Mobilitet og adfærd
Hvad er mobilitet egentlig
Mobiliteten og det moderne liv
Mulighederne for dialog
Malene Freudendal-Pedersen
ENSPAC, Roskilde Universitet
At forstå for at forandre
The mobilities turn (John Urry 2002)
• Uddyber nogle af de materielle
forandringer, der genskaber det
’sociale’
• De forskellige mobiliteter, der
gennem diverse sanser, fantasi
rejser, bevægelse af billeder og
informationer, virtuel og fysisk
bevægelse
• Materielt rekonstruerer det
’sociale som samfund’ til det
’sociale som mobilitet
• ”I stedet for at kigge snævert på, at nu skal vi forbedre
forholdene for cyklisterne, …så skal vi prøve at kigge på
tværs. Det er det, der gør dette projekt, så enormt
spændende, at vi får det der samspil.”
• “Der hvor vi mangler noget, det er jo på området
omkring adfærd, der er vi rigtig ingeniør-tunge og
tekniker-tunge.”
• ”Men det kræver i den grad en anden tilgang, der er ikke
nogen tradition for det indenfor transport. Det er også
derfor, at det er adfærdsforskningen, der kommer ind
over det her. Det rykker noget på transport også, men det
der skifte har ikke været der endnu, for hvordan man
kigger på planlægningen.”
The mobilities turn (Cresswell 2006)
• Mobilitet er central for hvad det er,
at være menneske.
• Bevægelse handler om at flytte sig
(som oftest fra a til b)…Mobilitet
handler om disse bevægelser som
en social kendsgerning
gennemsyret af mening og magt.
The mobilities turn
• De komplekse sammenstillinger
mellem forskellige former for
rejse og kommunikation:
• Skaber og muliggører
vedligeholdelsen af sociale
relationer
• Genskaber landskaber og
bymiljøer
Hverdagsliv
Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer,
genskaber og omskaber hver dag. Dette liv kan ikke
defineres,- i det mindste ikke med sociologiske
begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets
betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres
på.
(Beck-Jørgensen 1994)
Mobilitet i hverdagslivet
• Hverdagslivet er overfyldt
med valg
• Vi står alene med ansvaret
for at skabe det gode liv
• Mobiliteten bliver individualiseret og rutiniseret
Hverdagens mobiliteter
• Selvfølgeligheder
• Strukturelle fortællinger
• Former måden hvorpå vi ser
muligheder og begrænsninger
A
B
Vi skal forstå det der skaber præmisserne
for transportadfærd for at ændre den
Frihed/ufrihed
“det gør en verden til forskel at man har friheden
til at køre i sin bil. Man har friheden til at køre
hvor hen man vil, hvornår man vil og man er ikke
tvunget til at vente på det kollektive
transportsystem”
”Jeg føler mig meget ufri hvis jeg ikke har
andre muligheder end at køre bil og der er
meget langt, så jeg skal sidde meget længe
bundet til en stol eller der er meget kø, så føler
jeg mig enormt bundet, virkelig, det er også
derfor jeg ikke vil bo ude på landet, du er
bundet til flere timers biltid hver dag, det kan
jeg næsten ikke holde ud at tænke på så derfor
er jeg ikke så begejstret for biler”
“For at udvide det mulige, er det nødvendigt at udråbe og
ønske det umulige. Handling og strategi består i at gøre dét
muligt i morgen, som er umuligt i dag”
(Lefebvre 1976)
”[Bæredygtighed] er blevet et plusord… Men
når det skal omsættes konkret til handling, så
er det sværere. Derfor kræver det en eller
anden entusiastisk frontløber til at arbejde
med det her.”
Fælles ansvar
Nytænkning
”Man kommer hurtigt til at sidde alene og
løfte de her opgaver, det er helt sikkert en
udfordring at få det forankret bredere. Man
kan godt informere om det, men der er ikke en
naturlig inddragelse af alle mulige andre
medarbejdere.”
Samarbejde
Det Nødvendige (Davis 2010)
• En af de mest opmuntrende udviklinger i den
spirende intellektuelle arena hvor forskere og
aktivister diskuterer effekten af global
opvarmning har været en ny vilje til at kæmpe
for det Nødvendige i stedet for blot det
Praktiske