Lørdag 7. februar 2015 2 NYHEDER Chefredaktion Bo Lidegaard (ansvarshavende), Lars Grarup og Anne Mette Svane Direktør Roy Bruhn-Petersen I ledelsen Redaktionschef Rune Lykkeberg, redaktionschef Anette Claudi, salgs- og marketingdirektør Poul Skøtt, annoncedirektør Henrik Børjesson og analysechef Frederik Wiedemann Politiken er udgivet og trykt af JP/Politikens Hus A/S Administrerende direktør Stig Kirk Ørskov KUNDECENTER Ferieflytning Leveringsproblemer Spørgsmål og ændringer Telefon 70 15 01 01 www.politiken.dk/kundecenter Find dit abonnementsnummer På oversigten fra betalingsservice, på regningen eller på dit PLUSkort. PLUS Telefon 70 15 85 15 Mandag-fredag kl. 9-16 www.politiken.dk/plus PLUS butikken Vestergade 22, 1456 Kbh. K Mandag-fredag kl. 10-18 Lørdag kl. 10-14 [email protected] Salgs- og marketingdirektør Poul Skøtt FORHALLEN Telefon 33 47 29 99 Reception: Mandag-fredag kl. 8-19 Salg/service: Mandag-fredag kl. 8.30-18 Lørdag kl. 10-14 POLITIKENS OPLYSNING Finder fakta og ældre artikler Telefon 33 14 40 88 Mandag-fredag kl. 14-15 [email protected] www.politiken.dk/oplysning DANMARK. Selv om der i 2011 blev indført begrænsninger for brug af rotte- og musegift i skove, juletræsbeplantninger og andre landskaber, render langt de fleste husmårer og ildere stadig rundt med flere antikoagulerende gifte mod smågnavere i kroppen. Stofferne dræber nogle af rovdyrene, som ellers er med til at bekæmpe rotter og mus ved at leve af dem, mens andre bliver svækket af indre blødninger på grund af giften. Det fremgår af en rapport, som Miljøstyrelsen udgav i går. På basis af en meget lille forskel i udbredelsen af giftstoffer i rovdyrene før og efter 2011 har forskere fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet gennemført nogle forsøg, som viser, at begrænsningerne i 2011 ikke har været tilstrækkelige. Selv når udlægningen af gift er indskrænket til lukkede bokse ved gårde og andre bebyggelser, bliver den spredt vidt omkring af rotter, mus og andre dyr, som har adgang til boksene med gift og kan leve i flere dage med stofferne i kroppen. Forskerne anslår, at der sker bekæmpelse af rotter og mus med gift ved omkring en tredjedel af alle landejendomme. [email protected] ANNONCER Telefon 33 47 29 82 Telefax 33 14 85 15 [email protected] www.politikenannoncer.dk Annoncedirektør Henrik Børjesson REDAKTION Omstilling Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V Telefon 33 47 12 00 Telefax 33 15 41 17 www.politiken.dk Danmark Redaktionschef Bo Søndergaard Telefon 33 47 23 35 [email protected] Politik Fung. politisk redaktør Kristian Klarskov Telefon 33 47 20 72 [email protected] Internationalt Redaktionschef Michael Jarlner Telefon 33 47 17 41 [email protected] Økonomi Redaktionschef Tage Otkjær Telefon 33 47 17 81 [email protected] Sport Redaktionschef Søren-Mikael Hansen Telefon 33 47 21 11 [email protected] Kultur og kritik Redaktionschef Rune Lykkeberg Telefon 33 47 23 38 [email protected] Debat og opinion Redaktionschef Per Michael Jespersen Telefon 33 47 20 32 [email protected] Forbrug Redaktionschef Anette Claudi Telefon 33 47 26 07 [email protected] Gravergruppe Redaktionschef John Hansen Telefon 33 47 25 19 [email protected] PS-redaktør Christian Ilsøe Telefon 33 47 13 45 [email protected] Design Redaktionschef Søren Nyeland Telefon 33 47 17 16 [email protected] Foto Redaktionschef Thomas Borberg Telefon 33 47 17 07 [email protected] politiken.dk Redaktionschef Karl Erik Stougaard Telefon 33 47 17 11 [email protected] Digital udvikling Redaktionschef Anders Emil Møller Telefon 33 47 17 76 [email protected] Læsernes redaktør Bjarne Schilling Telefon 33 47 23 26 [email protected] Citater fra Politiken Artikler i Politiken må gerne citeres, når det sker inden for citatreglerne med tydelig angivelse af Politiken som kilde samt dato. Erhvervsmæssig affotografering af Politikens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. en god dag for ... Rottegift vidt udbredt i danske rovdyr Arkivfoto: Ditte Valente KONTAKT Jourhavende i dag: Sune Sølund Telefon: 33 47 17 02 – Mail: [email protected] ILDER. Rovdyr er stadig udsat for rottegift i naturen trods strammere regler. Arkivfoto: Jan Grarup Lars Rohde Foto: Jacob Ehrbahn 30.000 skolebørn fejrer national skakdag DANMARK. 226 folkeskoler har netop markeret den årlige Skolernes Skakdag, hvor skakturneringer og -undervisning for en dag gør det ud for den normale undervisning. Deriblandt Lindehøjskolen i Herlev, hvor godt 100 elever fra 3.-6. klasse er samlet i en gymnastiksal rundt om fire lange borde med skakplader. De er midt i en to timer lang turnering. Ved et af bordene sidder Daniel fra 5.b og Patrick fra 4.b og kigger med koncentration i blikket ned på brættet foran sig. »Det kan godt være udfordrende, men nogle gange lidt kedeligt, hvis det tager 100 år at spille«, siger Patrick, mens han overvejer sit næste træk. Børnenes spil forløber med stor hast denne fredag, da hver runde kun må tage tyve minutter. Vanessa og Carolina fra 5.c sidder ved nabobordet. De har lige afsluttet et parti. »Det er meget bedre end at have timer«, siger Carolina og tilføjer, at det værste ved spillet er, hvis man bliver sat skakmat. Mens hun fortæller, rykker hun rundt på fire brikker og viser, hvordan skakmat kunne ske. En af grundene til, at skolerne har taget skak til sig – også til hverdag i deres lektiecafeer – er, at spillet potentielt kan forbedre børns matematikkundskaber. Det konkluderer professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet i ny forskning. Netop derfor mener generalsekretær for Dansk Skole- skak, Mads Jacobsen, at det er værd at hive spillet mere frem i en undervisningssammenhæng. »Det har store konsekvenser for deres uddannelse på længere sigt, hvis de ikke kan få 02 i dansk og matematik«, siger han. Et andet plus ved at spille skoleskak er, at det tyder på, at også urolige børn eller for eksempel børn med adhd eller autisme kan have stor gavn af udfordringerne i spillet. Det tvinger dem nemlig til at sidde stille og tænke sig om i en længere periode. »Man tænker tusind tanker, når den anden gør noget. Så skal man tænke: Okay skal jeg nu gøre det eller det«, som Carolina fra 5.c siger. [email protected] Aymenn al-Tamimi, der er ekspert i islamisk ekstremisme, siger til nyhedsbureauet AP, at mordet på en jordansk pilot ved at brænde ham levende, er udtryk for, at Islamisk Stat må markere sig stadig mere brutalt for at få verdens opmærksomhed, også blandt terrorbevægelsens støtter: »Overskæringer af halse er foregået så ofte – de overrasker ikke længere« Danmarks nationalbankdirektør står midt i en af de mest dramatiske armlægninger med udenlandske investorer og spekulanter i mange år, men han tjener penge på det. De udenlandske investorer betaler typisk 0,75 procent i rente for at placere deres penge i stærke danske kroner i Nationalbanken. De håber så, at de kan tvinge Nationalbankens fastkurspolitik i knæ og presse kronen så meget op, at de tjener pengene hjem igen. Rohde kæmper imod – med stadig mere negative renter! [email protected] en Dårlig dag for ... Arkivfoto: Peter Hove Olesen POLITIKEN Chili Klaus Hvordan staver man til lakrids på engelsk? Det skulle folkene bag øletiketterne til en ny øl fra den chilispisende dansker Chili Klaus nok have øvet sig lidt mere på, inden de og hans amerikansk ejede bryghus sendte etiketterne til 10.000 flasker lakridsøl i trykken. I stedet for det korrekte »liquorice« skrev de »liqurice«. Man må næsten tro, at den gode Chili Klaus har grebet ud efter en trøstechili og ladet tårerne strømme ... Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis Larsen/Marcus Grønbech Forside: Sune Sølund/Marcus Grønbech Problematisk post som departemantschef er besat DANMARK. Der har været pro- blemer med at finde en ny departementschef til det skandaleramte justitsministerium. Men nu er det faldet på plads. 41-årige Barbara Bertelsen, som tidligere har arbejdet 14 år i Justitsministeriet, skifter til jobbet fra en stilling som vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen. Barbara Bertelsen afløser Anne Kristine Axelsson, som blev forflyttet efter den såkaldte Christiania-sag, der førte til Morten Bødskovs (S) afgang som justitsminister. [email protected] 124 nye bekræftede tilfælde af ebola i ugen op til 1. februar er ifølge WHO et tilbageslag for bekæmpelsen af epidemien i Vestafrika med en stigning i antallet af nye smittede i alle tre af de hårdest ramte lande, Guinea, Liberia og Sierra Leone. Alene i Guinea er antallet af nye kendte tilfælde fordoblet den seneste uge, oplyser landets egne sundhedsmyndigheder politiken.dk i dag Fodboldklassiker: Vi dækker lokalopgøret mellem Everton og Liverpool Bliv opdateret på politiken.dk [email protected] Grækenland har sin gæld, det samme har Tyskland FEJL & FAKTA BJARNE SCHILLING, LÆSERNES REDAKTØR Retten på Frederiksberg fængslede forle- INTERNATIONAL ANALYSE PETER WIVEL, EUROPAKORRESPONDENT, BERLIN En afvikling af Tysklands historiske gæld kan bane vejen for et EU-gennembrud i det ny Grækenland. A lexis Tsipras, Grækenlands ny regeringsleder, fik en unødigt hård start, da han i denne uge besøgte Rom, Bruxelles og Paris, mens hans finansminister, Yanis Varoufakis, vovede sig direkte ind i løvens hule: Berlin. De to lagde hårdt ud og fik af samme grund svar på tiltale. Men dramaet gav et forkert indtryk af, hvor det bærer hen. Forklaringen er, at den slagne græske regering rømmede sine kontorer dagen efter chokvalget i sidste måned. Ingen afgående minister satte sin efterfølger ind i den dagsorden, han overtager, eller viste ham, hvor snubletrådene er spændt ud. Tsipras’ ti ministre store regering måtte stå til regnskab for verdensoffentligheden med afdankede valgslogans, ikke baggrundspapirer. I virkeligheden bliver omlægningen af den astronomiske græske gæld ikke det sværeste, den ny græske regering kan byde sine EU-partnere. Gældsstriden har ganske overskygget, at Tsipras’ regeringspartner, det ultranationale Anel, er åben- lyst racistisk, fremmedfjendsk, antisemitisk og prorussisk. Det er her, skoen for alvor trykker. Anel drømmer om en alliance med Vladimir Putins Rusland. Partiet ser den russisk ortodokse kirke som den græske moderkirkes naturlige allierede. Hvor det engang græske Konstantinopel (i dag Istanbul) var »det andet Rom«, ser Østeuropas ortodokse Moskva som det tredje. Nikos Kotzias, Tsipras’ partiløse udenrigsminister, hælder også mod Rusland. Ikke af teologiske grunde, men af ideologiske. Han har været ledende medlem af det stalinistiske græske kommunistparti KKE. I den tilspidsede storpolitiske krisesituation kan det give EU større problemer end gældsafvikling og en kickstart til den forkrøblede græske økonomi. EU har, økonomisk set, brugt de sidste fem år til at forberede sig på denne dag. Ukrainekrisen må håndteres fra dag til dag. Kreditorer til at tale med En frisk meningsmåling, foretaget af det amerikanske Pew Research Center, viser, at et knusende græsk flertal er i allerhøjeste grad utilfreds med EU. EU forstår ikke landets problemer og blander sig i græsk indenrigspolitik, mener 85 procent af de adspurgte grækere. Alligevel vil 69 procent beholde euroen. Det ved Tsipras godt. Det øvrige EU også. »Af os kan De vente et maksimum af fornuft«, sagde Yanis Varoufakis til sin vært, Wolfgang Schäuble, da de to finansministre mødtes i Berlin i torsdags. Siden det i 2010 gik op for offentligheden, at den græske statsgæld truede hele eurozonen, har EU og ikke mindst Tyskland intensivt forsøgt at få problemet under kontrol. Det er lykkedes. Akropolis er ikke afhændet til The Walt Disney Company. Landet har ikke stoppet sine betalin- ger. I 2012 lykkedes det under maratonforhandlinger i Athen Angela Merkel at få Grækenlands private kreditorer til at afskrive 50 procent af deres tilgodehavender. Samtidig fik Grækenland en hjælpepakke på ikke mindre end 100 milliarder euro. Tyskland garanterer for 54 milliarder euro af den græske gæld, Frankrig for 40 milliarder euro. De to tal, i alt 700 milliarder kroner, er den bedste garanti for, at gældsforhandlingerne næppe løber af sporet lige med det første. De fleste af GræAf os kan kenlands kreditoDe vente et rer er nu offentlige maksimum institutioner, altså af fornuft nationale regerinYanis ger, den Internationale Valutafond Varoufakis, (IMF), den Europægræsk finansiske Centralbank minister (ECB) og den europæiske sikkerhedsfond EFSF. De er til at tale med. Løbetiden på eurokreditter er så lang, at betjeningen af den gæld i praksis ikke belaster den græske statskasse. IMF og ECB ventes at trække sig ud af Grækenland. Dermed er den af grækerne så forhadte »trojka«, bestående af de to pengetanke og EU-kommissionen, væk. Grækenlands EU-partnere nøjes med en rente på 0,6 procent for bilaterale lån. EFSF har givet Grækenland et rentemoratorium indtil 2022 for det meste af sit lån. Barsk besættelse Grækenlands anstrengte og for udenforstående ofte anstrengende forhold til Tyskland er der derimod ikke er en umiddelbar løsning på. Grækenlands historie adskiller sig nemlig radikalt fra de øvrige sydeuropæiske kriselandes, fra Italiens, Spaniens og Portugals. De blev alle regeret fascistisk under verdenskrigen. Tysklands historiske skyld er en mærkesag for Alexis Tsipras. Få minutter efter at han var taget i ed som ministerpræsident, tog han ud til Athen-forstaden Kaisariani. Her ligger en mindelund, og her lagde Tsipras røde roser på det sted, hvor tyske besættelsestropper i sin tid henrettede 600 græske frihedskæmpere. Anel, Tsipras’ kontroversielle regeringspartner, grundlagde i marts 2012 sig selv i byen Distomo ved foden af Parnassosbjerget. Her gennemførte tyske SS-tropper en massakre på 218 af byens indbyggere. Grækenland er fyldt med mindesmærker over de ugerninger, »de germanske barbarer« gennemførte – for at citere teksten på et af dem. Den tyske besættelse af Grækenland fra 1941 til 1944 var i særklasse brutal. Tyskerne kastede i vinteren 1941 til 1942 landet ud i en hungersnød, der kostede langt over 100.000 livet. 54.000 græske jøder blev skånselsløst deporteret til Auschwitz og myrdet dér. Da grækerne i 1957 anholdt og dømte Max Merten, en af de tre hovedansvarlige for det græske holocaust, tvang den vesttyske regering Athen til at sætte manden på fri fod. Tsipras’ forgænger, den konservative ministerpræsident Antonis Samaras, påviste, at Tyskland uafviseligt skylder Grækenland en formue. Hitler tvang i 1942 den græske nationalbank til at give Tyskland et lån på 1,5 billioner drakmer. Omregnet til dagens kurs bliver det 11 milliarder euro (82,5 milliarder kroner). Det væbnede bankrøveri i 1942 er en mærkesag for Tsipras. Merkels dilemma lyder: Skal hun vinde grækerne for sig ved en offensiv gestus eller fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige? [email protected] den en 31-årig mand for grove islamistiske trusler, og da vi omtalte sagen på side 5 i 1. sektion torsdag 22.1. skrev vi, at han og hans søster er af georgisk afstamning. Det er ikke tilfældet. Indlægget ’Vigtigere at stå sammen’ på gårsdagens debatsider var ikke skrevet af »Peter Parbo, næstformand i Europabevægelsen«, som der stod. Næstformanden hedder Jens Boe Andersen, og det var også ham, der var afsender. »Han har modtaget Nobelprisen i Littera- tur«, konstaterede vi om den tjekkiskfødte forfatter Milan Kundera på side 2 i kultursektionen torsdag 5.2. Det kom nok som en overraskelse for de mange, der hvert år ser til, når han bliver forbigået. Sandelig, om vi ikke endnu en gang fik plads til at bringe oversigten over lederskribenternes mærker. Avisens mening sættes som regel på tryk af enten bl: chefredaktør Bo Lidegaard, ak: lederskribent Amalie Kestler, aj: seniorkorrespondent Anders Jerichow, bb: kulturskribent Bjørn Bredal, ceb: kronikredaktør Christoffer Emil Bruun, hdn: redaktør for lederkollegiet Hans Davidsen-Nielsen, pmj: opinionsredaktør Per Michael Jespersen, pap: analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen, rl: kulturredaktør Rune Lykkeberg, mh: debatredaktør Mette Højbjerg eller to: debatredaktør Tarek Omar. Politiken korrigerer fejl og misforståelser hurtigst muligt. Henvendelse med angivelse af dato og side bedes rettet til Læsernes Redaktør på mail: [email protected], på telefon 33 47 23 26 mandag til fredag kl. 10.30-12.30, torsdag dog 12-14, eller til: Læsernes Redaktør, Politikens redaktion, Rådhuspladsen 37, 1785 København V
© Copyright 2024