Julemarked i Riga

Julemarked i Riga
4 dages eventyrlige oplevelser i juletræets hjemby
Rejse til RIGA med
Julemarked i Riga
Riga med dansk rejseleder
2
Julemarked i Riga
Riga med dansk rejseleder
Julemarked i Riga
I 2010 fejrede Riga 500-årsjubilæet for sit juletræ, formentlig det første i verden. Det
juletræ, som hvert år sættes op på byens torv understreger derfor, hvor traditionsrigt
der stemningsfyldte julemarked er, så der er lagt op til ægte, traditionel julestemning
i Letlands charmerende perle af en hovedstad. Gå på opdagelse i de middelalderlige,
brostensbelagte gader, og lad dig forføre af duften af gløgg og ristede mandler, julete
og kaffe, julekager og knas. Her er tale om ren forkælelse af både øjnene, maven,
smagsløgene og ikke mindst hjertet.
På selve markedet bliver du mødt af en overflod af smukt forarbejdede varer udført
af lokale kunsthåndværkere, som i tiden op til markedet har syet, broderet, strikket,
snittet, skåret og flettet af hjertets lyst for at skabe de smukkeste juledekorationer og
-gaver. Og så skal vi på opdagelse uden for Riga og besøge Rundale Paladset, hvis
historie går tilbage til den russiske Zarina Anna Ivanovna. Vi bor naturligvis centralt i
Riga i gåafstand fra den gamle bydel.
DAG BY
1 - 1
Danmark - Riga
2 - 2
Julemarked
OVERNATNING KLASSE
3 - 3 Rundale-paladset
4 - 4
NÆTTER
–
–
–
Hanza Hotel
***
3
e
n
Øst
er
sø
4 dages eventyrlige oplevelser i juletræets hjemby
ESTLAND
Rigabugten
LETLAND
Riga
LITAUEN
TRANSPORT
By
Fly
AFREJSER OG PRIS 2011
29. november, 6. december, 13.
december og 15. december
Riga - Danmark
Pris per person i delt
dobbeltværelse
PRISEN INKLUDERER:
•F
ly København eller Billund – Riga t/r
med Air Baltic
•3
nætters ophold på Hanza Hotel
centralt beliggende i Riga i gåafstand til
den gamle bymidte
• Velkomstmiddag første aften
• Morgenmad dag 2-4
• Frokost dag 3
• Transport til/fra lufthavnen i Riga
• Byvandring og julemarked i Riga
• Udflugt til Rundale-paladset
• Dansk rejseleder
• Lokale guider
• Alle skatter og afgifter
• Bidrag til Rejsegarantifonden.
• Ekspeditionsgebyr (kr. 110,-).
PRISEN INKLUDERER IKKE:
Sygdomsafbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkevarer
Øvrige måltider
Drikkepenge til lokale guider og
chauffører (Beregn ca. 5 lettiske lats pr.
person)
• Eneværelsestillæg
• Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”
• EU-Produktansvarsforsikring (kr. 20,-).
Kr. 3.990,- / person
•
•
•
•
•
Pris per person i eneværelse
kr. 4.480,-
TEMPERATUR & NEDBØR
Riga
C˚
Nedbør (mm)
30
120
100
Dagtemperatur
22
80
Nattemperatur
60
14
6
FORLÆNGELSE/ ÆNDRINGER:
Rejsen sælges som en hel “pakke” og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der
er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement.
40
-2
20
0
SÆSON OG DELTAGERANTAL:
Nedbør
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
-10
Denne rejse gennemføres ved en gruppe på min. 20 deltagere.
GARANTI
TILMELDING:
Medlem af Rejsegarantifonden
reg. nr. 2250 og
Danmarks Rejsebureau Forening.
DaGama Travel, Ryesgade 5, 2200 København N, Tlf: +(45) 3638 0000.
E-mail: [email protected] - Web: www.dagama.travel.
3
Forbehold for trykfejl
Tekst opdateret 10.06.2011 / LPO - Pris beregnet 10.06.2011 / LPO
Julemarked i Riga
Riga med dansk rejseleder
På Rundale-paladset kan vi opleve stemningen af tidligere tiders Zarinaer.
DAG 1 | KØBENHAVN –
RIGA |
Ankomst til Riga – indlogering
på hotel - velkomstmiddag
Vi letter fra København, og blot små
to timer senere lander vi i Letlands
hovedstad, Riga. En bus venter på os
i lufthavnen og kører os gennem den
fantastisk charmerende by – som af
nogle har fået kælenavnet Østens
Paris. Når vi er blevet indlogeret og
har fundet os til rette på værelserne,
kan du vælge bare at slappe lidt af eller gå med vores rejseleder ud på en
kort, orienterende byrundtur. Du kan
også vælge at spise frokost på en af
de mange hyggelige – og ikke mindst
billige – restauranter, der ligger tæt i
de brostensbelagte gader. Vi mødes
om aftenen og tager sammen til den
lokale restaurant, hvor vi skal spise
velkomstmiddag. Restauranten ligger midt i Riga i den smukke og charmerende gamle bydel.
Som sine baltiske søstre har også
Letland været tynget af fremmede
magters åg. Historien her begynder
med ankomsten af de tyske korsfarere, som i 1100-tallet havde travlt
med at kristne de hedenske folk. Fra
1237 og mere end 300 år frem havde
de magten over landområdet Livland, som bestod af det, vi i dag kender som Estland og Letland.
Herefter invaderede Ivan d. Grusomme området, hvilket blev startskuddet til den Livlandske krig, som
hærgede i 25 år fra 1558 til 1583.
Senere hen, ved freden i Altmark i
1629, fik polakkerne kontrol over de
sydlige dele, og svenskerne de nordlige dele samt Riga. Den følgende
periode var præget af relativ stabilitet og fred, men svenskerne blev senere tvunget til at overdrage store
dele af området til Peter d. Store ved
freden i Nystad i 1721, som markerede afslutningen på Den Store Nordiske Krig. Ved Polens tredje deling i
1795 tog russerne resten.
Den lettiske bondestand fortsatte
kampen mod det russiske imperium
og blev yderligere styrket efter ophævelsen af livegenskabet i 1819. Efter den første russiske revolution i
1905 blomstrede nationalismen i landet. Som reaktion på det bolsjevikiske kup året forinden erklærede det
Lettiske Folkeråd landet uafhængigt
den 18. november 1918 og etable-
4
rede regeringen i Riga under Karlis
Ulmanis. I forfatningen af 1922 skabtes en republik ledet af en præsident
og et parlament, men det store antal
partier i forvaltningen gjorde den politiske situation ustabil. Ulmanis fik
det endnu sværere, da tyske elementer i landet støttede Nazityskland, og
i 1934 erklærede han landet i undtagelsestilstand. Under ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen fra 1939 blev Letland en del
af Sovjetunionen. Tyskland brød dog
pagten og invaderede landet i 1941
kun for i 1945 at blive drevet tilbage
af den røde hær, der således genvandt kontrollen over Letland.
Letland blev indlemmet i Sovjetunionen som en af de rigeste og mest industrialiserede regioner, men blev
under det sovjetiske styre splittet af
radikal økonomisk styring, politisk
undertrykkelse og russificering af
kulturen. Næsten 30.000 letter, herunder mange fra intelligentsiaen,
blev deporteret til Rusland i løbet af
besættelsens første år, samtidig
med at immigranter strømmede ind
fra resten af Sovjetunionen. Udlændinge dominerede snart det politiske
Julemarked i Riga
liv, og igennem fire årtier udgjorde
letterne kun halvdelen af befolkningen.
Under glasnost og perestrojka protesterede letterne sammen med borgere fra de andre baltiske lande i
stort antal mod det kommunistiske
styre, og i 1988 skabte de Populærfronten. Ikke overraskende tabte
kommunisterne stort ved valget i
1990. Den lovgivende forsamling erklærede landet uafhængigt den 4.
maj 1990, men allerede i 1991 antændte en sovjetisk invasion voldsomme sammenstød mellem soldater og lettiske demonstranter i Rigas
gader. Efter det mislykkede kup i
Moskva i august samme år kunne
Letland dog befæste sin uafhængighed.
Riga har altid været metropolen i Baltikum med sin storby-atmosfære,
som ikke findes andre steder i regionen. Byen er levende og stemningsfyldt med en tiltrækningskraft, der er
længe om at klinge af hos den, der
har været der. Byen deles på smukkeste vis over på midten af den 500
meter brede flod Daugava og impo-
Riga med dansk rejseleder
nerer med sin smukke Art-Nouveauarkitektur, den historiske bydel, som
figurerer på UNESCO’s verdensarvsliste og store, smukt anlagte parker.
Du er dømt til at forelske dig i denne
by, når du først har fundet dig til
rette i en lille, stearinlysoplyst café,
eller er faret vild i de snoede, tilsneede, brostensbelagte gader, som giver byen sin unikke charme.
Om aftenen spiser vi en hyggelig
middag sammen på en lokal restaurant.
Aftesmaden er inkluderet denne dag.
DAG 2 | BYRUNDTUR OG
JULEMARKED I RIGA |
Om formiddagen skal vi på byrundtur
til fods. Vi starter i Rigas centrum og
Alberta-gaden, som er kendt for sin
arkitektur i jugend-stil – hele området fremstår som en slags arkitektonisk museum, hvor Europas mest
markante samling af Jugend-/Art
Nouveau-bygninger er samlet. Vi skal
også se universitetet, nationaloperaen, kunstakademiet og hovedbanegården – alle helt fantastiske bygningsværker, som alle bidrager
På julemarkedet kan man købe kunstfærdigt udført kunsthåndværk.
5
gavmildt til byens stilfulde identitet.
På vores gåtur gennem den gamle
hansestads snævre stræder skal vi
se og høre om den pragtfulde domkirke, det gamle lavshus, Riga-borgen og en overflod af smuk Art Nouveau-arkitektur. Skt. Peters-kirken
blev opført i 1209 og var i lang tid
den højeste træbygning i Europa. Af
andre ting skal vi også se
Ratslaukums, rådhuspladsen, det gotiske Sorthovedernes Hus fra 1334,
de svenske porte og krudttårnet.
Rigas bymidte er en studie i skønhed, og på vores tur gennem labyrinten af brostensbelagte gader, er det
svært ikke at føle sig hensat til en
forlængst svunden tid. Stemningen
af fortid danner også den perfekte
ramme om det middelalderlige julemarked på Rådhuspladsen, som efter sigende var det første sted i verden, man kunne glæde sig over
synet af et smukt pyntet juletræ. Her
finder vi både et juletræ af fornemste
slags og det traditionelle julemarked.
Dette overflødighedshorn af lækkerier, juledrikke og traditionelt håndværk er imponerende og et besøg
Julemarked i Riga
Riga med dansk rejseleder
Udsigt over byens sneklædte dage på en vintersolskinsdag.
værd i sig selv, men dog ikke det
eneste, som gør oplevelsen på julemarkedet i Riga til noget ganske særligt. Hver weekend i julemåneden og
ofte også på hverdagsaftener overrasker lokale optrædende fra regionerne Kurzeme, Vidzeme, Latgale eller Zemgale med musiceren eller
optræden, som er karakteristisk for
lige netop deres egn. Således får
den besøgende også en fantastisk
introduktion til de folkloristiske traditioner i regionerne uden for hovedstaden. Gennem hele julemåneden
kan man også være heldig at finde
julekoncerter og kor, som opfører traditionelle og lettiske julesange, klassisk musik og folkemusik.
Om aftenen sidder såvel lokale som
besøgende i byen på de varme caféer og luner sig over lidt varmt at
drikke og lidt godt at spise, og det er
oplagt at slutte sig til dem og nyde
aftenen på samme vis.
Der er denne dag inkluderet morgenmad.
DAG 3 | UDFLUGT TIL
RUNDALE PALADSET |
Besøg på Rundale-paladset –
aftenen på egen hånd
I dag skal vi på tur uden for Riga og
opleve lidt af oplandet. Vi kører gennem det smukke vinterlandskab til
Rundale-paladset, som er en perle i
barok-arkitektur fra 1700-tallet og en
gave fra den russiske tsarina Anna
Ivanovna til hendes yndlingsprotege
Ernst Johann Biron. Dette velrestaurerede palads har 138 værelser, og
man imponeres lige fra ankomsten
ad en stor tilkørsel med smukke,
halvcirkulære staldbygninger på
begge sider. Vi skal blandt andet se
den imponerende gyldne sal og balsalen. Rundale er en sand skat og et
arkitektonisk pragteksemplar. Både
paladset og den tilhørende franske
park blev tegnet af den berømte italienske arkitekt Francesco Bartolomeo
Rastrelli i 1700-tallet.
Gennem tiden og med skiftende regenter i landet har paladset skiftet
ejer utallige gange. Her har endda
engang ligget en folkeskole, indtil
museet blev grundlagt i 1972. I dag,
næsten 40 år senere, er paladset blevet restaureret og fremstår med den
storhed og pragt, der var den oprindelige ide, og som gør, at det virkelig
kommer til sin ret.
Aftenen står til fri disposition, så en
6
romantisk slentretur langs Daugavafloden hånd i hånd og efterfølgende
middag i stearinlysenes skær er en
oplagt måde at tilbringe denne sidste
aften i smukke Riga på. Eller måske
har I lyst til at gå til en kirkekoncert
eller til et af de mange kulturelle arrangementer, som afholdes i byen i
denne tid. Spørg rejselederen.
Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.
DAG 4 | DAGEN PÅ EGEN
HÅND OG HJEMREJSE
Tid til oplevelser på egen hånd
og hjemrejse til Danmark
I dag er der god tid til suge flere indtryk af Riga til sig, få købt de sidste
ting, som har spøgt i baghovedet, siden I så dem på markedet og nyde
den specielle stemning i østens Paris.
Sidst på eftermiddagen mødes vi på
hotellet, hvorfra vi bliver kørt til lufthavnen, så vi kan komme hjem til
Danmark med kufferten fuld af gode
minder og smukt håndarbejde.
Julemarked i Riga
Riga med dansk rejseleder
Jernbanebroen midt i Riga er smukt oplyst ved aftentide.
Forbehold &
ændringer
Der tages forbehold for ændringer i
programmet. DaGama Travel og vore
lokale samarbejdspartnere tilstræber
altid at afvikle rejsen nøje i henhold til
programmet, men det kan af hensyn
til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være
nødvendigt at gennemføre ruten i en
anden rækkefølge end anført. Vi gør
opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end
på vore breddegrader. Det betyder at
force majeure-situationer kan opstå
med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen
samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig
skal vi gøre opmærksom på, at alle
rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i
Folkedansere i traditionelle dragter optræder på Rigas torv.
form af rapporter fra rejseleder og
kommentarer fra kunder. Revidering
af rejsen vil derfor medføre, at der
kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen
finder sted.
Inden afrejse vil alle deltagere mod-
7
tage det senest opdaterede program,
der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travels’ Almindelige
bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
KONTAKTINFORMATION
DaGama Travel
Ryesgade 5 . 2200 København N
Tlf: +(45) 3638 0000
Fax: +(45) 3638 0020
E-mail: [email protected]
Web: www.dagama.travel
CVR-nr. 30128079
Rejsegarantifonden 2250
Danmarks Rejsebureau Forening