IDA ØHREN
Ida Øhren (f. 1985, NO, bosat i København) skaber
værker, der cirkulerer om og opstår ud fra et særligt
nærvær overfor de – ofte naturbundne – materialer,
hun anvender.
Over de seneste år har Øhren således arbejdet
på en serie værker af garn i flet og strik, som blandt
andet har krystalliseret sig i sprudlende, multifarvede installationer – senest værket “When Order
Escalates” fra 2012, hvor svampetragt-formede
strikfigurer rækker ud mod og omgiver beskueren.
I en tid, hvor mange taler om kunstneren som en
‘forsker’ og kunstværker som en art ‘research’ eller
alternativ ‘viden’, er den kunstneriske intuition nem
at overse. Ikke desto mindre fungerer der – hos Øhren
– en stærk og uomgængelig sensibilitet overfor de
materialer, der omgiver hende.
Her lader hun eksempelvis de strikkede
materialers egen logik florere i det, der virker som
en ustoppelig organisme. Således bliver de mangefarvede strikkede strukturer til en overflod af magiske
mønstre eller syrede systemer, der igen vokser til en
større installation af ustyrlige elementer – en
uregerlig og eskaleret ‘orden’, som titlen siger det, hvor
fraktalerne gentages. Det er nærmest psykedelisk.
Det er på mange måder meget lidt nordisk
at være så sensuelt registrerende overfor materialer,
farver og natur, men det trækker derimod stærke
visuelle referencer til eksempelvis den kendte
modernistiske kunstbevægelse Tropicalia fra
Brasilien, som netop fastholdt kunsten som noget
vitalt og subjektivt. Der er her tale om en kunst, hvor
materialerne lige så vel påvirker os – som vi former
dem. Og netop denne dobbelthed er tydelig i et
andet værk af Øhren, hvor hun ud fra et stykke afskallet bark på et træ lader sig inspirere til at tegne
denne reliefform hvid, lige dér lige midt i skoven.
Øhren er således ligeså påvirket af træet – som
det bliver påvirket af hende. Det er træets form og
Øhrens farve, som skaber det temporære værk,
der igen vaskes væk af regnen over tid.
Til Afgang ’13 har Øhren samlet disse mange
tråde til et værk, hvor hun tager beskueren med ud
i sin næsten land art lignende interaktion, hvis
grundelement er et enorm strikket net. Den strikkede
flade er skabt til at interagere poetisk med træerne
i skoven, hvorimellem den spændes ud som et enormt
spind. I udstillingen er den samme strikkede organisme bragt ind i kunstrummet, men nu som lærred
eller skærm for en projektion af kunstnerens registreringer fra samme sted.
IDA ØHREN
Ida Øhren (b. 1985, NO, based in Copenhagen)
creates works that circulate around and arise from
a special presence of the – often nature-bound –
materials she employs.
Throughout recent years, Øhren has developed
a series of works of woven and knit yarn, which,
among other things, have crystallised in sparkling,
multi-coloured installations. Within her latest piece,
“When Order Escalates” from 2012, knit fungus and
funnel shapes reach out to and surround the viewer.
In a time where many are pointing to the artist
as ‘researcher’ and artworks as a kind of study or
alternative knowledge, artistic intuition becomes easy
to disregard. Nevertheless, in Øhren’s work there is
markedly a powerful and indispensable sensibility
at stake to the material that surrounds her.
As an example of this, Øhren allows the knit
materials’ own logic to flourish in what seems like
an unstoppable organism. Thus, the multi-coloured
structures turn into a plethora of magical patterns
or acid systems, which in turn combine to grow
into larger installations of uncontrollable elements
– an unruly and escalated ‘order’, as given in the
title, where fractals repeat. The array is almost
psychedelic.
It is in many ways counter to stereotypical
Nordic practice to be so sensually sensible to the
materials, colours, and nature. Rather, Øhren’s
work draws strong visual connections to, among
other things, the renowned modernist art movement
Tropicalia in Brazil where art was coined as
something vital and necessarily subjective. Hers is
a kind of art in which the materials affect us just
as much as we shape them. Precisely this duality is
evident in another work by Øhren where she colours
white the relief form of a piece of hulled bark on a
tree deep in the middle of the forest. In this exchange
Øhren is just as influenced by the piece of wood
as it is changed by her presence. It is the tree’s shape
and Øhren’s colour that create the temporary work,
which in turn will be washed away over time by rain.
For Afgang ’13 Øhren has collected these
many threads together in an artwork where she
invites her audience into an almost land art resembling interaction – one in which the basic element
is a large knit plane. This knit surface was created
to interact poetically with the trees in the forest
where it was stretched to form a huge web. Inside the
exhibition, the same knit organism is brought into the
white cube, but now it functions as canvas or screen
for a projection of the artist’s intervention in its prior
location.
Ida Øhren: “Last Days Before Now” (2013)
Ida Øhren: “When Order Escalates” (2012)
Ida Øhren: “Mirror” (2010)