Motivational Interviewing

Motivational Interviewing
Motivationssamtalen MI
FEC maj 2013
Ved MI supervisorer
Marianne Bærenholdt
Velkommen
Program for modul 2
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Kl. 09.00 – 09.45: Velkommen –
Øvelse fra jeres praksis – Diskrepans
Kl. 09.45 – 10.00: Pause
Kl. 10.00 – 11.00:– MI teknikken – Ånden Ambivalens
Kl. 11.00 – 11.15: Pause
Kl. 11.15 – 12. 15: Øvelse 2 og 2 leg med teknikken
Kl. 12.15- 12.45: Opsamling på øvelsen
KL. 12.45 -13.00: Afslutning på dagen – Tak for i
dag.
MI er en dans
Motivationssamtalen
MI minder om en dans:
Det er personen, der fører an – og rådgiveren, som
skal følge efter i en fyldende bevægelse
Rogers: MI er personcentreret -REAL:
- 
- 
- 
- 
Respekt
Empati
Aktiv samarbejde
Lytning
Ingen Diskrepans - ingen motivation
•  Personens opfattelse af betydningen af
ændringer bygger på diskrepans
•  Diskrepans:
•  Status quo
•  Det der sker nu
Et ønskværdigt mål
Det man gerne vil opnå
•  Opfattelsen
•  Jo større diskrepansen er, jo vigtigere er
forandring
Ingen Diskrepans - ingen motivation
•  Overlap mellem ambivalens og diskrepans:
Uden en vis diskrepans er der ingen ambivalens
•  Øges diskrepansen – intensiveres ambivalensen
først – diskrepansen stiger – kan ambivalens
føre til forandring
•  Ambivalensen gør forandring mulig
Ordnerefleksen
Følger terapeuten ordnerefleksens instinkt – stilles
de forkerte spørgsmål:
-  Hvorfor vil du ikke ændre dig?
-  Hvordan kan du påstå, at du ikke har noget
problem?
-  Hvorfor gør du ikke bare?
-  Hvorfor kan du ikke?
Pause
Ånden i samtalen
Grundlæggende tilgang:
Samarbejde:
Rådgivning indebærer et partnerskab, der
respekterer personens ekspertise og perspektiver.
Rådgiveren skaber en atmosfære, der fremmer,
ikke fremtvinge, forandring.
Ånden i samtalen
Fremkaldelse:
Det antages, at ressourcer og motivation for
forandring findes hos personen selv. Indre
motivation for forandring fremmes, ved at man
trækker på personens egne opfattelser, mål og
værdier.
Ånden i samtalen
Autonomi:
Rådgiveren bekræfter personens ret og evne til at
vælge selv og støtter et oplyst valg,
Ånden i samtalen
Modsat tilgang til motivationssamtalen
Konfrontation:
Rådgivning indebærer, at man tilsidesætter
personens mangelfulde perspektiver ved at
gennemtrumfe erkendelser og accept af realiteter
som personen ikke kan se eller ønsker at erkende.
Modsat tilgang til motivationssamtalen
Undervisning:
Det antages, at personen mangler afgørende
viden, indsigt og/ eller færdigheder, som er
nødvendige for forandring. Rådgiveren søger at
afhjælper disse mangler ved at bibringe personen
den nødvendige indsigt.
Modsat tilgang til motivationssamtalen
Autoritet:
Rådgiveren fortæller personen, hvad personen
skal gøre.
Rådgivning og MI
•  Tilbyd information – men pres den ikke ned over hovedet på
klienten.
•  Find ud af, hvad klienten skal bruge informationer til.
•  Bed om lov til at give om et råd, især hvis klienten ikke har bedt om
det.
•  Giv klienten lov til at være uenig med dig,
•  Giv faktuel information – ikke din mening.
•  Spørg klienten hvilken betydning informationen har for dem.
•  Bombarder ikke klienten med information, giv det lidt ad
gangen.
MI´s 4 overordnede principper
1.  Udtryk empati – adfærd er mere meningsfuld, når den
forstås fra klientens perspektiv.
2.  Tydeliggør diskrepans – motivation er en funktion af
diskrepans imellem klientens nuværende adfærd og
generelle værdigrundlag.
3.  Gå med modstanden – modstand mod forandring er en
normal og forventet del af forandringsprocessen –
klientens argumenter imod forandring mødes med
empati og accept.
4.  Understøt klientens mestringsforventning - Klientens
tro på at han/hun kan udføre forandring støttes.
Princip 1: Udtryk empati
•  Accept fremmer forandring
•  Gode evner i reflekterende lytning er afgørende
•  Ambivalens er normalt
Princip 2: Tydeliggør diskrepans
•  Det bør være personen, ikke rådgiveren,
der fremsætter argumenter for forandring.
•  Forandring motiveres af en selvopfattet
diskrepans mellem nuværende adfærd og
væsentlige personlige mål og værdier.
Princip 3: Gå med modstanden
•  Undgå at argumentere for forandring
•  Modstand mødes ikke med direkte modstand
•  Nye perspektiver er velkomne, men påtvinges
ikke
•  Personen er den primære ressource med
hensyn til at finde svar og løsninger
•  Modstand er et signal om, at rådgiveren bør
forholde sig anderledes.
Princip 4: Understøt personens
mestringsforventning
•  Personens tro på muligheden for forandring er
en vigtig motivationsfaktor
•  Det er personen, ikke rådgiveren, der er
ansvarlig for at vælge og gennemføre en
forandring.
•  Rådgiverens tro på personens evne til at
forandring bliver en selvopfyldende profeti.
MI indeholder 2 overordnede komponenter:
1.  En relationel komponent – karakteriseret ved
terapeutens empati, respekt, accept og ikke
dømmende tilgang og den generelle MI
”ånd” (samarbejde, fremkald klientens egen/
indre motivation og respekter klientens
autonomi).
2.  En teknisk komponent – karakteriseret ved
terapeutens brug af MI- konsistente teknikker.
MI teknikker
•  De 4 overordnede principper omsættes til
praksis ved hjælp af en række ”micro-skills”
•  OARS:
• 
• 
• 
• 
Open-ended question
Affirmations
Reflective listening
Summaries
Ambivalens 2 sider
Vedligeholdelsestale:
Forældre: Jeg kan ikke overholde vores aftale….
Terapeut: Det kan være vanskeligt at forstille sig
hvordan aftalen kan sættes i værk…..
Forandringstale:
Forældre: Jeg vil gerne overholde aftalen, men….
Terapeut: Du leder efter muligheder for at
forandre…
MI teknikker
•  Åbne spørgsmål:
•  Spørgsmål, der giver klienten mulighed for at
svare mere end ja / nej
•  I MI bruges åbne spørgsmål især til
informationsindsamling.
•  Eks. på hvordan et tidligere lukket spørgsmål
kan omformuleres til et åbent:
MI teknikker
•  Lukket: ”Hvor meget og hvor tit har du
konflikter”?
•  Åbent: ”Hvordan er konflikterne? Eller fortæl mig,
når du oplever konflikterne starter”?
•  MI eksperter bruger 2 refleksioner for hvert
spørgsmål for at holde dynamik og motivation i
samtalen.
MI teknikker
•  Indbyder personen til at gå på opdagelse i
relation til sit om forandring
•  Kan fremme processen
•  Antallet skal være minimalt i en samtale
Lukket spørgsmål er ikke MI
MI teknikker
Eks. på gode, åbne spørgsmål
•  1. Hvad er det, er gør, at du ønsker denne
forandring?
•  2. Hvis du nu besluttede dig for at ændre,
hvordan kunne du så evt. gøre det ? Evner
•  3. Hvad ville dine 3 bedste grunde være, for at
lave denne forandring?
•  4. På en skala fra 1-10, hvor vigtigt er det så for
dig at lave denne forandring? Behov
•  Hvordan kan det være, at du siger 8 og ikke
lavere?
MI teknikker
Eks. på gode, åbne spørgsmål
•  GIV EN KORT OPSUMMERING PÅ DET
HØRTE
•  OG SPØRG: ”SÅ HVAD TROR DU, DU VIL
GØRE ?
MI teknikker
Rollnick´s nøglespørgsmål
•  Hvor vigtigt er det for dig lige nu at ændre…… ?
•  1
2
3
10
Ikke så vigtigt
4
5
6
7
8
9
meget vigtigt
•  Hvor stor er din tro på, at du kan ændre …., hvis du
valgte at forsøge
•  1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Ikke så stor
meget stor
MI teknikker
Bekræftelser / anerkendende udsagn
Udsagn, der bekræfter / anerkender klienten og
dennes styrker.
En bekræftelse er ikke kompliment, da dette ofte
indeholder en implicit evaluering / bedømmelse.
Ofte har klienten multiple ”mislykkede” forsøg på
adfærdsændring bag sig, og opfatter sig selv som
svag og inkompetent. Ved at spørge ind til disse
tilbagefald, finder man ofte materiale til at give
anerkendende udsagn.
MI teknikker
Reflekterende lytning
•  I MI går man ud fra, at klienten ved mere om
hvad der har påvirket hans eller hendes
udvikling, adfærd, holdninger, værdier osv. end
terapeuten gør. For at få indblik i dette skal
terapeuten lytte og forstå.
•  For at sikre at man har hørt og forstået, udgøres
MI samtalen af en række af hypotesetestende
reflekterende udsagn.
MI teknikker
Eks. På refleksions – typer:
•  Simpel refleksion – ligger meget tæt på hvad klinten sagde.
•  Kompleks refleksion – giver yderligere mening samt en
restrukturering af det sagte.
•  Under – eller overdrivende refleksioner.
•  Dobbeltsidet refleksion – ”på den ene side føler du …. Og på den
anden side…” disse understreger klientens ambivalens
•  Metaforiske refleksioner
MI teknikker
Forskellige former for refleksioner
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Stabiliserende:
Gentage ét eller ganske få ord
Let om formulering
Dynamiske:
Tilføje ny mening/ omfortolkning
Refleksion af følelse
Forsættelses – refleksion, den mest avancerede
refleksion. Forgriber det, som klienten forventes at
sige. Kan hvile på en hypotese og fungere som
retning for ny tankegang.
MI teknikker
Refleksionernes hensigt
•  De stabiliserende, der bekræfter, sænker
modstand, beroliger, signalerer forståelse.
•  De dynamiske, der bevæger puffer blidt, peger i
en bestemt retning, er dirigerende.
MI teknikker
Opsummeringer.
•  Med opsummeringer hjælper terapeuten klienten
med at organisere sine oplevelser, følelser og
tanker.
•  Med summeringen har terapeuten mulighed for at
inkludere og ekskludere, og her kan det være en
fordel at inkludere klientens forandringsudsagn.
•  Opsummeringer kan samle information, linke
information (nuværende og tidligere hørt)og føre til
en overgang til en ny fase.
Forandringsudsagn – change talk
•  Forandringsudsagn er udsagn fra klienten, der
ytrer ønske, opfattet evne, behov for, parathed,
grunde eller forpligtelser til forandring.
•  Det er MI – terapeutens opgave at opdage,
forstærke og frembringe forandringsudsagn.
•  Dette gøres bl.a. ved hjælp af OARS og
spørgsmålstyper hvor man fx spørger
uddybende, spørger til eksempler, ser tilbage,
ser fremad, spørg til ekstremerne eller bruger ”
forandringsskalaer”.
De samtaletekniske værktøjer
Åbne spørgsmål Bekræ1ende Udsagn Reflekterende Lytning Opsummering De samtaletekniske værktøjer
•  Åbne spørgsmål:
•  Åbne for personens perspektiv, tanker, følelser,
og værdier.
•  Ex.:
–  Hvad vil du gerne have ud af vores møde ?
–  Hvis det skal være en hjælp for dig at vi mødes, hvad
er så vigtigt, vi gør ?
–  Hvad vil du gerne have vi arbejder med ?
De samtaletekniske værktøjer
•  Bekræftende udsagn:
•  At fremhæve personens indsats, styrker,
ressourcer og værdier.
•  Ex.
–  Du har overholdt familiekontrakten. Du er godt
viljefast og fastholdende.
–  Det lyder som om du har arbejdet hårdt med dine mål.
De samtaletekniske værktøjer
•  Reflekterende lytning:
•  At spejle det personen siger – til tider med ny
vinkler.
•  Ex.
–  Det er vigtigt for at komme i gang med din træning
–  At have noget at stå op til er vigtigt for dig
–  Og derfor er du nu klar til at gøre noget ved dine nye
regler
De samtaletekniske værktøjer
•  Opsummering:
•  Fungerer som en opsummering og genfortælling
af det sagte:
•  Ex.
–  Det at få nye regler er blevet er blevet mere og mere
vigtigt for dig. Du har dine tvivl om det kan lade sig
gøre pga. af modstanden, men nogle af de ting, der
gør, at du vil gøre et forsøg er dit mod på at ville
forandre.
De samtaletekniske værktøjer
•  Hvad er en opsummering?
•  Opsummeringen samler vigtige temaer fra
samtalen, gør status over det sagte, og kan
forbinde personens forandringsudsagn til en
helhed. Her hjælper det terapeuten med at
organisere personens tanker og erfaringer.
•  Opsummeringen skal være kort og væsentlig, og
udvælgelsesprincippet om det betydningsfulde
gæler her.
•  Bruges ved faseskift i samtalen
Simple refleksioner
•  Simple refleksioner tilføjer ingen eller kun en
smule ny mening til det, personen siger, og
lægger sig tæt op ad det som personen
siger:
•  Ex. Personen:
–  Jeg er træt af. At alle fortæller mig, hvad jeg skal
gøre.
–  Terapeut:
–  Det irriterer dig.
Komplekse refleksioner
•  Komplekse refleksioner tilføjer væsentlig
mening til det personen siger, og hjælper til
at give et mere komplekst billede:
•  Ex.
–  Person:
–  Jeg er træt af, at alle fortæller mig hvad jeg skal gøre.
–  Terapeut: Du vil gerne gøre tingene på din egen
måde.
Pause
Vær klar 11.15 J
Øvelse 2 og 2 leg med teknikken
MI skal trænes og trænes
Opsamling på øvelsen
Hvad gav det dig
Afslutning på dagen
Tak for i dag