Statistik på hjælpemiddelområdet
»teknologi & handicap NOVEMBER 2010 Statistik på hjælpemiddelområdet 2 Alle 02 08 12 14 16 18 20 22 24 27 28 30 31 »teknologi & handicap 4/10 »LEDER Koordinerede data er sund fornuft Kommunale tal på tværs KL: Kommunerne har overblikket Mere brugervenlig bilstatistik på vej Svært område at afgrænse Samfund sparer penge med genbrugshjælpemidler Europæiske tilgange til hjælpemiddelstatistik Branche med gode kort på hånden Årets it-hjælpemiddel: Skan og læs på farten Nye tendenser i Düsseldorf Mangelfuld forskning omkring hjælpemidler til leddegigtpatienter Metoder til vurdering af børns evne til at køre el-kørestol Hjælpemiddelbasen – ny forside, emneindgang og video-tutorials 8 12 Kommunale tal på tværs KL: Kommunerne har overblikket Der findes ikke en national statistik for det samlede danske hjælpemiddelområde. Kommunerne fører egne statistikker, men ser potentiale i nationale tal. En kvalitetsforbedring af tallene på hjælpemiddelområdet kan blive resultatet af et nyt handicapdokumentationsprojekt. Men en decideret national database er ikke umiddelbart aktuel. Sådan lyder det fra formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther. Koordinerede data er sund fornuft NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET S tyringen af det danske samfund baserer sig på stor viden om de sociale og sundhedsmæssige forhold, borgerne lever under. Men der er stadig sektorer inden for hvilke, der kun eksisterer få statistisk valide data. Hjælpemiddelområdet er en af dem. Forskere, administratorer, brancheorganisationer, produktudviklere og journalister henvender sig ofte til Hjælpemiddelinstituttet i jagten på viden om overordnede udviklingstendenser – herunder den økonomiske udvikling på området – eller mere detaljeret viden om fx udbredelsen og brugen af udvalgte hjælpe- midler i forhold til brugernes alder, køn og generelle sundhedstilstand. Hjælpemiddelinstituttets undersøgelser viser imidlertid, at det er svært at indhente sammenlignelige data på området. Derfor er det svært at give et kvalificeret bud på det generelle mønster inden for udbredelsen af fx mobilitetshjælpemidler. Et forhold, der ikke ændres på, så længe kommunerne anvender forskellige metoder til indberetning og opbevaring af data. Der tegner sig et billede af, at hjælpemiddelområdet vil vokse i de kommende år på grund af den dobbelte demografiske udfordring. Samtidig udvikles der til stadighed nye teknologiske hjælpemidler. Det stiller krav til politikere og administratorer omkring prioritering af og på området. På den baggrund kan det formodes, at efterspørgslen på valide data i de kommende år ikke kun vil fortsætte, men højst sandsynligt stige. Med en koordineret indsamling af data på hjælpemiddelområdet vil det være muligt for interessenter at beskrive hjælpemiddelområdet, analysere udviklingstendenser og opstille Udkommer februar, juni, september, november Oplag 3000 ISSN 1902-9136 Redaktør Lisa Riiser (ansv.), Torsten Breuerbach Larsen Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, [email protected], tlf. 8741 2422 Redaktion Torsten Larsen, Signe Skovgaard Schmidt, Christine Svart, Pernille Bonne Rasmussen Kontakt [email protected] »teknologi & handicap 4/10 22 »INDHOLD 24 3 27 Branche med gode kort på hånden Skan og læs på farten Nye tendenser i Düsseldorf Mere detaljeret dataregistrering ville være et brugbart redskab for den fremgangsrige hjælpemiddelbranche, der i stigende grad spås at have potentialet til at lancere det næste store danske eksporteventyr. SkanRead Mobile til smartphones blev kåret til Årets it-hjælpemiddel på HITmesse 2010. Dommerkomitéen roste særligt produktet for dets tilgængelighed både i forhold til funktionalitet og pris. Verdensmarkedet for hjælpemidler samler sig vanen tro i messehallerne ved Düsseldorf i oktober måned. I år faldt særligt det farvestrålende og betjening næsten ved tankens kraft i øjnene. Hjælpemiddelinstituttets direktør rapporterer fra RehaCare. prognoser med henblik på forbedringer og effektivisering. Det vil give kommunerne mulighed for at planlægge indsatser og budgettere ud fra realistiske data. Det er kort sagt sund fornuft med en samlet og detaljeret registrering af hjælpemidler i Danmark, da det vil kunne medføre nyttig læring og nye, effektive metoder i kommunerne. Det er en opgave, vi på Hjælpemiddelinstituttet med stor faglig glæde ser frem til at deltage i løsningen af. Abonnement 4 numre + fuld adgang til Artikelbasen kr. 525 + porto Rabat 25% ved køb af mere end ét abonnement Bestilling hmi.dk/toh Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, 3i, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, [email protected], hmi.dk 4 »teknologi & handicap 4/10 »PETIT Social vinkel på ADHD I anledning af det danske formandskab for Nordisk Råd afholder Nordic Welfare Center i fællesskab med Socialministeriet i Danmark konferencen ADHD – Nyt fokus på ADHD fra en social vinkel 1. december på Hotel Scandic i København. Konferencen vil præsentere væsentlige nordiske eksempler på inspirerende tilgange, metoder og sociale indsatser og adressere de udfordringer, som behandling af og støtte til børn og voksne med ADHD rejser for beslutningstagerne på området. Arrangørernes ønske er at gøre opmærksom på andre svar på ADHD-problematikker end medicinsk behandling. Løsninger, der både omfatter tekniske hjælpemidler og innovative organisatoriske, sociale, pædagogiske og psykologiske metoder. /Torsten Larsen Aalborg Universitet og Frederikshavn i senhjerneskadesamarbejde »Vi får udviklet vores forskning, og kommunen får et godt tilbud til deres borgere.« Sådan beskriver dekan Lone Dirckinck-Holmfeld det nye samarbejdsprojekt mellem Frederikshavn Kommune og Aalborg Universitet. Projektet består af et integreret plejecenter og forskningsmiljø, der får navnet SenhjerneskadeCenter Nord og kommer til at bestå af 12 boliger. /Torsten Larsen Tryksårskonferencen 2. marts 2011, Comwell Kolding Tilmeldingsfrist: 14. februar 2011 Program og tilmelding på: hmi.dk/kurser Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videnscenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Servicestyrelsen. »teknologi & handicap 4/10 iPortal åbner verden for kørestolsbrugere En banebrydende løsning, som giver kørestolsbrugere mulighed for at bruge en iPhone eller iPod Touch via deres kørestolsjoystick, blev afsløret for første gang på sidste års RehaCare-messe i Düsseldorf. På dette års messe gav firmaet Dynamic Control deres bud på den næste generation af iPortal – en løsning, der kan øge livskvaliteten for personer med nedsat funktionsevne i hænderne. De vil kunne surfe på nettet, foretage telefonopkald, få onlineadgang til venner og familie og bruge talestøttende funktioner. De fleste regner en telefonsamtale for at være en selvfølge, men for personer med nedsat funktionsevne i hænderne kan det være en umulig opgave. Derfor er det et kvantespring I funktionalitet for bl.a. mange kørestolsbrugere at kunne bruge en iPhone via DX2 REM 550-fjernbetjeningen. iPortal viser kørestolsinformation i realtid og kan advare brugeren om kørehastighed, køreretning, siddestilling og batterilevetid. Der er også et diagnoseprogram, som fortolker eventuelle problemer med kørestolen og muliggør kommunikation med en supportafdeling. En Bluetooth-forbindelse, en justerbar holder til iPod og iPhone, en Apple USBoplader og en sekundær USB-opladerport er også en del af løsningen – ting, der giver øget sikkerhed og tryghed, når brugeren er ude. Ved brugen af eksisterende applikationer kan iPortal desuden bruges i brugerens hjem til fx betjening af DVD-afspiller, TV og intelligente boligløsninger. Læs mere om iPortal på: www.dynamiccontrols.com/iportal /Signe Skovgaard Schmidt »PETIT 5 6 »teknologi & handicap 4/10 »PETIT Nyt videnscenter ser dagens lys i 2011 Socialminister Benedikte Kiær styrker vidensarbejdet på handicap- og socialpsykiatriområdet med oprettelsen af nyt, stort center. Fra 1. januar 2011 får brugere og pårørende styrkede muligheder for rådgivning inden for handicap og socialpsykiatri. 13 videnscentre og tre vidensnetværk samles i ét stort center – Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. »Sammenlægningen betyder, at vi bedre kan udnytte ressourcerne, så de, der hidtil har fået rådgivning, fortsat kan få det, samtidig med at vi kan yde en service over for andre grupper, som ikke hidtil har haft deres eget videnscenter«, siger socialminister Benedikte Kiær. For at sikre brugerindflydelse oprettes et fagligt råd, der skal rådgive videnscentret og komme med forslag til prioritering af videnscentrets arbejde. Herudover oprettes efter behov faglige netværk, der skal sikre en tæt kontakt til eksperter på området. De videnscentre og netværk, der fremover indgår i det nye center, er: Videnscenter for Autisme, Videnscenter for Døvblindfødte, VIKOM, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Dansk Videnscenter for Stammen, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Videnscenter for Døvblindblevne, Videnscenter om Epilepsi, Videnscenter for Hjerneskade, Videnscenter for Hørehandicap, Videnscenter for Synshandicap, Center for Små Handicapgrupper, Videnscenter for Socialpsykiatri, ASIUS, NDU og Vidensteamet. Oprettelsen af videnscentret er en fortsættelse af det arbejde, der blev påbegyndt med oprettelsen af VISO's vidensfunktion i 2007. Centeret tilknyttes organisatorisk Servicestyrelsen og placeres fysisk i København, Aarhus og Aalborg. /Torsten Larsen Børneplejesenge … og mere Timmy Lotte Hannah Emma Nordic* Olaf Højdeindstillelig babytremmeseng til forældre i kørestol. Klassisk plejeseng, dog samtidigt et pænt, robust møbel. * Lever op til den Nordiske Kravspecifikation for indstillelige senge til handicappede børn. Vi har fem grundforskellige modeller børneplejesenge med et hav af tilpasningsmuligheder - kontakt os for vejledning! Markgade 40 DK-6270 Tønder fon +45 7374 4073 [email protected] www.kayserbetten.dk »teknologi & handicap 4/10 »PETIT 7 Inkontinenskonferencen I starten af november var 300 læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sundhedsplejersker og andre fagpersoner samlet til Inkontinenskonferencen i Kolding. Gennem to inspirerende konferencedage med oplæg og erfaringsudveksling blev deltagerne opdateret om den nyeste viden om forebyggelse og behandling af inkontinens. På programmet var emner som: mænd og inkontinens, afføringsinkontinens, sex og inkontinens, lovgivning og frit valg af hjælpemidler, demente borgere, afføringsskema som teknologi, fysioterapeutisk genoptræning samt børn og inkontinens. I tilknytning til konferencen kunne deltagerne besøge en udstilling af de nyeste inkontinenshjælpemidler. Læs mere om Inkontinenskonferencen på hmi.dk FOTOS: KLAUS LASVILL-MORTENSEN 8 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET »teknologi & handicap 4/10 Kommunale tal på tværs Statistik på hjælpemiddelområdet vil kunne bruges til at sige noget om fremtiden, men i modsætning til både Norge og Sverige har vi herhjemme ikke mange tal, der gør det muligt at sammenligne området kommunerne imellem. Nogle kommuner arbejder selv med hjælpemiddeltal og -statistik og ser potentiale i nationale tal på området. ILLUSTRATION: KLAUS LASVILL-MORTENSEN »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 9 SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET B åde Norge og Sverige fører nøje national statistik på »Statistik på sagsbehandlingstider har vi i et stort samlet hjælpemiddelområdet. Herhjemme er Ankestyrelsens system: Rambøll Care. Vi kan udtrække specifikke oplysninårsstatistik Støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 99), ger, fordi vi registrerer hjælpemidlet og ansøgningen på den ankesagsafgørelserne og de kommunale nøgletal noget af det enkeltes cpr-nummer. Vi udlåner ikke et hjælpemiddel uden tætteste, vi kommer på nationale tal på området. Internt i fx Her- at have været inde på vedkommendes cpr-nummer og have skrevet, hvilket hjælpemiddel, ning, Frederiksberg og Københavns kommuner fører man dog statistikker »Det er rigtig svært at rejse en politisk dialog, hvis der der er knyttet til borgeren,« siger Dorte Quaade. på hjælpemiddelområdet. ikke er konkrete tal på området.« Dorte Quaade, visitationsleder Tallene bruger FrederiksVivi Altenburg, afdelingsleder i Sundhedsafdelingen, ved Hjælpemiddelcentret, FredeHerning Kommune berg Kommune til at se på riksberg, fortæller, at Frederiksberg udgiftsudviklingen. Er der Kommune aktivt bruger statistik på sket en stigning i antallet af hjælpemiddelområdet. Både sagsbehandlingstider, ansøgninger ansøgninger, som kan begrunde stigende omkostninger? Er og alle typer hjælpemidler, som borgeren får, bliver registreret det sket en stigning inden for en bestemt slags hjælpemidler? på borgerens cpr-nummer. I systemet kan kommunen trække Oplysningerne kan bruges til økonomistyring. forskellige oplysninger på tværs, fx hvis der er brug for at vide, hvor mange nødkald Frederiksberg har bevilget i årets første seks måneder. 10 »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET »Vi kan fx se, hvor mange høreapparater vi bevilgede for fem år siden i forhold til, hvor mange vi bevilger nu, så vi bruger tallene til økonomistyring i det omfang, vi kan styre det – og i al fald til at regnskabsforklare. Vi bruger det konkret til at kunne lave notater til det politiske niveau og direktionen,« forklarer Dorte Quaade. Vivi Altenburg nævner, hvordan kommunen monitorerede sin forbrugsgoderate med forventningen om, at den ville stige, da el-scootere blev et forbrugsgode. Statistikken bruges således også til at analysere, om praksisafgørelser har en afsmittende effekt på kommunens økonomi. Behov for større overblik I Københavns Kommune fører man også cpr-nummerstatistik på udlån af hjælpemidler, antal sager og sagsbehandlingstider. Tallene bruges primært til hjemtagning af hjælpemidler, optimering af egen drift og intern styring, siger leder af Københavns Kommunes Hjælpemiddelcenter Birgitte Østergaard. »Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan køre driften mest effektivt. Tallene bruger vi til at få tingene hjem igen og få serviceret dem med henblik på reparationer. I vores egen drift ser vi på, hvor mange hjælpemidler af en bestemt type vi har, om der er opgaver, som vi skal tænke anderledes, hvis vi laver mange reparationer. Vi kan også se, hvad vi køber ind til vores lager, og hvad vi køber ind direkte til borgeren.« Skulle Birgitte Østergaard ønske sig andre tal end dem, hun har til rådighed i dag, ville det være tallene for de enkelte hjælpemidlers levetid. »Vi ville gerne have et overblik over, hvor lang levetid der er på de forskellige hjælpemidler – igen med henblik på at optimere driften og se, hvornår vi bør udrangere tingene frem for at reparere; altså nogle historiktal om levetider i forhold til reparationsudgifter på grupper af hjælpemidler. Det har vi ikke i dag.« Herning Kommune monitorerer flere hjælpemiddelområder, bl.a. bilområdet, boligområdet, genbrugshjælpemidler, proteseområdet og høreapparatområdet, oplyser Vivi Altenburg, afdelingsleder i Sundhedsafdelingen. Følgevirkninger af strukturreformen har øget Herning Kommunes behov for overblik over, hvad hjælpemiddelområdet betyder for kommunens økonomi, så der bliver kørt månedsstatistik på de forskellige udgifter. På den måde kan kommunen følge udviklingen på det enkelte område. »Formålet med månedsstatistikken er økonomisk styring, monitorering af udviklingen og benchmarking. Vi kan godt sige, at vi vil gå i dybden med et særområde, men så skal vi manuelt ind og se på det, hvis der pludselig sker et skred på fx støtten til køb af bil, eller for at tage et aktuelt område: høreapparater,« siger Vivi Altenburg. I forbindelse med praksisafgørelser fra Ankestyrelsen er Herning Kommune meget opmærksom på egen udvikling. Gennemsnittetforudgiftertil hjælpemidler pr. indbygger i landets 98 kommuner er steget jævnt siden strukturreformen. År Udgifter til hjælpemidler pr. indbygger 2007 409 kr. 2008 415 kr. 2009 419 kr. Grupperingerne vedrører ortopædiske hjælpemidler, inkontinensog stomihjælpemidler, andre hjælpemidler, forbrugsgoder samt hjælp til boligindretning. Kilde: www.noegletal.dk Tal optimerer egen drift Ønske om nationale tal Kommunerne Herning, Frederiksberg og København er enige om, at nationale tal, der er sammenlignelige på tværs af kommunerne, ville gavne arbejdet på hjælpemiddelområdet. Dorte Quaade, Frederiksberg Kommune, nævner benchmarking som et eksempel på, hvor nationale tal ville kunne gavne. Som det er i dag, er der ingen samkøring af statistikker, og kontoplanerne bruges forskelligt. Kommunerne ville være bedre klædt på til at tage diskussionen og dokumentere deres arbejde, og hvordan det udmønter sig i forhold til borgerne. »teknologi & handicap 4/10 »Der er ingen samkøring herhjemme ud over den centrale statistik på bilområdet. Sidste år analyserede Kommunernes Revision, BDO, Frederiksbergs hjælpemiddelområde. De fandt de overordnede nøgletal for kommuner, der havde omtrent samme størrelse som os, og opdagede, at vi anvender kontoplanerne meget forskelligt ude i kommunerne. Det vil sige, at den klare analyse og sammenligning ikke er let at lave.« Også Herning Kommune har bidt mærke i, at konteringspraksis ikke er ens fra kommune til kommune, og det gør det svært at bruge tallene på tværs af kommunegrænserne. »Konterer man et greb som en boligændring, eller konterer KøbenhavnsKommune, Danmarks største kommune målt på indbyggertal, har i perioden 2007-2009 reduceret udgifterne til hjælpemidler pr. indbygger med 7,4%. Kilde: www.noegletal.dk man det som et hjælpemiddel i kommunerne? Der kan være afvigelser i konteringen, som ikke er helt tydelige i tallet, og som man ikke kan se, hvordan hænger sammen,« siger Vivi Altenburg. Hun mener som Dorte Quaade, at det giver god mening at ensrette konteringsadfærden og finde nogle statistikområder, som landets kommuner kan sammenligne sig på – på tværs. For måske går det slet ikke så godt, som en kommune selv tror: »I dag går vi i dybden med egne tal, men selvom vi er tilfredse med et område, kan det godt være, at vi ikke burde være det, fordi andre kommuner gør det meget bedre. Der kunne nemt være national læring på området.« »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET på nøgletal, red.). Vi har haft fokus på at sammenligne forskellige særlige områder. Fx er stigningen på høreapparater ikke kun et fænomen, der findes i Københavns Kommune, men en overordnet tendens. Det er interessant at kunne sammenligne sig med andre og blive klogere – at kunne se, at noget er en mere generel trend, frem for at det er os, der er ineffektive på et område. Omvendt er det også vigtigt at sikre, at nøgletallene kan trækkes ud fra ensartede forudsætninger, og uden det har de store administrative omkostninger,« forklarer Birgitte Østergaard. Vivi Altenburg fortæller, at hjælpemiddelområdet budgetmæssigt er et svært område. Hverken Dorte Quaade eller Birgitte Østergaard har et bud på, hvorfor de kommunale nøgletal på området for både København og Frederiksberg i år viser et lavere budget end tidligere. I Herning giver budgettet for høreapparater fx voldsomt udsving. »Vi tilførte området to mio. sidste år, og i år overskrider vi med fire mio. Silkeborg og Holstebro kommuner, som Herning Kommune samarbejder med, har slet ikke en tilsvarende vækst, så der sker et eller andet, som vi er nødt til at undersøge. Selvom vi ved, at der er en landsdækkende tendens på området, så er vi altså bare helt afvigende,« fortæller Vivi Altenburg og fortsætter: »Vi bruger tallene rigtig meget. Jeg tænker også, at nogle nationale pejlinger ville kunne understøtte dialogen mellem KL og regeringen – og udviklingen på området. Der er ingen tvivl om, at det er et område i rivende udvikling, også teknologisk, men det er rigtig svært at rejse en politisk dialog, hvis der ikke er konkrete tal på området.« De svære budgettal Birgitte Østergaard tilslutter sig udsagnene fra Herning og Frederiksberg. Også hun ser potentialet i at have nationale tal på hjælpemiddelområdet, men de skulle være på et mere detaljeret niveau, så tallene kan vise eventuelle forskelle i forhold til effektivitet, efterspørgsel og serviceniveau. »Det er lidt det, vi har lavet i 6-bys-samarbejdet (et samarbejde, hvor de seks største byer i Danmark sammenligner sig 11 10%afdedanskekommuner sælger ydelser på hjælpemiddelområdet til andre kommuner. Kilde: Undersøgelse af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde, Rambøll 2010 12 »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN KL: Kommunerne har overblikket Selvom bedre statistik på hjælpemiddelområdet efterlyses fra flere kanter, ser det ikke ud til, at sammenlignelige data på nationalt niveau bliver tilgængelige foreløbige. Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther mener, erfaringen viser, at national dataindsamling er en ressourcetung affære, og at kommunerne har et godt overblik over hjælpemiddelformidlingen. Det ser dog ud til, at en kvalitetsforbedring af statistikken på hjælpemiddelområdet kan blive en sidegevinst ved et nyt samarbejdsprojekt mellem KL og Socialministeriet. TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET A dspurgt om manglende statistik og mangelfulde data på hjælpemiddelområdet udtaler socialminister Benedikte Kiær: »I samarbejde med bl.a. KL og Danmarks Statistik gennemfører Socialministeriet et handicapdokumentationsprojekt. I handicapdokumentationsprojektet arbejder vi med at skabe valid dokumentation om handicapområdet. Det er forventningen, at projektets resultater kan anvendes i forhold til både de lokale prioriteringer på området og i den styringsmæssige dialog på handicapområdet mellem staten og KL. Jeg mener helt generelt, at det er vigtigt, at vi på handicapområdet har fokus på både faglig og økonomisk styring, og det gør vi bl.a. i projekter med KL.« Handicapdokumentationsprojektet er dog fortsat under udvikling, og det er endnu uafklaret, hvordan hjælpemiddelområdet kommer til at indgå, da det afhænger af drøftelserne mellem KL og Socialministeriet. I Kommunernes Landsforening ser Anny Winther dog ikke umiddelbart behovet for mere detaljeret viden om hjælpemiddelområdet på et nationalt niveau, selv om handicapdokumentationsprojektet ifølge Winther også kommer til at indbefatte hjælpemiddelområdet. »Der er forslag om indberetninger på nogle overordnede, udvalgte kategorier. Eksempler kunne være særligt personlige hjælpemidler (henholdsvis kropsbårne og ikke kropsbårne, red.), forbrugsgoder samt støtte til boligindretninger. Hvad angår støtte til køb af bil, indberetter kommunerne i forvejen Socialeudgiftertilhjælpemidler Der bruges ca. 3,5 mia. kr. årligt på hjælpemiddelområdet. Beløbet indbefatter ikke personaleressourcer til formidling af hjælpemidler eller hjælpemidler, der bruges på hospitalerne. Fra 1999 til 2006 steg udgifterne på området med 41%. Hjælpemiddelområdet udgør 1,8% af de samlede sociale udgifter.Tallene er fra 2006. Kilde: Grundbog om hjælpemidler »teknologi & handicap 4/10 data til Ankestyrelsen. KL’s generelle overvejelse omkring nationale databaser er i øvrigt altid, at det skal give mening i den kommunale praksis at foretage indberetninger hertil, samt at de skal holdes på et overordnet niveau, da mere detaljeret statistik bør forbeholdes den lokale ledelsesinformation,« siger Anny Winther. »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 13 Det handler om læring Hjælpemiddelinstituttets direktør, Niels-Erik Mathiassen, finder det opmuntrende, hvis en mere detaljeret registrering af bestemte hjælpemiddelgrupper bliver en del af det kommende handicapdokumentationsprojekt. »Det, som kommunerne ville kunne bruge bedre data til, er muligheden for at samSætter spørgsmålstegn ved »Det er vores klare indtryk, at kommunerne har overblik menligne sig med andre komnytteværdien muner. Hvis fx udgifterne til Hjælpemiddelområdet udgør over, hvad der bevilges og udleveres af hjælpemidler inden trehjulede scotere eksploderer små to procent af de samlede for de enkelte grupperinger.« i én kommune, så vil det give sociale udgifter – ca. 3,5 mia. Anny Winther, Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg god mening at sammenligne kr. På de kommunale nøgletal sig med andre kommuner for kan man se, at udgifterne stiger at danne sig et billede af, om hvert år, og der findes meget få valide statistiske data på om- der er tale om en generel national tendens eller nogle lokale rådet. Alligevel ser Anny Winther ikke en entydig fordel for årsager, som giver anledning til en nærmere analyse af komkommunerne med de trængte budgetter i en fælles national munens praksis,« siger Niels-Erik Mathiassen. indsamling af data på området. Bekymringen over, at en fælles national registrering bliver »Man bør altid overveje, om nytteværdien af en sådan ressource- og administrationstung deler han dog ikke med national database står mål med ressourceforbruget til genere- Anny Winther. ring og indsamling af data. Vi ved erfaringsmæssigt fra andre områder, at det er tidskrævende at udarbejde en fælles platform Siden2004erudgifternetil det specialiserede socialområde for dataindsamling og dernæst oparbejde tilstrækkelig rutine i vokset med gennemsnitligt en mia. kr. om året. I 2009 udgjorde at indsamle data så ensartet, at det reelt giver mening at sumudgifterne omkring 44 mia. kr. mere op til landsplan og lave sammenligninger på tværs. Det kan være en ekstra udfordring på hjælpemiddelområdet, fordi Kilde: Økonomisk styring på handicapområdet efter kommunalredet er organiseret meget forskelligt i kommunerne,« siger Anny formen, www.krevi.dk Winther, der heller ikke er enig med de fagfolk, som mener, at området er svært at styre økonomisk: »Det er vores klare indtryk, at kommunerne har overblik »Mange kommuner kører i forvejen intern statistik på over, hvad der bevilges og udleveres af hjælpemidler inden for hjælpemiddelområdet. Der skal således ikke meget ekstra til, end at der bliver lagt nogle nationale retningslinjer for, hvilke de enkelte grupperinger.« data, der skal indberettes og hvordan. Forhåbentlig bliver den Prognoser kan ikke stå alene mere detaljerede registrering i handicapdokumentationsproHeller ikke den dobbelte demografiske udfordring giver ifølge jektet en øjenåbner i forhold til, hvor brugbare nationale tal Anny Winther anledning til at bruge statistik som et redskab på hjælpemiddelområdet vil være for kommunerne,« siger Niels-Erik Mathiassen. til styring af hjælpemiddelområdet. »KL er enig i, at kommunerne står over for betydelige demografiske udfordringer, og at det kan have en afsmittende Dendobbeltedemografiskeudviklingital effekt på hjælpemiddelområdet. KL kan dog ikke umiddelbart Ud af en befolkning på 5,4 mio. er ca. 631.800 hjælpemiddelbrustøtte idéen om en national databank på hjælpemiddelområdet. Som tidligere nævnt ved vi fra andre områder, at det er tidsgere. krævende at udarbejde en fælles platform for dataindsamling. Antallet af danskere over 60 år vil stige fra 1,77 mio. i 2007 til Tilmed vil prognoser på området under alle omstændigheder 2,89 mio. i 2050. være forbundet med usikkerhed og kan i sig selv ikke bruges som rettesnor i forhold til at forudsige og styre de fremadretKilde: Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche, Erhvervstede udgifter,« siger Anny Winther. og Byggestyrelsen 2009. 14 »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Mere brugervenlig bilstatistik på vej FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Handicapbiler er efter danske forhold et meget veldokumenteret hjælpemiddelområde. Ankestyrelsen er i gang med at lave en mere lettilgængelig statistik til gavn for kommunerne, som fremover vil få lettere ved at sammenligne sig med hinanden på bilområdet. SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET D iagnose: Sclerose. Særlig indretning: Automatgear og drejesæde. Dette er bare nogle af de oplysninger, som sagsbehandlere landet rundt plejede at indberette til Ankestyrelsen, når der blev givet en bevilling i en bilsag. Indberetningssystemet er i dag blevet ændret og gjort lettere at arbejde med, og det glæder socialformidler Mette Clemmensen, Høje-Taastrup Kommune, som sjældent har brugt tallene fra Ankestyrelsens årsstatistikker. Systemet har været for besværligt at trække oplysninger ud af, mener hun, så hun har i stedet lavet statistik på sine egne sager. Den selvgjorte statistik har Mette Clemmensen kunnet præsentere, når andre har ønsket indblik i, fx hvor lang sagsbehandlingstiden er på at få bevilget en handicapbil i kommunen. »Jeg laver min egen statistik. Tallene fra indberetningssystemet har ikke kunnet bruges i mit daglige arbejde – der har været alt for mange kategorier. Min egen statistik giver et I2009trafkommunerne4.994afgørelser om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. 41 procent af de nye ansøgere fik afslag på støtte til handicapbil. 16 procent af ansøgerne, der tidligere har modtaget støtte, fik afslag. Gennemsnitsalderen for nye ansøgere var 54 år, og der var lige mange kvinder og mænd. Diagnoserne hos nye ansøgere omhandlede oftest leddegigt, slidgigt, ryglidelser mv. og nervesygdomme såsom sclerose og lammelser mv. Kommunerne bevilligede i 2009 1.873 nye handicapbiler. Heraf blev 39 procent bevilget til ansøgere, der ikke tidligere har fået støtte til handicapbil, mens 61 procent blev bevilget til ansøgere, som tidligere har fået støtte. Kilde: Ankestyrelsens statistikker. Støtte til handicapbiler efter Servicelovens § 114 – årsstatistik 2009. www.ast.dk »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET PR-FOTO overblik over mit arbejde, som jeg kan videregive til min ledelse eller lokalpolitikerne, når de fx gerne vil vide, hvordan det ser ud med sagsbehandlingstiderne,« siger Mette Clemmensen og tilføjer, at hendes statistik også giver hende et godt overblik over antallet af sager. Om statistikken direkte ligger til grund for nye beslutninger på bilområdet, har hun ikke et konkret bud på. Ankestyrelsen har i år ændret arbejdsgangen, så kommunerne fremover kun skal indberette afgørelser om biler, dvs., at krav om indberetning af afgørelser om særlig indretning, anden bilstøtte og diagnoser er bortfaldet. 15 Sammenligningsgrundlag i kommunerne Hos Kalundborg Kommune fortæller sagsbehandler Jane Hansen, at hun bruger bilstatistikken til at sammenligne sagsbehandlingstider med andre kommuner. »Vi måler meget i kommunerne – især efter kommunesammenlægningen. Vi bruger tallene til at sammenligne sagsbehandlingstider, antal bevillinger og afslag med landsgennemsnittet. Det er rart at vide, om vi overkompenserer vores borgere eller det modsatte,« siger Jane Hansen og fortæller, at der politisk er fokus på området i kommunerne, idet støtte til køb af bil er en dyr budgetpost. Hun fortæller endvidere, at hendes oplevelse er, at mange af de borgere, der søger om støtte til bil, er ressourcestærke borgere, som i en vis udstrækning formår at påvirke de kommunale politikere og har handicaporganisationer med stor gennemslagskraft i ryggen. Ligesom Mette Clemmensen kan analysechef hos Ankestyrelsen Morten Starch Lauritsen i sagens natur ikke give et konkret bud på, hvilke enkeltbeslutninger tallene på bilområdet har dannet grundlag for, men oplysninger fra statistikken er med til at give regering, folketing, kommuner, interesseorganisationer og offentligheden i øvrigt et faktuelt billede af en af de centrale ydelser på handicapområdet og dens udvikling. »Jeg ved, at udviklingen på området for afgørelser om tildeling af handicapbiler bliver fulgt af beslutningstagere, interesseorganisationer og andre på området. Kommunerne kan fx bruge statistikken til at se, hvordan de selv ligger i forhold til den generelle udvikling på landsplan. Om ikke andet, så styrker tallene på bilområdet den faglige ballast i beslutningsprocesserne, der ligger i de forskellige beslutningslag på handicapområdet,« mener han. Skræddersyet statistik på vej Siden 1996 har Ankestyrelsen udgivet en statistik om handicapbiler. At man fra centralpolitisk hold har valgt at følge med Indberetningen af data bliver fremover lettere for kommunerne, fortæller Morten Starch Lauritsen fra Ankestyrelsen. i tallene på netop dette område, tror Morten Starch Lauritsen skyldes flere omstændigheder. »Handicapbilerne står centralt, når det handler om, hvilke støtteforanstaltninger man kan give handicappede. Der er et generelt ønske fra politisk side om at have særligt fokus på området – og et ønske om at få indsigt i, hvilke afgørelser, der træffes. Men også at få mere detaljeret viden om sagsbehandlingen,« siger Morten Starch Lauritsen. Han fortæller, at Ankestyrelsen senest til nytår 2010 lægger data fra handicapbilstatistikken ud på hjemmesiden Tal fra Ankestyrelsen, så den enkelte sagsbehandler fremover kan gå ind og se tallene – i lighed med andre af Ankestyrelsens statistikker. Det giver mulighed for, at fx kommuner får redskaberne til selv at trække data ud. Kommunerne vil derved selv kunne skræddersy deres statistik. Bl.a. vil tal fra de enkelte kommuner og udviklingen på landsplan fremover være tilgængelige. Morten Starch Lauritsen oplyser endvidere, at arbejdet med indberetningen bliver lettere for kommunerne. »Ankestyrelsens bilstatistik har i 2010 gennemgået en afbureaukratisering for at gøre det nemmere for kommunerne at indberette til statistikken. I samarbejde med Socialministeriet har vi set på, hvordan oplysningerne bliver brugt og hvilke data, der efterspørges – derfor har man skåret noget af statistikken bort, så den bliver mere målrettet.« Socialformidler i Høje-Taastrup Kommune Mette Clemmensen hilser tiltaget velkommen, for som hun siger: »Det er jo altid interessant at sammenligne sin kommune med andre.« Fra2004til2008stegantalletaf klagesager på hjælpemiddelområdet fra 2253 til 2963. Den største stigning skete i sager om støtte til handicapbiler. Andelen af sager, der medfører ændringer, er dog stabilt. Kilde: Undersøgelse af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde, Rambøll 2010 16 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET »teknologi & handicap 4/10 Svært område at afgrænse Der er ikke tradition for en omfattende registrering af offentlige serviceydelser. Samtidig er hjælpemiddelområdet svært at afgrænse. Det er to af konklusionerne, når man spørger to eksperter i henholdsvis den kommunale sfære og national velfærd. PR-FOTO Seniorforsker ved SFI Steen Bengtsson »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 17 TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET S eniorforsker Steen Bengtsson ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, fremhæver, at der ikke er tradition for omfattende registrering på fx hjælpemiddelområdet. »Vi kan jo få at vide helt tilbage til 80’erne og 70’erne, hvad folk har fået af det offentlige i forsørgelsesydelser, men det har man aldrig på samme måde gjort, når det drejer sig om serviceydelser,« siger Steen Bengtsson og fortsætter: »Man skal huske på, at registreringen ikke er lavet for forskningens skyld, men med henblik på at afsløre socialt bedrageri. Det er først efterfølgende, at man har fundet ud af, at man kunne lave nogle utroligt interessante analyser, og det er måske grunden til, at man begynder at tale om, at vi også skal registrere serviceydelser.« Hjælpemidler kunne ikke afgrænses KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut – har netop gennemført undersøgelsen Økonomisk styring på handicapområdet, der med fokus på fem temaer afdækker, hvor langt fem kommuner er kommet på handicapområdet, som kommunerne overtog med kommunalreformen. Undersøgelsen viser, at der fortsat er stor politisk usikkerhed omkring området, og der er grundlæggende problemer med at budgettere, registrere, visitere og balancere politikker, planer og kvalitetsstandarder, så de støtter budgetmålene. Hjælpemiddelområdet er dog ikke en del af området. Det er der ifølge specialkonsulent ved KREVI Anders Kirkedal Nielsen en god forklaring på. »Årsagen til, at hjælpemiddelområdet ikke er en del af vores undersøgelse, er, at når vi kiggede på de fem kommuner i undersøgelsen, så kunne hjælpemidler ikke afgrænses kontomæssigt til vores formål i forhold til voksne handicappede borgere. Nogle steder falder hjælpemidler ind under ældreområdet, andre steder er det ikke en del af ældreområdet. Hvis vi skulle RapportenØkonomiskstyringpåhandicapområdet findes på www.krevi.dk/publikationer. være stringente i forhold til metode, så kunne vi ikke have det med, selvom det måske havde været hensigtsmæssigt,« siger Anders Kirkedal. Ikke selvfølge at udgifter falder Selvom fokus i undersøgelsen lå på de store handicapområder i kommunerne, og hjælpemidler faldt uden for den afgrænsning, fortæller Anders Kirkedal Nielsen, at man i processen er stødt på hjælpemiddelproblematikken rundt omkring – men ikke systematisk. Bl.a. mødte man en kommune, der havde lavet ydelsesbeskrivelser på hjælpemiddelområdet. Her forudså man, at borgerne ville komme til at mærke et fald i standarden af ydelser. På den baggrund vil Anders Kirkedal Nielsen godt udtale sig om det indtryk, han har dannet sig af hjælpemiddelområdets placering i kommunerne, mens undersøgelsen stod på. »Hjælpemiddelområdet er ikke et område, der normalt stikker ud i kommunerne. Nu har der været meget omkring høreapparater på det seneste, og det har ført til, at flere kommuner er begyndt at røre på sig og kontakte os for viden, som vi dog ikke har på nuværende tidspunkt,« siger Anders Kirkedal Nielsen. Kommunerne er begyndt at kigge nærmere på egne tilbud, fortæller Anders Kirkedal Nielsen: »De fleste kommuner arbejder i øjeblikket på at få lavet kvalitetsstandarder, dels så politikerne kan se, hvad de lover borgerne, dels så borgerne kan se, hvad de kan forvente at få af hjælpemidler. Samtidig laver man ydelsesbeskrivelser, så sagsbehandlerne er klar over, hvordan der skal visiteres. Dvs., at sagsbehandlerne ud over at skulle følge serviceloven kommer til at skulle skele til kommunens egne kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser.« Han mener dog ikke, at der er grund til at frygte, at kvaliteten af ydelser på hjælpemiddelområdet vil falde på trods af det øgede økonomiske pres, kommunerne oplever. »Fordi budgetterne falder, er det jo ikke sikkert, at udgifterne falder. Det er heller ikke det, erfaringen viser,« siger Anders Kirkedal Nielsen. 18 »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Samfund sparer penge med genbrugshjælpemidler Hjælpemidler genbruges med fordel. Tal fra Norge viser store besparelser. Besparelser, som vi sikkert også har herhjemme – men da der ikke findes statistik på området, er tallet kun tilgængeligt i den enkelte kommune. Nyt projekt fra Hjælpemiddelinstituttet sætter fokus på de danske hjælpemiddeldepoters tal. SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET O m et hjælpemiddel har været brugt før, gør ikke brugeren noget, hvis bare hjælpemidlet er pænt og velholdt. Det viser en undersøgelse fra firmaet Zealand Care. Og der er penge i genbrug af hjælpemidler – mange penge. Hver måned ruller den norske hjælpemiddelmiddelstatistik med bl.a. genbrugsprocenten på tværs af amter, pr. amt og ikke mindst landsgennemsnittet – og fordi statistikken er så udførlig, taler den nationale bruttobesparelse på genbrug af hjælpemidler sit eget sprog: I 2008 sparede den norske stat rundt regnet 756.000.000 norske kr. på genbrug af hjælpemidler, i 2009 700.000.000, og i år (pr. 30.09.2010) 486.000.000 norske kr. Var det ikke for genbrug, havde tallene været omkostninger »Tallene skal læses sådan, at vi uden genbrug havde måttet levere nye hjælpemidler for det tilsvarende beløb. For at finde nettobesparelsen skal vi trække bl.a. løn til personalet fra samt »teknologi & handicap 4/10 forskellige andre omkostninger forbundet med klargøringen til genbrug – reservedele, husleje, varme osv.,« fortæller Terje Sund, seniorrådgiver hos NAV Hjelpemidler og tilrettelegging og tilføjer, at der er potentiale for at øge genbrugsraten yderligere, også på tværs af amterne, det er blot et spørgsmål om ressourcer, dvs. hænder til at gøre hjælpemidlerne klar og til at rengøre dem. Aktuelt ligger genbruget af hjælpemidler på tværs af amterne i Norge kun på to procent. Ifølge Terje Sund skyldes det, at hver enkel hjælpemiddelcentral selv kan skaffe genbrugshjælpemidler fra eget depot. Det er lettere og billigere at genanvende hjælpemidler fra eget lager end at skulle skaffe hjælpemidlet fra en anden hjælpemiddelcentral. Hvad et hjælpemiddel må koste, før det kan svare sig at genbruge, har man ikke regnet på i Norge – endnu. »Vi har haft planer om sådan en analyse, men har endnu ikke haft tid. Som det er i dag, er det op til den enkelte hjælpemiddelcentrals subjektive vurdering, baseret på centralens ressourcer, om det betaler sig at genbruge et hjælpemiddel,« siger Terje Sund. Dansk depottjek FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Herhjemme er Hjælpemiddelinstituttets konsulenter i fuld gang med at formulere et projekt, der har som mål at udvikle systematisk og struktureret viden om den danske praksis omkring hjælpemiddeldepotfunktionen, herunder også genbrug og indkøb af hjælpemidler. »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 19 Konsulent Greta Olsson formoder, at dansk genbrug af hjælpemidler ligner norsk, men der er ikke noget klart billede herhjemme. Derfor vil det kommende projekt bl.a. bestå af en ansøgning om at lave en økonomisk evaluering af genbrugssystemet i Danmark. »Vi genbruger på samme måde som i Norge, men der er ikke regnet på, om det kan betale sig – der findes ingen samlede tal. Vi må formode, det stemmer overens med Norge, men forskellen er, at i Norge ejer staten hjælpemidlerne, herhjemme har vi kommunalt selvstyre,« fortæller Greta Olsson og uddyber: »Hjælpemiddelinstituttets projekt skal igangsætte en undersøgelse, der afdækker og beskriver depotfunktionen i Danmark, både i kommuner og regioner, og også omfanget af private aktører på området vil indgå. Projektets statusrapport vil kunne danne udgangspunkt for en ansøgning om et projekt, der kan afdække områdets økonomiske forhold og hvilke modeller for depotfunktion og genbrug af hjælpemidler, der bedst kan betale sig.« Ifølge Olsson mangler Norges system samlede oplysninger om driftsudgifter som husleje, telefon, strøm m.v. – oplysninger, man vil tænke med ind i det danske tjek af genbrugssystemet. »Norges store genbrugsting er de samme som her. Det, man ikke ser på, er smertetærsklen for, hvornår genbrug kan betale sig. Hvis du skal regne transport, rengøring, udbringning, lagerstyring osv. med, hvad skal hjælpemidler så minimum koste for, at de betaler sig? Projektet vil nok munde ud i nogle anbefalinger,« siger Greta Olsson. 20 »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Europæiske tilgange til hjælpemiddelstatistik I de lande, vi plejer at sammenligne os med, er der stor forskel på, hvor tæt udviklingen på hjælpemiddelområdet følges. I Norge har man systematiseret på nationalt plan, i Sverige har Hjälpmedelsinstitutet fået til opgave at hæve kvaliteten af statistik på hjælpemiddelområdet i løbet af de kommende tre år, mens hjælpemidler i Holland i de fleste sammenhænge er et spørgsmål om privat sygesikring, så den offentlige monitorering er begrænset. FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Terje Sund, NAV »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 21 SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET I Norge er hjælpemidler gratis for borgeren, fortæller Terje Sund, seniorrådgiver ved norske NAV Hjelpemidler og tilrettelegging. Staten betaler, og hjælpemidler bliver distribueret via landets hjælpemiddelcentraler. Hvert amt har en hjælpemiddelcentral, og NAV Hjelpemidler og tilrettelegging har det finansielle, administrative og faglige ansvar for centralerne. Alle køb og lån af hjælpemidler, service-, reparationsbehov og forebyggende eftersyn bliver registreret i et fælles logistiksystem Oracle eBusiness Suite (OeBS). Også købte tjenesteydelser og opgaver udført af Hjælpemiddelcentralernes egne medarbejdere registreres i systemet. Hver måned udtages statistik på den enkelte hjælpemiddelcentral. Statistikken bruges til at følge op på centralernes økonomi og forskellige tjenester, fx sagsbehandlingstider, leveringstider, service- og reparationstider. Hjælpemiddelcentralerne afrapporterer hvert kvartal ud fra de opstillede parametre og bliver pålagt at gennemføre forskellige tiltag, hvis de ikke har nået deres mål. Oplysningerne bliver indrapporteret til ministeriet, og statistikkerne danner ofte udgangspunkt for diskussionen om at forbedre tjenesteydelserne på hjælpemiddelområdet, enten i de enkelte amter eller generelt i forhold til hele landet, oplyser Terje Sund. Han mener, at opfølgningen på ydelserne uden statistikkerne ville være langt vanskeligere, selvom statistikken ikke afdækker selve kvaliteten af den service, som borgerne får, hverken i forhold til nytteværdien af hjælpemidlerne, kvaliteten af den faglige rådgivning eller om hjælpemidlerne fungerer korrekt. Derfor er der de seneste år blevet gennemført en række brugerundersøgelser. Muligheden for at udtage statistikker gør, at der kan følges op på driften af Hjælpemiddelcentralerne, og samtidig ydes en service over for samarbejdspartnere som presse, ministerier, mv. Og ifølge Terje Sund er det med udgangspunkt i statistikken muligt at stille krav til de ydelser, der skal leveres. Holland – hjælpemiddelstatistik på lavt blus I Holland skal hjælpemidler enten købes af borgeren selv – dette anslås at være 5% af alle hollandske hjælpemidler, der er i brug – eller stilles til rådighed for borgeren via forskellige ordninger. Det oplyser Gert Jan Gelderblom, ph.d., fra Research Centre for Technology in Care, Zuyd University of Applied Sciences. Fx er kommunen forpligtet til at sørge for løsninger til fysisk handicappede borgere. I praksis betyder det, at mobilitetsenheder og hjemmetilpasninger stilles til rådighed af kommunen og vedligeholdes af leverandøren, men alle hollandske borgere er forpligtet til at købe en privat sygesikring. Sygesikringen kommer primært i spil, når det gælder kropsbårne hjælpemidler som terapeutiske strømper, inkontinenshjælpemidler og høreapparater. Den private sygesikring leverer hjælpemidlerne. Oveni den grundlæggende sygesikring kan borgerne købe yderligere forsikring, der garanterer en bedre service. I nogle tilfælde tilbyder arbejdsgiveren denne udvidede model. Via indkomstskatten betaler hollandske statsborgere ydermere et gebyr til den private sygesikring. Dette gebyr dækker alle de udgifter, som sygesikringen ikke dækker, fx ældrepleje, specialundervisning, hjemmepleje med mere. Hjælpemidler til borgere, der bor på institutioner, finansieres gennem denne lov, og det samme gør midlertidige hjælpemidler til brug i hjemmeplejen. I Holland findes der på hjælpemiddelområdet statistik på antal bevillinger og forbrug – dog kun på landsbasis, ikke for den enkelte kommune. Statistikken er ikke ret specifik og er derfor uegnet som grundlag at træffe politiske beslutninger på, mener Gert Jan Gelderblom. I bedste fald kan statistikken bruges som pejlemærker i budgettering. Sverige – hjælpemiddelstatistik er opprioriteret Hjälpmedelsinstitutet i Sverige fremskaffer oplysninger om omkostninger og vejledninger for høre-, syns- og mobilitetshjælpemidler samt kognitive og ortopædiske hjælpemidler. På de to første områder er der foretaget regelmæssige undersøgelser siden 2001. På de tre sidste områder gennemfører Hjälpmedelsinstitutet nu undersøgelser for første gang, meddeler Linda Gustafsson, Hjälpmedelsinstitutet, på vegne af leder af afdelingen for analyse- og virksomhedsudvikling Susann Forsberg. Hjälpmedelsinstitutet udarbejder statistik på baggrund af hjælpemiddelundersøgelser, som andre har udviklet, bl.a. på ældre- og it-området. Instituttet fremskaffer desuden oplysninger om afgifter og ændringer i love og politikker på hjælpemiddelområdet. I rapporten Statistik om hjälpmedel – en översikt av nationella undersökningar fremlægger instituttet de statistikker, som myndigheder og organisationer har produceret. Hjälpmedelsinstitutet har fået som opgave af de svenske kommuner og landstinget (SKL) at forbedre hjælpemiddelstatistikken i løbet af tre år. Store omkostninger og et stigende antal brugere gør, at man vil følge med i udviklingen på området. Sverige har lagt en national strategi for kvalitetsudvikling gennem sammenligning af aktiviteter inden for social- og sundhedsområdet, og et sådant arbejde kræver dokumentation i form af statistikker. Ifølge Linda Gustafsson er hjælpemiddelomkostninger og antallet af brugere stadig de vigtigste og mest nødvendige oplysninger for at kunne beskrive hjælpemiddelområdets størrelse og udvikling. Andre vigtige data, hun fremhæver, er behovet for hjælpemidler, og i hvilken grad behovet dækkes. Disse data er dog vanskelige at måle. Statistik er endvidere et vigtigt element i opfølgningen på lovændringer, men også inden for forskning såsom cost/benefit-undersøgelser af hjælpemidler. 22 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET »teknologi & handicap 4/10 Branche med gode kort på hånden Formand for Dansk Rehab Gruppe Leif Lytken mener, at branchen ville have godt udbytte af mere detaljeret statistik på hjælpemiddelområdet i Danmark. Samtidig skæver branchen mere og mere til udlandet og attraktive eksportmuligheder. FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN »teknologi & handicap 4/10 »TEMA STATISTIK PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 23 FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Leif Lytken mener, at statistikkerne på hjælpemiddelområdet sagtens kunne være mere detaljerede. TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET D en danske hjælpemiddelbranche er brandvarm i øjeblikket. En rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen slog sidste år fast, at branchen har et kæmpemæssigt potentiale, og at det især er uden for landets grænser, der er muligheder. Senest har Mandag Morgen sat fokus på mulighederne for et dansk eksporteventyr inden for velfærdsteknologi. Selvom branchen har medvind, er brancheforeningens formand, Leif Lytken, ikke meget for at kommentere de mange svimlende summer, der anslås i rapporter og artikler, når der gives bud på markedsandele og eksportbeløb. »Den producerende del af branchen har mere end nogensinde fokus på, at eksporten er en hovedvej, vi skal benytte, hvis vi skal have succes. Denne del af branchen kan ikke udelukkende leve af det danske marked, så eksporten vil få en øget indflydelse på producenternes adfærd. Det er et stort indtjeningspotentiale, som vi ikke kunne leve foruden,« fortæller Leif Lytken. Men hvilke danske produkter er det, som fylder i eksporten? »Det varierer alt efter hvilket fokus, der er, men produkter relateret til arbejdsmiljø fylder godt i landskabet,« siger Leif Lytken. Ønske: Overblik over økonomisk fundament Hjemmemarkedet fylder dog stadig meget for Dansk Rehab Gruppes formand, der mener, at statistikkerne på hjælpemiddelområdet sagtens kunne være mere detaljerede. »Det er klart, at der er mangler, især når det drejer sig om at kunne gå i detaljen, men kommunerne skal jo være indstillede på det,« siger Leif Lytken og fortsætter med at forklare, hvilken nytte branchen ville kunne drage af mere detaljeret statistik: »Det ville være rart med detaljeret dokumentation af det økonomiske grundlag for hjælpemiddelområdet, og det ville vi som branche have en interesse i.« Ifølge Leif Lytken findes der nogle spredte tal for, hvad branchen sælger til det offentlige, men ikke nogen samlet oversigt. Branchenital Salget af hjælpemidler er steget med 12% årligt i perioden 1996-2005. Salget beløb sig til 5 mia. kr. i 2006. Eksporten er mere end femdoblet siden 1988 og vurderes i dag at udgøre 1% af den samlede danske vareeksport. USA er et vigtigt marked med en nettoimport af danske hjælpemidler på omkring en mia. kr. i 2006. Hjælpemidlers andel af den samlede eksport fra Danmark er mere end dobbelt så stor som for EU-15 (EU-15 er betegnelsen for de lande, der var medlem af EU inden medlemstilvæksten i 2004). Eksporten af hjælpemidler fra Danmark er steget med 400% siden 1995. Det offentlige er den største indkøber på det danske marked for hjælpemidler. Fra 1999 til 2006 er det offentliges udgifter til hjælpemidler steget med 40%. Kilde: Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 »AKTUELT »teknologi & handicap 4/10 FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN 24 Årets it-hjælpemiddel: Skan og læs på farten Ordblinde på farten er ofte på den, når de møder en tekst, men med SkanRead Mobile til smartphones bliver livet lettere for personer med læsevanskeligheder. Produktet er netop kåret som Årets it-hjælpemiddel på HITmesse 2010. »teknologi & handicap 4/10 »AKTUELT 25 SIGNE SKOVGAARD SCHMIDT, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET V ed man ikke bedre, ligner smartphonen på bordet enhver anden af sin slags, men den adskiller sig fra andre smartphones i kraft af programmet SkanRead Mobile, som er udviklet særligt til ordblinde og andre med læsevanskeligheder. Produktet vandt prisen som Årets it-hjælpemiddel på HITmesse 2010 i Nyborg. I alt ti produkter var indstillet til prisen. Dommerkomiteen vægtede bl.a. produktets nyskabende og innovative værdi og nytteværdien i forhold til brugerne. Producenten, Mikro Værkstedet A/S, har fokuseret på, at telefon og hjælpemiddel skulle være en og samme ting, fortæller udviklingskonsulent Anders Olsen og glæder sig over, at produktet er velegnet i de situationer, hvor personer med læsevanskeligheder oftest er uden hjælp – fx under transport, i supermarkedet eller på arbejdspladsen. »Vi rammer et produkt, som kan bruges på en almindelig smartphone, så du ikke skal have et oplæsningsværktøj i den ene lomme og din smartphone i den anden,« siger Anders Olsen og fortæller, at produktets klippefunktion gør det muligt at udvælge præcis den tekst, der skal læses op. Det gør produktet anvendeligt til oplæsning af vejskilte, varedeklarationer mm. »Vi er stolte af kåringen som Årets it-hjælpemiddel. Det er en anerkendelse fra det specialpædagogiske miljø, der viser, at vi skal udvikle flere produkter til smartphone,« siger han. Frihedsfremmende hjælpemiddel til ordblinde Produkterne, der i konkurrence om titlen Årets it-hjælpemiddel, indstilles af forhandlerne, og Ole Wriedt, konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet, har været kontaktperson og tovholder på processen. Mange gode produkter var indstillet til prisen i år, fortæller han. »Nogle produkter var lidt foran de andre i teknologisk forstand, og valget var svært. SkanRead Mobile vandt, fordi det virker på alle Android-telefoner. Det er et billigt hjælpemiddel, som ligger i en prisklasse, hvor brugeren selv kan investere i det, hvis ikke det bliver bevilget. Det klarer at læse selv vanskelige tekster med farver og forskellige skrifttyper, og brugeren får besked retur inden for et halvt minut,« siger Ole Wriedt. Noget andet, som dommerpanelet vægtede, var, at brugeren sender til en server, som udfører arbejdet, samt at der er flere forskellige oplæsningsstemmer at vælge imellem. Endelig blev frihedsperspektivet en vigtig faktor i valget af vinderen. »Man er fri af en computer og kan bruge det, hvor man er. Produktet giver optimal frihed,« siger Ole Wriedt. Dommerpanelet på fem bestod af en skolekonsulent, en itkonsulent, en pædagog, en ergoterapeut og en synskonsulent. FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN 26 »AKTUELT »teknologi & handicap 4/10 Nye tendenser i Düsseldorf FOTO\. WWW.REHACARE.DE »teknologi & handicap 4/10 »AKTUELT 27 RehaCare, den årlige europæiske hjælpemiddelmesse, fandt vanen tro sted i Düsseldorf i oktober. Den tyske messe, som trækker gæster og udstillere fra hele verden, er et godt sted, hvis man vil danne sig et indtryk af, hvordan tendenserne inden for nye produkter er. Som altid bød RehaCare på et enormt udbud af hjælpemidler af alle typer: små og store, billige og dyre. NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET R ehaCare er en international messe, hvor besøgende kommer fra hele verden. Derfor er messen også et godt udstillingsvindue for danske produkter. Dansk Rehab Gruppe (DRG) havde igen i år organiseret et samlet område på messen, hvor de danske produkter blev vist frem, og kvaliteten er bestemt i den bedre ende, når man sammenligner med de øvrige udstillede produkter. Det kæmpemæssige udbud af alverdens hjælpemidler samlet i syv haller gør RehaCare til stedet, hvor nye tendenser er lette at få øje på. Særligt iøjnefaldende i år var farverne. Produkterne har traditionelt været præget af grå og hvide farver, som de diplomatisk anlagte ville kalde klassiske – andre kedelige, men nu er der for alvor kommet gang i kulørerne. I mange tilfælde er der tale om skrigende farver, som for alvor fortæller, at det pågældende produkt gerne må ses. Der er også kommet mere fokus på design. De nye hjælpemidler skal helst se godt ud. Det er en glædelig udvikling, men overordnet set er der stadig nok at tage fat på. Farver alene gør det ikke. Velfærdsteknologi gør diskret indtog En anden markant tendens på årets messe er, at stadig flere af de klassiske hjælpemidler produceres i udgaver til store mennesker, der vejer fra 200 til 400 kilo. Det er specielt manuelle kørestole, senge, rollatorer og lignende, og det fornemmes tydeligt, at design ikke er i fokus. Her tænkes der i stedet i solide og sikre konstruktioner. Den velfærdsteknologiske trend giver sig først og fremmest udslag i tilstedeværelsen af massagestole, robotarme og toiletter med løft, skyl og tørrefunktion, men der er ingen robotstøvsugere. Massagestole er altid et hit på en messe, mens udvalget af toiletter var bemærkelsesværdigt stort. De har fundet deres plads sammen med de andre hjælpemidler til badeværelset. Robotarme og spiserobotter blev demonstreret på flere stande. Det var ikke noget, der markerede sig særligt på så stor en messe, og for de flestes vedkommende er der tale om marginale produkter, som de store firmaer endnu ikke har taget til sig. Teknologierne bliver dog langsomt mere velfungerende, men det virkelige gennembrud lader stadig vente på sig. Innovatører med bid Et af de mest imponerende syn på RehaCare var en ’hjernestyret’ kørestol. En repræsentant fra et asiatisk firma stod med en hjelm på hovedet og kørte en joystickstyret kørestol rundt på standen uden hverken at røre ved noget eller bevæge sig. Ved siden af ham stod en kollega på samme måde og spillede Tetris. Alt skete via hovedet. Det viste sig, at de styrede signalet blot ved at bide tænderne sammen. Hjelmen opfangede så signalet, og omsatte det til de nødvendige betjeningskommandoer. Meget enkelt, meget velfungerende og meget imponerende. RehaCare er en meget stor messe, og kigger man ikke efter, kan man let forfalde til at se det samme, som man har set i mange år. Kigger man mere grundigt, ser man, at der er funktioner ved de enkelte produkter og tendenser på området som helhed, der langsomt udvikler og etablerer sig som den almindelige standard. Det gør, at messen er anbefalelsesværdig, hvis man ønsker at danne sig et indtryk af, hvilke produkter til personer med funktionsnedsættelser, der er at finde på verdensmarkedet. »FORSKNING 28 »teknologi & handicap 4/10 Mangelfuld om hjælpemidler til STINA BJØRNSKOV HANSEN, PROJEKTMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET D et anslås, at ca. to tredjedele af alle borgere med leddegigt (reumatoid artrit) anvender hjælpemidler dagligt, og en svensk undersøgelse viser, at bevilling af hjælpemidler er den hyppigste ergoterapeutiske intervention i forhold til denne patientgruppe. Formålet med at bevilge hjælpemidler til patienter med leddegigt er at reducere smerter samt kompensere for funktionsnedsættelser og omgivelsesmæssige krav. Studier mangler kvalitet ARKIVFOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Det internationale forskningssamarbejde Cochrane Collaboration har i 2008 gennemført en systematisk gennemgang af international forskningslitteratur, som undersøger hjælpemidlers effekt på voksne med leddegigt målt på forbedret funktionsniveau, reduceret smerte og uønskede bivirkninger ved af hjælpemidler. Ved en gennemgang af 13 artikler om emnet fandt forskerne, at kun et enkelt studie levede op til den krævede kvalitet. Det enlige studie, der levede op til kvalitetskravene, viste, at et Hjælpemidler er til stor gavn i det daglige for personer med leddegigt. Hjælpemidler er den hyppigst anvendte intervention i forhold til personer med leddegigt. Alligevel er forskningen på området mangelfuld, og der er behov for flere studier af høj kvalitet. »teknologi & handicap 4/10 »FORSKNING 29 forskning leddegigtpatienter særligt hjælpemiddel til at dryppe øjne forbedrede drypningen hos personer med leddegigt, ligesom det forhindrede, at beholderen ramte øjet under drypningen. Den systematiske gennemgang af litteraturen afslørede altså, at der er meget begrænset viden om hjælpemidlers effekt for patienter med leddegigt. Smerte og funktionsniveau anses for at være de vigtigste effektmål for patientgruppen, og da hjælpemidler er den hyppigst anvendte intervention, konkluderede forskergruppen, at der er et presserende behov for flere højkvalitetsstudier på området. Videre forskning en krævende proces Kilder: Tuntland, H. et al. The Cochrane review of assistive technology for rheumatoid arthritis. Eur J Phys Rehabil Med 2010; 46: 261-8 2Steultjens, EM. et al. Occupational therapy for rheumatoid arthritis. Cochrane Database Syst Rev. 2004;(1):CD003114. Review. Forskningssamarbejdet har på samme måde gennemgået alle studier, der omhandler effekten af ergoterapi på funktionsniveau, deltagelse i sociale aktiviteter og helbredsrelateret livskvalitet for patienter med leddegigt. I gennemgangen fandt forskerne god evidens for effekt af instruktion i ledbeskyttelse og begrænset evidens for, at helhedsorienteret ergoterapi havde positiv effekt på funktionsniveauet. Desuden fandt man indikation af, at skinner og bandager til ledaflastning reducerede smerter. Forskergruppen undersøgte ligeledes, om der er effekt af ergoterapeutisk instruktion i brug af hjælpemidler, men måtte konkludere, at der ikke fandtes studier af tilstrækkelig kvalitet til at belyse effekten. Som i de fleste andre litteraturgennemgange på hjælpemiddelområdet var manglende kvalitet af studierne den hyppigste årsag til, at ellers relevante studier blev udelukket. En af grundene hertil kan være, at højkvalitetsstudier kræver en kontrolgruppe, der ikke modtager samme intervention, hvilket i mange tilfælde vil være etisk uforsvarligt. Derfor skal effekten af et givet hjælpemiddel være tilstrækkelig tvivlsom, før et kontrolleret studie kan gennemføres, hvorfor fremtidige studier bør koncentrere sig om teknologisk komplekse og dyre hjælpemidler, ligesom de med fordel kan inkludere en økonomisk analyse. En anden årsag til manglen på højkvalitetsstudier kan være, at effekterne af hjælpemidler er svære at måle, da de afhænger af en kompleks interaktion mellem person, hjælpemiddel og de omgivelser, personen befinder sig i. Da der samtidig er mangel på evalueringsredskaber af tilstrækkelig kvalitet, er den videre forskning på området en krævende proces. 30 »teknologi & handicap 4/10 »FORSKNING Metoder til vurdering af børns evne til at køre el-kørestol En litteraturgennemgang fra 2010 har bedømt studierne bag to nye metoder til vurdering af børns muligheder for at benytte el-kørestole. STINA BJØRNSKOV HANSEN, PROJEKTMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET N edsat mobilitetsevne hos børn kan medføre passiv og afhængig adfærd og kan have langsigtede konsekvenser for uddannelse og sociale evner. Undersøgelser har vist, at el-kørestole kan forbedre barnets sociale, kommunikative og kognitive færdigheder, ligesom de kan give barnet en større grad af uafhængighed. De mest kendte videnskabeligt baserede metoder til vurdering af børns muligheder for at anvende en el-kørestol er baseret på undersøgelser af voksne. Selv de redskaber, der er udviklet til børn, består af tjeklister, der vurderer barnets aktuelle evne til at styre en el-kørestol uden at fokusere på barnets muligheder for motorisk udvikling. I mange tilfælde er el-kørestolen barnets første mulighed for at bevæge sig selvstændigt, og det er derfor problematisk, at metoderne blot giver et øjebliksbillede af barnets færdigheder og ikke fremsætter rådgivning om mobilitetstræning. Læring er en fortløbende proces Begge studier i litteraturgennemgangen bygger på teorier om, at læring er en fortløbende proces med udviklingsmæssig fremgang, ARKIVFOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN der sker i et samspil mellem barnet og den voksne, og at fysiske og sociale omgivelser har stor indflydelse på barnets læring. Det første studie af Durkin m.fl. opdeler læringsprocessen i tre faser: 1. Lære konceptet om bevægelse, 2: Lære at bruge en el-kørestol og 3: Lære at anvende el-kørestolen som en del af de daglige aktiviteter. Endvidere deles evnen til at fastholde opmærksomhed ind i seks grader fra Ekstremt let at distrahere til Veletableret og fastholdt opmærksomhed. Disse opdelinger anvendes samlet i et redskab til vurdering af, hvor barnet er i sin læringsproces. Redskabet har vist sig effektivt til at vurdere evnen til at fastholde opmærksomhed og til at vurdere færdigheder undervejs i forløbet, men mindre effektivt til at sondre mellem stadierne i de allerførste trin i udviklingen. Det er derfor mest oplagt at anvende redskabet til børn, der er godt i gang med at tilegne sig færdigheder i brug af deres el-kørestol. Det andet studie af Nilsson m.fl. udmøntede sig i et redskab til vurdering af barnets bevidsthed om anvendelse af joystick til at manøvrere en kørestol. Redskabet inddeler barnets bevidsthed i otte faser og kan anskueliggøre en fremgang fra lav til høj bevidsthed om joystickets anvendelse og effekt. Til redskabet følger en række forslag til træningsøvelser til hver fase, hvilket gør det let at implementere i praksis. Dog er det udviklet til brugere, der benytter joysticks, hvilket kræver, at redskabet skal modificeres, hvis det skal anvendes af brugere af andre styresystemer. Litteraturgennemgangen konkluderer, at træning af børns brug af el-kørestole bør bygge mindre på forskrifter og retningslinjer og mere på leg og opmuntring, tilsvarende måden voksne opmuntrer småbørn til at lære at kravle og gå. Videre forskning på området er nødvendig for at beskrive de ideelle omgivelser og den optimale hyppighed og varighed af træning, når børn skal tilegne sig færdigheder i brug af el-kørestol. Kilde: Livingstone, R., A critical review of powered mobility assessment and training for children. Disabil Rehabil Assist Technol, 2010. »teknologi & handicap 4/10 »HJÆLPEMIDDELBASEN Hjælpemiddelbasen – ny forside, emneindgang og video tutorials Hjælpemiddelbasen har fået en ny forside med en emneindgang, som giver en intuitiv og trinvis adgang til produktinformation. Som en anden ny facilitet kan du nu også få hjælp til søgning i Hjælpemiddelbasen med 12 nye video tutorials. Den nye emneindgang er et supplement til Hjælpemiddelbasens søgefunktion og indgangen via klassifikationen, som er baseret på ISO 9999. Emneindgangen er anvendelig for brugere, der ønsker en simpel trinvis søgning i Hjælpemiddelbasen og kan fx være fordelagtig for brugere, som ikke er sikre på hvilken betegnelse, der anvendes for den type produkter, de søger information om. Emneindgangen er et mere intuitivt og mere simpelt alternativ til den forholdsvis tekniske indgang via klassifikationen. Emneindgangen har seks hovedkategorier: • Mobilitet og forflytning • Bolig, husholdning og bad • Kommunikation • Behandling og træning • Personlig pleje, tøj og sko • Svært overvægtige Hjælp med video tutorials Har du brug for hjælp til søgning i Hjælpemiddelbasen kan du afspille de nye video tutorials, som giver en hurtig introduktion til de mange muligheder i Hjælpemiddelbasen. Der findes i alt 12 video tutorials, som varer fra et til tre minutter. Hjælpemiddelbasen er også … Foruden information om mere end 46.000 produkter og 900 danske forhandlere af Hjælpemidler indeholder hjælpemiddelbasen et Ide- og debatforum med mere end 600 deltagere. Det er gratis at tilmelde sig – se www.hmi-basen.dk/tilmeld.asp rencer, en samlet fortegnelse over alle gældende principafgørelser inden for hjælpemiddelområdet og et antal handicapguides, hvor brugerorganisationer og videnscentre har udarbejdet oversigter, som vejleder om produkter, der er relevante for specifikke målgrupper – fx personer med autisme og personer med demens. Desuden indeholder Hjælpemiddelbasen et stigende antal litteraturrefe- Besøg hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk 31 32 »teknologi & handicap 4/10 »NYT FRA NETVÆRK Nyt fra Hjælpemiddelinstituttets netværk Hjælpemiddelinstituttets netværk er et tilbud til fagpersoner, der ønsker let adgang til viden, erfaringsudveksling og et samlet overblik på deres område. På disse sider fortæller webredaktør Pernille Bonne Rasmussen, Hjælpemiddelinstituttet, om nogle af de aktiviteter, der i øjeblikket finder sted i de fire netværk: bil.hmi.dk, bolig.hmi.dk, tekst.hmi.dk og kommunikation.hmi.dk. Tekst.hmi.dk Anmeldelser og netværksmøder Deltagere i netværket tekst.hmi.dk er i løbet af efteråret blevet præsenteret for to nye, store tiltag. Det første var lanceringen af den nye kategori i netværket, Anmeldelser, hvor netværkets deltagere finder omtale, casehistorier og eksempler på best practice. Netværkets brugere er selv med til at anmelde forskellige programmer og produkter og får på den måde ikke bare en beskrivelse af produktet og dets faciliteter, men også adgang til andre fagfolks erfaringer samt pædagogiske og didaktiske overvejelser. Det andet store tiltag er afholdelsen af regionale netværksmøder, hvor alle netværkets deltagere er inviteret. Møderne indeholder spændende faglige oplæg og diskussioner og vil også fremover være en fast bestanddel i netværket. Emnet for netværksmøderne i 2010 er It-støtte til nationale test og folkeskolens afgangsprøver ved oplægsholder Lis Pøhler, der blandt andet er ekstern faglig rådgiver for Skolestyrelsen. Bolig.hmi.dk Frit valg Efteråret har stået i lovgivningens tegn for deltagerne i bolignetværket bolig.hmi.dk. 1. oktober trådte en ændring af lov om social service i kraft med en regel om frit valg af hjælpemidler og boligindretning. Lovændringen kommer til at få betydning for bolignetværkets deltagere, der primært består af terapeuter og sagsbehandlere, som arbejder med servicelovens § 116, dvs. boligindretning, boligændringer og andre forhold omkring boligen til personer med nedsat funktionsevne. Det frie valg gælder valg af materiale og håndværker for personer, der har fået bevilget en boligændring, men netværkets jurist Anita Klindt fortæller, at tolkning af loven ikke er helt lige til, og at hun forventer en del spørgsmål fra netværkets deltagere, efterhånden som loven bliver implementeret i praksis. Lovændringen blev også diskuteret livligt, da bolig.hmi.dk’s gratis netværksmøder blev afholdt (for første gang) i løbet af oktober og november under titlen: Frit valg, etik og moral i sager efter servicelovens § 116. »teknologi & handicap 4/10 »NYT FRA NETVÆRK 33 Bil.hmi.dk Forenklinger og forbedringer – eller hvad? Socialministeriet sendte med ikrafttrædelse 1. oktober en lovændring af servicelovens § 114 på gaden. Lovændringen er af socialministeriet blevet præsenteret som »to forbedringer og tre forenklinger« med henblik på at lette sagsgangen, når kommunerne skal bevilge bil til borgere med funktionsnedsættelser. Men at dømme ud fra debatten i og omkring fagnetværket bil.hmi.dk er der ikke udelt begejstring for den nye lovændring blandt fagfolkene, der skal administrere den. Lovændringen giver blandt andet kommunerne mulighed for at overlade afprøvningen af handicapbil til borgeren selv i samarbejde med en privat aktør – altså uden hjælp fra kommunens sagsbehandler. Flere kommuner har dog allerede bebudet, at de ikke kommer til at gøre meget brug af muligheden. »Vi er i gang med at udarbejde materiale, som klæder borgerne på til afprøvningerne – men vi forventer ikke, at det vil blive brugt ret tit,« fortæller deltager i netværket bolig.hmi.dk Rikke Degn Tvilum, ergoterapeut i Kolding Kommune. Lovændringen skal bl.a. også gøre det lettere at vurdere hvilke borgere, der har ret til at få bevilget en bil, og hvilke, der skal have afslag. »Vi oplever ikke, at afgrænsningen af målgruppen er blevet klarere. Vi vil gerne på kommunens hjemmeside optimere vores beskrivelse af, hvem det er, der kan opnå støtte til køb af bil, så borgerne er klædt ordentligt på, inden de henvender sig. Men det har vist sig at være en udfordring,« siger Katja Lykke Bræmer, ergoterapeut i Rudersdal Kommune. Kommunikation.hmi.dk Er man en ildsjæl, fordi man arbejder med it? Sociale netværk, videoopkald og emails. Helt almindelige kommunikative luksusgoder til at holde kontakten med venner og familie og samtidig en enestående mulighed for personer med svære funktionsnedsættelser, der ikke har mulighed for at springe på toget eller gribe mobiltelefonen, når de savner mor og far. Ikke desto mindre ser den teknologiske virkelighed ofte anderledes ud for netop denne gruppe. Det stod klart efter to oplæg om danskere og funktionshæmmede danskeres brug af it nu og i fremtiden. Oplæggene blev holdt 7. oktober på en ikt-workshop i Landsbyen Sølund arrangeret af Kommunikationscenter Hillerød og Hjælpemiddelinstituttet. Leif Jonasson, chefredaktør på magasinet Komputer for alle fortalte om den gennemsnitlige danskers it-fremtid og gav et bud på, hvordan it om få år vil spille en rolle i snart alle dagens aktiviteter. Jonassons budskab stod i skærende kontrast til det billede, direktør i spastikerforeningen Mogens Wiederholt efterfølgende tegnede. »Det kan godt være, at it for alle os andre er helt selvfølgeligt. Men hvis man som personale inden for vores område beskæftiger sig med it i forhold til brugerne, så bliver man udråbt til ildsjæl,« sagde Mogens Wiederholt bl.a. og efterlyste en holdningsændring blandt både personale og pårørende: »Hvis de mennesker, der omgiver den handicappede ikke har den vision, at it kan forbedre livskvaliteten for brugeren - så sker der ikke noget.« På netværket kommunikation.hmi.dk har fagpersoner mulighed for at diskutere, hvordan ikt bliver en naturlig del af hverdagen for alle danskere – også dem med funktionsnedsættelser. Interesserede fagfolk kan frem til 1. januar 2011 deltage i netværket gratis. 34 »teknologi & handicap 4/10 »NÆSTE NUMMER Næste nummer 18. februar tema Træning Hjælpemiddelbrugere har ofte behov for vedligeholdel- kigger nærmere på de muligheder, teknologien åbner på sestræning for at undgå forværringer i forhold til deres området for forskellige brugergrupper – deriblandt gruppen funktionsnedsættelser. »teknologi & handicap 1/2011 af krigsveteraner, som aktuelt er i politikernes søgelys. FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN »teknologi & handicap 4/10 »HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET TILBYDER 35 Hjælpemiddelinstituttet tilbyder Tryksårskonferencen Mulighederne for at forebygge tryksår er mange og gode, men det kræver en tværfaglig indsats, hvis det skal lykkes. Tryksårskonferencen har fokus på forebyggelse af tryksår og præsenterer en lang række danske og internationale metoder, erfaringer og centrale problemstillinger på området. Der vil være oplæg i plenum samt to forskellige spor rettet mod henholdsvis terapeuter og plejepersonale. På programmet er emner som: • tryk, forskydning, friktion og mikroklima • siddepuder og internationale standarder • forebyggelse af tryksår hos bariatriske patienter og borgere • prævalensundersøgelse af tryksår på hospitaler • nyt ph.d.-projekt om hvordan tryksår opstår • elektrisk stimulation til forebyggelse af dybe tryksår Konferencen byder på to internationalt anerkendte oplægsholdere: Evan Call fra Utah, USA, præsenterer den nyeste viden om siddepuder og shear, og Dr. Vivian K. Mushahwar fra Canada hmi.dk/kalender November fortæller om en banebrydende ny metode til forebyggelse af dybe tryksår ved hjælp af elektrisk stimulation. Der vil også være en diskussionssession med mulighed for at drøfte spørgsmål som bl.a.: Hvorfor bliver tryksår ved med at opstå på trods af mange års forskning og viden om forebyggelse? Bruger vi ressourcerne rigtigt? I tilknytning til konferencen vil der være en udstilling af produkter til forebyggelse af tryksår. Konferencen afholdes 2. marts 2011 på Comwell Kolding. Tilmeldingsfrist er 14. februar. Program og tilmelding på www.hmi.dk/kurser KURSER OG KONFERENCER 30. Temadag El-scootere 30.-31. It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv December April 1. 1.-2. 7. 9. Lovkursus for erfarne bilsagsbehandlere – servicelovens § 114 Teknologiseminar Lovkursus for erfarne bilsagsbehandlere – servicelovens § 114 Lovkursus for erfarne bilsagsbehandlere – servicelovens § 114 2011 11.-12. It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv 13.-14. It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv Maj 3. 17. Februar 7.-8. Oslo-seminarerne – Del 1: Indføring i alternativ kommunikation Marts 2. Tryksårskonferencen 28.-29. It & læse-/skrivevanskeligheder – børn og unge i grundskolen Ordblinde i erhverv Hjælpemidler til brug ved erhvervsudførelse for personer med fysisk funktionsnedsættelse Juni 1. 16. Indkøbskonferencen Boligkonferencen August 23. Bilkonferencen 29.-30. It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv August/september 31/8-1/9 It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv September 12.-13. Oslo-seminarerne – Del 2: Centrale temaer i alternativ og supplerende kommunikation 20.-21. HITmesse 26.-27. It & læse-/skrivevanskeligheder – børn og unge i grundskolen 28.-29. It & læse-/skrivevanskeligheder – unge og voksne i uddannelse og erhverv VINDER Af Årets it-hjælpemiddel 2010 SkanRead Mobile - oplæsning lige ved hånden på din Android Prøv SkanRead Mobile gratis i 30 dage Send en sms med teksten: SRM til 1212 så modtager du automatisk dit link til SkanRead Mobile. SkanRead Mobile i 3 år Ønsker du at anvende SkanRead Mobile på 1 telefon i 3 år er prisen kr. 995,ekskl. moms. Få mere information om SkanRead Mobile på mikrov.dk eller på telefon 65 91 80 22 Mikro Værkstedet
© Copyright 2024