Systemisk Forum - Dansk forening for systemisk terapi og konsultation
SYSTEMISK FORUM 2010,·23. 2010 23.årgang årgangnr. nr.22 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION TEMA: En forskel der gør en forskel 2010, 23. årgang nr. 1 KONTAKTINFO Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Lisbeth Villumsen (formand) Skibdalsvej 25, 7990 Øster-Assels 97 76 41 74 [email protected] Fyn Cathrine Dejgaard 62 23 48 45 [email protected] København Ellen Hansen 20 98 78 79 [email protected] Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected] Sydsjælland Bente Steen 56 66 30 48 [email protected] Sydjylland Marion Sullmann 26 70 76 45 [email protected] Judith Klitgaard 55 96 94 50 [email protected] 2 Solvejg Rosenkilde Nielsen (næstformand) 56 49 65 62 [email protected] Irene Berri (kasserer – indmeldelse og kontingent) 48 18 43 98 [email protected] Dorte Nikolajsen (bladudvalg) 86 32 62 60 [email protected] Henrik Rude 35 12 11 20 [email protected] Inge Østergaard Holm-Petersen 61 10 12 27 [email protected] Anne Saxtorph [email protected] Martin Oksbjerg (1. suppleant) [email protected] John Gurnæs (2. suppleant) Martin Oksbjerg 20 67 90 44 [email protected] Nordjylland Hanne Svensmark 98 83 22 62 [email protected] Østjylland Bodil Burian 86 27 47 23 [email protected] Medlemskab og priser Almindeligt Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,Sambo kr. 300,Studerende (fuldtids-) kr. 350,Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” kr. 1.200,Alle priser er gældende for et kalenderår. Indbetales på Giro 4 568 826 til: STOK v. Irene Berri, Søhøj 19, 4050 Skibby. Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Ansvarshavende redaktør: Dorte Nikolajsen ISBN 1600-2954 Manuskripter sendes til: [email protected] Vedr. materiale: Matriale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. 2 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 4.000 kr. 1/2 side: 2.000 kr. 1/4 side: 1.000 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: www.danskstok.dk Webmaster Henrik Rude [email protected] Forsidefoto: Henrik Nuppenau Deadlines i 2010: 1/6, 1/9 og 1/12 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden dato for deadline. Bladet udkommer 6–7 uger efter deadline. Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen “Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation” Tekstredigering: Rubin Freelance Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic INDHOLD Dette nummers tema: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 4 6 10 5 6 10 13 13 22 24 25 28 FORENINGSNYT: Forsinket blad og udsat kursus Af Lisbeth Villumsen. Fejl hos Post Danmark betyder, at mange medlemmer ikke har fået årets første blad. Det bliver genoptrykt og sendt ud nu. Det betyder samtidig, at STOK’s kurser ikke har fået så mange tilmeldinger. Derfor er kurset med Vibe Strøier udsat til efteråret. FORENINGSNYT: Skal STOK være medlem af SPUD? STOK’s bestyrelse beder medlemmerne forholde sig til, om foreningen skal være medlem af Brancheforeningen SPUD. TEMA: Overskridelse – Overførsel – Kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel. Af Jacob Mosgaard. ”En terapi er et kunstigt rum for dialog og refleksion. Det er et væsensforskelligt rum fra de fleste andre i de fleste menneskers liv. Denne forskellighed kan være hele den forskel, der skaber forandringer.” TEMA: Jeg kan. Fra teori til praksis Af Solvejg Rosenkilde Nielsen. To pædagoger har besøgt STOK Bornholm. Solvejg skriver om deres konkrete, anerkendende arbejde med Søren på fem år, og om den forskel, der kom til at udgøre en kæmpe forskel for Søren og hans omgivelser. TEMA: Jamen, snakker de ikke bare? Af Susanne Hartkær Johansen ”Når klienten forlader terapilokalet, er det nærliggende at tænke, at hun fortsætter den indre og ydre dialog på en ny måde, end hun plejer med sig selv og andre ude i verden.” Dialogen og dens betydning for udvikling er omdrejningspunktet for Susanne Hartkær Johansens artikel. KURSER med STOK Læs om STOK’s egne kurser med Vibe Strøier, Kenneth Gergen og Maggie Carey. OBS: Nye datoer! STOK LOKALNYT Nyt fra STOK’s lokale afdelinger. ANNONCER Eksterne annoncer om bl.a. kurser og kompetenceudvikling. FORUM Af Marianne Bærenholdt. Som noget nyt vil du for fremtiden kunne læse en kort beskrivelse af nærværende og næste nummers tema på bladets bagside. Dette og næste nummers tema introduceres af bladgruppens nye medlem, som også opfordrer læserne til at bidrage med egne tanker, refleksioner og erfaringer. SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 3 FORENINGSNYT Af Lisbeth Villumsen, formand for STOK. Psykoterapeut MPF og sundhedsplejerske. Indehaver af konsulentfirmaet Liv via Dialog. 4 Forsinket blad og udsat kursus Sneen ligger i skrivende stund i midten af marts stadig rigtig rigtig højt, og skibene skal endnu have hjælp for at kunne sejle gennem Limfjorden. Trafikken har givet mange problemer. Især trafikken med at få det første Systemisk Forum ud til jer i år. Desværre har en del/mange af Jer ikke modtaget det første nummer af Systemisk Forum i januar måned. Post Danmark har ikke kunnet finde en forklaring på, hvordan fejlen hos dem er sket, og hvorfor de resterende blade er blevet væk, så Post Danmark har besluttet at betale for et genoptryk og en genudsendelse til alle, også de af jer, der allerede har modtaget bladet. Vibe Strøier udsat STOK’s kursusudvalg har formentlig derfor fået problemer med tilmeldingerne til det annoncerede 4 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 kursus med Vibe Strøier i april og kurset med Kenneth Gergen i maj. Vi har derfor besluttet at flytte Vibes kursus til oktober. Gergens kursus i maj gennemfører vi, så SKYND jer at melde jer til. Det er et fantastisk spændende kursus med en fantastisk spændende mand. Få gerne andre interesserede med. Følg med på hjemmesiden, som løbende bliver opdateret. Tingene går jo desværre ikke altid, som man håber. Heller ikke bladudbringning. Vi var ellers så stolte af, at vi havde sparet en masse (af jeres) penge, ved at skifte til et andet trykkeri. Besparelsen var rigtig stor og betød, at vi har kunnet få lidt professionel hjælp til at lave bladet de første par gange, til det nye bladudvalg har fundet fodfæste. De laver et kæmpe arbejde. Årsmøde udvalget er godt i gang med at finde spændende emner til i år og næste år, så glæd jer.Vi har holdt det første møde i den nye bestyrelse og er friske på opgaven. Vi bor jo så spredt som fra Bornholm, over København, Nordsjælland og Østjylland til Mors. Der er derfor livlig mailaktivitet os imellem, så vi også får forberedt meget mellem møderne. Det tager jo altid lidt tid at lære hinanden og hinandens arbejdsformer at kende, men alle er arbejdsomme med mange kreative tanker og ideer. Det skal nok blive godt. Gode kontaktvaner Jeg har dog et lille hjertesuk til jer (eller måske især til jeres sekretærer rundt omkring) om fremgangsmåden, når I skal henvende jer til udvalg eller bestyrelsen om stort og småt. Til eksempel ligger der ofte en besked på min telefonsvarer om, at vedkommende ikke har kunnet træffe mig hele dagen, og om jeg venligst (men FORENINGSNYT bestemt) vil ringe op mellem klokken det og klokken det. når jeg så, imellem mine arbejdsopgaver, ringer op fra min egen privat betalte telefon, er det lidt træls, som det hedder på nordjysk, at få en reprimande for ikke at være til stede. Lignende eksempler kan Dorte i bladudvalget og Irene som kasserer komme med. Sekretærerne bliver ofte meget forbavsede over min forklaring om, at dette er frivilligt ulønnet fritidsarbejde, som vi altså passer, når vi ikke er på det der arbejde, som vi skal leve af. Det ville være så dejligt at få lidt hjælp fra jer til, at der bliver en forståelse for det. Det er rigtig dejligt for os, når I husker at skrive det, der bliver bedt om i annoncerne, når I skal melde jer til kurserne. Det sparer os og især Irene, som er vores kasserer, for en masse ekstraarbejde. TaK for det. Brug helst mail, så skal vi nok svare jer. For vi vil jo så gerne i kontakt med jer. Høre hvad I har på hjerte, hvordan vi kan styrke foreningen og hvilke nye ideer I har. Så lad os bruge tiden på det i stedet. Skal vi ikke hjælpes ad med at: Bruge mailen, lokalmøderne, kurserne, årsmødet m.m. til at få denne forening til at blive STOR og STÆRK. Skal STOK være medlem af SPUD? SPUD er blevet en brancheforening for psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner. Sammenlægningen med Psykoterapeutforeningen er indtil videre mislykkedes. Af Lisbeth Villumsen, formand Vi har fået en opfordring fra næstformanden i SPUD: Vi tager selvfølgelig henvendelsen op på bestyrelsesmødet i april, men jeg synes, det er en vældig god ide også at høre jeres (STOK medlemmers) mening om det. Så giv bare lyd (mail) fra jer. snnelse e Udda k s i t u erape Psykot tatus. en af ndre s g n i n t 0 u t at æ l g s l n a e v m 2. 201 r Sam den 4. ark ha m n ”SPUD n e a g D n r en r i rsamli debære utione eralfo ket in n l e i g v instit h r fte SPUD, er og r nu e ingen tution SPUD e eforen sinsti h e c s n l a e r n uddan til: B komme blevet e ved m skal o s , elsern s tu uddann . e f ny sta d a o g e s e og til tyrkel sleder inger r en s nnelse o a f d -foren d e u d ej styrke m med il arb er at ogforu l t a e SPUD v i l d å m nave et r. For e på i t at h yrelse ge var t a s t e b t e primær tioner ænd og le tag nstitu gsform det he i n s i i e n s e g l r o e fo t uddann iveaue euter, elsesn oterap uddann k y en s p or skabe erne f med at e d teress j e r. styre arb eninge fra be te sto og for dsats or det n f i d g ger, u i r d , fo lutnin n ihær Der er og bes jort e r g e k , s g n r i n i de ø mlinge eforen indfri lforsa t a branch a r e r n o e f tive g menlæg i SPUD respek en sam e r relsen d o f f t a og SPUD, truffe rådet n og i der er for om eninge n r v o a f g samart u dette erape er til g å n n i p n o e Psykot o for igt at , som f de t et mul yrelse ning a ke vær e best k y i n r s a n sbeh eninge amling n. Det eutfor alfors p r stande a e r n e e dens t g yko egen t i ti med Ps deres truffe e r r e bejde e r r es o ign er, de på vor lgt at utning må se l s n e e b m har va p princi dette, ng og gelig slutni elvføl s r e med g a utter i bekl instit løb. V er. e k d s e n r at ø g evalue e os, ehov o af 22 t tænk d 4 o egne b 1 g eg o g t rigti idet j til da kunne mskab, g e Vi har o l d n e e m m ening er et ng, so chefor idt ov foreni l s e e s r l i bran e e e ddann eflekt at hav - og u unne r eresse avn af STOK k t g n i d o n g e igtig OK som have r ser ST kunne l å m r fo SPUD’s med.” sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 5 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL Af Jacob Mosgaard, autoriseret psykolog og tidligere næstformand i STOK. Han arbejder i privat praksis med terapi, supervision og undervisning. Han har for nyligt startet en blog for systemisk og narrativ refleksion og diskussion: blog.jacobmosgaard.dk. Han kan kontaktes på [email protected] 6 Overskridelse Overførsel Kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel Paradokser i psykoterapi. Der er flere af dem, end vi måske forestiller os. Flere fænomener, som umiddelbart virker selvmodsigende, men som faktisk er noget af selve indholdet i psykoterapi. Det er ofte dem, som udgør selve den forskel, der gør en forskel for vores klienter. Jeg har beskrevet nogle af paradokserne andetsteds (Mosgaard, 2010b), men vil her se nærmere på to helt centrale eksempler. Jeg vil kalde dem overskridelse og overførsel. Overskridelse: De fleste terapeutiske retninger opererer med et forandringsbegreb, som er uløseligt sammenhængende med refleksion. Men hvordan er det muligt at begribe det fænomen at overskride sin nuværende livssituation, blive i stand til at se den udefra og forandre den fra dette nye ståsted? Med andre ord: Hvordan kan vi både være til stede i vores liv og beskue det udefra? Overførsel: Terapi foregår traditionelt i en kontekst, som er meget forskellig fra og 6 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 derfor på mange måder adskilt fra de kontekster, som klienten ellers befinder sig i. Et basalt spørgsmål er derfor, hvordan ændringer skabt i terapi kan overføres til livets andre kontekster og skabe forandring der. Med andre ord: Hvordan kan forandringer skabt i et rum adskilt fra det levede liv skabe forandringer i dette liv? Mennesker i forandring Mennesker ændrer sig hele livet igennem. Det kan ske reflekteret eller ureflekteret, alene eller i samvær med andre. Nogle gange må der støtte til, før det sker. Forandring med andres intervention eller støtte ses for eksempel i terapi. Hvordan kan det begribes, hvad terapeutisk forandring er, og hvordan den finder sted? Forskellige terapi-teorier har forskellige ideer om dette. Selv er jeg inspireret af systemiske og narrative tanker og vil forsøge at belyse temaet gennem denne tilgang. ”Det narrative” er de senere år blevet meget udbredt inden for ellers vidt forskellige psykologiske og samfundsmæssige teorier (se også Mosgaard 2010a). Det passer muligvis som fod i hose med en overordnet postmoderne strømning at forstå vores liv som historier. Den Store Teori er forkastet frem for mange specialiserede teorier. Identitetstrends skifter hurtigere og hurtigere i takt med, at forudsigelser om fremtiden bliver sværere og sværere. Vi behøver hverken af nødvendighed eller tradition følge i vore forældres spor erhvervsmæssigt eller ideologisk, men kan tilsyneladende vælge mellem et utal af identiteter. Denne samfundsmæssige udvikling har nok været den praktiske omstændighed, som har muliggjort en tilsvarende ændring i vores folke-psykologi. Såvel common sense-opfattelser som akademiske teorier indeholder i dag en større kompleksitet i forståelsen af menneskelivet. Endog et begreb som ’selvet’ problematiseres og fremstilles som et historisk opstået fænomen (Foucault, 1997). Mennesket kan ikke tilfredsstillende forstås som et helt stabilt væsen med en enkel og fast kerne, hverken artshistorisk, kulturhistorisk el- oVErskrIdElsE oVErførsEl koMPlEksITET ler livshistorisk. For mig har denne erkendelse ført til ideer om individets livslange, aktive skabelse af sig selv. Denne tanke bliver i min forståelse bindeleddet mellem individualitet og socialitet, som må forstås som to uløseligt dialektisk forbundne størrelser. Hermed mener jeg, at: 1) Menneskets socialitet er grundlæggende individuel pga. en helt unik privat livshistorie. Ingen har gennemgået det samme liv som mig. 2) Samtidig er individualiteten grundlæggende social pga. menneskets subjektive livshistorie, altså vores tolkning af vores liv. Denne tolkning er nemlig nødvendigvis formidlet gennem kulturelle diskurser. Den er sammensat af de narrativer, individets kultur har til rådighed (Bruner, 1998). Vores livshistorier er således på den ene side snævert forbundet med andre individers livshistorie, men samtidig unik, idet den jo er skabt gennem en unik række af personlige oplevelser. Vi er ”adskilt i forbundethed” (Fog, 1986). Kompleksiteten er et grundvilkår. systemet fik tilført information. Dette bygger på en cirkulær kausalitets-opfattelse: Information påvirker og ændrer en del af et system, som påvirker tilbage og skaber ny ændring osv. Samtidig vil disse ændringer medføre ændringer i hele systemet, idet hver enkel del af systemet har indflydelse på hele systemets udseende. Men ikke nok med det: alle systemer indgår i et hierarki af over- og undersystemer. “Menneskets konstante indgåen i et kompleks af systemer betyder, at vi jo altid befinder os på et metaniveau i forhold til et eller andet system.” Overskridelse og klassisk systemisk tænkning Hvis vi mennesker skaber os selv og vores narrativer om os selv gennem hele livet, bliver det interessant at undersøge, hvor svært eller let det er at hjælpe med at skabe forandringer for mennesker? Hvor rigide eller hvor plastiske er vores personlige narrativer? I en klassisk systemisk tankegang er det væsentligste begreb til forståelse af forandring information. Information defineres inden for kybernetikken lidt kryptisk som en forskel, der gør en forskel (Bateson, 1972). Ønskes forandring i et system, forsøges med en ændring af et område af systemet. Hvis denne ændring fører til en ændring af hele systemet, har den haft karakter af information. Hvis ingen ændring følger af ændringen (ingen feedback), kan der ikke tales om, at Et system er således altid en del af et andet system og har altså dermed indflydelse på dette andet systems udseende (se også Schødt & Egeland, 1992). Dette ligner forestillingen om den berømte ’sommerfugle-effekt’. Kompleksiteten er også i denne forståelse et grundvilkår. I forbindelse med terapeutisk forandring har denne forståelse den konsekvens, at en intervention kun virker, hvis den har karakter af information over for klientens (subjektive forståelse af sit) system. Til gengæld behøver interventionen ikke at være global, idet information jo altid medfører feedback, som medfører ændringer i både under- og oversystemer. En lille ændring kan medføre gennemgribende forandringer i klientens liv (de Shazer, 1985). Dette står i modsætning til eksempelvis den klassiske psykoanalyses forståelse: Her skal hele livshistorien ideelt set italesættes. Information er i denne forståelse dybest set indsigt – intellektuel eller følelsesmæssig indsigt. For terapeuten er det fulde narrativ nød- vendigt for at kunne lave den korrekte tolkning af den ”psykiske realitet” (fx gammelgaard & Lunn, 1997). Den systemiske terapi, derimod, opererer overhovedet ikke med en korrekt tolkning, men måske snarere med en nyttig tolkning eller endda blot en nyttig dialog. Denne tolkning må helst ikke være den samme som klientens (en tolkning, som jo ikke hidtil har medført den ønskede forandring), men skal i klassisk systemisk terapi (fx Haley, 1963) foregå på et andet niveau. I denne tankegang er forståelsen af overskridelse for mig at se ikke et problem overhovedet. Menneskets konstante indgåen i et kompleks af systemer betyder, at vi jo altid befinder os på et metaniveau i forhold til et eller andet system. Vi har derfor en basal tilbøjelighed til at opfatte verden fra et metaperspektiv. går vi med på denne tankegang, er dette livsvilkår grundlaget for refleksion. Terapeutisk set betyder et fokus på overskridelse, at refleksionen inviteres indenfor. Enten i form af et reflekterende team eller i form af en grundlæggende reflekterende dialogform (andersen, 1987). Terapeuten eller andre tilstedeværende ”lytter, berøres og sender noget tilbage, som der muligvis lyttes til, og som måske kan berøre den anden. Det talte skaber resonans” (Mosgaard, 2006). Resonans er ikke magen til det hørte, ikke en kopi, men lidt forandrede perspektiver fra en sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 7 TEMA: En forskEl, dEr gør En forskEl 8 lidt anderledes position. En position over eller ved siden af. Overførsel og identitet Terapi foregår traditionelt i en kontekst, som er meget forskellig fra og derfor på mange måder adskilt fra de kontekster, som klienten ellers befinder sig i. Det bliver derfor et basalt spørgsmål, hvordan ændringer skabt i terapi kan overføres til livets andre kontekster og skabe forandring der. Det er en væsentlig pointe i flere teorier, at livet leves og læres i adskilte praksisser. Som Jean Lave (1991) overbevisende har beskrevet, foregår læring og udvikling af identitet situeret, og den finder sted gennem deltagelse i det, som hun kalder praksisfællesskaber. Et praksisfællesskab er at forstå som et varigt socialt fællesskab, hvor deltagerne arbejder sammen om en fælles interesse. ”Situeret” vil sige, at den viden, vi lærer, og de praksisser, vi udvikler, er fuldstændigt knyttet til den konkrete situation eller kontekst og til de fællesskaber, vi indgår i. Således må også psykoterapeutisk forandring forstås situeret. Som Ole Dreier (2001) har påpeget, er psykoterapi en del af klienternes sociale praksis. Den terapeutiske situation må forstås som et praksisfællesskab på lige fod med alle livets andre praksisfællesskaber. Derfor bliver det et oplagt spørgsmål, hvordan forandringen inden for ét fællesskab kan overføres til et andet – fra én situation til en anden. Fra det terapeutiske rum til det levede liv. Hvordan foregår denne overførsel, og hvad skal gøres for at støtte den? Hvordan kan en ny viden eller forandring fra én kontekst så at sige oversættes til en anden? Jeg har fremdraget to praktiske forståelser på dette fænomen. Indfør overførslen i den terapeutiske samtale Det ene synspunkt på overførsel vil naturligvis være, at terapeuten målrettet fokuserer på fænomenet i terapien. altså at terapien i væsentlig grad orienteres imod klientens levede liv uden for terapirummet. Fx kan eventuelle opståede forandringer (ny selvforståelse, følelsesmæssige gen- om at finde eller skabe nogle områder, som kan bruges i begge kontekster. Oplevelser og tanker fra terapien må ikke forblive der, men forbindes med andre konteksters lignende tanker og oplevelser. For den situerede tankegang er dette principielt umuligt, da hvert praksisfællesskab er unikt og, som jeg forstår teorien, nærmest kan betegnes som informationsmæssigt lukket. Men her mener jeg, det er vigtigt at fastholde kompleksiteten og det ikke-situerede: Praksisser er både indlejrede i enkelte praksisfællesskaber og dele af andre komplekse sammenhænge. Praksisfællesskaber overlapper. Med et begreb fra aktør-netværk-teori (Döpping, 1995) findes der en masse obligatoriske passagepunkter – altså steder med tilstrækkeligt identisk sammensætning til at kunne oversætte viden eller erfaring fra et domæne til et andet. Det vil i denne tankegang selvfølgelig være ønskeligt at skabe så mange obligatoriske passagepunkter som muligt ved at arbejde bevidst med at få de to kontekster til at ligne hin anden. Det kunne fx være gennem inddragelse af alle involverede personer i en terapeutisk samtale. altså som i traditionel familieterapi: Hvis terapeuten løber tør for inspiration, så invitér nogle flere mennesker ind i det terapeutiske rum. Hvis manden i individuel terapi beklager sig over sin kone, kunne hun måske med fordel inviteres ind i samtalen. Således kommer den terapeutiske dialog til at bære flere lighedstegn med de dialoger, klienterne skal føre ude i deres øvrige liv. “Hvis terapeuten løber tør for inspiration, så invitér nogle flere mennesker ind i det terapeutiske rum.” 8 sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 nembrud osv.) søges udforsket som fænomener af betydning uden for den terapeutiske relation. Spørgsmål til fremme af dette kunne være: ”Hvordan vil din mand reagere på denne nye side af dig?” eller: ”Kunne du give et eksempel på, hvor i din dagligdag din nye håndtering af vreden vil gøre en forskel?” Sådanne såkaldt refleksive spørgsmål vil alene ved at blive stillet pege ud af terapiens rammer på andre relationer og praksisser i klientens liv. Denne påstand er central inden for især den systemiske terapi, hvor man søger hele tiden at relatere holdninger, følelser og handlinger til andres holdninger, følelser og handlinger (Boscolo et al., 1991) og således opnår, at terapien ikke bliver et lukket kredsløb. For at blive lidt mere ”langhåret”, gælder det på et mere teoretisk plan Det er umuligt at ikke-overføre Denne pointe åbner naturligt for det andet, mere radikale synspunkt. Det peger på, at ingen praksis-fællesskaber kan forstås isolerede, og at ideen om det komplicerede i overførsel er af rent akademisk karakter. Overførsel finder altid sted – alt andet er umuligt. Forandring medfører OVERSKRIDELSE OVERFØRSEL KOMPLEKSITET altid i en vis udstrækning en ændring af identitet. Terapiens opgave er at være denne identitets ændringsrum. Sat på spidsen kunne terapi således forstås som en slags overgangsritual (fra Gilligan, 1993). Set gennem disse briller bliver enhver vellykket terapi også en modenhedsproces for klienten. Man bliver en anden, og alene deri ligger modningen – og altså den naturlige overførsel. Hvad er da den praktiske konsekvens af at forstå overførsel som en uundgåelig følge af terapeutisk forandring? Først og fremmest ændrer det ikke på, at terapien må indeholde en opmærksomhed på overførsel fx gennem refleksive spørgsmål – terapien rettes imod klientens øvrige væsentlige relationer og livssituationer. Men hvis overførsel nødvendigvis finder sted, ændres tiltroen til, hvor direkte denne overførsel finder sted. Når praksisfællesskaber, systemer og narrativer overlapper og eksisterer i komplekse samspil, må overførslerne imellem disse også forstås som komplekse og ikke simpelt gennemskuelige. En påvirkning i terapien fører ikke nødvendigvis – og muligvis kun undtagelsesvis – til nøjagtigt den ønskede forandring i klientens liv. Det betyder, at terapeuten må have et særligt øje for virkningen af terapien. Forandringen kan ikke forudsiges. Ensidig kontrol er umulig, som Bateson skrev. Så klienten bør spørges, om terapien virkede – når forudsigelser er umulige, må feedback være essentielt for enhver psykoterapi (Miller et al., 2007). Men uanset fraværet af den nøjagtige forudsigelse af resultatet, er det min opfattelse, at psykoterapeutens opmærksomhed bør være på, hvordan forandringen opstået i det terapeutiske rum influerer på resten af klientens liv. I praksis må terapeuten forsøge at skabe en ”linje ud”. Afsluttende kompleksiteter En terapi er et kunstigt rum for dialog og refleksion. Det er et væsensforskelligt rum fra de fleste andre i de fleste menneskers liv. Denne forskellighed kan være hele den forskel, der skaber forandringer. Men for at gøre rummet til en forskel, som reelt gør en forskel, er det min opfattelse, at terapien bør have opmærksomhed på to områder, som kan gøre dette til basalt betydningsog forandringsfuldt. Lad mig understrege mine pointer. Overskridelse: Terapi skal være et rum for metaperspektivet. For at kunne tale om sin situation, sine følelser og sine konflikter, er det hjælpsomt ikke at udleve dem i netop dette terapeutiske øjeblik. Overførsel: Det er ikke tilstrækkeligt at skabe forandring – det er også nødvendigt, at denne bliver forankret i klientens verden uden for terapien. Derfor bliver en helt central opmærksomhed i terapien: Hvordan kan en forandring sikres holdbarhed? Overskridelse og overførsel er muligvis paradoksale fænomener i den terapeutiske samtale, men umulige at komme udenom. Og det mest utrolige er, at de finder sted hele tiden og selv uden alt for hårdt arbejde fra terapeutens side. Denne artikel har vist, hvordan systemisk og narrativ tænkning indeholder forskellige begreber om kompleksitet og tilsyneladende paradoksalitet: – Social individualitet og individuel socialitet. – Metapositionen – at kunne se sig selv udefra eller ovenfra, mens man er i sig selv. – Vores samtidige tilstedeværelse i ellers modstridende systemer og narrativer. Systemisk og narrativ psykoterapi omfavner paradokser og kompleksiteter. Sådan matcher den det menneskelige. For det er ikke imod vores natur at befinde os i det usammenhængende, det selvmodsigende, det mangefacetterede og det uforudsigelige. Tværtimod er menneskets natur netop karakteriseret ved kompleksitet. Vi er kompleksiteten. Litteratur Andersen, T. (1987): The reflecting team: Dialogue and meta-dialogue in clinical work. Family Process, vol. 26, nr. 4. Antonowsky, A. (1990): A somewhat personal odyssey in studying the stress process. Stress Medicine, vol. 6. Bateson, G. (1972): Steps to an ecology of mind. Ballantine Books, New York. Boscolo, L., G. Cecchin, L. Hoffman & P. Penn (1991): Systemisk familieterapi: Milanometoden. Hans Reitzels Forlag. Bruner, J. (1998): Uddannelseskulturen. Socialpædagogisk Bibliotek, København. de Shazer, S. (1985): Keys to solution in brief therapy. W.W. Norton & Company, New York. Dreier, O. (2001): Psychotherapy in clients’ trajectories across contexts. I: Mattingly & Garro (red.): Narratives and the cultural construction of illness and healing. University of California Press. Döpping, J. (1995): A social theory of distribution of knowledge as translation. Nordiske Udkast, nr. 2. Fog, J. (1986): Adskilt i forbundethed. Psyche og Logos, nr. 1. Foucault, M. (1997): The hermeneutics of the subject. I: Foucault: Ethics. The essential works 1. Penguin Books, London. Gammelgaard, J. & Lunn, S. (red.) (1997): Om psykoanalytisk kultur – et rum for refleksion. Dansk psykologisk Forlag, København. Gilligan, S. (1993): Therapeutic rituals: Passages into new identities. I: Gilligan & Price (red.): Therapeutic conversations. W.W. Norton & Company. Haley, J. (1963): Strategies of psychotherapy. Grune & Stratton. Lave, J. (1991): Situating learning in communities of practice. I: Resnick, Levine & Teasley (red.): Perspectives on socially shared cognition. American Psychological Association, Washington. Miller, S., M. Hubble & B. Duncan (2007): Supershrinks: What is the secret of their success? Psychotherapy Networker, nr. 6. Mosgaard, J. (2006): Reflekterende gruppe-terapi. I: Eliassen & Seikkula (red.): Reflekterende prosesser i praksis: klientsamtaler, veiledning, konsultasjon og forskning.Universitetsforlaget, Oslo. Mosgaard, J. (2010a): Alt er fortællinger – er det et problem? Blog-indlæg (11/3): http://blog.jacobmosgaard.dk/alt-er-fortaellinger/ Mosgaard, J. (2010b): Paradokser i psykoterapi. Blog-indlæg (24/3): http://blog.jacobmosgaard.dk/ paradokser-i-psykoterapi/ Schødt, B. & T.A. Egeland (1992): Fra systemteori til familieterapi. Paludans Forlag, København. TEMA: En forskEl, dEr gør En forskEl Af solvejg rosenkilde nielsen, som er kontaktperson for sTok Bornholm og næstformand i bestyrelsen. solvejg er desuden indehaver af svaneke kurser & rådgivning. 10 Jeg kan 25. marts var STOK Bornholm vært for pædagogerne Jette Hansen og Karina Jensen, der fortalte om, hvordan man kan arbejde med børns problemer på en anerkendende og engageret måde. Fokus lægges på barnets færdigheder samt de færdigheder, der er brug for at lære for at kunne mestre sine problemer. Barnet gøres til en aktiv part i problemløsningen i samarbejde med forældre og andre relationer. Pædagogerne Karina Jensen og Jette Hansen fortæller indlevende om deres erfaringer med arbejdsbogen ”Jeg kan”. Jette Hansen og Karina Jensen gik på den 2-årige uddannelse i ”Systemiske og løsningsfokuserede samtaler og terapi” ved Svaneke kurser. I forløbet indgik en workshop med psykiater og psykoterapeut Ben Furman, som er ophavsmand til metoden ”Kids Skills”. Jette og Karina vælger at afprøve metoden i den børnehave, hvor de arbejder. De opdager, at arbejdet med ”Jeg kan” virker, og processen stopper aldrig. arbejdsformen og den løsningsfokuserede tankegang vil blive integreret i deres daglige arbejde. Børnehavens kultur ændres Kollegaerne blev introduceret til tankerne om at arbejde på en anden måde med de børn, som har problemer. Efter en gennemgang af metodens grundtanker på en pædagogisk dag, gives der opbakning til at arbejde med ”Jeg kan”. Ved de efterfølgende personalemøder orienteres om de konkrete forløb. alle bliver mere og mere involverede og interesserede. Lige så stille begynder de gode historier i hverdagen at blive fortalt til hinanden 10 sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 Over nogle ganske få måneder ændres kulturen fra at fokusere på problemer til at fokusere på det, børnene kan. alle engagerer sig i arbejdet og bliver opmærksomme på det, de ser, og det, de hører. Ingen er i tvivl om, at engagementet hos alle ansatte har medvirket til succesen. ”Jeg kan” hedder nu ”vi kan”. Du bliver, som du bliver mødt Børnehaven udvælger to børn og deres forældre, som skal have tilbuddet. Det er Søren på 5,5 år og Peter på 4,6 år. Søren startede i børnehaven som treårig og havde lidt sprogvanskeligheder. Han har en veludviklet fantasi og er god til at digte historier. Han har svært ved at koncentrere sig i leg og i fastlagte samlinger. De andre børn tager ham ikke med i deres leg. Søren viser ofte en voldsom adfærd. Han skubber og slår de andre børn og får derfor meget skældud af personalet. De andre børn giver altid Søren skylden for alt – også de dage, hvor han slet ikke var i børnehaven. Der havde været flere samtaler med begge hold forældre med fokus JEg kAn – frA TEorI TIl PrAksIs ...fra teori til praksis på problemerne. Personalet ændrer nu adfærd og møder børnene og forældrene positivt fra det øjeblik, de træder ind ad døren om morgenen. Personalet var opmærksom på at anerkende og rose børnene, når mulighederne var der. Dette iværksatte en forandring. De involverede forældre blev meget glade, da de fik forelagt ideen om, at deres barn fik tilbudt et forløb med arbejdsbogen ”Jeg kan”. Vil I virkelig gøre det for vores barn? Omdan problemer til færdigheder Problemer ses som færdigheder, der ikke er lært endnu. Jeg vil nu skrive lidt om Sørens forløb. Søren og hans mor introduceres til arbejdsbogen i børnehavens lille samtalerum. Rummet har en høj prestige blandt børnene. Både mor og søn er positive. Søren og hans mor ser plakaten med de 15 trin og synes, at det ser spændende ud. ”Jeg kan” går i gang Der er megen dialog om hvert trin, men her skrives kun et uddrag af det, som skete. Jeg skal lære: – at være en god kammerat Hvilket sjovt navn vil du give din færdighed? Superman Hvilke fordele vil der være ved at lære færdigheden? Det vil være godt, at jeg siger ”lad være” og ikke slår mere. Så bliver Tina ikke ked af det, når vi leger. Hvem vil du bede om at hjælpe og rose dig, når du skal lære det? Tina, Peter, far og mor og Karina. Hvilken dyr eller figur skal være din hjælper? Søren valgte en gormiti, som sit styrkedyr og tegnede imens hans forklarede, hvad en gormiti er god til. Derfor kan den hjælpe mig, når jeg glemmer, at være en god kammerat. Hvordan vil du fejre, at du har lært at være en god kammerat? Søren vil holde fest derhjemme. Vil invitere syv kammerater fra børnehaven samt sin søster. Der skal drikkes appelsinjuice med sugerør, spises lagkage, drikkes kakao og kamillete. sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 11 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 12 Før du begynder at øve dig på at være en god kammerat, kan du så vise mig, hvordan du vil gøre det, når du har lært det? Karina lod som om hun var ked af det. ”Der er ingen, der vil lege med mig.” Søren lagde sin hånd på hendes skulder og sagde; ”du må godt lege med mig, kom.” Hvad vil du gøre, hvis du en gang imellem glemmer din færdighed? Søren vil tænke på Superman og kigge på sin Gormiti, som han har i lommen. Og så vil han bruge hjælperne. Ved du hvorfor jeg (Karina) tror, du kan lære at være en god kammerat? Ja, fordi du har bogen. Tror du selv, at det kan lykkes? Jeg har mine hjælpere, og jeg kan tegne en sol. Hvor ofte og hvor vil du vise det, du har lært? En gang om dagen – ude på legepladsen. Hvordan vil du bedst kunne vise det, du har lært? Jeg slår ikke. Hvem vil du takke for hjælpen til festen? Mor, far, Peter, Superman, bogen og Karina. Hvem har brug for at lære din færdighed? Søren nævner to drenge i børnehaven. 12 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 Hvad vil du ellers gerne lære at blive bedre til? Blive ved med at være en god kammerat. Lære at tegne godt og at skrive bogstaver. Lidt om processen Arbejdet med Søren varer cirka en måned. Det meste af arbejdet med ”jeg kan” foregår i hverdagen – uden for det lille rum. Et eksempel fra hverdagen: Børnene sidder på en bænk og venter på bussen. Søren er urolig og skubber til Tina. Hun bliver ked af det. Karina spørger, hvor er Superman blevet af. Søren svarer: Han har gemt sig, men han kommer nok igen om lidt. Søren vender sig mod Tina og siger undskyld. De snakker og fjoller resten af tiden til bussen kommer. Fejringen af Sørens færdighed foregik efter cirka en måned. Søren og hans mor kom med en lagkage, hvorpå der stod ”en god kammerat”. Søren var stolt og glad. Søren er blevet mere glad i hverdagen og har nu kammerater. Dermed ikke sagt, at han ikke har flere problemer, men personalet er blevet bedre til at takle dem sammen med Søren. De har nu en metode, som de kan bruge. Den afgørende forskel Batesons sætninger om en forskel gør en forskel og en forskel over tid er en forandring blev sætninger, som fik konkret betydning i arbejdet med de to drenge. Den forskel, Jette og Karina gjorde, skabte en forskel i hele systemet. Ved at være anerkendende i stedet for at skælde ud, startede de en forandring for de to børn – for de andre børn – for kollegaerne – for forældrene – for overgangen fra børnehave til skole – og ikke mindst for dem selv og deres tilgang til arbejdet. Deres arbejdsglæde voksede, og den vokser stadig. De 11 deltagere i STOK mødet var meget begejstrede for den konkrete indføring, de fik, om ”jeg kan”. Der var en intens stemning og stor interesse. Bogen om ”Børn kan” og arbejdsmateriale kan købes ved Solution. www.solutionfocus.dk JAMEN – SNAKKER DE IKKE BARE? Af Susanne Hartkær Johansen. Hun har som socialpædagog og familiekonsulent arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser med og omkring udsatte børn og familier i flere årtier. Sideløbende har hun videreuddannet sig bredt; først inden for en antropologisk ramme (suppleringsuddannelse i børne- og ungdomskultur), siden inden for forsøgs- og udviklingsarbejde (PD) og senest diplom i familieterapi. I de sidste syv år har Susanne drevet konsulentvirksomheden samsigt.dk. Jamen – snakker de ikke bare? Om dialogisk sam-tale i terapilokalet Resume Artiklen indledes med en kontekstafklaring, hvorefter forfatteren med Tom Andersens hermeneutiske cirkel som omdrejningspunkt reflekterer over en postmoderne, samarbejdsorienteret form for terapi, set i lyset af Harlene Andersons sekspunkt opdeling af den dialogiske proces. Indenfor denne ramme bevæger teori og forfatterens refleksioner sig – ligesom selve sam-talen og ifølge den hermeneutiske tanke og ånd – cirkulært og på kryds og tværs gennem artiklen. Den retter sig ikke mod bestemte resultater, og den følger ikke en bestemt plan indenfor rammen og de enkelte underafsnit, som i praksis i et vist omfang er bundet sammen af krydshenvisninger mellem de enkelte dele og helheden. Afslutningsvis sammenfattes og perspektiveres. Indledning Der vil i traditionel forståelse af terapi være én (eller flere), der handler og én (eller flere), der bliver be-handlet. Heraf følger bl.a. forventninger til roller og positionering hos begge parter. Terapeuten er i en eller anden grad eksperten (både i egne og i klientens øjne), som forventes at have svarene på klientens spørgsmål, og klienten er hende eller ham, der stiller sig til rådighed for terapeutens ekspertise. Terapeutens faglige orientering kan være psykodynamisk, den kan være systemisk, den kan være narrativ eller den kan måske være mere kognitiv – men hvad sker der i sam-talen (terapien), når klienten ikke mødes med en mere eller mindre entydig reference-/forståelsesramme og metodisk tilgang? Kan sam-tale i sig selv være terapi? Harlene Anderson har blandt andre sat fokus på sam-talen og sam-skabelsen i feltet mellem terapeutens og klientens for-forståelser, og hendes sekspunktsopdeling af den dialogiske proces udgør rammen om artiklen, som med den brede pensel forsøger at skabe sammenhæng og mening mellem det socialkonstruktionistiske paradigme på den ene side og forfat- terens egen for-forståelse og verdensbillede på den anden. Den traditionelle terapeutrolle udfordres Den postmoderne bevægelse fra konstruktivisme og hen imod socialkonstruktionisme indebærer et terapeutisk fokusskifte; et skifte væk fra ideen om ekspertisens behandling af dysfunktionel mental eller systemisk enhed og hen imod sociale processer og samspil imellem mennesker. ”Den traditionelle terapi har centreret sig omkring problemerne i den enkeltes bevidsthed, og familieterapeuterne kæmper for at nå frem til en bedre forståelse af de bredere sociale processer; men samtidig forbliver begge disse retninger i hovedsagen tro mod tvillingebegreberne om, at der findes en dysfunktionel enhed og en terapeutisk behandling.” (Gergen og Gergen, 1988). Det socialkonstruktionistiske paradigme har således vidtrækkende konsekvenser, hvad angår terapeutisk positionering. Ekspertrollen bliver SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 13 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 14 endnu engang sat under lup. Den 2. ordens kybernetiske revolution omkring 1980 øgede fokus på selve samtalen og koblingen til familiens egen forståelse frem for strategiske interventioner. Tom Andersen flyttede teamet frem foran spejlet, og Harry Goolishian introducerede den ikke-vidende position. Senere udfordrer begge disse selve den modernistiske præmis, hvor terapeuterne, blandt andet i kraft af et magtfuldt, internt sprogfællesskab, har patent på (ekspert-)viden, mening og retning i forhold til deres klienters historier. Harlene Anderson har, igennem et mangeårigt samarbejde med sin nu afdøde kollega og ven Harry Goolishian i Galveston-gruppen, udviklet en postmoderne, samarbejdsorienteret form for terapi, som adskiller sig fra modernistiske tilgange, hvor den kyndige terapeut med den privilegerede viden har til opgave at skabe forandring hos klienten. Med filosofisk udgangspunkt i tre grundlæggende begreber; sprog, samtale og relation, fokuserer den samarbejdsorienterede terapeut ifølge Harlene Anderson på en ikke-vidende ”væren sammen med” klienten frem for teoretisk og metodisk ”kunnen” i forhold til klienten. ”Den terapeutiske relation er i lige så høj grad et spørgsmål om vores egne fortællinger, måden vi definerer os selv som personer og vores identitet som terapeuter på, som den er et spørgsmål om klientens definition af sig selv og sin identitet.” (Harlene Anderson, p. 35) Den dialogiske proces Den dialogiske proces indeholder iflg. Harlene Anderson (1986) seks sekventielle elementer, der alle er konsekvenser af den filosofiske holdning. Disse komponenter er såvel indbyrdes forbundne som overlappende og samtidige og vil efterfølgende blive gennemgået i afsnit 1.1 til 1.6. Den førte komponent drejer sig om terapeutens for-forståelse – eller måske snarere hendes eller hans forforståelse om denne for-forståelse: 1.1 Terapeutens indre dialogiske rum Når jeg som terapeut bevæger mig ind i en terapeutisk relation til et andet menneske, må jeg som udgangspunkt – set i et social-konstruktionistisk lys – tilstræbe en nedtoning af mine vante teoretiske og praktiske narrativer, herunder viden, metoder og teknikker. Mit tillærte sigte må omformes på en måde, som gør det muligt for mig at møde min klient med en samarbejdsorienteret og ikke-vidende tilgang i ansigtshøjde. (se afsnit 1.2.b) Jeg må etablere en subjekt-subjekt-relation, hvor jeg sammen med 14 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 klienten tolker erfaringerne løbende, efterhånden som hun eller han præsenterer dem for mig. Jeg må så at sige lægge mine grundlæggende antagelser, som følger med den vante, faglige sikkerhed, til side til fordel for en samarbejdsorienteret tilgang, både hvad angår hensigt, retning og stil. Tom Andersen taler om grundlæggende antagelser (se afsnit 1.1.b) – og om grundlæggende antagelser om grundlæggende antagelser – som en anden betegnelse for det samme begreb, som nogen har kaldt (for-)forståelse og andre har betegnet som (for-)domme. Uanset hvordan vi be-griber dette be-greb, kommer vi ikke udenom, at vi har grundlæggende antagelser. Vi er ikke neutrale, når vi danner os meninger om noget eller nogen: ”Det er vigtigt at bemærke, at man ikke slipper udenom at have en grundlæggende antagelse. Udfordringen bør for os alle være at finde ud af, hvilken grundlæggende antagelse, man har, når man danner sig meninger om det ene og det andet.” (Tom Andersen, p. 178). Med Tom Andersens ord in mente indleder jeg næste afsnit med en fortælling om mine grundlæggende fag-personlige antagelser, som de giver mening for mig i denne sammenhæng. 1.1.a. Min grundlæggende antagelse Som udgangspunkt vækker den psykodynamiske tænkning nemt genklang hos mig. Den udgør i et eller andet omfang en grundlæggende, teoretisk antagelse – blandt andet i kraft af, at jeg lever og bevæger mig rundt i en verden, som i høj grad er præget af sådanne modernistiske antagelser. Samtidig har mit fokus igennem mange år været på både individet og på relationen, og systemtænkningen, som den i større eller mindre grad har fået plads i samfundet, i regioner og kommuner og ude på de enkelte institutioner, har således også influeret på mit person-faglige perspektiv. Mine løbende studier i systemisk tænkning og familieterapi har i årenes løb medført mange refleksioner over bevægelsen fra en positivistisk orienteret psykologisk forståelse af mennesket indeholdende en mere eller mindre defekt ”indre kerne”, hen over en postmoderne konstruktivis- JAMEN – SNAKKER DE IKKE BARE? Model 1. Tom Andersens hermeneutiske cirkel tisk forståelse af den menneskelige kommunikation og erkendelse som en primært kognitiv proces – altså med fokus på de individuelle konstruktioner. Og helt aktuelt er jeg altså standset op ved en sprogfilosofisk tilgang, hvor mit fokus er på sproget og kommunikationen imellem mennesker. Jeg tilslutter mig således Tom Andersens standpunkt: ”Jeg tror, det er godt at være usikker på sin grundlæggende antagelse; ikke mindst fordi man da er indstillet på at opretholde et vidsyn og eventuelt revidere antagelsen. Er man overbevist, kommer man let til at tage skyklapper og kun se det, man allerede har set”. (Tom Andersen, s. 178). 1.1.b. Tom Andersens hermeneutiske cirkel Hermeneutikken hævder, at al forståelse kommer af fortolkning, og at al fortolkning må forstås som en proces, der er påvirket af fortolkerens anskuelser, antagelser og hensigter. Hermeneutikken adskiller sig fra modernitetens bestræbelser på at finde kausale forklaringer; den søger ikke ”sandheden” eller ”den rigtige virkelighed”, men opfatter ”sandheden” som en kontekstuel konstruk- tion gennem menneskers interaktion med hinanden. I denne sammenhæng henviser begrebet ”den hermeneutiske cirkel” til Tom Andersens løbende (sam-) tænkning med Harry Goolishian og Harlene Anderson omkring udviklingen af sit arbejde med åbne samtaler og reflekterende processer. Se model 1. Tom Andersens hermeneutiske cirkel. Model 1 indikerer, at vi i mødet med det nye, det specielle, teoretisk set forholder os i spændingsfeltet mellem på den ene side at fastholde/ lukke os sammen omkring vores overbevisning, vores grundlæggende tro (med risiko for ensretning til følge), og på den anden at acceptere og diskutere vores usikkerhed omkring vores grundlæggende antagelse. Det sprogfællesskab, som vi er / ønsker at være del af, bliver således afgørende for, i hvilken grad vi inkluderer andre(-s) antagelser, eller ekskluderer det, som afviger fra vores egen grundlæggende tro. Jeg vil i det følgende afsnit se nærmere på nogle af de ideer, som har inspireret. 1.1.c. Grundlæggende antagelser om terapi Harlene Anderson betragter terapeu- tens position som udtryk for en filosofisk holdning. Dvs. en (terapeutisk) måde at være på i forhold til vores medmennesker (klienter): ”Det er en autentisk, neutral, spontan og vedvarende position, der er unik for den enkelte relation og diskurs. Selve mennesket bag terapeut såvel som klient får derved igen adgang til terapilokalet. Desuden rykker det fokus væk fra en fastlagt opfattelse af vores roller og funktioner som terapeuter til fordel for en forståelse, der betoner relationer til de mennesker, vi arbejder med.” (p. 130) En dialogisk sam-tale bygger på en fælles undersøgelse og en gensidig undren, der naturligt fører en udforskning af det med sig, som klienten forsøger at få terapeuten til at forstå. Det kan dreje sig om klientens historie, hans eller hendes opfattelse af problemet og/eller eventuelle løsningsforslag. Sam-talen foregår som en to-vejskommunikation og en gensidig udveksling af tanker, ideer og refleksioner. I denne proces skabes og udvikles noget nyt, nye betydninger, nye virkeligheder og nye narrativer. Klientens historie udvikler sig således på en ikke-instrumentel måde, idet SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 15 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 16 ”Ikke-viden giver muligheder, som viden ikke giver. En af disse muligheder er dialog.” (Harlene Anderson) DEN DIALOGISKE PROCES den sam-skabes og udvikles i arbejdet med for-forståelser imellem klient og (den ”ikke-vidende”) terapeut (se afsnit 1.2.b og 1.2.c, model 2). Mening skabes gennem samtalen ved at begges grundlæggende antagelser revideres løbende, begges for-forståelser udvides undervejs. Sam-skabelse er derved en måde at beskrive arbejdet med for-forståelser mellem terapeut og klient på. Med disse betragtninger over terapien og terapeutens position møder jeg i næste afsnit min klient. 1.1.d. Grundlæggende antagelse om klienten Det er for mange fagfolk ikke nyt, at den professionelles udlægning af historien har forrang i forhold til klientens. En væsentlig del af arbejdsindsatsen i behandlingssektoren som helhed bruges på at søge (teoretiske) forklaringsmodeller, som kan rammesætte fremtidig intervention. Andre undersøgelser viser, at professionelle ofte (med udgangspunkt i henvisning, journaler mv.) danner sig en klinisk vurdering af klienten i løbet af de første 3 minutter af mødet. Og at disse vurderinger efterfølgende præger valg af både behandling og resultat. Jeg har i mit arbejdsliv mødt en del familier, hvor omsorgssvigt i større eller mindre grad har været omdrejningspunkt for vores sam-vær 16 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 og sam-arbejde. Det har ofte slået mig, at ikke mindst mødrene i disse familier repræsenterer en tilsyneladende velkendt gruppe af mennesker, som nemt fremkalder meninger hos både fagfolk og lægmand; ”vi” har alle meninger om ”dem”; der skabes sprogfællesskaber og i kraft af ”sprogets forheksende kraft” skabes systemer af meninger, som former dagligdagens sprog og udtryk og derved risikerer at stigmatisere både ”dem” og ”os”: I sprogfællesskaber med kolleger er det således i praksis ofte nemt at udvikle en fælles forståelse og hermed komme til at se sig selv og hinanden som eksperter på andre menneskers liv. Vi får en oplevelse af at ”kende” disse kvinder og deres behov på forhånd. Men gør vi det? Og kan vi i det hele taget benævne ”dem” som en særlig gruppe? ”Dem”, – og så os andre …? 1.2 Terapeuten etablerer og opretholder en ydre (mundtlig) dialog med klienten En afgørende terapeutisk opgave er at skabe rum for samarbejde; at skabe flow i samtalen og at holde konversationen gående indenfor klientens problemdefinition. Der er en række forhold omkring selve samtalen, som kan medvirke til at signalere og invi- tere til respektfuldt samarbejde – og som i sidste ende formentligt influerer på den måde, hvorpå historier efterfølgende bliver fortalt og samskabt i terapilokalet. 1.2.a. Kontekst Sammen med de fysiske rammer spiller også de sociale omgangsformer, som finder sted i forskellige kontekster omkring klienten, ind. Eksempelvis kan personalets indbyrdes sprog og øvrige kommunikation eller personalets omgang med andre klienter sende tydelig information om terapeutens positionering i det efterfølgende møde med klienten i terapilokalet. ”De sociale omgangsformer afspejler egne holdninger og holdninger til de mennesker, vi arbejder og lever med. Ved hjælp af dem bygger vi bro mellem klienten og den professionelle, mellem kolleger og mellem venner. De fungerer som invitation til samarbejdsorienterede relationer, til samtaler, der gør en forskel, som udviklingsmuligheder og i sidste instans fører de til faglig og personlig succes. I den postmoderne terapis ånd kan de hjælpe med til at gøre os velkomne som gæster i andre menneskers liv.” (Harlene Anderson, p. 172). Når Judith Wagner inviterer de indsatte i Kalmar-fængslet til selv at udpege den person, som skal drages med ind i terapilokalet som reflek- JAMEN – SNAKKER DE IKKE BARE? Model 2 terende ”team”, inviterer hun til en samarbejdsorienteret relation til den indsatte. Tilsvarende bygger personalet bro til den unge mor på familieinstitutionen ved at være åben og tale til og med hende på samme måde, som de lader hende høre, at de taler til og med hinanden. Moren registrerer – ligesom alle andre mennesker – hun hører, ser og oplever atmosfæren og omgangsformen på stedet, ikke kun omkring sig selv, men også i forhold til tonen generelt. Hvordan taler personalet til og om børnene, og hvordan taler de til og med hinanden? Hvilket sprog benytter de sig af? Er de inkluderende? Vigtigst af alt, oplever hun sig inkluderet? 1.2.b. Den ikke-vidende position Begrebet inklusion indgår som et væsentligt element i den samarbejdsorienterede dialog og ikke mindst i Harry Goolishians nøglebegreb ”den ikke-vidende position”. Denne terapeutiske position udgør en afgørende forskel fra andre terapier, hvad angår hensigt, retning og stil. ”Ikke-viden giver muligheder, som viden ikke giver. En af disse muligheder er dialog.” (Harlene Anderson, p. 176). En faglig skoling udstyrer os traditionelt med sikkerhed og ekspertise i form af teorier, metoder og teknikker. En ikke-vidende tilgang til sam-talen indebærer, at terapeuten er i stand til at give køb på den sikkerhed, som det giver at være den, der har professionel viden om klientens problemer og et tilstrækkeligt metodekendskab i forhold til løsningen af disse. Når vi følger en kendt metode, kommer vi – jævnfør den hermeneutiske cirkel (se afsnit 1.1.b) – nemt til at tro, at vi ved; fundamentet for en dialogisk sam-tale er derfor terapeutens villighed til at forholde sig ydmygt til sin faglige ekspert-viden til fordel for en ikke-vidende position, hvor klientens sprog og italesættelse af hans eller hendes forståelse og mening udgør konteksten for samtalen. 1.2.c. Den samarbejdsorienterede sam-tale En sam-tale mellem mennesker er som udgangspunkt spontan og uorganiseret. Den er ikke lineær. Det er sam-talens natur, at den springer frem og tilbage, – på kryds og tværs i en uorganiseret, dynamisk bevægelse. Tilsvarende udgøres strukturen i den samarbejdsorienterede terapeutiske sam-tale af her og nu udvekslinger, som ikke følger færdige planer eller retter sig imod bestemte resultater. Terapeuten har ikke på forhånd planlagt, hvad han eller hun vil spørge om, og eventuel forandring og/eller udvikling sker ”...inden for dialogens rammer i den proces, som terapeuten er en del af, ikke udenfor via terapeutens kontrol og plan. Nyskabelsen er ikke udviklet af terapeuten gennem teoretiske, metodiske, tekniske tilgange”. Harlene Anderson (1997). Tom Andersen peger på, at når to mennesker taler sammen, finder der reelt tre samtaler sted; to indre og én ydre. Ud over dialogen fører begge parter løbende indre samtaler med sig selv, som blandt andet er inspireret af den ydre dialog, som igen løbende kan give ny erkendelse og nye ideer. Herunder ses en model, som viser dette hermeneutiske grundlag for den sam-skabende dialog. Modellen viser processen, hvor både terapeutens og klientens verdensbillede (for-forståelse, for-domme) revideres løbende under sam-talen, som forgår som en social aktivitet omkring en fælles søgen, udforsken, undren og refleksion i ord. Se model 2 Ingen kan på forhånd vide, hvad der kommer ud af en given dialog. En sam-skabende, terapeutisk dialog handler ikke om metoder eller teknikker, men om fokus på processen og på det, der opstår og skabes i selve dialogen. I dette sprogfællesskab udvikles og revideres både klientens og terapeutens for-forståelser. Terapeutens lokale forståelse, som kommer fra konversationen, udvikles, og hendes eller hans eventuelle fornemmelse af at ”kende” klienten og ”vide, hvad hun har brug for”, revideres løbende under sam-talen. Tilsvarende forandres klientens verdensbillede i kraft af de nye fortællinger, som hun skaber om sig selv sammen med SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 17 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 18 Model 3 DEN DIALOGISKE PROCES terapeuten og andre. Den dialogiske sam-tale/terapi tilbyder på denne måde en ny og anderledes kontekst for nye fortællinger. Harlene Anderson taler om, at selve dette at blive set og hørt og reageret på, skaber en følelse af samhørighed, der er af afgørende betydning for dialogen. Enighed som sådan skal ikke tilstræbes, idet eksempelvis også forvirring og selv modstridende holdninger kan finde plads i dialogen, så længe oplevelsen af kontakten er intakt. 1.3 Klienten arbejder med sin egen indre dialog Den nye kontekst for historiefortællingen i terapilokalet indebærer nye narrativer i dialogen. Samtidig vækker den indre tanker og overvejelser og forstærker, ifølge Harlene Anderson (p. 169), ”klientens evne til at arbejde med sin indre dialog snarere end monolog”. 1.3.a. En grundlæggende antagelse Vi kan som mennesker være opmærksomme på hinanden. Vi kan tilnærme os gensidig forståelse ved at tale sammen og lytte til hinandens opfattelser, historier og erfaringer, men vi kan aldrig til fulde forstå, hvad disse 18 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 erfaringer betyder for den anden. At forstå er derfor ikke ensbetydende med en total overensstemmelse mellem afsender og modtager. En person (fx en klient) kan kun i et vist omfang gå ud fra, at den anden person (fx en terapeut) forstår. Når vi som terapeuter ikke oplever, at vi forstår, er det måske, fordi vi ikke stiller de rigtige spørgsmål, eller fordi vi ikke reagerer passende/i overensstemmelse med den andens budskaber eller udsagn. Erfaringer og forståelser ændrer sig i den gensidige proces, hvor oplevelserne fortælles, udforskes, genfortælles og ageres. Vores oplevelse af handlekraft formes således også i samtalen og i sproget. Ud fra vort eget sproglige repetoire forholder vi os til de skiftende kontekster, som vi er del af, og fungerer derved på en måde som mange skiftende selver. Næste afsnit handler om selvet i socialkonstruktionistik lys. 1.3.b. Selvet Som mennesker forstår og bestemmer vi, hvem vi selv og de andre er, gennem de historier, vi fortæller om os selv og om og med de andre. Det postmoderne selv dannes, præges og omformes således gennem fortælleprocessen, hvor det individuelle formes indenfor rammen af det, vi forstår i forvejen, koblet med det relationelle. Selvet er på denne måde et refleksivt, dynamisk, konstant skiftende udtryk for vore narrativer, som vi løbende skriver og omskriver med henblik på at opretholde sammenhæng, kontinuitet og mening i vores liv. Den narrative fortælling om os selv er en refleksiv proces, hvori også indgår de andres billede af os. Vi er noget eller nogen i kraft af det billede, vi har af os selv i samspil med det billede, som andre har af os. Vores livsstil, vore gruppetilhørsforhold og vore øvrige relationer spiller derfor en nødvendig rolle i forhold til vores selv-forståelse. Begrebet ”selvet” giver som udgangspunkt ikke mening i socialkonstruktionistisk forståelse, idet det implicit knytter an til en naturvidenskabelig opfattelse af en underliggende biologisk, psykologisk eller sociologisk (familie-) struktur eller kerne. I opgøret med denne forståelse betragter socialkonstruktionisterne det menneskelige centrum uden for mennesket, i samtalen og i sproget. Selvet bliver derved et narrativt selv eller snarere mange narrative ”selver”, som er i dynamisk udvikling, og hvor sproget ikke blot former meninger, men hele personen (se afsnit 1.4.a). På en selvreflekterende måde, som hjælper os til at give udtryk for os selv og vores ”væren i verden”, søger vi de metaforer, som bedst udtrykker vores forståelse og opfattelse. Se model 3. Modellen viser, hvordan vi som menneske gennem selvrefleksion og JAMEN – SNAKKER DE IKKE BARE? ”Vi ved ikke, hvad vi tænker, før vi har sagt det.” (Harry Goolishian) i kommunikation med andre finder udtryk for vores ”væren i verden” i en dynamisk og kontekstbestemt proces. Vi skaber vores selv(-er) i mødet med den anden/de andre. 1.4 Klienterne er i ydre dialog med hinanden Alle personer omkring klienten påvirker og påvirkes af klientens samtale med terapeuten. Når klienten begynder at tale med terapeuten på anderledes måde, påvirker det den måde, som hun eller han taler med andre mennesker på udenfor terapilokalet. Dette bygger videre på disse menneskers historiefortællinger og virker derigennem igen tilbage på klientens narrativ. 1.4.a. Sproget Inspireret af Kenneth Gergen, som hævder, at virkeligheden skabes i sproget i menneskelige fællesskaber, udgør sproget en afgørende hjørnesten i den dialogfokuserede terapi. Indenfor denne ramme eksisterer problemer i sproget – i den måde, som vi forstår og giver mening til dem. Alle problemer henter mening inden for rammen af deres historier, og ingen problemer kan derfor forstås løsrevet fra deres narrative kontekst. Vi skaber og organiserer vore historier gennem sproget, som tillægges mening og betydning igennem vore handlinger. Vore formuleringer og vore handlinger lader sig derfor ikke adskille. ”Vi ved ikke, hvad vi tænker, før vi har sagt det,” sagde Harry Goolishian. Udtryk, betydning og mening kan således være forskellig fra det ene menneske til det andet og fra den ene kontekst til den anden. Vores sprog reguleres og formes af de sprogfællesskaber (se 1.1.b, model 1), som vi indgår i, og dette får betydning for den terapeutiske proces, hvor terapeutens sproglige præmis ofte har forrang frem for et almindeligt dagligdags sprog. I et opgør med den modernistiske ramme omkring terapeut-klientrelationen (indenfor hvilken den, der lægger den sproglige præmis, udøver magt) er målet i en postmoderne dialogfokuseret terapi at gøre forholdet mellem terapeut og klient så ligeværdigt som muligt. Implikationerne af disse bestræbelser stiller selvsagt nye spørgsmål: Hvis det er sådan, at terapeuten indgår i et sprogfællesskab med klienten på klientens præmisser, hvad så med terapeutens ekspertise? – hvad med teorier, metoder og teknikker? Svend Age Rasmussen har med sin artikel ”Det fjendtlige sprog” deltaget i denne meget væsentlige diskussion. Det centrale tema i hans artikel er de negative virkninger af det ”teknisk-videnskabelige” sprog med hyppig brug af fremmedord, som traditionelt benyttes i terapien inden for den positivistisk modernistiske ramme. Arbejder man som terapeut inden for denne referenceramme, kommer man nemt til at benytte et fjendtligt sprog, hvis individualiserende og patologiserende karakter er antiterapeutisk (eks. diagnoser). Det evidens-paradigme, som implicit bygger på den modernistiske forestilling om ekspertisens privilegerede adgang til sandheden, står i modsætning til den postmoderne ekspertise, som på et hermeneutisk og filosofisk grundlag ”eksplicit forholder sig til sit eget fjendtlige sprog som mulig medskaber af en endnu mere problematisk virkelighed”. (s. 242). I modsætning hertil er Svend Aage Rasmussen fortaler for en terapi, som tillader flerstemmighed, og som udspringer af refleksiv dialog. Det, at snakke, hænger sammen med vores identitet, vores ”væren i verden”. Jeg vil i næste del fortsætte med tanken – som allerede er præsenteret – om, at den ene samtale fører den næste med sig. 1.5 Klienten arbejder med sin indre og ydre dialog udenfor terapilokalet Når klienten forlader terapilokalet er det nærliggende at tænke, at hun fort- SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 19 TEMA: EN FORSKEL, DER GØR EN FORSKEL 20 Model 4 DEN DIALOGISKE PROCES sætter den indre og ydre dialog på en ny måde, end hun plejer med sig selv og andre ude i verden. Denne samtale er ifølge Harlene Anderson ”ikke statisk, ej heller holdt i skak af tid og rum; der er snarere tale om en flydende, vedvarende proces, hvor hver samtale bliver påvirket og påvirkes af andre samtaler.” (p. 170). 1.5.a. Andre sprogfællesskaber Vi er alle deltagere i forskellige sprogfællesskaber, hvor vi påvirker og påvirkes af nye betydninger i den fælles konstruktion af vore individuelle historier. Vi kommunikerer med vore mænd, koner, børn, kolleger, chefer, venner, gamle onkler etc. Vi tager del i formelle og mere uformelle sam-vær og møder. For ikke at tale om de sam-vær og de møder, som vi måske mod forventning og ønske ikke deltager i … Det hele influerer på vores indre dialog udenfor terapilokalet. Se model 4. Model 4 viser, hvordan den enkelte i samspil med sin omverden og de forskellige kontekster og sprogfællesskaber, som hun eller han møder i sin hverdag, løbende reviderer sit verdensbillede og sin selv-fortælling, 20 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 – og Harlene Anderson (p. 280) husker os på, at de historier, som vi sam-skaber i terapien ikke er de eneste mulige, og at de ikke nødvendigvis er mere sande end andre: ”Det selv, der dukker op, og de historier, mennesker fortæller om sig selv, varierer i forhold til den sociale kontekst og de samtaler, der føres med andre individer i en given kontekst.” (Harlene Anderson, p. 280). 1.6 Terapeuten arbejder med sin indre og ydre dialog udenfor terapilokalet Både som terapeuter og som mennesker bevæger vi os rundt mellem hinanden i forskellige kontekster og forskellige sprogfællesskaber, og den enkeltes indre og ydre dialog, både inden for og uden for terapilokalet er en dynamisk proces, som foregår livet igennem. For mit eget vedkommende blev jeg på et tidspunkt fanget ind af Gregory Batesons kommunikationsteoretiske forståelse af ”mind”, menneske og omverden som en enhed. Jeg oplevede hans tanker som en ”øjenåbner” eller måske snarere som en ”verdensåbner”. Det var en ny verden, der åbnede sig for mig, og dog alligevel – der var et eller andet, der virkede bekendt, og som gav mig en følelse af indre genklang. En tilsvarende genklang blev vakt, da jeg senere blev præsenteret for Kenneth Gergen og Harlene Anderson. Min optagethed af menneskelivets mange facetter, mine erfaringer med professionelle relationer og samtaler af forskellig art, min iboende uærbødighed og skepsis overfor det metode-rene i relation til det levede liv og min optagethed af 2.ordens perspektivet fandt fælles fodfæste – sammen med Gregory Bateson og hans tanker om øko-mentale systemer – i det socialkonstruktionistiske meta-perspektiv. ”Man tilpasser det billede, man danner, til de perspektiver, man råder over,” siger Tom Andersen (p. 188). JAMEN – SNAKKER DE IKKE BARE? ”Det perspektiv, billedet holdes op imod, er kun et af mange mulige.” (Tom Andersen) KILDEOVERSIGT Bøger: Sammenfatning og perspektivering Jeg satte mig for at sætte fokus på sam-talen og sam-skabelsen i feltet mellem terapeutens og klientens for-forståelser, og jeg stillede indledningsvis spørgsmålet: Kan samtale i sig selv være terapi? Artiklens omdrejningspunkt har været Harlene Andersons 6-punktopdeling af den dialogiske proces, som har udgangspunkt i en opfattelse af selvet som en social konstruktion med mange forfattere. I terapeutisk henseende og ikke mindst hvad angår terapeutens position, har dette perspektiv vidtrækkende og afgørende konsekvenser for terapien. Den postmoderne, samarbejdsorienterede form for terapi drejer sig ikke om metode eller teknik, men om en filosofisk holdning hos terapeuten. Klientens problemer op-løses undervejs i en fælles undersøgelses- og forandringsproces – hvori også indgår både klientens og terapeutens levede liv uden for terapilokalet. Jeg citerede indledningsvis Harlene Anderson for at hævde, at den terapeutiske relation i lige så høj grad er et spørgsmål om vores egne fortællinger, måden vi definerer os selv som personer og vores identitet som terapeuter på, som den er et spørgsmål om klientens definition af sig selv og sin identitet. Ja, tænker jeg, og netop derfor kan nogle klienters mere traditionelle forventninger til terapeuten og dennes (ekspert-)position i terapilokalet tænkes at udfordre den postmoderne, samarbejdsorienterede form for terapi. Jeg tror ikke, der findes noget entydigt svar på det spørgsmål, jeg har stillet i indledningen. Tværtimod afføder dette spørgsmål nye spørgsmål. Præcis som det må være indenfor en hermeneutisk referenceramme. Som Tom Andersen (p. 188) udtrykker det: ”Det perspektiv, billedet holdes op imod, er kun et af mange mulige. Den betydning, som man kommer frem til, er derfor kun én af mange mulige”. Gergen, Kenneth J.: Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag, 2. udg., 2. oplag, 2008. Anderson, Harlene: Samtale, sprog og terapi. Et postmoderne perspektiv. Hans Reitzels Forlag. København 2003. Andersen, Tom: Reflekterende processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. Dansk Psykologisk Forlag. 3. udg., 3. oplag, 2007. Ølgaard, B: Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory Bateson. Forlaget Ask, Åbyhøj, 1986. Hårtveit, Håkon og Per Jensen: Familien – plus én. Indføring i familieterapi. Forlaget Klim. 1. udg., 2. oplag. Århus 2008. Artikler: Tom Andersen: Language is not innocent. Fra Florence W. Kaslow (ED): Handbook of relational diagnosis and dysfunctional family patterns. New York “Wiley”, 1996. Tom Andersen: Reflekterende samtaler – min version. Eliassen og Seikkula (red.): Reflekterende processer i praksis. Universitetsforlaget Oslo, 2006, kap. 2, side 33-49. Jaakko Seikkula: Social interaktion. En handelse i språket. Oppna samtal. Bokforlaget Mareld, Stockholm 1996, side 181-196. Rolf Sundet: Reflekterende processer – noe mer enn refleksjon? Eliasen og Seikkula (red.): Reflekterende processer i praksis. Universitets-forlaget Oslo, 2006, kap. 1, side 16-32. Svend Aage Rasmussen: Det fjendtlige sprog. Refleksioner over udviklinger i psykiatrien. Fokus, 2003. Lynn Hoffmann: The art of “Withness”: A new bright edge. Harlene Anderson and Diane Gehart: “Collaborative Therapy. Relationships and Conversations that make a difference”, Taylor and Francis Group, 2007. Kap. 5. DVD: Interview med professor Tom Andersen og professor Jaakoo Seikula: ”Åbne samtaler, – snak ikke om det usnakkelige”. Videnscenter for socialpsykiatri, 2005. KURSER MED STOK 22 Se her! Nu har du muligheden for at møde selveste Kenneth Gergen i Århus i maj STOK udbyder 6.-7. maj 2010 et kursus med Kenneth Gergen. På kurset tages der udgangspunkt i Gergens seneste udgivelse "Relational Being: Beyond Self and Community", hvor han retter opmærksomheden mod radikale og eksisterende tanker og praksis om en relationel forståelse af mennesket og dets selv. Med sin nye bog formår Gergen endnu en gang at udfordre en individualistisk terapeutisk tradition, og bidrage med alternative socialkonstruktionistiske vinkler. Kurset tager derfor sit udgangspunkt i, de nyeste tanker indenfor socialkonstruktionismen i forhold til mennesket som relationelt selv, og hvordan vi som professionelle kan anvende dette i vores arbejde. Vi har aftalt med Gergen, at fokus på kurset vil være at omsætte det, han præsenterer til deltagernes egne konkrete praksis. Dette vil give dig som deltager mulighed for efterfølgende at anvende din nye viden i egen praksis. Gergen er mest kendt for sit bidrag til socialkonstruktionistisk teori og er blandt andet medstifter af The TAOS Institute. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, og har mange års erfaring med undervisning samt afholdelse af konferencer og workshops verden over. Tid og sted Dato: 6. og 7. maj 2010 Forløb: kl. 9.00 - 16.00 begge dage Sted: SAS Radisson, Århus* *Overnatning kan tilkøbes til særpris Pris Medlemmer: Kr. 3.400 Ikke-medlemmer: Kr. 3.950 Tilmeldingsfrist: Hurtigst muligt, men senest 5. maj Hvis du er interesseret i at deltage, har du nu mulighed for at tilmelde dig. Se hvordan under Tilmelding og betaling. 22 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 Vibe Strøier STOK udbyder i år et kursus med Vibe Strøier. Vibe Strøier vil på kurset reflektere over, hvad den eksistentielle synsvinkel kan tilføre den systemiske og narrative tilgang. Hun vil indføre deltagerne i den grundlæggende eksistentielle psykologi og inddrage blandt andre Heidegger, Husserl, Kierkegaard, Nietzsche og Sartre. Herefter vil hun introducere deltagerne i, hvordan den eksistentielle psykologi kan bruges konstruktivt i mødet med klienten. Se evt.mere på www.danskstok.dk. Strøier er specialist og supervisor i arbejds-/ organisationspsykologi og psykoterapi samt efteruddannet i Systemisk, Narrativ og Eksistentiel Approach. Bag sig har hun mange års erfaring med både organisations- og ledelsesudvikling samt supervision og undervisning af forskellige faggrupper. Tid og sted Dato: 7. og 8. oktober 2010 Forløb: kl. 9.00 - 16.00 begge dage Sted: Hotel Svendborgs* *Overnatning kan tilkøbes til særpris Pris Medlemmer: Kr. 3.400 Ikke-medlemmer: Kr. 3.950 Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2010 Hvis du er interesseret i at deltage, har du nu mulighed for at tilmelde dig. Se hvordan under Tilmelding og betaling. KURSER MED STOK Maggie Carey LEVEL IV, V & VI Intensive workshops i narrativ terapi Nu udbyder STOK Level IV, V & VI som en del af tidligere workshops afholdt af Maggie Carey i henholdsvis 2007, 2008 og 2009. På de tre videregående workshops får hver enkelt deltager mulighed for videre at udforske narrativ teori og metoder gennem skiftesvis undervisning og øvelser. På alle workshops rettes fokus mod, at træne deltagerne i efterfølgende at anvende metoderne i egen praksis. Maggie Carey har års erfaring med undervisning i narrativ teori og praksis, og har gennem mange år samarbejdet med Michael White, hvis idéer hun nu arbejder på at videreføre. For dig, der har deltaget på foregående workshops er det nu muligt, at tilmelde dig level IV, V & VI. Har du ikke deltaget på Maggie Careys tidligere workshops, har du stadig mulighed for at tilmelde dig, hvis blot du kan dokumentere erfaring fra tilsvarende niveau. Du er på deltagerlisten så snart din betaling er registreret hos STOK. Level IV: Dato: Forløb: Sted: Pris for medlemmer: Pris for ikke-medlemmer: Tilmeldingsfrist: Max antal deltagere: Uge 22 kl. 9.00 - 16.00 alle dage Hotel Svendborgs* kr. 7.100 kr. 7.650 28. april 2010 30 personer Level V: Dato: Forløb: Sted: Pris for medlemmer: Pris for ikke-medlemmer: Tilmeldingsfrist: Max antal deltagere: Uge 36 kl. 9.00 - 16.00 alle dage Hotel Svendborgs* kr. 7.200 kr. 7.750 3. september 2010 30 personer Level VI: Dato: Tilmeldingsfrist: Sted: Tilmelding og betaling Uge 21 i 2011 14. maj 2011 Hotel Svendborgs* Vær opmærksom på, at betaling via EAN nummer kan være meget langsom. Husk at påføre navn, adresse, mailadresse og medlemsnummer. Betaling til Girokonto 4568826 eller bankkonto 3434 4568826. Alle oplysninger om betaling bl.a. betaling via EAN nummer sendes til: [email protected] Nærmere oplysninger For nærmere oplysninger, der ikke vedrører betaling, kontakt Lisbeth Villumsen på adressen: [email protected] eller Anne Marie Villumsen på adressen: [email protected] *Overnatning kan tilkøbes til særpris Hvis du er interesseret i at deltage, har du nu mulighed for at tilmelde dig. Se hvordan under Tilmelding og betaling. SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 23 STOK LOKALNYT n o r d J YLL A ND 24 Kommende arrangementer Tors. 3. juni: Kl. 19 - 21. Huset i Hasserisgade. Hanne Svensmark forestår øvelser, der har med kunstterapi at gøre. Planlægning af næste sæson. KONTAKTPERSON Hanne Svensmark · Tlf.: 98 83 22 62 · [email protected] bornholm Kommende arrangementer Tors. 17. juni: Kl. 17-19. Storegade 38. Rønne (SL- og BUPL lokaler) Gå hjem møde: Unge i Hybelordningen. Velkomst ved Solvejg og orientering om STOK. Pia Mejlvang fortæller om arbejdet med unge i alderen fra 15 til 23 år. Dato og tema for næste ”gå hjem møde” aftales. Der er et let traktement. Tilmelding til Solvejg. KONTAKTPERSON Solvejg Rosenkilde Nielsen · Tlf.: 56 49 65 62 · [email protected] k ø be n hav n Kommende arrangementer Tors. 22. april: Flerfamiliearbejde med voksne v. Lise Kristensen og Trine Svarer, Stolpegård. I aftenens workshop tages der udgangspunkt i erfaringer fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Klinik for spiseforstyrrelser, hvor der afholdes såkaldte ”fler-familiearrangementer”. Flerfamiliearrangementerne finder sted i en ramme, hvor patienter, der er i behandling for en spiseforstyrrelse, inviteres sammen med deres pårørende til at deltage i to eftermiddage i løbet af deres behandlingsforløb. Læs mere på www.stokkbh.mono.net Ons. 29. sept.: Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light v. Dorte Nissen, Inpraxis. Møderne holdes i Forsamlingshuset Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København V. Kl. 17.30-19.30. Tilmelding via www.stokkbh.mono.net KONTAKTPERSONER Ellen Hansen Tlf.: 20 98 78 79 · [email protected] Nana Storm · Tlf.: 28 92 77 39 · [email protected] 24 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 Ellen Hansen Nana Storm ANNONCER v DISPUK Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation 20 års Jubilæumsseminar på Kreta juni 2010 narrativ praksis og poststrukturalistisk filosofi Hvad er vi i dag? • Hvad er vi på vej til at blive? Med bl.a.: Jørgen Leth • Rune Lykkeberg • Søren Ulrik Thomsen Arnhild Lauveng • Jacob Holdt • John Winslade Ole Fogh Kirkeby • Suzanne Aaholm • Maggie Carey • Ali Borden Kimberly og Barnett Pearce • Allan Holmgren • Kenneth Flex Anette Holmgren • m.fl Den 6. - 11. juni 2010 Hotel Aquila Rithymna Beach, Rethymnon, Kreta. Læs mere på www.dispuk.dk • søg på kursusnr. 800-10 ”Hvem kan Hjælpe mig, når jeg ikke længere eksisterer?” - om identitet og identitetsforstyrrelser ved psykoser. Med Arnhild Lauveng Den 28. maj 2010 • Snekkersten • kursusnr. 858-10 nye veje i narrativ praksis 3 intensive dage med Anette Holmgren Den 1.-3. juni 2010 i Snekkersten • kursusnr. 876-10 masterclass: ledelse og forståelse Med Allan Holmgren Den 28.-30. juni 2010 • kursusnr. 866-10 masterclass i narrativ terapi Med Allan Holmgren ”stopp verden, jeg vil på igen!” – om at komme sig efter alvorlig psykisk sygdom med arnhild lauveng For både fagprofessionelle, for nuværende og tidligere brugere af psykiatrien (patienter) og pårørende. Den 27. maj 2010 • Helsingør kursusnr. 856-10 mellem socialpædagogik og terapi - fra opdragelse til opdagelse i Hverdagen med Martin Nevers & Lone Kaae Den 29.-30. september 2010 i Århus • kursusnr. 847-10 narrative praksisdage med allan Holmgren m.fl. Efterår 2010 i Århus. Start den 13. september • kursusnr. 859-10 en WorksHop om supervision - et narrativt perspektiv - Med Anne Romer Den 28.-30. september 2010 i Snekkersten • kursusnr. 836-10 narrativ parterapi. samtaler om parfortællinger, værdier, køn, seksualitet og forældreskab Med Anne Saxtorph Den 1.-2. juli 2010 i Snekkersten • kursusnr. 868-10 Den 24.-25. november 2010 i Snekkersten • kursusnr. 846-10 micHael WHite eftermiddage med allan Holmgren pædagogik, formidling & undervisning Med Allan Holmgren Efterår 2010 i Snekkersten. Start den 23. august kursusnr. 848-10 Den 25.-27. oktober 2010 i Snekkersten • kursusnr. 870-10 Working collaboratively WitH eating disorders Med Ali Borden børn og unge, om at styrke deres selv, identitet og relationer Med Allan Holmgren Den 20.-21. september 2010 i Snekkersten • kursusnr. 860-10 supervisionsgruppe for beHandlere Med Magnus Brammer Start den 24. august 2010 i Snekkersten • kursusnr. 764-10 Working collaboratively WitH problems commonly knoWn as anorexia and bulimia Med Ali Borden Den 28.-29. oktober 2010 i Snekkersten • kursusnr. 872-10 narrativ praksis & poststrukturalistisk filosofi Med Allan Holmgren & Anders Fogh Jensen Den 9.-16. januar 2011 i Egypten • kursusnr. 802-11 Den 27. september 2010 i Århus • kursusnr. 861-10 Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: [email protected] 800__856_resten af i år_stok.indd 1 16-03-2010 15:03:03 SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 25 AnnonCEr 26 SYSTEMISKE og NARRATIVE KURSER i ÅRHUS i 2011 BLIV GODKENDT PSYKOTERAPEUT: Vores 5-årige uddannelse er nu EVALUERET, GODKENDT OG BLÅSTEMPLET af Reflektor.dk som det eneste rent systemiske og narrative institut i Danmark af Psykoterapeutforeningen og SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark) Dette indebærer - ikke blot mulighed for - men direkte adgang til medlemskab af Psykoterapeutforeningen i Danmark UDDANNELSER I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS: BASISÅRET starter d. 10. januar i Århus: Pris = 27.500 kr. inkl. fuld forplejning. 2. ÅRET starter i 17. januar i Århus: Pris = 29.800 kr. inkl. fuld forplejning. 3. ÅRET starter 7. januar i Århus: Pris = 29.800 kr. inkl. fuld forplejning. 4. ÅRET: Overbygning 26. januar i Århus: Pris = 46.000 kr. inkl. fuld forplejning. 5. ÅRET: Overbygning januar 2012 i Århus: Pris = 49.000 k. Inkl. fuld forplejning. OBS: Ved bindende tilmelding senest 1. sep. 2010 hhv. rabat 1.000 kr./2.000 kr. GRATIS intro til Psykoterapeutuddannelsen d.19.august 2010 kl. 16.30-18.30 (Tilmelding kræves) Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup Cand. psych.Aut.specialist i psykoterapi og supervision, Ole Nygaard og Eksam. Systemisk konsulent / psykoterapeut Winnie Ørting For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk Wiol · Kursus- og konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard og Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov Giro 0 14 01 12 · Telefon/fax: 86 17 13 15 · Mobil: 20 64 00 65 / 20 64 54 80 · www.Wiol.dk e-mail: [email protected] / [email protected] 26 sysTEMIsk forUM | nr. 2 | 2010 ANNONCER Villa Venire leverer en ny ambitiøs samtaleuddannelse, der både udfordrer og udfolder din professionelle samtalepraksis. I bestræbelsen på at professionalisere og udvide dit specifikke repertoire af samtalekompetencer, renser denne uddannelse ned til de fineste detaljer, der yder samtalen fuld retfærdighed: Samtale Uddannelsen - Opnå større smidighed, præcision og forandring med dine professionelle samtaler. Det er komplekst at skabe samtaler, der virker efter hensigten - at skabe forandring. Uddannelsen er en saltvandsindsprøjtning til professionelle, som ønsker at opøve færdigheder i effektfulde og forandringsskabende samtaler. Samtale Uddannelsen ledes af psykolog Cecilie Cornett og direktør Thorkild Olsen. Opstart august 2010. Samtale Værksteder - Få hurtig og smidig adgang til at træne dine specifikke tematiske udfordringer og interesser Villa Venires Samtale Værksteder er åbne dage for alle og er en kvik lejlighed til fordybelse og masser af træning. Værkstederne er målrettet professionelle som allerede gør sig erfaringer med samtaler. Ring til psykolog Cecilie Cornett på telefon +45 2785 3724 for mere information. Venire Certificeringen Ny skarp uddannelse fra Villa Venire: Opnåelse af personligt avancement Sigtet er mestring. Forløbet bygger på forpligtende samvær, hvor hver enkelt deltager såvel som holdet i tæt samspil med underviser har øje for og aktivt arbejder med avancementet. Den fælles ambition er at bevæge sig selv og sit virke fra duelig til mestring. Venire Certificeringen bygger på følgende principper for læring: /”Genbesøg” (metoder og begreber) /Det erfarne hold /Mesterlære /Avancement /Certificering Vi arbejder med forandringen, mødet, implementeringen, samtalen, udviklingen, processen og lignende anledninger til at beskæftige sig med ledelse, organisation, konsultative opgaver og relationer. Ring til direktør Thorkild Olsen på tlf. +45 2785 4021 for mere information. Thorkild leder uddannelsen og er ligeledes gennemgående figur. Opstart 1. juni 2010 i København. Læs mere på www.villavenire.dk T +45 2785 3920 · [email protected] www.villavenire .dk SYSTEMISK FORUM | NR. 2 | 2010 27 afsender: STOK v/ Irene Berri Søhøj 19, 4050 Skibby Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning ID-nr 47599 Af Marianne Bærenholdt Cand.psych. og ny i bladudvalget forUM [ SYSTEMISK FORUM ] forum et, ‘fora (lat.: torv) torv; det sted hvor noget bør forhandles; en forsamling der drøfter noget. Forsiden danner rammen for dette nummer af Systemisk Forum og repræsenterer på metaforisk vis gregory Batesons klassiske tanker om systemer og forskelle. Dette og fremtidige numres forskel, der skal gøre en forskel, er tematisering. Det vil sige, at Systemisk Forum fremover bygges op omkring forskellige temaer, der skal inspirere og bevæge dig som læser til at tænke eller gøre noget anderledes. Men det skal mere end det. Omtrent samtidig med at Bateson fifler med bits af information, forskelle og kommunikation, udgiver gyldendal deres første fremmedordbog. Her defineres ordet forum som det sted, hvor noget bør forhandles; en forsamling der drøfter noget. Kære læser af Systemisk Forum: Dine erfaringer og refleksioner, din tvivl eller undren er bits af information, der skaber forandring og gør en forskel hos andre læsere. Derfor vil vi gerne være et sted, hvor noget forhandles og danne rammen for en forsamling, der drøfter noget. Alle har vundet og alle skal have en præmie Alle dyrene var blevet våde efter at have badet i en sø. Dodo-fuglen starter et kapløb, der går ud på, at alle skal løbe indtil de igen bliver tørre. Dyrene løber forvildet rundt i alle retninger, og da alle er tørre, siger Dodo-fuglen; ”Everybody has won and all must have prizes”. Tanken om, at alle terapiformer synes at virke lige godt kan spores helt tilbage til psykologen Saul Rosenzweig i 1936, der beskriver denne hypotese ved hjælp af scenen med dodo-fuglens kapløb fra bogen alice i Eventyrland. Hypotesen omtaler han The Dodo bird verdict og er altså en kritisk kommentar til de indbyrdes terapeutiske kampe, der har eksisteret gennem tiden: alle ønsker at vinde, og deltagerne ser ikke, at alle vinder lige meget – alle er lige gode til at nå målet, bare på hver sin måde. Systemisk Forum ønsker vi fremover skal være et sted, hvor systemiske tanker, refleksioner og praksisser drøftes og forhandles, men hvis Rosenzweig har ret i, at alle terapiformer virker lige godt, hvorfor så egentlig systemisk? Hvori består forskellen? For at komme dette spørgsmål nærmere har vi valgt at kalde næste nummers tema The dodo bird verdict, og skal altså handle om, hvorfor du som studerende, familieterapeut, læge, psykolog, lærer, pædagog, sygeplejerske eller anden faggruppe arbejder systemisk. Send os din mening, refleksioner, oplevelser eller erfaringer til: [email protected]. Årsmøde i STOK november 2010 Tema: Hovedtaler: Dato: Sted: Magtens Fjæs Kaspar Villadsen 12. - 13. nov. 2010 Svendborg Er du interesseret i at afholde en workshop eller et oplæg, kontakt venligst Dorte nikolajsen på [email protected] inden 1. juni 2010.
© Copyright 2024