1. No category

Børnemiljøvurdering Børnehuset Rønbækken
Indledning
Den 1.juni 2006 kom børnemiljøloven, som blev lagt ind under dagtilbudsloven.
Alle dagtilbud skal skriftligt udarbejde en børnemiljøvurdering, også kaldt BMV, som
minimum skal revideres hvert 3. år.
Børnemiljøvurderingen tager udgangspunkt i børnenes trivsel og skal derfor vurderes
i børneperspektiv.
En børnemiljøvurdering skal vurdere:
Det fysiske børnemiljø
Det psykiske børnemiljø
Det æstetiske børnemiljø
1
Indholdsfortegnelse
Indledning
1
Indholdsfortegnelse
2
Metode
3
Venskabsskema
4
Spørgeskema
5
Relationsblomst
6
Optællingsskema
7
Rundgangsskema til lokalevurdering
8
Rundgangsskema til vurdering af uderum
13
Konklusion
15
Handleplan
17
2
Metode
Til kortlægning af børnemiljøet i Rønbækken, har vi valgt at arbejde ud fra følgende
skemaer:
•
•
•
•
•
•
Venskabsskema.
Uddrag fra spørgeskemaet “Hvordan har du det i børnehaven?” - samtale om
børnemiljø. Spørgsmålene om venner.
Relationsblomst.
Optællingsskema
Rundgangsskema til lokalevurdering
Rundgangsskema til vurdering af uderum
Vi har brugt spørgeskemaet til de 4-årige, der har siddet i hold 2 og 2 sammen med 1
personale, som har udfyldt det. Vi har også spurgt 8 af de 3-årige, som har siddet
enkeltvis med 1 pædagog.
Derudover er to børn blevet interviewet ud fra venskabsskemaet, da de var på atelieret
og spontant havde fået ideen om at male deres bedste ven.
Rundgangsskemaet til lokalevurdering er blevet udfyldt af både personale og
forældre.
De øvrige skemaer har personalet udfyldt og siden drøftet på stue - og
personalemøder.
Derudover har 8 ældste gået rundt med kamera, hvor de har taget billeder af det; “at
være venner“.
Der er fortalt uddrag af processen på forældremøde.
3
Venskabsskema
Venskabsskemaet har vi brugt for at få et overblik over, hvordan børnene ser deres
relationer i børnegruppen. Vi kan bruge det, som et pejlemærke til at sikre os at alle
børnene har legerelationer, og så samtidig se, om nogle børn har brug for at blive
introduceret til flere aldersvarende børn, afhængigt af deres svar.
Skemaet er blevet udfyldt ud fra børnenes udsagn i spørgeskemaet “hvordan har du
det i børnehaven” samt ud fra personalets iagttagelser i hverdagen.
Resultatet er, at alle i gruppen har en bedste ven samt nævner flere andre venner.
Hovedparten har flest relationer på stuen, men der er også venskaber på tværs. 15 ud
af 16 svarer nej til at de føler sig alene, når vennerne ikke er i børnehave. Her er det
mest brugte svar; “Så leger jeg bare med nogle andre“. Det er med til at vise, at
børnene generelt er gode til få skabt relationer og venskaber. I nogle årgange er der
ikke så mange børn, og her kan de have brug for hjælp til at få øjnene op for
hinanden. Ved at gøre forskellige tiltag på tværs, kan vi hjælpe børnene med, at de får
dannet nye venskaber.
4
Spørgeskema
Hvordan har du det i børnehaven?
Spørgsmålene om venner.
Vi vil her beskrive de generelle besvarelser.
Børnene nævnte alle mindst 2 gode venner, som de leger med i børnehaven og her
snakkede vi også om, om de har en bedste ven, og der var svaret ofte et helt tredje
barn. De svarer alle ja til, at de kan lide de andre børn, og at de tror, de andre børn
også kan lide dem. I forhold til, hvor og hvad de bedst kan lide at lege, er svarene
meget blandede, hvilket viser at de kommer godt rundt i huset og på legepladsen.
Nogle er mest optaget af at lege på en bestemt stue, mens andre er lyststyret og så har
det ikke den store betydning for dem, hvor legen bliver udført. De leger gerne med
andre, når deres bedste ven ikke er i børnehave.
Mange har prøvet at blive drillet, men har ikke selv opfattelsen af, at de har drillet
nogle, som er blevet ked af det.
Der kan ligge mange ting til grund for, at børnene føler sig drillet, og mange
forskellige oplevelser af, hvornår børnene føler sig drillet.
Det er rigtig vigtigt, at børnene trives i børnehaven, og vi er meget opmærksomme på,
at få stoppet drillerier, før det bliver til mobning. Derfor bruger vi i perioder trin for
trin til samling. Samtidig tilstræber vi at gribe bolden i luften, og holde samling om et
aktuelt emne. Der kan eksempelvis være nogle, der bruger sproget uhensigtsmæssigt
overfor hinanden eller holder hinanden udenfor.
15 ud af 16 børn svarer, at de får hjælp fra en voksen, hvis der er nogle, der driller,
mens den sidste svarer at så trøster vedkommende, det barn, der er ked af det. Det er
rigtig vigtigt, at børnene føler sig trygge overfor os voksne, og kommer og beder om
hjælp. Så kan vi både give den direkte hjælp eller give børnene redskaber til, hvad de
kan sige til det pågældende barn, der driller, så de bliver rustet til senere at klare
konflikter selv.
5
Relationsblomst
Relationsblomsten fungerer som et slags sociogram, der visuelt anskueliggør sociale
relationer og kontakter i en gruppe. Vi har brugt relationsblomsten til at få et overblik
over, om relationerne er gensidige, og til at se hvilke børn, vi skal hjælpe til at få
skabt flere relationer og venskaber.
Alle børnene er i relationer, der er gensidige. Nogle få af børnene nævner ikke
hinanden, og kan derved ikke ses som gensidige i skemaet. Men vi ser det ikke som
noget problem, da de ofte leger sammen i dagligdagen.
6
Optællingsskema
Vi har brugt optællingsskemaet til at undersøge, om alle børn indgår i legerelationer
på legepladsen. Derefter har vi set på, hvilke børn der legede alene, og vi har
observeret, om det var selvvalgt eller, om de havde brug for hjælp til at få skabt den
første kontakt. De fleste børn indgik i leg med andre, men nogle enkelte børn virkede
til, ufrivilligt, at lege alene. De børn er vi blevet bevidste om, og har taget hånd om
dem ved at introducere dem for jævnaldrende børn. Og samtidig har vi sat nogle lege i
gang, hvor vi var med, så vi kunne guide dem på vej.
7
Rundgangsskema til lokalevurdering
Følgende rum er blevet vurderet:
Krabbestuen
Radisestuen
Lærkestuen
Myrestuen
Kælderen
Værkstedet
Atelieret
Alrummet
Vurderingerne er foretaget af både personale og forældre, hvor børnene er observeret i
deres brug af lokalet. Nogle af lokalerne har dog været næsten tomme for børn og
voksne, da vurderingerne blev foretaget.
Krabbestuen:
Et dejligt grupperum beregnet til vuggestuebørn. Rummet er lyst og venligt med få
faste møbler, der gør det meget fleksibelt. Det er aldersvarende legetøj, der er placeret
i børnehøjde, og alle legesager kan vaskes. Rummet har en fin temperatur, da det er
selvregulerende i form af gulvvarme. Børnene har været med i udsmykningen af
væggene. Der er et ønske fra både personale og forældre om et vindue mellem de to
rum.
Lærkestuen:
Et grupperum med mange forskellige muligheder. Bordene har hjul, hvilket gør
rummet meget fleksibelt, så der både er plads til gulvleg, fordybelse i hyggekrogen og
kreativitet ved bordene. Det lille rum, som er til sovebørnene i middagsstunden, kan
virke lidt tomt. Men så kan der til gengæld tages mange forskellige ting med derind,
og rummet bliver flittigt brugt til hule, far, mor og børn eller en rask ”bryde”kamp.
Rummet kunne godt bruge lidt mere udsmykning. Rummets placering er årsag til
meget kunstig belysning om vinteren og godt med varme om sommeren.
Udsmykningen er en god blanding af børne- og voksenprodukter. Der er en
udefinerbar lugt i det lille rum.
8
Radisestuen:
Et varmt og indbydende rum, der inviterer til kreativitet og leg. Både rum og
vindueskarme er udsmykket med børnenes egne kreationer. Rummet er fleksibelt,
hvilket giver mange muligheder for leg. Der er en dukkekrog, som indbyder til
rollelege, hvor børnene kan lege uforstyrret. Samt et ”storebørnsrum” med mange
udfordringer for de ældste børn. Der er genklang i rummet, hvilket kan afhjælpes med
mere udsmykning på væggene. Malingen er også slidt af flere steder. Rummenes
placering gør, at det er nødvendigt med meget kunstig belysning i vinterhalvåret.
Endvidere er der meget varmt om sommeren. Der er en hylde på gulvet, som skal
sættes op i dukkekrogen.
Myrestuen:
Et hyggeligt grupperum med plads til forskellige aktiviteter ved bordene, gulvet eller
højtlæsning i sofaen. I det lille rum er der et lille køkken, madsager og en lille briks.
Der er god gulvplads til leg. Det kan virke lidt bart og nogle af møblerne er slidte,
men børnene elsker det. Rummet bliver udover butiksleg også brugt til samling. I det
store rum, er det kun få møbler, der er flytbare, hvilket gør det mindre fleksibelt, end
de andre grupperum. Nogle af møblerne er lidt slidte, men funktionelle. For at få et
godt arbejdslys, skal alt kunstig belysning være tændt. Samtidig er der en meget tung
luft i rummet, hvilket kan skyldes, at udsugningen ikke virker. Børnene har selv været
med i udsmykningen af det store rum.
9
Kælder:
Et godt rum, der skaber stor glæde hos børnene, hvor der ikke skal tages hensyn til
møbler etc. Rummet opfordrer til at udfolde sig fysisk med god gulvplads, madrasser
og ribber. Samtidig er væggene udsmykket med legende børn, hvilket er med til at
give en stemning af bevægelse. Der er redskaber til mange forskellige lege og
udfordringer, som alle er rengøringsvenlige. Vi kunne godt ønske os en
radiatorskjuler for at højne sikkerheden. Samt nogle tæpper til at tage over sig, når vi
har afslapning på madrasserne. Der er et forældreforslag om flere lyskilder til at skabe
flere stemninger.
Værksted:
Et kreativt rum, der indbyder til børnenes fantasi og skabertrang. Her er der god plads
til at være nysgerrig og samtidig får børnene trænet både fin- og grovmotorik. De
forskellige materialer er i børnehøjde, så de er tilgængelige og inspirerende. Vi skal
være opmærksomme på, at rummet ikke bliver brugt til opbevaring på gulvene, for så
er det ikke nær så indbydende at komme til. Bordpladen på arbejdsbordet i midten af
rummet er ikke fast.
10
Atelieret:
Et dejligt inspirerende rum at træde ind i. Der er en blid duft af maling, som giver lyst
til at sætte sig med pensel og papir. Bordet står i midten af rummet, så man kan gå
rundt og se de andre børns billeder. Med bøger, papir og en masse maling rundt om på
hylder og reoler indbydes der til at bruge sin fantasi. Der er også en ghettoblaster, så
der er mulighed for at male billeder omkring en historie. Samtidig er rummet
udsmykket med billeder både på vægge, hylder og stafeli. Ligesom værkstedet skal vi
passe på, at gulvpladsen ikke bliver brugt til opbevaring.
11
Alrummet:
Et stort fleksibelt rum, hvoraf en del indeholder køkken. Rummet indbyder til mange
ting. Det kan være morgenmad, vinkevindue, sofahygge med en bog, små rum til
”aleneleg” uden voksne, bilbane etc. Her er væggene udsmykket med børne
kreationer, som der bliver snakket meget om. I løbet af dagen bliver køkkenet brugt af
børn og voksne til at dække rulleborde og til at arrangere frokost til stuerne. Køkkenet
bliver også brugt til at bage boller og kager, når vi har vores traditioner og også
spontant til en god gang rødbedeboller eller æblechips. Med mange børn, kan
støjniveauet blive højt, og børnene vil gerne løbe gennem rummet. Derfor har vi valgt
at opsætte opslagstavler og billeder på væggene til at afdæmpe, og samtidig er der
reoler, der både kan skabe små legekroge og samtidig skærme for en del løb.
12
Rundgangsskema til vurdering af uderum.
Vores legeplads er delt i to. En til vuggestuen og en til børnehaven.
Vuggestuens legeplads:
Legepladsen har mange små ”rum”, der inspirerer til forskellig udeleg. Det kan være
at rutsje, gynge, vippe, køre på scooter, feje, grave i sandkassen og udforske ”verden”
ved de forskellige buske, hvor børnene både er alene og kan gemme sig lidt. Vi kunne
godt tænke os lidt flere skyggesteder, mere udsmykning og mere duftende
beplantning.
13
Børnehavens legeplads:
Legepladsen er dejlig stor og har mange forskellige funktioner, og samtidig er der god
udenomsplads omkring de forskellige ting. Der er plads til udfordringer for alle børn i
vilde lege, stille lege, boldspil, leg i hulerne uden voksne m.m. Og der ligger grov- og
finmotoriske udfordringerne i blandt andet at klatre i træer, stå på rulleskøjter, snitte
ved bålet, tegne med kridt og trille på højene. Vi har også et udeværksted, som
børnene er meget begejstrede for, men som vi godt kunne ønske blev brugt lidt mere.
Beplantningen er meget varieret og giver både mange forskellige sanseoplevelser og
samtidig skaber den læ og hyggekroge. Der er udsmykning rundt omkring med
billeder og et ”handsketræ” etc, men vi kunne godt ønske os lidt mere udsmykning på
skurene og i shelteret. Hver dag laver vi sikkerhedstjek af legepladsen, inden vi går ud
og leger. Det er blandt andet i forhold til hvepsebo, flasker fra ’gæster’ aftenen før og
at flytte genstande under klatretårn og træer, hvor børnene hopper ned fra. Samtidig
laver vi løbende vedligehold, så legepladsen ikke bliver for slidt. Hegnet omkring
sandkassen trænger til udskiftning, og låget på bålkassen er ved at rådne og skal også
udskiftes.
14
Konklusion
Venskabsskema:
Alle børnene har en bedste ven samt nævner flere andre venner. Hovedparten har flest
relationer på stuen, men der er også venskaber på tværs. Børnenes relationer og
venskaber er rigtige vigtige for deres trivsel, og vi arbejder dagligt med, at de har det
godt i deres relationer.
Spørgeskema:
Børnene har alle en bedste ven, og nævner alle flere venner som de leger med. Det
hænger sammen med deres svar, at ”de leger gerne med andre, når deres bedste ven
ikke er i børnehave”.
Mange siger, at de har prøvet at blive drillet, men de mener ikke selv, at de har drillet
nogle, som er blevet ked af det.
Der kan ligge mange ting til grund for, at børnene føler sig drillet, og mange
forskellige oplevelser af, hvornår de føler sig drillet. Ofte kan vi tage det i opløbet,
hvor vi får snakket med alle parter. Nogle gange bliver det ved med at fylde hos nogle
børn, og derfor kræver det en anden indsats.
Børnenes trivsel i børnehaven er rigtig vigtig for både børnene og for os. Det er derfor
vores opgave, at få stoppet drillerier, før det bliver til mobning. Her bruger vi samling
til at tage forskellige emner op, som er aktuelle lige nu. Vi har også et godt redskab i
trin for trin, som vi bruger i perioder.
Relationsblomst:
Der er gode relationer børnene imellem. Alle børnene er i relationer, der er gensidige.
Nogle få af børnene nævner ikke hinanden, og kan derved ikke ses som gensidige i
relationsblomsten. De leger ofte sammen til hverdag, så vi har ikke oplevet, at det er
et problem, da det betyder, at de har flere kammerater. Det er rigtig vigtigt for
børnene at have flere relationer, og det er vores daglige opgave at observere børnenes
relationer, og hvordan de leger i dem.
Optællingsskema:
De fleste børn indgik i legerelationer på legepladsen, men nogle enkelte børn legede
gentagne gange alene. De børn er vi blevet opmærksomme på, og har taget hånd om
dem ved at hjælpe dem til at danne nye legerelationer. Samtidig er vi gået ind med
voksenstyrede lege, hvor vi kunne hjælpe og guide dem på vej.
Lokalevurdering:
Vi har nogle dejlige lokaler, som lever op til hensigten. Samtidig er der plads til
forbedringer:
• Mere udsmykning på væggene i Radissernes ”storebørns” rum til at afdæmpe støj.
• Der skal males på Radissestuen.
• Udluftningen skal tjekkes på Myrestuen og i Lærkernes lille rum.
• Der skal en radiatorskjuler op i kælderen.
• Der skal købes tæpper til kælderen.
• Hylden i dukkekrogen sættes op.
• Borde lakeres på myrestuen.
• Der skal sættes hylde op på værkstedet, samt fastgøres bordplade.
15
Uderum:
Vi har en god og stor legeplads med plads til mange forskellige lege, hvor der er god
grobund for at bruge sin fantasi og for at blive udfordret motorisk. Her kræves der
også lidt forbedringer, og der er ting, vi skal holde øje med:
• Bålkassens låg skal skiftes.
• Hegnet omkring sandkassen skal skiftes.
• Vi skal være opmærksomme på, at sandkassen ikke breder sig til de grønne
områder.
• Vi skal være bedre til at passe højbedene.
• Vi skal være bedre til at bruge udeværkstedet.
• Give en hånd til at bygge en god hule i skoven, for den er, ”helt smadret”, som en
af drengene sagde.
16
Handleplan
Handling
Ansvarlig
Tidsplan
Hylde op i dukkekrogen
Ann Dorith
Senest 1/12-10
Tjek ventilation hos
Lærkerne og Myrerne
Mai-britt
Senest 1/12-10
Lakering af myrebord
Vicky
Senest 1/7-11
Radiatorskjuler
Mai-britt
Senest 1/12-10
Lyddæmpning på vægge
Ann Dorith
Senest 1/12-10
Tæpper til kælderen
Birgit
Senest 1/12-10
Bordplade værksted
Jonna
Hurtigst muligt
Hylde værksted
Udskiftning af: hegn i
sandkasse og bålkassen
Kontakt til håndværker
Jonna
Senest 1/12-10
Birgit
1/12-10
Relationer
Alle
Dagligt
Drilleri/aleneleg
Alle
Løbende
17