»Man kan gå blind gennem tilværelsen,
hvor man tager sit våben i hånden og går ud
og løser sine opgaver knaldhamrende godt.
Men man kan også tænke over, hvorfor
vi gjorde det. Og om dét vi gør, egentlig
er rigtigt,« siger jægersoldat Lars Møller.
Privatfoto
angst
Den snigende
I Afghanistan oplevede jægersoldaten Lars Møller for første gang at blive rigtig bange.
Man bliver fandens egoistisk af angst. 25 år som elitesoldat har givet stof til eftertanke.
Af Christian Brøndum
[email protected]
Hvorfor skriver jægersoldater bøger om
deres oplevelser, når kollegerne i Frømandskorpset forstår at holde tand for
tunge?
Spørgsmålet er det første og eneste,
der for et øjeblik lukker munden på Lars
Møller, forfatter til den aktuelle »Jæger
nummer 200« om 25 års professionelt
liv i Jægerkorpset.
Balladen om kollega Thomas Rathsacks bog »Jæger – i krig med eliten«,
som for to år siden kostede en forsvarschef karrieren, Forsvaret sit renommé
og Rathsack jobbet, har ikke ligefrem
øget Jægerkorpsets begejstring for skrivende jægersoldater, for nu at sige det
med en markant underdrivelse. Lars
Møller ved godt, at hans bog allerede
har udløst, hvad han kalder en »robust
debat« i korpset, og hvad der kommer
ud af dén, er endnu uvist. Men det står
fast, at Lars Møller ikke er blandt de inviterede, når Jægerkorpset om nogle uger
holder fest i anledning af korpsets 50års jubilæum.
Men når Lars Møller nu ved, at bogen
– selv om den er sikkerhedsgodkendt
i Forsvarskommandoen – vil udløse
modvilje i Jægerkorpsets ledelse, hvorfor så skrive den.
»Jeg har jo gode historier at fortælle,
og der er meget læring, jeg mener ikke må
gå tabt. Desuden er det efter min mening
kun godt, at der engang imellem bliver
rusket lidt op i tingene. Blandt andet
nogle af de interne ting kan være godt at
få frem en gang imellem, for ellers er jeg
bange for, at Forsvaret har meget svært
ved at flytte sig. Det er på mange områder
02. / MAGASIN /
BERLINGSKE / 2.SEKTION / SØNDAG 23.10.2011
en umoderne mastodont. Men jeg kunne jo aldrig finde på at skrive om noget,
jeg med sikkerhed vidste ville skade mit
elskede jægerkorps,« siger han.
Lars Møller tror i øvrigt, at også »frøer« vil begynde at skrive bøger om nogle
år. Frømandskorpset er ældre end Jægerkorpset, men deres internationale
operative karriere er ti år yngre, og de
er ikke blevet brugt i samme omfang,
som jægerne er blevet det. »Frøerne« har
næppe så meget at skrive om endnu, lyder Lars Møllers ræsonnement.
Er det ikke mere professionelt at kunne tie stille?
»Det kan være, de har en anden kultur. Det kan også være, at der er flere jægere, der bruger deres uddannelse til en
civil karriere bagefter. Men vi hører da
en del for det, fordi nogle af os lukker lidt
op for posen.«
LARS MØLLER FORLOD Jægerkorpset
for godt to år siden, og til dagligt lever
han i dag af at være coach for erhvervsledere og eliteidrætsudøvere. Han har
også lavet TV og teamudvikling med
B.S. Christiansen.
»Jeg kunne mærke, jeg skulle til noget
nyt. Det er ligesom, når man har siddet
i en stilling i fire-fem år – så bliver man
lidt smådoven, og opgaverne bliver lidt
mere kedelige. Dér ramte tanken om at
prøve noget nyt uden for korpset, og det
blev jeg bare provokeret af; at springe i
faldskærm var ikke længere så interessant, som det havde været,« siger Lars
Møller, mens han bikser en frokostæggekage sammen på en stor pande. Ikke
en af de slappe tøseæggekager, der er lavet af luft, men en solid sag med kartofler indeni og bacon ovenpå. Den passer
perfekt til manden og til emnet.
’
MAGASIN REDAKTØR: SØREN DOMINO / REDAKTION: GRETHE NIELSEN og FINN MIKALSKI / REDAKTION: PILESTRÆDE 34. 1147 KØBENHAVN K. TELEFON: 3375 7575. FAX: 3375 2020. EMAIL: [email protected] / FORSIDEFOTO: HENNING BAGGER
Cover
Der er ikke
noget galt i at
være bange,
hvis man kan
få kontrol over
angsten.
LARS MØLLER
Jægersoldat, om at være
på mission.
Korpset og et soldaterliv på eliteplan
sidder dybt i ham. Fra vinduerne i sit
idylliske, nedlagte husmandssted ved
Sønderup Å langt pokker i vold i det
nordlige Jylland kigger han ud i en omtrent uberørt natur, hvor en jægersoldat kan forsvinde og overleve i ugevis.
Et sted, hvor det er umuligt at forblive
stresset. Her har Lars Møller læsset af
efter missioner og øvelser, der kræver
mere, end de fleste kan holde til.
»Man kan gå blind gennem tilværelsen, hvor man tager sit våben i hånden
og går ud og løser sine opgaver knaldhamrende godt. Men man kan også
tænke over, hvorfor vi gjorde det. Og om
dét, vi gør, er det rigtige,« siger Lars Møller,
Især Afghanistan har budt på skarpe
missioner. Det var hér, i Tora Bora-bjergene i foråret 2002, Lars Møller for første gang oplevede at blive rigtig bange.
Under den blandt specialstyrker meget
omtalte »Operation Anaconda« blev de
danske jægere pludselig beordret ind i
en stor amerikansk Chinook-helikopter,
som satte kurs mod nogle af de højeste,
snedækkede tinder.
To amerikanske helikoptere var allerede skudt ned, adskillige var sårede,
og en amerikansk soldat, som var faldet
ud af en af helikopterne, var blevet fanget og dræbt på bjergtoppen. De danske
jægersoldater, som plejer at planlægge
deres missioner ned til mindste detalje,
anede knap, hvad opgaven gik ud på, eller hvordan de skulle gribe den an, da de
klaprede af sted i den store helikopter.
»Vi havde kun nået at aftale, hvem
der skulle løbe til højre og til venstre,
når vi blev sat af. Der er ikke noget galt i
at være bange, hvis man kan få kontrol
over angsten. Men det var bare første
Ø
/ MAGASIN / .03
BERLINGSKE / 2.SEKTION / SØNDAG 23.10.2011
Cover
»Jeg var bare fuldkommen fokuseret på at blive verdens bedste jæger,« fortæller Lars Møller om sin første tid i Jægerkorpset. Foto: Henning Bagger
Ø
Den snigende …
gang, jeg mærkede det markant, og man
bliver fandens egoistisk. Jeg så min søn
forsvinde ud i horisonten og tænkte
mere på mig selv og mine egne følelser,
og hvad jeg kunne miste, end jeg tænkte
på, at der var nogen, der havde brug for
vores hjælp.«
Danskerne endte med at blive sat af
på en anden bjergtinde netop på grund
af faren for endnu en nedskydning af en
helikopter, og senere fik amerikanske
specialstyrker til opgave at nedkæmpe
fjenden og hævne deres kammerater.
DE FØRSTE TI ÅR i Jægerkorpset var på
sæt og vis de mest spændende. Efter optagelsen i korpset havde Lars Møller sit
fokus udelukkende rettet mod at blive
bedre og bedre. Ved siden af korpset deltog han i militære idrætskonkurrencer
på topplan, og tiden fløj af sted.
»Dengang boede jeg i en lejlighed i
Aalborg sammen med en utrolig sød
pige, men jeg kan stort set ikke huske
noget af det. De år forsvandt bare. Jeg
kunne ikke få nok af arbejdet. Jeg var
bare fuldkommen fokuseret på at blive
verdens bedste jæger,« siger han.
Men begejstringen svandt efterhånden som frustrationerne over ikke at
blive udsendt i virkelige, skarpe missioner begyndte at vokse. Lars Møller var
på øvelse, da nyheden om udbruddet af
den første golfkrig nåede jægerne.
Hvorfor var jægerne og frømændene
ikke involveret? Spørgsmålene voksede.
Hvorfor blev de to korps ikke brugt til
egentlige specialstyrkeopgaver i Afghanistan og ikke kun som livvagter og til
taktiske opgaver som at ligge på lur efter
Taleban-krigere?
»Danmark har jo kompetencen til
at gennemføre rigtige specialoperationer, men gør det ikke. Vi har talt om det
i årevis, men jeg tror, det handler om
værnspolitik. Jægerkorpset hører under
Hærens Operative Kommando, mens
Frømandskorpset hører under Søværnets Operative Kommando, og de vil
gerne holde korpsene for sig selv. I virkeligheden ender Jægerkorpset med at
blive reduceret næsten til et regiment,
som bare bliver brugt til de lidt sværere
04. / MAGASIN /
BERLINGSKE / 2.SEKTION / SØNDAG 23.10.2011
infanteriopgaver i stedet for som rigtige
specialstyrkeoperationer,« siger Lars
Møller.
I eksempelvis Storbritannien, som
Danmark arbejder militært tæt sammen med, er specialstyrkerne placeret
direkte under Forsvarsministeriet.
»Derfor kan de indsættes hurtigt på
de vigtige strategiske opgaver, og beslutningerne om deres indsættelse og om
formen skal ikke igennem så mange forsinkende led,« siger Lars Møller.
JÆGERKORPSET FIK siden indtil flere
egentlige specialstyrkeopgaver på strategisk niveau. En af de mindre kendte
opgaver var rollen som en af den USAledede koalitions specialoperationsstyrker i angrebet på Saddam Husseins
Irak i 2003. Lars Møller fortæller i sin
bog indgående om forberedelserne til
at skulle have ansvaret for ét af fire områder i Irak, mens amerikanske, britiske
og australske specialstyrker skulle tage
sig af de øvrige.
Danskerne var, skriver Lars Møller, i
kraft af indsatsen i Afghanistan og det
tætte samarbejde med de bedste amerikanske specialstyrker, Delta Force,
kommet med til højbords. Danskerne
fik travlt med blandt andet at klargøre
egne køretøjer, som jægerne ikke hidtil
havde haft på inventarlisten. I Afghanistan og nu i Irak stod det lysende klart,
at moderne specialstyrker skal kunne
transportere sig selv rundt i al slags
terræn. Løsningen blev specialindrettede »Humvees«; kraftige firhjulstrukne
amerikanske køretøjer der kan komme
frem i de fleste former for terræn. Danskerne skulle indsættes syd og vest for
Bagdad, inden den egentlige invasion og
blandt andet lede efter Saddam Hussein
og ødelægge diktatorens Scud-missiler.
Jægerne ville givetvis også få til opgave
at udpege mål med laserlys for angribende fly i ugerne op til invasionen. Men efter tre måneders intensive forberedelser
og træning måtte den daværende chef
for Hærens Operatiove Kommando,
generalmajor Poul Kiærskou, fortælle
jægerne, at operationen var aflyst. Årsagen var den politiske uenighed på
fakta H
Bøger om
specialstyrkerne
H Lars Møller: Jæger 200
(2011)
H Thomas Rathsack: Jæger
– i krig med eliten (2009)
H Poul Dahl: Jægersoldat i
en terrortid (2006)
H Sjak Svendstorp: Frømandskorpset (2000)
H Peter Knud Jensen og
Peter Rasmussen: Jægerkorpset (1997)
H Nicolai Moltke-Leth: Jo
du kan (1996)
H Jacob Skaarenborg: Danske Specialstyrker (1993)
H Carsten Mørch: Sådan!
(1984)
Christiansborg om Irak-krigen, som fik
daværende statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) til at begrænse den danske deltagelse i invasionen til mindre
udsatte bidrag i form af flådefartøjer og
en ubåd.
I stedet for den store opgave fik Lars
Møller og hans patrulje til opgave at undersøge området, hvor en dansk bataljon skulle stationeres efter invasionen.
En nat stødte patruljen i deres mørklagte køretøjer på en beboelse, de ikke
ventede at finde, og under et halvtag sad
nogle mænd og én kvinde. Da danskerne stoppede for at tale med de lokale,
sprang to af mændene op og løb ind i et
bevokset område. Tre jægere blev sendt
efter dem. Samtidig dukkede to nye køretøjer op, hvorfra to mænd med AK47rifler steg ud, klar til at skyde. En mand i
bagerste køretøj blev siddende.
»Der var lige lovligt mange løse ender
nu,« konstaterede Lars Møller.
Irakerne havde ikke set danskerne,
før tolken gav dem besked på at lægge
våbnene og række hænderne i vejret.
To af irakerne parerede ordre. Men den
tredje, der stadig sad i sin bil, forsøgte
at vende bilen, men kom til at hænge
fast på tværs af vejen. De tre jægersoldater, der havde eftersøgt de to irakere på
flugt, var kommet tilbage, da irakeren i
bilen begik sit livs største og sidste fejltagelse. Han sprang ud af bilen og sigtede
med sin AK47er i alle retninger. Danskerne skød varselsskud, men irakeren
reagerede ikke. Han truede stadig, og så
blev han dræbt af flere skud.
Selv om jægere blandt andet i Afghanistan har dirigeret flybomber
mod Taleban, blev irakeren det første
menneske, der blev skudt og dræbt i
nærkamp af en jægersoldat på en skarp
mission.
Et liv med fravær har kostet i det
private liv. Lars Møller er fraskilt, men
de to store børn bor på skift hos forældrene, og sønnen Mikkel er lige så bidt
af soldaterlivet, som faderen har været.
Men Lars Møller håber, sønnen finder
på noget andet end at blive soldat:
»Soldat – det er for farligt.«, siger Lars
Møller. Med et skævt smil. B
MISSIONERNE
Jægersoldater og »frøer« fra
Frømandskorpset har deltaget
i de fleste af Danmarks
militære missioner: Balkan,
Irak, Afghanistan. I de fleste
tilfælde har bidragene været
relativt små, men i foråret
2002 sendte de to danske
specialstyrkekorps flere end
100 mand til Afghanistan.
I 2007 deltog flere end 30 i
beskyttelsen af den britiskdanske militærlejr ved Basra.
Irak
Foto: Hrvoje Polan/ AFP
2003: En jægerpatrulje indsættes i Basra-området forud for den danske bataljons
ankomst for at undersøge mulige trusler mod danskerne. Jægerne kører åbent
rundt om dagen og skjult om natten. En nat skyder og dræber jægerne en iraker,
der løfter og truer med sit våben. Irakeren var den første formodede fjende, der
blev dræbt af jægere.
I de næste fire år udsendes jægere regelmæssigt som livvagter for blandt andre
danske diplomater og VIPer i Bagdad og Basra.
2007: Flere jægerpatruljer indsættes for at bremse raketangrebene på den britisk-danske lejr ved Basra. Indsættelsen afsløres i øvrigt i danske medier inden
jægernes ankomst til Irak grundet en lækage, der muligvis kom fra Forsvarsministeriet.
Under opholdet i Irak indsættes jægerne i kamp mod den lokale milits, da danske soldater er faldet i baghold. Jægerne er med til at bjerge soldaterne, heriblandt en dræbt.
Foto: Chris Helgren/Reuters
Balkan:
1995: En patrulje på seks jægersoldater sendes ud for at rekognoscere mod snigskytter og som rådgivere for den danske styrke ved FN-hovedkvarteret i Sarajevo i Bosnien. Opgaven varer tre-fire uger. Missionen er samtidig Jægerkorpsets
første i en skarp, international mission.
1999: Flere patruljer og et ledelseselement tager til Kosovo, efter at NATOs bombekampagne har tvunget serberne til at rømme provinsen. En dansk bataljon og
en kampvognsstyrke indsættes for at skille albanere og serbere og hindre nye
kampe, men forinden skal jægersoldater drage rundt i den nordlige del af Kosovo
for at undersøge mulige trusler mod de danske soldater.
2005: Jægersoldater hasteudsendes til Kosovo for at bremse nye uroligheder.
Forklædt som EU-støttede håndværkere færdes jægerne i serbisk område for at
undersøge, om Serbien styrede urolighederne. Ifølge en kilde tager jægerne en
lokal militsleder til fange.
Afghanistan
Foto: Shamil Zhumatov/Scanpix
2002: I januar indsættes over 100 jægere og »frøer« i det sydlige Afghanistan, som
en del af Operation Enduring Freedom. Jægerne er med i Operation Anaconda,
og indsættes på observationsopgaver i bjergene, hvor de belastes voldsomt af
terrænet og dehydrering på langvarige missioner. Danskernerne får også til opgave at tage Taleban- og al Qaeda-terrorister til fange. Danskerne gennemfører
flere end 30 missioner under den seks måneder lange indsættelse.
Forklædt som talebanere udsendes jægere som livvagter for en efterretningsagent, med kodenavnet Eric. En af jægerne er forfatteren Thomas Rathsack.
2006: Finskytter fra Jægerkorpset sendes ekspres til Musa Qala for at støtte den
belejrede danske spejdereskadron, der modstår vedholdende angreb fra Taleban
gennem flere uger.
2009: En styrke på 65 jægersoldater sendes til den danske kampgruppe ved
Gerehsk i Helmand-provinsen, bl.a. for at opspore og fange Taleban-krigere, der
lægger sprængladninger ud.
/ MAGASIN / .05
BERLINGSKE / 2.SEKTION / SØNDAG 23.10.2011