter, vi fik kommunen og Palle
til at gå ind i sagen. Ud over det er der blevet taget godt
imod os. Vores nye chef og kolleger er superflinke.”229 Efter knap et års arbejde hos M. Larsen er det indtryk
blevet mere nuanceret uden at have forandret sig væsentligt. Sten Larsen fortæller:
”Det er mere rationelt hos M. Larsen, hvad angår telefonkunder, der ringer ind og skal have tømt. Hos R98
var det sådan, at vi kunne komme til at køre fra Østerbro til Vanløse fx for at tømme hos en telefonkunde.
Hos M. Larsen bliver det koordineret, så vi tømmer hos
telefonkunder i det område, vi kører i den og den dag.
I bilen har vi en terminal, hvor vi får ruten og tømningerne ind hver dag, og hvor vi krydser af, når vi har
tømt. Oplysninger går direkte til Københavns Kommune. Det sparer noget adminstration og papirarbejde.
I forhold til R98 vedligeholder vi selv vores køretøjer,
hvor vi bl.a. smører kranen og flakket på det smøreanlæg, der er på pladsen. Ligesom vi holder øje med serviceeftersyn, som bliver foretaget hver tredje måned
på værkstedet hos Scania i Ishøj.
Faciliteterne hos M. Larsen er ikke de samme som
i R98 – vi har ingen kantine, men må have madpakken med, der er badefaciliteter, men ikke noget mo-
tionsrum. Vi fire er organiseret i 3F, men ikke alle er
organiseret, og andre har valgt at være med i en gul
fagforening. Det betyder, at de har individuelle aftaler
med firmaet. Det er også meget anderledes end i R98.
Men i det store og hele er det en rigtig god arbejdsplads. Det føles lidt familiært, det er de samme mennesker, som kommer og går. Mit indtryk er, at der ikke
er et hierarki, som man kan opleve på andre arbejdspladser. Der er ikke forskel på, om man er administrativt ansat eller ude i marken. Vi er et team, hvilket gør,
at arbejdspladsen er god.
Vi er fire mand fra R98 hos M. Larsen, og vi hjælper
hinanden, hvis en af kollegerne er kommet bagud. Eksempelvis på grund af trafik eller af tekniske årsager.”230
Entrepriserne for dagrenovation,
storskrald, elskrot, pap og papir
– City Renovation
Den entreprise, firmaet M. Larsen overtog, var mindre
og med færre overdragne medarbejdere i forhold til
de entrepriser, som City Renovation A/S skulle overtage. Overtagelsestidspunktet den 1. november 2009
endte da også med at blive udskudt til 1. januar 2010.
Udsættelsen blev kendt i oktober, samtidig som strejken på vestegnen hos HCS fandt sted. Direktør Mads
Frederiksen, HCS, fortæller om udskydelsen og sit syn
på sagen:
”Udskydelserne er der forskellige årsager til. Der har
fra starten vist sig at være forskellige udfordringer på
begge sider af bordet [kommunen og City Renovation
A/S]. Det har været vigtigt for begge parter, at der var
tid nok til at få en god proces med medarbejderne,
hvor man kunne orientere og holde møder og få afklaret tingene med medarbejderne og 3F. Det første,
vi gjorde, var at foreslå, at medarbejderne udpegede
talsmænd, der sammen med 3F kunne have en løbende dialog med os. Det gjorde medarbejderne, og de
to talsmænd forventes at blive henholdsvis tillidsmand
og sikkerhedsrepræsentant. Dem har vi så haft dialog
med, men på grund af forskellige tidsmæssige forhold
i dette efterår blev det udsat til 1. januar 2010.
I HCS A/S Transport & Spedition havde vi arbejdsnedlæggelser i juni og oktober 2009, det har gjort, at nogle
af de ressourcer, som skulle være allokeret til City Renovation A/S, har været optaget i HCS. HCS har i øvrigt
241
242
vi tog skraldet – Udliciteringen
Vanskelige adgangsforhold.
Indsamlingen i København er ofte
en mere kompliceret sag end i
omegnens parcelhuskvarterer.
aldrig haft overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i
Glostrup tidligere.”231
Fællestillidsmand hos R98 Palle Nissen fortæller (den
4. november 2009) om udsættelsen:
”Første overtagelse skulle være startet 1. november
2009, men blev udsat til 1. januar 2010. Vi sagde nej til
udsættelse, men det fik de alligevel, og den 4. januar
skal tingene køre i City Renovations regi. Det tvivler
jeg meget på, at de kan nå. Der er meget, som ikke er
på plads. Vi sidder med nogle tilpasningsforhandlinger til overenskomsten, og det går meget langsomt. Vi
har ikke engang fået at vide, hvorfra vi skal køre, det er
helt urimeligt. Den 4. januar skal det være i orden med
badeforhold, omklædningsfaciliteter, arbejdstøj – det
hele skal være i orden.”232
Palle Nissen fik ret i sin tvivl. Allerede sidst i november
2009 var der et nyt tidspunkt for overtagelsen. Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune kom op
med en yderligere udsættelse, og Borgerrepræsentationen, der behandlede sagen den 26. november,
indstillede til udsættelse, hvilket også skulle behandles i R98’s bestyrelse. Resultatet blev en ny overtagel-
sesdato – den 1. marts 2010. Dagbladet Information
mente den 4. december 2009, at frygten for konflikter
var en af grundene til, at Borgerrepræsentationen for
anden gang var nødt til at udskyde overtagelsen.
Efter kommunalvalget, der bragte et nyt socialdemokratisk koryfæ, den tidligere justitsminister Frank Jensen, ind som overborgmester, var kommunalvalget
som forhindring passeret, men en ny ventede forude
i form af klimatopmødet i København. En skraldemandsstrejke eller affaldsrelaterede aktioner oven i de
allerede annoncerede demonstrationer under klimatopmødet fra den 8. til den 18. december 2009, hvor
alverdens øjne hvilede på den danske hovedstad, ville
kunne have skadet byens og landets image internationalt, flyttet fokus fra topmødet og klimaet og sat sloganet om et grønt og rent København i et tvetydigt lys.
De eksterne forklaringer på udsættelsen supplerer
de interne, at HCS-strejkerne i juni og oktober havde
beslaglagt ressourcer, der skulle være anvendt i City
Renovation, og at Københavns Kommune stadig ikke
havde sit it-system på plads, hvorfor City Renovation
ikke kunne planlægge kørslen. Men forhandlingerne
mellem City Renovation og 3F var heller ikke på plads.
Faglig sekretær i 3F Kastrup Frank Boye fortæller (den
8. december 2009) om udsættelserne:
”City Renovation havde aftalt en række møder med
os i 3F om at få en række udestående ting på plads
inden overdragelsen pr. 1. november 2009. Men i juni
2009 kom der en konflikt, som betød, at man udskød
møderne. Der blev så holdt fire møder hen over sommeren, og i oktober 2009 kom der igen en konflikt i
selskabet, der udskød møderne. De fik først udsættelse til 1. januar 2010, og i anden omgang har de fået
udsættelse til 1. marts 2010. Det bliver udskudt, bl.a.
fordi de ikke har aftalerne på plads med os.
Der er store frustrationer hos skraldemændene ved de
stadige udsættelser, men det, at City Renovation skal
forhandle aftalerne på plads med os, giver skraldemændene en vis tryghed. Det er vigtigt, at de aftaler
er på plads inden overdragelsen. Det er nemmere at få
tingene til at køre problemfrit fra dag ét, hvis aftalerne
er på plads.
Vi har et møde med City Renovation i morgen [9. december 2009], hvor vi skal genoptage forhandlingerne.
Det handler om tillidsmandstid; drift – toholdsdrift eller
etholdsdrift, hvordan skal det planlægges; biler, hvilke
biltyper – treakslet, toakslet; udkøringstidspunkter
– kan vi køre ud 5.45, eller kan vi først starte kl. 6.30;
tillidsmandskontorer, tilpasninger til overenskomsten i
forhold til udløbet den 1. maj 2011, hvor man skal have
en lang række forhold på plads – pension, feriepenge,
feriegodtgørelse, velfærdsforanstaltninger, frugtordning,
vask af tøj m.m. samt en lang række tilpasninger mellem
R98-overenskomsten og landsoverenskomsten. Vi har
17-18 punkter, der skal på plads.”233
Fra den 5. oktober 2009 skulle Københavns Kommunes nye it-system ASK kunne have talt sammen med
R98’s system ASW – det lykkedes ikke helt. Beth Bødker Magnussen, der i R98 arbejder med at få de to itsystemer på bølgelængde, fortæller (den 26. oktober
2009) om it-problematikken:
”Københavns Kommune skal have et nyt it-system,
der kan klare alle daglige transaktioner med de vognmænd, der skal tage over efter R98. Det sidder vi lige
nu og integrerer med vores system, så de to systemer
kan tale sammen.”234
243
244
vi tog skraldet – Udliciteringen
Områdechef Jens Purup i Center for Miljø blev i dagbladet Information refereret for:
”... at udskydelsen bunder i samarbejdsproblemer mellem de ca. 75 skraldemænd, som City Renovation skal
overtage fra den hidtidige arbejdsgiver, R98 og så den
nye arbejdsgiver. Men frem for alt skyldes det de ugelange strejker og konflikter, som City Renovations moderselskab, HCS, har været ramt af her i efteråret.”235
Efter udsættelsen til 1. marts 2010 udtalte R98’s direktør, Søren Eriksen:
”R98 skal hele tiden kunne følge med i, om planen
overholdes, så vi løbende kan reagere og sikre R98 og
vores medarbejdere bedst muligt. Det er utrygt og en
stor belastning for de medarbejdere, der lever i usikkerhed om deres fremtid, så kommunen må sikre, at
tingene bliver gjort ordentligt denne gang.”236
Udsættelserne i København fik også den formentlig utilsigtede effekt, at anden udbudsrunde ville løbe af stablen før implementeringsdatoen 1. marts 2010, hvilket
ville betyde, at potentielle tilbudsgivere ikke ville kunne
se, hvordan City Renovations overtagelse af opgaven
faktisk forløb, eller om overtagelsen i det hele taget blev
til noget. Det kunne enten bidrage til at afholde potentielle tilbudsgivere fra at byde i anden udbudsrunde eller anspore de private vognmænd til at byde ind, inden
klokken faldt i slag for kommunalisering. Københavns
Kommune meldte ud, at en kommunalisering var eneste anden mulighed til ingen eller useriøse tilbud.
Den kommende tillidsmand hos City Renovation, Mike
Stirling, fortæller om forhandlingerne med selskabet:
”I starten følte vi hinanden på tænderne. De stod på
deres. Vi stod på vores. Igen og igen kom de tilbage
med minimale ændringer. Og vi sagde nej igen og igen
– de opfyldte ikke vores krav. Sådan var det de første 10 gange. Da vi mødtes igen efter konflikten [på
vestegnen i oktober 2009] virkede de mere forhandlingsvillige. Tidligere var de kortsigtede, når de talte
om fremtiden. Men jeg fornemmer en ændring. De vil
virkelig gerne det her, og de taler om løsninger, der
skal holde mange år frem. Der er gået hul på bylden.
Der bliver ikke de store ændringer for skraldemændene. Det bliver faktisk bedre på nogle punkter. Vi får
fx bedre biler og bliver mere selvstyrende. Hos HCS
er det ikke ualmindeligt, at skraldemændene kan planlægge deres uge, så de kun har fire arbejdsdage.”237 R98 havde sagt farvel til 74 skraldemænd ved en afskedsreception i kantinen den 11. januar, hvor direktør
Søren Eriksen gav udtryk for, at de ville blive savnet, og
fællestillidsmand Palle Nissen lovede at holde et vågent
øje med, hvordan det gik dem hos City Renovation.
Den kommende tillidsmand og sikkerhedsrepræsentanten for skraldemændene, Mike Stirling og René Olsen, udtalte:
”Det største problem er lige nu, at der er nogle problemer med kommunikationen mellem City Renovation
og Københavns Kommunes it-systemer. Derfor er der
fejl i noget af kørselsmaterialet.”238
Turbulensen i forbindelse med første udbudsrunde må
forstås dels i sammenhæng med kommunens udformning af udbudsmaterialet og dels i sammenhæng med,
at der i anden omgang stadig kun var ét bud på hoveddelen, men også i sammenhæng med, at det var første
gang, og usikkerheden hos alle involverede var stor.
Kommunen udbød fem entrepriser:
– Dagrenovation med 28 medarbejdere og 8 vogne
– Papir, pap, plast og metal med 10 medarbejdere og
7 vogne
– Storskrald og haveaffald med 9 medarbejdere og 4
vogne
– Glas med 1 medarbejder og 1 vogn
– Farligt affald med 2 medarbejdere og 1 vogn
mike stirling
Tillidsmand hos City Renovation
Mike Stirling.
Udbudsmaterialet var tilpasset i overensstemmelse
med, hvad København havde gjort efter sin første omgang. Udbuddet på Frederiksberg blev offentliggjort
den 23. marts 2009, og de 50 skraldemænd, der skulle
virksomhedsoverdrages, havde den 7. marts været til
orienteringsmøde på Frederiksberg Rådhus, hvor teknisk direktør Jacob Nordby havde rost skraldemændene for den fine service og understreget kommunens
ønske om, at de samme skraldemænd også fremover
skulle indsamle på Frederiksberg.
Det var på Frederiksberg
Mens Københavns Kommune tumlede med udskydelse på udskydelse, kunne Frederiksberg Kommune
iagttage udviklingen og tage bestik af situationen.
245
Ved fristens udløb den 4. maj 2009 var der kun kommet ét bud på entreprise 1 og 2 – fra selskabet R08
A/S, et datterselskab til HCS; på entreprise 3, 4 og 5
246
vi tog skraldet – Udliciteringen
Ole Philip (th.) på besøg hos R98
på Kraftværksvej den 6. maj 2010.
Den 1. november 2010 overtog Frederiksberg Gartnerog Vejservice (FGV) indsamlingen på Frederiksberg.
var der flere tilbudsgivere, og kommunens afdeling
bød selv på storskrald/haveaffald, glas og farligt affald.
Kommunen ville udpege vinderen sidst i juni måned.
Direktør Mads Frederiksen fra R08 A/S fortæller om
forløbet:
”Vi bød på Frederiksberg i datterselskabet R08 A/S
og var igennem en proces med udbud og tilbud og
afklarende møder med kommunen, hvor der blev
udarbejdet et længere præciseringsnotat til brug
for den politiske beslutningsproces, så alt var lagt til
rette til beslutningsprocessen, og efter planen skulle
det være endeligt afgjort sidst i juni 2009. I den fase
var der intet om, at kommunen selv ville tage det ind.
Men afgørelsen blev udskudt gang på gang, og vi har
efterfølgende fået oplyst, at kommunen satte en ekstern konsulent til at kalkulere, hvad kommunen kunne
løse opgaven for – efter tilbuddet var afgivet og efter
processen med afklaring. Det undrede os da, ligesom
den omstændighed, at kommunen i oktober mere eller mindre samtidig med strejken besluttede selv at
tage det ind.”239
Frederiksberg kommunalbestyrelse besluttede den 5.
oktober 2009 at tage affaldshåndteringen ind i kom-
munen. Uroen hos HCS, der var moderfirma for R08,
kan have spillet ind på kommunens afgørelse, men
ifølge den konservative borgmester, Jørgen Glenthøj,
var forklaringen økonomisk:
”Vi har regnet det her meget grundigt igennem, så vi
er helt sikre på, at vi får den bedste og billigste løsning.
Konklusionen er helt klar: Vi kan lave det samme til en
lavere pris! Derfor har vi valgt selv at løse opgaven.”240
Ole Philip, der er leder af Frederiksberg Gartner- og
Vejservice (FGV), fortæller samstemmende med sin
borgmester:
”Den politiske baggrund for at tage det ind i kommunen var, at der kun kom ét bud. Politikerne bad så forvaltningen om at komme med et regnestykke på, hvad
vi selv kunne gøre det for. Man hyrede så en konsulent, der har specialiseret sig i det. Regnestykket viste,
at Frederiksberg Kommune kunne gøre det billigere
inden for fraktionerne dagrenovation samt papir, pap,
plast og metal end det bud, kommunen havde fået.
Frederiksberg tager over den 1. november 2010, men
vi er i fuld gang [juli 2010] med implementeringen. Vi
er ved at ansætte en ledelse; det bliver afgjort på fredag, hvem det bliver. Vi bliver boende ude på Kraft-
værksvej, der er ikke plads på Frederiksberg, så det
giver sig selv. Vi skal ansætte en sektionsleder og en
driftsleder – som det hedder her i kommunen. Medarbejderne skal overgå til en kommunal overenskomst,
det er vi også ved at forhandle os frem til. Vi er også
i dialog om indflytningen på Kraftværksvej. R98 er
yderst hjælpsomme. Medarbejderne har været på besøg hos os og vi hos dem, så vi kender lidt til hinanden,
det har været i gang siden årsskiftet. Jeg kørte med R98-folkene en tur her på Frederiksberg
og opdagede, at der er en masse små ting, som skraldemændene tager sig af ud over arbejdet – hvis gamle fru
Hansen, som de hilser på hver tirsdag, falder, så står de
ud og hjælper hende op. Mange ved, hvornår skraldemanden kommer og skal lige ud og hilse og slå en sludder af i forbifarten. Det betyder meget for mange at have
den kontakt en eller to gange om ugen. Jeg blev også forbavset over, hvor meget de knokler, der er ingen pauser.
R98-skraldemændene har et stort og bankende hjerte
for R98, det er fantastisk. De er stolte af deres arbejde
og deres arbejdsplads. Den kultur i R98 skal gradvist
smelte sammen med kulturen her i FGV, det bliver
selvfølgelig ikke let, når de bor på Kraftværksvej, og
vi bor her på Skellet. Men jeg ser det ikke som noget
problem. De virksomhedskulturelle forskelle er nok
ikke så store, og R98-medarbejderne bevarer de fleste
af deres erhvervede rettigheder.
Vi har introduceret skraldemændene til kommunen på
flere niveauer. Vores borgmester har været ude at tale
med dem, direktøren har talt med dem, og jeg har talt
med dem. De møder bliver holdt om lørdagen, hvor
de har fri, og jeg er dybt imponeret over så talrigt et
fremmøde. Nu er det FGV, der holder møder for dem.
Det siges om skraldemændene, at de er nogle værre
rødder og ikke er til at have med at gøre, men jeg har
lært R98-skraldemændene at kende som nogle flinke
fyre, der er meget omgængelige. De er stolte af deres
arbejde og det at være skraldemand.
De er særligt interesseret i, hvordan hverdagen bliver, i arbejdstøj og handsker m.m. Efter sommerferien
holder vi en sommerfest, hvor de også bliver inviteret
med. Tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter bliver
også løbende involveret.
Der er stor forskel mellem R98-skraldemændenes
overenskomst og den kommunale overenskomst, som
247
248
vi tog skraldet – Udliciteringen
249
Kig ind i bemandingen på R98.
de skal over på fra 1. november. Vi har søgt at forenkle
og tilpasse den overenskomst, som er konverteret til
landsoverenskomsten.
forpligtelser, vi har folk i arbejdsprøvning, folk, som ikke
ellers kan være på arbejdsmarkedet, det fungerer rigtig
fint, og mine medarbejdere er glade for de ordninger.
R98-skraldemændene vil få en del mere i løn end mine
nuværende medarbejdere, men sammenholder man
det med pensionsforholdene, bliver forskellen mindre.
R98-skraldemændene har deres overenskomst i overenskomstperioden – vi har ingen kontrakt og derfor
heller ikke en kontraktperiode som de private entreprenører. Det ser positivt ud nu, og det bliver tilpasset over
en årrække.
Vi har 8 kvadratkilometer her på Frederiksberg, og
jeg satser på, at vi kan have det i syv år. Vi køber nye
skraldebiler – 14 plus to mikrobiler. På sigt satser vi på
hybridbiler, der, hvis du kører under 25 km/t, kører på
el og derover kører på diesel og lader samtidig batterierne op. Til bykørsel vil det være genialt.
Vi glæder os til at få det ind og intensiverer indsatsen
frem til overtagelsen, men vi får ikke de nye vogne til
tiden, det kan ikke nås. Vi får dem nok først i begyndelsen af 2011.”241
Vi skal bruge halvandet til to år på at få det til at køre.
Vi kan ikke bruge det it-system, de har hos R98, ASWsystemet, det er alt for voldsomt til vores behov. Men
vi er i løbende dialog om, hvad vi skal bruge – hvad vi
kan hive ud af deres system, og hvad der skal puttes
ind. Vi har en klar fornemmelse af, at det kører den 1.
november. Det afhænger også af, hvad bestillerfunktionen og affaldskontoret på rådhuset vil have. Det er
selvfølgelig en udfordring. Frederiksberg Kommune valgte en diametralt modsat
strategi af, hvad København gjorde. Skulle det blive
et gennembrud for antiliberaliseringslinjen? Skulle lillebror Frederiksberg nu sætte dagsordenen for storebror København? Og skulle kommunaliseringstilhængerne se deres drømme gå i opfyldelse?
Vores fordel er, at vi ikke skal skabe overskud til aktionærer. Men vi har nogle samfundsmæssige og sociale
Fællestillidsmand Palle Nissen var ikke i tvivl (4. november 2009):
”Det ville være enestående for Københavns Kommune
at etablere et kommunalt affaldsselskab eller integrere
de to sidste udbud i en kommunal afdeling – Vej og
Park – og kombinere det med gaderenholdelse. Som
man har det i Berlin og andre storbyer. Så kunne kommunen sammenligne både med Frederiksberg og med
City Renovation.”242
I København syntes udliciteringsvinden også at være
vendt. Den administrerende direktør for kommunens
Teknik- og Miljøforvaltning, Hjalte Aaberg, udtalte (den
18. november 2009) dagen efter kommunalvalget:
”Vi skal være beredt på at kunne kommunalisere det.
Politisk vil man godt have, at vi kan gennemføre det
ret hurtigt, hvis ikke vi kan få gennemført udbud på en
fornuftig måde. Det er en model, som et flertal mener
seriøst.”243
Efter Frederiksbergs beslutning om at insource affaldshåndteringen besøgte borgmester Jørgen Glenthøj den 9. december 2009 R98, hvor han udtalte sin
tilfredshed med selskabet og bød de kommende
skraldemænd velkommen i Frederiksberg Kommune.
Skraldemændene skulle indgå i Gartner- og Vejservice, der i forvejen talte 170 medarbejdere. Kommu-
nens tekniske direktør, Jacob Nordby, så ud over den
første kontraktperiode, da han udtalte:
”Jeg tror på, at vi kan levere en løsning, som kan gøre
både borgere og medarbejdere tilfredse. Frederiksberg skal byde igen – og vi skal vinde. Det bliver et
fælles projekt.”244
Frederiksberg skulle den 1. november 2010 overtage
dagrenovation, storskrald, haveaffald, elskrot, papir
og pap sammen med ca. 50 skraldemænd og en snes
biler, mens indsamlingen af glas og farligt affald blev
overtaget af selskabet M. Larsen den 1. maj 2010.
Frederiksberg Kommune havde til hensigt at benytte
faciliteterne på Kraftværksvej frem til den 1. maj 2011,
inklusive R98’s mandskab på bilværkstedet til reparation og vedligeholdelse af bilparken.
Sammenlignet med stormen omkring Københavns første udbudsrunde forekom Frederiksbergs udbud som
sejlads i smult vand. Det må forstås i sammenhæng med
den indsigt, der var indvundet under første udbudsrunde, og ikke mindst i sammenhæng med, at kommunen
endte med at tage det ind som kommunal opgave, der
var altså tale om insourcing – ikke om outsourcing.
Den københavnske trafik kunne
volde problemer for affaldsindsamlingen.
250
vi tog skraldet – Udliciteringen
Anden udbudsrunde
Anden udbudsrunde omfattede de to københavnske
bydele Nørrebro og Østerbro, der er tæt bebyggede
og næsten udelukkende består af etagebyggeri. Tilbudsfristen udløb med udgangen af januar 2010, hvor
Københavns Kommune havde modtaget tre tilbud, ét
fra M. Larsen, ét fra et konsortium bestående af City
Container og Renovations Transport Roskilde og ét
fra City Renovation. Kommunen havde desuden fået
udarbejdet et kontroludbud af en ekstern samarbejdspartner med henblik på selv at kunne tage det ind, som
Frederiksberg havde gjort.
Kommunens Center for Miljø skulle vurdere tilbuddene med hensyn til de formelle tilbudskrav og med
henblik på tilbudskriterierne, hvor prisen blev vægtet
med 50 pct., miljøet med 20 pct., kvaliteten med 15
pct. og arbejdsmiljøet med 15 pct.
Center for Miljø skulle komme med en indstilling til
politikerne i begyndelsen af april, og kontrakten skulle
indgås pr. 1. maj, så overtagelsen kunne ske seks måneder senere, pr. 1. november 2010.
251
Biler fra firmaet M. Larsen. De nye
Skraldemandsarbejdet har altid
biler blev leveret af Mercedes-Benz,
været fysisk krævende – selv om
og de opfylder de seneste krav til
affaldet i dag ikke hober sig op som
miljø og arbejdsmiljø, som kommu-
her i Stengade 19 på Nørrebro den
nen stillede krav om i udbuddet.
28. juli 1969.
Det vindende firma på de to hovedentrepriser – dagrenovation, storskrald, elskrot, papir og pap fra hver af
de to bydele med i alt ca. 80.000 husstande – blev M.
Larsen, der også skulle overtage ca. 50 skraldemænd
og op til ca. 20 biler.
Direktør i M. Larsen Claus Barslund fortæller (19.
august 2010) om firmaets overvejelser i forbindelse
med anden udbudsrunde:
”Afgørende for, at vi bød i anden udbudsrunde, var, at
jeg helt klart havde en fornemmelse af, at man på det
tidspunkt fra politisk side stod og vaklede lidt om, hvorvidt man skulle fortsætte denne udbudsproces eller ej,
og at anden runde var ret afgørende i den henseende,
hvis man kun fik ét bud som i første runde eller ikke fik
de nødvendige tilbud i anden runde, var der en risiko
for, at det kontrolbud, kommunen fik, ville blive effektueret. Det ville i mine øjne være et nederlag af dimensioner for de private vognmænd – nu havde man brugt 2025 år på at få brudt monopolet, og når man så endelig fik
muligheden, så turde man ikke stille op.
Vores disposition viste sig at være rigtig, processen kører
videre, og vi er rigtig glade for, at vi har vundet udbuddet.
Vi har også budt på dele af tredje runde, og med den interesse, der har været med flere tilbud end i anden runde, er der meget, som tyder på, at konkurrencen bliver
hårdere. Den frygt for at byde ind, som kendetegnede
første udbudsrunde, den frygt er væk. Mystikken har
ligesom lagt sig, og første udbud er kommet i gang.”245 Jeg håber og tror ikke, det får den store betydning for os.
Vi har gennem en lang årrække haft individuelle aflønninger og har opbygget forskellige bonussystemer og
akkordsystemer og andet på forskellige opgaver. Det har
vi haft succes med, og vi har mange, som er forholdsvis
godt aflønnet, men de yder så også en stor indsats.
Den frygt, de private entreprenører kunne nære for, at
R98-folkenes højere lønninger kunne være en bombe
under virksomheden, indgik også i Claus Barslunds
overvejelser. Han ser problemet som fagforeningens:
”Der er ingen tvivl om, at det vil komme til nogle akavede situationer, hvis man har et førerhus med to
medarbejdere, og hver gang de hopper ud og tømmer
den samme container, får den ene væsentlig højere
løn end den anden.
Jeg håber på, at R98-folkene hen ad vejen vil erkende,
at de har en rigtig god aftale, og at hvis der skal ske
forbedringer, er det blandt de medarbejdere, der har
en mindre god aftale. Vi har tidligere haft virksomhedsoverdragelse, hvor vi har foretaget tilpasninger,
og det gængse er, at de bedre aflønnede bliver fastfrosset i en periode, indtil lønniveauet er nogenlunde
det samme. På sigt tror jeg, noget lignende vil ske her.
Men vi forhandler med tillidsrepræsentanter og 3F om,
hvordan det skal løses med tilpasninger. Jeg synes, 3F
har en stor kommunikationsopgave liggende foran sig i
at forklare til medarbejdergrupperne, at der er forskellige aftaler forhandlet på plads, og at medarbejderne
må acceptere det. Mange af vores skraldefolk er 3F’ere
ligesom R98-folkene. 3F har en stor opgave foran sig.
Vi er blevet rigtig, rigtig godt modtaget og har fået meget hjælp fra de nuværende R98-medarbejdere, der
ligger inde med stor viden om ruter og hele setup’et
omkring distrikterne. Vi har løbende været i dialog med
den kommende tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant
og med fællestillidsmanden i R98 og den faglige sekretær i 3F Kastrup. Vi har en møderække her sidst på sommeren og i efteråret for at få det hele på plads.”
252
vi tog skraldet – Udliciteringen
253
Skraldebil og skraldespande vaskes
og spules på R98’s anlæg på henholdsvis Kraftværksvej og Kløvermarksvej.
Problemer med sne, der vanskeliggør eller ligefrem umuliggør
indsamlingen, vil nok vedblivende
gøre sig gældende. Her kæmper to
skraldemæmd med en beholder på
hjul omkring 1970.
I den forbindelse spiller virksomhedskulturen og R98skraldemændenes sammenhold en væsentlig rolle for,
hvordan tingene udvikler sig. Claus Barslund fortæller:
”Vi har gjort os mange overvejelser omkring virksomhedskulturen her hos os og den kultur, R98-folkene
kommer med. Men R98 fortsætter jo ikke, det forsvinder
og dermed den gamle kultur. Derfor har vi ikke haft de
store betænkeligheder ved at blive på samme adresse
og benytte de samme bygninger som R98. De aktører,
der måtte leje sig ind, er enten private virksomheder eller kommuner som Frederiksberg. Jeg mener ikke, vi vil
have problemer med at være i stue sammen med dem.
Vores københavnske afdeling skulle meget gerne
blive en del af M. Larsen ligesom de andre afdelinger
i Næstved, Kvistgård og her i Brøndby. Vi vil påvirke
medarbejderne med den ledelsesform, vi har her, og
medarbejderne skal vænne sig til, at der er et kundeforhold over for Københavns Kommune. Efter implementeringen af første udbudsrunde er der nok mere
realistiske forestillinger hos R98-medarbejderne om,
hvad det vil sige at arbejde i et privat firma. Vi har omvendt erkendt, at R98-medarbejderne er fuldt ud på
højde med de medarbejdere, vi har allerede.
Vores virksomhedskultur vil jeg definere som frihed
under ansvar. Vi er blandt de mindre virksomheder
på renovationsområdet og adskiller os nok også ved
at have en meget flad struktur. Der er ikke ret langt fra
skraldemanden, der udfører arbejdet, til ledelsen. De,
der leder opgaverne, er gamle praktikere alle sammen.
Det er folk, der selv er i stand til at udføre opgaven. Det
adskiller os nok også fra de fleste i branchen og gør, at vi
kan have en direkte og ukompliceret dialog med skraldemændene, men også med kommunerne, der får fat i
én, som ved, hvad det vil sige at arbejde i marken. Det
giver en god og fornuftig kundebetjening. Kunden kan
få det, han efterspørger – et fornuftigt svar.
er noget andet med medarbejderne. Der kommer en
mærkelig stemning det sidste halve år, før en kontrakt
udløber, hvor medarbejderne ikke ved, om de er købt
eller solgt. De ved reelt ikke, om de har et job om seks
måneder. Renovationsfolk er blevet en slags nomader,
selv om det ofte er sådan, at de bare skifter arbejdsgiver og dermed arbejdstøj m.m., men fortsætter på den
samme rute. Men undertiden kommer en ny transportør, der har sine egne folk.”
Vi har en grundstamme af medarbejdere, der for manges vedkommende har rødder tilbage fra firmaets start
i 1947, vi har anden- og tredjegeneration, der arbejder
hos os. Det er meget loyale medarbejdere, og det ser
vi som en kæmpe styrke, at folk føler et eller andet for
firmaet. Udbuddene er med til at ændre det – folk ved,
at de måske ikke er her i mere end fem år.
Den opgave, M. Larsen har vundet, er firmaets hidtil
største samlede opgave og den mest koncentrerede
på et forholdsvis lille areal, og Claus Barslund håber at
kunne leje sig ind på Kraftværksvej:
”Vi ligger i forhandlinger med Københavns Kommune og
R98 om at leje os ind på Kraftværksvej, og vi forventer, at
de forhandlinger ender positivt. Vi har undersøgt andre
muligheder for at leje noget i det område, men det er meget svært at finde egnede lokaliteter. Vi har hele tiden ønsket at ligge tæt på den nuværende placering, fordi den
er optimal i forhold til det område, vi skal køre i.
Vi havde gerne set en kontraktperiode længere end
de fem år, men sådan er vilkårene, det er vi vant til. Det
Vi ved ikke, hvilke faciliteter der vil være på Kraftværksvej, hvis vi overtager. Faciliteterne er under af-
vikling, og vi har ikke fået lovning på noget som helst.
Vi ved, at de fleste faciliteter vil være der frem til 1. maj
2011. Vi kan leje en bygning til vores administration
og nogle parkeringspladser og nogle bade- og omklædningsforhold. Men hvad der vil være af værksted
og kantine m.m., er der ingen, der ved på nuværende
tidspunkt [19. august 2010].
Kommer der flere lejere på Kraftværksvej, kunne man
da godt forestille sig, at der kunne træffes aftaler om
nogle fælles driftsforhold omkring værksted, kantine
m.m. Men det materiel, vi skal bruge, er på servicevedligeholdelsesaftale med autoriserede værksteder.
Så den del af det er ikke så interessant for os. Vaskefaciliteterne vil vi være interesseret i at benytte.
Vi har købt nye biler ud fra de krav, kommunen har
stillet i udbudsmaterialet. Det materiel, der kører i
dag, lever ikke op til de krav, hverken i relation til EUnormer eller til indstigningshøjde. Så vi kunne ikke
overtage det eksisterende materiel. Vi køber nye
biler med 90 centimeters gulvhøjde og glas i højre
dør m.m. for at tilgodese trafiksikkerheden og chaufføren.
254
vi tog skraldet – Udliciteringen
Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (th.) har altid stået for en
grøn, miljøvenlig affaldsindsamling.
Her cykler han grønt på en elcykel
på Nytorv i København den 4. juni
1998 i forbindelse med Copenhagen
Waste & Water – sammen med partifællen og formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Steen Gade.
Vi er da lidt stolte af at starte op med nyt udstyr. Det
er et stærkt signal at sende både over for borgerne og
kommunen – vi mener seriøst, at det her er noget, der
skal fungere – og for chaufførerne er det rart at have
materiel, som fungerer 100 pct. fra dag ét.
Vi tager over den 1. november, og den dato holder.
Chassiserne er under opbygning hos Mercedes, og
tidsplanen ser ud til at holde. Vi får leveret bilerne 14
dage før start, og alle medarbejdere har tilkendegivet,
at de ønsker at fortsætte.
Vi kender Københavns Kommunes ASK-system og
forventer ikke de store problemer. Det er lidt tungt
at arbejde med, men det fungerer. Vi ved selvfølgelig ikke, hvor godt det talmateriale, kommunen skal
levere, er.”246 Tredje udbudsrunde
Tredje udbudsrunde var den mest omfattende med
indsamling af dagrenovation, storskrald, elskrot, papir
og pap fra ca. 118.000 husstande i Indre By, Vesterbro, Kgs. Enghave og Amager. Desuden omfattede
udbudsrunden farligt affald, mobilsug, mikrobiler,
vipcontainere samt håndtering og vedligeholdelse af
ca. 145.000 affaldsbeholdere og -containere – for hele
kommunen. Opgaverne skal overtages pr. 1. maj 2011.
I sommeren 2010 indkom fire tilbud, ét fra M. Larsen,
ét fra konsortiet City Container/Renovations Transport
Roskilde, ét fra City Renovation og ét fra RenoNorden,
et Oslo-baseret selskab, der opererer i Norge og Sverige og siden marts 2010 også i Danmark efter købet
af Renoflex’ division for husholdningsaffald. Desuden
kom Københavns Kommune med et bud.
Københavns miljøborgmester siden 1. januar 2010, Bo
Asmus Kjeldgaard (SF), fortæller (9. september 2010)
om sin og kommunens holdning til udlicitering:
”Udliciteringsdebatten om, hvad der skal være kommunalt, og hvad der skal være privat, er en ideologisk debat. Den har ført til, at vi i min forvaltning har
udarbejdet en helhedsorienteret driftsstrategi. Den
går ud på, at i de driftsområder, der enten kan være
private eller offentlige, vil vi p.t. have 80 pct. i kommunalt regi og 20 pct. i privat regi. På den måde kan
vi hele tiden måle os op imod de private entreprenører. Vi benchmarker på en række nøgleområder om-
kring faglighed, økonomi, effektivitet og medarbejderforhold og kan se, at vi står ret godt i kommunen
på driftsområderne. Jeg så helst, at affaldsområdet
endte med at blive en del af det setup, men nu er
hele udliciteringsprocessen sat i gang – før jeg kom
tilbage som miljøborgmester.
opfyldt. For det første skal kommunens bud være konkurrencedygtigt, og for det andet skal der være flertal
for det i Borgerrepræsentationen, og der er ingen tvivl
om, at SF og Enhedslisten er for kommunal overtagelse, men et flertal kræver, at Socialdemokraterne også
vil være med til det.”247
Vi kan kommunalisere i sidste udbudsrunde i lighed
med, hvad Frederiksberg Kommune har gjort, og vi joker lidt med, om Frederiksberg nu kommer og byder
på vores tredje runde i København.
Tredje udbudsrunde blev vundet af tre selskaber: M.
Larsen fik kontrakt på indsamling af dagrenovation,
storskrald, pap og papir/elektronikskrot på Amager
Øst og Amager Vest – inklusive indsamling i vipcontainere i hele Københavns Kommune. Konsortiet City
Container/Renovations Transport Roskilde fik kontrakt på indsamling af dagrenovation, storskrald, pap
og papir/elektronikskrot i Indre By og på Vesterbro/
Kgs. Enghave – inklusive indsamling i mikrobiler i hele
Københavns Kommune. Endelig fik RenoNorden kontrakt på indsamling af farligt affald i hele Københavns
Kommune.
Får vi et meget favorabelt tilbud udefra, som vi gjorde
i anden runde, så må vi tage det. Men jeg synes, det
vil være klogt, at kommunen tager det ind nu, hvor
vi både har ekspertisen, lokalerne og faciliteterne på
Kraftværksvej. Det vil vi ikke have, hvis vil skal tage
det ind i kommunalt regi, efter at det har været ude i
privat regi.
Tredje udbudsrunde er i gang. Det drejer sig om ca.
50 pct. af affaldsindsamlingen i København. Jeg synes, det ville være passende at tage de 50 pct. ind i
kommunen, men der er to betingelser, der skal være
City Renovations overtagelse
City Renovation overtog sin entreprise pr. 1. marts 2010.
18 skraldebiler kørte sidste tur for R98 i slutningen af
februar, hvor der også var afskedsreception i kantinen
255
Skraldemændene nærede længe
håb om, at R98 kunne fortsætte
under en eller anden form på
trods af alt. Da det håb brast, og
skraldemændene indså, at det var
ude med den arbejdsplads, der også
rakte ind i deres private sociale
liv, faldt modet for en tid. Men
skraldemændene indstillede sig snart
på det uundgåelige – og så kunne man
lige så godt tage sig en svingom inden
virksomhedsoverdragelsen til en privat
vognmand.
258
vi tog skraldet – Udliciteringen
Sidste dag på ”lortevognen”. Indsamling af natrenovation foregik ikke kun
Latrinspanden tømmes på Damhusåens Rensningsan-
i 1900-tallet. Den sidste natrenovationsindsamling fandt sted i marts
læg. Her med Erik Lybæk ved roret.
2008 med ”chokoladevognen” fra 1987 – en toakslet ladvogn (Mercedes
669) med plads til 44 tønder.
på R98 for de 71 skraldemænd, der skulle til City Renovation. Den lange forberedelsesperiode sikrede, at
overtagelsen gik smertefrit og til alles tilfredshed.
rene olsen
René Olsen, sikkerheds­
repræsentant i City Renovation.
Sikkerhedsrepræsentant René Olsen vurderer forholdene i City Renovation positivt efter at have arbejdet
godt fire måneder i selskabet. René Olsen var startet
som skraldemand i R98 i 2005 og kom efter 14 dages
uddannelse til at køre med storskrald. Han fortæller
om overgangsfasen til City Renovation:
”Vi var alle meget frustrerede og kede af at skulle forlade R98. Det er en supergod arbejdsplads – vores arbejdsforhold, vores sammenhold, vores kantine, omgangstonen og det, at alle arbejder godt sammen høj
som lav, gjorde R98 til en enestående arbejdsplads.
Mange har været ansat i en menneskealder, det taler
for sig selv.
Et års tid før ophøret blev en realitet, skulle vi ’låses’ til
vores distrikter eller søge til et andet distrikt. Det skulle
vi så køre i efter virksomhedsoverdragelsen. Da det kom
til stykket, kunne vi godt skifte i det nye firma. Jeg skiftede over til at køre dagrenovation i City Renovation.
I udbudsperioden vidste vi ikke, hvem der skulle tage
over. HCS havde et dårligt ry, vi havde hørt alt muligt
dårligt om deres forhold kontra vores, og da det blev
kendt i maj 2009, at HCS-firmaet City Renovation skulle tage over, nedlagde samtlige skraldemænd i R98
arbejdet.
Vi skulle være overtaget pr. 1. november, så blev det
udsat til 1. januar og endelig til 1. marts. De mange
udsættelser øgede frustrationen hos os. Der blev hver
gang sået et lille håb i én – bliver det hele nu aflyst?
Jeg gik da selv og håbede på, at kommunen ville tage
det ind.
Mike og jeg sad til forhandlinger i fire måneder før
overtagelsen med Mads Frederiksen og Steen Rügge
fra HCS og City Renovation sammen med Københavns
Kommunes advokat og Frank Boye fra 3F Kastrup. Vi
havde møder tre til fire gange om måneden, nogle
gange oftere. Det var spændende forhandlinger, vi
sad med vores kommende arbejdsgiver og drøftede
forholdene helt ned til: Skal vi have en sodavandsmaskine stående her, hvor mange skabe skal vi have her,
hvad vil være bedst?. City Renovation skulle leve op til
en række krav i forhold til virksomhedsoverdragelseslovgivningen, og vi kom over med en overenskomst
svarende til den, vi havde i R98. Alligevel var der en
masse lokalaftaler, der skulle forhandles på plads. Vi er
glade for, at vi har haft indflydelse på alle de forhold.
Det hang også sammen med, at vi kom ind i et helt nyt
firma med en helt ny administration og ledelse. Vi er
startet helt fra scratch. Vi kører morgen- og eftermiddagshold ligesom i R98.
Jeg er på morgenholdet og kører ud 05.45 fra Glostrup
og er færdig mellem 9 og 12, og så står eftermiddagsholdet og venter på bilen. Vi har så vidt muligt duplikeret det hele, så der er så få forandringer i hverdagen
som muligt. Det kører fint – indtil videre i hvert fald. I
starten blev en rute nedlagt og inkorporeret i de andre, men ellers er der stort set ikke sket ændringer. Vi
læsser af på Vestforbrænding.
Den største forandring er nok, at vi har mistet vores
kantine. Det er alle ekstremt kede af. Vi har selvfølgelig
en spisestue med nye borde og stole og et køkken med
køleskab og ovne og kaffeautomat og koldtvandsbeholder m.m., men vi må selv have vores mad med. Der bliver ikke lavet mad som i R98. Nogle har morgenmadsordninger, hvor de på skift tager morgenbrød med.
Men når man er færdig, går man i bad og tager hjem.
Vi mister noget af det sociale samvær, vi havde i kantinen i R98, hvor vi spiste og sad og snakkede om løst og
fast efter arbejde. Den kultur er gået fløjten, man sætter
sig ikke ind i en tom spisestue alene, så kan man lige så
godt tage hjem og få ordnet noget der.
Bad og omklædning er stort set det samme som i R98.
Skabene er godt nok dobbelte med to låger og en adskillelse mellem de to rum, hvor vi i R98 havde skabe
til arbejdstøj i ét lokale og et andet lokale med skabe
til vores private tøj – med badet imellem. Men det private tøj lugter nu ikke af skrald, det synes jeg ikke. Vi har sodavandsautomater og frugtordning, og vi
har dannet en personaleforening. Tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant har vi også fået forhandlet på
plads. Vi har et kontor med computere m.m., det var
HCS ikke vant til at have. Det var en helt ny verden
259
260
vi tog skraldet – Udliciteringen
Også magtens centrum, Christiansborg Slot, skal
I efteråret 2010 begyndte de nye beboere at flytte ind på Kraftværksvej
have hentet affald.
– Frederiksberg Gartner- og Vejservice og M. Larsen. Formentlig flytter
261
også City Container/Renovations Transport Roskilde og Reno Norden ind.
for dem, at vi stillede krav om, at tillidsmanden skulle
sidde på kontoret mindst to dage om ugen. De havde
den opfattelse, at det ville blive en kommandocentral
for strejker og uro. Ordnede faglige forhold var som
en by i Rusland for HCS, det var mit indtryk. Men de
var indstillet på at gå ind på vores krav, og de har nok
indset, at det er sundt at have en tillidsmand med faste
kontortider tirsdag og torsdag og mig som sikkerhedsrepræsentant. Jeg sidder ikke fast på kontoret.
Vi går nu og venter på vores nye biler. Det er meget
vigtigt for, hvordan arbejdet afvikles, og dagen går, at
man er fortrolig med sit hverdagsværktøj.
for firmaet, det var principielt for ham. Det var der ikke
noget at gøre ved.
Vi har ikke noget med HCS-folkene at gøre. Jeg ved
ikke engang, om de er organiseret. Det er to forskellige
firmaer.
Vi taler stadig med R98-folkene. Vi kender jo hinanden
på kryds og tværs. Vi er gamle kolleger, og nogle er venner og ser hinanden privat. Jeg er desuden repræsentantskabsmedlem i Brancheklubben, og vi har jævnligt
møder, om to uger skal jeg til møde i Svendborg.
Op til overtagelsen var alle skraldefolk en tur i Tyskland i Stuttgart for at se Mercedes-museet og Mercedes-fabrikkerne. Det var meget spændende og har
været med til at skabe goodwill for City Renovation –
skraldemændene kunne se girafferne og snakke med
Mads Frederiksen og Steen Rügge.
Jeg tror, der eksisterede en helt særlig ånd i R98, det
kan man rigtig se efterfølgende. Alle var organiseret,
og det faglige sammenhold betød noget – noget, der
rakte ud over arbejdspladsen og den enkelte. Det er
ikke til at genskabe, opsplitningen og de nye omgivelser betyder, at vi må bygge noget nyt op. Men det kører fint, og vi har stor indflydelse på vores hverdag.”248
Der er ingen, der er blevet gået. Der var én, som sagde op efter en uge, fordi han ikke ønskede at arbejde
Steen Rügge, der pr. 1. januar 2010 sad som administrerende direktør i selskabet City Renovation A/S, fortæller:
”Der var enormt fokus på det første udbud, og vi tog
en drøftelse med Københavns Kommune om den beskrivelse, vi havde givet af, hvordan vi ville løse opgaven, fra vi havde vundet den til opstart. Der blev så
udarbejdet en meget detaljeret køreplan.
Set i bakspejlet var det nok klogt at udskyde overtagelsesdatoen. Vi er endt med at få en række konstruktive
aftaler med medarbejdernes repræsentanter og fagforeningen – ikke mindst fordi skraldemændene også
var indstillet på at få det bedst mulige ud af det.
Vi havde problemer med at finde et hus, der kunne
rumme de faciliteter, skraldemændene havde hos
R98. Vi var bl.a. inde at se på busbranchens faciliteter,
men fandt ikke noget.
Vi ønskede – om muligt – ikke at benytte R98’s bygninger på Kraftværksvej. Vi vidste fra Århus, hvor alle
skal benytte samme faciliteter, at det kunne blive vanskeligt at skabe en City Renovation-identitet på Kraftværksvej. Derfor valgte vi fra starten det fra.
Vi fandt så frem til nogle bygninger på Hvissingevej. Vi
byggede dem om og indrettede dem på en måde, der
mindede mest muligt om forholdene på Kraftværksvej
med bade- og omklædningsfaciliteter, en frokoststue
og et mandskabsrum i forbindelse med kontoret ligesom i R98, hvor skraldemændene skal hente deres
nøgler og tasker. Det har vist sig at fungere glimrende,
men det tog tid, før det var på plads, og derfor kunne
skraldemændene først få endelig besked på et forholdsvis sent tidspunkt.
steen rügge
Steen Rügge satte sig i direktørstolen i City Renovation den 1.
januar 2010 – med en baggrund i
Vi var ude på besøg på R98 og kunne se, at det kørte
godt, vi valgte derfor ikke at foretage ændringer i dagligdagen, medmindre det var påkrævet.
Vi havde en indkøringsperiode fra 1. marts til 1. september 2010. Der var nogle fejl i det datamateriale,
vi modtog fra kommunen, hvilket bevirkede, at der
kom fejl i ruteplanlægningen, men den tålmodighed,
skraldemændene udviste, var medvirkende til, at indkøringen alligevel blev en succes. Skraldemændene
kendte ruterne og bilerne og aflæsningsstederne, det
var også med til at gøre forløbet succesfuldt.
busbranchen og siden 2004 som
leder i HCS.
262
vi tog skraldet – Udliciteringen
Den kommende tillidsmand hos M. Larsen på Kraftværksvej, Ole D. Jørgensen, lod til at være på bølgelængde med sin kommende direktør, Claus
Barslund: ”Han virker som en rigtig jysk bonderøv – på en god måde. Han
er meget nede på jorden. Det skal ikke være fint. Ikke noget med slips, og
at han skal være hævet over alle andre. Jeg kunne sagtens forestille mig,
at han kunne finde på at køre skrald en dag, hvor der mangler en mand
– hvis han altså har stort kørekort” – udtalte Ole D. Jørgensen til miniSkralden nr. 361, 2. august 2010.
Et konsortium bestående af City
Container og Renovationstransport
Roskilde, senere City Container RTR
A/S, vandt indsamling i indre by og
Vesterbro i tredje udbudsrunde.
Som led i forberedelserne inviterede vi samtlige skraldemænd til Tyskland, hvor vi skulle se Mercedes’ fabrikker og museum i Stuttgart. 47 skraldemænd tog
med, og det blev en meget vellykket tur. Den gav virkelig noget positivt og afklarede eventuel uvished og
skabte god stemning hos City Renovation A/S. Efter
den tur udviklede samarbejdsklimaet sig fortsat i meget positiv retning.
Den kultur, vi har fået etableret, har ideer fra R98’s kultur
og ideer fra vores kultur. R98’s kulturelle rødder går langt
tilbage og er stærke, men skraldemændene var indstillet
på, at City Renovation A/S var et nyt selskab, og de så
muligheder i at være med til at udforme en ny virksomhedskultur uden at kaste den gamle over bord.”249
Overtagelse af andet udbuds opgaver
– afskedsreception
Den 1. november 2010 overgik de skraldemænd, der
kørte på Frederiksberg, til FGV, Frederiksberg Gartner- og Vejservice, der flyttede ind på Kraftværksvej,
så skraldemændene stort set kun skulle skifte arbejdstøjet ud – FGV talte i forvejen 170 medarbejdere. Samtidig overgik de skraldemænd, der kørte på Østerbro
og Nørrebro, til firmaet M. Larsen, der ligeledes flyttede ind på Kraftværksvej. Det tegner således til, at
faciliteterne på Kraftværksvej kan bevares.
Før den store skiftedag tager R98 afsked med sine gamle
medarbejdere – 113 i alt. Torsdag den 28. oktober 2010
klokken 9 samles alle medarbejdere i kantinen. Bordene bugner af morgenbrød, kaffen er rygende varm og
colaerne iskolde. Sindsstemningen hos de fremmødte
svinger næsten lige så meget. Vemodigheden pakkes
ind i højt humør og hurtige replikker. Alle er bevægede,
og de seneste års forberedelser gør ikke afskedens time
mindre svær. Efter en kort tale trykker direktør Søren
Eriksen hver enkelt i hånden med tak for en god indsats,
og HR- og Kommunikationschef Annette Aaskov overrækker gaven – en skraldebil indstøbt i en plastblok og
et tilhørende hæfte om skraldevognens historie. Mens
skraldemændene skal fortsætte, går de fleste andre en
mere usikker fremtid i møde arbejdsmæssigt.
Overtagelsen af tredje udbuds opgaver
City Container/Renovations Transport Roskilde vandt
den største del af tredje udbuds opgaver. Konsortiet skulle indsamle dagrenovation, storskrald, pap og
papir/elskrot i Indre By og på Vesterbro/Kgs. Enghave fra mere end 58.000 boliger svarende til 20.590
affaldsbeholdere på en kontrakt til 75-80 mio. kr. pr. år
i fem år. ”Fordi vi har lagt så meget vægt på miljø, kvalitet og arbejdsmiljø, er prisen kun vægtet med 50 pct.
Det her konsortium var det bedste på de to områder
…” – udtalte Jens Purup.250
Renovations Transport Roskilde opererede i Roskildeområdet, rådede over 38 biler fordelt på komprimator­
biler, container-/flak-biler og slamsugere og beskæftigede ca. 50 mand.251 City Container var et større
selskab, ifølge egne oplysninger: ”en af landets før­ende
og mest velkonsoliderede virksomheder inden for affaldsbehandling. 24 timer i døgnet henter og bringer
vi containere til affald over hele Sjælland og på Fyn.”252
M. Larsen havde med overtagelsen af indsamlingen
af dagrenovation, storskrald, pap og papir/elskrot
på Amager og indsamling i vipcontainere i hele kommunen sikret sig en markant position i Københavns
Kommune, idet selskabet også indsamlede glas i hele
kommunen og skulle overtage hovedentreprisen på
Nørrebro og Østerbro pr. 1. november 2010.
Det selskab, der vandt den mindste entreprise, indsamlingen af farligt affald i hele kommunen, var det
største af de tre. RenoNorden indsamlede affald fra
omkring 2,5 mio. borgere i Norge, Sverige og Danmark.253 RenoNorden havde i marts 2010 købt husholdningsaffaldsdivisionen i Renoflex og videreførte
aktiviteterne, der omfattede 12 kommuner på Sjælland. I 2010 forventedes en omsætning på ca. 200
mio. norske kroner.
Materiel med mere
Sideløbende med udliciteringen skulle R98 skille sig
af med, hvad selskabet ejede – grunde, ejendomme
og materiel. R98 skulle ophøre med at eksistere som
erhvervsdrivende fond. Udsalget skulle dække de underskud, der var opstået som følge af RGS90-problematikken, men sigtet var også i givet fald at etablere en
velgørende fond.
Sugeanlæggene blev solgt i 2009 til selskabet Ensto,
mens liftene, der fungerede på 400-500 ejendomme,
blev gjort klar til salg i 2009 og sat til salg i september
2010 med overtagelse ved udgangen af året. Salgsprospektet blev indledt således: ”R98 ejer og udfører lov-
263
264
vi tog skraldet – Udliciteringen
R98-skraldebiler kører for sidste gang i R98 regi ved
udgangen af april 2011.
pligtig service og eftersyn på en række lifte, som udlejes
til ejere af visse etageboligejendomme i Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Endvidere udfører R98 lovpligtig service og eftersyn på en række øvrige lifte, som
ejes af andre ejere af en tilsvarende type etageboligejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner.”
Ejendommen på Kløvermarksvej 70 blev i februar
2009 solgt til Renoflex, der havde lejet den af R98.
Renoflex var opdelt i fire divisioner for licitation, for
industri/erhverv, for behandling og endelig divisionen
DCR (Danish Computer Recycling).
RenHold solgte i foråret 2009 sin del af aktierne i Envac og stod selv foran et salg enten samlet eller delt
afhængigt af, hvad der var mest fordelagtigt.
I marts 2010 blev Renoflex’ division for husholdningsaffald solgt til det Oslo-baserede selskab RenoNorden,
og i begyndelsen af 2011 har der været forhandlinger
med Marius Pedersen om at overtage industri- og erhvervsaffaldsdivisionen i Renoflex. Et salg, som forventes at falde på plads med udgangen af marts 2011.
Der er i skrivende stund (februar 2011) ikke truffet beslutning om R98’s organisering efter koncessionens ophør.
film, En beskidt historie, af ca. 60 minutters varighed om livet som skraldemand. Filmen skal vises på
DR-TV – efter planen omkring 1. maj 2011
R98’s arkiv er blevet registreret og vil blive afleveret til :
R98-skraldebiler til Afrika
– Københavns Stadsarkiv for det skriftlige kildemateriales vedkommende
– Københavns Museum for det ikke-skriftlige materiales vedkommende, fotos og film
Af andre aktiviteter i forbindelse med ophøret kan
nævnes:
– At R98 og Københavns Museum planlægger en
interaktiv udstilling på Rådhuspladsen med skrald
som tema. De interaktive skærme kan benyttes fra
midt i april til midt i maj 2011
– At Københavns Museum i samarbejde med R98
planlægger en udstilling om skraldets og affaldshåndteringens historie i byen. Udstillingen vises på
museet i efteråret 2011
– At R98 i samarbejde med filmproducenten Harddrive Production er ved at indspille en dokumentar-
Ifølge vedtægterne og som en del af ophørsaftalen skulle
kommunerne overtage det rullende materiel. En del af
det var nedslidt, mens andet var fuldt ud brugbart. Alligevel kunne de nye entreprenører ikke bruge R98’s biler.
Det skyldtes krav fra kommunerne til miljø- og arbejdsmiljønormer, som kun de nyeste biler opfyldte. Det var
en klar fordel for skraldemændene og for miljøet. Tilbage
blev de gamle biler, der ikke var ophugningsmodne.
I den situation tænkte R98 kreativt. Selskabet fik i
samarbejde med Danida etableret et projekt i Mozambique, hvor nogle af skraldebilerne kunne bruges.
I uge 6 og 7 i 2011 har projektets idé- og ankermand,
Peter Heller fra HR- og Kommunikationsafdelingen,
og Poul Johansen fra værkstedet været i Mozambique
med to repræsentanter fra Københavns Kommune og
en fra Udenrigsministeriet. Den danske ambassade i
Maputo var behjælpelig under opholdet i Mozambique. Peter Heller fortæller:
”Det er utroligt at se, at man kan indsamle affald i så
store byer med så lidt materiel. Der er ingen tvivl om,
at R98-skraldebiler kan betyde en stor forbedring for
både dem, der arbejder med skraldet, og for beboerne.
I Danmark stiller vi store krav til filtre osv. Men selv
om en skraldebil har svært ved at overholde de strikse krav til kørsel i København, kan den sagtens have
mange gode år i sig endnu.
Derfor syntes jeg, det ville være en skam, hvis bilerne
bare skulle skrottes. I en by som Nampula med 600.000
indbyggere og kun 8-9 køretøjer til at indsamle affald,
kan man godt leve med et lidt ældre filter på bilerne.
Konklusionen på vores undersøgelse er, at byerne har
brug for mere end blot biler. Deres værksteder er ikke
gearet til vores biltyper. Og de har brug for hjælp til at
opbygge en effektiv indsamlingsorganisation. Derfor
vil indstillingen til kommunen om et donationsprojekt
også indbefatte uddannelse, arbejdstøj og værktøj”. 254 265
266
vi tog skraldet – Udliciteringen
Noter
201
Det københavnske udbud, 5. september 2008.
228
202
Interview.
229
miniSkralden, 347, 21. december 2009.
203
Interview.
230
Interview.
204
Interview.
231
Interview.
205
Interview.
232
Interview.
206
Interview.
233
Interview.
207
Interview.
234
Interview.
208
Interview.
235
Information, 4. december 2009.
209
Interview.
236
miniSkralden, 346, 7. december 2009.
210
BT, 19. maj 2009
237
miniSkralden, 349, 18. januar 2010.
211
Interview.
238
miniSkralden, 352, 1. marts 2010.
R98’s bestyrelse fra venstre: Jens Erik Udsen, Hans-Jørgen Lykkeboe, Carl Christian Ebbesen, Niels Busk, Søren Hofman Laursen, John Frederiksen,
212
Interview.
239
Interview.
Jørgen Glenthøj, Bo Asmus Kjeldgaard, René R. Mikkelsen, Kjeld Poulsen, Palle Nissen, Jan Salling Kristensen.
213
Interview.
240
Information, 4. december 2009.
214
Information, 7. december 2009.
241
Interview.
215
Politiken, 21. oktober 2009.
242
Interview.
216
Interview.
243
Interview, jf. Børsen, 3. december 2009.
217
Interview.
244
miniSkralden, 347, 21. december 2009.
218
Politiken, 31. oktober 2009.
245
Interview.
219
Interview.
246
Interview.
220
Interview.
247
Interview.
221
Interview.
248
Interview, 27. juli 2010.
222
Børsen, 2. og 3. november 2009.
249
Interview.
223
Politiken, 20. oktober 2009.
250
Dagbladet Roskilde, 4. oktober 2010.
224
Interview.
251
www.renovationstransport.dk
225
Politiken, 27. oktober 2009.
252
www.citycontainer.dk
226
Interview.
253
www.renonorden.no
227
Jyllands-Posten, 9. november 2009.
254
miniSkralden, 376, 28. februar 2011.
Donationsprojektet P13 foregår i et samarbejde med
bistandsorganisationer i Østrig og Schweiz og henvender sig til 13 byer i Mozambique med det formål at
styrke decentralisering og lokal udvikling m.m. De 710 skraldebiler fra R98 skal køre i tre provinsbyer, og
Danida, Københavns Kommune og fagforbundet 3F
bistår med bl.a. oplæring og træning af skraldemænd
og organisations- og kapacitetsopbygning.
Peter Heller fortæller, at det kun er i de centrale dele af
byerne, hvor vejene er asfalteret, de store tunge skraldebiler kan køre – derfor det forholdsvis begrænsede
antal donerede biler.
I skrivende stund afventer projektet godkendelse i Københavns Kommune.
Interview.
267
268
vi tog skraldet – Udliciteringen
Bestyrelsesformænd i 113 år
Direktører i 113 år
Oberstløjtnant P. Hansen
malermester j. c. tranekjær
Etatsråd rogert møller
arkitekt A. O. leffland
grosserer h. c. holm
th. melhede
formand 1898-1899
formand 1898-1903
formand 1903-1918
Direktør 1898-1904
Direktør 1904-1916
Direktør 1916-1934
apoteker victor pedersen
hypoteksforeningsdirektør Carl Nielsen
konsul w. a. sliben
knud degn
svend seitzberg
niels jørn hahn
formand 1959-1964
Direktør 1934-1955
Direktør 1955-1987
Direktør 1987-2006
direktør John frederiksen
søren eriksen
formand 2006-2011
Direktør for det koncessionerede område 2003-2006
Direktør 2007-2011
formand 1918-1950
formand 1950-1959
kreditforeningsdirektør
henning hasle
formand 1964-1970
direktør erik udsen
formand 1970-1982
Direktør henning vang
jensen
formand 1982-2006
269
270
r98 1898-2011 – Dagrenovationskoncession 1952
271
vi tog skraldet – sammenfatning
kapitel 10
sammenfatning
KGR udfoldede sig i nattens mulm og mørke, R98
i dagens klare lys. Nat- og dagrenovationshåndteringens modernisering gjorde København og
Frederiksberg til foregangskommuner – senest
på miljø- og genbrugsområdet. Alligevel blev den
vellykkede affaldshåndtering afviklet for at blive konkurrenceudsat på markedet – men der havde
været alternative, kontrafaktiske scenarier.
Københavns Kommunes koncession på natrenovation
med KGR blev indgået i 1898 efter mindre heldige
erfaringer med de private vognmænd og deres sammenslutninger. Erfaringerne stammede fra perioden
efter Natførerlaugets opløsning i 1843 og var så blandede, at kommunen ledte med lys og lygte efter andre mere rationelle muligheder for natrenovationens
bort­skaffelse. Det mundede ud i en 40-årig koncession med Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab af 1898.
På samme tid – i anden halvdel af 1890’erne – begyndte en helt ny teknologi at gøre sig gældende.
Wc- og kloakteknologien repræsenterede en urban
infrastruktur, der kunne løse de hygiejniske problemer i byen på en hidtil uset måde, men det havde
lange udsigter, før en sådan infrastruktur var etableret og havde erstattet de gamle lokummer. I mellemtiden var det koncessionerede selskab med en lang
koncessionsperiode det bedste bud på en fornyelse
af natrenovationshåndteringen.
KGR blev etableret som en selvejende institution i
samarbejde mellem kommunen og de københavn-
ske grundejere. Selskabet skulle ikke give overskud,
men hvile i sig selv, og repræsenterede en ny form for
offentligt-privat samarbejde – anderledes end lavstidens. Samarbejdet stod sin prøve under det første
industrielle gennembrud fra sidst i 1890’erne til 1. verdenskrig og sporede natrenovationsindsamlingen ind
på en bane, der skulle blive retningsgivende mange år
ud i fremtiden og siden også komme til at omfatte dagrenovationsindsamlingen.
KGR’s bane var fra starten og har siden været teknologisk innovation, industrialisering, effektivisering og
rationalisering af renovationshåndteringen. KGR blev
faktisk grundlagt med det formål for øje, og med det
koncept havde parterne fundet om ikke de vises sten
så en funktionel balance mellem lavstidens privilegier,
der svarede til et statisk feudalsamfund, og et markedsbaseret system med korte kontrakter og mange
private entreprenører.
De private vognmænd kunne hverken i henseende til
kapital eller knowhow håndtere natrenovationen i en
by, der stod på spring til at blive en moderne storby.
Det kunne derimod KGR, hvis kapitalgrundlag var stil-
273
274
vi tog skraldet – sammenfatning
let til rådighed og garanteret af kommunen, hvilket
satte selskabet i stand til at investere stort. Den etablerede koncessionsmodel kunne honorere kravene
til ekspertviden, ny teknologi og nye organisations­
former.
KGR-R98
Den koncession, Københavns Kommune gav i 1898,
tog højde for, at den nye wc-teknologi på et tidspunkt
ville have fortrængt den gamle manuelle håndtering
af natrenovation. Overgangsperioden blev i 1898
vurderet til at vare omkring 40 år til 1938 – et ganske
realistisk skøn, der blev taget under en højkonjunktur,
hvor der var fart på industrialiseringens hjul, og hvor
intet syntes at kunne komme i vejen for fremskridtet.
Skønnet kunne dog ikke tage højde for så ekstreme
tildragelser som 1. verdenskrig og den økonomiske
krise i 1930’erne – tildragelser, der bidrog til at forsinke udbygningen af den nye infrastruktur. Den var ikke
på plads i 1938, og koncessionen blev forlænget, men
kun i fem år frem til 1943. I mellemtiden havde krig og
besættelse forsinket udbygningen af wc-strukturen,
hvorfor natrenovationskoncessionen blev forlænget i
endnu en femårsperiode til 1948.
På det tidspunkt havde KGR bevæget sig ind på dagrenovationens område, og da selskabet i 1964 fik
koncession på dagrenovation i hele kommunen, blev
koncessionsperioden afpasset efter erfaringerne fra
natrenovationen – med et åremål på 25 – selv om der
ikke fandtes et teknologisk alternativ, som det havde
været tilfældet med natrenovationen. Da koncessionen blev forlænget i 1970, blev koncessionsperioden
fastsat til 50 år – som følge af de gode erfaringer siden
1898 og som følge af de store investeringer i det nye
anlæg på Kraftværksvej. Koncessionen på dagrenovation havde med andre ord en tydelig sporafhængighed tilbage til 1898.
Det samme gælder for kombinationen af nat- og dagrenovation, som de københavnske grundejere tidligt
havde haft øje for. Allerede før 1898-koncessionen
havde grundejerne forsøgt at få nat- og dagrenovation
samlet. Det lykkedes ikke, men et nyt forsøg blev gjort
i mellemkrigstiden – et forsøg, som heller ikke lykkedes
denne gang. Tanken lå imidlertid latent og var nærliggende, og perspektivet – at natrenovationshåndteringen på et tidspunkt blev erstattet af wc-teknologien –
gjorde det nødvendigt for KGR at finde nye aktiviteter.
Først efter 2. verdenskrig lykkedes det at få dagrenovationen ind. KGR fik sit første dagrenovationsdistrikt på prøve i 1947, og dagrenovationens integration i KGR fandt sted under omstændigheder, der i
flere henseender kan sammenlignes med situationen
omkring selskabets etablering. Sammenligningen
angår industrialiseringsprocessen – i årene omkring
1900 var der tale om et første industrielt gennembrud, i årene efter 2. verdenskrig var der tale om et
endeligt industrielt gennembrud, der forvandlede
landbrugslandet Danmark til et industriland. Den nye
produktionsmåde har således været en afgørende
baggrundsfaktor for tildelingen af koncession både
på nat- og dagrenovation.
KGR’s succes på dagrenovationsområdet afhang
som på natrenovationsområdet af selskabets evne til
at fange tidsånden og modernisere og industrialisere
området. Det lykkedes, og i 1952 overtog KGR 40 pct.
af dagrenovationshåndteringen i København. I 1962
besluttede kommunen, at KGR skulle overtage hele
dagrenovationsindsamlingen fra 1964, og samme år
blev begge koncessioner forlænget til 1989.
Sporskifte
I 1980-90’erne skete der et afgørende sporskifte i
R98 – under indtryk af det samfundsmæssige opbrud
i 1970’erne, der indvarslede en postindustriel epoke
med forurening og miljø som vigtige omdrejningspunkter. Den nye samfundsmæssige dagsorden blev
provokeret frem af oliekriserne i 1973 og 1979. Kriserne satte en tyk streg under den forureningsdagsorden,
der havde været på trapperne siden 1960’erne, men
oliekriserne åbnede også nye perspektiver, der angik
de knappe ressourcer. Spørgsmål som, hvad nu hvis
olien en skønne dag slipper op, rejste nye spørgsmål
som, hvad nu hvis (rent) drikkevand slipper op, hvad
nu hvis …? Spørgsmålene var legio og medvirkede
til en begyndende ændring af synet på vækst som et
entydigt gode. Industrisamfundets vækstfilosofi blev
problematiseret.
R98 gik sammen med kommunerne (Frederiksberg var
kommet med i koncessionen i 1972) ind i en konstruktiv proces, der fornyede affaldshåndteringen i byen og
bidrog til at opfylde kommunernes miljømålsætninger
på affaldsområdet.
275
276
vi tog skraldet – sammenfatning
Forbrænding kom igen på dagsordenen, og genbrug og
genindvinding blev systematiseret på nye måder, der
udkonkurrerede spildsamlere og klunsere, der sammen
med produkthandlere repræsenterede den oprindelige
gebrugsakkumulation. Sortering af affaldet ved kilden
blev et mantra i affaldsindsamlingen og en forudsætning for genbrug. Koncessionsforlængelsen i 1970 frem
til 2020 må også forstås i denne sammenhæng.
tet på hovedsagelig to piller. Dels den ekspertise, der
var oparbejdet i en dynamisk vekselvirkning mellem
R98 og især Miljøkontrollen i København. Dels den
organisationsstruktur, R98 havde opbygget fra sidst i
1980’erne og institutionaliseret i 1993/94 med etableringen af den erhvervsdrivende fond og Renoflex som
aktieselskab.
indtryk af den nyliberale politiske dagsorden og må
forstås som en lige så afgørende forudsætning for
selskabets miljømæssige successer som den teknologiske innovation.
Fra 1972 havde R98 hele hovedstaden (København/
Frederiksberg) som koncessionsområde og kunne optimere ruteplanlægningen, rationalisere indsamlingen
og forny beholder- og bilparken. Senere – i 1990’erne
– blev en ny infrastruktur introduceret i form af mobile
og stationære sugeanlæg.
R98 havde allerede i 1972 etableret forureningsfonden
R98 Fonden til alment velgørende formål på miljøområdet, og det frugtbare samarbejde med kommunerne
medvirkede til, at København i 1993 blev ”Europas
Miljøhovedstad” og hjemby for EU’s Miljøagentur –
og to år senere kunne Danmark besætte miljøkommissærposten i EU.
Den nyliberale dagsorden med deregulering, udlicitering og privatisering tørnede i 1990’erne sammen
med miljødagsordenen, der krævede regulering og
offentlig indgriben. I EU blev det indre marked med fri
bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser sat i værk samme år, som EU’s Miljøagentur blev
placeret i København, og 1993 var også året, hvor R98
formelt etablerede sig som erhvervsdrivende fond
med nye vedtægter, der lagde op til den todelte struktur med et koncessioneret og et kommercielt ben.
Forurening og miljø blev i 1970’erne et selvstændigt
politisk felt med egen lovgivning, ministerium, styrelse og kommunale og tværkommunale institutioner,
der udstak retningslinjer, skulle kontrollere og have
ansvar for implementeringen. R98 blev det eksekutive
led i denne institutionelle kæde, og selskabet kunne
via sit innovative potentiale også udøve selvstændig
indflydelse i miljøkæden. Denne nye status var støt-
Rollen som miljøudvikler og miljøforvalter udfyldte
R98 ved gennem 1990’erne at etablere et kommercielt
ben ved siden af det koncessionerede. En række datterselskaber og associerede selskaber varetog affaldsopgaver, inklusive rådgivning og videnformidling,
på kommercielle vilkår under den erhvervsdrivende
fond. Den udvikling foregik i overensstemmelse med
tidens erhvervsfilosofi om diversificering og under
Den nyliberale dagsorden blev implementeret af skiftende regeringer fra 1990’erne og frem. Markedsgørelsen ramte København, mens byen var økonomisk
sårbar midt i 1990’erne. Dereguleringen af bl.a. Københavns Belysningsvæsen skæppede godt i den slunkne
kommunale kasse og pegede på affaldsområdet som
ét, der kunne konkurrenceudsættes. Kommunen var
således sporet ind på deregulering, da affaldsbranchen
med en privat entreprenør i spidsen åbnede ballet med
en voldsom tango med erhvervsaffald og en stille vals
med husholdningsaffaldet under koncessionen.
Konkurrencemyndighedernes søgelys var fra nu af
stift rettet mod R98’s koncession, og konkurrencemyndighederne bed sig fast som en kamphund, der
lugter blod, sekunderet af branchen.
100-års-jubilæet den 1. november 1998 blev ikke
alene en rund dag i R98’s historie, men også et højdepunkt for de koncessionerede og kommercielle aktiviteter – men, for der var et men, en uges tid tidligere,
den 21. oktober 1998, havde Klagenævnet for Udbud
underkendt koncessionen med en kendelse om, at
den koncessionerede virksomhed skulle bringes til ophør – ”Det var ikke en fødselsdagsgave, vi havde ønsket os,” fastslog den administrerende direktør Niels
Jørn Hahn, der havde skabt systemet med koncessionerede og kommercielle aktiviteter.
Den uønskede gave blev indledningen til en langstrakt
renovationskrig, der faldt i to faser – fra 1997/98 til
2002 og fra 2002 til 2005/06.
277
278
vi tog skraldet – sammenfatning
Indsamling på Frederiksberg.
Renovationskrigen
Renovationskrigens første fase blev domineret af et anslag, der var orkestreret af branchen. Farum Industrirenovation alias Marius Pedersen gik i første række efter
Renoflex’ kørsel af ophalercontainere for R98 og først
i anden række efter koncessionen. Alligevel lykkedes
det at få Klagenævnet for Udbud til at underkende koncessionen med krav om udbud. Det endte med forlig
mellem parterne, efter at containerkørslen var blevet
konkurrenceudsat, hvorefter koncessionen fortsatte.
virkning mellem det koncessionerede område og det
kommercielle område.
Kommunernes utryghed fulgte af en stigende indsigt
i systemet med en koncessioneret og en kommerciel
del. De to dele fremstod udadtil som adskilte, indadtil
var det mere komplekst. Efter (re)konstruktionen af
gebyrbalancen var der ikke tale om pengestrømme
mellem de to områder, men i en række andre henseender fungerede systemet som forbundne kar.
I den anden fase blev lovændringen i 2002 et afgørende vendepunkt. På foranledning af branchen og
pres fra konkurrencemyndighederne havde regeringen ændret konkurrencelovgivningen, så det blev
Miljøministeriet og ikke længere kommunen, der afgjorde, om koncessionen var en nødvendig følge af
kommunens ansvar for affaldsindsamlingen. Det og
en stigende utryghed i kommunerne ved det hahnske system gjorde, at parternes hidtil enige front begyndte at vakle.
Utrygheden blev ikke mindre, da R98’s satsning på
nye miljøteknologier og etableringen af behandlingsanlæg for spildevandsslam og pvc på Stigsnæs i regi af
RGS90 viste sig at være som bundløse kar, der slugte
uanede ressourcer.
Systemet
Stigsnæs-projektet strandede samtidig med, at ophørsforhandlingerne nærmede sig deres afslutning,
Det hahnske system bestod i en innovativ veksel-
Etableringen i 2004 af holdingselskabet RenHold for
de kommercielle aktiviteter kunne ikke berolige de
kommunale partnere, og fronten mellem R98 og kommunerne begyndte at vakle.
og den labile situation fik afgørende indflydelse på udfaldet af ophørsforhandlingerne og på ophørsaftalens
udformning.
Risikoen for kollaps var til stede, men blev afværget,
da det lykkedes at isolere og frasælge RGS90, inklusive Stigsnæs-aktiviteterne. Den udvikling blev også
indledningen til det hahnske systems opløsning, hvorved R98 mistede den dynamik og synergi, systemet
havde tilført både det koncessionerede og det kommercielle område. De kommercielle aktiviteter blev
successivt solgt fra, og det koncessionerede område
blev successivt konkurrenceudsat, hvorved R98 mistede sin betydning som erhvervsdrivende fond.
Det geniale ved det hahnske system var foruden det
positive, det havde medført i retning af innovation og
udvikling, også det forhold, at det ikke kunne angribes som system, idet det ikke figurerede som sådan,
men som to adskilte områder. Kun en snæver kreds
omkring skaberen af systemet kendte til dets funk-­
tionsmåde i detaljer. Men de to bestanddele kunne angribes hver for sig. Koncessionsdelen kunne angribes
for manglende konkurrence, mens den kommercielle
del kunne angribes med konkurrence. Den kommercielle del blev til stadighed angrebet (udsat for konkurrence) og kunne afvise konkurrenterne. Så længe
systemet var i balance, var alt godt. Da det kom ud af
balance med Stigsnæs-aktiviteterne, endte det med at
bryde sammen.
Den koncessionerede del blev konkurrenceudsat, men
kommunernes forestilling om, at de private entreprenører ville stå i kø for at komme til, viste sig illusorisk. Forestillingen må forstås i sammenhæng med udbuddet af
containerkørsel, hvor entreprenørerne faktisk stod i kø,
men også i sammenhæng med italesættelsen af affaldsområdet i København/Frederiksberg som en guldgrube. Hvis denne italesættelse skal give mening, må den
gå på det hahnske system – vekselvirkningen mellem
det koncessionerede og det kommercielle område – eller på det kommercielle område alene, men ikke på det
koncessionerede område som isoleret fænomen. Sådan
opfattede kommunerne det, hvilket understreger systemets ”usynlighed” for andre end de indviede. Marius
Pedersens interesse gik da også alene på det kommercielle område, viste det sig.
279
280
vi tog skraldet – sammenfatning
Ophørsforhandlingerne
RGS90-miseren alvorliggjorde de igangværende
ophørsforhandlinger på et kritisk tidspunkt, da de
nærmede sig deres afslutning, men ødelagde dem
ikke. Ophørsaftalen blev på trods af den lange løbetid (2006-2011) og på trods af RGS90-problemerne
godkendt af konkurrencemyndighederne. Men betingelserne for ophøret blev anderledes, end parterne
havde forestillet sig.
R98 havde kalkuleret med, at RenHold/Renoflex kunne overtage de koncessionerede aktiviteter på den
ene eller den anden måde, herunder i konkurrence
med andre, men sådan blev det ikke. Kommunerne
havde forestillet sig, at private entreprenører ville stå
i kø for at komme til at byde på koncessionen, sådan
blev det heller ikke.
R98 ville med sin ekspertviden254 have været den rationelt set mest oplagte rådgiver for kommunerne i
udformningen af ophørsbetingelserne. Men det, at
R98 ejede Renoflex, diskvalificerede selskabet som
rådgiver for kommunerne, der i stedet blev henvist
til på eget initiativ at stille spørgsmål til R98. Derimod
forhandlede kommunerne med skraldemændene,
der skulle virksomhedsoverdrages. Desuden rådførte
kommunerne sig med eksterne konsulenter. Resultatet blev et udbudsmateriale, der især tog hensyn til
kommunernes og skraldemændenes ønsker.
Ledelse og ansatte
Ekspertisen i R98 lå både hos ledelsen, i administrationen og hos skraldemændene. Forståelsen hos alle
R98-medarbejdere for, at man som enhed sad inde
med en unik ekspertviden og arbejdede i et avanceret
selskab med en tradition, der gik mere end 100 år tilbage, havde gjort, at R98 fra begyndelsen af 2000-tallet med stor succes kunne indlede en effektivisering
og rationalisering.
Frem til indgåelsen af ophørsaftalen i 2006 lykkedes
det ved forenede kræfter at rationalisere selskabet og
forbedre præstationerne på en række parametre. Det
skete i en vis forstand med pisken over nakken, men
også i bevidstheden om, at kunne man bevare ekspertisen samlet under den ene eller den anden form, ville
man kunne slå hvem som helst i en konkurrence.
Netop det perspektiv havde tidligt indgået i ledelsens
strategi. Niels Jørn Hahn og Henning Vang Jensen
havde fra omkring 1990 satset på, at R98 skulle gå på
to ben – et koncessioneret og et kommercielt. Den
strategi blev tilpasset pragmatisk, og da de kommercielle aktiviteter især i RGS90 viste sig succesrige, blev
disse aktiviteter ekspanderet og perspektivet ændret
til, at det kommercielle ben skulle trække læsset – inklusive husholdningsaffaldslæsset. I den optik indgik
kommunalisering ikke – slet ikke. Ledelsens seriøse
dedikation til etbensstrategien kan aflæses af iværksættelsen af Stigsnæs-projekterne.
Den største medarbejdergruppe, skraldemændene,
anfægtede ikke ledelsens strategi, men da den viste
sig ikke at kunne gennemføres, satsede skraldemændene på kommunalisering i overensstemmelse med
den tradition, de var rundet af. En fuldstændig kommunalisering ville bevare skraldemændenes ekspertise samlet og dermed udgøre en platform for fortsat
fagligt sammenhold i en rationelt arbejdende organisation – eventuelt med en tvedeling mellem København og Frederiksberg. En vellykket kommunalisering
ville også kunne inspirere andre kommuner.
Da kommunalisering under ét viste sig heller ikke at
være en mulighed, satsede skraldemændene, der
skulle virksomhedsoverdrages og dermed videreføre
arbejdet, på at beholde de eksisterende løn- og arbejdsforhold hos en ny entreprenør. Det lykkedes i vid
udstrækning i en tæt dialog med kommunerne, hvilket
befordrede forestillingen om, at en delvis kommunalisering måske alligevel kunne være en mulighed.
Udbudsrunderne
Den første udbudsrunde skulle overtages pr. 1. maj
2009. Den forudgående licitation blev dog ikke det
tilløbsstykke, kommunen og konkurrencemyndighederne havde forventet.
Den væsentligste grund til, at der kun kom ét tilbud
på hoveddelen i både første og anden omgang af første udbudsrunde i København og udbudsrunden på
Frederiksberg, skal søges i udbudsbetingelserne, der
bar præg af manglende ekspertviden. Begge tilbudsgivere, Renoflex i første omgang og HCS via selskabet City Renovation i anden omgang, var enige om,
at udbudsbetingelserne favoriserede kommunerne og
skraldemændene.
281
282
vi tog skraldet – sammenfatning
Københavns Kommune havde i anden omgang bragt sig
i en situation, hvor der i realiteten ikke var andre muligheder end at lade City Renovation vinde udbuddet. Kommunen kunne ikke holde til endnu en udbudsomgang
med alt, hvad det indebar af usikkerhed, og heller ikke
til selv at tage det ind – efter det enorme pres fra politisk
hold, fra konkurrencemyndighederne og fra branchen.
Da det blev kendt, at City Renovation, hvis moderselskab havde et dårligt ry blandt skraldemændene,
havde vundet, indtraf en strejke i juni 2009 blandt
HCS’ skraldemænd på den københavnske vestegn.
Opgaven skulle overtages den 1. november 2009,
men parterne var ikke klar og fik udsættelse til 1. januar 2010, hvilket blev meddelt samtidig med endnu
en strejke hos HCS i oktober 2009. Det kunne ligne en
koordineret aktion. Tidspunktet for overtagelse blev
rykket endnu engang, til 1. marts 2010, men ikke fulgt
af strejker hos HCS, hvis skraldemænd var blevet fritstillet i forbindelse med oktoberstrejken.
Udsættelserne, der skabte usikkerhed om, hvorvidt
der overhovedet kom en overtagelse, må sammen
med konflikterne hos HCS ses som medvirkende til,
at Frederiksberg i oktober samtidig med strejken hos
HCS besluttede at tage affaldshåndteringen ind i kommunen frem for at lade HCS/R08, der var den eneste
byder på hovedentreprisen, tage over.
Udsættelserne i København fik desuden den formentlig utilsigtede effekt, at anden udbudsrunde
med termin sidst i januar 2010 løb af stablen før implementeringsdatoen 1. marts 2010, hvilket betød, at
potentielle tilbudsgivere ikke ville kunne se, hvordan
City Renovations overtagelse af opgaven faktisk forløb, eller om overtagelsen i det hele taget ville blive
effektueret. Det kunne bidrage til at holde potentielle
tilbudsgivere tilbage fra at byde i anden udbudsrunde.
Det perspektiv fik Københavns Kommune til at sende
et utvetydigt signal om, at en kommunalisering var
eneste anden mulighed til ingen eller useriøse tilbud.
Den udmelding kan ses som en potentiel sejr for skraldemændenes kommunaliseringsstrategi, men også
som en tilkendegivelse over for branchen om, at det
var sidste udkald for en privatisering og dermed et
pres på de private entreprenører for at byde ind – et
signal, som gik rent ind.
Strejkerne i juni og oktober 2009
Strejkerne hos HCS på vestegnen i juni og oktober
2009 skal forstås dels i den aktuelle sammenhæng
med udliciteringsprocessen, dels i sammenhæng med
en lang og rodfæstet tradition for succesrig radikal optræden hos skraldemændene.
I det danske samfund anno 2009 var vilde strejker, der
fik den ultimative konsekvens, at skraldemændene i oktober 2009 blev fritstillet, særdeles usædvanlige og for
nogle utænkelige. Det postindustrielle samfund havde
lagt klasser og klassekamp i traditionel industrisamfundsforstand bag sig, men fænomenerne overlevede i
tidslommer. Affaldsbranchen repræsenterede en sådan
tidslomme med skraldemanden som repræsentant for arbejderklassen, der stod konfronteret på arbejdsmarkedet
med ejerne af produktionsmidlerne – i klassisk forstand.
Det klassiske modsætningsforhold kulminerede i arbejdskonflikten, og affaldsområdet er rigt på strejker
og lockouter – som de berømte og berygtede Lyngsieaktioner blandt natmændene i 1892 og 1906, hvor Arbejdsmandsforbundets formand fik tvunget arbejdsgiverne til forhandlingsbordet med kreative aktionsformer.
De stolte traditioner fra det 19. århundrede blev videreført i det 20. århundrede, og de to skraldekonflikter
i 2009 må ses i sammenhæng med denne tradition.255
Den aktuelle baggrund var reel utilfredshed blandt
skraldemændene på vestegenen med selskabet HCS,
men i det større perspektiv må situationen i R98 og udliciteringen i København også tænkes med. Den første strejke i juni 2009 kom i kølvandet på, at det blev
kendt, at City Renovation havde vundet det første udbud til overtagelse pr. 1. november 2009. Den anden
strejke i oktober 2009 kom samtidig med, at det blev
kendt, at City Renovation og Københavns Kommune
var blevet enige om at udskyde overtagelsestidspunktet til 1. januar 2010.
Det kunne ligne koordinerede aktioner fra skraldemændene og deres fagforening 3F. I givet fald viser
det, at skraldemændene anno 2009 ikke var mindre
avancerede i deres aktionsformer end natmændene
anno 1892.
Aktionerne må ses som led i den kommunaliseringsstrategi, som skraldemændene slog ind på, efter at
det var blevet klart, at R98 ikke kunne overtage kon-
283
284
vi tog skraldet – sammenfatning
cessionsaktiviteterne. Kommunaliseringsstrategien
havde historiske rødder i det tidlige Socialdemokratis kommunesocialismestrategi, der blev videreført
af DKP og SF. Da Frederiksberg i oktober 2009 i forbindelse med strejkerne på vestegnen meddelte, at
kommunen ville tage affaldsområdet ind, må det af
skraldemændene være blevet set som udtryk for, at
kommunaliseringsstrategien og den radikale ageren
havde virket.
Samlet tegner der sig et billede af udbudsrunderne og
de private entreprenørers ageren, der viser en stigende interesse i takt med tilpasningen af udbudsmaterialet og i takt med den faktiske implementering. Den
første udbudsrundes to omgange og den voldsomme
turbulens omkring første udbudsrundes anden omgang blev afløst af en helt fredelig anden udbudsrunde og en tilsvarende tredje udbudsrunde.
Forestillingerne om R98-skraldemændene som selvrådige folk, der kunne sætte lus i skindpelsen hos de private entreprenører, blev revideret i takt med, at skraldemændene faktisk begyndte at arbejde for de private
entreprenører og viste sig at være effektive og seriøse.
Koncessionen blev etableret og udviklet under to industrielle gennembrud i Danmark – omkring 1900 og
efter 2. verdenskrig. Det kan ses som symptomatisk
for udviklingen, at koncessionen blev afviklet sammen
med industrisamfundet omkring år 2000 i takt med det
postindustrielle samfunds fremkomst og det globaliserede markeds etablering.
R98’s tilpasning af driften til vilkårene i den private sektor sigtede på at modvirke det politiske pres og geare
selskabet til konkurrence. Det skete på et tidspunkt,
hvor ingen kendte betingelserne – ville den hidtidige
koncession blive videreført? Ville den blive udbudt som
helhed? Ville den blive splittet op – og i givet fald hvordan? På de to kommuner? I flere geografisk afgrænsede
områder? I indsamlingsordninger? Eller i kombinationer
af geografi og ordninger? Der var mange spørgsmål og
muligheder. R98 søgte at tage højde for dem alle ved at
tilpasse sig markedet. Det var ikke nok, og som landet
lå, kunne det næppe være gået anderledes.
Men de lange linjer i udviklingen kan ikke forklare alt.
En anden og mere konkret del af forklaringen ligger i det
politiske pres, der udgik fra EU, fra Christiansborg og til
sidst også fra rådhusene i København og på Frederiksberg. Det politiske pres, der sigtede mod privatisering
og udlicitering, var båret af en nyliberal dagsorden og
blev fulgt op af direktiver og lovgivning – tjenesteydelsesdirektivet og EU’s indre marked fra 1993 førte over
i en skærpet konkurrencelovgivning i Danmark i 1997
og en ændring af samme lovgivning i 2002. I den optik
kunne R98 have pebet eller sunget, det ville ikke have
gjort nogen forskel – koncessionen var politisk uønsket.
Alligevel forekommer nogle kontrafaktiske scenarier
ikke malplaceret: Hvad nu hvis koncessionen ikke
var blevet ophævet, og R98 var fortsat frem til 2020?
Kunne selskabet så have fået en ny forlængelse af koncessionen, eller kunne R98 være fortsat på markedsvilkår? Det ville afhænge af det politiske klima til den
tid, af direktiver og lovgivning. En fortsættelse af den
aktuelle økonomiske og politiske konjunkturudvikling
i 2010/11, hvor udlicitering og privatisering er gået i
stå, og hvor økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen undsiger flere af de tidligere foretagne udliciteringer, kunne pege i retning af, at en forlængelse af
Kontrafaktiske scenarier
Hvorfor blev koncessionen ophævet og R98 afviklet,
kunne det være gået anderledes? Der findes ikke noget enkelt svar.
koncessionen ville være en mulighed, alternativt at
koncessionen var overgået til kommunerne – som det
faktisk er sket på Frederiksberg.
Et andet kontrafaktisk scenario: Hvad nu, hvis ophørs­
processen var startet 10 år senere, end den gjorde,
altså omkring 2008, da finanskrisen fik staten til at gå
ind som aktionær i truede banker? Et sådant scenario
peger i samme retning som ovenstående.
Et tredje kontrafaktisk scenario: Hvad nu, hvis markedstilpasningsprocessen var startet 10 år tidligere,
altså i 1993. Kunne R98 så have trimmet sig, så konkurrenterne og konkurrencemyndighederne ikke ville
have antastet koncessionen?
Et fjerde kontrafaktisk scenario: Hvad nu, hvis R98
havde valgt at stå fast på koncessionen? Kunne selskabet så via retssager i Danmark og ved EF-Domstolen
have bevaret koncessionen til dens udløb i 2020? Det
forekommer muligt, men retssagerne ville sætte selskabet under et voldsomt pres fra politisk og kommerciel side – i det mindste frem til 2008 – og formentlig
virke destabiliserende. Økonomisk ville koncessionen
og R98 blive undergravet af udviklingen i RGS90.
285
286
vi tog skraldet – sammenfatning
Et femte kontrafaktisk scenario: Hvad nu, hvis Stigsnæsaktiviteterne var lykkedes? I så fald havde endnu en
guldfugl lettet fra RGS90’s rede. Det ville have tilfredsstillet kommunerne, der ville have fået del i et overskud
og derfor have set med andre øjne på det hahnske system. Dette ville have fremstået som vellykket og givet
R98 power til om ikke at fortsætte uændret, så til at gennemføre strategien med at opbygge et stærkt kommercielt ben. Et ben, der ville have haft mulighed for at tage
over efter R98 på den ene eller den anden måde.
Et sjette kontrafaktisk scenario: Hvad nu, hvis R98ledelsen havde søgt en kommunalisering? Ville kommunerne have accepteret det? Frederiksberg foretog
faktisk en kommunalisering; kunne det samme være
sket i København? En kommunalisering kunne være
efterfulgt af en udliciteringsrunde, hvorved man kunne have slået to fluer med ét smæk: tilfredsstillet kritikerne af koncessionen og bevaret den ekspertise, R98
sad inde med, i kommunen – i lighed med forholdene i
de fleste andre europæiske storbyer. En sådan ordning
ville indebære, at kommunen ikke ville være nødsaget
til at købe sig til konsulentekspertise, der under ingen
omstændigheder kunne matche R98’s.
De kontrafaktiske scenarier (der kunne opregnes
flere) peger på, at den faktiske udvikling ikke er determineret – forudbestemt eller skæbnebestemt. Den
faktiske udvikling må forstås og forklares i sin historiske kontekst, men også i det perspektiv, at der på et
hvilket som helst givet tidspunkt i hændelsesforløbet
kunne være sket noget andet end det, der faktisk skete – havde den historiske laboratorieopstilling eller ingrediensernes sammensætning været en smule anderledes. Det var de ikke, og kendsgerningen er, at R98
må lukke og slukke i 2011 – efter 113 år på Amager.
Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, at det
historiske argument, at R98 havde eksisteret og drevet virksomhed i mere end 100 år, ikke blev bragt ind i
ophørsforhandlingerne. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at 113 år efter at de private vognmænd blev sat
på porten i Københavns Kommune, vender de tilbage
igen. Er det udtryk for en lovmæssighed, at en bestemt
selskabstype har en vis begrænset levetid på omkring
100 år? I givet fald vil det koncessionerede selskab vende tilbage om ca. 100 år.
Noter
254
Flyvbjerg (2000), bd. 1, s. 35, opstiller en videnskala med
255
En opgørelse over arbejdsnedlæggelser i R98 i perioden fra
fem trin: 1. Nybegynder, 2. Avanceret begynder, 3. Kompe-
1970 til 2009 viser et samlet antal på 70, fordelt på 10-års-
tent udøver, 4. Kyndig udøver og 5. Ekspert – karakteriseret
perioder med 16 arbejdsnedlæggelser i 1970’erne, 18 i
ved ”Intuitiv, holistisk og synkron identifikation af problem,
1980’erne, 24 i 1990’erne og 12 i 2000-tallet frem til 2009.
mål, plan, beslutning og handling. Flydende utvungen præ-
De fleste arbejdsnedlæggelser var af kort eller kortere va-
station, som ikke afbrydes af analytiske overvejelser.”
righed med tre undtagelser: 1.-18. september 1978; 14.24. maj 1984 og 29. marts til 11. april 1985 (opgørelse ved
Jes König, i R98’s arkiv).
287
288
r98 1898-2011 – Dagrenovationskoncession 1952
289
290
vi tog skraldet – Litteratur og kilder
Litteratur og
kilder
Litteratur:
Basse, Ellen Margrethe (1995):
Affaldslovgivningen – et samspil mellem miljø- og
konkurrenceret, Gad Jura, København.
Busck, Ole (2005):
Arbejdsmiljøet ved udbud af renovationsarbejde. Demonstrationsprojekt for indarbejdelse og efterlevelse
af arbejdsmiljøkrav ved udbud og udførelse af renovationsopgaver, Aalborg Universitet 2005.
Carøe, Kristian (1891):
Kjøbenhavns Natrenovation i ældre Tider, Bianco Luno,
Kjøbenhavn.
DAKOFA (2007):
DAKOFA 25 år – Fra komité til kompetencecenter,
DAKOFA.
Ditlevsen, Bjarne L., og Gert Drews Jensen (1992):
Privatisering og udlicitering i affaldsselskaber og kommuner, udgivet af RenoSam og udfærdiget af Advokatfirmaet Ditlevsen, Berg & Partnere ADVODA.
Engberg, Jens (1999):
Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark
fra loven om sundhedsvedtægter i 1850’erne til miljøloven 1974, Miljøkontrollen, Københavns Kommune,
København.
Federspiel, Søren (2002):
Dynamikken bag energien. Det østdanske produk-
tions- og transmissionssamarbejder 1960-2000, Elkraft
og Energi E2, Gylling.
Federspiel, Søren (2003):
En fond i fokus. Egmont Fondens almennyttige virksomhed 1920-2002 set i et samfundsmæssigt perspektiv, Aschehoug.
Flyvbjerg, Bent (2000):
Rationalitet og magt, bd. 1 -2, Akademisk Forlag, Århus.
Flyvbjerg, Bent (2001):
Making Social Science Matter. Why social inquiry fails
and how it can succeed again, Cambridge University
Press, Cambridge.
Forureningens hvem-hvad-hvor, red. Erik Langkjær,
Politikens Forlag, København, 1973.
Hilden, Hans Peter (1973):
Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns
kamp mod affaldet gennem 200 år, R98, København.
Jøp, Ove & Myrthu A/S (2009):
R98 Brand Perception Study. Beskrivelse af R98 Brandet, København, december 2009.
Kampmann, Jens (1996):
”Den politiske baggrund. Oprettelsen af Ministeriet
for Forureningsbekæmpelse – senere Miljøministeriet.”, i David Rehling (red.): Miljø- og Energiministeriet
1971-96. Undfangelse, udvikling og udblik, s. 15-23.
Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab (udg.)
(1938)
KGR: 1898-1. november-1938, udgivet af selskabet i
anledning af dets 40-års-jubilæum, KGR, København,
1938.
Kolstrup, Søren (1996):
Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension, SFAH skriftserie nr. 38, Viborg.
Kolstrup, Søren (1996/1):
”Kommunesocialismen. En studie i kommunale velfærdspionerer”, i Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik, s. 38-48.
Lange, Ole (2001):
Juvelen, der blev til skrot. Kampen om B&W 19451996, Gyldendal, Haslev.
291
292
vi tog skraldet – Litteratur og kilder
Lindegaard, Hanne (2003):
”Ud af Røret. Den hygiejniske diskurs og videnskabelige praksis ved etableringen af det københavnske
kloaksystem 1850-1900”, i: Den jyske historiker, nr.
102-103, december 2003, s. 107-126.
Lyngsie, M.C. m.fl. (1909):
Ved Arbejdsmændenes Forbunds 25-Aars Stiftelsesfest den 3. april 1909, København.
Miljø- og Energiministeriet (1998):
Affald 21 – Regeringens Affaldsplan 1998-2004, Miljø- og Energiministeriet.
Miljø- og Energiministeriet (1999):
Affald i Danmark – Miljø-Tema, Miljøstyrelsen.
Miljøministeriet (2005):
Affaldsstrategi 2005-08, Miljøministeriet.
Poulsen, Leon (1992):
Renovationsarbejdernes Fagforening, 25 år, 1967-1992,
København.
R98 – 100 år for miljøet,
i Skralden, nr. 3, oktober 1998, Søren Federspiel og
Inkie Holst.
R98 (2006):
Erfaringer med udlicitering af indsamling af husholdningsaffald i større byer i Norden, R98.
Rasmussen, Anders Fogh (1993):
Fra socialstat til minimalstat, København.
H. C. Holm:
Erindringer, upubliceret i R98’s arkiv 1916.
Rasmussen, Søren Hein og Poul Villaume (2007):
Et land i forvandling. Danmarks historie 1970-2005,
Gyldendal og Politikens Forlag, Viborg.
Interview
Rehling, David (red.) (1996):
Miljø- og Energiministeriet 1971-96: Undfangelse, udvikling og udblik, Miljø- og Energiministeriet, København.
Miljøministeriet (2007):
Politisk aftale om organisering af affaldssektoren, Miljøstyrelsen.
Rüdiger, Mogens (2003):
Statens synlige hånd, om lovgivning, stat og individ i
det 20. århundrede, Aarhus Universitetsforlag, Gylling.
Miljøstyrelsen (1988):
Orientering fra Miljøstyrelsen – Fælleskommunale affaldsselskaber, Miljøstyrelsen.
Statistisk tiårsoversigt 1980, udg. Danmarks Statistik.
Nielsen, Niels Jul (2004):
Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder – før , under og efter Den kolde krig, Museum
Tusculanums Forlag, Gylling.
Kildemateriale beroende i R98’s arkiv bliver i 2011
overdraget Københavns Stadsarkiv, jf. registratur ved
Søren Federspiel.
Forhandlingsprotokoller for bestyrelsen i R98, inklusive bilag, 1997 ff.
Vedtægter for KGR og R98
Årsberetninger div. årgange
Regnskaber div. årgange
Dagblade, div.
Palle Nissen
René Olsen
Niels Pedersen
Ole Philip Linette Holst Poulsen
Per Hard Poulsen
Jens Purup
Steen Rügge
Niels Rytter
Hjalte Aaberg
Annette Aaskov
4. november 2009
27. juli 2010
6. november 2009
6. juli 2010
4. november 2010
13. januar 2010
16. november 2009
17. august 2010
25. november 2009
18. november 2009
12. oktober 2010
Erindringer
Miljøministeriet (2007):
Regeringsudspil om Den nye affaldssektor, Miljøministeriet.
Miljøstyrelsen (1994):
Vejledning fra Miljøstyrelsen – Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, Miljøstyrelsen.
Kilder
Thomsen, Steen (2002):
Foundation Ownership and Economic Performance,
Working Paper, CBS.
Vestforbrænding (1995):
Fra Køkkenmødding til Genbrugsstation, udgivet af I/S
Vestforbrænding i anledning af 25-års-jubilæet.
Åkerstrøm Andersen, Niels (1999):
Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg.
Finn Junge Andersen
Rune Baj
Claus Barslund
Frank Boye
Jack Brandstrup
Thomas Christensen
Anne Dalager
Peter Elsman
Søren Eriksen
Henrik Fausing
John R. Frederiksen
Mads Frederiksen
Niels Jørn Hahn
Dennis Hochheim
Niels Hulvej
Henning Vang Jensen
Bo Asmus Kjeldgaard
Allan Kreutzfeldt
Karsten Kronborg
Jes König Sten Larsen
Beth Bødker Magnussen
Frank Meyer
Per Nilsson
25. marts 2010
12. november 2009
4. december 2009
19. august 2010
8. december 2009
18. december 2009
21. januar 2010
30. oktober 2009
1. december 2009
12. november 2009
30. marts 2010
25. januar 2010
29. december 2009
15. september 2009
2. februar 2010
11. november 2009
6. november 2009
12. januar 2010
9. august 2010
16. december 2009
3. december 2009
21. september 2009
18. august 2010
26. oktober 2009
26. november 2009
2. december 2009
Rapporter mv.
AMI (1999):
Arbejdsmiljø- og helbredsforhold ved indsamling og
genanvendelse af affald. (AGU-rapport nr. 25) v. U.
Midtgaard, København.
Andersen, Lizzi og Jeanne Møller (1988):
ISWA 88 Proceedings of the 5th International Solid
Waste Conference, September 11-16th 1988, Copenhagen, Denmark, vol. 1-2, Academic Press, London.
AT (2002):
AT-vejledning F.1.1 Udbud af tjenesteydelser. ATcheckliste til udbydere om afhentning af dagrenovation, www.at.dk.
AT (1993):
Arbejdstilsynets anvisning nr. 4.1.0.1, ”Manuel håndtering og transport af dagrenovation”, www.at.dk.
AT (2003):
AT-vejledning A.0.1, Indretning af renovationssystemer, www.at.dk.
AT (2004):
Arbejdstilsynets statistik over anmeldte arbejdsulykker
og bevægeapparatslidelser for renovationsarbejdere
1993-2002, Udtræk rekvireret af 3F, København, 3F.
293
294
vi tog skraldet – Litteratur og kilder
AT’s Checkliste til udbydere:
Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af
dagrenovation.
BAR Transport og en gros: Arbejdsmiljø i affaldsbranchen, Revision af oversigtsnotat om arbejdsmiljø hos
Videncentret for affald og genanvendelse v. Arbejdsliv, Teknologisk Institut (Rie Brix).
BAR transport og engros, 2001, Arbejdsmiljø ved udlicitering af busruter, checkliste.
Blangsted, A.K. et al., (2000):
Værktøj til arbejdsmiljøvurdering af rengøringsydelser, AMI og CASA.
Erhvervsministeriet 2004, Sociale klausuler i praksis.
EU (2001a):
Kommissionens fortolkningsmeddelelse om fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og mulighederne for at tage hensyn til sociale aspekter i kontrakterne, KOM(2001) 566.
EU (2001b):
Kommissionens fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter
og mulighederne for at integrere miljøhensyn heri,
KOM(2001) 274.
Beretning over det af KGR udførte forsøgsarbejde
vedrørende organisationen ad dagrenovationsbortførelsen i København samt Selskabets Indstilling til
Borgerrepræsentationen om arbejdsplan og metoder,
oktober 1955, KGR.
EU (2004):
Europaparlamentets og rådets direktiv nr. 2004/18/EF
af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter, EFT 30.04.2004, gennemført ved bekendtgørelse 937, 19.09.2004.
BM (2001):
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om pligter
efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser, nr. 1109 af 17.12.2001.
Folketinget (2002):
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse ...,
Lov nr. 373 af 6. juni (Lov om servicestrategi og udfordringsret).
BM (2002):
Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse nr. 710, 20.08.02.
HTS, ATL og SID 2004, Overenskomst 2004-2007
mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Specialarbejderforbundet i Danmark.
Brix, R. (2000):
Skraldemænds arbejdsmiljø, Aktøranalyse, København, Teknologisk Institut.
EF-Domstolen (2002):
Dom af 17.09.2002 i sag C 513/99 Concordia bus, Finland, EF-tid. 9/11-2002.
Ejersbo, N. & C. Greve (2002):
Den offentlige sektor på kontrakt, København, Børsen.
IM (1996):
Indenrigsministeriets vejledning til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd, sag nr. 1995/1139-31,
14.02.1996.
Kjær, B., U. I. Ivens & O. M. Poulsen (1996):
Indsamling af husholdningsaffald i Danmark. Branchebeskrivelse, Rapport nr. 9 i serien Sikkerhed og
sundhed ved affald og genanvendelse, København,
Arbejdsmiljøinstituttet.
Klagenævnet for udbud (1996):
Danske Vognmænd mod Stevns kommune, 16. oktober, www.klfu.dk (1.02.2006).
Kommunernes Landsforening (KL) (1999):
Håndbog. EU-udbud på affaldsområdet, http://www.
kl.dk/data/1368136/DAGHÅNslut_1199.doc, senest
besøgt 18.11.05.
Kommunernes Landsforening (KL) (2000):
Økonomisk Perspektiv nr. 23 – Udbud og udliciteringer i kommunerne, www.kl.dk.
Kommunernes Landsforening (KL) (2001):
Omfang og erfaringer. Udbud og udlicitering på det
tekniske område, København, Kommuneinformation.
Konkurrencestyrelsen (KS) (1999):
Redegørelse om affaldssektoren, www.ks.dk.
Konkurrencestyrelsen (KS) (2004a):
Vejledning til udbudsdirektiverne, december 2004,
www.ks.dk.
Konkurrencestyrelsen (2006):
Udbudsreglerne – Så kan du lære det, www.ks.dk.
Konkurrencestyrelsen (KS) (2004b):
Sociale hensyn ved offentlige indkøb, www.ks.dk.
L 172 2001:
Lovforslag om indførelse af udbyderansvar af 22.02.2001,
gennemført ved lov nr 133, juni 2001.
Midtgård, U. (1999):
Arbejdsmiljø- og helbredsforhold ved indsamling og
genanvendelse af affald (AGU-rapport nr. 25), København, Arbejdsmiljøinstituttet.
Miljøstyrelsen (1993):
Bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, nr. 131 af 21.03.93, seneste udgave
er: nr. 619 af 27.06.2000, København, Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen (1994):
Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald, Vejledning nr. 4, København, Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen (1999):
Indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige
områder, Miljøprojekt nr. 466, København, Miljøstyrelsen.
Nilsson, Per (1983):
Beskrivelse af Renholdningsselskabet af 1898, september 1983.
Riis, A. (1996):
Citeret i Stads- og havneingeniøren nr. 4 1996
SID, 2003, Effekter af udlicitering v. Deloitte og
Touche, København, SID.
SID (2004):
Anmeldte arbejdsulykker og bevægeapparatslidelser
for renovationsarbejdere 1993-2002, udtræk af Arbejdstilsynets statistik, Notat udleveret af SID’s miljøafdeling.
Trafikministeriet (1997):
Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og
renholdelse af veje, LBK nr. 714, www.retsinformation.
Udbudsportalen, sektorspecifik ’Trin-for-trin’ vejledning for renovation, http://www.udbudsportalen.
dk/data_udbud/1557903/Renovation1.pdf,senest
besøgt 1.11.05.
Wiegmann, I-M., K. Mathiesen & P. Hasle (2004):
Arbejdsmiljø ved udbud af busdrift, København, CASA.
295
vi tog skraldet
renholdning i københavn 1898-2011
Udgiver: R98
I kommission hos Informations Forlag A/S
Research & tekst: Søren Federspiel
Foto: Lars Thornblad, Lennart Søgård-Høyer, Søren Weile
Layout og tilrettelæggelse: Essensen.com
Tryk: Litotryk.dk
Copyright: R98 og forfatteren
Oplag: 1.200
Isbn: 978-87-7514-326-9
Hvor intet andet anføres, beror fotos og illustrationer i R98’s arkiv.
Det har ikke været muligt at finde samtlige rettighedshavere til copyright
for alle fotos og illustrationer. Hvis ophavsretten er krænket, er det utilsigtet. Retsmæssige, dokumenterede krav vil blive honoreret efter samme
retningslinjer, som hvis der på forhånd var indhentet tilladelse.