Jægerne, naturen og vildtet
Jægerne, naturen og vildtet 2014 1 Jægerne, naturen og vildtet Formandens forord: 2014 På vej mod et nyt Jægerforbund INDHOLD På forsiden af denne årsberetning ser du Danmarks daglige arbejde – vi Jægerforbunds fokusområder inden for vildtforvalt har klare mål og Formandens forord: På vej mod et nyt Jægerforbund 3 ningen: hjortevildtet, markvildtet og trækvildtet. Vi rammer for vores Jagten: Passion og livsstil i fremgang 4 har etableret de tre søjler for at få det bedst mulige indsats. Blandt meget Jagten: Jægernes kompetencer og redskaber 6 grundlag for at realisere vores vision ”Mest mulig andet skal vi realisere jagt og natur”. opgaven med at få Naturen: Jagt gavner naturen 8 Naturen: Jægerne og markvildtet 10 Naturen: Jægerne og hjortevildtet 12 Naturen og trækvildtet 14 Udbyttet: Vild med vildt 16 Medlemmerne: Medlemmernes forbund 18 Medlemmerne: Vi varetager politiske interesser 20 Medlemmerne: Vi er et videns-, uddannelses- og aktivitetscenter 22 Kommunikation: Ny strategi på vej 24 Jagtens Hus: Et nyt udgangspunkt for Danmarks Jægerforbund 26 etableret Jagtens I det sidste års tid har markvildtet været rigtig Hus. I starten af meget i fokus. Både fra den daværende miljømini 2014 tog vi beslut ster Ida Auken (SF) og fra den senere miljøminister ningen om at samle Kirsten Brosbøl (S) har vi modtaget væsentlig økon vores aktiviteter på Kalø uden for Århus, og planen omisk støtte. Også fra den private 15. Juni Fonden er, at vi flytter ind i efteråret 2015. har vi fået økonomisk rygstød til at fortsætte og udbygge indsatsen, der blev påbegyndt i 2013. Derfor er vi på vej med et nyt Jægerforbund, som Arbejdet med at oprette og drive markvildtslav er kommer til at rumme en del nye medarbejdere i kommet rigtig godt i gang takket være jægernes og nye omgivelser. Et arbejde, der vil give et mindre landmændenes kæmpestore frivillige indsats. afbræk i det daglige arbejde, men på den lange bane vil det give et styrket Jægerforbund, der er Indsatsen for hjortevildtet har Danmarks Jægerfor rustet til en fremtid, hvor vi vil arbejde for mest bund været i gang med siden 1990’erne. Vi skal mulig jagt og natur til gavn og glæde for jægerne ændre fokus fra egen vinding til fælles mål. Lige og naturen i Danmark. som med markvildtet er budskabet, at hjortevildtet Redaktion: Henrik Beck Redaktionen afsluttet 2. maj 2014 Grafisk design: Michael Reinhardt Repro og tryk: Handling og Co Aps Foto: Danmarks Jægerforbund: 1, 1, 4, 6 Steen Axel Hansen: 1, 3, 12, 13, 14, 22, 28 Niels Søndergaard: 6, 8, 10, 20 Henrik Beck: 15, 16, 27 Hovedbestyrelse: Formand Claus Lind Christensen Næstformand Henrik Frost Rasmussen Leif Bach Lars Jensen Jens Bjørn Andersen Jens Venø Kjellerup Kaj Refslund Stig Egede Hansen Max Elbæk Direktion: Michael Stevns forvaltes bedst i fællesskab. Intet af alt dette er dog muligt uden medlem merne, der er og bliver Jægerforbundets rygrad. Trækvildtet får nu ekstra opmærksomhed, både Det er medlemmerne, der holder det hele oprejst. i forhold til Natura 2000-områderne og mere Vi er medlemmernes forbund, for det er medlem generelt. Vi vil iværksætte en indsats, der rækker mernes jagtlige og politiske interesser, vi varetager. ud over de enkelte Natura 2000-områder. I nogle Og det er varetagelsen af disse interesser, vi nu vil tilfælde endda uden for landets grænser skabe de bedst mulige rammer for ved at etablere – trækvildtet kender jo ikke til landegrænser. Jagtens Hus. I 2013 satte vi en klar kurs med en ny strategiplan, Claus Lind Christensen der rækker frem til 2017. Det præger nu vores Formand for Danmarks Jægerforbund www. jaegerforbundet.dk www.facebook.com/jaegerforbundet Telefon: 88 88 75 00 Arkitema Architects: 26 2 3 JA G TEN En passion og livsstil i fremgang Ved udgangen af jagtåret 2013 havde 176.637 eninger og Danmarks Jægerforbund. Forpligt mennesker i Danmark gyldigt jagttegn som bevis er til at sørge for, at det stadigt stigende antal på, at de må gå på jagt. Yderligere cirka 50.000 jægere i Danmark får mest mulig jagt og natur danskere er berettigede til at indløse jagttegn til rådighed – det er Jægerforbundets vision – og uden at gå til ny jagtprøve. til at sørge for, at de stadigt flere jægere kan benytte den danske natur på en hensigtsmæs Det er næsten en kvart million mennesker, der sig måde, der bygger på respekt og ansvarlighed har valgt jagt som fritidsbeskæftigelse, passion over for det omgivende samfund. og/eller livsstil. Som tallene viser, er interesen for at nyde naturen på den måde, som kun jægere Skal man tro livsstilseksperterne, hænger den gør det, steget støt siden 2004 - en stigning på stigende interesse for jagt sammen med moder 11 procent. ne menneskers behov for at komme væk fra den moderne verdens plastic og flimmer og ud i Danmarks Jægerforbund er stolt over at organi naturen for at skaffe føde. Nogle har kaldt jagt sere udøvere af en fritidsbeskæftigelse, passion for en del af den moderne økobølge, som går ud og/eller livsstil i markant fremgang. Vi er helt på på at komme tæt på naturens kredsløb og finde det rene med, at det forpligter. Forpligter til at tilbage til rødderne. Er det korrekt, kan vi for sørge for, at det stadigt stigende antal nyuddan- mentlig forvente, at stigningen i antallet af jagt nede jægere får en god oplevelse, når de kom tegnsløsere herhjemme kommer til at strække sig mer i nærkontakt med praktisk jagt, jagtfor- over mere end et enkelt årti. 176.637 174.627 172.989 169.393 168.434 166.350 164.700 162.966 161.533 159.200 159.330 160.544 162.987 167.567 170.454 170.211 170.767 171.991 171.507 168.093 173.500 174.357 173.116 JAGT T EGNSLØSERE 1991 ‘92 ‘93 ‘94 ‘95 ‘96 ‘97 ‘98 ‘99 ‘00 ‘01 ‘02 ‘03 ‘04 ‘05 ‘06 ‘07 ‘08 ‘09 ‘10 ‘11 ‘12 ‘13 Kilde: Naturstyrelsen 4 55 JA G TEN Jægernes kompetencer og redskaber Danmarks Jægerforbund har gennem den sene have færdigheder, der kan anvendes i praksis, ste tid brugt meget tid og megen energi på at og som ikke blot er udenadslære. Derfor vil deltage i moderniseringen af jagtprøven. Det er spørgsmålene og billederne til den skriftlige jagt grundlæggende vores overbevisning, at jægerne prøve ikke længere blive offentliggjort. og deres redskaber er grundlaget for en god jagtudøvelse i Danmark, og at det derfor er En anden ændring er, at Naturstyrelsen ikke vigtigt, at såvel jægerne som deres redskaber længere deltager i udgivelsen af en lærebog. løbende udvikles. Her kommer Danmarks Jægerforbund ind i bil ledet, da vi har udgivet bogen ”Jagttegn”, der er Ønsket om at skærpe kravene til de nye jægeres en uundværlig hjælp til alle dem, der gennemgår kompetencer har sammenhæng med, at gen et jagttegnskursus og derefter går op til jagt nemsnitsalderen for dem, der går til jagttegns prøve. undervisning, i dag er cirka 38 år. Det er ikke mange årtier siden, at de fleste jagttegnselever var ganske unge – og at de fleste af dem havde mindst én jæger i familien. Jagttegnseleverne havde så at sige fået jagten ind med ”moder mælken”. Efter endt jagttegnsundervisning skal jagttegnseleven blandt meget andet: - være bevidst om jagtetik og -etikette Sådan er det ikke længere. Nu er jægerskaren efter alt at dømme et mere repræsentativt udsnit af samfundet end nogensinde før. Lysten til at gå på jagt kan opstå hos alle – og det gør den. Der for er en styrkelse af de nye jægeres kompeten cer og redskabsmæssige færdigheder nødvendig. Resultatet er blevet, at alle, der vil sikre sig - have grundig forståelse for vildtets krav til levesteder og jagtens biologiske grundlag - have kendskab til effektiv jagtteknik og -ledelse i praksis - have kendskab til forskellige jagthunderacers anvendelsesområder - have kendskab til relevante våben- og ammunitionstyper - have kendskab til vildthåndtering i praksis, retten til at gå på jagt fra april 2014, skal gen herunder opbrækning og kontrol af nedlagt nem et nyt og større pensum og en anderledes vildt med henblik på god fødevarehygiejne jagtprøve. Desuden skal de bestå en skydeprøve - have forståelse for betydningen af skud- med haglgevær, før de må gå på jagt, og før de afstande, kunne afstandsbedømme korrekt kan gå til riffel- og bueprøve. og udvise sikker våbenhåndtering i praksis - have dokumenterede skydefærdigheder med Den røde tråd bag alle ændringerne er, at der haglgevær. nu skal lægges mere vægt på, at nye jægere skal 6 7 N ATU R EN Jagt gavner naturen Med over 176.637 jagttegnsløsere, der har jagt For at sætte fokus på jægere, der bruger flest som fritidsbeskæftigelse, passion og/eller livsstil, ressourcer på naturforbedringer, uddeler Dan har vi mulighed for at gøre en forskel for den lille marks Jægerforbund hvert år Jægerforbundets natur. naturpris. Jægerne skaber og vedligeholder natur i et om I 2013 blev Jægerforbundets indsats for ager fang, som nok kommer bag på de fleste. høns, harer og andet markvildt sat op i gear. Det I forbindelse med diskussionerne om finansloven er et arbejde, der nu foregår over hele Danmark i for 2014 blev der sat spørgsmålstegn ved, om tæt samarbejde med landbruget og andre na det var nok at afsætte 800 millioner kroner ek turinteressenter. stra over fire år til grøn omstilling. Derfor var det naturligt at gøre naturpleje for 800 millioner kroner over fire år svarer til, hvad markvildtet til tema for Jægerforbundets natur jægerne bruger af egen lomme på naturbevarelse pris 2014. Det sker for at hylde lodsejere, der gør og udvikling af naturen. At jægerne bruger 200 det rigtig godt for markvildtet. Gode rollemodel millioner kroner om året af egen lomme på vildt- ler, som andre naturelskere kan se op til, skal og naturpleje er baseret på en undersøgelse fra fremhæves. 2000. På det tidspunkt blev det dokumenteret, at danske jægere i gennemsnit årligt brugte 945 kroner af egen lomme til formålet. En forsigtig og konservativ fremskrivning af den 14 år gamle undersøgelse synes at bekræfte, at jægerne i dag Stort behov for forbedringer i den lille natur må antages at bruge omkring 200 millioner om - som modstykke til de store dyrkede året til mere og bedre natur. landbrugsarealer har vildtet brug for flere og bedre ”trædesten” i form af f.eks. læhegn, Ud over de cirka 200 millioner kroner årligt, som vildtstriber og søer jægerne af egen lomme betaler til natur- og - vildtet har også brug for flere sprednings- vildtpleje, bidrager jægerne via jagttegnsafgiften korridorer i nærområdet årligt med 100 millioner kroner. Heraf bruges - bliver der tilpas mange steder i det åbne land mindst 17 millioner målrettet til naturforbedring. gennemført initiativer, der kommer faunaen til Altså i alt mindst 217 millioner gode jægerkroner, der årligt resulterer i initiativer og tiltag, der bygger på praktisk erfaring, og som resulterer i bedre natur. 8 gode, kan den samlede effekt blive ganske stor - derfor går jægerne meget op i at tage initiativer og udføre tiltag i det, vi kalder den lille natur. 9 N ATU R EN Jægerne og markvildtet Nu er der skabt et godt grundlag for arbejdet sådan at især agerhøns og harer får bedre livs med at holde fast i – og forbedre – den natur, betingelser. der findes i det åbne land. Det drejer sig om at få natur med mere plads til harer, agerhøns og På længere sigt er det målet at få etableret andet markvildt – og så er det samtidig målet, et fintmasket og landsdækkende netværk af at indsatsen skal give bedre vilkår for den del af markvildtslav. den øvrige natur, der har trange kår i landbrugs landet. Professionel rådgivning af det stigende antal markvildtslav over hele landet forudsætter flere Desuden er der sat handling bag ordene om at bevillinger fra offentlige og private donorer. gøre en særlig indsats for agerlandets vildt. Indsatsen for markvildtet er en af de tre nye I 2013 fik Jægerforbundet de første 2,1 millioner søjler i Jægerforbundets vildtforvaltning. kroner fra daværende miljøminister Ida Auken (SF) til den praktiske indsats med at etablere og De to øvrige er hjortevildtet og trækvildtet. drive markvildtslav i tæt samarbejde med land bruget. Danmarks første 20 markvildtslav Senere har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) be vilget 4 millioner kroner til indsatsen i 2014 samt givet forhåndstilsagn om, at der kan anvendes 5 millioner af jagttegnsmidlerne i 2015 og 2016. Derudover har 15. Juni Fonden bevilget 3,5 millioner kroner til indsatsen, ligesom Danmarks Jægerforbund afsætter i alt 2,25 millioner kroner til arbejdet over de tre år. Status pr. maj 2014 er, at der ud over hele landet nu er 20 veletablerede markvildtslav. De er godt i gang med vildttællinger, terrænanalyser og udar bejdelse af marknaturplaner, der beskriver den praktiske indsats ude i terrænet. Og mange af de involverede landmænd brugte tid i forårsmåned erne i 2014 til at iværksætte tiltag i landskabet, 10 11 N ATU R EN Jægerne og hjortevildtet Mennesker har forskellige holdninger til vildt. Øget fokus på afskydning af kalve vil også be Nogle synes, at vildt undertiden kan være pro tyde mere jagt! blematisk. Når det drejer sig om hjortevildt, er det traditionelle konfliktområde relateret til jord Bestanden er ikke i balance, og afskydningen bruget. Der eksisterer dog en anden potentielt bør ændres. For at sikre en mere effektiv jagt til alvorlig konflikt, nemlig mellem jægernes ønsker glæde for alle er det vigtigt at sikre en sammen og samfundets interesser! hængende forvaltning på tværs af ejendomsskel. Det er alle jægeres opgave at sikre, at denne Landmandens, skovejerens og jægerens inte konflikt forsvinder. Jagt på klovbærende vildt kan resser er ikke gensidigt modstridende, men et sagtens rummes inden for samfundets ønsker. højt jagttryk på landmandens arealer gør, at Nogle jægere skal blot blive bedre til at ændre vildtet bliver tvunget til at opholde sig i skov deres fokus fra egen vinding til fælles mål, altså ens tykninger med skrælning til følge. Når at se tingene i et større perspektiv. jagtsæsonen er ovre, trækker vildtet igen ud på landmandens areal for at sikre sig den bedste Udfordringen er, at jægerne mange steder tilgængelige føde i vækstsæsonen. forstyrrer for meget, men skyder for lidt – vel at mærke af kalve og hundyr. Der skydes for To nye vildtarter presser sig på. Den ene er ulv nuværende et passende antal hjorte, men jagt en, som vil være med til at afbalancere forhold trykket på unge hjorte er for højt, og dermed når ene. alt for få af disse hjorte deres fysiske kulmina tionsstadie. Den anden er vildsvinet, som med sit tilvækst En fælles målsætning om at skyde flere kalve potentiale og fødesøg og forstyrre mindre vil på sigt medføre en mere ningsmønster kan få afbalanceret bestand med en mere naturlig konflikterne til at bryde adfærd. Denne mere naturlige adfærd vil give en ud i lys lue. større dagsaktivitet fra vildtets side, og derved vil befolkningens muligheder for at opleve vores Jægerforbundet går ind største landlevende vildtarter øges. for en naturligt indvandret vildsvinebe Den mere naturlige adfærd vil ligeledes betyde, stand, som kontrolleres at antallet af skader ikke blot på landmandens gennem seriøs og mål marker, men også i skovens bevoksninger kan rettet jagt. reduceres betragteligt. 12 13 N ATU R EN Jægerne og trækvildtet Fugle respekterer ikke landegrænser. Trækvildt er pr. definition grænseoverskridende, og en ratio nel og effektiv forvaltning af trækvildt er derfor ikke alene et nationalt anliggende. Hvert af de 246 udpegede Natura 2000-områder fik i 2011 planer, der skal sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Nu skal Natura 2000-områderne have nye planer, der skal dække perioden 2016-2021. Som forberedelse til de Natura 2000-planer, der skal træde i kraft i 2016, har Jægerforbundet i første omgang skabt sig overblik over de basis analyser, der allerede er udarbejdet, og som skal danne baggrund for det fremadrettede arbejde solide lokale kendskab kan komme til at præge med de enkelte områder. jægernes engagement i og bidrag til arbejdet med udviklingen af Natura 2000-områderne. Det er planen, at Naturstyrelsen vil udarbejde Natura 2000-planerne er bindende for myn naturplanerne, som forventes at blive sendt i dighederne, og de giver ikke i sig selv nye be høring i efteråret 2014. grænsninger eller forpligtelser for lodsejere eller andre, der benytter naturarealerne. Her vil Danmarks Jægerforbund også gøre sin indflydelse gældende. Jægerforbundet vil be I dag er der ikke noget til hinder for, at der drives nytte lejligheden til at styrke sit arbejde med jagt i Natura 2000-områderne – heller ikke jagt trækvildtet, der er et strategisk indsatsområde. på udpegningsarterne, motorbådsjagt eller jagt Målet er, at Jægerforbundets indsats i forhold til på offentligt ejede Natura 2000-områder. trækvildtet skal være lige så skarp og seriøs, som det er tilfældet med markvildtet og hjortevildtet. Netop fordi jagt gavner naturen, vil jagtinteresser og de deraf følgende forbedringer af vildtets På de indre linjer i Jægerforbundet er der i levesteder medvirke til at opfylde hensigterne og stort omfang fundet kontaktpersoner for de målene med Natura 2000-områderne. enkelte Natura 2000-områder, således at det 14 15 U D B Y T T ET Vild med vildt Oplevelsen og udnyttelsen af udbyttet er en bel- og tekstilindustrien, til boligindretning eller væsentlig del af jagten. Det er også et nyt stra til brug ved fremstilling af smykker. Men ligesom tegisk område for Danmarks Jægerforbund at der på kødsiden er en noget ineffektiv logistik arbejde for, at det nedlagte dyr bliver udnyttet i kæde fra jagtreviret til forbrugerens spisebord, er så stort omfang som muligt og til glæde for flest det endnu mere udtalt på dette område. muligt. Det er både sund fornuft og god etik. Mange jægere har helt glemt håndværket at Den største del af udbyttet handler for de fleste strejfe en ræv, garve et hjorteskind eller indfatte vildtarters vedkommende om kødet. Vildtkød en grandel til en smuk ørering. er en særdeles sund råvare, da det er ganske magert og bidrager med en appetitlig smag til Dette indsatsområde arbejder Danmarks Jæger såvel det traditionelle danske køkken som det forbund for at synliggøre. En ting er nemlig at moderne nordiske køkken. genoplive de gamle håndværk – en helt anden er at få tilstrækkelige mængder råvarer gjort Hvis alt nedlagt spiseligt vildt i Danmark blev tilgængelige for en industriel videreforarbejdning ligeligt fordelt, ville der være to-tre måltider pr. og distribution til forbrugerne. dansker pr. år. Vildtkød er dog ikke lettilgæn geligt for alle, da det stadig kun er en lille del, der bliver solgt i detailhandelen eller i specialfor Vildt som spise retninger. Langt den største del bliver spist af jægerne og deres familie og venner. Maden er imidlertid en fantastisk genvej til at gøre andre interesseret i jagtens glæder. Derfor vil Danmarks Jægerforbund medvirke til, at alle I de senere år har det årlige vildtudbytte ligget på omkring 2,6 millioner stykker vildt. En repræsentativ undersøgelse, som Epinion har lavet for Madkulturen, viser, at 61 procent af danskerne slet ikke spiser vildt. jægere i 2015 har afsat/foræret mindst ét stykke grydeklart vildt til en ikkejæger. Der vil også blive arbejdet med udbredelse af opskrifter på lækre vildtretter samt med støtte til det professionelle segment via engagement i konkurrencen ”Årets vildtret”. Den anden del af udbyttet er dyrets skind, pels, gevir eller tænder mv. Her er der en kæmpestor De 39 procent, der spiser vildt, gør det et par gange om året. Langt de fleste ønsker, at vildtkød bliver nem mere at få fat på. En Megafon-undersøgelse fra 2013 viser, at 25 procent af danskerne hellere vil spise vildt end kød fra dyr, der er opdrættet industrielt. uudnyttet ressource til brug for eksempelvis mø 16 17 MED LEMMER NE 8 98 876 Danmarks Jægerforbund er en landsdækkende Den overordnede ledelse af Danmarks Jægerfor organisation for 876 jagtforeninger med sam bund ligger hos hovedbestyrelsen, som vælges menlagt 93.861 medlemmer. Hertil kommer på kredsmøderne i de otte kredse efter indstilling 1.695 personer, som er medlemmer af Danmarks fra JKF’erne. Formanden for hovedbestyrelsen Jægerforbund uden samtidigt at være medlem af vælges på repræsentantskabsmødet, som består en jagtforening. af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, aktivi 376 tetsudvalgsformændene og et antal delegerede Repræsentantskab 9 Medlemmernes forbund Hovedbestyrelse Danmarks Jægerforbunds aktiviteter er baseret fra de enkelte kredse baseret på det antal på frivillig arbejdskraft – støttet af en mindre medlemmer, de enkelte kredse har. administrativ organisation på ca. 50 ansatte. Jagtforeningerne er fordelt ud over hele landet, og det er her, at langt hovedparten af de forskel lige medlemsaktiviteter i Jægerforbundet finder Kredse Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd Jagtforeninger sted. I stort set hver kommune landet over er der - Medlems- og rekrutteringsudvalget etableret et Jagtforeningernes Kommunale (tidl. Medlemsudvalget) Fællesråd (JKF), der varetager de politiske in - Uddannelsesudvalget teresser i området, og som er repræsenteret - Vildt- og samfundsudvalget i de grønne råd, brugerråd mv. i kommunen. JKF’ernes formand vælges af medlemmerne på et årligt møde (årsmødet), og de øvrige JKF- 95. 55 6 medlemmer udpeges af de enkelte jagtforeninger i kommunen. Medlemmer* *Man kan også være direkte medlem, dvs. uden om en lokal jagtforening. Politiske og jagtfaglige udvalg under hovedbestyrelsen: (tidl. Vildtafsætningsudvalget) - Nyjægerudvalget - Vedtægts- og organisationsudvalget - Strand- og havjagtudvalget - Markvildtsudvalget Derudover er Jægerforbundet inddelt i otte - Trækvildtsudvalget kredse. Kredsene ledes af en bestyrelse, der be- - Hjortevildtsudvalget står af et medlem fra hver JKF i kredsen. Der er - Riffeludvalget dog særlige regler for håndtering af antallet af - Flugtskydningsudvalget medlemmer af kredsbestyrelsen, hvis der er flere end 12 eller færre end 10 JKF’er i kredsen. Kreds bestyrelserne er bl.a. ansvarlige for de forskelli ge aktiviteter i kredsen, og derfor vælges på de årlige kredsmøder også fagkoordinatorer til de - Bueudvalget - Jagthornudvalget - Jagtstiudvalget - Hundeudvalget forskellige udvalg i Jægerforbundsregi. 18 19 MED LEMMER NE Vi varetager politiske interesser Danmarks Jægerforbund varetager danske jæ I 2013 har Jægerforbundet haft særligt fokus på geres interesser både nationalt og internationalt. følgende sager i EU: invasive arter, store rovdyr, På den nationale politiske scene foregår arbejdet våbendirektivet, dyresundhedsloven og biodiver på mange niveauer. Der afgives høringssvar, sitet. deltages i arbejdsgrupper, følgegrupper mv. og afholdes møder med bl.a. ministre, departe- En anden samarbejdspartner er CIC. CIC er en menter, udvalgsformænd, folketingspolitikere, global organisation, der arbejder for bæredygtig styrelser og embedsmænd. På den måde kan vi jagt, og som nok mest er kendt for deres trofæ både påvirke i enkeltsager og bidrage med input opmåling. Jægerforbundet er involveret ved at til ministres og partiers politiske dagsorden. varetage sekretariatet for den danske CIC-dele gation samt i arbejdet med trofæopmåling. Jægerforbundet har sæde i Vildtforvaltningsrå det, der er miljøministerens rådgivende udvalg Jægerforbundet indgår endvidere sammen i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Det er med sine søsterorganisationer i Norge, Sve f.eks. her, at jagttiderne forhandles inden indstil rige, Finland og Island i Nordisk Jægersamvirke. ling til miljøministeren, som tager den endelige Samvirket mødes to gange om året, hvor de in beslutning. volverede organisationer arbejder for at fremme den nordiske jagttradition. I 2013 er der særligt I det forgangne år har Jægerforbundet søgt blevet arbejdet på at få en ny vision og mission indflydelse på en række love og bekendtgørelser. for samvirket samt en ny arbejdsgruppebaseret Endelig er der såvel alene som sammen med arbejdsform mellem parterne. andre toneangivende organisationer arbejdet intenst på at få gennemført en række af Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger. På den internationale politiske scene er en af vores tætteste og mest indflydelsesrige interna tionale samarbejdspartnere FACE. FACE er den Regler og lignende, der har været i spil i 2013: - Jagttidsbekendtgørelsen - Vildtskadebekendtgørelsen europæiske paraplyorganisation for jagtorga - Bekendtgørelse om våben og ammunition, der nisationer i EU og har kontor i Bruxelles. FACE må anvendes til jagt m.v. arbejder primært med alle de EU-relaterede - Mark- og vejfredsloven sager, som har indflydelse på jægernes mulig- - Hundeloven heder i Europa. Det kan f.eks. være regler for - Lov om forbud mod hold af ræve våbenhåndtering, naturbeskyttelse eller dyre - Forvaltningsplan for ulv velfærd. Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og miljøminister Kirsten Brosbøl. 20 21 MED LEMMER NE Vi er et videns-, uddannelsesog aktivitetscenter Danmarks Jægerforbund er til for jægerne – og vi Hundearbejdet i Danmarks Jægerforbund hen formidler viden og tilbyder medlemmerne efter vender sig i højere og højere grad til alle jagthun uddannelse inden for jagt og natur. deracer og blandingsracer. Uddannelsen af jagt hundene tager sigte på at arbejde med hundens I vores strategi frem til 2017 står der, at vi naturlige instinkter. løbende udvikler vores tilbud til forskellige medlemssegmenter. Indsatsen spænder fra uddannelse af instruk tører til hundetræning og hundetræning i lokale Blandt de nye aktiviteter, der er kommet til på jagtforeninger til landsdækkende jagtrelaterede det seneste, er Jægerforbundets tilbud til bue prøver. Formålet er bl.a. at sikre, at danske jægere. Jagt med bue er den jagtform, hvis jægere har brugbare jagthunde uanset race og popularitet stiger kraftigst i disse år, og derfor er stambog iht. nutidens etiske og lovmæssige krav. det naturligt, at der i regi af Danmarks Jægerfor bund fremover også holdes forbundsmesterskab I Danmarks Jægerforbund er der et varieret ud i buejagtfeltskydning. Det sker første gang i bud af skydemuligheder med både haglgevær og august 2014. jagtriffel. Formålet er at træne og dygtiggøre den enkelte, således at man er bedre rustet, når man Hermed er buejagten i Danmarks Jægerforbunds står i en jagtlig situation. aktivitetsprogram kommet på linje med jagthorn, hunde, jagtsti, hagl- og riffelskydning, inden for hvilke discipliner der hvert år afvikles kreds mesterskaber, hvorfra de bedste deltagere går videre til forbundsmesterskaberne. Jagtsti under Danmarks Jægerforbund er en meget spændende aktivitet, som giver udøverne Flest lokale kurser - til instruktører inden for flugtskydning, hunde- og riffelområdet tilbyder vi grunduddannelse og efteruddannelse en uddannende oplevelse, og det er noget af det nærmeste, man kommer på rigtig jagt. - vi tilbyder organisationsuddannelser og kurser inden for f.eks. praktisk jagt, jægerhåndværk, Der er i Danmark en gammel tradition for brug opdræt og udsætning samt meget andet af jagthorn. Vi vedligeholder og udvikler denne 22 tradition, så jagthornsblæsning forbliver en - 75 procent af de kurser, der udbydes af naturlig del af jagtudøvelsen samt et underhold rådgivnings- og uddannelsesafdelingen, ende indslag ved møder, udstillinger og lignende. afholdes lokalt i jagtforeningerne. 23 K OMMU N IK AT IO N Jæger J A G T, V I L D T & N A T U R U D G I V E T A F D A N M A R K S J Æ G E R F O R B U N D Jæger 5 2 3. Å R G A N G M A J 2 0 1 4 J VÆLG DIN EGEN VE STER FOREALT SUBATIRL U AT KLARE Premierepilen BYGGET Så går jagten på råbuk ind inden så længe. Mange nedlægges med kugle, men der er også jægere, der vælger andre metoder. Kronisk blå skulder? Mød en 80-årig dansk gentleman, der har nedlagt over 100.000 stykker vildt. Subaru Forester fra Subaru Forester VAN fra + lev. omk. 3.680,- + lev. omk. 3.580,- + moms 375.900,- 219.900,- Danmarksrekord og jubilæum måde i Danmark, viser en undersøgelse udført af juni 2013, står der, at to tredjedele af befolk nielsen i 2008, at 78 procent er ”enige i” hen ningen i 2017 skal have en positiv holdning til holdsvis ”meget enige i”, at jagt er acceptabelt, jagt. Det er et ambitiøst mål. Forudsætningen for hvis jægerne følger jagtloven. at nå det er en effektiv og vedkommende kom munikation, der understøttes gennem Jægerfor Grundlæggende bygger Jægerforbundets ek bundets egne medier samt eksterne medier. sterne kommunikation til danskerne via pressen på den antagelse, at med stigende kendskab til 36 procent af danskerne har ifølge en repræsen jagten følger også stigende accept og flere med tativ måling, som blev gennemført af Megafon positiv holdning til jagt og jægere. Det er bl.a. for Jægerforbundet i juni 2013, enten en ”posi derfor, at der i Jægerforbundets presseindsats i tiv” eller ”meget positiv” holdning til jagt. Lidt kalenderåret 2013 er lagt særlig vægt på at drive anderledes ser det ud i en spørgeskemaunder opsøgende pressearbejde i forhold til de lands søgelse fra Københavns Universitet gennemført dækkende medier. positiv” eller ”meget positiv” holdning til jagt. Der vil i løbet af 2014 blive lagt sidste hånd på I forhold til en undersøgelse gennemført i 2007 en ny kommunikationsstrategi, der skal styre den er der tale om, at der nu er en lille smule flere kommunikative indsats på såvel de indre som positive og en lille smule færre negative. Det går de ydre linjer. Hvad det får af konsekvenser for fremad! indsatsen i forhold til pressen og omverdenen og i skikkelse af vores egne medier – f.eks. Jæger, Bukketoptien har 40-års jubilæum og fejrer det med lutter guldbukke på listen fra 2013 – samt en ny danmarksrekord! 5/2014 www.subaru.dk I Jægerforbundets strategi, der blev vedtaget i i 2012 og 2013, hvor 44,6 procent har en ”lidt + moms kr. 35.913 Hvilken vej du end vælger, så klarer du det bedst i Subaru Forester. Udført i typisk og ærlig Subaru-konstuktion, med ægte Subaru symmetrisk 4-hjulstræk og 22 cm frihøjde. Med Subarus unikke Boxermotor, som giver dig lavt tyngdepunkt og ekstrem stabil vejbeliggenhed. Med et kraftfuldt drejningsmoment, og med en trækkapacitet op til 2.000 kg. Vil du have mere? Prøv Forester XT med turbo og 240HK, klarer den 0-100km/t på bare 7,5 sek. Ny strategi på vej I andre nordiske lande opererer man med be hjemmeside, nyhedsbreve og facebook – kan grebet ”accept”, og hvis vi spørger på samme ikke siges på nuværende tidspunkt. Brændstoff orbrug mellem 11,8-17,5 km/lv/blandet kørsel, CO2 150-197 g/km. Bilen på billedet indeholder ekstraudstyr. PAGE001_116_MAJ.indd 1 03/04/14 14.54 Kommunikation i tal Facebook (antal fans) Pr. 31.12. 2012 7.303 4.317 316.023 264.566 3.082.872 3.223.476 155.000 143.000 TV2-regionerne (antal indslag) 31 35 P4-stationerne (antal indslag) 34 47 Landsdækkende radio og tv (antal indslag) 46 33 Landsdækkende aviser og blade (antal indlæg) 55 21 Hjemmeside (unikke besøgende) Hjemmeside (antal sidehenvisninger) Jæger (gennemsnitligt antal læsere) 24 Pr. 31.12. 2013 25 JA G TEN S H US Et nyt udgangspunkt for Danmarks Jægerforbund ”Senest i 2015 vil vi etablere Danmarks kompetencecenter for jagt- og vildtforvaltning.” være en lille butik, et udstillingslokale, et lokale Sådan står der i den strategiplan for Danmarks I dag ligger der en række gamle bygninger, Jægerforbund, der blev godkendt i juni 2013. der ikke længere er tidssvarende, hverken Projektet kaldes ”Jagtens Hus”. Efter en heftig hvad angår funktionalitet eller arbejdsmiljø. og intensiv debat godkendte repræsentantskabet Bygningerne viser kun lidt respekt for de smukke i januar 2014, at Jagtens Hus placeres i de smuk omgivelser, de er placeret i. til praktisk naturformidling (f.eks. dissekering af en fasan) og offentlige toiletter. ke omgivelser ved Kalø Vig i Nationalpark Mols Bjerge – kun 30 minutter fra centrum i Århus. Visionen for Jagtens Hus er: Jagtens Hus er Danmarks Jægerforbunds nye tilbud til alle jægere samt jagt- og naturinter esserede i Danmark. Der er tale om et videnscen ter, et uddannelsescenter, et forskningscenter samt et udviklings- og demonstrationscenter. Ja, kort sagt Danmarks nye midtpunkt for alt, hvad der handler om jagt, vildt, våben, hunde, Derfor vil vi starte på en frisk og etablere en anvendelse af vildt mv. – herunder naturen i og ny moderne bygningsmasse, der lever op til de omkring alle disse emner. Det er et center, der nyeste standarder for indretning, vedligeholdelse, spænder fra undervisning og kultur til innovation driftsomkostninger og funktionalitet. Og vi vil og råvarer til mad og mode. skabe et byggeri, der passer ind i og yder respekt for den natur, vi kommer til at være i. Det planlægges at erhverve de nuværende bygninger og den grund, hvor en del af Dan Det vil blive et byggeri, som vi og vore efterkom marks Jægerforbund i dag har til huse. Her vil vi mere kan være meget stolte af. Det vil blive et opføre tre bygninger, hver med deres formål til både smukt og meget funktionelt jagt- og natur at kunne realisere den vision, vi har for stedet. center, hvor vidensudvikling og vidensdeling Der bliver tale om en administrationsbygning, kommer i centrum til gavn og glæde for såvel et møde- og uddannelseshus samt et lille for den enkelte jæger som det omgivende samfund. midlingshus. Dette skal anvendes til formidling 26 af jagt og natur over for offentlighed, turister, Indflytning er planlagt til at finde sted i andet skoler og lignende. I formidlingshuset vil der halvår 2015. 27 MISSION: Danmarks Jægerforbund er til for jægerne. Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt. VISION: Mest mulig jagt og natur. 28
© Copyright 2024