1. No category

10:16
Side 67
T
E
L
01/05/09
6
A
P
I
Kontoplanen og
saldobalancen
K
Kapitel 6
1. Kontoplanen
Rengøring af lokaler – hvor er det nu det skal registreres henne? Hvad
med frimærker, kaffe til personalet og et nyt kasseapparat?
Du har nok flere gange i sidste kapitel været i tvivl om, hvilken konto
du skulle registrere et bestemt bilag på. For at undgå, at det bliver
tilfældigt, hvor en bestemt type bilag registreres fra gang til gang, udarbejder alle virksomheder en kontoplan, dvs. en plan for hvilke konti de
vil arbejde med og en konteringsvejledning, som beskriver, hvad der
skal registreres på den enkelte konto.
Kontoramme
En kontoplan er opbygget efter en bestemt struktur. I dette lærebogssystem er kontoplanen for handels- og servicevirksomheder opbygget
som vist i denne kontoramme:
Kontoramme
Resultatopgørelse:
Balance:
1. Nettoomsætning
11. Anlægsaktiver
2. Vareforbrug
12. Omsætningsaktiver
3. Andre eksterne omkostninger
13. Egenkapital
4. Personaleomkostninger
14. Gæld
5. Afskrivninger
141. Langfristet gæld
6. Renteindtægter
142. Kortfristet gæld
7. Renteomkostninger
Afslutning
21. Resultatopgørelse
22. Balance
Fig. 6.1 Kontoramme for handels- og servicevirksomheder.
67
Kapitel 6
01/05/09
6
10:16
Side 68
Kontoplanen og Saldobalancen
Kontoplan
Med udgangspunkt i kontorammen kan følgende kontoplan opbygges:
Kontoplan
Kontogruppe
R
e
s
u
l
t
a
t
o
p
g
ø
r
e
l
s
e
Kontonr.
Kontonavn
1. Nettoomsætning
1100
Varesalg (Samlekonto)
2. Vareforbrug
2100
Vareforbrug (Samlekonto)
3. Andre eksterne omkostninger
3100
3200
3300
3400
3900
Salgsfremmende omkostninger
Lokaleomkostninger
Kassedifferencer
Bilers driftsomkostninger
Øvrige omkostninger
4. Personaleomkostninger
4100
4200
Lønafregning
ATP-bidrag
5. Afskrivninger
5100
5200
Afskrivning på biler
Afskrivning på inventar
6. Renteindtægter
6100
Renteindtægter
7. Renteomkostninger
7100
Renteomkostninger
11. Anlægsaktiver
11120
11121
11130
11131
Biler
Akkumulerede afskrivninger på biler
Inventar
Akkumulerede afskrivninger på
inventar
12. Omsætningsaktiver
12110
12210
12220
12310
12320
12330
Varelager (Samlekonto)
Varedebitorer (Samlekonto)
Periodeafgrænsningsposter
Kasse
Bank
Giro
13110
13111
Kapitalkonto
Privatforbrug
14110
Langfristet lån
Kortfristet gæld
14210
14220
14230
14240
14250
14260
14261
14262
14290
Kassekredit
Varekreditorer (Samlekonto)
Skyldigt ATP-bidrag
Skyldigt AM-bidrag
Skyldig A-skat
Momsafregning
Købsmoms
Salgsmoms
Andre kreditorer (Samlekonto)
Afslutning
21000
22000
Resultatopgørelse
Balance
B
a 13.
l
a
n 14.
c 141.
e
142.
Egenkapital
Gæld:
Langfristet gæld
Fig. 6.2 Kontoplan for handels- og servicevirksomheder.
68
Kapitel 6
01/05/09
6
10:16
Side 70
Kontoplanen og Saldobalancen
I fig. 6.3 ser du et brudstykke af en mindre detailforretnings kontoplan.
Kontoplan
Konto
Navn
1010
1020
1030
1040
Omsætning
Salg, kolonial
Salg, frugt og grønt
Salg, mejeri
Salg, andet
1110
1120
1130
1140
Vareforbrug
Forbrug, kolonial
Forbrug, frugt og grønt
Forbrug, mejeri
Forbrug, andet
2110
2120
2130
2140
Reklameomkostninger
Annoncer og lignende
Restaurationsbesøg
Tobak, vin og spiritus
Gaver og blomster
2210
2220
2230
2240
2250
2290
Lokaleomkostninger
El og varme
Reparation og vedligeholdelse
Forsikringer
Ejendomsskatter
Rengøring
Andre lokaleomkostninger
Fig. 6.3 Brudstykke af en mindre detailforretnings kontoplan.
Kontoplanen i fig. 6.3 viser f.eks., at virksomhedens omsætning og
vareforbrug er opdelt på fire forskellige varegrupper.
4. Saldobalancen
En saldobalance er en oversigt over saldiene på samtlige konti i virksomhedens bogholderi.
Alle konti i bogholderiet skrives op under hinanden, og ud for hver
konto skrives den pågældende kontos debet- eller kreditsaldo. Når alle
saldiene er opført, sammentælles saldobalancens beløb i henholdsvis
debet- og kreditsiden. Sammentællingen skal give samme beløb i
70
Kapitel 6
01/05/09
10:16
Side 71
Kontoplanen og Saldobalancen
6
debet og kredit. Man siger at saldobalancen balancerer. Hvorfor tror
du, at sammentællingen skal give det samme beløb?
Nedenfor i fig. 6.4 vises et eksempel på en saldobalance:
Saldobalance pr. 31.01. 2009
Konto
Konto
Kontonavn
Kontonavn
1100
2100
3100
3200
3400
3900
6100
7100
11120
11130
12110
12210
12310
12320
13110
14220
14290
Varesalg
Vareforbrug
Salgsfremmende omkostninger
Lokaleomkostninger
Bilers driftsomkostninger
Øvrige omkostninger
Renteindtægter
Renteomkostninger
Biler
Inventar
Varelager
Varedebitorer
Kasse
Bank, folio
Kapitalkonto
Varekreditorer
Andre kreditorer
Debet
Debet
Kredit
Kredit
1.470.000
650.000
102.100
60.400
6.200
43.900
2.000
10.300
120.000
86.000
536.600
20.000
11.300
189.600
1.836.400
244.400
100.000
20.000
1.836.400
Fig. 6.4 Eksempel på saldobalance.
Der kan være flere formål med at udarbejde en saldobalance. Formålet kan være:
1. At undersøge, om saldoen og dermed regnskabet balancerer. Det
vil sige, at finde ud af om der i alt er blevet debiteret og krediteret
lige meget gennem en regnskabsperiode.
2. At få en oversigt over saldiene på virksomhedens konti på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret eller
3. At få en oversigt over saldiene på virksomhedens konti i forbindelse med regnskabsårets slutning. Denne oversigt danner baggrund
for en regnskabsmæssig afslutning og efterfølgende opstilling af
virksomhedens resultatopgørelse og balance.
71