specialprogram - EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL
”FRA LINDISFARNE TIL WESTMINSTER” Rejseleder: Kunsthistoriker, Lektor, mag. art.. Hans Jørgen Frederiksen En spændende kunst- og kulturhistorisk rejse gennem middelalderens England. 27. juni – 5. juli 2015 (9 dage) Klostret Lindisfarne på øen Holy Island ud for Nordenglands østkyst. Storbritanniens historie præges af mange folkeslag, og på denne rejse skal vi beskæftige os med flere af dem: Britter, keltere, romere, anglere, saksere, jyder, vikinger, normanner for nu at nævne de vigtigste. Ofte har disse folk bekriget hinanden; men i en større historisk og kulturhistorisk sammenhæng er der især grund til at hæfte sig ved den dynamik og skaberkraft, der er kommet ud af folkenes sameksistens. Omkring 500 f.Kr. kom kelterne til de britiske øer, og i første århundrede før Kristus begyndte romerne at interessere sig for Britannien først og fremmest for at forhindre britterne i at støtte gallisk modstand på kontinentet. Den egentlige erobring star tede under kejser Claudius i 43 e.Kr., og snart gjorde romerne York, som de kaldte Eboracum, til deres hovedby i Britannien. Kejser Hadrians mur, der konstrueredes tværs over England, er endnu i dag et håndfast vidnesbyrd om landets romerske fortid. Den romerske okkupation varede til 410, hvorpå andre folk, anglere, saksere og jyder gjorde sig til herrer i landet med 1 Hadrians Mur. etablering af syv kongeriger: Kent, Sussex, Essex, East Anglia, Wessex, Mercia og Northumberland. I 597 ankom Augustin med benediktinske munke udsendt af pave Gregor den Store til Kent i det sydlige England. Efter den hedenske kong Ethelberts omvendelse og dåb blev Canterbur y ærkebispesæde, hvad det som bekendt er endnu den dag i dag. I landets nordligere egne foregik kristningen i første instans ved keltiske munke fra Irland. Fra det berømte kloster på den lille ø Iona nord for Irland kom Saint Aidan til det nordlige Northumberland, hvor han grundlagde det historisk særdeles betydningsfulde kloster på øen Lindisfarne kaldet Holy Island. I visse henseender adskilte den keltiske klosterlige kristendom sig fra den internationale romersk-katolske kristendom repræsenteret ved først og fremmest ærkebispesædet i Canterbur y. Det store stridsspørgsmål var ifølge Beda Venerabilis, der o.730 forfattede ”Anglerfolkets kirkes historie”, hvordan man rettelig skulle udregne tidspunktet for påskefejringen. Ved kirkemødet i Whitby besluttedes det, at keltisk tradition i dette som i visse andre spørgsmål måtte vige for romersk skik. I 793 udplyndredes klosteret på Lindisfarne af danske vikinger. Det drejer sig om det første registrerede vikingeoverfald, der således danner indledning til 2 vikingetiden. Stadig flere vikinger søgte i de følgende år til de britiske øer, og efter mange kampe overdrog kong Alfred den Store (871-901) et stort område kaldet Danelagen til danskerne, der etablerede sig som bønder, håndværkere og handelsfolk. York, som vikingerne kaldte Jor vik, blev deres hovedby. Næste store epoke startede med normannernes erobring af landet under ledelse af Vilhelm Erobreren efter slaget ved Hastings i 1066. I løbet af ganske få år etablerede normannerne sig som herrefolk og – som vi skal se flere imponerende eksempler på - opført de borge og kirker i stor stil over hele landet. Det skulle tydeligt fremgå, at de var kommet for at blive! I det følgende århundrede under kong Henrik II (1154-89), der giftede sig med Eleonora af Aquitanien, erhvervede den engelske konge store besiddelser i Frankrig, og i perioder sad englænderne på magten i det meste af landet. Efter 100-årskrigen havde de imidlertid sat det hele over styr med undtagelse af Calais. I det følgende århundrede fulgte tronstridighederne mellem slægterne York og Lancaster, de såkaldte rosekrige, der først ophørte ved Henrik VII Lancasters giftermål med Elisabeth af York i 1485. Herefter tales der om Tudor-dynastiet. I de mange århundreder fra 1100-tallet til helt op i 1500-tallet udviklede eng- lænderne med udgangspunkt i fransk bygningskunst en helt egen udgave af den franske gotik. Vi får rig lejlighed til at studere denne fantastiske arkitektur i kirker som York Minster, Kings’ College Chapel i Cambridge, Canterbur y Cathedral og flere andre. Med Henrik VIII (1509-47) sluttede en epoke i England historie. I 1534 brød Henrik med Den romersk-katolske Kirke, og parlamentet erklærede kongen for den engelske Kirkes overhoved. I de følgende år blev klostre rundt om i landet revet ned og kirkelige kostbarheder blev inddraget. Til trods for dette og til trods for de nok så omfattende ikonoklastiske ødelæggelser under borgerkrigen 1642-49 og det efterfølgende puritanske styre med Oliver Cromwell er der, som det til fulde vil fremgå af denne rejse, stadig bevaret store arkitektoniske og billedkunstneriske seværdigheder fra det middelalderlige England. 1. dag. Lørdag 27. juni Vi mødes i Kastrup lufthavn, hvor vort BRITISH AIRWAYS-fly afgår kl. 10.50. Vi lander i London kl. 12.05 og fortsætter - efter tid til frokost og flyskift - atter med BRITISH AIRWAYS kl. 15.15 mod Edinburgh. Hertil ankommer vi kl. 16.40. Efter bagageudlevering kører vi frem til vort hotel. 2. dag. Søndag 28. juni Efter morgenmad forlader vi Edinburgh og kører sydpå langs kysten gennem det smukke skotske landskab. Efter at have passeret grænsen til England ved Berwickupon-Tweed er vi snart ved rejsens første programpunkt, Lindisfarne også kendt som Holy Island. I takt med ebbe og flod er det på visse tidspunkter muligt at køre f.eks. med bus ud til øen; men når vandet stiger, oversvømmes kørevejen. I dag (28. juni 2015) er vejen farbar første gang fra tidligt om morgenen og til omkring kl. 11. Det første kloster på Lindisfarne grundlagdes af Saint Aidan i 635. Aidan kom fra det berømte irske kloster på øen Iona, og det var således keltiske klostertraditioner, der slog rod på Holy Island tæt ved den kongelige fæstning Bamburgh inde på fastlandet. Mest berømt blandt klosterets abbeder er Saint Cuthbert, der fik rang af biskop i 685. Efter hans død blev hans jordiske rester holdt højt i ære, og skarer af pilgrimme valfartede til Holy Island i håb om helgenens forbøn. I 793 udplyndrede danske vikinger det berømte kloster, og da overfaldene gentog sig i de følgende år, valgte munkene snart at forlade stedet medbringende deres helgens relikvier. Efter at have gjort ophold andre steder i en del år slog de sig endelig i 995 ned i Durham, og Saint Cuthberts relikvier sikrede, at også dette sted hurtigt blev et meget vigtigt mål for pilgrimme. Først i 1100-tallet opstod der igen et kloster på Holy Island, da munke fra Durham slog sig ned på øen. Efter at have set på ruinerne af det kloster, der opførtes i årene derefter, og efter at have interesseret os for stedets historiske betydning, kører vi tilbage til fastlandet, Sølvpenny (Erik Blodøkse), York ca. 952-54. inden tidevandet afskærer øen for de næste fire timer. Umiddelbart efter besøget på Lindisfarne passerer vi det spektakulære Bamburghs Castle og kører videre mod Newcastle, i hvis udkant vi finder resterne af Beda Venerabilis’ kloster i Jarrow. Beda (672-735), der var en af sin tids allermest lærde personer, levede her næsten hele sit liv som munk, og det var her han forfattede sine mange berømte skrifter, først og fremmest ”Anglernes kirkes historie”, som er en guldgrube ang. Englands tidlige historie. Allerede året efter overfaldet på Lindisfarne, dvs. i 794, plyndrede vikinger også i Jarrow, og o. 860 ødelagde de klosteret fuldstændigt. I 1070’erne kom der atter munke til Jarrow; men stedet blev aldrig igen det internationale kulturcenter, det engang havde været. Kirken er bygget meget om gennem århundrederne; men der er dog stadig enkelte spor fra Den ærværdige Bedas tid. Fra Jarrow går turen vestpå langs Tyne-floden til markedsbyen Hexam. Her finder vi Hexham Abbey, der grundlagdes af biskop Wilfrid fra York i 674. Ca. 8 km. herfra, i Heavenfield, havde den kristne konge Oswald i 635 vundet et afgørende slag, der etablerede Northhumbria som kristent kongerige. Også Hexham blev udplyndret af vikinger, og da stedet reorganiseredes som priorat for Augustiner-kanniker i 1113, måtte der opføres en helt ny kirke, så kun krypten står tilbage fra Wilfrids tid. Ikke langt fra Hexam ser vi et stykke af den såkaldte Hadrians Mur, som den romerske kejser i begyndelsen af 100-tallet lod opføre tværs over England fra Nordsøen til Det irske Hav. Igennem mange århundreder er der blevet hentet bygningsmateriale fra muren til opførelse af bygninger i omegnen; men endnu er betydelige partier bevaret til erindring om det imponerende romerske værn mod pikterne i nord. Efter besøget ved Hadrians Wall kører vi til Durham, hvor vi indkvarteres på vort hotel. 3. dag. Mandag 29. juni Durhams historie starter i 995, da Saint Cuthberts relikvier som tidligere omtalt blev bragt hertil af munke, hvis forgængere mange år forinden havde forladt Holy Island pga. vikingerne. Her, hvor floden Wear danner et stort slyng omkring et klippefyldt parti, fandt de et blivende tilholdssted. Straks Durham - med udsigt til domkirken og borgen. 3 byggede de en trækirke, der snart erstattedes af en stenkirke. Kort tid efter normannernes sejr i slaget ved Hastings i 1066 byggede Vilhelm Erobreren en borg nord for kirken i Durham og indsatte den første normanniske biskop her, William of Saint Calais. I 1092 blev den gamle stenkirke revet ned, og året efter påbegyndtes opførelsen af den fantastiske katedral, som endnu står her på sin klippe højt hævet over det omgivende land. I 1099 var koret og korsskæringen færdigt, og i 1104 var også tværskibet parat til at blive taget i brug. Da hele hovedskibet og sideskibene også var klar til ibrugtagning i 1133, havde klosteret i Durham et af Englands absolut fremmeste normanniske byggerier, som i dag desuden er et af de bedst bevarede. Et arkitekturhistorisk hovedværk. Vi giver os god tid til at studere kirken og dens monumenter, herunder først og fremmest Saint Cuthberts og Beda Venerabilis’ grave. Vi ser også forskellige dele af klosteret og dets museum. Efter frokostpause i Durham kører vi nogle få km. mod sydvest til landsbyen Escomb. King's College Chapel, Cambridge (1446-1515) 4 Her finder vi en stor sjældenhed, nemlig en velbevaret angelsaksisk kirke. Den kan ikke dateres præcist, men anden halvdel af 600-tallet er et kvalificeret bud. Den i forhold til længden og bredden meget høje kirke består af et rektangulært skib og et kvadratisk kor med træloft i form af en åben tagstol. I 1800-tallet var kirken pga. manglende vedligeholdelse tæt på at falde i ruiner; men i slutningen af århundredet gennemførtes heldigvis en grundig restaurering med det resultat, at det meget stemningsfulde lille kirkerum i høj grad stadig er et besøg værd. Turen går videre mod sydøst i retning af The Yorkshire Dales. Nær den kønne lille markedsby Helmsley finder vi den imponerende og maleriske ruin af det tidligste cistercienserkloster i Nordengland, Rievaulx Abbey. Dets opførelse startede i 1132, da Sankt Bernhard af Clairvaux sendte munke hertil fra kontinentet. Det udviklede sig hurtigt til et landets største cistercienserklostre, der o. 1150 havde over 140 munke og ca. 500 lægbrødre. I 1534 gjorde Henrik VIII sig til leder af den engelske kirke, og i 1535 besluttede han, at landets klostre skulle nedlægges. Et oprør herimod i nord (især det såkaldte Pilgrimage of Grace) blev slået ned, og kongens beslutning effektueredes. I Rievaulx startede nedrivningen i 1538; men endnu står meget tilbage især af den tidligere klosterkirke, og det er stadig i ret høj grad muligt her i de naturskønne omgivelser at danne sig et indtryk af livet i et stort kloster fra højmiddelalderen. Fra Rievaulx Abbey går turen til York, hvor vi indkvarteres. 4. dag. Tirsdag 30. juni Hele dagen tilbringes i York, som romerne kaldte Eboracum. I år 71 e.Kr. byggede den niende romerske legion en fæstningsby på stedet, og uden for murene opstod en civil bebyggelse, der udviklede sig til en af imperiets førende byer. I 306 døde kejser Constantius Chlorus i Eboracum, hvor han efterfulgtes af sin søn Konstantin den Store, der kaldes den første kristne kejser. Efter romernes tilbagetog fra Britannien o. 410 e.Kr. startede den angelsaksiske invasion, og Eboracum blev til Eoferwic. Med kristendommen kom også lærdom til Eoferwic, og blandt de lærde var Alcuin (735-804), der blev leder af skolen ved den ærkebiskoppelige Sankt Peters kirke, som søgtes af studerende fra hele Europa. Senere blev Alcuin leder af Karl den Stores hofskole i Aachen. I 866 erobredes byen af danske vikinger, der kaldte den Jorvik. Kong Halfdan gjorde den til sin hovedstad, og herfra fordelte han store dele af Northumbrias jord til sine krigere, der snart blev bønder, håndværkere og handelsfolk. Den sidste danske leder, Erik Blodøkse, blev i 954 besejret af kong Eadred af Wessex, der forenede de to riger; men i de næste ca. 100 år lededes nordriget af jarler af såvel angelsaksisk som dansk oprindelse. Vilhelm Erobreren kom til York for at kue al modstand, hvilket blev gjort med stor brutalitet. Men byen kom atter til kræfter. Domkirken, ”The Minster”, genopførtes, og snart var der over 40 sognekirker, et abbedi, flere priorater, tiggerklostre og hospitaler. York var igen blevet et religiøst og handelsmæssigt centrum. Det middelalderlige York var Englands næststørste by, og hertugdømmet tildeltes og tildeles stadig den regerende konges eller dronnings anden søn. Tudor-tiden fra slutningen af 1400-tallet til midten af 1500-tallet var imidlertid en nedgangstid for York. Handelen koncentreredes mere og mere i London, og da Henrik VIII i 1533 brød med Rom, var det en katastrofe for den vigtige kirkeby. I de følgende år mistede byen alle sine klostre og klosterlige hospitaler. Huse i byen, der ejedes af Kirken, blev beslaglagt af kongen og solgt til kongelige embedsmænd og London-købmænd. Som et lille plaster på såret placerede kongen The Council of the North i det tidligere Maria-klosters abbedbolig. Under Elisabeth I (1558-1603) tiltog The Council of the North’s betydning. Den tidligere abbedbolig blev nu til King’s Manor, og både James I (1603-25) og Charles I (1625-49) opholdt sig her, når de var i York. Under borgerkrigen 1642-49 var York på Charles I’s side; men efter længere tids belejring måtte byen overgive sig til Cromwells Katedralen i York. folk, der lededes af Sir Thomas Fairfax. Til alt held for byen gav Fairfax, der selv kom fra York, ordre til at byen skulle skånes, så de stærkt antikatolske puritanere forhindredes i at foranstalte billedstorme i kirkerne. Under kongerne George I-III (1714-1820) havde York ikke den store handelsmæssige eller militære betydning, men socialt og kulturelt blomstrede byen. Mange elegante huse opførtes til nordengelske aristokrater, og mange af disse huse findes endnu især i Micklegate, Blossom Street og Bootham. 1839 kom jernbanen til York, der snart blev et trafikalt knudepunkt, og o.1900 var over 5.500 mand ansat ved jernbanen i York. I Victoriatiden var der heftig byggeaktivitet med opførelse af kirker og et stort antal offentlige bygninger, banker, kontorhuse, skoler, kollegier etc. Vi starter tirsdagens program med at besøge byens fantastiske domkirke Saint Peter’s Cathedral. Katedralen, der ofte omtales som ”The Minster”, er moderkirke for The Church of England’s nordlige provins. Med en længde på 160 m. og en bredde på 76 m. er den Englands største gotiske kirke. Her, hvor domkirken ligger i dag, var engang det romerske hovedkvarter, og det var her Konstantin blev hyldet som kejser af sine soldater i 306. Vi skal selvfølgelig ned under domkirkens gulv og se de betydelige rester af de romerske bygninger, der udgravedes fra 1967 til 1972. Den første kirke på stedet var af træ, men allerede i løbet af 600-tallet opførtes en større stenkirke, der fungerede til efter 1066. Normannerne byggede derpå en endnu større Minster, som vi ser de betydelige rester af i udgravningerne. Den nuværende domkirke er som antydet en gotisk kirke. Tværskibet er den ældste del fra 1220-60. Derpå følger skibet fra 1291-1351, koret fra 1361-1460 og endelig korsskæringstårnet og de to vesttårne, der først stod færdige i 1472. Altså i alt en byggeperiode på ca. 250 år! Blandt domkirkens seværdigheder må de mange glasmosaikvinduer fremhæves. Til de mest imponerende hører de fem lancetformede vinduer kaldet ”The Five Sisters” (o.1260) i det nordlige tværskib. Desuden vestvinduet, ”The Hear t of Yorkshire” (1338), og det 23,5 m. høje og 9,7 m. brede østvindue fra 1405-08. Efter besøget i domkirken vil vi gå en lille tur på den middelalderlige bymurs nordlige del. Herfra er der en fin udsigt til katedralen og området deromkring. Vi slutter en lille byvandring i de gamle gader omkring Shambles. Efter et ret intensivt formiddagsprogram er tirsdag eftermiddag til fri disposition i York. Blandt de seværdigheder, man kan overveje at besøge, er Jorvik Viking Centre, hvor der er gjort bemærkelsesværdige fund fra vikingernes York. Desuden Clifford’s Tower og York Castle, der rummer et fint bymuseum. 5. dag. Onsdag 1. juli I den nordlige del af den indre by og umiddelbart uden for den middelalderlige bymur finder vi et stort parkområde, der rummer de betydelige rester af det, der engang var et af Englands ledende benediktinerklostre, Saint Mary’s Abbey, grundlagt i 1080. I 1830 åbnede Yorkshire Museum på dette sted i helt nye bygninger, hvor der udstilles fund fra byen og omegnen. Vi koncentrerer os om afdelingen for det romerske Eboracum og det angelsaksiske og middelalderlige Eoferwic/Jorvik. Efter frokostpause forlader vi York og kører sydpå til Lincoln. Allerede i romertiden var byen, som dengang hed Lindum, af ganske stor betydning og således også i middelalderen. Bispesædet oprettedes i 1072 af Vilhelm Erobreren, og en stor normannisk katedral opførtes. Efter en omfattende brand i 1141 og et jordskælv i 1185 påbegyndtes opførelsen af den katedral, der endnu hæver sig på sin klippe højt over den øvrige by. Bygherren var biskop Hugh (1186-1200), der i 1220 erklæredes for helgen af paven. Ved hans død i 1200 stod koret og det østlige tværskib færdige. Derpå byggedes videre mod vest, så skibet kunne overhvælves o. 1250, og vestfacaden kunne færdigbygges på samme tid. Med tiden voksede helgenbiskoppens popularitet, og til den omfattende kult omkring hans relikvier udvidedes katedralen med The Angel Choir, 1256-80. Vi overnatter i Lincoln. 5 af en ny katedral umiddelbart ved siden af den gamle, og i 1962 kunne indvielsen finde sted. Kirken, der er tegnet af Basil Spence, er kompromisløst moderne og har ikke desto mindre både monumental og sakral karakter. Smukke glasmosaikvinduer skabt af forskellige kunstnere forlener rummet med et nuanceret og spirituelt lys, og skulpturer af Sir Jacob Epstein og en imponerende 23 meter høj altergobelin af Graham Sutherland lader et ekspressivt moderne formsprog komme til udtryk. Efter frokostpause i Coventry kører vi østpå til Peterborough. Iflg. Beda blev kirken og klosteret her grundlagt i 655 af folk med keltisk baggrund, og som udtryk for enhed med Rom og med ærkebispesædet i Canterbur y indviedes klosteret af ærkebiskop Deusdedit. I 870 kom vikingerne. Byens indbyggere og munkene søgte tilflugt i kirken; men vikingerne slog døren ind, dræbte alle de kom i nærheden af, stjal hvad de kunne bruge og brændte resten af. Det eneste, der endnu er tilbage over jordniveau fra det første kloster, er den såkaldte Hedda Stone i kirkens kor med Kristus, Maria og ti apostle fra o.780 og en sten med reliefudsmykning fra o.800. Efter overfaldet henlå stedet i ruiner i de næste ca. 100 år. I 1116 hærgedes byen af en voldsom brand, der bl.a. ødelagde den kirke, der var blevet opført i slutningen af 900-tallet. Allerede i 1118 var man klar til at påbegynde opførelsen af den klosterkirke, der stadig står. Ca. 120 år senere var den store romanske kirke færdig til indvielse. Så sent som 1496-1508 udvidedes koret mod øst med et ualmindeligt smukt ambulatorium med meget elegante viftehvælv. Da de store klostre opløstes på Henrik VIII’s bud i 1539, var kirken i Peterborough en af de seks, der kort tid efter hævedes til domkirkerang. I 1643 ødelagde Cromwells soldater alle kirkens glasmosaikker, statuer, korstole og højalteret. Få år senere blev klosteret og det såkaldte Lady Chapel revet ned. Vi overnatter i Peterborough. Tårnet på Jarrow kirke (illustration fra 1845) 6. dag. Torsdag 2. juli Efter morgenmad forlader vi Lincoln og kører sydvestpå til Coventry. 14. november 1940 blev Coventr ys middelalderlige katedral lagt i ruiner under 6 et tysk bombeangreb. Det var den eneste engelske katedral, der blev smadret under 2. Verdenskrig. Efter krigen besluttedes det, at lade ruinen stå til minde om krigen og dens ofre. I 1956 påbegyndtes opførelsen 7. dag. Fredag 3. juli Efter morgenmad forlader vi Peterborough og kører nogle få km. østpå til den ganske lille by Ely, hvor vi finder en af landets mest imponerende normannisk/gotiske kirker. I 673 grundlagde dronningen af Northumbria, Saint Etheldreda, et kloster her. Beda beskriver det som et nonnekloster; men det har vistnok været et dobbeltkloster med Saint Etheldreda som abbedisse. I 869 kom danskerne, dræbte munkene og nonnerne og efterlod bygningerne i ruiner. Først i 970 genopstod Ely som benediktinsk munkekloster. Med Vilhelm Erobreren fik man i 1081 en normannisk abbed, der straks lod en ny kirke opføre. 1109 godkendtes abbed Hervé le Breton som biskop af det nye bispedømme Ely. Det normanniske skib er stadig intakt men med flere senere tilføjelser. I begyndelsen af 1200-tallet tilføjedes et nyt indgangsparti, og o. 1240 udvidedes koret mod øst. I 1322 styr tede det normanniske korsskæringstårn og ødelagde de tilstødende bygningsdele. Derpå opførtes otte korsskæringspiller og et helt fantastisk lanternetårn af træ, der er konstrueret på en sådan måde, Canterbury-katedralen. at dets kolossale vægt ledes lodret ned i pillerne. Også klosteret i Ely opløstes i 1539, men da kirken ikke alene var klosterkirke men også katedral undgik den heldigvis nedrivning. Fra Ely går turen videre til den berømte universitetsby Cambridge, hvor vi efter en frokostpause besøger King’s College Chapel. Det domkirke-store kapel grundlagdes for kong Henrik VI som en del af det college, der var reserveret studerende fra Eton, der også var en af denne konges betydningsfulde institutioner. Grudstensnedlæggelsen fandt sted i 1446; men der kom til at gå næsten 100 år, før bygningen var helt færdig. Ved Henrik VIII’s død i 1547 fremtrådte kapellet stort set, som det gør i dag, dvs. som en af Europas fineste senmiddelalderlige bygninger med verdens største fanvaults og glasmosaikkunst på højeste niveau. Fra Cambridge kører vi til vort hotel i London. 8. dag. Lørdag 4. juli Lørdag formiddag besøger vi den kongelige kroningskirke Westminster Abbey. Det er muligt, at kirkens historie går helt tilbage til 600-tallet; men det sikre er, at kong Edward Bekenderen (1042-66) grundlagde et stort kloster her på det, der dengang var en ø i Themsen. Edward sondrede demonstrativt mellem byen Londons og landets styre. Westminster var den kongelige residens, og fra o. 1376 til 1547 mødtes The House of Commons sædvanligvis i abbediets kapitelhus eller i dets refektorium. I samme periode begravedes 8 af Englands konger og dronninger i kirken. Mindre end 200 år efter at Bekenderens Sankt Peters-kirke stod færdig, besluttede Henrik III (1216-72) at lade den nedrive for at bygge en ny i fransk gotisk stil. Inden kongens død var kor, tværskib og to fag vest for lektoriemuren færdige. Øst for højalteret rejstes et nyt monument for Saint Edward, og med tiden kom flere kongelige grave til omkring Edwards berømte valfartsmål. Den vestligste del af kirken inklusive de nedre dele af de to vesttårne stod først færdig i slutningen af 1300-tallet, og det er på den baggrund bemærkelsesværdigt, at man i alt væsentligt fuldførte byggeriet i den samme stil, som man havde anvendt under Henrik III. 1503-19 opførtes Henrik VII’s kapel øst for koret i en overdådig sengotisk stil med en nærmest kniplingsagtig udformning af de såkaldte pendant vaults, der synes at svæve i vægtløs tilstand over kongens grav. I kapellets sideskibe hviler dronning Elisabeth I (1558-1603) og Maria den Blodige (1553-58) samt Mary Stuart Queen of Scots, der var blevet henrettet i 1587. Hun begravedes i første omgang i Peterborough; men i 1612 lod James I hendes jordiske rester føre til Westminster Abbey. Indtil 1540 fungerede kirken og de omkringliggende bygninger som kloster; men herefter erstattedes abbeden med en provst og munkene med kanniker, og ikke desto mindre er man til den dag i dag blevet ved med at betegne stedet som ’abbey’. Det er provsten, ’the dean’, der bestemmer, hvem der kan begraves i Westminster Abbey. I katolsk tid var det kun kongelige og høje gejstlige. Fra Elisabeth I’s tid kom mange adelige til og fra 1700-tallet et stort antal forfattere, komponister, videnskabsmænd og andre kulturpersonligheder. Efter frokostpause mødes vi på Trafalgar Square for at se nærmere på udvalgte værker på et af verdens absolut bedste kunstmuseer, The National Gallery. Museet er resultat af en parlamentsbeslutning i 1824, og siden 1838 har samlingen haft til huse i William Wilkins monumentale bygning her midt i hjertet af det gamle britiske imperium. Siden er museet blevet udvidet i flere omgange, sidst med Robert Venturis ”The Sainsbury Wing”, der åbnede i 1991. Som sagt koncentrerer vi besøget i The National Gallery om et overskueligt antal udvalgte værker. Det drejer sig om malerkunst af bl.a. Botticelli, Mantegna, Giovanni Bellini, Leonardo da Vinci, Piero della Francesca, Raphael, Jan van Eyck, Hieronimus Bosch, Pieter Brueghel, Hans Holbein, Rembrandt, Turner, Trappeindgang, Canterbury-katedralen. 7 Claude Monet og Vincent van Gogh m.fl. Museet har fine faciliteter til en kaffepause, når det tiltrænges. 9. dag. Søndag 5. juli Efter morgenmad forlader vi London og sætter kurs mod rejsens sidste men bestemt ikke mindste programpunkt, Canterbury Cathedral. Den verdensberømte katedrals historie går tilbage til 597, da en af de syv angelsaksiske konger, Ethelbert af Kent, lod sig døbe af Sankt Augustin, der blev Canterburys første ærkebiskop. Før opførelsen af den endnu eksisterende domkirke har der ligget flere kirker på stedet. En af disse ødelagdes af danske vikinger i 1011, ved hvilken lejlighed ærkebiskop Alphege blev mishandlet til døde. Allerede i 1067, året efter slaget ved Hastings, nedbrændte den genopførte katedral, så da den første normanniske ærkebiskop, Lanfranc, skulle indsættes i 1070, måtte det foregå i midlertidige bygninger. Lanfranc, der kom fra den italienske by Pavia, lod straks opføre en ny kirke, der stod klar til indvielse allerede i 1077. Da den berømte Anselm i 1093 blev ærkebiskop af Canterbury, var endnu en italiener blevet ledende i den engelske kirke. Anselm, der hører til middelalderens store filosoffer / teologer, kom fra Aosta i det nordlige Italien nær grænsen til Schweiz. Fra hans tid stammer de to trappetårne på vestsiden af det østlige tværskib samt størstedelen af den store krypt med dens mange fascinerende kapitælskulpturer. Det store kor, han lod opføre til erstatning for Lanfrancs langt mindre, ødelagdes derimod ved en brand i 1174, hvorefter meget omfattende ombygninger og udvidelser startede. I mellemtiden var hele kristenhedens øjne blevet rettet mod Canterbury pga. én eneste begivenhed: Mordet på Thomas Beckett den 29. december 1170. Thomas havde været en glødende fortaler for den såkaldte ”gregorianske reform”, og han havde derfor arbejdet for en høj grad af kirkelig suverænitet og uafhængighed af konge- og kejsermagt. I den sammenhæng var Thomas blevet en torn i øjet på Henrik II, der opildnede en gruppe af sine riddere til at skaffe problemet af vejen. Fire af dem tog kongen på ordet og myrdede ærkebi- skoppen i det nordlige tværskib i hans egen domkirke, medens den sene eftermiddags tidebøn blev sunget i koret. Allerede i 1173 kanoniserede pave Alexander III den ærkebiskoppelige martyr, og Canterbury blev lynhurtigt et af kristenhedens allervigtigste pilgrimsmål. Umiddelbart efter branden i 1174 påbegyndtes som nævnt en meget omfattende ombygning af katedralen. Det skete i første omgang under ledelse af en fransk arkitekt, William af Sens, og derpå med William the Englishman som ledende bygmester. Resultatet var et af de første udtryk for engelsk fortolkning af tidlig fransk gotik. Fra denne tid stammer den østlige halvdel af den endnu stående bygning, dvs. hele koret, Trinity Chapel, Corona Chapel og det østlige tværskib. I slutningen af 1300-tallet fulgte en totalombygning af de vestlige dele bestående af hovedskib og sideskibe i den gotiske stil, der kaldes ”perpendicular”. Som følge af Henrik VIII’s tidligere omtalte brud med Rom og den derpå følgende nedlæggelse af klostervæsenet i England opløstes også benediktinerklosteret ved Canterbury Cathedral i 1540. Allerede to år forinden var Sankt Thomas’ helgenskrin blevet ødelagt og vognladninger af skatte fragtet bort. Den store rubin, som den franske konge Ludvig VII havde ofret til Thomas, blev sat i en tommelfingerring til Henrik som et symbol for kongens triumf over Kirkens magt. Sankt Thomas’ navn fjernedes fra den engelske kirkes officielle kalender, men mindet om ham lod sig ikke udrydde. Hen på eftermiddagen forlader vi Canterbur y for at køre til Heathrow Lufthavn, hvor vi kl. 19.00 går ombord i vort BRITISH AIRWAYS-fly og tager retning mod Danmark. Kl. 21.50 lander vi i Kastrup Lufthavn. Rejseleder: Hans Jørgen Frederiksen. Født 1950, mag.art. i kunsthistorie 1977. Er lektor i kunsthistorie ved Århus Universitet og varetager desuden en omfattende foredragsvirksomhed. Er forfatter til en lang række tidsskriftsar- tikler og bøger, bl.a. ”Troens Billeder”, bind 1 af Fogtdals ”Ny Dansk Kunst-historie”, ”Det levende lys. Billeder af Hildegards visioner”, ”Den katolske Kirke i kunstens spejl” og ”Kunst og religion fra Byzans til Per Kirkeby”. Desuden forfatter til et meget stort antal artikler i ”Den Store Danske Encyklopædi”. Hans Jørgen Frederiksen har ledet rejser til mange forskellige lande og har for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL været rejseleder på rejser i Italien (”Fra Latium til Lombardiet”, Sicilien, Firenze og ”Fra Venedig til Urbino”), Frankrig (”De nordfranske Katedraler”), Frankrig/Belgien (”Hertugernes Burgund og Flandern”), Spanien (”Madrid, Toledo, Avila og Segovia”), Grækenland (”Det byzantinske Grækenland”), Grækenland/Tyrkiet (”Det byzantinske Rige”), USA (”Verdenskunst i New York”) samt på rejserne ”Santiago de Compostella”, ”Fra Lucca til Bilbao” og ”Fra Canterbury til Rom”. Priser/Oplysninger: Pris: kr. 16.910,Prisen inkluderer: Flyrejse København-London-Edinburgh/ London-København. Halvpension - bestående af morgenmad og et hovedmåltid. Dog er dag 4, 7 og 9 med kvartpension. Bemærk venligst at der på 1. dagen blot serveres aftensmad, Overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk faglig rejseleder (Hans Jørgen Frederiksen). Dansk teknisk rejseleder. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter. Lokale afgifter og skatter. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.310,Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort „Det med småt“. PARK ALLÉ 5 5· DK-8000 ÅRHUS +45 · EMAIL: [email protected] PARK ALLÉ · DK-8000 ÅRHUSC C· TLF. · TLF. 8686 2020 12 12 00 00 · EMAIL: [email protected] Teknisk arrangør: IIS A/S (www.iis.dk) - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324) Registreret i Rejsegarantifonden 8
© Copyright 2024