Malene Freudendal
Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn (John Urry 2002) • Uddyber nogle af de materielle forandringer, der genskaber det ’sociale’ • De forskellige mobiliteter, der gennem diverse sanser, fantasi rejser, bevægelse af billeder og informationer, virtuel og fysisk bevægelse • Materielt rekonstruerer det ’sociale som samfund’ til det ’sociale som mobilitet • ”I stedet for at kigge snævert på, at nu skal vi forbedre forholdene for cyklisterne, …så skal vi prøve at kigge på tværs. Det er det, der gør dette projekt, så enormt spændende, at vi får det der samspil.” • “Der hvor vi mangler noget, det er jo på området omkring adfærd, der er vi rigtig ingeniør-tunge og tekniker-tunge.” • ”Men det kræver i den grad en anden tilgang, der er ikke nogen tradition for det indenfor transport. Det er også derfor, at det er adfærdsforskningen, der kommer ind over det her. Det rykker noget på transport også, men det der skifte har ikke været der endnu, for hvordan man kigger på planlægningen.” The mobilities turn (Cresswell 2006) • Mobilitet er central for hvad det er, at være menneske. • Bevægelse handler om at flytte sig (som oftest fra a til b)…Mobilitet handler om disse bevægelser som en social kendsgerning gennemsyret af mening og magt. The mobilities turn • De komplekse sammenstillinger mellem forskellige former for rejse og kommunikation: • Skaber og muliggører vedligeholdelsen af sociale relationer • Genskaber landskaber og bymiljøer Hverdagsliv Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Dette liv kan ikke defineres,- i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres på. (Beck-Jørgensen 1994) Mobilitet i hverdagslivet • Hverdagslivet er overfyldt med valg • Vi står alene med ansvaret for at skabe det gode liv • Mobiliteten bliver individualiseret og rutiniseret Hverdagens mobiliteter • Selvfølgeligheder • Strukturelle fortællinger • Former måden hvorpå vi ser muligheder og begrænsninger A B Vi skal forstå det der skaber præmisserne for transportadfærd for at ændre den Frihed/ufrihed “det gør en verden til forskel at man har friheden til at køre i sin bil. Man har friheden til at køre hvor hen man vil, hvornår man vil og man er ikke tvunget til at vente på det kollektive transportsystem” ”Jeg føler mig meget ufri hvis jeg ikke har andre muligheder end at køre bil og der er meget langt, så jeg skal sidde meget længe bundet til en stol eller der er meget kø, så føler jeg mig enormt bundet, virkelig, det er også derfor jeg ikke vil bo ude på landet, du er bundet til flere timers biltid hver dag, det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på så derfor er jeg ikke så begejstret for biler” “For at udvide det mulige, er det nødvendigt at udråbe og ønske det umulige. Handling og strategi består i at gøre dét muligt i morgen, som er umuligt i dag” (Lefebvre 1976) ”[Bæredygtighed] er blevet et plusord… Men når det skal omsættes konkret til handling, så er det sværere. Derfor kræver det en eller anden entusiastisk frontløber til at arbejde med det her.” Fælles ansvar Nytænkning ”Man kommer hurtigt til at sidde alene og løfte de her opgaver, det er helt sikkert en udfordring at få det forankret bredere. Man kan godt informere om det, men der er ikke en naturlig inddragelse af alle mulige andre medarbejdere.” Samarbejde Det Nødvendige (Davis 2010) • En af de mest opmuntrende udviklinger i den spirende intellektuelle arena hvor forskere og aktivister diskuterer effekten af global opvarmning har været en ny vilje til at kæmpe for det Nødvendige i stedet for blot det Praktiske
© Copyright 2024