ÅRSRAPPORT 2012 - Integrationshuset Kringlebakken
www.kringlebakken.dk ÅRSRAPPORT 2012 Indhold Året der gik, i store Træk ..........................................................................................................................................3 Kringlebakkens Målgruppe .....................................................................................................................................5 Springbrættet til det danske samfund .................................................................................................................6 Danskundervisningen ..................................................................................................................................................... 6 Samfunds- og kulturformidling ....................................................................................................................................... 7 Den tidligt forebyggende indsats – Legestuen ..................................................................................................8 Børnene socialiseres til det danske daginstitutionssystem og sprogstimuleres............................................................. 9 Mødrene får viden om og tryghed ved danske daginstitutioner, pædagogik og børneopdragelse ............................... 9 Effekt efter Kringlebakken ............................................................................................................................................ 10 Forebyggende social indsats ................................................................................................................................ 11 Kringlebakkens Opsøgende Sociale Indsats - OSI ......................................................................................................... 11 Inklusion og medborgerskab ............................................................................................................................... 11 Vejen ud af isolation ..................................................................................................................................................... 11 Netværksskabende aktiviteter ...................................................................................................................................... 12 Netværksgruppen Supermum ...................................................................................................................................... 13 Sundhed og Motion ...................................................................................................................................................... 13 Kringlebakkens Kvinder og kunstens kringelkroge ....................................................................................................... 14 Netværk til danskere .................................................................................................................................................... 15 Tættere på arbejdsmarkedet ............................................................................................................................... 16 Vejledning ..................................................................................................................................................................... 16 Jobzonen ....................................................................................................................................................................... 17 Piger og kvinder bliver frivillige i Kringlebakken ........................................................................................................... 17 De frivillige – Dem der får det hele til at lykkes ............................................................................................ 18 Udadrettede aktiviteter - Aktiv del af lokalsamfundet ............................................................................... 19 Undervisning i vuggestuer ............................................................................................................................................ 19 Formidling og udadrettede aktiviteter ......................................................................................................................... 20 Professionelle netværk og deltagelse i handlingsplaner .............................................................................................. 21 Samarbejdspartnere................................................................................................................................................ 21 Nye Samarbejder i 2012 ............................................................................................................................................... 22 TAK ................................................................................................................................................................................ 23 1 Forord Integrationshuset Kringlebakken er en forening, der arbejder på, at fremme integration, netværk og medborgerskab for børn, piger og kvinder med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk. I Kringlebakken samles verdenen under samme tag. En mangfoldighed af piger, kvinder og børn, sprog, religioner, kulturer og farver mødes for at lære, udvikles, dele viden, drømme, sorger og glæder. Kringlebakkens værdigrundlag bygger på frivillighed frem for tvang, og både kvinder og piger deltager frivilligt. Vi oplever, modsat det vi ofte hører i pressen om indvandrerkvinder, at disse kvinder har en stor vilje til at lære sproget, at forstå kulturen, flere af dem kommer i Kringlebakken med et spædbarn på armen. Vi oplever piger i pigeklubben, opsatte på at opnå gode resultater til eksamen. Vi oplever kvinder og familier, hvor modgang, marginalisering og isolation har sat sig som sociale, psykiske og fysiske mén og dog alligevel har et kæmpe ønske om at være en aktiv del af vores samfund. Kringlebakken arbejder aktivt med tidligt forebyggende indsats. Jo tidligere vi kommer i kontakt med kvinderne, jo tidligere kan vi støtte op om deres integration, deres udvikling af det danske sprog, kendskab til dansk kultur og børneopdragelse. Kringlebakkens helhedsorienterede indsats rummer, ud over sprogkundskaber og undervisning om dansk samfund, kultur og normer, også personlig rådgivning og konkret hjælp, uddannelses- og erhvervsvejledning og mange netværksskabende aktiviteter. Kringlebakken, som førhen var en bagerbutik, er fysisk placeret på Bispebjerg i det Københavnske Nordvest kvarter, hvor næsten halvdelen af byens beboeres oprindelse er fra andre verdensdele. Kringlebakken startede i 1999, som et projekt for piger og yngre kvinder. Dengang rekrutterede man piger og kvinder ved at stille vaskemaskiner til rådighed og tilbyde lektiehjælp. I dag har Kringlebakken samarbejdsaftale med Københavns kommunes Socialforvaltning og rummer pigeklub, kursusgruppe med tilhørende Legestue, samt projekt OSI, herunder projekt Supermum for enlige mødre. Kringlebakken er en forening med en valgt bestyrelse. Vi er 8 fastansatte, alle i deltidsjob, samt ca. 30 frivillige medarbejdere. 2 ÅRET DER GIK I STORE TRÆK 2012 har været et godt og spændende år for Kringlebakken med flere nye tiltag, nye samarbejdspartnere, fokus på udadrettet formidling og dobbelt 10 års jubilæum for Kringlebakkens faste frivillige dansklærer og stedets leder. Den faste forankring i Social forvaltningen giver stadig ro og rum til at udvikle nye initiativer og projekter i huset, bl.a. netværksgruppen Supermum - projekt for enlige mødre og undervisning ud af huset i forældresamarbejde. Et år med stort aktivitetsniveau i huset Året har været præget af stort aktivitetsniveau i kursusgruppe, legestue, OSI og i pigeklubben. 157 kvinder og 145 børn har benyttet sig af Kringlebakkens tilbud. Stadigt strømmer nye kvinder, piger og børn til huset bl.a. gennem den opsøgende indsats. Antallet af brugere har været støt stigende gennem de sidste år, og kvindebrugergruppen er blevet bredere på grund af den opsøgende sociale indsats. Samtidig er aktivitetsniveauet i huset steget, idet OSI har bredt viften af tilbud ud. Als Research foretog i efteråret 2012 en evaluering af projekt OSI. Uddrag af konklusionerne ses i tekstboksen. Undervisning i vuggestuer og på pædagogseminarier I samarbejde med B og U forvaltningens projekt” Tidlig indsats i vuggestuen” påbegyndte Kringlebakken i efteråret 2012 at undervise vuggestuepersonale i det gode forældresamarbejde med familier med anden etnisk baggrund. På disse møder har personalet mulighed for at reflektere over egen praksis og at blive endnu bedre til det gode forældresamarbejde. Samtidig har Kringlebakken fortsat det gode samarbejde med pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi har undervist adskillige gange i årets løb i etniske minoritetskulturer i forhold til forældreskab, institutionsliv og familiestrukturer. Netværksgruppen Supermum I starten af 2012 implementerede Kringlebakken pilot projektet Supermum, som er en netværksgruppe for enlige mødre og deres børn. Projektet har fokus på at fremme selvværd, solidaritet og tillid, samt bryde tabuer og fordomme om fraskilte kvinder. De fleste kvinder med anden sproglig og kulturel baggrund, som bliver enlige mødre, betaler en stor pris og er på mange af livets eksistentielle områder dobbelt udsatte. De lever et meget sårbart og isoleret liv. Vi har i Kringlebakken erfaret, at der er behov for en særlig indsats for denne målgruppe også for børnenes skyld. Denne indsats vil vi arbejde på at udbygge de kommende år i samarbejde med LOKK og krisecentre. Udvikling i brugere i Kringlebakken 2009: 80 kvinder og 87 børn 2010: 83 kvinder og 122 børn 2011: 121 kvinder og 130 børn 2012: 157 kvinder og 145 børn ”OSI’s brugere oplever generelt at have et stort udbytte af indsatsen, både i form af øget selvværd og mindre social isolation, og i form af øget kendskab til det danske samfund. En del af kvinderne, som følge af tilknytningen til projektet, får styrket deres danske sprog, samt kommer i uddannelse og beskæftigelse. For mange af disse kvinder repræsenterer OSI og Kringlebakken deres første egentlige kontakt med det danske samfund. OSI og Kringlebakken kan overordnet siges, at være en vigtig integrationsfremmende aktør for socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i Københavns Nordvest kvarter.” Kilde: Evaluering af projektet OSI – Als Research, marts 2013. 10 års jubilæum Kringlebakkens faste dansklærer fejrede, sammen med husets leder 10 års jubilæum. En smuk dag med mange gæster og fest 3 på den grønne plæne. Verdens Sirener underholdt med smukke toner, der var Story Telling og fine taler. Med et hus, som hele tiden er i bevægelse, er det glædeligt at have medarbejdere, der har været med en stor del af vejen. De kunst- og kulturrejsende kvinder ”Formidling af finkultur i et integrationsperspektiv” var et studieprojekt der i foråret og sommeren 2012 bragte kunst til husets kvinder. Med midler fra Bispebjerg Lokaludvalg fik kvinder og børn mulighed for at opleve en række af landets store kulturinstitutioner og mærke, hvordan kunst og finkultur efterlader inspiration, glæde, nysgerrighed og fællesskab. ”Vi ser dig – Ser du os” Kringlebakkens egen kunst kom også godt ud i verden. Fotoprojektet ”Vi ser dig – Ser du os”, blev udstillet i Verdenskulturcenteret, Biblioteket, Bispebjergs kulturhus og til Smag Verden på Nørrebro. ”Vi ser dig – Ser du os” er en installation af badges med kvindeøjne fra hele verden, som kigger ud på tilskueren. Øjnene udtrykker universelle følelser som vrede, kærlighed, glæde, sorg, overraskelse og meget mere. Kvindernes øjne sender et budskab ud om ligeværd mellem mennesker, og et ønske om at være i øjenhøjde. Kvinderne ønsker at blive set af og som en del af det omgivende samfund, som dem, de er. Plakat fra fotoprojekt ”Vi ser dig – Ser du os” af fotograf Pirita Taskinen 4 KRINGLEBAKKENS MÅLGRUPPE ”VI ER HER, VI VIL GERNE INTEGRERES” Citat fra kursist ved fotoprojekt. Kringlebakken huser mere end tyve forskellige nationaliteter, som hver dag kommer for at forbedre deres dansk, mødes med ligesindede eller få hjælp. Nogle af kvinderne er nye i landet og venter på svar om opholdstilladelse, andre har været her en del år og andre igen i mange år. Mange har små børn med både i undervisningen og i Kringlebakkens Legestue, andre har store børn. Fælles for alle, er ønsket om at være en integreret del af det danske samfund. I 2012 har 157 kvinder og 145 børn benyttet sig af Kringlebakkens tilbud. Af dem har 42 kvinder og 28 børn gået i Kursusgruppen. 16 børn er blevet passet i Legestuen. 97 piger har været i pigeklubben og 57 kvinder har været tilknyttet OSI bl.a. projekt Supermum. De resterende kvinder og børn deltager i enkeltstående aktiviteter, som f.eks., oplæg om børneopdragelse, svømning og fredagscafé. Nogle af dem har stået på venteliste til at starte i Kursusgruppen og Legestuen. Kvinderne i kursusgruppen selvforsørgede 16% 84% Kvinderne i OSI selvforsørgede Kvinderne i Kringlebakken: Kvinder på barsel eller kvinder, som passer deres børn til de skal i børnehave. Kvinder som lever i voldelige ægteskaber eller under social kontrol. Kvinder, som er blevet skilt og lever som enlige mødre. Kvinder, som ikke har mulighed for at komme på de almindelige sprogskoler. Kvinder, som er i gang med at søge om opholdstilladelse. Kvinder, som på andre måder har brug for hjælp og støtte fra Kringlebakken. Kvinder, som ikke har overskud til at gå på sprogskole eller være på arbejdsmarkedet. kontanthjælp kontanthjælp 45% 55% Børnene og Pigerne i pigeklubben Kringlebakkens store force er vores helhedsorienterede indsats. Således er der spædbørn i undervisningen og fra 10 måneders alderen og op til børnehave start går børnene i Kringlebakkens legestue. Pigerne i Pigeklubben, er mellem 12 – 18 ar. I Lektiecafeen, der er tilknyttet pigeklubben, fortsætter pigerne ogsa efter at de er fyldt 18 ar med at modtage lektiehjælp og eksamensstøtte indtil de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Bonfire i pigeklubben sammen med vores Amerikanske frivillige. 5 SPRINGBRÆTTET TIL DET DANSKE SAMFUND Danskundervisningen Familieforsørgede kvinder lærer dansk - også dem som ikke har været på sprogskole Kvinder kommer med spædbørn på armen, fordi de er så højt motiverede for at lære dansk. Kvinder i integrationsproces har mulighed for at blive i processen, selvom de er på barsel. Danskundervisningen i Kringlebakken, er de fleste kvinders hovedmotivation for at deltage i Kursusgruppen. Kursusgruppen består af en del kvinder, der er forsørget af deres mænd og som ikke har været på sprogskole eller kun kortvarigt. 46 % af kvinderne kunne intet eller meget lidt dansk, da de startede i Kursusgruppen Danskundervisningen er en blanding af sprogarbejde, samfundsorientering og kulturformidling. Der arbejdes ud fra konkrete forhold i kursisternes eget liv, familieforhold, fremtidsplaner, fritidsinteresser, aktiviteter på Kringlebakken eller aktuelle begivenheder i samfundet, eksempelvis folketingsvalg eller højtider. Kringlebakkens frivillige underviser gennem 10 år, Pia Ravn Jensen, har udviklet sin egen model, der kan rumme de mange niveauer og det løbende optag af kursister. Selvom kvinderne kommer frivilligt, lægges der vægt på, at de kommer til tiden og melder afbud ved sygdom, da dette er en del af en integrationsproces til det danske samfund. På grund af den store spredning i kvindernes danskkundskaber, niveaudeles undervisningen en til to gange om ugen. Samtidig har vi haft to små udvidede danskhold for kvinder, som taler godt dansk og har brug for samtale på et højere niveau. I 2012 gik 42 kvinder med 20 spædbørn til dansk i Kringlebakkens Kursusgruppe, og 8 kvinder gik til udvidet dansk Efter Kringlebakken 68 % kommer videre med uddannelse eller i arbejde sprogskole 16 arbejde 16 5 Kvinderne i kursusgruppen henvises primært fra andre kvinder samt fra sundhedsplejerskerne, samarbejdspartnere og via OSI’s opsøgende indsats Som at lære dansk i sit eget hjem Kvinderne er generelt meget glade for undervisningen og giver udtryk for at deres danske kundskaber bliver forbedret. En del kursister får aktiveret et passivt ordforråd og andre får modet til at komme i gang. Dette skyldes overvejende, at Kringlebakken er et lille trygt sted, hvor kvinderne føler sig hjemme og bliver mødt på en anerkendende måde, som styrker deres selvtillid. Opfattelsen af at være blevet bedre til dansk, er med til at styrke den enkelte kvinde og give hende mod og de nødvendige ressourcer til at komme videre, og til at kunne håndtere en dagligdag i Danmark. Alle kvinderne giver udtryk for, at de er blevet mere modige til at bruge sproget. Kun ressourcer til enkelte arrangementer længerevarende sygdom 63 Familie, venner, kursister og tidl. kursister Sundhedspleje rske 9% 19% 24% 48% Samarbejdspar tnere, pigeklub og OSI Tidligere gået i Kringlebakken 6 Kvinder på barsel bliver fastholdt i integration Nogle af de kvinder som går til dansk Kringlebakkens kursusgruppe er på barsel fra sprogskole og de vedligeholder og udvikler deres dansksproglige færdigheder, til barslen er slut. Når de fortsætter på sprogskole, er de i stand til at starte på samme niveau, som da de forlod den, og de kan meget hurtigt, på trods af de meget lange pauser, komme videre til et højere niveau. ”Før jeg kom til Kringlebakken turde jeg ikke tale dansk. Her er rart, hvis jeg ikke forstod prøvede Pia med fagter og forklaringer osv. at få mig til at forstå på en god måde.” Kvinde i Kursusgruppen ”Ja når jeg går til lægen alene kan jeg snakke nu og bedre. Og når jeg går i butikker går det bedre og bedre og når jeg snakker med sundhedsplejerske og mødre gruppe og cykeltræning og jeg er meget bedre til dansk.” Kvinde i Kursusgruppen Det har hjulpet mig meget, det gør at jeg kunne starte, der hvor jeg stoppede på sprogskolen. Hvis jeg ikke havde været i Kringlebakken havde jeg nok skulle tage et modul om. Dansk er meget fint i Kringlebakken, nogle gange ville jeg meget hellere komme her end sprogskole. Efter bare tre måneder her, har jeg fået mange informationer og ting jeg ikke forstod på sprogskolen, kan jeg forstå her. Pia er en meget dygtig lærer. Kvinde i Kursusgruppen Samfunds- og kulturformidling En stor del af undervisningen omhandler samfunds- og kulturformidling og kulturoversættelse. Dette foregår dels som en del af danskundervisningen og dels som udefrakommende oplæg, hvis formål er, at sikre viden om samfund, kultur, rettigheder og forståelse for systemets opbygning. –Og dels for at fremme tillid og forståelse for de kommunale instanser, samt vores demokratiske velfærdssamfund og således bygge bro til det danske samfund. Mange af kvinderne i Kringlebakken kommer fra lande, hvor korruption og skellet mellem magthaver og almindelig befolkning er stor og utryg. Det betyder at de fleste indvandrere nærer en grundlæggende mistillid til kommuner og politikere, hvorfor vi arbejder med grundpælene for viden og forståelsen af demokratiet. Vi inviterer gerne politikere eller har oplæg om politiske og aktuelle debatter. Hvert år tager vi på rundvisning i Folketinget og i 2012 blev kvinder og piger vist rundt af Marianne Jelved -at få mulighed for at komme så tæt på politikkernes arbejde, var en stor oplevelse for alle. Samfundsorientering: - LOKK. - Københavns politi. - Grevinde Dannerhuset. - SKAT. - Biblioteket på Rentemetervej. -Kulturmødet i Kringlebakken. Kvinderne i kursusgruppen besøgte: - Folketinget - Grevinde Dannerhuset. - SOSU skolen. - Pædagogseminariet Storkøbenhavn. - IA sprogcenter. - Vuggestuer i lokalmiljøet. - Kulturhuset på Rentemestervej. - Biblioteket på Bragesgade "I mit hjemland er det er ikke muligt for almindelige mennesker at besøge parlamentet" Amina 93 % af kvinderne giver, når de afslutter deres forløb i kursusgruppen, udtryk for, at de føler sig trygge ved det offentlige system og mener, at de vil kunne få hjælp hos kommune eller andre offentlige instanser, hvis de har problemer. Dette ser vi som en vigtig udvikling, da Kringlebakken er et springbræt til samfundet og dermed det offentlige system, og en del af vores arbejde går netop på at skabe denne tillid. Marianne Jelved fortæller om Grundloven 7 DEN TIDLIGT FOREBYGGENDE INDSATS – LEGESTUEN Mødre og børn forberedes til daginstitutionslivet og får kendskab til gængse opdragelses normer og værdier. Mødre får viden om -og tryghed ved daginstitutioner, pædagogik og børneopdragelse Børn kommer i vuggestue – også børn, som ellers ville være blevet passet hjemme og overgangen til daginstitution er uproblematisk for mor og barn -danske Legestuen er baseret på et lille overskueligt miljø, hvis formål dels er, at forberede børn og mødre på mødet med institutionsverdenen udenfor Kringlebakken. De børn, der kommer i legestuen, er ofte børn, der ikke er vant til at lege med andre børn, eller at være udenfor hjemmet. Kringlebakken er deres første møde med danske voksne, dansk kultur og det danske sprog. Børnenes mødre er tit meget usikre på, hvad legestuen og dansk pædagogik går ud på. Den manglende tryghed skyldes bl.a. manglende viden og kendskab til det danske opdragelses system og danske daginstitutioner. Denne usikkerhed kan præge børnene. I legestuen er der plads og rum til at fokusere på det enkelte barn og dets behov, samtidig med at moren er en del af denne proces. Det kan være første gang moren skal aflevere sit barn til fremmede. Legestuen sikrer den tryghed og tid, der skal til for en succesfuld oplevelse for både barn og mor. Jul i Kringlebakken. Sjov og kulturformidling in action Mohammed er 10 måneder gammel da han begynder i legestuen. Han har været sammen med sin mor i kursusgruppens undervisning siden han var 4 mdr. Det er morens første barn. Hun er ny i Danmark og henvist fra sin sundhedsplejerske. Hun er meget genert, kender intet til hvordan det danske system fungerer og taler intet dansk. Mohammed er glad og tilfreds i legestuen. Han har været med til morgensamlingen her fra han var lille, og overgangen til at være i legestuen, er derfor ikke så voldsom for ham. Efter en tid begynder mor og barn at møde meget ustabilt. Dette medfører, at hver gang Mohammed træder ind af døren, reagerer han meget voldsomt. Han græder og slår sin mor. Personalet prøver at aflede ham uden held. Personalet vælger nu at hjælpe Mohammed ved at medinddrage moren. På hendes eget sprog får hun forklaret, hvorfor det er vigtigt for Mohammeds tryghed, at han kommer hver dag og til tiden. –Og efter morgensamling, hvor mødrene er med, bliver hun bedt om at blive lidt længere end de andre mødre, sådan at hun i rolige omgivelser kan sige farvel til Mohammed. I Morens hjemland har man ikke tradition for at få passet sine små børn af andre, og pædagogikken er så anderledes, at det kræver ekstra samtale, at få forklaret betydningen af at få sagt ordentligt farvel, frem for at forlade rummet uden barnet opdager det. Efter disse tiltag møder de nu igen stabilt. Mohammad er igen glad, moren er blevet mere tryg og bruger personalet aktivt. Dette smitter af på hendes egen udvikling, hun deltager nu aktivt ved pædagogiske dage, hun socialiserer med de andre kvinder og deltager på ture eks. tur til en vuggestue. Mohammed er nu skrevet op til en institutionsplads. Denne kvinde er klar til at sende sin søn ud i det danske samfund. 8 Børnene socialiseres til det danske daginstitutionssystem og sprogstimuleres Børnene indgår i en hverdag i legestuen, der ligger tæt op af dagligdagen i en almindelig vuggestue. Legestuen har morgensamling (med den forskel at mødrene deltager), gængs dansk legetøj, madpakker, tager på små ture osv. Sprogstimuleringen af børnene bliver vægtet højt. Mødrene får viden om og tryghed ved danske daginstitutioner, pædagogik og børneopdragelse Mødrene får samtidig større viden om dansk børneopdragelse og det danske institutionssystem. Kringlebakken holder mor/barn temadage og temauger for kvinderne omhandlende dansk opdragelse og pædagogik, moderrollen, det at være familie mellem to kulturer mm. med udefrakommende oplægsholdere, såsom sundhedsplejersker, pædagoger i pigeklubben og lokale fritidsklubber, Børns Vilkår og Grevinde Dannerhuset. Temaerne i år har været sprogstimulering, børns motorik, børns kost og ernæring og daginstitutioner, konsekvenser for børnene af at blive slået, og hvordan man som forældre sætter grænser for sine børn, samt oplæg ”Væk fra gade og ballade” om konsekvenser af manglende opdragelse, når drengene bliver større. Vi har afholdt en temarække ”Børn – omsorg eller kontrol”, som handler om grænserne mellem opdragelse og social kontrol. - Og derudover har vi været på besøg med mødre og børn i daginstitutioner, blandt andet institutioner med sprogpladser. ”Det var godt for børnene, at de har lært lidt dansk, de blev vant til at høre dansk sprog. Plus at de blev vant til at være sammen med andre børn.” Kvinde i kursusgruppen. Mødrene tilbydes pædagogiske samtaler omkring deres barn evt. med tolk. De hyppigste årsager til ønsker om vejledning, er hvordan børnene kan takles derhjemme. – omkring samarbejde med barnets far, eller at mødrene tvivler/ ikke forstår større børns pædagoger/lærernes metoder. Følgende er to cases fra de pædagogiske samtaler. Pædagogiske samtaler - Historier fra hverdagen. Mor, far og 2 piger på 2 og 3 år bor sammen i en lille lejlighed. Mor står med ansvaret for børnene, faren deltager ikke i hjemmets aktiviteter eller opgaver og forventer at der er stille. Børnene kommer først i seng ved 23 tiden. Vi tager i første omgang en samtale med kvinden om vigtigheden af at mor og far gerne skal være nogenlunde enige i opdragelsen. Dette er langt fra tilfældet i denne familie. Derfor er det en anden tilgang vi må have. Vi taler bl.a. om vigtigheden af, at børnene får bevæget sig i løbet af dagen, og får frisk luft. Derefter lægger vi et skema for hvordan et aftenritual kan se ud, med faste tidspunkter på. Det er alt fra spisning, højtlæsning af børnebøger (og ikke kun koran citater), her får moren hjælp til hvordan man bruger det lokale bibliotek og hvilke bøger, der er velegnede til pigernes alder, til tandbørstning og godnat sang (også noget nyt for familien). Efter en tid bliver der fulgt op på samtalen, og pigerne kommer nu tidligere i seng. IMor, Danmark far og fjerner 2 pigerde påbørn 2 og fra 3 årfamilien. bor sammen i en lille lejlighed. Far vil ikke have de larmer om aften, men mor kan ikke få ro på dem, så de kan komme i seng til tiden. De går i seng ved 23 tiden. Vi tager en samtale om vigtigheden i at mor og far En mor, som er højtuddannet fra sit ihjemland, har Dette til pædagogisk-dag i Kringlebakken fortalt, Mor at hun er med rigtigalt bange forog at Far gerne skal være nogenlunde enige opdragelsen. er langt fra tilfældet i denne familie. står ansvar kommunen kommer og fjerner hendes barn. (Hun har mistet et barn og er derfor ekstra sensitiv). Hun fortæller, at barnet plager vil blot have der ingen larm er. Derfor er det en anden tilgang vi må have. højlydt om slik om aften, og stamper meget i gulvet. Underboen har klaget over det, og truer med kommunen. Kvinden kender slet ikke til det danske samfund, og bliver bange. Hun giver derfor barnet slik. Vi taler så om vigtigheden af, at børnene får bevæget sig i løbet af dagen, og får frisk luft. Og herefter lægger vi et skema for Kringlebakken følger op via en temadag umiddelbart efter, bla. omhandlende hvor meget, der skal til før man tvangsfjerner børn hvordan aftenritual ud, med faste tidspunkter på.klage, Det er fra en spisning, højtlæsning af børnebøger(og kun fra deres et hjem, hvordankan det se foregår, hvis kommunen får en ogalt hvad tvangsfjernelse koster. Dette beroligerikke moderen koran citater) her får Mor hjælp til hvordan man bruger det lokale bibliotek også, og hvilke bøger der er brugbare for meget, og der følges yderligere op med en individuel pædagogisk samtale. Dette for at præsentere redskaber til at takle situationen med til dettandbørstning plagende barn,ogoggodnat den klagende underbo. pigernes alder, sang(også noget nyt for familien). Efter en tid bliver der fulgt op på samtalen, og pigerne kommer nu tidligere i seng. 9 Kringlebakken giver kvinder og børn de redskaber, der skal til for at opnå den optimale balance mellem de to kulturer. Alt dette er med til at skabe tryghed og tillid til det danske system og samfund. Når mødrene er trygge smitter det af på børnene. Mødrene giver udtryk for at de bliver mere trygge ved dansk børneopdragelse og daginstitutioner efter et forløb i Kringlebakken, -at de bliver styrket i forældrerollen, og at de begynder at ændre praksis overfor deres børn. Effekt efter Kringlebakken – Børn kommer videre i vuggestue, og overgangen til almindelig daginstitution er uproblematisk for mor og barn Børn, der har været i Kringlebakkens legestue, starter i deres respektive institutioner på lige vilkår med deres danske kammerater. De har fået den solide grobund – kendskab til det danske sprog og institutionsliv, som gør indkøring i almindelig institution nemmere og bevirker at de ikke halter bagud sprogligt og kulturelt, når de starter i børnehave (og måske videre op gennem uddannelsessystemet). Dette er også kvindernes egen oplevelse, samt tilbagemeldinger fra de institutioner børnene starter i, viser samme billede. 79% af kvindernes børn er kommet i vuggestue eller anden pasningsordning Daginstitution 13% Dagpleje 25% 62% passes hjemme til institutionsstart ”Indkøring i vuggestuen var meget nem både for mig og mit barn. Jeg kan se, der var stor forskel fra indkøringen med min første barn. Mit første barn startede i børnehavn, da han var 3 år. Han kendte ikke vuggestuens kultur, var heller ikke vant til at høre det danske sprog. Det var meget hårdt for ham, og tog lang tid for ham til at blive tryg ved stedet.” Kvinde i kursusgruppen 10 FOREBYGGENDE SOCIAL INDSATS Vi har som borgere i Danmark alle lige rettigheder, men ikke alle har de samme forudsætninger for at kunne manøvrere rundt i systemet og de mange muligheder og krav vores samfund byder på. For mennesker med anden sproglig- og kulturel baggrund end dansk, er det ikke let at forstå systemets opbygning og sprogbrug, de mange uskrevne regler, normer og kulturelle måder at agere, socialisere og opdrage på. I Kringlebakkens optik er der, hvis vi som samfund vil skabe reel mulighed for lige rettigheder, inklusion, uddannelse og job, behov for en særlig social indsats, der tager hånd om den enkelte og med en helhedsorienterede indsats ”klæder” individet på. Kringlebakkens Opsøgende Sociale Indsats - OSI OSI startede tilbage i 2007 ud fra erfaringer og møder med kvinder, som af en række forskellige årsager, var havnet i isolation og social deroute, som fortsatte som en nedadgående spiral med store menneskelige omkostninger for voksne og ikke mindst børnene. Den Opsøgende Sociale Indsats yder, udover det opsøgende arbejde i lokalmiljøet, social hjælp og støtte, som er baseret på forebyggelse, helhed og empowerment. Den sociale indsats rummer; oversættelse af breve, kontakt med kommunale instanser, bisidderi til møder med kommune, hospital m.m., rådgivning og vejledning i personlige sager samt emner vedr. børneopdragelse, familiekonflikter, økonomi, ansøgninger, kulturoversættelse og andet. OSI havde i 2012 57 kvinder tilknyttet projektet. 65 % går videre når de afslutter forløb i OSI kursusgr. 12% sprogskole 29% vidererg. Udd. 29% 6% arbejde rejst 15% 9% fortsætter INKLUSION OG MEDBORGERSKAB Vejen ud af isolation ”Her i Danmark er jeg meget alene hjemme med børnene. Men nu har jeg veninder som jeg kan snakke med.” Det kan synes absurd, at arbejde med integration, inklusion og medborgerskab i et differentieret, subkulturelt miljø, men i Kringlebakkens optik er der, hvis vi som samfund vil skabe reel mulighed for lige rettigheder, inklusion, uddannelse og job, behov for en særlig social indsats, der tager hånd om den enkelte og med en helhedsorienterede indsats ”klæder” individet på. - et springbræt til det etablerede. Kvinderne i Kringlebakken har, som en konsekvens af immigrationen lidt tab af familie og socialt netværk, tilhørsforhold, kultur, sprog og status. Det er tab, hvis konsekvenser kan, og ofte, fører til; marginalisering, stigmatisering, psykiske lidelser som depression, angst, stress og isolation. Dertil kommer de socialøkonomiske forhold ved fattigdom, dårlig helbred og social kontrol, som er reelle livsvilkår for mange af Kringlebakkens kvinder. Kvindernes udstilling på Biblioteket 11 Et af Kringlebakkens kerneområder er at styrke kvindernes netværk med henblik på at forebygge den store sociale deroute isolation føre til. 80 % af kvinderne giver udtryk for, at de har fået udvidet deres netværk og 60 % har fået nye veninder. Netværksskabende aktiviteter Ud over de faste aktiviteter i kursusgruppen og pigeklubben tilbyder Kringlebakken er række netværksskabende aktiviteter, som Fredagscafeen, ture ud af huset, Sommer for alle m.m., som giver kvinderne mulighed for at mødes over fælles arrangementer på tværs af sprog- og kulturbaggrund. For at fremme følelsen af inklusion og medborgerskab er det, ud over sprogkundskaber og viden om samfund og kultur, nødvendigt at kende sin by og de mange muligheder, der findes i byens rum. Derfor har vi også i år besøgt de mange gode kultur tilbud der findes på Bispebjerg: Biblioteket, Børne- og kulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet, Batista, skolehaverne m.m. Fredagscafeen arrangerer fester og højtider, verdenskøkken, krea værksted, oplæg, ture samvær og fællesskab. Sommerens ture til Dyrehavsbakken, skov, strand og det skønne Friluftsmuseum. 12 Netværksgruppen Supermum Kringlebakken har igennem årerne støttet flere kvinder forud for og under en skilsmisseproces og har erfaret, hvordan kvinder og deres børn er kommet styrket igennem skilsmissen på grund af deres tilhørsforhold til Kringlebakken. Det at have netværk og adgang til støtte og viden, er nødvendigt for at kunne klare en skilsmisseproces og tilværelsen som enlig forsørger, varetage børnenes tarv og samtidig leve op til de samfundsmæssige krav og forpligtigelser. I januar 2012 implementerede vi Netværksgruppen Supermum, som tilbyder samtaler, personlig rådgivning og konkret hjælp, samt fællesarrangementer med børnepasning, spisning og samvær blandt ligestillede, terapi, samt Body-SDS behandlinger. Kvinderne støtter hinanden og deler oplevelser og erfaringer. Projekt Supermum arbejder ud fra empowerment-tanken og har fokus på at fremme selvværd, solidaritet og tillid, samt bryde tabuer og fordomme omkring fraskilte kvinder. De fleste kvinder med anden sproglig og kulturel baggrund, som vælger at forlade deres ægteskab og blive enlige mødre, betaler en stor pris og er på mange af livets eksistentielle områder dobbelt udsatte. De lever et meget sårbart og isoleret liv. Kvinderne lider ofte af angst og depression, som er forårsaget af det store pres, der er forbundet med at stå som eneforsørger, alene i et nyt land og ofte stigmatiseret og ekskluderede fra deres netværk. Nogle lever i angst for eksmanden, som chikanerer og truer kvinden og/eller er utilregnelig i forhold til at varetage rollen og forpligtigelserne overfor børnene. Projektets overordnede formål er at: skabe netværk, tryghed og sikkerhed, -viden om rettigheder, system- og samfundskendskab, samt kulturforståelse for enlige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, - Og således forebygge social udsathed/deroute, isolering og sygdom. - At skabe reel mulighed for integration, uddannelse og job i fremtiden. Sundhed og Motion Igen i år har vi haft fokus på sundhed. I Fredagscafeen har vi kokkereret sunde retter. Vi har haft oplæg med sundhedsformidlere og sundhedsplejersker, Sex og Samfund, en børnelæge, tandplejere og FAKTI´s sygeplejerske med emner som prævention, de 8 kostråd og motion, D-vitaminer, samt forebyggelse af underlivssmerter, børns motoriske udvikling og sund kost til børn. Vi tilbyder fortsat svømning, som er blevet meget populært, samt træning for kvinder med instruktør fra Body-SDS skolen. I år har vi i samarbejde med Skolen for Body Self Development System – Body-SDS, rekrutteret frivillige behandlere. Således tilbyder vi nu kropsterapeutiske behandlinger til husets kvinder, samt psykoterapi, som er foregået både i gruppesammenhæng og som enesamtaler. 13 Kringlebakkens Kvinder og kunstens kringelkroge I foråret og sommeren 2012 tog Kringlebakken et modigt livtag med byens kunstskatte. Husets nye projekt: Formidling af Finkultur i et Integrationsperspektiv, bragte kunst til husets kvinder. Projektet var et studieprojekt ved praktikant Kit Victoria Petersen og finansieret af Bispebjerg lokaludvalg. Første oplevelse var Neumeiers Kameliadamen, på det Kongelig Teater. Derudover var kvinderne på Den sorte Diamant efterfulgt af frokost på en af byens hyggelige cafeer, med sejlbåd til Louisiana, Klunkehuset på Nationalmuseet, Danseteater på Københavns politigård og byvandring. Oplevelserne af disse seværdigheder strakte sig langt ud over den kunstneriske og æstetiske oplevelse. For kvinderne, der for første gang var til ballet på det Kongelige Teater, var oplevelsen af, at blive modtaget på en ganske anden og mere i mødekommende måde af det øvrige publikum og det, at være ude og i byen sent om aftenen, fantastisk. For mange kvinder var det tillige en stor oplevelse og en overskridelse af grænser at skabe pasning til deres børn. Deltagerne lagde særligt vægt på, at en sådan tur, kun lader sig gøre i et velkendt fællesskab som Kringlebakken, hvor der kun kommer kvinder. ”Kunst er transcenderende og overskridende og hvem har ikke brug for at overskride dagligdagens grænser og føle livet i dets æstetiske form?” citat af Kit Victoria Petersen. 14 Netværk til danskere ”I starten fik jeg at vide at danskerne ikke var særligt søde, men faktisk er det sproget, der er problemet, for faktisk er de søde mennesker, der gerne vil være søde og venlige” Kvinde i Kursusgruppen De fleste af Kringlebakkens kvinder kender ingen eller få danskere og møder for første gang etniske danskere gennem ansatte og frivillige i Kringlebakken. For yderligere at skabe netværk til danskere har vi arbejdet på at koble de af kvinderne, som har lyst og behov, på forskellige mentorordninger og andre sociale organisationer, som Red Barnet og Home-start, som kan støtte op om kvinden og familien. Historien om Marian Marian flyttede, efter skilsmisse til Bispebjerg med sin lille datter. Marian havde på det tidspunkt et spinkelt netværk, hun var arbejdsløs og nærede en grundlæggende mistillid til systemet og fremmede mennesker. Det tog næsten et år før hun fik tillid til Kringlebakken. Via Kringlebakken fik hun introduceret de mange muligheder vi har for netværker og med støtte og en stor portion mod, skrev hun sig op til Kvinfo’s mentornetværk og derefter Red Barnets familieveninde. I dag har Marian personlig og karrieremæssig støtte fra sin Mentor og hendes datter har fået sig en ”Bedstemor”, som hun er meget glad og som også kan passe hende når mor bliver syg eller har brug for et pusterum. Marian har også fået øjnene op for de gode sociale tilbud for børn og familie, der findes på Bispebjerg og hun deltager med sin datter til arrangementer i weekenderne på Biblioteket, Dansekapellet m.m. Hun etablerer netværk gennem naboskab, datterens børnehave og Kringlebakken. VI SER DIG - SER DU OS ”Jeg har fået en mentor og en venskabsfamilie til min datter via Kringlebakken. (…) Jeg er enlig her – min familie bor i Polen, så jeg har ikke nogen til at passe min datter. Det fungerer rigtig godt med venskabsfamilien. Min mentor er fra KVINFO. Hun er min support og jeg får meget at vide om det danske samfund fra hende.” Kvinde tilknyttet Netværksgruppen Supermum 15 TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET Vejledning Individuel vejledning er et fast tilbud i Kringlebakken. Netop fordi vejledningen er individuel, er vejlederens opgaver meget forskelligartede. Det er opgaver som: kontakt til forskellige myndigheder, som Udlændingeservice, jobcenter, sprogskoler, boligkontorer, sagsbehandlere i kommunen, pladsanvisningen mm., godkendelse af uddannelsespapirer, bisidderi ved samtaler, henvisning til andre projekter, klagesager, problemstillinger i familien, skilsmissesager, at manøvrere i det danske samfund i det hele taget oma. Samtalerne gennemføres coachende og med fokus på, at kvinden finder de veje, som passer til hende. Det afklares hvilke behov den enkelte kvinde har, visioner for fremtiden i DK, evt. uddannelsesønsker, om der evt. er barrierer, som kan forhindre, at målet nås mm. ”Ved vejledning har jeg lært rigtigt mange ting f.eks at min datter kunne starte i børnehave, det troede vi ikke at hun kunne. Jeg kan li´, at ligemeget hvad vi snakker om, så bliver det her i huset, det kommer aldrig ud andre steder.” Kvinde i Kursusgruppen Som de senere år, har der i året 2012 også været meget alvorlige sager, hvor vejleder har arbejdet sammen med b.la. LOKK (landsforeningen af krisecentre). Der er en tiltagende gruppe af kvinder, som lever i voldelige ægteskaber, men som ender med at blive i dette, da de ellers ville blive sendt ud af landet igen. Dette, da de er afhængige af mandens opholdstilladelse. Vi ser meget alvorlige eksempler på dette, desværre nu jævnligt, i Kringlebakken. Vejledningen i tal Gruppen af vejledte kvinder består for størsteparten af kvinder, der dagligt deltager i Kringlebakkens tilbud. I alt har vejlederne gennem ført ca. 120 vejledningssamtaler fordelt på 36 kvinder. En stor del af kvinderne i kursusgruppen har uddannelse hjemmefra (84 %), 47 % har erhvervserfaring hjemmefra og 6 % har erhvervserfaring i Danmark. ”Jeg har hørt om hvordan jeg søger ind på SOSU eller hvordan jeg får job. -og regler. Når jeg har problemer, ved jeg at jeg kan gå til Kringlebakken og få hjælp.” Kvinde i Kursusgruppen Kvinderne giver udtryk for, at de er glade for vejledningen. Dels grundet manglende kendskab til sagsgangene i forskellige offentlige instanser og deres muligheder/rettigheder i Danmark. Flere påpeger, at bare det, at de ved at de har mulighed for vejledning, giver tryghed, og ro til at lære og integrere sig. Case 1: Kvinde, som har gået i Kringlebakken, og derefter er startet i sprogskole, opsøger vejlederen i Kringlebakken. Kvinden lever i et voldeligt ægteskab og fortæller at hun ikke kan holde sin situation ud mere. Hendes mand slår og truer hende- det har han altid gjort, men nu gør han det også mens datter ser på. Hun ønsker ikke at hendes datter skal vokse op med det og spørger til hvordan hendes muligheder er, hvis hun skulle blive skilt. Hun har ikke mulighed for at tage tilbage til sit hjemland. Vejleder snakker med LOKK omkring deres erfaringer med kvinder, der har været i landet på de vilkår, som denne kvinde har og bliver bekræftet i, at det ikke kan garanteres, at hun ikke vil blive sendt ud af Danmark ved skilsmisse. Kvinden vil ikke risikere dette og vælger at gå målrettet efter sin egen permanente opholdstilladelse, som ligger minimum 3 år ude i fremtiden. Case 2: Kvinde kommer med brev omkring udbetaling af børnefamilieydelse. Hun kan ikke forstå at der bliver trukket for restance for daginstitution. Vejleder snakker med SKAT, som henviser til Forældrebetalingen og finder ud af at familien ikke har ansøgt om friplads for børnenes fritidsklub, selvom de er berettiget til dette. Der er sket misforståelser omkring dette i information fra børnenes klub, som tror det sker automatisk. Ansøgning om friplads udfyldes og kvinden opfordres af Forældrebetalingen til at gå på kommunen og ansøge om social pædagogisk friplads for restance perioden. 16 Jobzonen Kringlebakkens tilbud tilpasses i så vidt mulig omfang brugernes behov og initiativer. På den måde opstod ”Jobzonen”, som er et tiltag særligt for kvinder tilknyttet OSI, der typisk har været i Danmark i flere år. Jobzonen hjælper med at søge arbejde via internettet og skrive ansøgning. Det er ikke let at udforme en ansøgning, hvor man reelt har mulighed for at komme i betragtning, hvis man, som de fleste kvinder i Kringlebakken, har meget begrænset eller ingen erhvervserfaring. Ligeledes støttes kvinderne i at komme videre i uddannelse. Piger og kvinder bliver frivillige i Kringlebakken Flere og flere brugere af Kringlebakken melder sig som frivillige medarbejdere. En meget positiv udvikling og udtryk for den empowerment og handlekraft, som er et direkte resultat af den helhedsindsats Kringlebakken udfører. For dem alle gælder det, at jobbet som frivillig medarbejder er deres første erhvervserfaring i Danmark. 6 brugere var i 2012 ansat som frivillige medarbejdere i Kringlebakken. Rexna formidler Kringlebakkens indsats til kursusdeltagere på CBSI 17 DE FRIVILLIGE – DEM DER FÅR DET HELE TIL AT LYKKES Kringlebakkens indsats, som den er i dag, er helt basalt afhængig af vores frivillige medarbejdere, som bringer et væld af ressourcer ind i huset. De frivillige udgør, ligesom husets brugere, en mangfoldig gruppe både i forhold til alder, kulturbaggrund, kompetencer og motivation i forhold til at arbejde frivilligt. Fælles for dem alle er dog ønsket om at gøre en forskel for en gruppe mennesker, som ikke altid har lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. I 2012 havde Kringlebakken 43 frivillige medarbejdere. I 2012 havde vi 43 frivillige i henholdsvis kursusgruppen, legestuen, pigeklubben og projekt OSI. De indsatsområder, der dækkes af frivillige medarbejdere er danskundervisning, eksamen støtte og lektiehjælp, hjælp til jobsøgning, kulturelle og kreative aktiviteter, børnepasning, træning, massage, terapi, undervisere ved Fredagscafeen, opsøgende indsats og Handyman opgaver i Kringlebakken. Vi oplever mere og mere, at piger og kvinder, som har været eller er brugere af huset, melder sig som frivillige medarbejdere. Det er en meget positiv udvikling, som vi er glade og stolte af. Vi gør en særlig indsats for at rekruttere frivillige medarbejdere, der selv har anden sproglig- og kulturel baggrund end dansk, til at løfte den sociale indsats med målgruppen. De frivillige spiller en central rolle i Kringlebakkens aktiviteter og er uundværlige for huset, og derfor indstillede Kringlebakken alle sine frivillige til årets frivillighedspris i Kontaktudvalget. Kringlebakkens frivillige blev nominerede og prisen gik de frivillige fra den nye sundhedsklinik på Vesterbro. Kringlebakkens frivillige nomineret til frivillighedspris. Kringlebakkens frivillige, der gør et kæmpe arbejde, var blandt de tre nominerede til årets frivillighedspris. De frivillige i Kringlebakken står for alt fra danskundervisning til lektiehjælp, børnepasning, håndværker, træning for kvinder, og meget mere. 18 UDADRETTEDE AKTIVITETER - AKTIV DEL AF LOKALSAMFUNDET En vigtig og prioriteret del af Kringlebakkens arbejde er deltagelse i lokalmiljøet og de mange gode sociale tiltag, der sker for borgerne på Bispebjerg. Kringlebakken opfatter sig selv som en stemme for vores målgruppe. Vi værdsætter højt at dele ud af vores erfaringer og ser vores indsats som en samlet del af en helhedsplan på Bispebjerg. Undervisning i vuggestuer I efteråret 2012 indledte Kringlebakken et samarbejde med Københavns kommunes B og U forvaltning i projekt ”Tidlig indsats”, hvor 7 udvalgte vuggestuers personale blev tilbudt undervisning fra Kringlebakken i ”Det gode forældresamarbejde med forældre af anden etnisk herkomst end dansk”. Undervisningen tager udgangspunkt i vuggestuens egne erfaringer med forældresamarbejdet. Vi arbejder med emner som vores for-forståelse som pædagogisk personale i en dansk vuggestue, den kulturelle selvforståelse, vores ubevidste normer og værdier. Derudover med konkrete udfordringer: Hvordan får vi forældrene til at komme til forældremøderne? Hvad betyder det at vi har den lille korridor-snak med forældrene for deres tryghed? mm. Personalet i vuggestuerne har ofte mange års erfaring på området, men der er sjældent tid i dagligdagen til fordybelse over: Hvorfor vi gør vi som vi gør? Og kan vi eventuelt gøre det anderledes? Personalet har udtalt, at de har været glade for, at få tid til refleksion over egen praksis, og at de har fået blod på tanden til at arbejde videre på det gode samarbejde med de ikke danske forældre. 19 Formidling og udadrettede aktiviteter 8.marts: Kringlebakken udstillede fotoprojektet ”Stemmer fra Kringlebakken” i Verdenskulturcentret på Nørrebro. Udstillingen var en del af kulturhusets 8. marts arrangement, på kvindernes internationale kampdag. Bispebjergs årlige markedsdag: Her udstillede kvinderne årets fotoprojekt ”VI ser dig, ser du os”, kvinderne solgte mad og kager. Tour De Bispebjerg : Et samarbejde mellem Biblioteket, Bispebjergs kulturhus og Børne- og kulturhuset Sokkelundlille førte til arrangementerne” Tour de Bispebjerg”. Turene henvendte sig til alle interesserede borgere og førte deltagerne rundt i henholdsvis ”Det kulturelle- og Sociale Landskab” i Nordvest og sluttede af i Kringlebakken med multietnisk kagebord. 8 marts I Verdenskulturcenteret. Kringlebakken udstillede valgplakater og holdt oplæg. Udstilling på BIBLIOTEKET: I samarbejde med Nordvests nye kulturhus BIBLIOTEKET udstillede Kringlebakkens kvinder deres valgplakater ”Stemmer fra Kringlebakken” og årets fotoudstilling ”Vi ser dig, ser du os. ”Smag Verden” på Nørrebro: Kringlebakken udstillede årets fotoprojekt ”Vi ser dig – Ser du os” og solgte badges med øjne, samt plakater. Igen et år, hvor vi fik mulighed for at formidle vores arbejde og skabe opmærksomhed om kvindernes livssituation, ønsker og drømme. Kringlebakken på Den fri: Hanne Bangs projekt ”In a war somebody has to die” blev i efteråret udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling K 2012. Kringlebakkens kvinder har broderet tørklæder til kunstsamlingen og de blev meget bevægede af at se alle de udtryksfulde tørklæder og at finde deres egne blandt de mange. Mødre for Fred: På Rådhuspladsen, som var arrangeret af forskellige kvindeorganisationer. Kringlebakkens bod ved Smag Verden. 1 20 Fremtidværksted: I efterårsferien holdt Pigeklubben et todages fremtidsværksted for piger på Bispebjerg i samarbejde med Feriecamp, Biblioteket, Pigeklubben Diamanten, B&U-forvaltningen. Metoden er udviklet indenfor det pædagogiske område og kaldes for aktionsforskning, den er deltagerorienteret, og handler om at høre de unges egne løsningsforslag. Professionelle netværk og deltagelse i handlingsplaner LOKKs konference i Fredericia, ”Ære og Konflikt – forældrenes rolle” Between Honour and Shame” i Helsinki i efteråret bl.a. arrangeret af LOKK. Social og integrationsministeriet - udarbejdelse af retningslinjer til fagfolk vedrørende æresrelaterede konflikter - i forlængelse af regeringens Nationale strategi mod æres relaterede konflikter. Sundhed på Bispebjerg arrangeret af Lokaludvalget sundhedsarrangement i Dansekapellet i forbindelse med Danmarks tilslutning til Health 2020 Kvindepigenetværket ved LOKK, Red Barnet, Udenrigsministeriet, Etnisk konsulent team, politiet og RED SAMARBEJDSPARTNERE Kringlebakken har mange samarbejdspartnere, både lokale aktører, som sundhedsplejerskerne, der henviser kvinder, samt holder oplæg i huset. De lokale skoler og børne- og ungeradgivningerne, som henviser piger til Pigeklubben. Børne- og kulturhuset Sokkelundlille og BIBLIOTEKET, som arrangerer gode kulturelle tilbud, m.m. samt netværk i det øvrige København, som arbejder med samme målsætninger og hvor vi supplerer hinanden i forhold til viden og erfaringer, som fx, Home start, Red Barnet, LOKK m.m. Derudover Pædagogseminariet Storkøbenhavn, IA sprogcenter og lokale vuggestuer. Det betyder meget for Kringlebakken, at vi har et tæt samarbejde med FAKTI og Indvandrer Kvindecentret, som vi har opnået en fælles forankring i Socialforvaltningen sammen med. Vi henviser til hinanden, da vi derved kan give den enkelte kvinde det tilbud, som bedst passer til hende. Vi støtter samtidig hinanden fagligt og sammen har vi opstartet systuen ”Place de Bleu”, som er en socialøkonomisk virksomhed i København. 21 Nye Samarbejder i 2012 B og U Forvaltningen: Projekt Tidlig Indsats. Home-start. Samarbejdet har til formål at anskaffe midler til et Home-start i Nordvest og på Nørrebro og gøre en særlig indsats for, at familier med anden sproglig og kulturel baggrund kan få nytte af Home-starts ydelser, både som aftagere og som frivillige. Home-start er en frivillig organisation, som har til formål at støtte småbørns familier. Kulturguiderne, der arbejder som frivillige kulturformidlere og er arrangører af ture og arrangementer i Pigeklubben. 22 TAK Kringlebakkens økonomiske støtte Tak til alle dem, der har støttet Kringlebakken økonomisk i 2012. Kringlebakken har for syvende år i træk haft en forankring i Københavns kommunes Socialforvaltning. Projekt OSI har midler fra SATS puljen. Derudover har Kringlebakken modtaget midler fra Bispebjerg Lokaludvalg, Grundtvigs Kirken, Mørdrup Kirke samt § 18. Kringlebakkens medarbejdere Tak til alle Kringlebakkens gode medarbejdere: Amira Ahmed Doski: Pædagogassistent i legestuen. Birgith Rasmussen: Leder af projekt OSI. Karin Kuld Jensen: Pædagogisk leder af legestuen. Lisbeth Vibe Utzon. Leder af Kringlebakken. Kringlebakkens bestyrelse Pernille Ruben Hansen. Leder af Pigeklubben. Tak til kringlebakkens frivillige bestyrelse, som gør et vigtigt overordnet arbejde for foreningen. Ranja Boustan/Emma Præstholm: Pædagogmedhjælper i legestuen. Kirsten Kaas: Pædagogisk leder, Kofoed Skole, formand Shadman Karim: Projektmedarbejder OSI Trine Schaldemose: Ledelsessekretariatet, Dansk Røde Kors, næstformand Susanne Carugati: Vejleder Annam Al Hayali: Etniske Minoritetskvinders Råd Kringlebakkens frivillige Maja Andersen: Kampagnekoordinator, Mellemfolkeligt Samvirke Tak til alle de mange frivillige, der hver dag gør en kæmpe forskel ved deres indsatser i Kringlebakken. Uden dem ville det ikke være muligt at få løst alle de mange vigtige opgaver i Kringlebakken. Jane Fogedby: Kommunikationsmedarbejder, Kofoed Skole Birgith Rasmussen: Projekt OSI/Kringlebakken 23
© Copyright 2024