Uldkredsen Vestfyns beretning 2012 1. Udflugt til Nårup savværk 2. Fåredag 3. Indsamling af planter i Davinde 4. Rokketræf 5. Personlig gaveindpakning 6. Strikkecafé, Dogmestrik 7. Julemøde 8. Strikkede kurve 9. Vis hvad du har eller er i gang med at lave 10. Strikkecafé, Annette Danielsen 11. Spindemøder Ad 1) Udflugt til Nårup Savværk Den 9. juni 2011 mødte medlemmer af Uldkredsen og gæster hertil talstærkt op ved Nårup savværk. Oluf Lund, der som ejer er 4. generation på stedet viste rundt denne lune sommeraften. Han fortalte med engagement og lune om stedets udvikling fra opstarten i 1876 hvor vandkraften drev mølleri og savværk. Vi så bl.a. den gamle dieselmotor som på et tidspunkt blev supplement til vandkraften og vi fik også set den 116 år gamle bloksav i brug. Rundvisningen sluttede af i savværkets butik, hvor der kunne beskues og købes varer af savværkets egen produktion, bl.a. Olufs egne designs. Butikken sælger desuden brugskunst fra eksterne designere og kunsthåndværkere. Vi drak vores medbragte kaffe ved nogle af de udstillede borde siddende på meget forskelligt udseende stole, der var individuelt og meget fantasifuldt designet. Her fortsatte snakken og fortællingerne i selskab med Oluf og hans kone, Donna. Maria Ad 2) Fåredagen var igen i år en dejlig dag med mange gode oplevelser. Temaet var: Uld som dekoration og vi havde mange fine ting med i ’Uldteltet’ til vores udstilling. Der var nålefiltet dekoration af strikkede og valkede hjemmesko, filtede skåle og tasker, sjaler og en enkelt ræv. Teltet var godt besøgt og vi fik mange gode snakke med såvel ukendte som kendte gæster ved vore arbejdende værksteder og rokkene. ln Side 1 Ad 3) Indsamling af planter i Davinde Grusgrav. August Vi mødtes en flok i Davinde Grusgrav for at samle planter til farvning af uld, silke og andre naturmaterialer. Mona viste rundt og vi indsamlede planter til at lægge på tøj, hun fortalte meget om de forskellige planter og om hvilke farver de forskellige planter giver, det var meget spændende og lærerigt at høre om, Mona havde også en del stof med som hun havde lavet plantetryk på. Planen var egentlig at vi skulle hen på Husmandsstedet og koge planterne, men det lykkedes ikke pga misforståelser. I stedet fortalte Mona hvordan vi skulle bejdse tøjet, i for eksempel the, sojamælk eller havvand i et døgns tid så det er parat til at modtage trykket, og planterne skal koges og bagefter lægges på tøjet og rulles sammen et par dage. Mona fortalte at den største dyd var tålmodighed, at lade det ligge og trække og få fred så det blev et godt resultat. Det var en spændende aften hvor vi både kom ud i de dejlige omgivelser og lærte en anden måde til plantefarvning. Det var en skam vi ikke kom til at prøve, men jo ikke noget at gøre ved det. Sus Ad 4) Rokketræffet havde i år besøg af Mona Jensen, som fortalte levende og inspirerende om plantefarvning/plantedekoration uden brug af kemi. Nogle af os havde været med Mona Jensen i Davinde grusgrav og samle planter til farvning/dekoration og nu fik vi en demonstration af hvordan denne teknik kan udøves i praksis. Mona samler blade, blomster og ’skræller’ og lægger dem direkte på det stof hun vil farve/dekorere. Derefter rulles stoffet sammen og lægges i vand, gerne med søm, mælk eller en anelse syre. Efter nogle dage/uger, tages stoffet op og man kan være heldig at have et helt unikt dekoreret stykke stof til videre forarbejdning. En spændende teknik, som har sat tanker og idéer i gang hos nogle af deltagerne. ln Ad 5) Pak dine gaver personligt ind v/Maria d. 10. oktober 2011 Maria viste os på meget inspirerende vis, hvor lidt der skal til for at lave en personlig gaveindpakning. Vi var alle snart i gang med at pakke ind og der var mange muligheder. Man kan pakke gaver ind i plakater, selv lave æsker, beklæde små trækasser og æsker fra chokolade med spændende papir og f.eks. lime sand, sten og muslingeskaller på. En fandt på at pakke en gave ind og bruge gavebånd til at lave en lille vikleprøve, det var kanonflot. Jeg tror godt jeg kan sige at alle gik hjem, hvis ikke med en indpakket pakke, så i hvert fald med masser af inspiration og vi lærte at selv de ”mærkeligste” ting kan gemmes og bruges som indpakning, men også at hvis man virkelig vil gøre noget ud af det og lave det personligt, så tager det tid. Det er ikke hurtigt, men hvis man kender modtageren af gaven godt, ved at de elsker smukke ting og gerne vil glæde vedkommende, hvad gør det så at man måske har brugt 2 timer på at lave lidt udskæringer i karton eller andre sjove ting. Connie Side 2 Ad 6) At strikke direkte fra fåret lyder som en sjov bemærkning, men er ikke desto mindre hvad Kirsten Kerrigan (næste) praktiserer. Kirsten Kerrigan har spelsau får og her er denne teknik meget anvendelig uanset om man spinder eller strikker af både over- og underuld eller om man har delt de to kvaliteter. Der var et godt fremmøde til denne aften og en del gik derfra med starten på et par pulsvarmere eller et uldent armbånd - strikket ’direkte fra fåret’. Som en af deltagerne sagde: ’jeg har aldrig været så tæt på ulden - det var en fantastisk oplevelse’. ln Ad 7) Julemøde December Julemødet blev i år igen holdt ved Connie, hvor vi mødtes omkring 10 – 12 stykker, vi startede med at lave en lille engel af hør trendrester fra Hørvævsmuseet. Vi fik lavet små engle i forskellige størrelser og udgaver og som sædvanlig var der nogen der videreudviklede ideen med variationer. Efter det fik vi glögg og æbleskiver, og sluttede aftenen af med pakkespil, hvor der ivrigt blev raflet og til sidst beundret alle de sjove og fine pakker. Sus Ad 8) Onsdag den 1. februar lærte vi at strikke kurve/skåle. Sus fra Uldkredsens styregruppe mødte velforberedt op med passende nøgler af papirgarn og lim til at stive kurvene med. Det er en skulpturlim ved navn Paverpol. Såvel papirgarn som lim kan bl.a. købes hos Creativ Company: http://www.cchobby.dk/ Papirgarnet havde en tykkelse på 1,8 mm. Vi fik udleveret en opskrift, og gik i gang med kyndig vejledning af Sus. Jeg brugte strikkepinde nr. 8, hvilket gav et flot åbent look. Paverpol blandes med vand, så den er mælkehvid. Det strikkede arbejde lægges i limblandingen og gennemvædes grundigt, hvorefter det meste af væsken krammes ud. En form i passende størrelse overtrækkes med husholdningsfilm, hvor efter skålen krænges over. Efter et døgns tid er skålen færdig, og helt stiv. Alle nåede at strikke en skål. Det var en helt fantastisk opdagelse, og jeg har siden strikket rigtig mange skåle i en masse forskellige faconer. Jeg har også strikket et stort påskeæg, så det var en aften, som virkelig satte sig spor. Sådan en lille fin strikket skål måske med lidt chokolade i er jo en helt unik gave, som jeg og ikke mindst de glade modtagere har haft stor glæde af. Stor TAK til Sus! Grethe Side 3 Ad 9) Vis hvad du laver/har lavet. Onsdag den 29.februar var vores mødeaften flyttet til Glamsbjerg fri- og efterskole, konfirmandstuen var optaget. Desværre var vi kun få der mødte op, men det blev en rigtig sjov aften hvor vi blev præsenteret for både gamle og nye ting. Der var bl.a. et strikkekit i original emballage som for længst var opgivet og havde samlet en del støv, alle heppede på for at arbejdet skulle fortsættes men om det bliver til noget ved kun ejermanden, også en del færdigstrikkede ting kom på bordet og der blev fortalt om ideen bag og om garn og forbrug, op af en taske kom der også de sødeste figurer omhyggeligt nålefiltede. Symaskinerne havde også været i brug et par steder, vi så en nylavet bluse og et lidt ældre sengetæppe med applikationer. 36 vikleprøver, som vi lærte at lave hos Grethe, var blevet til en collage. Endelig fik vi et mini kursus i at rulle hør, det kan lade sig gøre bare man har et paprør og et spækkebræt, Gunhild fik et forbløffende flot resultat med et viskestykke den aften. En rigtig god aften hvor vi næsten glemte vores kaffe/te pause, en aften der tåler en gentagelse. Karen Margrethe Ad 10) Som noget nyt prøvede vi at lave en forårsstrikkecafé og vi kan vel alle godt blive enige om at det var en kæmpesucces. Der var 38 betalende gæster denne aften og vi blev godt underholdt. Annette Danielsen forstår at tryllebinde publikum med sjove anekdoter, baggrunden for hendes bøger, hvordan hun vælger emner til sine bøger osv. osv. Hun har en ret humoristisk måde at foredrage på og alle morede sig. Der var også bøger til salg som i dagens anledning var lettere nedsat og faktisk var det denne dag hendes nyeste bog udkom. Som man kan se på dette billeder, så var der i pausen fuld gang i prøvning af diverse modeller, diskussioner om diverse farver og alle ville røre og pille lidt. En detalje som hun er meget vild med i øjeblikket er Gåseøje. Hun havde strikket en sommertop, men fortalte at det i hvert fald ikke var den sidste opskrift med dette mønster. Hun er også i gang med en bog til ”voksne” damer med lidt på sidebenene. Den vil jeg personligt glæde mig meget til. Connie Ad 11) Spinde- og inspirationsmøder er lige så spændende som de altid har været – man ved ikke, om der kommer nogen andre end en selv- og slet ikke hvad der vil ske. Nogle aftener går med at hjælpe hinanden med at få rigtig gang i rokken, mens andre sidder stilfærdigt med strikketøjet. Ikke sjældent får vi beretninger fra det virkelige liv, om sygdomme, forholdet til naboer, venner og familie, samfundsforhold, liv og død – så vi får et ret godt kendskab til hinanden. Jeg tror den åbenhed er med til at holde sammen på flokken. Jeg har indtryk af, at samværet er værdsat, og at alle gør deres bedste for at de andre føler sig godt tilpas. Jeg tillader mig at bringe en lille beretning jeg lavede samme aften, da jeg kom hjem – fra en spinde – og inspirationsaften… Side 4 Hvilket Nytår! Efter lidt forsigtig snak mellem de 8 fremmødte viste det sig at Birgit fra Nr. Broby havde noget særligt at vise os. Det lå ude i bilen – men snart lå der et stort, tykt, brunt og blødt lammeskind på bordet og så fik vi historien: Birgit havde i nogen tid overvejet og søgt oplysninger om garvning og først i december fik hun fat i 4 nyligt slagtede skind – nu skulle det prøves. Birgit fortalte: En hel dag og det meste af aftenen gik med at skrabe fedt, hinder og blod af skindenes kød sider med en almindelig køkkenkniv - Birgit havde ingen ulo. Ved midnatstid blev alle skind saltet omhyggeligt og lagt væk – for en strikketrøje til mor skulle være færdig d. 13 – og det blev den. Så blev skindene taget frem igen og skyllet. 2 blev lagt i baljer med en opløsning af alun og salt og 2 blev saltet med en tilsvarende blanding før de blev rullet sammen og lagt til side i ca. 14 dage. Så blev hvert enkelt skyllet og vasket i shampoo o. lign Så kommer den mest krævende del af processen, hvor skindene skal strækkes mens de tørrer. Her viste det sig at hjørnet af badekarret var fremragende, men det krævede stadig tilsyn og mange kræfter at holde skindet smidigt. Til sidst blev pelsen soigneret; den blev pillet ren for planterester og børstet igennem. Fortællingen er slut Et fantastisk flot arbejde! Tyk, mørkebrun pels som man næsten druknede i og skindets smidighed passede godt til pelsens tykkelse. En oplevelse vi gerne vil dele med alle I andre. Gunhild Styregruppen maj 2012 Side 5