Udstillingsfolder
REVISIT: Thorbjørn Lausten 14.11 2015 – 10.01 2016 Thorbjørn Lausten,Datablik, 2003. Rekonstruktion. Foto: Anders Sune Berg Videnskabelige data og æstetisk kompleksitet Af Rikke Schmidt Kjærgaard Da Thorbjørn Lausten for mere end 10 år siden præsenterede udstillingen Datablik på Overgaden, var visualisering af samtidige naturvidenskabelige data i kunstnerisk sammenhæng stadig et forholdsvist sjældent fænomen i Danmark såvel som internationalt. Dette er ikke desto mindre et område, som har optaget Lausten siden 1970erne, og i over 40 år har han udforsket det komplekse potentiale i spændingsfeltet mellem kunst, naturvidenskab og teknologi. I år har Overgaden valgt at vende tilbage til Laustens udstilling som en del af serien REVISIT, der én gang årligt dykker ned i institutionens historie for at belyse nogle af de mange betydningsfulde kunstprojekter, som huset gennem tiden har været vært for. Videnskabelig datavisualisering er i traditionel forstand kvantitativ data repræsenteret systematisk i form af punkter, linjer, kurver, simple geometriske former og andre grafiske elemen- ter. Kernen i al naturvidenskabelig forskning er data. Naturvidenskabens forståelse og udbredelse er derfor fundamentalt afhængig af datarepræsentation og visuel fremstilling af data. Flere af Laustens værker er baseret på eksakte naturvidenskabelige data, og visualiseringerne er altid i overensstemmelse med de videnskabelige datapunkter. Men det er ikke Laustens ærinde at skabe videnskabelige illustrationer. Snarere undersøger han, i hvor høj grad den kunstneriske visuelle repræsentationsform kan være med til at klassificere data som viden. Ændring af repræsentationsformen har afgørende betydning for fortolkningen og dermed indholdet. Det er også tilfældet i traditionelt informationsdesign. Hvorledes det visuelle spiller en rolle i forholdet form-indhold er en helt central pointe i Laustens værker. Visualisering af data er godt på vej til at blive lige så vigtig i det 21. århundrede, som foto- grafi og film var for det 20. århundrede. Der er et massivt potentiale i datarepræsentation og i de enorme mængder af information, vi hver dag genererer – både som individer og som samfund. Vi tænker sjældent over det, men store mængder af data er en grundlæggende del af vores hverdag, eksempelvis i form af GPS data, dankorttransaktioner, tweets og beskeder på Facebook. Naturvidenskabelige data genereres blandt andet ved hjælp af DNA analyser, satellitter og kemisk screening. Analyseret på den rigtige måde kan disse data hjælpe os til at diagnosticere patienter, forudse klima- og naturkatastrofer, udvikle nye behandlingsformer og meget mere. Det er ikke kun diversiteten af data, der spiller en rolle, også hastigheden, hvormed de akkumuleres, har afgørende betydning for mængden, behandlingen og analysen af dem. Med så stor variation er det en stor udfordring at analysere og forstå data. Vejen hertil er naturligt gennem visuel repræsentation og fortolkning. Den aktuelle udstilling viser Laustens imponerende spændvidde i brugen af forskellige naturvidenskabelige data og metoder. Lausten er konsekvent i sit overordnede valg af datarepræsentation, men demonstrerer samtidig en alsidighed, der involverer mange forskellige typer videnskabelig data, tætte interdisciplinære samarbejder med naturvidenskabelige eksperter samt et bredt spekter af visuelle teknikker. For eksempel er værket Datablik, som er lavet i samarbejde med astrofysikere ved Danmarks Tekniske Universitet, baseret på data fra solvinden. Målinger af dennes hastighed, tæthed, temperatur og vinkel, som værket giver form til, blev hentet fra satellitten SOHO (Solar and Heliospheric Observatory) og visualiseret som store videoprojektioner. Disse videoprojektioner gør indtryk alene i kraft af deres størrelse. Data repræsenteres i en nærværende og umiddelbar form – modsat hvad vi finder i traditionel naturvidenskabelig datavisualisering. Neuropsykologerne og Nobelprisvinderne David H. Hubel og Torsten N. Wiesel opdagede i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne, at vi bedst stimuleres af farve, størrelse og bevægelse. De konkluderede også, at responsen af neuronerne var afhængig af de visuelle stimuli. Laustens værker fremstår som klare manifestationer af, at repræsentationsformen har betydning for, hvordan vi ser og fortolker data. I forlængelse af Datablik har Lausten skabt det nye værk POL til den aktuelle udstilling. Også her visualiseres data som store lysprojektioner. De videnskabelige data fra Arktis og Antarktis repræsenteres i kunstværket ved hjælp af farvekoder, og disse opdateres i realtid. Datavisualisering er nået langt siden midten af det 20. århundrede, hvor der i internationale forskerkredse var stor interesse for naturvidenskabelig illustration. Molekylærbiologien eksperimenterede blandt andet med akvarel og maleri. Et af de mest kendte eksempler er Irving Geis’ tredimensionelle akvareller af myoglobinets molekylære struktur, som blev opdaget af John Kendrew fra Cavendish Laboratoriet i Cambridge i begyndelsen af 1960erne. Kendrew havde som naturvidenskabelig forsker en sjælden forkærlighed for illustrationens æstetiske udtryk, men insisterede på brugen af eksakte data. Det samme gør Lausten. Det er hans arv, og den bruger han godt. Men han går langt videre med mange flere virkemidler. Edward Tufte, en amerikansk statistiker, er forfatter til adskillige bøger om datavisualisering, der i dag betragtes som fast pensum for alle, som beskæftiger sig professionelt med informationsdesign. Problemet er dog, at langt det meste litteratur næsten udelukkende bygger på historiske eksempler og meget lidt på samtidige naturvidenskabelige datarepræsentationer. Konsekvensen heraf er, at vores evne til at analysere dem ikke er særlig god. Flere anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter har de seneste år fokuseret på visuel datarepræsentation. Dette har dog ofte været fra et udelukkende teknisk og naturvidenskabelig perspektiv. En af de helt store udfordringer i videnskabelig kommunikation af naturvidenskabelige data er, at materialet ofte forklarer og fortolker datarepræsentationerne fra et for ensidigt perspektiv; for eksempel kunsthistorie, kunst- og designteori, samfundsvidenskab, kommunikationsstudier og computer- og datadesign. Laustens værker bryder med dette dogme og åbner for muligheder og fortolkning i et bredere perspektiv. Almindeligvis tænker vi på enorme datamængder som uendelige rækker af tal. I dag er disse dog ofte en blanding af tekst, tale og levende billeder, og det hele foregår som regel i realtid, det vil sige, at data konstant ændres. POL anvender talværdier fra målinger af magnetfeltstyrken på et horisontalt og vertikalt plan samt den totale magnetfeltstyrke. Hver talværdi fra disse målinger tildeles en bestemt farve, som visualiseres i fem forskellige projektioner. De 256 forskellige farver, som talværdierne kan tage, er delvist arbitrært valgte og indeholder som sådan ingen direkte datafortolkning. Når lysprojektionerne viser en bestemt farve, svarer det altså til en bestemt målt værdi. Nye måledata sendes til installationen hvert minut og opdateres således løbende. I datavisualiseringer inden for forskning, hvor den videnskabelige fortolkning afhænger af datarepræsentationen, kan farver være et meget kraftfuldt middel til at tydeliggøre pointer og dele af datasættet. Men valgt uheldigt kan farver også være med til at forvirre og skabe usikkerhed omkring fortolkningen. I det kunstneriske værk betyder farven noget for det samlede æstetiske udtryk og, i Laustens tilfælde, også for værdien af datapunkterne. Farverne i POL repræsenterer hver sin måleværdi, og værket ændrer derfor udtryk i takt med udsving i de indkomne målinger. Til højre i værket ses informationer fra Arktis og til venstre tilsvarende fra Antarktis. Inden for repræsentationen af hver pol vises nøjagtigt samme data i form af to tredelte felter, der visuelt er hinandens modstående gennem brugen af komplementærfarver. Datadesign er et voksende felt, og hele universitetsafdelinger er efterhånden blevet oprettet til at forske i og udøve data- og informationsdesign. Det kan nogle gange være vanskeligt at skelne visse grene af informationsdesign fra kunsten – og omvendt. Et stigende antal visualiseringer inden for informationsdesign-genren kan betragtes som kunstværker – og enkelte har endda været udstillet på MOMA. De fleste er ikke designet med det formål, men har æstetiske værdier, vi ofte forbinder med kunsten. Det betragtes derfor som kunst. Intentionen er ikke nødvendigvis, som med datavisualisering i videnskabelig forstand, at afsløre mønstrer eller strukturer i abstrakte og komplekse datasæt, men også at bruge da- tavisualisering som en teknik til at producere noget, der er æstetisk interessant. Laustens datavisualiseringer minder i deres simpelhed om Piet Mondrian eller Kasimir Malevichs geometriske abstraktioner i første halvdel af det 20. århundrede. Men Laustens værker er datatunge og tvinges ud over det æstetisk visuelle ved at tage stilling til de aktuelle videnskabelige data og den form, værket skaber. Datavisualiseringen kan være med til at forstærke datapunkternes dynamik og logik. Lausten anvender, ligesom informationsdesignere, algoritmer til at skabe komplekse, statiske, animerede eller interaktive abstraktioner ved hjælp af data – og opererer ofte, som i værket POL, med enorme mængder af videnskabelig data. Ud over at kunne se POL inde i Overgadens udstillingsrum kan man i en modificeret version se de videnskabelige data projiceret op på bygningens facade ud mod kanalen. Lausten får herved skabt et imponerende ekstra rum for interaktion med data i realtid og åbner for yderligere fortolkning – både kunstnerisk og videnskabeligt. Det fantastiske ved mange af Laustens værker er, at man får mulighed for at interagere direkte med de videnskabelige data samt være vidne til en direkte dataopsamling, som det er tilfældet med POL. Der er uudtømmelige muligheder for informationsdesignere og kunstnere med hang til videnskabelig data i de enorme datamængder, vi i dag omgiver os med. Der er masser af udfordringer og interessante data at tage fat i for nutidens kunstnere. Man kan stille spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem kunst og datadesign. Lausten giver os ikke det svar, men han inviterer os til at tage stilling. Det er vigtigt. Rikke Schmidt Kjærgaard er lektor, ph.d., ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Visualization Lab på Aarhus Universitet. CV TAK TIL Thorbjørn Lausten (f. 1945) er autodidakt billedkunstner. Han har en lang række udstillinger bag sig i både Danmark og udlandet, hvoraf kan nævnes separatudstillinger på Nordjyllands Kunstmuseum (2008), Museet for Samtidskunst (2008), Esbjerg Kunstmuseum (2005), ZKM, Karlsruhe (2005), Museum am Ostwall, Dortmund (1998), Arken (1997) og Statens Museum for Kunst (1991). Lausten har desuden skabt en række værker til det offentlige rum, heriblandt til Universitets- og Bygningsstyrelsen (2007), Herning Kommune (2004) og Sorø Kraftvarmeværk (1994). Thorbjørn Lausten vil gerne takke Mikal Bing, Ole J. Knudsen og Ib Lundgaard Rasmussen. Også en stor tak til Tromsø Geofysiske Observatorium ved UiT – Norges Arktiske Universitet for at tilrettelægge magnetometerdata og levere måledata fra Svalbard. Endvidere takkes Arktis-Antarktis Instituttet i Rusland for at stille måledata til rådighed fra Vostok-basen på Antarktis. ARRANGEMENTER Torsdag d. 03/12 kl. 18-19 Foredrag // Kunst som øje, hånd og tanke – om enhed, andethed og tredelinger Med udgangspunkt i to hhv. 28.000 og 18.000 år gamle hulemalerier i grotten Cueva de la Pileta nær Ronda i Andalusien giver Claus Carstensen et bud på bevidsthedens, tankens og skriftens opståen i og af kunsten. Noget som billedkunstnere ofte har været intuitivt bevidste om og mere eller mindre åbenlyst har båret til torvs som udtrykt i titlen på et af Asger Jorns malerier: I begyndelsen var billedet. Torsdag d. 7/1 kl. 18-19.30 Paneldebat // Datavisualisering – Troværdig konstruktion eller fortolket virkelighed? Med afsæt i Laustens brug af videnskabelig data og datavisualiseringer inviterer Overgaden til debat. I løbet af aftenen sætter vi fokus på, hvilken rolle de digitale billed- og datastrømme spiller i vores forståelse og sansning af verden i en tid, hvor informationsteknologien i stigende grad dominerer. Hvilken indflydelse har det digitale på vores forståelse af begreber som objektivitet og repræsentation? Hvordan kommer den teknologiske udvikling til udtryk i kunsten, og hvilke samarbejder på tværs af videnskab, kunst og teknologi påkalder og muliggøre denne udvikling? KOMMENDE UDSTILLINGER Fredag d. 22. januar 2016 er der fernisering på soloudstillingerne You’re Gonna Die Up There af Søren Thilo Funder og A closet does not connect under the bed af Ester Fleckner, som varer til og med d. 13. marts 2016. Denne udstillingsfolder kan downloades fra www.overgaden.org Udstillingen er støttet af: Aaage og Johanne Louis-Hansens Fond Ernst B. Sunds Fond Grosserer L. F. Foghts Fond Overgaden er støttet af Statens Kunstfonds Billedkunstudvalg og Det Obelske Familiefond. Overgaden. Institut for Samtidskunst Overgaden neden Vandet 17 DK-1414 Copenhagen K www.overgaden.org +45 32 57 72 73
© Copyright 2024