Grækenland har sin gæld, det samme har Tyskland

Lørdag 7. februar 2015
2 NYHEDER
Chefredaktion
Bo Lidegaard
(ansvarshavende),
Lars Grarup
og Anne Mette Svane
Direktør
Roy Bruhn-Petersen
I ledelsen
Redaktionschef Rune
Lykkeberg, redaktionschef
Anette Claudi, salgs- og
marketingdirektør Poul Skøtt,
annoncedirektør Henrik
Børjesson og analysechef
Frederik Wiedemann
Politiken er udgivet og trykt af
JP/Politikens Hus A/S
Administrerende direktør
Stig Kirk Ørskov
KUNDECENTER
Ferieflytning
Leveringsproblemer
Spørgsmål og ændringer
Telefon 70 15 01 01
www.politiken.dk/kundecenter
Find dit
abonnementsnummer
På oversigten fra betalingsservice, på regningen eller
på dit PLUSkort.
PLUS
Telefon 70 15 85 15
Mandag-fredag kl. 9-16
www.politiken.dk/plus
PLUS butikken
Vestergade 22, 1456 Kbh. K
Mandag-fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 10-14
[email protected]
Salgs- og marketingdirektør
Poul Skøtt
FORHALLEN
Telefon 33 47 29 99
Reception:
Mandag-fredag kl. 8-19
Salg/service:
Mandag-fredag kl. 8.30-18
Lørdag kl. 10-14
POLITIKENS
OPLYSNING
Finder fakta og ældre artikler
Telefon 33 14 40 88
Mandag-fredag kl. 14-15
[email protected]
www.politiken.dk/oplysning
DANMARK. Selv om der i 2011
blev indført begrænsninger
for brug af rotte- og musegift i
skove, juletræsbeplantninger
og andre landskaber, render
langt de fleste husmårer og
ildere stadig rundt med flere
antikoagulerende gifte mod
smågnavere i kroppen. Stofferne dræber nogle af rovdyrene, som ellers er med til at bekæmpe rotter og mus ved at
leve af dem, mens andre bliver svækket af indre blødninger på grund af giften. Det
fremgår af en rapport, som
Miljøstyrelsen udgav i går.
På basis af en meget lille forskel i udbredelsen af giftstoffer i rovdyrene før og efter
2011 har forskere fra Institut
for Bioscience og Institut for
Miljøvidenskab på Aarhus
Universitet gennemført nogle
forsøg, som viser, at begrænsningerne i 2011 ikke har været
tilstrækkelige. Selv når udlægningen af gift er indskrænket
til lukkede bokse ved gårde og
andre bebyggelser, bliver den
spredt vidt omkring af rotter,
mus og andre dyr, som har adgang til boksene med gift og
kan leve i flere dage med stofferne i kroppen.
Forskerne anslår, at der sker
bekæmpelse af rotter og mus
med gift ved omkring en tredjedel af alle landejendomme.
[email protected]
ANNONCER
Telefon 33 47 29 82
Telefax 33 14 85 15
[email protected]
www.politikenannoncer.dk
Annoncedirektør
Henrik Børjesson
REDAKTION
Omstilling
Rådhuspladsen 37,
1785 Kbh. V
Telefon 33 47 12 00
Telefax 33 15 41 17
www.politiken.dk
Danmark
Redaktionschef
Bo Søndergaard
Telefon 33 47 23 35
[email protected]
Politik
Fung. politisk redaktør
Kristian Klarskov
Telefon 33 47 20 72
[email protected]
Internationalt
Redaktionschef
Michael Jarlner
Telefon 33 47 17 41
[email protected]
Økonomi
Redaktionschef
Tage Otkjær
Telefon 33 47 17 81
[email protected]
Sport
Redaktionschef
Søren-Mikael Hansen
Telefon 33 47 21 11
[email protected]
Kultur og kritik
Redaktionschef
Rune Lykkeberg
Telefon 33 47 23 38
[email protected]
Debat og opinion
Redaktionschef
Per Michael Jespersen
Telefon 33 47 20 32
[email protected]
Forbrug
Redaktionschef
Anette Claudi
Telefon 33 47 26 07
[email protected]
Gravergruppe
Redaktionschef
John Hansen
Telefon 33 47 25 19
[email protected]
PS-redaktør
Christian Ilsøe
Telefon 33 47 13 45
[email protected]
Design
Redaktionschef
Søren Nyeland
Telefon 33 47 17 16
[email protected]
Foto
Redaktionschef
Thomas Borberg
Telefon 33 47 17 07
[email protected]
politiken.dk
Redaktionschef
Karl Erik Stougaard
Telefon 33 47 17 11
[email protected]
Digital udvikling
Redaktionschef
Anders Emil Møller
Telefon 33 47 17 76
[email protected]
Læsernes redaktør
Bjarne Schilling
Telefon 33 47 23 26
[email protected]
Citater fra Politiken
Artikler i Politiken må gerne
citeres, når det sker inden for
citatreglerne med tydelig
angivelse af Politiken som kilde
samt dato.
Erhvervsmæssig affotografering af Politikens tekst, billeder
og andre illustrationer samt
annoncer er ikke tilladt.
en god
dag for ...
Rottegift vidt
udbredt i
danske rovdyr
Arkivfoto: Ditte Valente
KONTAKT
Jourhavende i dag: Sune Sølund
Telefon: 33 47 17 02 – Mail: [email protected]
ILDER. Rovdyr er stadig
udsat for rottegift i naturen
trods strammere regler.
Arkivfoto: Jan Grarup
Lars Rohde
Foto: Jacob Ehrbahn
30.000 skolebørn fejrer national skakdag
DANMARK. 226 folkeskoler
har netop markeret den årlige Skolernes Skakdag, hvor
skakturneringer og -undervisning for en dag gør det
ud for den normale undervisning.
Deriblandt Lindehøjskolen i Herlev, hvor godt 100
elever fra 3.-6. klasse er samlet i en gymnastiksal rundt
om fire lange borde med
skakplader.
De er midt i en to timer
lang turnering.
Ved et af bordene sidder
Daniel fra 5.b og Patrick fra
4.b og kigger med koncentration i blikket ned på
brættet foran sig.
»Det kan godt være udfordrende, men nogle gange
lidt kedeligt, hvis det tager
100 år at spille«, siger Patrick, mens han overvejer sit
næste træk. Børnenes spil
forløber med stor hast denne fredag, da hver runde
kun må tage tyve minutter.
Vanessa og Carolina fra
5.c sidder ved nabobordet.
De har lige afsluttet et parti.
»Det er meget bedre end
at have timer«, siger Carolina og tilføjer, at det værste
ved spillet er, hvis man bliver sat skakmat.
Mens hun fortæller, rykker hun rundt på fire brikker og viser, hvordan skakmat kunne ske.
En af grundene til, at skolerne har taget skak til sig –
også til hverdag i deres
lektiecafeer – er, at spillet potentielt kan forbedre børns
matematikkundskaber. Det
konkluderer professor Michael Rosholm fra Aarhus
Universitet i ny forskning.
Netop derfor mener generalsekretær for Dansk Skole-
skak, Mads Jacobsen, at det
er værd at hive spillet mere
frem i en undervisningssammenhæng.
»Det har store konsekvenser for deres uddannelse på
længere sigt, hvis de ikke
kan få 02 i dansk og matematik«, siger han.
Et andet plus ved at spille
skoleskak er, at det tyder på,
at også urolige børn eller
for eksempel børn med
adhd eller autisme kan have
stor gavn af udfordringerne
i spillet. Det tvinger dem
nemlig til at sidde stille og
tænke sig om i en længere
periode.
»Man tænker tusind tanker, når den anden gør noget. Så skal man tænke:
Okay skal jeg nu gøre det eller det«, som Carolina fra 5.c
siger.
[email protected]
Aymenn al-Tamimi, der er ekspert i islamisk
ekstremisme, siger til nyhedsbureauet AP, at
mordet på en jordansk pilot ved at brænde ham levende,
er udtryk for, at Islamisk Stat må markere sig stadig
mere brutalt for at få verdens opmærksomhed, også
blandt terrorbevægelsens støtter: »Overskæringer af
halse er foregået så ofte – de overrasker ikke længere«
Danmarks nationalbankdirektør står midt i en af de
mest dramatiske armlægninger med udenlandske
investorer og spekulanter i
mange år, men han tjener
penge på det. De udenlandske investorer betaler typisk 0,75 procent i rente for
at placere deres penge i
stærke danske kroner i Nationalbanken. De håber så,
at de kan tvinge Nationalbankens fastkurspolitik i
knæ og presse kronen så
meget op, at de tjener pengene hjem igen. Rohde
kæmper imod – med stadig
mere negative renter!
[email protected]
en Dårlig
dag for ...
Arkivfoto: Peter Hove Olesen
POLITIKEN
Chili Klaus
Hvordan staver man til lakrids på engelsk? Det skulle folkene bag øletiketterne til en ny øl fra den chilispisende dansker Chili
Klaus nok have øvet sig lidt
mere på, inden de og hans
amerikansk ejede bryghus
sendte etiketterne til
10.000 flasker lakridsøl i
trykken. I stedet for det
korrekte »liquorice« skrev
de »liqurice«. Man må næsten tro, at den gode Chili
Klaus har grebet ud efter
en trøstechili og ladet tårerne strømme ...
Siden er redigeret/layoutet af:
Ole Friis Larsen/Marcus Grønbech
Forside: Sune Sølund/Marcus Grønbech
Problematisk post som
departemantschef er besat
DANMARK. Der har været pro-
blemer med at finde en ny departementschef til det skandaleramte justitsministerium. Men nu er det faldet på
plads. 41-årige Barbara Bertelsen, som tidligere har arbejdet 14 år i Justitsministeriet,
skifter til jobbet fra en stilling
som vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.
Barbara Bertelsen afløser
Anne Kristine Axelsson, som
blev forflyttet efter den såkaldte Christiania-sag, der førte til Morten Bødskovs (S) afgang som justitsminister.
[email protected]
124
nye bekræftede tilfælde af
ebola i ugen op til 1. februar er
ifølge WHO et tilbageslag for
bekæmpelsen af epidemien i
Vestafrika med en stigning i
antallet af nye smittede i alle
tre af de hårdest ramte lande,
Guinea, Liberia og Sierra Leone.
Alene i Guinea er antallet af nye
kendte tilfælde fordoblet den
seneste uge, oplyser landets
egne sundhedsmyndigheder
politiken.dk i dag
Fodboldklassiker: Vi
dækker lokalopgøret
mellem Everton
og Liverpool
Bliv opdateret på politiken.dk
[email protected]
Grækenland har sin gæld,
det samme har Tyskland
FEJL & FAKTA
BJARNE SCHILLING,
LÆSERNES REDAKTØR
Retten på Frederiksberg fængslede forle-
INTERNATIONAL ANALYSE
PETER WIVEL,
EUROPAKORRESPONDENT, BERLIN
En afvikling af Tysklands
historiske gæld kan bane
vejen for et EU-gennembrud i det ny Grækenland.
A
lexis Tsipras, Grækenlands ny regeringsleder, fik en unødigt hård
start, da han i denne uge besøgte
Rom, Bruxelles og Paris, mens hans finansminister, Yanis Varoufakis, vovede
sig direkte ind i løvens hule: Berlin. De to
lagde hårdt ud og fik af samme grund
svar på tiltale. Men dramaet gav et forkert
indtryk af, hvor det bærer hen.
Forklaringen er, at den slagne græske
regering rømmede sine kontorer dagen
efter chokvalget i sidste måned. Ingen afgående minister satte sin efterfølger ind i
den dagsorden, han overtager, eller viste
ham, hvor snubletrådene er spændt ud.
Tsipras’ ti ministre store regering måtte
stå til regnskab for verdensoffentligheden med afdankede valgslogans, ikke
baggrundspapirer.
I virkeligheden bliver omlægningen af
den astronomiske græske gæld ikke det
sværeste, den ny græske regering kan byde sine EU-partnere. Gældsstriden har
ganske overskygget, at Tsipras’ regeringspartner, det ultranationale Anel, er åben-
lyst racistisk, fremmedfjendsk, antisemitisk og prorussisk. Det er her, skoen for alvor trykker.
Anel drømmer om en alliance med Vladimir Putins Rusland. Partiet ser den russisk ortodokse kirke som den græske moderkirkes naturlige allierede. Hvor det engang græske Konstantinopel (i dag Istanbul) var »det andet Rom«, ser Østeuropas
ortodokse Moskva som det tredje. Nikos
Kotzias, Tsipras’ partiløse udenrigsminister, hælder også mod Rusland. Ikke af
teologiske grunde, men af ideologiske.
Han har været ledende medlem af det stalinistiske græske kommunistparti KKE.
I den tilspidsede storpolitiske krisesituation kan det give EU større problemer
end gældsafvikling og en kickstart til den
forkrøblede græske økonomi. EU har,
økonomisk set, brugt de sidste fem år til
at forberede sig på denne dag. Ukrainekrisen må håndteres fra dag til dag.
Kreditorer til at tale med
En frisk meningsmåling, foretaget af det
amerikanske Pew Research Center, viser,
at et knusende græsk flertal er i allerhøjeste grad utilfreds med EU. EU forstår ikke
landets problemer og blander sig i græsk
indenrigspolitik, mener 85 procent af de
adspurgte grækere. Alligevel vil 69 procent beholde euroen. Det ved Tsipras
godt. Det øvrige EU også.
»Af os kan De vente et maksimum af fornuft«, sagde Yanis Varoufakis til sin vært,
Wolfgang Schäuble, da de to finansministre mødtes i Berlin i torsdags.
Siden det i 2010 gik op for offentligheden, at den græske statsgæld truede hele
eurozonen, har EU og ikke mindst Tyskland intensivt forsøgt at få problemet under kontrol. Det er lykkedes. Akropolis er
ikke afhændet til The Walt Disney Company. Landet har ikke stoppet sine betalin-
ger. I 2012 lykkedes det under maratonforhandlinger i Athen Angela Merkel at få
Grækenlands private kreditorer til at afskrive 50 procent af deres tilgodehavender. Samtidig fik Grækenland en hjælpepakke på ikke mindre end 100 milliarder
euro. Tyskland garanterer for 54 milliarder euro af den græske gæld, Frankrig for
40 milliarder euro. De to tal, i alt 700 milliarder kroner, er den bedste garanti for,
at gældsforhandlingerne næppe løber af sporet lige
med det første.
De fleste af GræAf os kan
kenlands
kreditoDe vente et
rer er nu offentlige
maksimum
institutioner, altså
af fornuft
nationale regerinYanis
ger, den Internationale
Valutafond
Varoufakis,
(IMF), den Europægræsk finansiske Centralbank
minister
(ECB) og den europæiske sikkerhedsfond EFSF. De er til at tale med. Løbetiden
på eurokreditter er så lang, at betjeningen af den gæld i praksis ikke belaster den
græske statskasse.
IMF og ECB ventes at trække sig ud af
Grækenland. Dermed er den af grækerne
så forhadte »trojka«, bestående af de to
pengetanke og EU-kommissionen, væk.
Grækenlands EU-partnere nøjes med en
rente på 0,6 procent for bilaterale lån.
EFSF har givet Grækenland et rentemoratorium indtil 2022 for det meste af sit lån.
Barsk besættelse
Grækenlands anstrengte og for udenforstående ofte anstrengende forhold til
Tyskland er der derimod ikke er en umiddelbar løsning på. Grækenlands historie
adskiller sig nemlig radikalt fra de øvrige
sydeuropæiske kriselandes, fra Italiens,
Spaniens og Portugals. De blev alle regeret fascistisk under verdenskrigen.
Tysklands historiske skyld er en mærkesag for Alexis Tsipras. Få minutter efter at
han var taget i ed som ministerpræsident,
tog han ud til Athen-forstaden Kaisariani.
Her ligger en mindelund, og her lagde Tsipras røde roser på det sted, hvor tyske besættelsestropper i sin tid henrettede 600
græske frihedskæmpere.
Anel, Tsipras’ kontroversielle regeringspartner, grundlagde i marts 2012 sig selv i
byen Distomo ved foden af Parnassosbjerget. Her gennemførte tyske SS-tropper en massakre på 218 af byens indbyggere. Grækenland er fyldt med mindesmærker over de ugerninger, »de germanske
barbarer« gennemførte – for at citere teksten på et af dem. Den tyske besættelse af
Grækenland fra 1941 til 1944 var i særklasse brutal. Tyskerne kastede i vinteren 1941
til 1942 landet ud i en hungersnød, der kostede langt over 100.000 livet. 54.000
græske jøder blev skånselsløst deporteret
til Auschwitz og myrdet dér. Da grækerne
i 1957 anholdt og dømte Max Merten, en af
de tre hovedansvarlige for det græske holocaust, tvang den vesttyske regering
Athen til at sætte manden på fri fod.
Tsipras’ forgænger, den konservative
ministerpræsident Antonis Samaras, påviste, at Tyskland uafviseligt skylder Grækenland en formue. Hitler tvang i 1942
den græske nationalbank til at give Tyskland et lån på 1,5 billioner drakmer. Omregnet til dagens kurs bliver det 11 milliarder euro (82,5 milliarder kroner).
Det væbnede bankrøveri i 1942 er en
mærkesag for Tsipras. Merkels dilemma
lyder: Skal hun vinde grækerne for sig ved
en offensiv gestus eller fortsætte med at
kaste gode penge efter dårlige?
[email protected]
den en 31-årig mand for grove islamistiske trusler, og da vi omtalte sagen på side
5 i 1. sektion torsdag 22.1. skrev vi, at han
og hans søster er af georgisk afstamning.
Det er ikke tilfældet.
Indlægget ’Vigtigere at stå sammen’ på
gårsdagens debatsider var ikke skrevet af
»Peter Parbo, næstformand i Europabevægelsen«, som der stod. Næstformanden hedder Jens Boe Andersen, og det var
også ham, der var afsender.
»Han har modtaget Nobelprisen i Littera-
tur«, konstaterede vi om den tjekkiskfødte forfatter Milan Kundera på side 2 i
kultursektionen torsdag 5.2. Det kom nok
som en overraskelse for de mange, der
hvert år ser til, når han bliver forbigået.
Sandelig, om vi ikke endnu en gang fik
plads til at bringe oversigten over lederskribenternes mærker. Avisens mening
sættes som regel på tryk af enten bl: chefredaktør Bo Lidegaard, ak: lederskribent
Amalie Kestler, aj: seniorkorrespondent
Anders Jerichow, bb: kulturskribent Bjørn
Bredal, ceb: kronikredaktør Christoffer
Emil Bruun, hdn: redaktør for lederkollegiet Hans Davidsen-Nielsen, pmj: opinionsredaktør Per Michael Jespersen, pap:
analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen, rl: kulturredaktør Rune Lykkeberg, mh: debatredaktør Mette Højbjerg
eller to: debatredaktør Tarek Omar.
Politiken korrigerer fejl og misforståelser hurtigst
muligt. Henvendelse med angivelse af dato og
side bedes rettet til Læsernes Redaktør på mail:
[email protected], på telefon 33 47 23 26
mandag til fredag kl. 10.30-12.30, torsdag dog 12-14,
eller til: Læsernes Redaktør, Politikens redaktion,
Rådhuspladsen 37, 1785 København V