REVISIT: Thorbjørn Lausten
14.11 2015 – 10.01 2016
Thorbjørn Lausten,Datablik, 2003. Rekonstruktion. Foto: Anders Sune Berg
Videnskabelige data og æstetisk kompleksitet
Af Rikke Schmidt Kjærgaard
Da Thorbjørn Lausten for mere end 10 år siden præsenterede udstillingen Datablik på
Overgaden, var visualisering af samtidige naturvidenskabelige data i kunstnerisk sammenhæng stadig et forholdsvist sjældent fænomen
i Danmark såvel som internationalt. Dette er
ikke desto mindre et område, som har optaget Lausten siden 1970erne, og i over 40 år
har han udforsket det komplekse potentiale
i spændingsfeltet mellem kunst, naturvidenskab og teknologi. I år har Overgaden valgt
at vende tilbage til Laustens udstilling som en
del af serien REVISIT, der én gang årligt dykker
ned i institutionens historie for at belyse nogle
af de mange betydningsfulde kunstprojekter,
som huset gennem tiden har været vært for.
Videnskabelig datavisualisering er i traditionel
forstand kvantitativ data repræsenteret systematisk i form af punkter, linjer, kurver, simple
geometriske former og andre grafiske elemen-
ter. Kernen i al naturvidenskabelig forskning er
data. Naturvidenskabens forståelse og udbredelse er derfor fundamentalt afhængig af datarepræsentation og visuel fremstilling af data.
Flere af Laustens værker er baseret på eksakte
naturvidenskabelige data, og visualiseringerne
er altid i overensstemmelse med de videnskabelige datapunkter. Men det er ikke Laustens
ærinde at skabe videnskabelige illustrationer.
Snarere undersøger han, i hvor høj grad den
kunstneriske visuelle repræsentationsform kan
være med til at klassificere data som viden.
Ændring af repræsentationsformen har afgørende betydning for fortolkningen og dermed
indholdet. Det er også tilfældet i traditionelt
informationsdesign. Hvorledes det visuelle
spiller en rolle i forholdet form-indhold er en
helt central pointe i Laustens værker.
Visualisering af data er godt på vej til at blive
lige så vigtig i det 21. århundrede, som foto-
grafi og film var for det 20. århundrede. Der er
et massivt potentiale i datarepræsentation og
i de enorme mængder af information, vi hver
dag genererer – både som individer og som
samfund. Vi tænker sjældent over det, men
store mængder af data er en grundlæggende del af vores hverdag, eksempelvis i form
af GPS data, dankorttransaktioner, tweets og
beskeder på Facebook.
Naturvidenskabelige data genereres blandt
andet ved hjælp af DNA analyser, satellitter og
kemisk screening. Analyseret på den rigtige
måde kan disse data hjælpe os til at diagnosticere patienter, forudse klima- og naturkatastrofer, udvikle nye behandlingsformer og meget mere. Det er ikke kun diversiteten af data,
der spiller en rolle, også hastigheden, hvormed de akkumuleres, har afgørende betydning for mængden, behandlingen og analysen
af dem. Med så stor variation er det en stor
udfordring at analysere og forstå data. Vejen
hertil er naturligt gennem visuel repræsentation og fortolkning.
Den aktuelle udstilling viser Laustens imponerende spændvidde i brugen af forskellige naturvidenskabelige data og metoder. Lausten
er konsekvent i sit overordnede valg af datarepræsentation, men demonstrerer samtidig en
alsidighed, der involverer mange forskellige
typer videnskabelig data, tætte interdisciplinære samarbejder med naturvidenskabelige
eksperter samt et bredt spekter af visuelle
teknikker. For eksempel er værket Datablik,
som er lavet i samarbejde med astrofysikere
ved Danmarks Tekniske Universitet, baseret
på data fra solvinden. Målinger af dennes hastighed, tæthed, temperatur og vinkel, som
værket giver form til, blev hentet fra satellitten
SOHO (Solar and Heliospheric Observatory)
og visualiseret som store videoprojektioner.
Disse videoprojektioner gør indtryk alene i
kraft af deres størrelse. Data repræsenteres i
en nærværende og umiddelbar form – modsat
hvad vi finder i traditionel naturvidenskabelig
datavisualisering.
Neuropsykologerne og Nobelprisvinderne David H. Hubel og Torsten N. Wiesel opdagede
i slutningen af 1960erne og begyndelsen af
1970erne, at vi bedst stimuleres af farve, størrelse og bevægelse. De konkluderede også,
at responsen af neuronerne var afhængig af
de visuelle stimuli. Laustens værker fremstår
som klare manifestationer af, at repræsentationsformen har betydning for, hvordan vi ser
og fortolker data.
I forlængelse af Datablik har Lausten skabt det
nye værk POL til den aktuelle udstilling. Også
her visualiseres data som store lysprojektioner.
De videnskabelige data fra Arktis og Antarktis
repræsenteres i kunstværket ved hjælp af farvekoder, og disse opdateres i realtid.
Datavisualisering er nået langt siden midten af
det 20. århundrede, hvor der i internationale
forskerkredse var stor interesse for naturvidenskabelig illustration. Molekylærbiologien
eksperimenterede blandt andet med akvarel
og maleri. Et af de mest kendte eksempler
er Irving Geis’ tredimensionelle akvareller
af myoglobinets molekylære struktur, som
blev opdaget af John Kendrew fra Cavendish
Laboratoriet i Cambridge i begyndelsen af
1960erne. Kendrew havde som naturvidenskabelig forsker en sjælden forkærlighed for illustrationens æstetiske udtryk, men insisterede
på brugen af eksakte data. Det samme gør
Lausten. Det er hans arv, og den bruger han
godt. Men han går langt videre med mange
flere virkemidler.
Edward Tufte, en amerikansk statistiker, er forfatter til adskillige bøger om datavisualisering,
der i dag betragtes som fast pensum for alle,
som beskæftiger sig professionelt med informationsdesign. Problemet er dog, at langt det
meste litteratur næsten udelukkende bygger
på historiske eksempler og meget lidt på samtidige naturvidenskabelige datarepræsentationer. Konsekvensen heraf er, at vores evne
til at analysere dem ikke er særlig god. Flere
anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter
har de seneste år fokuseret på visuel datarepræsentation. Dette har dog ofte været fra et
udelukkende teknisk og naturvidenskabelig
perspektiv. En af de helt store udfordringer i
videnskabelig kommunikation af naturvidenskabelige data er, at materialet ofte forklarer
og fortolker datarepræsentationerne fra et for
ensidigt perspektiv; for eksempel kunsthistorie, kunst- og designteori, samfundsvidenskab,
kommunikationsstudier og computer- og datadesign. Laustens værker bryder med dette
dogme og åbner for muligheder og fortolkning
i et bredere perspektiv.
Almindeligvis tænker vi på enorme datamængder som uendelige rækker af tal. I dag er disse
dog ofte en blanding af tekst, tale og levende
billeder, og det hele foregår som regel i realtid,
det vil sige, at data konstant ændres. POL anvender talværdier fra målinger af magnetfeltstyrken på et horisontalt og vertikalt plan samt
den totale magnetfeltstyrke. Hver talværdi fra
disse målinger tildeles en bestemt farve, som
visualiseres i fem forskellige projektioner. De
256 forskellige farver, som talværdierne kan
tage, er delvist arbitrært valgte og indeholder som sådan ingen direkte datafortolkning.
Når lysprojektionerne viser en bestemt farve,
svarer det altså til en bestemt målt værdi. Nye
måledata sendes til installationen hvert minut
og opdateres således løbende.
I datavisualiseringer inden for forskning, hvor
den videnskabelige fortolkning afhænger af
datarepræsentationen, kan farver være et meget kraftfuldt middel til at tydeliggøre pointer
og dele af datasættet. Men valgt uheldigt kan
farver også være med til at forvirre og skabe usikkerhed omkring fortolkningen. I det
kunstneriske værk betyder farven noget for
det samlede æstetiske udtryk og, i Laustens
tilfælde, også for værdien af datapunkterne.
Farverne i POL repræsenterer hver sin måleværdi, og værket ændrer derfor udtryk i takt
med udsving i de indkomne målinger. Til højre
i værket ses informationer fra Arktis og til venstre tilsvarende fra Antarktis. Inden for repræsentationen af hver pol vises nøjagtigt samme
data i form af to tredelte felter, der visuelt er
hinandens modstående gennem brugen af
komplementærfarver.
Datadesign er et voksende felt, og hele universitetsafdelinger er efterhånden blevet oprettet
til at forske i og udøve data- og informationsdesign. Det kan nogle gange være vanskeligt
at skelne visse grene af informationsdesign fra
kunsten – og omvendt. Et stigende antal visualiseringer inden for informationsdesign-genren kan betragtes som kunstværker – og enkelte har endda været udstillet på MOMA. De
fleste er ikke designet med det formål, men
har æstetiske værdier, vi ofte forbinder med
kunsten. Det betragtes derfor som kunst. Intentionen er ikke nødvendigvis, som med
datavisualisering i videnskabelig forstand, at
afsløre mønstrer eller strukturer i abstrakte og
komplekse datasæt, men også at bruge da-
tavisualisering som en teknik til at producere
noget, der er æstetisk interessant.
Laustens datavisualiseringer minder i deres
simpelhed om Piet Mondrian eller Kasimir
Malevichs geometriske abstraktioner i første
halvdel af det 20. århundrede. Men Laustens
værker er datatunge og tvinges ud over det
æstetisk visuelle ved at tage stilling til de aktuelle videnskabelige data og den form, værket
skaber. Datavisualiseringen kan være med til
at forstærke datapunkternes dynamik og logik.
Lausten anvender, ligesom informationsdesignere, algoritmer til at skabe komplekse, statiske, animerede eller interaktive abstraktioner
ved hjælp af data – og opererer ofte, som i
værket POL, med enorme mængder af videnskabelig data.
Ud over at kunne se POL inde i Overgadens
udstillingsrum kan man i en modificeret version se de videnskabelige data projiceret op på
bygningens facade ud mod kanalen. Lausten
får herved skabt et imponerende ekstra rum
for interaktion med data i realtid og åbner for
yderligere fortolkning – både kunstnerisk og
videnskabeligt. Det fantastiske ved mange af
Laustens værker er, at man får mulighed for at
interagere direkte med de videnskabelige data
samt være vidne til en direkte dataopsamling,
som det er tilfældet med POL.
Der er uudtømmelige muligheder for informationsdesignere og kunstnere med hang til
videnskabelig data i de enorme datamængder, vi i dag omgiver os med. Der er masser
af udfordringer og interessante data at tage
fat i for nutidens kunstnere. Man kan stille
spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem
kunst og datadesign. Lausten giver os ikke det
svar, men han inviterer os til at tage stilling.
Det er vigtigt.
Rikke Schmidt Kjærgaard er lektor, ph.d., ved Aarhus
Institute of Advanced Studies og Visualization Lab på
Aarhus Universitet.
CV
TAK TIL
Thorbjørn Lausten (f. 1945) er autodidakt billedkunstner. Han har en lang række udstillinger bag sig i både Danmark og udlandet,
hvoraf kan nævnes separatudstillinger på
Nordjyllands Kunstmuseum (2008), Museet
for Samtidskunst (2008), Esbjerg Kunstmuseum (2005), ZKM, Karlsruhe (2005), Museum
am Ostwall, Dortmund (1998), Arken (1997)
og Statens Museum for Kunst (1991). Lausten
har desuden skabt en række værker til det
offentlige rum, heriblandt til Universitets- og
Bygningsstyrelsen (2007), Herning Kommune
(2004) og Sorø Kraftvarmeværk (1994).
Thorbjørn Lausten vil gerne takke Mikal Bing,
Ole J. Knudsen og Ib Lundgaard Rasmussen. Også en stor tak til Tromsø Geofysiske
Observatorium ved UiT – Norges Arktiske
Universitet for at tilrettelægge magnetometerdata og levere måledata fra Svalbard.
Endvidere takkes Arktis-Antarktis Instituttet
i Rusland for at stille måledata til rådighed
fra Vostok-basen på Antarktis.
ARRANGEMENTER
Torsdag d. 03/12 kl. 18-19
Foredrag // Kunst som øje, hånd og tanke –
om enhed, andethed og tredelinger
Med udgangspunkt i to hhv. 28.000 og
18.000 år gamle hulemalerier i grotten
Cueva de la Pileta nær Ronda i Andalusien
giver Claus Carstensen et bud på bevidsthedens, tankens og skriftens opståen i og af
kunsten. Noget som billedkunstnere ofte
har været intuitivt bevidste om og mere eller mindre åbenlyst har båret til torvs som
udtrykt i titlen på et af Asger Jorns malerier:
I begyndelsen var billedet.
Torsdag d. 7/1 kl. 18-19.30
Paneldebat // Datavisualisering – Troværdig
konstruktion eller fortolket virkelighed?
Med afsæt i Laustens brug af videnskabelig
data og datavisualiseringer inviterer Overgaden til debat. I løbet af aftenen sætter vi
fokus på, hvilken rolle de digitale billed- og
datastrømme spiller i vores forståelse og
sansning af verden i en tid, hvor informationsteknologien i stigende grad dominerer.
Hvilken indflydelse har det digitale på vores
forståelse af begreber som objektivitet og
repræsentation? Hvordan kommer den teknologiske udvikling til udtryk i kunsten, og
hvilke samarbejder på tværs af videnskab,
kunst og teknologi påkalder og muliggøre
denne udvikling?
KOMMENDE UDSTILLINGER
Fredag d. 22. januar 2016 er der fernisering
på soloudstillingerne You’re Gonna Die Up
There af Søren Thilo Funder og A closet does
not connect under the bed af Ester Fleckner,
som varer til og med d. 13. marts 2016.
Denne udstillingsfolder kan downloades fra
www.overgaden.org
Udstillingen er støttet af:
Aaage og Johanne Louis-Hansens Fond
Ernst B. Sunds Fond
Grosserer L. F. Foghts Fond
Overgaden er støttet af Statens Kunstfonds
Billedkunstudvalg og Det Obelske Familiefond.
Overgaden.
Institut for Samtidskunst
Overgaden neden Vandet 17
DK-1414 Copenhagen K
www.overgaden.org
+45 32 57 72 73