De samiske sprog
Deres situation og sprogpolitiske vilkår
Marc Daniel Skibsted Volhardt
Norræn tjáskipti og málstefna
Háskóli Íslands
RESUMÉ
D
enne opgave beskæftiger sig med de ni samiske sprog. Sprogene tales
i det område i det nordligste Europa, vi med et samisk ord i dag
kalder Sápmi, et område som omfatter de nordligste dele af Norge,
Sverige, Finland samt Kolahalvøen i Rusland. I opgaven vil jeg behandle de
ni sprog, der tales i dag, ved at anskue dem dels fra en sprogtypologisk, dels
fra en sprogpolitisk vinkel samt deres brug i skole- og mediesammenhæng.
Det er meningen at opgaven skal være oplysende og virke som en oversigt
over de samiske sprog, men også fungere som den samiske anskuelsesvinkel i
nordisk sprogpolitik med hensyn til samisk skriftsprog, for netop brugen af
skriftsprog og sprogpolitisk beskyttelse viser sig at være en af de vigtigste
faktorer der afgør, om sprogene holdes i live og ved godt helbred i det
moderne samfund. Jeg gennemgår hvert af de samiske sprog med hensyn til
geograﬁsk placering, antal talere og sprogenes faktiske anvendelse på to af
samfundets vigtige domæner, nemlig skolen og medierne. Herefter går jeg
ind og kigger nærmere på hvilke sproglige bestemmelser og love der ﬁndes
til at beskytte sprogene i de ﬁre lande, Sápmi omfatter, der afgør de
forskellige sprogs skæbne.
Side 2 af 39
ÁGRIP Á ÍSLENSKU
Þ
etta ritgerðarverkefni fjallar um samísku tungumálin níu.
Tungumálin eru töluð á því landsvæði Evrópu sem er á samísku
kallað Sápmi, svæði sem spannar nyrstu hluti Noregs, Svíþjóðar og
Finnlands auk Kolaskaga í Rússlandi. Í ritgerðinni fjalla ég um málin níu
sem eru töluð í dag með því að sjá þau annars vegar frá málgerðafræðilegu
og hins vegar málpólitísku sjónarhorni auk notkunar þeirra í skólum og
fjölmiðlum. Ætlast er til að ritgerðin sé fræðandi og geﬁ lesandanum yﬁrlit
um samísku málin, en muni einnig vera samískt sjónarhorn í norrænni
málpólitík með tilliti til samísks ritmáls. Það kemur einmitt í ljós að notkun
ritmáls og málpólitískrar verndar eru mikilvægustu atriðin sem ráða hvort
tungumálunum sé haldið lifandi og við góða heilsu. Ég fer yﬁr samísku
tungumálin hvert fyrir sig í stuttu máli með tilliti til fjölda talenda, hvar þau
eru töluð og síðan hvernig málin eru notuð á tveimur mikilvægum sviðum
samfélagsins, í skólum og í fjölmiðlum. Að lokum fjalla ég um málpólitík og
þau mállög sem vernda málin og ráða örlög þeirra í löndunum fjórum sem
eru partur af Sápmi.
Side 3 af 39
1. INDLEDNING .......................................................................................................... 5
1.1. Opgavens formål ........................................................................................................................................ 6
1.2. Begrebsafklaring ......................................................................................................................................... 6
1.3. Kilder og metoder ....................................................................................................................................... 7
2. DE SAMISKE SPROGS UDBREDELSE OG DERES TYPOLOGISKE SÆRTRÆK .. 7
2.1. En oversigt over de samiske sprogs udbredelse......................................................................................... 7
2.2. Typologiske særtræk ved de samiske sprog ............................................................................................. 10
3. BRUGEN AF SAMISK I SKOLER OG MEDIER.................................................. 14
3.1. Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele .............................................................................................................. 15
3.2. Umesamisk – Ubmejensámien giella ........................................................................................................ 16
3.3. Pitesamisk – Bidumsámegiella ................................................................................................................. 16
3.4. Lulesamisk – Julevsámegiella ................................................................................................................... 17
3.5. Nordsamisk – Davvisámegiella ................................................................................................................. 19
3.6. Inarisamisk – Ánâraškielâ ......................................................................................................................... 20
3.7. Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll ................................................................................................................ 21
3.8. Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл ................................................................................................................ 23
er a i k –
ь с мь кӣлл ................................................................................................................... 25
3.10. Et skematisk sammendrag over samiske sprogs domæner ................................................................... 25
4. SPROGPOLITISKE VILKÅR ................................................................................. 26
4.1. Samisk Sprognævn – Sámi giellalávdegoddi ............................................................................................. 26
4.2. Lovgivning om samisk ............................................................................................................................... 27
4.2.1. Samisk i Norge............................................................................................................................................................. 27
4.2.2. Samisk i Sverige .......................................................................................................................................................... 29
4.2.3. Samisk i Finland.......................................................................................................................................................... 32
4.2.4. Samisk i Rusland ........................................................................................................................................................ 33
5. SAMMENFATNING OG KONKLUSION............................................................ 34
KILDEHENVISNINGER ............................................................................................ 36
BILAG TEKSTPRØVER PÅ DE FORSKELLIGE SAMISKE SPROG ..................... 38
Side 4 af 39
De samiske sprog tales på Nordkalotten på randen af det nordligste Europa, af samerne kaldt
Sápmi. Området strækker sig fra det mellemste Skandinavien, op gennem Finnmark, svensk og
ﬁnsk Lapland og videre til Kolahalvøen i Rusland. Her har der boet samer længe før andre
folkeslag indvandrede til området. Samerne er i dag det eneste urfolk i den Europæiske Union.
Sápmi er det navn jeg herfra vil bruge om dette samiske landområde, som er vist i forhold til
resten af Europa på Figur 1. I dag udgør samerne de største befolkningsgrupper i den nordligste
ﬁnske kommune Utsjoki (nordsamisk Ohcejohka; inarisamisk Uccjuuhâ; skoltsamisk Uccjokk) og i
de ﬁre norske ﬁnnmarkskommuner Karasjok (nordsamisk Kárášjohka), Kautokeino (nordsamisk
Guovdageaidnu), Tana (nordsamisk Deatnu) og Nesseby (nordsamisk Unjárga) (Vuolab-Lohi 2010).
Figur 1: Europa. Sápmi markeret med rødt. Kilde: wikipedia.com
I denne opgave vil jeg beskrive de samiske sprog, til dels i et lingvistisk typologisk perspektiv,
sprogenes brug samt sprogpolitiske bestemmelser for sprogene. I de første afsnit vil jeg give en
oversigt over de samiske sprog i forskellige henseender. I afsnit 2 giver jeg en oversigt over antal
talere, geograﬁsk placering af sprogene og typologiske kendetegn for dem. I afsnit 3 undersøger
jeg hvordan de samiske sprog står i dagens samfund mht. om de har skriftsprog, om der
undervises i dem og om der ﬁndes undervisningsmaterialer på dem. I afsnit 4 vender jeg mig mod
de sprogpolitiske vilkår. Har sprogene oﬃciel status i områderne de tales i? Til en hvor stor grad
og på hvilke punkter? Det er alle spørgsmål som jeg søger svar på, og det leder mig frem til
følgende, overordnede problemstilling:
Hvad kendetegner de samiske sprog og deres situation og sprogpolitiske vilkår?
Side 5 af 39
I bilagene bag i opgaven har jeg præsenteret tekstprøver på de nu samiske sprog. På den måde kan
læseren danne sig et visuelt indtryk af sprogene og ortograﬁske udtryk.
1.1. Opgavens formål
Denne opgave har til formål dels at give en samlet beskrivelse af de samiske sprog, der i dag tales i
Sápmi. Det er min fornemmelse, at de færreste, inklusive jeg selv, før jeg påbegyndte arbejdet med
og kildeindsamlingen til denne opgave, har en særlig megen kendskab til de samiske sprog, hvis de
ikke lever i et samfund, hvor de samiske sprog er hverdagsemne. Derfor er det mit ønske, at
opgaven skal være kortfattet og præcis introduktion til de samiske sprog, deres brug i samfundet
og hvordan de står lovgivningsmæssigt, og dermed øge kendskabet til dem. Denne opgave er også
afslutningen på et kursus i nordisk sprogpolitik, og i opgaven inddrages derfor naturligvis en
sprogpolitisk indgangsvinkel til de samiske sprog, både på nordisk plan, med Deklaration om
nordisk språkpolitik (Nordisk Ministerråd 2007) som centralt sprogpolitisk dokument, og på
nationalt plan med de enkelte landes sprogbestemmelser og -love, eller mangel på samme, som det
er tilfældet for de kolasamiske sprog på Kolahalvøen i Rusland. Samtidig er opgaven en del af mit
eget studium i sprogvidenskab, og derfor inddrager jeg også en sprogtypologisk vinkel.
Der ﬁndes mig bekendt ingen oversigtlig opgave over alle de samiske sprog beskrevne hver
for sig både statistisk, domænemæssigt, og hvor også sprogpolitiske vilkår er draget med1.
Som følge af ovenstående omfattende problemstilling overskrider opgaven omfangsgrænsen.
1.2. Begrebsafklaring
Det er på alle måder ukorrekt at tale om samisk som et enkelt sprog, for det er det helt enkelt ikke.
Noget af det, der traditionelt adskiller sprog fra dialekter, er indbyrdes forståelighed, og for de
samiske sprog gælder det, at en som taler sydsamisk fra Snåsa (Snåase) i det mellemste Norge
forstår ikke en som taler nordsamisk fra Karasjok (Kárášjohka) i Finnmark helt i nord. Samisk er
lovfæstet minoritetssprog i Norge, Sverige og Finland. I dagligsprog taler vi altså ofte om samisk
som om der er tale om ét sprog, men betegnelsen „samisk“ dækker her i opgaven over alle ni
samiske sprog.
Når stednavne anvendes i opgaven, optræder først det navn, som bruges på opgavens sprog
dansk, dvs. først og fremmest norske, svenske og ﬁnske stednavne. I parentes herefter søger jeg så
vidt muligt at gengive stednavnets navne på alle sprog i det pågældende område. Er det en
selvfølge hvilket sprog der angives i parentesen, udelades navnet på sproget, dvs. at et norsk/
nordsamisk område som Kautokeino vil komme til at fremstå som Kautokeino (Guovdageaidnu).
Fremgår dette ikke tydeligt, angives sproget i parentesen, f.eks. et ﬁnsk/inarisamisk/
skoltsamisk/nordsamisk stednavn som Inari, der vil komme til at optræde som Inari (inarisamisk
Aanaar; skoltsamisk Aanar; nordsamisk Anár). I de tilfælde hvor russiske stednavne optræder,
angives først en original kyrillisk2 form af navnet, herefter samisk i parentes, det vil sige f.eks.
Lovozero (Ловозеро; kildinsamisk Луяввьр (Lujavv’r)). Hvis det samiske navn anvender kyrillisk
1
Efter kursets afslutning har Solstad et al. (2012) udgivet rapporten Samisk språkundersøkelse, som ud fra en række
kvantitative undersøgelser og kasusstudier kortlægger den samiske sprogsituation. I indledningen står, at
„[r]apporten danner et godt empirisk grunnlag for videre arbeid for å styrke de samiske språkene i Norge“, hvorfor
disse to rapporter til dels følges ad i deres indgangsvinkel og formål. Kan hentes gratis ned fra nettet på adressen
http://www.nrk.no/contentfile/file/1.8198510!Samisk%2Bspr%C3%A5kunders%C3%B8kelse%2B2012.pdf.
2
Kyrillisk er navnet på det alfabet som bl.a. det russiske sprog bruger. Derfor er forskellige udgaver af det kyrilliske
alfabet også det alfabet som mange af Ruslands mindretalssprog anvender i deres ortograﬁer, f.eks. kildinsamisk,
hvorimod de samiske sprog i Finland, Sverige og Norge bruger latinske alfabeter, som er det fremtrædende alfabet her.
Side 6 af 39
ortograﬁ, sættes transskriptionen i parentes efter navnet som herover, som ved det kildinsamiske
navn Луяввьр. Findes der ﬂere forskellige navne på samme sprog adskilles disse med skråstreg,
som f.eks. i Jokkmokk (lulesamisk Jåhkåmåhkke/Dálvvadis).
En person som taler samisk betegner jeg som samisktalende, og personer med samiske gener,
uafhængigt af sprogkundskaber refererer jeg til som samer (ental: same, af samisk sámi).
Betegnelserne lappisk og lappe har før i tiden været som alternativer til ord beslægtede med
samisk. De bruges ikke længere, og anses for politisk ukorrekt og nedværdigende. Ifølge
hjemmesiden http://boreale.konto.itv.se/samieng.htm henviser ordet lappisk til ordet lap, altså en
stump stof, og hentyder til, at samer skulle have lappet tøj på. Betegnelsen er endvidere
problematisk, idet en lappe normalt også betegner en hvilken som helst beboer i Lapland som ikke
nødvendigvis er indfødt same. Betegnelsen Lapland bruges dog stadig om landområderne.
Hvor udtale er angivet med lydskrift opgave, anvender jeg det internationale fonetiske
lydskriftalfabet IPA i en grov, letlæst udgave.
1.3. Kilder og metoder
I forløbet med nærværende opgave har jeg anvendt tidsskriftsartikler, sprogpolitiske dokumenter,
elektroniske nyhedstekster fra samiske og skandinaviske nyhedsmedier samt interviewmetoden.
De sprogpolitiske dokumenter ﬁndes for det meste på oﬃcielle hjemmesider hos kommuner,
skoler og de pågældende landes regeringer. Der ﬁndes et væld af nyhedsstof på nettet, både på de
samiske sprog og på de nationale sprog i de pågældende lande. Især brugte jeg det norske NRK
Sápmi. Jeg fandt relevant materiale dels ved at skimme de enkelte nyhedsmediers hjemmesider,
dels ved at anvende søgemaskiner, hvorved jeg kunne anvende speciﬁkke søgeord.
Jeg ringede også til Samisk Sprognævn i Kautokeino (nordsamisk Guovdageaidnu) og talte
med Laila Palojärvi, administrerende direktør. Jeg lavede et telefonisk interview, hvor jeg spurgte
til sprogsituationen generelt, sprogpolitik og sprognævnets rolle som institution. Det var en
udfordring at indsamle oplysninger på denne måde, men bestemt brugbart.
I de typologiske afsnit går jeg ud fra en lingvistisk typologisk tradition, hvori sprogs
slægtskaber, ligheder og forskelle beskrives og tydeliggøres ved systematisk opstilling af
beslægtede ord med samme etymologi, kognater, til sammenligning. I en sådan beskrivelse er det
endvidere centralt at fremhæve det eller de omtalte sprogs særtræk i forhold til andre sprog:
hvilke træk er særegne, og hvilke er mere almindelige tværsprogligt set?
I dette afsnit gennemgås de samiske sprog set med både geograﬁske og lingvistiske briller. I 2.1.
kigger jeg på fakta om hvor sprogene tales, og hvor mange der taler dem. I 2.2. gør jeg rede for
typologiske kendetegn ved de samiske sprog, grupperer dem i undergrupper og sætter dem
yderligere kortfattet i kontrast til sprogenes typologiske naboer i Europa og Sibirien.
2.1. En oversigt over de samiske sprogs udbredelse
De samiske sprog tales i alt af omkring 60.000 i Sápmi, heraf 35.000-40.000 i Norge,
15.000-20.000 i Sverige, 6.000 i Finland og omkring 2.000 mennesker på Kolahalvøen i Rusland. Fra
Side 7 af 39
3
sydvest til nordvest inddeles de samiske sprog i disse 10 sprog som vist på Figur 2 herunder . Jeg
gennemgår sprogene med kortets nummerering.
Figur 2: Samiske sprog. Kilde: http://www.galdu.org/govat/doc/sam_samegiella.pdf
1: Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele
Sydsamisk, det sydligste samiske sprog, tales af omkring 2.000 mennesker i Mellemskandinavien
på både norsk og svensk territorium. Sydsamiske kerneområder er bl.a. Snåsa (Snåase) i NordTrøndelag, så sydligt som omkring Røros (Plassje) i Norge, og i det sydlige Jämtland og
Västerbotten, Härjedalen og Idre (Eajra) i Sverige.
2: Umesamisk – Ubmejensámien giella
Omkring 10 ældre mennesker taler umesamisk langs Umeälven i Västerbotten i de svenske
kommuner Arvidsjaur og Arjeplog.
3: Pitesamisk – Bidumsámegiella
Der er omkring 50 personer i Sverige som taler pitesamisk som modersmål, hvoraf 30 er aktive
talere, ifølge Nils Henrik Bengtsson4. Bodø i Norge er tidligere også pitesamisk område. I Sverige
bor de samisktalende pitesamer i området nord for der, hvor der tales umesamisk, i området
omkring Arvidsjaur og Arjeplog (Arjepluovve). I Sverige kendes sproget også under benævnelsen
arjeplogsamiska.
4: Lulesamisk – Julevsámegiella
3
Kilde: http://www.galdu.org/govat/doc/nor_spraaket.pdf.
http://no.wikipedia.org/wiki/Pitesamisk. Nils Henrik Bengtsson er leder af et pitesamisk ordbogsprojekt og udtalte
sig om antallet af pitesamisktalere i marts 2010.
4
Side 8 af 39
Lulesamisk anskydes at have omkring 2.000 lulesamisktalende i dag, fordelt på ca. 1.500 i Sverige
langs Luleälven, især omkring Jokkmokk (Jåhkåmåhkke), og 500 i Nordland i Norge, især i Tys jord
(Divtasvuodna), Hamarøy (Hábmer) og Sørfold (Oarjje).
5: Nordsamisk – Davvisámegiella
Nordsamisk er det mest udbredte samiske sprog og det med ﬂeste talere. Det tales af omkring
18.000 personer i både Norge (10.000 i talere), Sverige (6.000 nord for Gällivare (Jiellevárri)) og
Finland (2.000 talere, især i Finlands nordligste kommune Utsjoki (Ohcejohka)). De nordsamiske
kerneområder er Karasjok (Kárášjohka) og Kautokeino (Guovdageaidnu) i Finnmark, Norge, og
også Tana (Deatnu) har et betydeligt antal nordsamiske talere.
6: Inarisamisk – Ánâraškielâ
Inarisamisk tales af skønsmæssigt 300-500 mennesker omkring søen Inari, heraf navnet, nordligste
Finland, og tales ikke i andre lande end Finland. Størstedelen af talerne tilhører den ældre
generation. Landsbyer omkring Inarisøen, hvor inarisamisk især er udbredt er følgende5: Njellim
(Nellim), Avveel (Ivalo), Menišjävri (Menesjärvi), Riemâšjuuhâ (Repojoki), Mosshâš (Tirro),
Aanaar markkân (Inari), Kaamâš (Kaamanen), Ákšujävri (Aksujärvi), Čovčjävri (Syysjärvi),
Ijjävri (Iijärvi), Čevetjävri (Sevettijärvi) og Päärtih (Partakko).
7: Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll
Skoltsamisk tales af omkring 400 personer i Finland, hvor størstedelen bor omkring landsbyen
Sevettijärvi (Če′vetjäu′rr; inarisamisk Čevetjävri) ved Inarisøen. Det tales også af 20-30 personer i
omkring søen Notozero (Нотозеро; Njuõ′ttjäu′rr) på den vestlige Kolahalvø i Rusland. Dialekten
som tales her er opkaldt efter denne sø.
8: Akkalasamisk
Akkalasamisk har været et uddødt sprog siden 29. december 2003, hvor den sidste taler af sproget,
Marja Sergina, døde. Akkalasamisk taltes i de indre dele af Kolahalvøen i landsbyerne A′kkel og
Ču′kksuâl, som område nummer 8 viser på Figur 2 herover.
9: Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл
Kildinsamisk tales af omkring 600, hvoraf størstedelen bor i kommunen Lovozero (Ловозеро;
Луяввьр (Lujavv’r)) på Kolahalvøen i Rusland, men ifølge Rießler (2011) tales sproget kun aktivt af
omtrent 100 modersmålstalere. Kildinsamisk har ﬁre hoveddialekter: kīllt, koarrdegk, arsjogk6 som
tales af mindre end 10 personer og den største dialekt lujavv’r som nævnt før.
10: Tersamisk –
ь с мь кӣлл/Saa′mekiill
Tersamisk tales på nordøstkysten af K
talere tilbage, ifølge den russiske avis Pravda (Правда)7.
å talere. I 2010 var der 2
Kemisamisk
5
Her angives de inarisamiske stednavne med de ﬁnske i parentes.
Modersmålstaleren til dialekten, samepolitikeren og sprogforskeren Nina Afanasjeva (Нина Афанасьева) fortæller i
denne artikel, http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6321838, rørende og rørt om sit arbejde med at skrive en ordbog
til dialekten, som hun håber, bliver færdig før hun dør.
7 http://www.barentsobserver.com/sami-languages-disappears.4749497-116321.html.
6
Side 9 af 39
Før i tiden taltes også et elvte samisk sprog, kemisamisk, i det sydlige ﬁnske Lapland, dvs. syd for
område 5 og 7 på Figur 2 herover. Det uddøde omkring år 1900, og er kun ringe dokumenteret.
2.2. Typologiske særtræk ved de samiske sprog
De samiske sprog tilhører den ﬁnsk-ugriske sprogfamilie, som igen hører under den uraliske
sprog-æt. De ﬂeste andre sprog i Europa tilhører den indoeuropæiske sprogæt, men ﬁnsk, estisk og
ungarsk hører sammen med samisk med til den uraliske. Endvidere tales nogle mindre ﬁnskugriske sprog i Karelen og omkring byen Sankt Petersborg som karelsk, vepsisk, votisk, lydisk og
ingrisk. I det nordlige Rusland tales også samojediske sprog som er erne slægtninge til de
samiske. På Figur 3 herunder ses hvorledes de samiske sprog placeres i det større overblik i den
ﬁnsk-ugriske sprogfamilie, og vi ser hvor stor typologisk afstand der er til sprogenes naboer. På
ﬁguren anvendes det engelske Lapp, men bruges som jeg har gjort rede for i afsnit 1.2. ikke
længere. Nyere typologiske inddelinger placerer dog samisk længere væk fra de andre ﬁnnougriske sprog, og betvivler eksistensen af et fælles ﬁnno-samisk ursprog, og holder i stedet på at
de mange fælles træk i f.eks. ﬁnsk og samisk skyldes at træk er blevet lånt på tværs af sprogene
snarere end et egentligt nært slægtskab.
Figur 3: Den uraliske sprogæt. Kilde: http://www.policy.hu/ﬁltchenko/khanty_language.htm.
De samiske sprog udgør et såkaldt dialektkontinuum, hvilket vil sige at der ﬁndes to „ekstremer“,
dvs. de to samiske sprog, som ligger længst fra hinanden, sydsamisk og tersamisk, og imellem
disse ekstremer ændres sprogene kun gradvist, og i glidende overgang, således at samer, der bor
forholdsvis tæt på hinanden godt forstår hinanden, mens den indbyrdes forståelse forringes des
længere væk man kommer. Et lignende dialektkontinuum som udsprang fra østnordisk, som brugt
Side 10 af 39
i Torp (2004: 35), ﬁndes med de skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk. Sprogligt er dansk og
skånsk nært beslægtede (selvom der mig bekendt kan optræde store forståelsesvanskeligheder
mellem en dansker og en skåning, trods, lad os sige, dialekternes sproglige nærhed), og svenske og
norske dialekter omkring den svensk/norske grænse minder meget om hinanden. Enkelte
sprogskel mellem de samiske sprog er dog skarpere, trods geograﬁsk nærhed mellem to sprog, det
gælder f.eks. overgangen fra nord- til skoltsamisk. En skolt- og en nordsame kan ikke tale deres
sprog med hinanden og forstå hinanden. De samiske sprog har ligesom de skandinaviske et fælles
ophav engang tilbage i sproghistorien, og det giver derved mening også at tale om de samiske
sprog som sprog snarere end som dialekter, se også Helander (2005: 120).
I tabel8 1 og 2 hernedenfor vises til sammenligning talordene fra 1 til 10, først på et udvalg af
ﬁnsk-ugriske sprog, derunder på nogle af de samiske sprog.
syd.
akta
göökte
golme
njielje
vïjhte
govht
tjïhjtje
gaektsie
uktsie
luhkie
ume.
akte
guökte
gulbme
nilje
vijhte
guvhte
tjijtje
gaktse
åktse
lúhke
Tabel 1: Talord fra 1 til 10 på udvalgte samiske sprog
pite.
lule.
nord.
inari.
skolt.
kildin.
ákkta
akta
okta
ohtâ
õhtt
guäktte guokta guokte kyehti
kue′htt
кӯh
gålbmå gålmmå golbma kulmâ
koumm
кōллм
nällje
niellja
njeallje nelji
nellj
нēлльй
vihta
vihtta
vihtta
vittâ
viit
выд
guhta
guhtta
guhtta kuttâ
kutt
куд
gietjav gietjav
čieža
čiččâm ciccâm
кыджемь
gákktse gáktsa
ovcci
käävci
kääu′c
кā ц
åkktse aktse
gávcci oovce
åå′c
а ц
lågev
lågev
logi
love
lååi
лоагкь
ter.
ак
кык
колм
ни лье
выд
куд
кыджем
ка ц
а ц
логке
Tabel 2: Talord fra 1 til 10 på udvalgte ﬁnsk-ugriske sprog
ﬁnsk
meänkieli
karelsk
estisk
yksi
kaksi
kolme
neljä
viisi
kuusi
seitsemän
kahdeksan
yhdeksän
kymmenen
yks
kaks
kolm
neljä
viis
kuusi
seitemän
kaheksan
yheksän
kymmenen
yksi
kakši
kolme
nelljä
viizi
kuuǯi
seiččemen
kahekšan
yhekšän
kymmenen
üks
kaks
kolm
neli
viis
kuus
seitse
kaheksa
üheksa
kümme
9
ungarsk
vogulisk
egy
kettő
három
négy
öt
hat
hét
nyolc
kilenc
tíz
аква
ки ыг
урум
нила
а
о
са
нёллов
он ллов
лов
vogulisk, lat.
transskripion
akva
kitïg
hurum
nila
at
hot
sat
njollov
ontellov
lov
Kilder for de to ovenstående tabeller:
http://alnakka.net/w/index.php?title=Samiske_ord
http://www2.hu-berlin.de/psdp/SV/data.html
8
Bogstaver som kan kræve forklaring er følgende: ä [æ]; ń [nʲ]; ľ [lʲ]; š [ʃ]; ž [ʒ], i samisk [dʒ]; č [tʃ]; c [ts]; apostrof, ’,
angiver palatalisering, dvs. „j-farvning“ (er her brugt som transskription af det kyrilliske „bløde tegn“, ь, som netop
angiver palatalisering af foregående konsonant); accent aigu, ˊ, angiver lang vokal, alenestående i skoltsamisk
suprasegmental palatalisering; ő [øː]; ungarsk <gy> [ɟ]; ï [ɨ]; â i skoltsamisk [ɐ], i inarisamisk [ɑ/ʌ]; õ [ɘ]
9
Vogulisk kendes også som mansi, og bruges f.eks. på ovenstående kort over de uraliske sprog, hvor det fremgår, at
sproget er forholdsvis nært beslægtet med ungarsk. Se overensstemmelsen i talordene i forhold til resten af tabellen.
Side 11 af 39
http://saami.uni-freiburg.de/archive.html
http://www.search.com/reference/List_of_numbers_in_various_languages
De ﬁnsk-ugriske sprog kendetegnes normalt af kasussystemer som udtrykker det, forholdsord gør
i de ﬂeste indoeuropæiske sprog (foruden de traditionelle grammatiske kasus, som f.eks. nominativ
genitiv). På dansk bruger vi forholdsordet i, hvis vi vil udtrykke placering indenfor et begrænset
område, f.eks. i den grønne skov. På ﬁnsk anvendes til at udtrykke samme betydning kasussen
inessiv, endelsen -ssA10, og samme sætning udtrykkes vihreässä metsässä (vihreä betyder ‘grøn’,
metsä betyder ‘skov’). Et andet karakteristisk kendetegn ved sprogene i denne gruppe er, at de
ikke skelner mellem grammatisk køn, hvorimod indoeuropæiske sprog ofte har to og tre køn, som
f.eks. islandsk, tysk, spansk, græsk osv. Endvidere er det værd at nævne, at de samiske sprog, på
nær inarisamisk (Pétur Helgason, 2002: 103), som en del af deres lydbillede har præaspiration.
Dette er en typologisk sjældenhed, men er et karakteristisk træk i nordiske sprog som islandsk og
færøsk, f.eks. før dobbeltkonsonanterne i de islandske ord hnappur ‘knap’, réttur ‘ret’, þakka
‘takke’ og færøsk knappur ‘knap’, rættur ‘ret’, takka ‘takke’.
Et yderligere kendetegn ved ﬁnsk-ugriske sprog er tilstedeværelsen af stadieveksling, også
kaldet konsonantgraduering. Med henhold til stadieveksling i undergrupperne, så ﬁndes
stadieveksling ikke i sydsamisk. Umesamisk, som grupperes sammen med sydsamisk i den
sydsamiske undergruppe, har godt nok stadieveksling, men kun i en begrænset form, da
fænomenet udelukkende optræder efter lange vokaler eller tvelyde. Både samtlige central- og
østsamiske sprog har stadieveksling (jf. f.eks. Matthew Gordon). Kort sagt er konsonantveksling
en slags konsonantmutation, hvor en stammekonsonant kan optræde i ﬂere forskellige stadier som
afhænger af bl.a. morfofonologiske forhold. I mange ﬁnsk-ugriske sprog ﬁndes to forskellige
stadier, men i et sprog som nordsamisk ﬁndes der stadievekslinger som omfatter tre stadier.
Nedenstående tabel viser et lille udsnit af nogle af de trestadiekonsonantstadier, der optræder i
nordsamisk.
Tabel 3a: Eksempler på kvantitativ stadieveksling i nordsamisk
Lyd
stadie III
overlang
stadie II
lang
stadie I
kort
/ð/
đ'đ
oađ'đi
'en sovende'
đđ
oađđit
'at sove'
đ
oađán
'jeg sover'
r/
hr'r
skuhr'ri
'en snorker'
hrr
skuhrrat
'at snorke'
hr
skuhrai
'han/hun snorkede'
/m/
m'm
cum'má
'kys (ental)'
mm
cummát
'kys (ﬂertal)'
m
namat
'navne'
/s/
s's
guos'si
'gæst'
ss
guossit
'gæster'
s
viesut
'huse'
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Consonant_gradation
10
-ssA. Det store A betegner en variabel som kan stå for enten a eller ä. Vokalen bestemmes ved vokalharmoni.
Side 12 af 39
Stadierne kan betegnes som et „stærkeste“, derefter et lidt svagere stadie, og til sidst det svageste,
når vi ser på varigheden af pågældende lyd. Apostroﬀen i det overlange stadie viser kun at stadiet
er overlangt, men angives ikke i normal ortograﬁ, dvs. at man skriver f.eks. oađđi og oađđit,
skuhrri og skuhrrat osv. Det fremgår af Tabel 3a, at det overlange stadie optræder i en åben
stavelse til forskel fra det lange stadie i midterste kolonne. Stadierne kaldes ofte stadie I, II og III,
fra svagere mod stærkere.
Imidlertid fremgår det oftest ikke ortograﬁsk helt så enkelt som i Tabel 3 hvilket stadie af to
eller ﬂere, der er stærkere end det andet, da et kvantitativt stærkere stadie, sagtens kan gengives
med færre bogstaver end dets svagere modpart. I stedet er det på det fonetiske plan, at det længere
aspekt må ﬁndes. Det kan illustreres af dette nordsamiske eksempel geađgi ‘sten (nom.)’ ~ geađggi
‘sten (akk.)’, hvori det svage stadie som ortograﬁsk gengives med tre tegn, -đgg-, og det stærke
med kun to, -đg-. Fonetisk set, og logisk tilfredsstillende, er det imidlertid det stærke stadie, der er
længst, idet der indskydes en schwa-vokal i det stærke stadie, -đg- [ðᵊɡ], men ikke i det svage,
-đgg- [ðɡ]. Derved fås stærkt stadie, geađgi [ɡeæðᵊɡi] ‘sten (nom.)’, og svagt stadie geađggi
[ɡeæðɡi] ‘sten (akk.)’. Samme eksempel med girji [ɡirᵊji] ‘bog (nom.)’ over for girjji [ɡirji] ‘bog
(akk.)’. Skriften bygger altså i høj grad på ortograﬁske konventioner snarere end fonetisk nærhed11.
Hvor stadievekslingseksemplerne herover alle bygger på kvantitativ stadigveksling, består
andre stadievekslinger i kvalitative forskelle, hvor forskelle typisk består i aspiration og ustemthed
i stærkt stadie over for mangel på aspiration og stemthed i de svage stadier.
I visse sammenhænge består tilsyneladende kvalitative vekslinger i virkeligheden i
kvantitative vekslinger, hvis man ser på vekslenen fonetisk, f.eks. den gruppe af vekslinger i
nordsamisk som ortograﬁsk består af lukkelyd+nasal med samme artikulationssted, f.eks. -bm- ~
-pm-, -dn- ~ -tn-, -dnj- ~ -tnj- og -gŋ- ~ -kŋ-. Her består forskellen i virkeligheden i, om nasalen
udtales på kun én eller på begge sider af et glottalt lukke, som udgør det for lukkelyden, altså hhv.
[mʔm ~ ʔm], [nʔn ~ nʔ], [ɲʔɲ ~ ɲʔ] og [ŋʔŋ ~ ŋʔ], og det er altså her stadierne med ortograﬁsk
stemt lukkelyd som udgør de stærke stadier. Eksempler er biebmu ~ biepmu ‘mad (nom. ~ gen.)’,
bárdni ~ bártni ‘søn/dreng (nom. ~ gen.)’, boadnji ~ boatnji ‘ægtemand (nom. ~ gen.)’ og goargŋut ~
goarkŋun ‘klatre (inf. ~ 1p.præs.)’.
Andre stadievekslinger igen består af en blanding af kvantitative og kvalitative vekslinger
som er beskrevet herover.
For interesserede kan en mere uddybende gennemgang af nordsamisk stadieveksling ﬁndes
på adressen http://kursa.oahpa.no/jietna/dassemolsun/ og om skoltsamisk i Feist (2010).
Stadieveksling er også et at de vigtige træk, der adskiller de samiske sprog i disse
undergrupper som i f.eks. Svonni (2004). Sydsamisk har helt mistet oprindelig stadieveksling, og
umesamisk bibeholder stadieveksling kun i bestemte lydlige omgivelser, hvilket tyder på, at disse
sprog meget tidligt i sproghistorien er blevet adskilt fra de øvrige samiske sprog længere nordover.
 Østsamisk omfatter de østligste samiske sprog inari-, skolt-, kildin- og tersamisk.
 Centralsamisk omfatter pitesamisk, lulesamisk og nordsamisk. Nordsamisk har tre
hoveddialekter i det forholdsvis store område, sproget tales i, nemlig søsamisk der tales ved
de norske kyster, ﬁnnmarkssamisk som tales i det indre Finnmark, f.eks. Kautokeino
(Guovdageaidnu) og Karasjok (Kárášjohka), og endelig tornesamisk som tales nord for
Gällivare (Jiellevárri Vahčir) i svensk Lapland.
 Til sydsamisk hører umesamisk og sydsamisk.
11
I virkeligheden er det endnu mere komplekst end som så, idet vokaler og tvelyde kan forkortes inden stærkt stadie
og lukkelyden ofte er længere i det svage stadie, altså geađgi ~ geađggi [k
ə.kiː ~ ke k.kiː] i ﬁn IPA; ligeså girji ~
girjji [kirə.jiː ~ kirjː.jiː]. Oplev disse ﬁntfølende skelnener ved at indtaste samiske ord i Giellateknos IPA-generator for
nordsamisk på adressen http://giellatekno.uit.no/cgi/d-sme.nno.html, hvor man krydser af i „Transkriber“.
Side 13 af 39
De samiske sprog har i øvrigt færre kasus end f.eks. estisk og ﬁnsk, som har hhv. 14 og 15 kasus.
Kasussene er på mange måder fælles, men ændrer sig også gennem dialektkontinuet. Lokativ
ﬁndes eksempelvis fra nordsamisk og hele vejen over til tersamisk, men ﬁndes ikke i sydligere i
det samiske kontinuum. I nordsamisk, inarisamisk og akkalasamisk dannes genitiv og akkusativ på
samme måde, og kan siges at udgøre én morfologisk form. I de andre sprog er de to kasus
forskellige. Tabel 4 herunder viser hvilke kasus som forekommer i de forskellige samiske sprog. Jeg
har inkluderet akkalasamisk for sammenlignings skyld, selvom det ellers ikke indgår som en del af
rapportens stof.
Tabel 4: Kasus i de samiske sprog12
sprog
kasus
nominativ
genitiv
akkusativ
lokativ
inessiv
illativ
elativ
essiv
komitativ
abessiv
partitiv
syd
pite.
lule.
nord.
inari.
skolt.
kildin.
ter.
akkala.
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
Oplysninger om ter-, kildin- og skoltsamisk givet af lingvisten Michael Rießler13
I dette afsnit vil jeg for hvert af de samiske sprog, der tales i dag, først gennemgå deres situation i
samfundet. Jeg vil gøre rede for om de har et skriftsprog, noget af det vigtigste for at der kan
skabes undervisningsgrundlag i et sprog. Jeg gengiver de enkelte sprogs alfabeter samt
kommenterer sprogenes lydsystemer og udtaleregler. Tre sprog, ume-, pite- og tersamisk har intet
standardiseret skriftsprog. Nordsamisk står som det stærkeste samiske sprog, efterfulgt af hhv.
lulesamisk og sydsamisk. Værst står det til for de kolasamiske sprog, dvs. de to samiske sprog som
tales på den russiske Kolahalvø, hvor det østligste samiske sprog, tersamisk, som nævnt kun har 2
modersmålstalere tilbage.
Jeg vil undersøge, i stor grad ved hjælp af samiske medier på internettet, hvordan samisk
står i dagens samfund, om der undervises i sprogene, om der ﬁndes, og i så fald hvilke. Jeg giver
også enkelte eksempler på brug af samisk inden for musikbranchen. Desuden diskuterer jeg
lovgivning om oﬃcielle stednavne og skiltning på sprog, især i forbindelse med lulesamisk og
skiltestriden i Bodø/Bådåddjo i Norge. Til sidst vil jeg i 3.10. slutte med en skematisk oversigt, som
opsummerer, hvilke domæner sprogene bliver brugt i.
12
13
Der forelå ikke oplysninger om umesamisk ved opgavens afslutning.
Personlig e-postkorrespondance med Michael Rießler, november 2011.
Side 14 af 39
3.1. Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele
Sydsamisk har et standardiseret skriftsprog, baseret på norsk svensk ortograﬁ. Det samiske
Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi, godkendte i 1976 nedenstående alfabet for sydsamisk, og i 1978
blev alfabetet sammen med en sydsamisk standardsprogform vedtaget af Det norske Kirke- og
undervisningsdepartementet og Skolöverstyrelsen. Skriftsystemet er udviklet af Knut Bergsland
og Ella Holm Bull.
Aa Bb Dd Ee Ff Gg Hh Ii Ïï Jj Kk Ll Mm
Nn Oo Pp Rr Ss Tt Uu Vv Yy Ææ Øø Åå
I Sverige anvendes i stil med svensk ortograﬁ bogstaverne Ää og Öö for henholdsvis Ææ og Øø,
som anvendes i Norge. Bogstavernes udtale følger groft sagt deres modstykker i norsk og svensk,
dvs. at bogstaverne o og u udtales henholdsvis. [u ʉ], i modsætning til f.eks. nordsamisk, hvor o og
u udtales henholdsvis. [o u]. De yderligere sproglyde i sydsamisk angives med følgende
bogstavkombinationer: aa, ae, ea, ee, ie, ïe, ng, nj, oe, sj, tj, ts, ua, ue, yø (yö), øø (öö), åa, åe og åå.
Bogstavet Ïï står for en tilbagetrukket i-lyd, [ɨ ~ ɪ], men skelnes ikke altid i skriften, og der skrives
ofte bare Ii for begge i-varianter.
På Norges Rikskringkastings (NRK) hjemmeside, ﬁndes afdelingen NRK Sápmi, som dækker
det samiske område i Norge. Her er det muligt at læse nyheder så samisk og lytte til nyheder
indspillet på nord-, syd- og lulesamisk samt samiske nyheder på norsk. På NRK’s tekst-tv er
siderne 496-49814 reserveret til nyheder på sydsamisk. På hjemmesiden Sámi giellatekno15, Samisk
Sprogteknologi, ejet fra Universitetet i Tromsø, ﬁndes der ordbøger16 mellem sydsamisk og svensk,
ﬁnsk og norsk (bokmål). Desuden har Sametinget i Sverige udgivet en sydsamisk-svensksydsamisk ordbog, og der ﬁndes en sydsamisk bogbus, som kører rundt i det sydsamiske område
med sydsamisk litteratur til udlån. På adressen http://oahpa.uit.no/aarjel/, kan man øve sig i
sydsamisk ordforråd og morfologi.
I Norge ﬁndes der sydsamiske børnehaver, hvor der kun tales sydsamisk til børnene, og
ifølge den norske regerings hjemmeside17, regjeringen.no, var der i 2009 i alt 31 børn i sydsamiske
børnehaver, og 15 i 2009. Der undervises til en vis grad i sydsamisk i folkeskolen (norsk
grunnskole), og i skoleåret 2008-2009 18 var der ifølge norsk Statistisk sentralbyrå 19
folkeskoleelever som havde sydsamisk som førstesprog og 68 som havde det som andetsprog, og i
skoleåret 2009-2010 havde 20 sydsamisk som førstesprog og 58 som andetsprog. Undervisningen
sker i de to sameskoler, som ﬁndes i Norge, hvoraf den ene ligger i Hatt elldal (Aarborte) i
Nordland og den anden ligger i Snåsa (Snåase) i Nord-Trøndelag. I de norske videregående skoler
var der i skoleåret 2009-2010 4 som havde sydsamisk som førstesprog og 9 som havde det som
andetsprog. I Sverige eksisterer såkaldte Sameskolor, og i skoleåret 2007-8 var 150 elever indskrevet
på en sådan skole med undervisning i deres modersmål, enten syd-, lule- eller nordsamisk19. På
Figur 4 herunder ses det tosprogede skilt på kommunebygningen i norske Snåsa (Snåase), den by,
hvor sydsamisk står stærkest i dag, og hvor også det sydsamiske kirkelige tidsskrift Daerpies Dierie
har hovedsæde. Det udgives med artikler på sydsamisk, norsk eller svensk. Lokalavisen Snåsningen
14
http://nrk.no/tekst-tv/496/.
http://giellatekno.uit.no/ (her kan man v lge brugergr nseﬂadesprogene sydsamisk, engelsk, norsk og russisk)
16
http://victorio.uit.no/webdict/index.html.
17
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad</tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131.
18
Det var de nyeste tilgængelige data.
19
http://www.scb.se/statistik/_publikationer/UF0527_2008A01_BR_UF07BR0801.pdf (side 45).
15
Side 15 af 39
som også holder til i Snåsa begyndte 29. juli 2009 med at udgive mindst én side, hvor lokalstof blev
oversat til lulesamisk20.
Figur 4: Kommunebygningen i Snåsa/Snåase, Norge. Kilde: Google Earth
3.2. Umesamisk – Ubmejensámien giella
Umesamisk har intet standardiseret skriftsprog, på trods af, at det var det første samiske sprog
som blev nedskrevet i større grad: En umesamisk oversættelse af det Nye Testamente blev udgivet
i 1755, og hele Bibelen blev udgivet på umesamisk i 1811. Inden for stednavneforskning i det
umesamiske område anvendes dog en fastsat ortograﬁ.
Umesamisk har kun omkring 10 talere tilbage, og derfor er dets domæne først og fremmest i
hjemmet og i private situationer, hos dem, der stadig taler sproget. Sprogkonsulenten Henrik
Barruk fra Sametinget, Sámediggi, modtog i 2008 en prisen Gollegiella for hans arbejde med at
revitalisere og fremme det umesamiske sprog 21 . Der bliver ikke undervist i umesamisk i
folkeskolen, men førnævnte Henrik Barruk har holdt ﬂere kurser i sproget.
3.3. Pitesamisk – Bidumsámegiella
Der ﬁndes intet standardiseret skriftsprog for pitesamisk, hvilket dog ikke betyder, at pitesamisk
ikke kan nedskrives. Peter Steggo, indehaveren af den pitesamiske blog Muv árbbe ‘mit liv’,
arbbe.blogspot.com, har udformet et skriftsprog nogenlunde baseret på lulesamisks, dog på ﬂere
punkter tilpasset pitesamisk. Det pitesamiske center Duoddará Ráﬀe med hjemmeside
20
http://www.snasningen.no/snasa/Srsamisk.html.
http://www.samisiida.org/govat/doc/gollegiella_barruk_tal_ubmisa.pdf. Hans takketale på umesamisk kan i øvrigt
ses og læses her:
http://www.samefolket.se/index.php?option=com_content&view=article&id=144:henrik-barrukstacktal&catid=19:oeversaettningar&Itemid=38.
21
Side 16 af 39
pitesamisk.no. Centret fungerer som et kulturcenter og har bl.a. udstillinger med traditionelt
pitesamisk håndværk, og det arbejder på en revitalisering af pitesamisk sprog og kultur.
3.4. Lulesamisk – Julevsámegiella
Lulesamisk har et standardiseret skriftsprog som blev godkendt og vedtaget i 1983. Som ved
sydsamisk er dette skriftsprog også baseret på svensk norsk ortograﬁ. Alfabetet er følgende:
Aa Áá Bb Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Ńń Oo Pp Rr Ss Tt Uu Vv Åå Ää
Det følger et langt stykke hen ad vejen udtalereglerne for svensk og norsk udtale. Til yderligere
konsonantlyde og tvelyde anvendes disse bogstavkombinationer: sj, tj, ts, nj, dj, ie, uo og oa.
Udkommer en lulesamisk tekst i Norge anvendes Ææ i stedet for Ää, ifølge norsk retskrivning.
Bogstavet Ńń står for en velær nasal [ŋ], og er det traditionelle tegn for denne lyd, men mange har
brugt tegnet Ññ, men nu bruger de ﬂeste Ŋŋ i stil med nordsamisk, heriblandt den nyeste udgave
af det lulesamiske Nye Testamente samt alle oﬃcielle lulesamiske udgivelser fra den svenske
regering, og det må konkluderes, at Ŋŋ er det som bruges næsten overalt i dag.
Lulesamisk har et eget sprogcenter, Árran – Julevsáme guovdasj, der én gang årligt udgiver
det videnskabelige tidsskrift Bårjås med artikler på lulesamisk og norsk. Lokalavisen Nord-Salten
bringer også artikler på lulesamisk. Nyheder på lulesamisk er tilgængelige på NRK’s tekst-tv, og
man kan lytte til nyheder på sydsamisk på samme hjemmeside. Ifølge statistik fra det norske
Sameting22 var der i både 2009 og 2010 i alt 27 børn som gik i en børnehave, hvor der kun blev talt
lulesamisk til dem. Børnehaven Árran mannagárdde drives af og ligger ved lulesamisk center
Árran. Der undervises i sproget i ﬂere folkeskoler, både i Norge og Sverige. I Sverige en andel af
de ca. 150 elever i sameskolerne (sammen med nord- og sydsamisk), i Norge havde 27
folkeskoleelever lulesamisk som førstesprog i skoleåret 2008-2009 og 36 som andetsprog, og i
skoleåret 2009-2010 var der 26 med sproget som førstessprog og 23 med det som andetsprog. En
vigtig skole i denne sammenhæng er Drag skole (Ajluovta skåvllå) hvor norsk og lulesamisk er
ligestillede sprog. Skole tilbyder og ernundervisning i lulesamisk til elever i området. Se også
billedet i Figur 5 herunder. I de norske videregående skoler var der i skoleåret 2009-2010 i alt 23
med lulesamisk som førstesprog, 9 med det som andetsprog. Der er ﬂere muligheder for at lære
lulesamisk på internettet, bl.a. hjemmesidem Sámásta fra Sveriges Utbildningsradio, UR, som
tilbyder et kursus i lulesamisk, http://www.ur.se/samasta/.
Man vil motivere den samiske ungdom til at bruge sproget på deres domæner, og man har
bl.a. haft gang i at oversætte brugergrænseﬂaden på YouTube til lulesamisk, da det er dér mange
unge bruger deres tid. I september 2010 lanceredes også verdens første lulesamiske internet-kanal,
NuorajTV, http://nuorajtv.no/, hvor man kan se indslag på lulesamisk i høj opløsning. Lulesamisk
har oplevet en stigende popularitet de sidste år, og ﬂere kommuner i Norge er begyndt at ligestille
lulesamisk med norsk, først og fremmest i Tys ord kommune (Divtasvuona suohkan) i Nordland
fylke, hvor kommuneledere udtaler til NRK, at de vil lære lulesamisk 23. Der er også gang i ﬂere
projekter, der skal resultere i ﬂere og bedre undervisningsmaterialer i lulesamisk, f.eks. i Tys ord
kommune i Norge.
22
23
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131.
http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1.7032124.
Side 17 af 39
Figur 5: Paul Gælok er ansat som projektleder ved Drag skole (Ajluovta skåvllå)
24
på pilotprojektet som skal udvikle lulesamiske undervisningsmaterialer, Skapalen (2009)
Også Bodø i Norge ﬁk i 2004 et lulesamisk navn, Bådåddjo, som blev konstrueret fra det norske
navn Bodø; i modsætning til mange andre stednavne, hvor det er det norske navn, der er
konstrueret ud fra det oprindeligt samiske, eksempelvis Kautokeino < Guovdageaidnu; Tana <
Deatnu; Karasjok < Kárášjohka, er navnet Bådåddjo dannet ud fra et oprindeligt norsk navn. Byen
har nu fået et tosproget skilt ved byens mest traﬁkerede indfaldsvej. Det er dog ikke gået
smertefrit fra sig, og mange indbyggere i Bodø har haft stærke følelser imod det samiske bynavn,
fordi de ikke mener, byen er samisk. Og yderligere har der fra pitesamisk side været protester, idet
de mente det var uretfærdigt, at bynavnet var lulesamisk, når der også ﬁndes pitesamisk historie i
området. Figur 6 viser hvordan et byskilt kan sætte stærke følelser i gang, både fra norsk og
samisk side.
Figur 6: Norske hhv. samiske protester på skiltet ved indkørslen til Bodø/Bådåddjo.
Kilde: Google Billeder, foto: Tom Melby
24
Kilde: http://www.nord-salten.no/no/nyheter/skole/na-blir-det-lulesamiske-laremidler.2248.
Side 18 af 39
3.5. Nordsamisk – Davvisámegiella
Nordsamisk er det samiske sprog som står stærkest i samfundet i dag, og det anslås at omtrent 90
procent af befolkningen taler nordsamisk i Karasjok (Kárášjohka) og Kautokeino (Guovdageaidnu)
kommuner. Figur 7 viser nordsamisks høje status af førstesprog i Karasjok (Kárášjohka), ved at det
er det sprog som står øverst på skiltet. Det er det sprog, hvorpå der sendes daglige samiske
nyheder, Ođđasat, i norsk, svensk og ﬁnsk ernsyn, hhv. NRK (Norges Rikskringkasting), SVT
(Sveriges Television) og YLE (ﬁnsk Yleisradio; svensk Rundradion). I mange nordsamiske byer, er
samerne langt i overtal. Der udkommer en nordsamisk avis, Ávvir, fem gange om ugen, fra tirsdag
til lørdag. Der ﬁndes også forskellige børne- og ungdomsprogrammer på nordsamisk. Hvert år
siden 1990 afholdes i Kautokeino (Guovdageaidnu) en samisk musikkonkurrence, Sámi Grand Prix,
hvor samtlige sange synges på et samisk sprog, og hvor vinderen vinder en plads i den årlige
konkurrence Liet Lávlut/Liet Ynternasjonaal for europæiske mindretalssprog. Der er ﬂere musikere
som bruger det samiske sprog i musikken, bl.a. sangerinden Mari Boine.
Den nyeste udgave af nordsamisk ortograﬁ blev vedtaget i Arjeplog (pitesamisk Arjepluovve;
nordsamisk Arjepluovvi) d. 20.-22. juni 1978 på en samisk konference, hvor Samisk Sprognævn og
Samerådet (nordsamisk Sámiráđđi) havde foretaget ændringer af den gamle ortograﬁ. Alfabetet
tager sig således ud, og kendetegnes af bogstavet Ŧŧ for lyden [θ], som kun ﬁndes i nordsamisk25.
Aa Áá Bb Cc Čč Dd Đđ Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll
Mm Nn Ŋŋ Oo Pp Rr Ss Šš Tt Ŧŧ Uu Vv Zz Žž
Yderligere skrives ﬁre tvelyde som ea, ie, uo, oa. Der ﬁndes særlige bogstaver, Čč [ʧ], Đđ [ð],
Ŋŋ [ŋ], Šš [ʃ], Ŧŧ [θ], Žž [ʤ], og to bogstaver udtales anderledes end de ﬂeste talere af nordiske
sprog umiddelbart ville forvente, c [ts], z [dz]. Under den ortograﬁske overﬂade ligger imidlertid
et lidt anderledes lydbillede, som skriften ikke umiddelbart giver til kende; der ﬁndes et
forholdsvis komplekst regelsæt om vokallængde, indskudsvokaler, som farves af deres omgivelser,
glottale lukker samt præaspiration, hvilke i øvrigt ﬁndes ud over en større del af de samiske sprog.
Om disse fonologiske og morfofonologiske processer kunne skrives hele bøger, og vil, trods deres
spændende natur, ikke blive yderligere omtalt her.
I Norge var der ifølge det norske Sameting 26 773 børn som gik i en udelukkende
nordsamisksproget børnehave i 2010. Tre år tidligere, i 2007, var der ifølge samme kilde i alt 1000
børn som gik i nordsamisksproget børnehave. I skoleåret 2008-2009 have i alt 2339 folkeskoleelever
nordsamisk som første- eller andetsprog, heraf 997 som førstesprog. I 2010 var tallet i alt 2158,
hvoraf 964 elever havde det som førstesprog. I de norske videregående skoler var der i skoleåret
2009-2010 i alt 190 studerende med nordsamisk som hovedsprog, og der var 142 med det som
andetsprog. Der ﬁndes forholdsvis meget undervisningsmateriale på nordsamisk. Der er også en
del muligheder for at lære nordsamisk på nettet, bl.a. med programmet Oahpa,
http://oahpa.uit.no/oahpa/. Vil man øve ordforråd ligger der på Danmarks undervisningsportal
EMU grundige ordlister til forskellige dele af samfundet på mange sprog, heriblandt nord-, syd- og
lulesamisk, http://lexin-billedtema.emu.dk/billedtema/. Man arbejder på at udvide de domæner,
især inden for naturvidenskab, nordsamisk kan anvendes i. Dette gøres bl.a. ved at udarbejde lister
over fagtermer, inden for forskellige fag, både for nord-, lule- og sydsamisk27. I de sidste 30 år har
man arbejdet med at oversætte undervisningsmateriale fra norsk, svensk og ﬁnsk til nordsamisk
25
Bogstavet, Ŧŧ, anvendes ifølge også i alfabetet for sproget havasupai, som tales af 530 mennesker i en indfødt
folkegruppe i Arizona, USA, http://en.wikipedia.org/wiki/T_with_stroke, samt i sproget saanich i atlantisk Canada.
26
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131.
27
http://www.giella.org/artikkel.aspx?AId=2370&back=1&MId1=1248. Her foreligger fagordslister, de ﬂeste på
nordsamisk, men også på syd- og lulesamisk.
Side 19 af 39
(Vuolab-Lohi 2010), og til det skal der bruges nye ord til moderne objekter og fænomener. I dag
taler ﬁndes der bl.a. nydannede nordsamiske ord for klima (dálkkádat), bredbånd (govdaoalli) og
svineinﬂuenza (spiidnegolgodávda), og da der hele tiden kommer nye ord ind i nordsamisk, er et
stadigt behov for opdaterede ordlister fra Samisk Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi.
Figur 7: Nordsamisk som hovedsprog i Karasjok/Kárášjohka. Kilde: Google Earth.
3.6. Inarisamisk – Ánâraškielâ
Inarisamisk har også et eget alfabet og en standardiseret ortograﬁ, som blev oﬃcielt vedtaget på
Samernes 16. Konference, der blev afholdt i Murmansk, 1996. Ortograﬁen er udarbejdet i starten af
1900-tallet af feltpræsten Lauri Itkonen (1865-1925). Alfabetet er følgende:
Aa Ââ Bb Cc Čč Dd Đđ Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm
Nn Ŋŋ Oo Pp Rr Ss Šš Tt Uu Vv Yy Zz Žž Ää Áá
Herudover ﬁndes følgende kombinationer for yderligere sproglyde som ikke repræsenteres af
selvstændige bogstaver, de palataliserede dj [ɟ], lj [ʎ] og nj [ɲ], og de ustemte hj [ ], hl [l], hm [m],
hn [n] og hr [r]. Følgende tvelyde ﬁndes: iä, ie, ua, uo og ye. Udtalen følger i grove træk ﬁnske og
nordsamiske regler, â udtales [ɑ ~ ʌ].
Det inarisamiske sprog er efter newzealandsk model blevet revitaliseret, dvs. at man igen er
begyndt at få nye, yngre talere af sproget, ved hjælp af såkaldte language nests, som de kaldtes i
New Zealand, hvor metoden blev brugt til at hjælpe børn med at lære de indfødte newzealænderes
sprog maori (hvorpå metoden kaldes kōhanga reo). Disse sprogreder28 går ud på, at man lader børn
gå i en børnehave, hvor der udelukkende bliver talt inarisamisk til dem. Projektet Kielâpiervâl
28
Et eksempel på en sådan findes i en film på Helsingfors Universitets hjemmeside:
http://video.helsinki.ﬁ/Media-arkisto/inarin_saamelaiset.html.
Side 20 af 39
‘sprogrede’ begyndte i 1997, og blev ledt af den inarisamiske sprogassociation, Anarâškielâ servi
Co., og hvilket har resulteret positivt og antallet af modersmålstalende inarisamer er steget. Siden
2005 har inarisamisk i nogle skoler været undervisningssproget i de første ﬁre folkeskoleår. På
gymnasiet i Ivalo29 kan elever vælge at tage kurser i inarisamisk, på samme måde som de kan
vælge bl.a. skoltsamisk, russisk osv.
Figur 8: Grundskolen i Inari/Aanaar. Kilde: Google Earth
Der ﬁndes en inarisamisk ugentlig nyhedsudgivelse, Kierâš, hvor alle artikler er skrevet på
inarisamisk30. Hjemmesiden SIIDA – ANARÂŠ giver en grundig indføring i inarisamisk sprog og
kultur på både inarisamisk, ﬁnsk og engelsk: http://www.samimuseum.ﬁ/anaras/index.html. Finsk
YLE Sápmi udsender programmer på både inarisamisk, f.eks. Anarâš Vuärkkä 31 , og også på
skoltsamisk og nordsamisk.
I de seneste år er inarisamisk begyndt at dukke op i musikken, og i 2007 udgav rapperen
Amoc (Mikkâl Antti Morottaja) et rapalbum udelukkende på inarisamisk.
3.7. Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll
Skoltsamisk har en standardiseret ortograﬁ. For skoltsamisk i Finland er den baseret på det
latinske alfabet, og den nuværende ortograﬁ blev oﬃcielt taget i brug i 1973. Alfabetet er lavet på
baggrund af, at hvert fonem skal have et eget bogstav, hvilket med det skoltsamiske sprogs
temmelig store foneminventar følgelig giver mange bogstaver.
Aa Ââ Bb Cc Čč Ʒʒ Ǯǯ Dd Đđ Ee Ff Gg Ǧǧ Ǥǥ Hh Ii Jj Kk Ǩǩ
Ll Mm Nn Ŋŋ Oo Õõ Pp Rr Ss Šš Tt Uu Vv Zz Žž Åå Ää
I tillæg skrives lj og nj for de to palatale lyde, hhv. [ʎ] og [ɲ], og tvelydene skrives således: ea, eâ,
iâ, ie, iõ, uâ, uä, uå, ue og uõ. Specielle skoltsamiske tegn udtales således: Ʒʒ [dz], Ǯǯ [dʒ], Ǧǧ [ɟ ],
Ǥǥ [ɣ], Ǩǩ [c ], Õõ [ɘ]. I skoltsamisk eksisterer også såkaldt suprasegmental palatalisering, hvilket
betyder at palatalisering (j-farvning) påføres en hel stavelse ad gangen snarere end en enkelt lyd.
29
http://peda.net/img/portal/2374733/Inarinsaame_b2_ja_b3_ops.pdf?cs=1317374039.
http://anaraskielaservi.net/kieras/.
31
http://yle.ﬁ/sapmi/sami_radio/programmat/2011/03/anaras_vuarkka_2431491.html.
30
Side 21 af 39
Dette angives i skriften ofte med en fritstående accent aigu, ˊ, efter den suprasegmentalt
palataliserede stavelses vokal. Eksempelvis skelnes ordene väärr ‘rejse’ og vää′rr ‘ eld’ ved dette
træk. Forskellige andre kilder foretrækker imidlertid tegnet ′, som typograﬁsk kaldes et primtegn,
blandt andre Feist (2010); primtegnet står mere lodret og er placeret lavere i teksten, og
argumenteres som bedre, da aiguaccenten for ordet til at fremstå som opdelt. Se endvidere
eksempel på løbende skoltsamisk tekst sidst i nærværende rapport, hvor primtegnet anvendes.
For de 20-30 personer, som taler den skoltsamiske Njuõ′ttjäu′rr-dialekt ved Lovozero-søen i
Rusland, har den tyske lingvist Michael Rießler udarbejdet et kyrillisk alfabet i forbindelse med et
dokumentationsprojekt for de samiske sprog i Rusland 32. Alfabetet bruges dog kun til lingvistisk
transskribering, da skoltsamisk ikke skrives på den russiske side af grænsen. Eksempler på ord er
vue′ǯǯpuäʒʒ ~ вуэдджпуæддз ‘rensdyr til slagtning’ og vuõiǥâs ~ вуәйғâс ‘nuværende’.
Finsk YLE Sápmi udsender nyheder og aktualitetsprogrammer på skoltsamisk 33 , f.eks.
nyhedsprogrammet Oddas. På det ﬁnske sprognævns hjemmeside er det muligt at lytte til
skoltsamisk mens man følger med i teksten, http://scripta.kotus.ﬁ/www/verkkojulkaisut/julk14/.
Mellem 1978 og 1986 blev der ﬁre gange årligt udgivet et tidsskrift på skoltsamisk kaldet
Sää′mođđâz34.
I 1993 arrangeredes sprogprojekter for at oplære den yngste generation i skoltsamisk. De
startede op igen i 1997 i form af børnehaver, hvor der kun blev talt skoltsamisk med børnene, men
måtte pga. manglende midler ophøre i 2001, men havde imidlertid skabt en lille ny generation af
tosprogede skoltsamisk- ﬁnsksprogede børn. I 2010 (Ruppel 2010: 60) var man igen begyndt at
tilbyde at børn kunne komme i skoltsamisk sprogrede, på samme måde som med inarisamisk. Af
økonomiske årsager måtte disse vigtige projekter ikke dog
desværre ophøre.
I Norge arbejder man på Østsamisk museum i
Neiden (Njauddâm) ved den ﬁnsk-norske grænse
arbejder man i øjeblikket på et projekt, som har til
hensigt at styrke skoltsamisk sprog, kultur og
identitet35. Sproget tales ikke længere aktivt i Neiden
(skoltsamisk Njauddâm; inarisamisk Njiävđám;
nordsamisk Njávdám) (nær byen Kirkenes), og der
ﬁndes hverken børnehave- eller grundskoletilbud for
oplæring i skoltsamisk i Norge, ligesom der heller ikke
ﬁndes andre former kurser i sproget på den norske
side af grænsen. I grundskolerne i Sevettijärvi
(Če′vetjäu′rr) og Menesjärvi (inarisamisk Menišjävri) i
Inari kommune undervises der i skoltsamisk som
modersmål og også som valgfag, og ved
sommereksamenerne i 2005 kunne man for første gang
gå op til eksamen i skoltsamisk som fremmedsprog i
gymnasiet. Der undervises omkring 500 elever i et et af
▲ Figur 9: Et skilt ved den norsk/ﬁnsk/
russiske grænse skilter bl.a. på skoltsamisk.
Kilde: ﬂickr.com
de samiske sprog i Finland (dvs. skolt-, nord- eller
inarisamisk); for ca. 150 af disse foregår selve
32
Se projektet fra DOBES, Dokumentation Bedrohter Sprachen, http://www.mpi.nl/DOBES/projects/sami/data.
http://yle.ﬁ/sapmi/sami_radio/programmat/2010/06/radioprogrammat_1750474.html (på de forskellige faner på
siden v lger man „nuortsaamas“ der er den skoltsamiske afdeling)
34
På følgende link kan man hente et eksemplar af bladet fra efteråret 1983:
http://www.saaminuett.ﬁ/kolttasaamelaiset/koltansaamen-kielestae/saamoddaz.html.
35
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131.
33
Side 22 af 39
undervisningen på samisk. Mange unge har udtalt som Sanila-Aikio (2009: 128) udtrykker det i sin
artikel „Ij tõt stooi, mij leä′p ju′n mõõntam šurrmõs vue′zz sää′mǩiõlâst da kulttuurist“ (Det er ikke
det værd, vi har allerede mistet det meste af skoltsamisk sprog og kultur). Det kunne tyde på, at der
er hårdt brug for at få de yngre generationer til at ændre holdning. Det skoltsamiske skriftsprog er
dog som sagt fonetisk detaljerigt, og har et stort antal specielle bogstaver som ikke umiddelbart
kan skrives med alle skrifttyper. Derfor har mange skoltsamiske tekster været uoverskuelige at
læse, og at der alt for ofte forekommet forkerte tegn i de skoltsamiske tekster, hvilket har virket
forvirrende for dem, der lærte sig sproget. Herudover har det skoltsamiske skriftsprog
komplicerede retskrivnings-regler, og derfor er der meget få som behersker det i dag. Da
skriftsproget kun er omtrent 30 år gammelt er det kun den yngste generation som har lært sig
reglerne ordentligt i skolen (Ruppel 2010). Timothy Feist (2010) har efter sine feltrejser til
skoltsamisk Lapland udgivet sin ph.d.-afhandling om skoltesamisk som frit kan hentes ned fra
nettet fra adressen: https://www.escholar.manchester.ac.uk/uk-ac-man-scw:123128. Feist (2010)
behandler skoltsamisk grammatik nedefra og op, hvorigennem han bl.a. gennemgår skoltsamisks
fonologiske og morfologiske mangesidighed.
Som med naboen inarisamisk er der også i de sidste år blevet produceret musik på
skoltsamisk, og rocksangerinden Tiina Sanila (samme Tiina som Sanila-Aikio med artiklen (2009)
herover) har udgivet to album på skoltsamisk.
3.8. Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл
Kildinsamisk har et standardiseret skriftsprog, hvis nyeste udgave blev oﬃcielt vedtaget i 1982,
men først taget rigtigt i brug i 1987. Det er baseret på det kyrilliske alfabet, som er det alfabet der
også bruges i russisk, da kildinsamisk tales på russisk territorium i centrale områder af
Kolahalvøen. Alfabetet har en del tegn, som russisk ikke har, da alfabetet skal kunne gengive det
rige konsonantsystem der ﬁndes i kildinsamisk.
Аа Ӓӓ Бб Вв Гг Дд Ее Жж Зз ’ Ии Йй Ҋҋ Кк Лл Ӆӆ Мм Нн Ңң Ӈӈ Оо
Пп Рр Ҏҏ Сс Тт Уу Фф Хх Цц Чч Шш Ъъ Ыы Ьь Ҍҍ Ээ Ӭӭ Юю Яя
En del af disse kyrilliske bogstaver anvendes ikke i det russiske
alfabet. Nogle af disse er de bogstaver, som betegner de ustemte
sonoranter, nemlig Ҏҏ, Ӆӆ, Ӊӊ, Ҋҋ for hhv. [
]. Bogstaverne Ъъ,
Ьь, Ҍҍ, Ӓӓ, og Ӭӭ markerer palatalisering i forskellige omgivelser og
to forskellige grader, og der ﬁndes regler for deres brug som er
beslægtede med reglerne i russisk, men som jeg ikke vil komme
nærmere ind på her, i stedet henviser til jeg Wikipedias svenske side
om kildinsamisk36. Alle vokaler kan forsynes med en streg:
ӣō
ӯ
, hvilket angiver, at de udtales langt. Før 1987 brugtes også to
andre bogstaver, nemlig bogstavet Һh for i dags apostrof, ’, som
betegner præaspiration [ʰ], og Јј som brugtes for Ҋҋ [ ].
I byen Lovozero (Ловозеро; kildinsamisk Луяввьр
(Lujavv’r)), hvor kildinsamisk står stærkest, afholdes en samisk
36
Figur 10: Lovozeros
våbenskjold på kildinsamisk
http://sv.wikipedia.org/wiki/Kildinsamiska. Dette er en oversættelse af den tilsvarende tyske artikel, som er mere
informativ end Samisk Sprognævns egen hjemmeside. I øvrigt vil jeg henvise til Omniglots hjemmeside om de
samiske sprog, som er grundigt oplysende http://www.omniglot.com/writing/saami.htm, for en yderligere
gennemgang af alle de samiske skriftsprogs udtaler.
Side 23 af 39
sommerfestival, i 2011 for 26. gang. På Samisk sprogteknologis (Giellatekno) hjemmeside er der
gratis adgang til små ordbøger mellem kildinsamisk og tersamisk, og kildinsamisk og russisk.
Siden 2004 har foreningen for samer på Kolahalvøen, OOSMO (Official Organisation of Saami in
Murmansk Oblast), med hovedsæde i Murmansk (Мурманск; kildinsamisk Мурман ланнѣ)
arrangerer sprogkurser i kildinsamisk i de landsbyer på Kolahalvøen, hvor der bor samer. OOSMO
støttes økonomisk udefra, bl.a. af Sametinget. Landbyerne er førnævnte Lovozero, samt
landsbyerne Revda (Ревда), Montjegorsk (Мончегорск), Jona (Ёна), Tuulomankentä og Murmaši
(Мурмаши). Projektet med navnet Сāмь кӣлл (Saamj kill), kildinsamisk for ‘samisk’, har udover
undervisning som mål at producere ﬂere undervisningsmaterialer på kildinsamisk37, og projektet
har ført til øget interesse for samisk i området. Journalisterne Siv Eli Vuolab og Sergiy Gavrilov
skriver i en artikel NRK-artikel38, at stadigt ﬂere unge lærer sproget.
Figur 11: Indtryk fra byen Montjegorsk (Мончего ск). Pga. nikkel- og kobberindustri er byen stærkt forurenet.
Navnet Montjegorsk kommer af det Landsbyens navn kommer af det akkalasamiske ord monce ‘smuk’.
Kilde: wikipedia.com, bruger: Kallerna
Fra 2002 til 2005 blev der udsendt kildinsamiske radionyheder til hele Kolahalvøen. Projektetet
blev bl.a. ﬁnansieret af EU 39 , men blev altså nødt til at lukke ned tre år senere igen, da de
oprindelige beløb havde været til opstarten af projektet, og ikke til den almindelige daglige drift.
Derved mistedes vigtige radioudsendelser på kildinsamisk. Igen i 2008 blev der i tre måneder
forsøgt at udsende kildinsamiske radionyheder, efter radiostationen Куэльнег Сāмь Радио, Kola
Sámi Radio, havde vundet en konkurrence, og derved kunne ﬁnansiere driften 40 . I 2009 var
radiostationen i så stor pengenød, at den ikke havde udbetalt fuld løn til medarbejderne i ﬂere
måneder, og den var truet af at blive lukket af oﬀentlige myndigheder41.
På en af Lovozeros grundskoler undervises i og på kildinsamisk, hvor der går omkring 60
elever42.
37
http://www.giella.org/Artikkel.aspx?AId=2375&back=1&MId1=1080&MId2=&MId3=&.
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7713649.
39
http://www.saamicouncil.net/?newsid=2025&deptid=1315&languageid=5&news=1.
http://www.barents.no/spectacular-opening-of-kola-sami-radio.292698-41594.html.
http://www.barentsobserver.com/kola-sami-radio-can-be-closed.4548612-16149.html.
40
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6271746.
41
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6442741.
42
http://www.regjeringen.no/nb/dep/kd/dok/nouer/2000/nou-2000-3/6/8/3.html?id=357009.
38
Side 24 af 39
3.9. Tersamisk –
ь с мь кӣлл
Det tersamiske sprog har intet standardiseret skriftsprog, men der ﬁndes alligevel et alfabet,
baseret på det kildinsamiske (tilføjet bogstavet ӹ), som er blevet anvendt til at skrive sproget med.
Man har også skrevet tersamisk med en latinsk alfabet før i tiden. Der eksisterer nogle optagelser
på tersamisk og på Samisk sprogteknologis hjemmeside ﬁndes små ordbøger mellem kildinsamisk
og tersamisk, og kildinsamisk og engelsk, begge veje.
Herudover ﬁndes kun meget sparsomt materiale om og på tersamisk og der ﬁndes ingen
grammatisk beskrivelse af sproget. Der er ingen undervisningsmaterialer, og med kun to ældre
talere tilbage, er det tvivlsomt at der bliver produceret meget mere på sproget, inden det uddør.
3.10. Et skematisk sammendrag over samiske sprogs domæner
Herunder har jeg samlet et skematisk sammendrag af nogle vigtige punkter i forbindelse med
sammenligningen mellem de samiske sprog, både sprogligt og domænemæssigt.
Tabel 5: Skematisk sammendrag over de samiske sprogs domæner
SPROG
DOMÆNE
lovmæssig beskyttelse
oﬃcielt standardiseret skriftsprog
børnehaver
folkeskoleundervisning
på gymnasieniveau
radio
fjernsyn
internetfjernsyn
aviser/tidsskrifter
kommuneforvaltning
undervisningsmateriale
syd. ume. pite. lule. nord. inari. skolt. kildin. ter.
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
◓
●
●
●
◓
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
(●)
●43
●
●
●
●
●
●
Parentesen om „radio“ ved kildinsamisk betyder, at sproget har haft, men på nuværende tidspunkt
ikke har nogen radiosendinger. En halv prik, ◓, betyder, at avisen/tidsskriftet ikke er helt, men
delvist på det pågældende sprog.
Afslutningsvis citerer jeg tidligere leder af Samisk sprogstyre Rolf Olsen (2005: 143-44):
„Tendensen i dag er at det samiske folket mer og mer tar i bruk nordsamisk som sitt fellesspråk.
Grunnen er at nordsamisk, som har forholdsvis stor utbredelse både i Norge, Finland og Sverige,
også har stor gjennomslagskraft som det samiske språket som høres mest i radio og TV. Dessuten
er det nordsamisk de ﬂeste samene snakker i alle tre nevnte land.“
43
Den inarisamiske avis Kierâš er på inarisamisk, men udkommer udelukkende på internettet.
Side 25 af 39
I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om den sprogpolitiske side af samisk, dvs. lovgivningen for de
samiske sprog. Centralt i denne sammenhæng er den nordiske sprogdeklaration Deklaration om
nordisk sprogpolitik (Nordisk Ministerråd 2007). Den fastslår, at borgere i Norden som taler et
minoritetssprog, ha et ti „[a]t beva e og udvik e de es mode små og de es atio a e
mi o itetssp og.“ Sverige og Finland har deciderede sproglove (Kulturdepartementet 2009; Finlex
2003). I den svenske lov angives på samme måde (Kulturdepartementet 2009), at „[d]et allmänna
har ett särskilt ansvar ör att skydda och främja de nationella minoritetsspråken.“, og af den ﬁnske
sproglov (Finlex 2003) fremgår det, at der gælder særlige bestemmelser for brugen af samisk i de
samisksprogede områder.
Herunder vil jeg først præsentere Samisk Sprognævn, og herefter vil jeg gøre rede for den
samiske sprogpolitik i de ﬁre enkelte lande for sig, herunder hvilke kommuner, samisk er oﬃcielt i.
4.1. Samisk Sprognævn – Sámi giellalávdegoddi
Samisk Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi, har hjemme i Kautokeino (nordsamisk Guodvageaidnu;
ﬁnsk/kvænsk Koutokeino). Jeg ringede til administrerende direktør for nævnet siden 2003, Laila
Palojärvi, og spurgte til sprognævnets opgaver. Palojärvi kommer oprindeligt fra Enontekiö
(nordsamisk Eanodat) i Finland, og hun har qua sit job på denne centrale samiske institution
arbejdet for at styrke samisks position i samfundet. Institutionen får økonomisk styrke fra de tre
nationale sameting i Norge, Sverige og Finland. Hun oplyser, at hun bestemt mener at sprogets
position er blevet bedre, efter at disse tre sproglove (Finlex 2003; Kulturdepartementet 2009,
2009b; Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement, 2008) er trådt i kraft. Hun informerede
mig om, at jeg kunne ﬁnde mest stof på sprognævnets hjemmeside giella.org, men oplyste mig
også om, at de er i gang med en større omorganisering af sprognævnet, noget som skulle munde
ud i et samisk „resursecenter“, som hun udtrykte det, og skulle være klar i 2012.
En af sprognævnets vigtigste opgaver er ifølge Palojärvi sprognormering og udarbejdelse af
ordbøger og ordlister til forskellige fagområder, hvor fagordskonsulenter i nævntes termgrupper
godkender nye ord i samisk. Andre hovedopgaver for nævnet er at bevare og udvikle de samiske
sprog og stadig forbedre sprogenes situation i samfundet, bl.a. ved at holde kontakt med andre
samiske institutioner som de forskellige sametings sprogorganer og uddannelsesinstitutioner, både
inden og uden for det samiske område. I f.eks. nordsamisk er der ﬁre dialekter, som kan variere ret
meget fra egn til egn; det er sprognævnets opgave at fastsætte bl.a. retskrivningsregler for det
nordsamiske sprog, så det bruges ens over hele det forholdsvis store nordsamiske område.
Traditionelt har ﬁnnmarksdialekterne i nordsamisk været grundlaget for den fælles nordsamiske
retskrivning. Der eksisterer i dag dog nogle valgfriheder i nordsamisk retskrivning, således at
forskellige dialektbrugere kan stave tættere på deres pågældende dialekt.
Samisk sprognævns 24 medlemmer vælges og sidder for ﬁre år ad gangen. Der vælges et
medlem og en stedfortræder til at repræsentere bestemte sprog i de ﬁre lande, der indgår i Sápmi.
Siden 7. april 2010 har følgende medlemmer siddet i sprognævnet:
Side 26 af 39
Tabel 6: Medlemmer af Samisk sprognævn pr. 7. april 2010
LAND
Norge
SPROG
STILLING
Nordsamisk
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Medlem
Stedfortræder
Lulesamisk
Sydsamisk
Sverige
Nordsamisk
Lulesamisk
Sydsamisk
Finland
Nordsamisk
Inarisamisk
Skoltsamisk
Rusland
Kildinsamisk
Skoltsamisk
NAVN
Rolf Olsen
Tor Magne Berg
Heidi Andersen
Adele Nystø Rahka
Lena Kappfjell
Albert Jåma
Per Stefan Labba
Inger Helen Fankki
Per Anders Vannar
Sara Aira Fjellstrøm
Laila Mattson Magga
Sigrid Stångberg
Vesa Guttorm
Petra Magga
Petteri Morottaja
Ilmari Mattus
Erkki Lumisalmi
Jouni Mosnikoﬀ
Nina Afanasjeva (Нина Афанасьева)
Nadesha Zolutuhina (Надеша Золо у ина)
Nina Mironova (Нина Миронова)
A.F. Zaharov (А. Ф. За аров)
Zoja Nosova (Зоя Нозова)
Irina Tychuk (Ирина Тычук)
Kilde: giella.org
4.2. Lovgivning om samisk
De samiske sprog har forskellig oﬃciel status i de områder, de tales i. I fællesnordiske Deklaration
om nordisk sprogpolitik fra Nordisk Ministerråd (2007: 11) er den overordnede holdning, at
Nordens minoritetssprog skal bevares og udvikles. Her beskrives samisk som et sprog der „er
samfundsbærende, men som ikke kan anvendes i alle områder i samfundet“.
І de næste ﬁre afsnit vil jeg gennemgå de sprogpolitiske forhold i de ﬁre lande, som indgår i
Sápmi.
4.2.1. Samisk i Norge
Af den norske samelov (Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement 2008) fremgår det, at
„samisk og norsk er likeverdige språk … innenfor forvaltningsområdet for samisk språk.“ Det
betyder, at samisk er oﬃcielt sprog i forvaltningsområdet, men ikke nationalt. I Norge er et samisk
sprog oﬃcielt, dvs. sidestillet med norsk i følgende kommuner. Se kortet i Figur 12 herunder.
Side 27 af 39
KOMMUNE
Norsk navn
Samisk navn
Evenes
Evenášši
Karasjok
Kárášjohka
Kautokeino
Guovdageaidnu
Kåfjord
Gáivuotna
Lavangen
Loabát
Nesseby
Unjárga
Porsanger
Porsáŋgu
Skånland
Skánit
Snåsa
Snåase
Tana
Deatnu
Tjeldsund
Dielddanuorri
Tysfjord
Divtasvuodna
Sprog
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Sydsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Lulesamisk
Tabel 7: Norske kommuner, hvor et samisk sprog har oﬃciel status
Til de ovenstående kommuner kommer Røyrvik (sydsamisk Raavrevijhke), som den 24. juni 201044
enstemmigt afgjorde at søge om at blive en kommune med sydsamisk som oﬃcielt sprog,
sidestillet med norsk, og således komme med i det samiske forvaltningsområde. Ifølge journalisten
Kjell Arne Guttorm i en NRK-artikel45, står budgettet i vejen for dette, selvom kommunen havde
regnet med at træde ind i forvaltningsområdet pr. 1. januar 2012. Der kæmpes dog videre i Røyrvik.
Figur 12 viser netop Røyrvik med gult, foruden de andre kommuner samt samiske sprogcentre i
Norge.
I 2007 blev det indført, at alle norske elever i syvende klasse skulle lære at genkende
udseendet af, og lære at udtale de 11 specielle samiske bogstaver i det nordsamiske alfabet, det vil
sige á, č, đ, ŋ, š, ŧ, ž, dvs. henholdsvis [aː ʧ ð ŋ ʃ θ ʤ], samt de bogstaver der er fælles med norsk,
men udtales forskelligt: c, z, o, u, henholdsvis [ʦ ʣ o u], hvor bogstavet o i norsk normalt udtales
[u] som i Oslo, og bogstavet u som midtungevokalen [ʉ].
Den norske regerings hjemmeside har nordsamisk som sproglig valgmulighed sammen med
bokmål, nynorsk og engelsk, hvilket kun på få, udvalgte sider tilbydes på den svenske og ﬁnske
søsterside. Den norske regerings hjemmeside har også i mindre grad lule- og sydsamisk som
valgmuligheder, og man kommer til hovedsiden ved at indtaste en af disse ﬁre adresser i
adressefeltet: regjeringen.no (bokmål), regjeringa.no (nynorsk), ráđđehus.no (nordsamisk) og
government.no (engelsk). Dette sender et stærkt signal om ligestillingen af samisk med norsk, og
stemmer godt overens med at vi i Norden opfatter alle sprog som lige som beskrevet i Deklaration
om nordisk språkpolitik (Nordisk Ministerråd 2007: 11).
44
http://nb-no.facebook.com/pages/R%C3%B8yrvik-kommune-En-ny-forvaltningskommune-for-Samiskespr%C3%A5k/127706570590160.
45
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7857041.
Side 28 af 39
Figur 12: Det samiske forvaltningsområde i Norge.
Kilde: Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet (2010: 12)
4.2.2. Samisk i Sverige
I Sverige har følgende 18 kommuner et samisk sprog med oﬃciel status, sidestillet med svensk. På
Figur 13 herunder er de nuværende svenske kommuner som er med i det samiske forvaltnings
område markeret, med forbehold for nye ændringer. Det nuværende antal kommuner blev fastsat
pr. 1. januar 2010, hvor en ny sproglov om minoritetssprog trådte i kraft
(Arbetsmarknadsdepartementet, 2009b). Herefter er endnu en kommune indtrådt i det samiske
forvaltningsområde, d. 1. maj 2010.
Side 29 af 39
Svensk navn
Arjeplog
Arvidsjaur
Berg
Gällivare
Härjedalen
Jokkmokk
Kiruna
Krokom
Lycksele
Malå
Sorsele
Storuman
Strömsund
Umeå
Vilhelmina
Åre
Älvdalen
Östersund
KOMMUNE
Samisk navn
Árjepluovve (lulesamisk/nordsamisk)
Árjjepluovve (umesamisk)
Arjepluovve (pitesamisk)
Árviesjávvrie (lulesamisk/umesamisk)
Bïerjen (sydsamisk)
Jiellevárre/Váhtjer (lulesamisk)
Jiellevárri/Váhčir (nordsamisk)
Herjedaelien (sydsamisk)
Jåhkåmåhkke/Dálvvadis (lulesamisk)
Giron (nordsamisk)
Krokom (sydsamisk)
Liksjoe (sydsamisk)
Likssjuo (umesamisk)
Liksjuo (lulesamisk)
Máláge (lulesamisk)
Maalege (sydsamisk)
Suarsa (sydsamisk)
Suarssá (umesamisk)
Suorssá (lulesamisk)
Luspie (sydsamisk)
Lusspie (lulesamisk/umesamisk)
Straejmie (sydsamisk)
Upmi/Ubmi (nordsamisk)
Ubmeje (umesamisk)
Upmeje (sydsamisk)
Vualtjere (sydsamisk/lulesamisk)
Ååre (sydsamisk)
Älvdaelie (sydsamisk)
Staare (sydsamisk)
Tabel 8: Svenske kommuner, hvor et samisk sprog har oﬃciel status
Af den svenske Lag om nationella minoriteter och minoritetsspråk (Arbetsmarknadsdepartementet,
2009b) fremgår det ikke speciﬁkt hvilke(t) samisk(e) sprog, der er oﬃcielt/-le for kommunerne,
men loven angiver udelukkende at de ovenstående kommuner indlemmes i det samiske
forvaltningsområde, hvor „samiska“ er ligestillet med svensk. I den svenske sproglov, som blev
indført d. 1. juli 2009, står desuden om samisk – såvel som Sveriges andre oﬃcielle minoritetssprog:
meänkieli, ﬁnsk, jiddish og romani chib – at samisktalende har ret til at anvende samisk i kontakt
ved myndigheder og domstole, at „[d]et allmänna har ett särskilt ansvar ör att skydda och främja
de nationella minoritetsspråken.“
Myndighederne arbejder fortløbende med at opsætte skilte med samiske stednavne, både
med navne som har eksisteret før, men der bliver også arbejdet med at konstruere samiske navne
til de svenske.
I Sverige ﬁndes såkaldte Sameskolor i Karesuando (nordsamisk Gárasavvon), Kiruna
(nordsamisk Giron), Gällivare (nordsamisk Jiellevárri Váhčir; lulesamisk Jiellevárre/Váhtjer),
Jokkmokk (lulesamisk Jåhkåmåhkke/Dálvvadis) og i Tärnaby (sydsamisk Dearna). I Statistiska
Centralbyrån (2008: 45) står der at „[s]ameskolan ä
örsta sex
läsåren i grundskolan. Utöver de vanliga ämnena ska sameskolan ge en utbildningsom tillvaratar
Side 30 af 39
och utvecklar såväl det samiska språket som kulturarvet. Undervisningen sker på samiska (nord-,
lule- eller sydsamiska)
örekomma i samtliga årskurser.“
I rapporten fra Statistiska Centralbyrån (2008: 45) fremgår det sprogpolitisk også, at de
samiske sprog er oﬃcielle svenske minoritetssprog, hvilket indebærer, at alle samiske elever har
ret til undervisning i modersmålet, også selvom samisk ikke er hovedsproget i hjemmet. Yderligere
oplysninger foreﬁndes på Sameskolstyrelsens hjemmeside46, som interessant nok kun ﬁndes på
svensk og engelsk.
I sameskolerne undervises på svensk og et af tre samiske sprog, nemlig nord-, lule- eller
sydsamisk. Fra 7.-9. klasse skifter eleverne skole, men kan vælge stadig at have integreret
samiskundervisning. I skoleåret 2007/2008 var der i alt 150 elever ved de forskellige sameskoler.
Figur 13: Det samiske forvaltningsområde i Sverige (samt områder med meänkieli og ﬁnsk).
Den nyeste kommune Krokom mangler på kortet, men ligger i området omgivet af 12, 13 og 14.
Kilde: minoritet.se
46
http://www.sameskolstyrelsen.se.
Side 31 af 39
4.2.3. Samisk i Finland
Fra 1991 har man ifølge den ﬁnske samiske sproglov fra 199147, ret til at kommunikere med og få
svar fra myndighederne på samisk i nedenstående kommuner, som er Finlands ﬁre nordligste.
Sprogloven skal derfor sikre, at ﬁnsk og de pågældende samiske sprog opnår ligestilling i
kommunerne, som er med i forvaltningsområdet. Af den fornyede ﬁnske sproglov fra 1999,
fremgår det, at samisk er et oﬃcielt mindretalssprog, og at „samerne har ret til at udvikle deres
sprog og kultur.“
KOMMUNE
Samisk navn
Aanaar (inarisamisk)
Inari
Anár (nordsamisk)
Aanar (skoltsamisk)
Enontekiö
Eanodat (nordsamisk)
Ohcejohka (nordsamisk)
Utsjoki
Uccjuuhâ (inarisamisk)
Uccjokk (skoltsamisk)
Sodankylä
Soađegilli (nordsamisk)
(den nordlige del)
Suáđigil (inarisamisk)
Finsk navn
Sprog
Inarisamisk
Nordsamisk
Skoltsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Nordsamisk
Tabel 9: Finske kommuner, hvor et eller ﬂere samiske sprog har oﬃciel status
Ifølge det ﬁnske Sameting (nordsamisk Sámediggi; inarisamisk Sämitigge; skoltsamisk
Sää′mte′ǧǧ) 48 , havde 1770 personer nordsamisk som modersmål i 2007, omkring 300 havde
inarisamisk, og omkring 360 talte skoltsamisk som
modersmål. På Figur 14 her til venstre er det samiske
sprogforvaltningsområde markeret med blåt, og vi ser
hvordan det omfatter Finlands nordligste landområder. Vi
se den nordlige halvdel af Sodankylä (Soađegilli Suáđigil)
kommune; på det ﬁnske sametings hjemmeside deﬁneres
området
mere
præcist
som
„det
laplandske
rensdyrhyrdeområde i Sodankylä kommune.“
Figur 14 – Det samiske forvaltningsområde
i Finland markeret med blåt. Kilde: wikipedia.com
47
48
Se Handlingsplan for samiske språk (2007: 11)
http://www.samediggi.ﬁ/.
Side 32 af 39
4.2.4. Samisk i Rusland
I en enkelt kommune i Rusland, nemlig Lovozero, har et samisk sprog oﬃciel status, sidestillet
med russisk. Det drejer sig om kildinsamisk:
KOMMUNE
Russisk navn
Samisk navn
Ловозеро (Lovozero)
Луяввьр (Lujavv’r)
Sprog
Kildinsamisk
Tabel 10: Den russiske kommune, hvor kildinsamisk har oﬃciel status
Bortset fra i Lovozero kommune, ﬁndes der ingen russiske love, som beskytter de samiske sprog
på Kolahalvøen, og da sprogområdet ligger i Rusland, er sprogene ikke dækkede af deklarationen
om nordisk sprogpolitik (Nordisk Ministerråd, 2007).
Det fremgår ikke hvad det kildinsamiske sprogs oﬃcielle status i Lovozero indebærer, og
kildinsamisk er ikke nævnt i nogen form for sproglov. Derfor foregår det meste arbejde med
russiske samiske sprog med udefrakommende hjælp, sprogvidenskabelige undersøgelser. I de
senere år har der med denne støtte, som nævnt i 3.8., været arrangeret sprogkurser i kildinsamisk,
og man har oplevet en stigende interesse blandt unge i at lære sproget, se afsnit 3.8.
Figur 15 – Sommer i Луяввь
(Lujavv’r) og landsbyens placering
i Sápmi. Kilder: Google Billeder
(t.v.) og wikipedia.com (herover).
Der ﬁndes intet Sameting i Rusland, men man har diskuteret mulighederne for at etablere et. I
december 2010 blev grundlaget for et russisk sameting lagt, og ni repræsentanter blev valgt i
Murmansk (Мурманск; kildinsamisk Мурман ланнѣ) til et eventuelt fremtidigt sameting49. I en
samisk NRK Sápmi-artikel50, tvivler nogle rensdyrhyrder på, at et eget sameting i Rusland vil gøre
noget andet end at forbedre vilkårene for politikerne, men hyrderne er åbne for ideen, hvis de vil
hjælpe „almindelige mennesker“, siger en af dem, Vladimir Antonov (Владимир Антонов), som
til daglig forsørger sig selv ved at fange ﬁsk i søerne på Kolahalvøens indre. En anden hyrde
ønsker, at et sameting ville kunne give dem lov til at ﬁske i fred, for sådan som det så ud på
artiklens udgivelsestidspunkt, marts 2011, får de bøder for at ﬁske.
49
50
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7422494.
http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7565691
Side 33 af 39
I denne opgave startede jeg med at gøre rede for, at landområdet Sápmi er det område på
Nordkalotten i det nordligste Skandinavien og på Kolahalvøen, hvor der har boet samer længe før
andre folkeslag indvandrede til området, og at samerne er det eneste urfolk inden for den
Europæiske Unions grænser. Herefter skitserede jeg de forskellige samiske sprog med henhold til
antal talere og geograﬁsk placering i Sápmi. I afsnit 2 gennemgik jeg de typologiske træk for de
samiske sprog, og også mere generelt for ﬁnsk-ugriske sprog, som en den sprogfamilie, de samiske
sprog tilhører under den uraliske sprog-æt. I den forbindelse gav jeg eksempler, hvor jeg
sammenlignende ordforråd i udvalgte sprog, og jeg sluttede af med en oversigt over antal kasus i
de forskellige samiske sprog i skemaform. I afsnit 3 gennemgik de jeg de samiske sprogs situation
ud fra hvordan de bliver anvendt i dagens samfund. For hvert af sprogene gav jeg, hvis sproget
havde det, dets alfabet, dvs. dets standardiserede skriftsprog, som er et vigtigt aspekt i
sprogoverlevelse. Jeg gennemgik situationen for hvert af de samiske sprog og henviste undervejs
til en række hjemmesideadresser der belyser sprogenes situation, f.eks. artikler på NRK Sápmi,
undervisningsmaterialer og -tilbud på internettet, gratis ordbøger, sprogteknologiske midler mv.
Afsnit 4 handlede om den sprogpolitiske situation for de samiske sprog. I Norge, Sverige og
Finland ﬁndes sproglove, som beskytter de samiske sprog, som i de tre lande er nationale
minoritetssprog. I mange år har det stået slemt til med både lule- og sydsamisk, da de ikke var
dækket af de samme sproglove som nordsamisk, men i løbet af de seneste år er stadig ﬂere
kommuner blevet en del af landenes samiske sprogforvaltningsområder, som ved lovgivning sikrer
sine borgere at kunne kommunikere med myndighederne på deres samiske modersmål.
Sprogforvaltningsområderne i Norge og Sverige, hvor lule- og sydsamisk tales, omfattede kun
nordsamiske områder, men
jord (Divtasvuodna) og Snåsa (Snåase)
kommuner, som er henholdsvis lule- og sydsamisk områder, er forholdene for de sprog blevet
bedre. Fra samisk side er man nu begyndt med projekter som øger antallet af domæner, sprogene
kan anvendes i, bl.a. ved at lave tilbud for unge i forbindelse med computer og internet.
Overordnet set står nordsamisk som det stærkeste samiske sprog i dag. Det er på nordsamisk,
der sendes daglige nyhedsudsendelser på nationalt ernsyn over hele Finland, Sverige og Norge,
og det er nordsamisk, der har ﬂest talere. Sproget står i dag stærkest i kraft af, at der bliver
undervist så grundigt i det, og at medietilbuddene er så mange, hvilket får sproget til at nå ud til
brugerne og også andre i og uden for Sápmi. Det fremgår også af Tabel 5 i 3.10., at nordsamisk
ﬁndes på samtlige 11 domæner, jeg i opgaven har undersøgt. Efter nordsamisk bliver det stærkeste
sprog i dag lulesamisk, og herefter sydsamisk, som ifølge Tabel 5 i 3.10. og en anelse færre børn
som lærer sproget, kommer på en tredjeplads. Begge disse var indtil for få år siden langt mere
truede sprog end de er i dag, men med indlemmelsen i det samiske sprogforvaltningsområde i
Norge er de begyndt at vinde domæner igen, bl.a. med lulesamisk internet ernsyn og tilbud om
lulesamisk sprogbørnehave, som vi har set det med skolt- og inarisamisk.
Værst står det til med de kolasamiske sprog, dvs. de samiske sprog, som tales på
Kolahalvøen i Rusland. Her er ingen sproglove til at beskytte dem med, og det ser helt enkelt ikke
godt ud for det tersamiske sprog, som kun har 2 talere tilbage. Kildinsamisk er det andet
kolasamiske sprog, som inden for de seneste år, kun takket være økonomisk støtte udefra, har
oplevet en stigende interesse, hvorfor unge kolasamer lærer kildinsamisk på sprogkurser
arrangeret i samisktalende landsbyer Kolahalvøen, og begynder ikke bare at kunne forstå deres
bedsteforældre tale kildinsamisk, med også snakke med dem på deres gamle sprog.
Der er altså en soleklar sammenhæng mellem om sprogenes status i samfundet og de to
vigtigste aspekter ifølge denne opgaves undersøgelse: lovmæssig beskyttelse og et standardiseret
skriftsprog. Uden et standardiseret skriftsprog er det umuligt systematisk at udarbejde
Side 34 af 39
undervisningsmaterialer på og i et sprog. Udover lovgivning og standardiserede skriftsprog er det
naturligvis vigtigt, at der undervises både i og på de samiske sprog, og at der ﬁndes miljøer, hvor
børn kan lære deres minoritetssprog i naturlige omgivelser; her tænker jeg især på
sprogbørnehaverne, sprogrederne, som ﬁndes for inari-, skolt- og nu også lulesamisk, hvor der
udelukkende tales ét samisk sprog. Foruden disse sprogreder ﬁndes også andre etsprogede
børnehaver og skoler i det nordsamiske område, som dog ikke behøver at være ligeså påpasselige
med kun at tale nordsamisk. Samerne er som sagt langt i overtal i en del af det nordsamiske
sprogområdes kommuner, og nordsamisk hermed det almindelige dagligsprog. Herefter kommer
udbuddet af medier på de samiske sprog som et vigtigt led i at få samisk til at nå ud, især til
ungdommen. På dette område står nordsamisk meget stærkt, og med det lulesamiske
internet ernsyn specielt med unge som målgruppe, sker der noget på lulesamisk område. Til sidst
skal det nævnes, at antallet af talere selvfølgelig har sit at sige; det er spørgsmålet, hvor meget det
ville betyde nu at begynde at samle penge ind til at lave undervisningsmaterialer på tersamisk,
hvor der kun er 2 talere.
Jeg vil for det norske tilfælde endnu engang minde om Solstad et al.s (2012) nyudgivne
rapport, som et godt redskab til yderligere oplysninger om samisks status i Norge.
Som et led i forskning er det værd at overveje, hvor man kunne følge op på denne opgave. I
disse år, hvor nye kommuner bliver medlemmer af det samiske forvaltningsområde, får ﬂere og
ﬂere muligheden for at lære samisk, og nye generationer af samer bliver født og vil have mulighed
for at komme til at gå i samisk børnehave. Her kunne man i de næste år foretage undersøgelser af
den faktiske sprogbrug i de samiske samfund og belyse om og hvordan forholdene stadig
forbedres. Man kunne også foretage længdesnitsundersøgelser af en gruppe børn, hvor man fulgte
dem gennem deres opvækst og eventuelt her sammenligne en gruppe samiske børn, dels i en
etsproget samisk børnehave, dels i en børnehave, hvor der ikke var stillet særlige krav til sproget.
På den måde kunne man se på børnenes sproglige udvikling gennem deres opvækst i de to
grupper. Det kunne undersøges hvor meget sprogrederne hjælper på sprogudviklingen, om
børnene også taler samisk uden for institutionen, om unge samisktalende fortsætter med at
udvikle deres samiskkundskaber, for bare at nævne nogle af mulighederne for problemstillinger i
fremtidig forskning på området.
Side 35 af 39
Arbetsmarknadsdepartementet. 2009. Språklag. Stockholm.
Arbetsmarknadsdepartementet. 2009b. Lag om nationella minoriteter och minoritetsspråk.
Stockholm.
Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement. 2008. Samepolitikken. Oslo.
Feist, Timothy. 2010. A Grammar of Skolt Saami (ph.d.-afhandling). Manchester: School of
Languages, Linguistics and Cultures, University of Manchester. (Kan hentes på hjemmesiden
https://www.escholar.manchester.ac.uk/uk-ac-man-scw:123128)
Finlex. 2003. Språklag 6.6.2003/423. http://www.ﬁnlex.ﬁ/sv/laki/ajantasa/2003/20030423. (Hentet
d. 8.12.2011)
Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet. 2010. Handlingsplan for samiske språk –
status 2010 og videre innsats 2011. Oslo.
Giellatekno – Sami Language Technology. 2007-2010. Universitetet i Tromsø. http://www.ssb.no.
(Hentet d. 25.11.2011)
Gordon, Matthew. u.å. Balto-Fennic-Sámi Consonant Gradation as Fortition. Los Angeles, UCLA:
Uudgivet.
Helander, Nils Øivind. 2005. De samiske språkene. I: Auður Hauksdóttir, Jørn Lund, Erik SkyumNielsen (red.) Ordenes slotte. Om sprog og litteratur i Norden., s. 118-129. Reykjavík: Stofnun
Vigdísar Finnbogadóttur í erlendum tungumálum, Háskóli Íslands.
Kulturdepartementet. 2009. Språklag. Stockholm.
Nordisk Ministerråd. 2007. Deklaration om nordisk språkpolitik. København.
NRK Sápmi. http://nrk.no/sapmi/. (Hentet d. 29.11.2011)
Olsen, Rolf. 2005. Situasjonen for samisk språk i dag. Språk i norden 2005. 143-146.
Omniglot – the online encyclopedia of writing systems & languages. Sámi languages.
http://www.omniglot.com. (Hentet d. 25.11.2011)
Pétur Helgason51. 2002. Preaspiration in the Nordic Languages: Synchronic and Diachronic and
Diachronic Aspects (ph.d.-afhandl
ör lingvistik, Stockholms
universitet.
Regjeringen. Fakta om samiske språk.
http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiskesprak.html?id=633131. (Hentet d. 7.12.2011)
Rie ler, Michael. 2011. Kildin Saami – draft of November 15, 2011.
Ruppel, Klaas. 2010. Kan skoltsamiskan revitaliseras? Sprog i Norden 2010. 57-64. København:
Nordisk Sprogkoordination.
Sámi giellalávdegoddi. (Samisk sprognævn). http://www.giella.org. (Hentet den 29.11.2011)
51
Jeg lister efter islandsk sædvane islandske navne efter fornavn.
Side 36 af 39
Sanila-Aikio, Tiina. 2009. Jeä′l ouddõõđ! (Älä antaudu!). I Jii′jjjes saa′nivui′m – Ǩee′rjtõõzz
minoritetǩiõli âânnmest. He′lssen (Helsinki): Dommjânnmlaž ǩiõli tu′tǩǩeemkõõskõs
(Kotimaisten kielten tutkimuskeskus).
SIIDA. ANARÂŠ – Inarinsaamelaiset – The Inari Sámis. http://www.samimuseum.ﬁ/anaras.
(Hentet den 28.11.2011)
Skapalen, Kitty. 2009. Nå blir det lulesamiske læremidler. i Lokalavisen Nordsalten.
http://www.nord-salten.no/no/nyheter/skole/na-blir-det-lulesamiske-laremidler.2248
Smidt, Carsten. 2005. Nordisk samekonvensjon. Utkast fra
ekspertgruppe. Oslo: Uudgivet.
ﬁnsk-norsk-svensk-samisk
Solstad, Karl Jan; Áila Márge Varsi Balto; Vigdis Nygaard; Eva Josefsen & Marit Solstad.
2012. Samisk språkundersøkelse. Bodø: Nordlands Forskning/Nordlánda dutkam. Hentet d.
5.6.2013 på
http://www.nrk.no/contentfile/file/1.8198510!Samisk%2Bspr%C3%A5kunders%C3%B8kelse%2
B2012.pdf
Statistisk Sentralbyrå. http://www.ssb.no. (Hentet d. 20.11.2011)
Statistiska Centralbyrån. http://www.scb.se. (Hentet d. 20.11.2011)
Statistiska Centralbyrån. 2008. På tal om utbildning. Utbildning och forskning. Stockholm.
Svonni, Mikael. 2004. Samiske språk. Nordens språk med røtter og føtter (norsk udgave). 79-111.
København: Nordisk ministerråd.
Torp, Arne. 2004. Nordiske språk i fortid og nåtid. Nordens språk med røtter og føtter (norsk
udgave). 79-111. København: Nordisk ministerråd.
Vuolah-Lohi, Kaarina. 2010. Utfordringer i nordsamisk språkrøkt. Sprog i Norden 2010.
51-56. København: Nordisk Sprogkoordination.
YLE Sápmi. Hentet d. 29.11.2011 på http://yle.ﬁ/sapmi/.
Side 37 af 39
For syns skyld har jeg herunder samlet tekstprøver på de forskellige samiske sprog. Det er ofte
interessant at se sproget i ortograﬁsk sammenhæng, så man også kan danne sig synsmæssigt
indtryk af det.
Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele
Saemiedigkie sæjhta åajvaladtjide eevtjedh ööpehtimmiem sjïehtesjidh, nemhtie
guktie dah guhth sïjhtieh jillebe ööpehtæmman lohkedh, dam maehtieh darjodh,
mïerhkeldh vïerhtiejgujmie jïh seamma guhkie lohkemeboelhkesne. Dah
åårnegh eah leah stinkes orreme.
http://www.risten.no/bakgrunn/hist/info_sorsamisk_sma.pdf
I Norge anvendes også ø for ö i nogle kilder, men i både Norge og Sverige skrives æ.
Umesamisk – Ubmejensámien giella
Die galggá daina báddie-bieŋjijne viegadit bijrra ieluon, nav júhtie biegŋja galggá
vuöjdniet gúktie almatjh gelggh dahkat. Lierruo-biegŋja daggár bälij vánatallá
ieluon bijrra ja ij akttak bijgŋuolissa luöjtieh. De daggár bälij tjuavrrá suv
báddáje válldiet jah slåvvat.
http://sv.wikipedia.org/wiki/Umesamiska
Umesamisk har intet ofﬁcielt skriftsprog. I denne tekst der handler om rener fra svensk Wikipedia anvendes et
skriftsprog inspireret af naboen sydsamisk, men med bogstavet ŋ som bruges i det nordsamiske skriftsprog.
Pitesamisk – Bidumsámegiella
Sån lieradij mánájt färtta iehkedin gu gilggin åđđájit iehkedisråhkålvasav låhkåt
ja aj såmes sálbmaversav låhkåt. Ajve låssåt si lij gätj mánno, de virttij muorra
sviŋŋgájdallat. De le sån danne vuojgŋastim gitta dåbbmobäjvváj. De sa sån áj
ådtjotj bálkav nåjdesvuodas ja bahásvuodas åvdåst.
http://arbbe.blogspot.com/2008/01/per-erik-renstrm.html
Pitesamisk har intet ofﬁcielt standardskriftsprog. Her anvendes et konstrueret af Per Erik Renström, som ejer denne
pitesamiske blog, hvorfra udsnittet er venligst lånt.
Lulesamisk – Julevsámegiella
Ådåårro galggin ednamijn ja slihturij barggat ja dajna vuogijn ettjin galga sámij
äládusájda bahán. Máná härrás galggin gástaduvvat valla lidjin juo sámenamáv
oadtjum riegádime mańńela. Äjgáda namáv válljijin soames rávke milta, gen
buorre vuogijt njuoragij sihtin.
http://www.jokkmokksmarknad.se/
Teksten er lånt fra hjemmesiden for det årlige samemarked i Jokkmokk (Jåhkåmåhkke); her anvendes det traditionelle ń
fo ve æ asa , [ŋ]. Lulesamer i Norge anvender bogstavet æ for ä i trit med norsk retskrivning.
Side 38 af 39
Nordsamisk – Davvisámegiella
Oažžu ruđa čielggadit eamiálbmogiid iešmearridanrievtti geavatlaš vákkuhusaid
Ruoŧas orro buot sámeorganisašuvnnat čállime dušše ruoŧagillii. Guokte jagi das
maŋŋil lei vuosttas riikkabeivviid válga maŋŋil dan mearrádusa. Stáhta doarjá
sámi áviissaid ja áigečállagiid.
http://home.online.no/~sveilund/sami/inetsun1.htm
Læg mærke til brugen af bogstavet ŧ, gennemstreget t, som er enestående for det nordsamiske skriftsprog for [θ].
Inarisamisk – Ánâraškielâ
Aalmugvuoigâdvuođâlávt láá algâaalmugijn sierânâs vuoigâdvuođah. Sämmilijn
lii ihečuođij äägi kieldum jiešmeridemvuoigâdvuotâ sehe vuoigâdvuotâ enâmân
já čáácán. Tiervâpuáttim sämitige päikkisijdoid. Maaŋgah sämmiliih iä valagin
pyevti kevttiđ olmoošvuoigâdvuođâidis.
http://www.samediggi.ﬁ/index.php?lang=anaras
Tekststykket er lånt fra det ﬁnske Sametings hjemmeside.
Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll
Vuä′ppõõzzid vuäǯǯ raajjâmvuåppmõõžžâst. Ođđsumuš tu′mmstõkloǥstõõǥǥ.
Kuu′ǩǩ ääi′j se′st jiâ tu′st leäm leämmaž jee′rab hää′sǩesvuõd ǥu mooččâs
jeä′ǩǩesvei′ǧǧ. Njeä′šščaa′ʒʒi ǩiõtt′tõõllmõš pååđjälstemvuu′dest. Åå′n leä′p nåkam
vue′jj ooudâst, ko′st saa′mi ǩiõll, kulttur da jie′llemvue′ǩǩ liâ lä′ppje′mmen.
http://www.samediggi.ﬁ/index.php?lang=nuortta
Tekststykket er lånt fra det ﬁnske Sametings hjemmeside. Det skoltsamiske skriftsprog er overvældende, og bygger på
ideen om at hvert fonem skal repræsenteres af et bogstav, og omvendt, og da skoltsamisk typologiske set både har
mange konsonant- og vokalfonemer, da bliver skriftsproget noget af en mundfuld.
Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл
Рӯшш кӣл кырьенҍ т т
ь к л тҍ ы
ы
удт нҍ,
рренҍ. нн т дт кь,
л
ьке, ку ь у дт
ррн . Aннҍ
нн чул eг. дт л
т. унн
н
л к hче д лект гу й .
гк
ьк .
т уд
рр лышш eрр куль. нн
т
.
http://incubator.wikimedia.org/wiki/Wp/sjd/%D0%A1%D0%B0%CC%84%D0%BC%D1%8C_%D0%BA%D3%A3%D
0%BB
Teksten stammer fra kildinsamisk Wikipedia. Dette skriftsprog er markant anderledes, da det bygger på det kyrilliske
alfabet. Der er dog en del tilføjede bogstaver, som ikke bruges i russisk: ҍ, һ, ҏ, ӆ, ӊ, ј/ҋ for hhv. [ʲ ʰ
].
Tersamisk – Тарьй самь кӣлл
д
лг
eнны
н,
н нaҋҋтл дӹй, eлл гы дтын.
т ш ҍтты
, лльке ш нҍды , eлл гы дтын. лльке ш нҍды ,
кaлл е
. Вышш ндӹй, туттӭ ӣ, нӣйдӹй т
льт е тт лкк т.
http://www.marysrosaries.com/Ter_Saami_prayers.html
Tersamisk har intet ofﬁcielt skriftsprog, men når det skrives, gøres det normalt med en ortograﬁ baseret på dets
nabosprog kildinsamisk. Man har før i tiden også nedskrevet tersamisk med et latinsk alfabet, f.eks. dette tekststykke.
Side 39 af 39