1. No category

Fortællinger bag et
Fremtidigt Legeunivers for børn ved Himmelbjerget
26. maj 2013
Side 1
Den nordiske mytologi
Universet
I den nordiske mytologi var verden tredelt:
• Asgård (guderne)
• Midgård (menneskene)
• Udgård (jætterne)
Og så er der underverdenen, hvor det
myldrer med væsener i bjerge og høje. I
underverdenen ligger også dødsriget Hel.
Vejen til Hel går ”nedad og mod nord”, og
man må passere åen Gjall og Gjallarbroen.
Asgård er gudernes verden, der ligger i
himlen. I Asgaard står livstræet Ask Yggdrasil, og der findes borge, gårde og det
paradisiske Valhal - de faldne krigeres hal
og Odins bolig.
Midgård er menneskenes verden på jorden.
Midgård er den ordnede verden, kosmos,
som hele tiden trues af kaos fra bl.a. jætterne og Midgårdsormen.
Udgård er den del af verden, der ligger
yderst – længst borte fra Asgård og Midgård – og adskilt fra Midgård af et højt
hegn. Der lever Jætterne og deres kæmpemæssige konge Udgårdsloke.
Bifrost, Heimdal og Himmelbjerget
Asgård og Midgård forbindes af en bro
mellem Himlen og Jorden, Bifrost. Bifrost
er rød af ild, der forhindrer jætterne i at
komme op i himlen. Bifrost er også den
Bifrost. Fra Valhalla 1, Peter Madsen.
Kosmologien - udført af Kirsten Tind, Gyldendals leksikon om nordisk mytologi.
flygtige regnbue, og på Himmelsiden af
broen vogter Heimdal. Heimdals bolig er
Himmelbjerget.
Heimdal kan nøjes med mindre søvn end
en fugl, og både nat og dag kan han se
hundrede mil frem. Han kan høre græsset
gro på jorden og ulden på fårene. Han ejer
hornet Gjallarhorn, som kan høres over
hele verden, når han blæser i det.
Heimdal opfattes som menneskeslægters
stamfader og ophav til træl, karl (bonde)
og jarl. Dermed legitimeres menneskenes
standsinddeling.
Valhal - Odins bolig
Valhal har 540 rum, og der kan gå 800
krigere igennem porten ad gangen. Der er
borde og bænke, og brynjer og spyd indgår i udsmykningen. Taget et tækket med
skjolde, og geden Heidrun går på taget og
spiser af Yggdrasils blade.
Geden Heidrun giver fra sit yver mjød til
de faldne krigere i Valhal.
Yggdrasil
Yggdrasil - verdenstræet - går gennem
verdens tre planer: Himmel, jord og underverden. Øverst i træet sidder en ørn,
Side 2
og egernet Ratatosk piler og og ned ad
stammen for at så splid mellem ørnen og
dragen Nidhug, der gnaver i træets rødder.
Hjorten Eiktyrner æder af de nye skud.
Midgårdsormen
Midgårdsormen er barn af Loke og jættekvinden Angerbode og dens søskende er
Fenrisulven og dødsgudinden Hel. Odin
kaster ormen i havet, hvor den spænder
om alle lande og bider sig selv i halen. Det
er Thors opgave at stække Midgårdsormen.
Kosmos, Kaos og Ragnarok
Balancen mellem orden (kosmos) og uorden (kaos) er en evig balance i det store og
i det små. Kosmos skabes af Kaos. Kaos er
med til at sætte skub i verden, som ellers
ville falde i dvale af vellevned.
Kosmos vil på et tidspunkt gå under i Ragnarok - verdens undergang - der kan opfattes som en slags renselse, hvor alt nulstilles.
Ragnarok er ikke den endelige afslutning,
for jorden genopstår, og guder og mennesker skal færdes på ny. Et paradisisk
sted, Gimle, er det sted, hvor de lykkelige
skal leve evigt, når verden er fornyet efter
Ragnarok. Himmelbjergets politiske historie
Folkemøder og folkestyre
til folket, og mødet blev gennemført.
Kongen
I 1835 begyndte de første rådgivende stænderforsamlinger af ”oplyste mænd”, som
skulle hjælpe med at komme demokratiske
strømninger i forkøbet. Dermed var kimen
lagt til, at foregangsmænd begyndte at indkalde til møder og drøfte fremtiden.
Møderne på Himmelbjerget de følgende år
var medvirkende til, at kongen i 1848 nedsatte en Grundlovgivende Rigsforsamling.
For at modgå kaos valgte menneskene
konger, der administrerede hæren, udstak
regler i form af love og beskattede dem, der
dyrkede jorden og skabte værdier. Ejendomsretten til jord var lig med indflydelse
på kongernes beslutninger.
En af disse foregangsmænd var St. St.
Blicher, der i 1839 var hovedkraften bag et
folkemøde på Himmelbjerget.
En konge skulle passe på riget, så det ikke
blev løbet over ende af andre konger. Rigets
ydre grænser varierede med kongens militære styrke.
Og succesen var så stor, at Blicher ville gøre
møderne på bjerget til en tradition. Folkemøde nr. 2 på Himmelbjerget i 1840 var
nær blevet aflyst af den bonde, der ejede
stedet, men kongen købte Himmelbjerget
Kirken
Ved vikingetidens slutning kom impulser
udefra om en ny gudetro, og Danmarks
konge lod sig overbevise. De nordiske guder blev smidt på porten til fordel for den
kristne kirke, som sendte munke til Danmark, hvor de oprettede klostre og byggede
kirker.
Dannebrog falder fra Himlen. Chritian
August Lorentzen, 1809. Statens Museum
for Kunst. I mange år var Dannebrog
kongen og statsmagtens flag, og i 1833
kom der et direkte forbud mod, at private
måtte bruge Dannebrog. I forbindelse med
Treårskrigen 1848-51 flagede befolkningen
imidlertid med Dannebrog i udstrakt grad
og i 1854 blev forbudet ophævet.
Grundloven blev vedtaget i 1849 og er med
efterfølgende ændringer den dag i dag den
vigtigste lov for Danmark. Den bygger på
en række frihedsrettigheder bl.a. ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed,
religionsfrihed, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed.
Samfundets svageste grupper fik dog ikke
stemmeret. De 5 f ’er kom ikke med: Fallenter, folkehold, fjollede, fattige og fruentimmere.
Blicher-stenen – til minde om Steen Steensens Blichers folkemøder på Himmelbjerget fra 1839
I 1534 blev hertug Kristian valgt til konge over Jylland i Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye. I 1536
kunne han som konge af Danmark gennemføre reformationen
Kongen selv tog på korstog for kirkens sag
- og i begyndelsen af 1200-tallet var det ved
at mislykkes for den danske konge, da han
var i Estland. Men da Dannebrog med det
hvide kors på den røde dug ifølge traditionen faldt ned fra himlen, vendte krigslykken til den danske hærs fordel.
fra Himmelbjerget. Derpå var kongen ejer
af ca. halvdelen af Danmarks areal.
Enevælden
Kirken voksede sig op gennem middelalderen stor og indflydelsesrig og ejede til sidst
en tredjedel af Danmark.
I 1660 indførtes enevælden nærmest ved et
statskup. Det betød, at adelen ikke længere
valgte kongen og kunne afkræve ham en
håndfæstning. Fra nu af gik kongemagten i
arv (arvekongedømme).
Med hjælp fra de øvrige jordejere (adelen)
inddrog kongen kirkens jord, da han gennemførte reformationen i 1536 – et par år
efter kongevalget i Gl. Rye Kirke kun få km
Enevælden var i længden ikke det, som
folket ønskede. Så man tog ved lære fra udlandet, hvor folk krævede mere indflydelse
på kongernes handlinger.
Side 3
keborg, initiativ til en ny mødetradition
på Himmelbjerget – nemlig tilbagevendende grundlovsmøder. Da grundlovens
frihedsrettigheder senere kom under pres,
dannede Drewsen en komite til indsamlig af midler til et værn for grundloven. I
1875 var tårnet bygget på Himmelbjergets
top som et minde om grundloven og dens
giver, kongen.
Himmelbjertårnet bærer teksten : ”Til minde
om kongen – Frederik d. 7. – det danske
folks ven – Grundlovens giver”.
Ved efterfølgende grundlovsmøder blev
der opsat mindesmærker for nogle af de
vigtige personer og begivenheder i Grundlovens historie, Blicher, Tscherning, kvindernes valgret m.v.
Grundlovsmøder på Himmelbjerget
I 1925 opsattes Anton Rosens talerstol med
indskårne portrætter af de ni mænd, der
havde haft mest betydning for Himmelbjergmøderne, og navne på en lang række
kendte talere er skåret i talerstolen.
På 5 års dagen for grundlovens vedtagelse
tog et af medlemmerne af Rigsdagen,
papirfabrikant Michael Drewsen fra Sil-
Talerstolen
Kvindernes valgret blev indført med Grundloven af 5. juni 1915, og Kvinde-egen til højre for Blicherstenene på billedet blev plantet ved
et stort grundlovsmøde samme år. Træet er omgivet af en jernkæde på fire natursten. Billedhugger Elias Ølsgaards kvindesten yderst til
højre på billedet blev afsløret seks år senere og symboliserer en dansk kvinde.
Udskæringer på talerstolen
Side 4
Mindestenen over Anton Frederik Tscherning
Himmelbjergtårnet
Afgrænsning af nuværende legeplads
Omtrentligt aktivitetsområde for nyt
legeunivers
Eksisterende borde/bænke-sæt ved
legepladsen
Forslag til nye borde/bænke-sæt
Talerstolen
Rutschebaner
Midgård
Udgård
Gynger
Børnetalerstol
Børnetårn
Vipper
Mi
dg
ård
so
r
Svanehuset, eksisterende
Sandkasse
Ørneboden, eksisterende
me
Bifrost
n
Asgård
Heimdal
H.C. Andersen-bænken
Odin
0
25 m
Valhalla
Hotellet
Bjerghytten, turistinfo
Side 5