Velkomstfolder nr. 42b

Velkommen til
Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til
vores børnehave.
Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til
vores børnehave.
Børneby Øster er en kommunal institution med ca. 140 børn i alderen 2 år og 9
måneder til skolestart.
I institutionen har vi 2 specialgrupper for børn med særlige behov.
Vi er en stor institution med de mange muligheder dette giver, men samtidig har vi
fordelen ved at være 3 separate afdelinger, hvor den daglige pædagogiske indsats
tager udgangspunkt i nærhed, tryghed, omsorg og respekt for det enkelte barn og dets
familie.
Vi følger således ikke nogen bestemt pædagogisk retning, men sikrer barnets ret til at
lege og være, udforske og lære.
Børnehavens åbningstider:
Mandag til torsdag 6.30-17.00
Fredag
6.30-15.30
Børnehaven har lukket 3 uger i Juli. Der vil tilbydes pasning i en af kommunens
institutioner. Derudover holdes der lukket d.24. og 31-12.
Fredag efter Kr. Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår, vil der være
fællespasning i institutionen.
Grundlovsdag vil der ligeledes tilbydes pasning til kl. 12.30.
Forældresamarbejde:
Da I er de personer, der kender jeres barn bedst, anser vi Jer for vore allervigtigste
samarbejdspartnere. Dette samarbejde skal gerne bygge på gensidig forståelse, tillid
og respekt. Personalet prioriterer og værdsætter en åben dialog om jeres barns
hverdag, trivsel og udvikling.
Dette betyder, udover en startsamtale indenfor 3-6 mrd. samt den daglige kontakt, at
der altid vil være mulighed for en uddybende samtale, hvis I eller vi skønner, at
behovet er der.
Vore forventninger til jer som forældre er:
at I respekterer de normer og værdier som er i børnehaven
at I siger goddag og farvel til en af personalet.
at I holder jer orienteret om jeres barns dagligdag.
at I meddeler os, hvis jeres barn er syg eller har fri.
at I fortæller os hvis barnet bliver hentet eller bragt af andre end jer selv.
At I ved arrangementer i børnehaven selv har ansvaret for jeres barn
at I er opmærksomme på, at jeres barns påklædning/ skiftetøj passer til
vejrforholdene
at I ved dagens afslutning sørger for at barnets garderobe efterlades ryddeligt.
Forældrebestyrelse
Som kommunal institution har børnehaven en forældrebestyrelse bestående af
5forældre, 2 personalerepræsentanter samt børnehavens leder.
Valg af forældre til bestyrelsen sker hvert år på et forældremøde inden udgangen af
april måned.
Valget gælder for 2 år.
Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge de overordnede principper for
institutionen.
Praktiske oplysninger fra A-Z
Bleer
Bruger jeres barn ble, skal I selv medbringe disse.
Betaling
Der betales månedsvis forud via giro eller betalingsservice
Juli måned er betalingsfri.
Familiemæssige ændringer
Vi vil gerne have besked om ændringer i familien såsom flytning, nyt arbejde,
skilsmisse, dødsfald m.m., da vi så bedre kan forstå og tage de nødvendige hensyn
til barnet.
Forsikring
Vi anbefaler jer at tegne en familieulykkesforsikring.
Friplads
Der er mulighed for at søge hel- eller delvis friplads. Ansøgningsskema fås i
Institutionen.
Forplejning i børnehaven
Der serveres morgenmad i de enkelte huse indtil kl. 8.00.
Som udgangspunkt medbringer børnene madpakke hver dag. Det er vigtigt at
denne er tydeligt markeret med barnets navn.
De forskellige stuer afholder maddage, hvor I i stedet for madpakke kan blive bedt
om at medbringe et eller andet til fælles frokostbord.
Der kan også være tale om at børnehaven laver varm mad enkelte gange.
Til maden serveres økologisk mælk. Vi sørger også for, at børnene får vand i løbet
af dagen.
Frugtordning
Vi har indført en frugtordning, der indebærer, at det enkelte barn medbringer frugt
til en uge ad gangen. Ordningen administreres af de enkelte stuer. Se opslagstavle
ved stuen.
Fødselsdage
Fødselsdag er en vigtig begivenhed i ethvert barns liv.Vi fejrer jeres barn med flag
og sang på den stue, barnet hører til. Man må gerne medbringe noget til at dele ud
på stuen. Ønsker I at invitere stuen hjem til fødselsdag, kan det også lade sig gøre.
Garantiplads
Børnehaven har mulighed for at tilbyde en garantiplads i følgende situationer:
 arbejdsløshed
 barselsorlov
 anden form for orlov
 ved midlertidig fraflytning i forbindelse med uddannelse eller arbejde.
Orlovens omfang er min. 2 måneder og max 1 år.
Der kan ikke gives garantiplads, hvis ansøgningen kun vedrører juni, juli og
august. Henvendelse i institutionen.
Middagssøvn
Snak med personalet, hvis dit barn har brug for en lur midt på dagen.
Medicin:
Er jeres barn i en eller anden form for medicinsk behandling i hjemmet, er det
Vigtigt, I fortæller om dette. Der kan være bivirkninger, eks. tynd mave, som af
personalet fejlagtigt kan tolkes som "selvstændig" sygdom.
Som udgangspunkt gives ikke medicin i børnehaven.
Mobiltelefoner:
Vi vil på det kraftigste opfordre til at I enten slukker eller lader jeres telefoner blive
udenfor, når I henter eller bringer jeres børn. Jeres barn har brug for jeres fulde
opmærksomhed og nærvær i disse situationer.
Solcreme
Alle børn skal være smurt ind i solcreme hjemmefra - vi anbefaler en creme med høj
faktor, der kan holde i mange timer. Børnene vil blive smurt ind igen over middag.
Er der specielle hensyn at tage, så tal med personalet.
Stamkort og tilladelser
Ved barnets start i børnehaven skal alle forældre udfylde et stamkort med vigtige
oplysninger så som forældrenes arbejdsplads, telefonnumre, læge o.s.v.
Ligeledes får I udleveret et skema, hvor I kan give/ikke give tilladelse til
fotografering/videooptagelser i institutionen.
Sygdom
Syge børn modtages ikke i børnehaven. Børnene skal være friske og skal kunne
deltage i almindelige aktiviteter udendørs som indendørs.
Udmeldelse
Kan ske til d. 1. eller 15. i en måned. Udmeldelsesskema kan fås i børnehaven.
Traditioner
I en omskiftelig verden tror vi på, at det er vigtigt med en række faste holdepunkter.
Her spiller traditioner, for vores vedkommende med grundlag i den danske kultur, en
vigtig rolle. Her nævner vi kort en række fælles traditioner for de tre huse. Det kan
være forskelligt fra hus til hus, præcis hvordan begivenheden fejres:
- Børnehavens fødselsdag 1. september
- Bedsteforældrekaffe
- Børnejulefrokost
- Forældrekaffe
- Forældremøder
- Fastelavn
- Julegudstjeneste
- KLUB 5 (for kommende skolebørn)
- Heldagsudflugt
- Påske
- Sommerfest
- Årstidsbestemte udflugter
En dag i børnehaven
Børnehaven åbner hver dag kl. 6.30.
Fra kl. ca. 7.00 - 8.00 er der tilbud om morgenmad, hvor der kan vælges imellem
havregryn med sukker/rosiner, A38 med ymerdrys og rugbrød med smør eller ost.
Indtil kl. ca. 7.40 er vi alle samlet hos Ærterne.
Vores dag kan være som følgende:
Hygge/leg/aktiviteter på stuen/legepladsen ofte i aldersopdelte grupper. I perioder
kan vi have samling. ca. kl. 11.00, hvor vi synger, læser, fortæller, snakker og leger.
Derefter spiser vi madpakker, og alle går ud på legepladsen, hvor vi er ca. i 2 timer.
Om sommeren er vi ude det meste af tiden. Vi spiser frugt mellem kl. 14.00 - 15.00
undtagen fredag.
I løbet af en dag kan vi lave mange forskellige ting. F.eks. gå ture, male, tegne,
klippe, sy, læse, synge, spille og ikke mindst at lege. Derudover er der planlagte
aktiviteter, som vil stå på stuernes tavler og i halvårskalenderen. En gang imellem
tager vi på dagudflugter, det kan variere fra år til år, hvilke vi prioriterer. Lejrophold
forsøger vi at tage på en gang årligt i juni måned med en overnatning.
Påklædning
Det er vigtigt at der er navn/forbogstaver i børnenes overtøj, regntøj, fodtøj, huer og
vanter.
Der må ikke være snor/bånd foroven ved halsen i børnenes bluser, trøjer, jakker eller
hætter.
Ingen tomme plasticposer på rummene.
Husk at rydde op på jeres barns rum hver dag, støvler /sko skal sættes op. Det er Jeres
ansvar. Rummet skal tømmes hver fredag, så der kan blive gjort rent.
Cykler
Gulerødderne må have cykler med mandage.
Ærterne må have cykler med tirsdage.
Radiserne må have cykler med onsdage.
Cykler medbringes på eget ansvar og skal med hjem samme dag. Vi har ikke
mulighed for opbevaring og legepladsen bliver brugt af andre der ødelægger tingene,
når vi er gået hjem.
Børnene må ikke benytte cykelhjelm på legepladsen, da de veksler imellem at lege og
cykle og hjelmen kan være farlig ved f.eks. klatring i træerne.
Middagslur
Hvis Jeres barn skal sove i børnehaven, skal I selv have en dyne og hovedpude med
betræk og et lagen med.
Telefon/adresseliste
Der laves stuevis en liste ca. 2-3 gange pr.år for de tilmeldte.
Goddag og farvel
Når børnene kommer og når de bliver hentet skal de sige goddag og farvel til en af de
voksne. De skal også gå med hjem når I henter dem. Dette er vigtigt, så vi ved hvilke
børn der er tilbage i børnehaven.
Er der andre end forældrene der henter barnet, skal vi have besked.
Når I forældre er i børnehaven ved hente/bringe situationen, kaffemik og andre
arrangementer, har I selv ansvaret for Jeres barn.
Vi forventer at I slukker for bilmotoren, når I holder uden for døren, så de der skal
forbi ikke skal igennem bilosen.
Barnets bog
Som dokumentation til læreplanerne, laver vi barnets bog. Derfor vil vi gerne at I
tager billeder med af barnet og den nærmeste familie.
Vigtigt
Hvis vi en dag er blevet forhindret i at åbne kl. 6.30 (ved pludselig sygdom eller
sovet for længe), så husk I kan gå over i 42A og aflevere Jeres barn. Vi vil få åbnet
hurtigst muligt og få dem hentet "hjem". P.S. De har set de voksne i de øvrige huse,
når vi har åben legeplads.
Fødselsdag
Vi fejrer børnenes fødselsdag i børnehaven med flag og fødselsdagssang.
Forældrene er velkomne til at sende noget med til hygge på stuen, men aftal med
personalet på stuen, hvad der er passende til børnenes maver og vores ressourcer.
Hvis vi bliver inviteret hjem kommer vi gerne, hvis vi kan og hvis der ikke er,
længere end vi kan gå.
Individuelle indbydelser til børnefødselsdage skal afleveres privat, ikke på børnenes
rum.
Legetøj
Når børnene har legetøj med i børnehaven er det på eget ansvar. (minus støjende
legetøj og kun 1 ting pr. dag.)
Personalet i 42B
Leder: Birgit Kjøngerskov
99604578
Afd. leder: Heidi Ørkild
99604570
Personalet på stuerne er følgende:
Radiserne med max. 28 børn og
Pædagog_____________________________________________
Pædagog_____________________________________________
Pædagogmedhjælper____________________________________
Pædagogmedhjælper/flexjob______________________________
Ærterne med max. 25 børn og
Pædagog_____________________________________________
Pædagog_____________________________________________
Pædagogmedhjælper____________________________________
Gulerødderne med max. 22 børn og
Pædagog_____________________________________________
Pædagogmedhjælper____________________________________
Pædagogmedhjælper____________________________________
Kontoret
99604570
Gulerødder
99604572
Ærter
99604573
Radiser
99604574