Børnehaven Spiloppen Århusgade 61 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 42 53 42 1 Indholdsfortegnelse Forord Vores adresse Åbningstider Nye børn - nye forældre Målsætning Vore mål og ønsker Forældresamarbejdet Dagsrytmen Fødselsdagspolitik Praktiske oplysninger Årets gang - Traditioner Vores samarbejdspartnere Afslutning 2 Forord Velkommen til Børnehaven Spiloppen Vores formål med denne velkomst- og informationsbog er, at give jer, som forældre et indblik i, hvad vi går og laver og prioriterer i børnehaven. Det er vores håb, at materialet giver en slags “fotografi”, af dagligdagen her i huset. Vi glæder os til at samarbejde med Jer og skabe de bedste rammer i dagligdagen for Jeres barn/børn. Børnehavens adresse. Børnehaven Spiloppen Århusgade 61 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 53 42 Børnehaven Spiloppen har en grundnormering på 40 børn, med en vippenormering på +/- 10%, børnene er i alderen 2,10 - 6 år, fordelt på 2 stuer. Vores åbningstider. Mandag: 06.45 - 16.30 Tirsdag: 06.45 - 16.30 Onsdag: 06.45 - 16.30 Torsdag: 06.45 - 16.30 Fredag: 06.45 – 15.45 3 Nye børn – nye forældre Nye børn, som skal starte i børnehaven, visiteres gennem pladsanvisningen på kommunen. Børnehaven sender et velkomst brev ud, hvorefter i kontakter børnehaven og aftaler et besøg. Ved dette besøg snakker forældrene med personalet omkring starten, og om evt. specielle ting, som er vigtige for personalet at vide inden barnet starter. Vi vil også komme ind på gensidige forventninger til hinanden. Når det Jeres barn er startet, er vi meget opmærksomme på, at fortælle Jer forældrene om, hvordan dagen er forløbet. 4 Børnehaven Spiloppens målsætning Børnehaven Spiloppen er en lille institution med 40 børn, hvilket giver mulighed for, nærhed, nærvær og tryghed. Vi ønsker i samarbejde med Jer forældre, at være et supplement til hjemmets opdragelse, samt skabe en overskuelig hverdag for både børn og personalet med fokus på tolerance. Dagen er en blanding af faste rutiner, samt perioder, hvor barnet kan udfolde sig frit og individuelt og der igennem styrke sit selvværd og sin identitet. For at give barnet lyst til at udforske sine omgivelser, giver vi Jeres barn oplevelser gennem leg, ture og praktiske gøremål i hverdagen. Gennem planlagte aktiviteter, f.eks. vores daglige rundkreds har vi fokus på at stimulere barnet og arbejde ud fra temaerne i vores læreplan. Gennem vores mange vores ture ud af huset, lærer vi børnene at færdes i og bruge naturen samt udvise hensyn til miljøet. Vore mål og ønsker Vores mål og ønsker i børnehaven er at være nærværende, give tryghed og kvalitet, med børnene i centrum. Vi vil gerne skabe et miljø hvor vores mål er, at børnene bliver trygge og tillidsfulde. Vores mål er endvidere at børnene udvikler sig og bliver nysgerrige individer, som vil selv og er omsorgsfulde og tolerante over for andre. 5 Personalet udvikler sig, føler ansvar for deres arbejdsområde og har indsigt og glæde med i arbejdet. Børnehaven har “åbne døre” og der arbejdes på tværs af stuerne. Forældresamarbejdet/ samtaler Samarbejdet mellem personale og forældre er meget vigtigt, og har stor betydning for det enkelte barn, vi lægger derfor stor vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Vi vil tilbyde en samtale, når barnet har gået i børnehaven i ca. 3 - 4 måneder og i forbindelse med barnets skolestart og evt. ved behov. Forældremøder Vi bestræber os på at afholde et årligt forældremøde, med valg til forældreråd og orientering fra stuerne. Udover forældremødet arrangeres der i samarbejde med forældrerådet årligt et par festlige arrangementer for hele familien. Forældreråd Børnehaven har et forældreråd bestående af forældre fra stuer samt den daglige leder Forældrebestyrelse Vores område, Frederikshavn Nord, har en forældrebestyrelse med en repræsentant fra hver institution samt personalerepræsentanter og dagtilbuds leder. 6 En dag i børnehaven – dagsrytme Kl. 06.45 Børnehaven åbner Kl. 06.45 - 07.15 Vi hygger os med morgenmad. Kl. 08.30 Den anden stue åbner. Der kommer flere børn Kl. 08.30 spiser børnene formiddagsmad, hvis de har lyst. Kl. 09.30 Vi starter på de planlagte aktiviteter. Kl. 11.00 Børnene samles i rundkreds på deres stue. I rundkredsen synger vi, hører historie, spiller på instrumenter, leger forskellige lege. Meget af tiden fortæller børnene om deres oplevelser. Kl. 11.30 Frokost - Der vælges på skift 2 børn til at dække bord. Kl. 12.30 Alle børn på legepladsen - personalet holder pauser på skift. Kl. 13.45 Vi spiser frugt. Efter frugt vælger børnene hvad de vil lege med. Kl. 15.30 Børnene samles på den ene stue hvor der hygges med de mere stille aktiviteter som en afslutning på dagen Kl. 16.30 (Fredag kl.15.45) Den sidste oprydning foretages og børnehaven lukker. 7 Fødselsdagspolitik Fødselsdag i børnehaven Når dit barn har fødselsdag, fejrer vi det i børnehavn. Vi tænder lys i vores ”fødselsdags-tog”og synger fødselsdagssang. Barnet får en lille gave som de andre børn har lavet. Jeres barn må gerne have en kage, is eller flødeboller med til at dele ud. Børnehaven på besøg Hvis I vælger at invitere børnehaven med hjem, kommer vi enten med hele tur- gruppen eller med hele stuen. I aftaler med stuen, hvad der passer Jer bedst. Børnehaven har en lille gave med som de andre børn har lavet, I skal derfor ikke selv have en gave med. Fødselsdag privat Hvis I vælger at holde fødselsdag privat, men gerne vil hænge indbydelser op her i børnehaven eller hente børnene her i børnehaven skal alle drenge el. piger fra stuen, hele stuen eller hele tur- gruppen inviteres. Ind-/udmeldelser Sker ved henvendelse til pladsanvisningen inden den første eller 15. i måneden, med 1 måneds varsel. Forsikring Institutionen har ingen forsikring. Vi anbefaler alle forældre at tegne en privat børne- og ulykkesforsikring, da kommunens institutioner og skoler ikke har nogen forsikring, der dækker de 8 økonomiske følger, der kan være efter et ulykkestilfælde, som f.eks. briller i stykker, tænder, slår rude itu o.s.v. Legetøj Fredage må børnene gerne medbringe 1 stk. legetøj, dette er dog på eget ansvar, da vi ikke har resurser til at lede efter det. Skøjtning Vi vil om vinteren tage i skøjtehallen sammen med de ældste børn. Tøj Leg og aktiviteter i børnehaven kan godt gå hårdt ud over børnenes tøj. Så derfor er det en god idé, at børnenes tøj er praktisk. Tøj og sko skal være mærket med navn. Børnene skal have skiftetøj liggende i børnehaven, da børnehaven ikke ligger inde med skiftetøj. Skulle det ske at Jeres barn mangler skiftetøj i løbet af dagen, vil i blive kontaktet. Børnene skal have indesko med. Af sikkerhedsmæssige grunde vil vi gerne, at I fjerner alle snore i børnenes jakker o.l. Husk altid at medbringe regntøj og gummistøvler. Garderoben Husk med mellemrum at sortere tøjet, og rydde op i barnets rum. Stil støvler og sko på risten under bænken, og tøm evt. sand i spanden eller i sandkassen. Det er vigtigt at, i stiller støvler og sko op i rummet på risten og ellers husker at rydde op i rummet når i henter Jeres barn, dette er af hensyn til rengøringsassistenten. 9 Regler Når børnene er på børnehavens område, er det børnehavens regler der gælder, uanset om forældrene er til stede. Børnene rydder selv op efter leg og spil og hjælper med oprydningen efter dagens aktiviteter. Udendørs ser vi gerne, at de sætter en enkelt ting på plads i skuret f.eks. en cykel ved afhentningen. Opslagstavlerne Det er vigtigt, at I læser på opslagstavlen på dørene til stuerne. På opslagstavlerne gives der orientering om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. Efter 1. november 2012 vil disse informationer være at finde på børnehavens hjemmeside, herefter forventes det, at i selv holder Jer opdateret. Hente/bringe situation Når I kommer om morgenen, er det vigtigt, at I kommer ind på stuen og siger goddag, så vi ved, at barnet er kommet. Husk at markere på tavlen hvornår i ca. henter Jeres barn. Det samme gælder, når barnet hentes. Det er vigtigt at få sagt farvel. Husk at give besked på stuen, når barnet hentes af en anden end den/de, der plejer at komme. Ferie/feriedag Det er vigtigt, at vi modtager besked, når Jeres barn holder en fridag, af hensyn til dagens aktiviteter. Husk at det er vigtigt at Jeres barn også har ferie. 10 Ved ferie og flere sammenhængende helligdage, hænger vi en seddel op i børnehaven, som vi vil bede Jer udfylde. Da vi prøver at lægge personalets ferie og afspadsering, når der er få børn. Månedsplaner Hver måned får I en månedsplan med hjem, hvor det fremgår hvilke aktiviteter og andre arrangementer der er i løbet af måneden. HUSK efter 1. november vil disse være at finde på Børnehavens hjemmeside. Adresseændringer, lægeskift, nyt arbejde o.l Husk at give besked, hvis der sker ændringer i disse forhold. Sygdom Børnehaven SKAL underrettes, hvis det drejer sig om en smitsom sygdom, således at personalet kan informere øvrige forældre via et opslag. Vi modtager ikke syge børn, d.v.s. børn med feber og børn med smitsomme sygdomme, herunder diarré, opkastninger, øjenbetændelse, børnesår og børn som ikke kan deltage i børnehavens aktiviteter. Specielle hensyn Hvis der skal tages specielle hensyn p.g.a. allergi, astma eller medicin, så aftal det med stuens personale. Årets gang - traditioner Vi har i børnehaven visse traditioner, hvor vi i forhold til højtider og forskellige mærkedage, markerer dagen med forskellige former for aktiviteter. Her 11 tænkes der primært på de aktiviteter, der foregår i børnehavetiden for børn og personale. Fastelavn Børnene slår katten af tønden og der spises boller m.m. Påske Påskefrokost ofte i forbindelse med maddage. Påskelege m.m. Udflugter Vi er ca. på en tur hver uge. I sommertiden tager vi ofte på længere ture f. eks. til Skagen, Sæby eller Strandby. Børnefestival Børnehaven deltager i den årlige festival sammen med mange af kommunens institutioner. Skt. Hans Vi holder Skt. Hans fest med bål, snobrødsbagning, lege m.m. Børnenes fødselsdag Vi holder barnets fødselsdag og I som forældre må gerne medbringe kage (uden slik) eller is. Hvis barnet har fri på sin fødselsdag, holder vi den en anden dag. December: Julen har mange traditioner Vi bager og laver konfekt Vi klipper og klistrer Vi julehygger i hele december 12 Vi er til julegudstjeneste i Abildgård Kirke Lucia optog med de ældste børn Bedsteforældredag I august/september måned inviterer vi bedsteforældrene på besøg i børnehaven. De kommer og spiser sammen med børnene. ’Besøg af “Gamle børn” I september/oktober har vi besøg af de børn, som er stoppet i børnehaven indenfor det sidste år. Høstfest De fleste år holder vi en høstfest i september måned. Vi sylter og bager. Sidste dag i børnehaven. Når et barn udmeldes af børnehaven, er det vigtigt, at få sagt ordentligt farvel. Vi holder “en lille afslutningsfest”, hvor barnet gerne må have noget lækkert med hjemmefra. Om sommeren er der ofte mange børn, der holder op samme dag. Aftal med de andre forældre eller stuens personale, så I evt. kan gå sammen om noget. Vore samarbejdspartnere I Børnehaven Spiloppen prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt, idet vi mener, at dette er en forudsætning for det daglige arbejde med børnene. Vi håber, at forældre kan fornemme, at vi er åbne og lydhøre, - vi er modtagelige for både positiv og negativ kritik. 13 Afslutning Tag dit barn ved hånden og se dig om. Der er mange ting, vi ikke har fortalt om Børnehaven Spiloppen. Derfor er det vigtigt, at du giver dig tid til at kigge dig om i børnehaven. Har I spørgsmål efter at have læst denne folder er i meget velkommen til at kontakte personalet. 14
© Copyright 2024