Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan Dansk 9. klasse Opstart: August 2013 Emne: Af jord er vi kommet Tema: Kulturen på heden – udsyn-indsigt Indholds – og målbeskrivelse For at forstå sig selv og sin fremtid, må man kende sin fortid. Et menneske skabes og formes i samspil med tid. Den tid, der er levet, den tid vi er en del af, og den tid vi rækker frem mod. Formålet med danskhæftet er, at både tekster og billeder kan være med til at belyse forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet, mellem egn og kultur samt menneskets nødvendige behov for frihed, identitet og længsel. Gennem arbejdet med disse vinkler er det formålet, at vi øger forståelsen for vores ophav, for hvad det vil sige at være herningenser, at være jyde, at menneske i en verden med en national fortid og en global fremtid. Der er mange måder at være menneske på – og mange måder at forholde sig til både fortid, nutid og fremtid! Samtidig skal vi konstant være opmærksomme på og være bevidste om, at det vi gør, har en betydning. Faglige mål: I forhold til skolens dansklæseplan og den tematiske vinkel, vil der blive fokuseret på følgende faglige områder: Det talte sprog at sammenligne forskellige meningsytringer at fremstille meninger og synspunkter på en så klar måde, at andre kan reflektere her over at sammenfatte og konkludere på mange forskellige synspunkter at redegøre for en sag på en objektiv måde og diskutere i forhold til fordomme og andre synsvinkler at resumere i forhold til formål at udtrykke fantasi, følelser, tanker og erfaringer i en sammenhængende form Det skrevne sprog at anvende grundregler for notatteknik at forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster at vælge genre i forhold til budskab at transformere en genre til en anden 1 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Læsning at videreudvikle læselysten og tilpasse læsestrategier i forhold til tekstens krav og formål med læsning, herunder nærlæsning, skimming og selektiv læsning at sammenligne forskellige genrer og forholde sig analytisk til hver enkelt at indsamle og vurdere kilder kritisk, udvælge data og genrer og sammenligne dem i forhold til mål og kvalitet Billedsprog at sammenligne oplysninger hentet i billeder med andre kilder at vurdere billeder og sammenligne billedsprogets virkemidler med andre udtryksformer at leve sig ind i billeder og koble det til egne erfaringer, forestillinger og visioner at analysere og fortolke ud fra givne opgaver og modeller Kropssprog at bruge kroppen bevidst i forhold til formidling og præsentationer at tolke kropssprog i forhold til psykologisk viden Sproglære at anvende hovedrubrikker og underrubrikker at eksperimentere med periode og sætningstyper, sætningsopbygning og finde de vigtigste sætningsled at være fortrolig med alle ordklasser og bøjningsformer Personlige mål: Undervisningsparathed. Have styr på materialer, kompendier og tidsplaner. Være seriøst indstillet til arbejdet. Sociale mål: Bidrage med engagement i de fælles dialoger og i det fælles arbejde. Være interesseret i at udvikle sig selv i samarbejde med andre. 2 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Bløde kompetencer: Det er altid målet, at der skabes et bredere læringsmiljø, der også betinget af både det sociale og det kulturelle miljø omkring os alle. Det indbefatter derfor kompetencer indenfor relationer, forandringer, læring og meninger! Disse bløde kompetencer svæver imellem alle linjer, alle kommentarer, alle former for værdsættelse og alle former for menneskelig kontakt. Arbejdsramme og struktur for hele skoleåret: Det tematiske arbejde vil naturligvis fylde meget i de tre ugentlige danskmoduler. Der vil og skal også blive brugt tid på de ”hårdere” danskfaglige områder såsom grammatik, læsning, analyse, fortolkning og forståelse. Vi vil løbende læse fælles romaner og længere tekster, der skal arbejdes med. Sideløbende vil der også være muligheder for at børnene kan udvikle deres skriftlige kunnen i form af mindre afleveringer. Værdsættelse: Alle former for arbejde – både individuelt og i mindre grupper – vil blive præsenteret for alle. Det medfører helt automatisk umiddelbare kommentarer fra både voksne og børn. Derudover vil der løbende blive stillet krav om, at børnene før og efter arbejdet med opgaverne evaluerer sig selv og formålet/udbyttet af deres indstilling. Eksempel på indholdsfortegnelse og opgaveoversigt Danskkompendiets indhold Vinkler på Titel Forfatter Genre Da kartoffeltyskerne kom… Fra bogen ”Skynd dig kom” Sagprosa Johan Frederik Vermehren Maleri/billedlæsning Hans Andersen Maleri/billedlæsning/fabulerende hedens kulturforståelse Hedestudie En jysk fårehyrde på heden Udslidt 3 Faglig læsning Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Brendekilde skrivning Sat ud Erik Henningsen Maleri/billedlæsning/fabulerende skrivning Hosekræmmeren Steen Steensen Blicher Novelle Analyse og fortolkning via dramatisering Trækfuglene Steen Steensen Blicher Digt Analyse Det store intet Dorthe Nors Erindring Analyse, interview og selvstændig skrivning I drift Poul Anker Bech Maleri/billedlæsning og analyse Samlæsning med Blicher og heden Landsbyer skal have hjælp til at dø Michael Rothenberg Udkanstdanmark er det vilde vesten Lars Trier Mogensen Artikellæsning og indholdsanalyse Selvstændig artikelskrivning Artikellæsning og indholdsanalyse Selvstændig artikelskrivning Sideløbende med det tematiske danskarbejde, arbejdes der med læsning og grammatiske regler i teori og praksis. 4 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk Eksempel på en lukket opgave 5 9. klasse Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 6 9. klasse Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Eksempel på en åben opgave Fabulerende fortælling til Erik Henningsen ”Sat ud” Hvide skyer Hun trådte ud i sneen. Knugede sig til sin mor. Hendes blik flygtede henover sneen og landede på to mænd, der stod og kiggede på dem, lige præcis så langt væk, at de bare kunne lade, som om de stod og snakkede, men så tæt på at de kunne høre hver gang, hun trådte den knasende sne ned med sine små fødder. De rettede lidt på deres jakker og deres smørrede smil nåede ikke helt deres øjne, da de så hendes blik. Hun rynkede brynene og lod sine øjne falde mod jorden. Hun hørte dem snakke videre, lidt højere end før. Det var jo ikke dem, der var blevet smidt ud. Mor trak hende længere ind til sig, og hun stirrede frem for sig. Møblerne. I den hvide sne. Lejligheden. Deres hjem. Hendes hage krøllede sig lige så stille sammen. Trak vejret tungt og iagttog, hvordan det blev til en lille hvid sky i luften. Hvordan den gjorde den alt for skarpe verden diset og gav den bløde kanter. Hun åndede ud igen og lod sig glide væk med skyen. Et sted langt væk hørte hun sin fars stemme. ”Hvordan kan De gøre, det ved os? Vi er ærlige mennesker, og vi vil kunne betale igen i næste måned. Jeg lover dem, Hr.” sagde far med en stemme, der dirrede af desperation. Hun spidsede sine knæ og knugede sin ene hånd. ”Jeg er ked af det, Hr. Der er desværre ingenting, jeg kan gøre,” sagde politimanden og sukkede. Han lod langsomt sit blik glide henover den snedækkede by. Far blev bare ved med at stirre på hans ansigt, men politimanden undveg hans blik. I stedet fløj det henover landskabet i lange, glidende træk og tøvede først lidt, da de nåede møblerne i den hvide sne. Hans blik stoppede et øjeblik ved hende, og så trak han blikket til sig, som om han havde brændt sig. Hev op i tasken og gav hurtigt far hånden og forsvandt med ryggen til. *** De vinterdage der fulgte efter, havde hun fortrængt, men da hun tretten år senere stod udenfor politimandens hus og kiggede på den gamle lejlighed, listede en tåre sig ud af hendes 7 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse øjenkrog. Kunne ikke længere rigtig huske, hvordan hendes mor og far så ud. Hun kunne ikke huske noget om nogle kanter og hårdhed i deres ansigt. De var disede som den hvide sky, hun pustede ind på de frostbelagte lejlighedsvinduer. Et barneansigt gloede ud på hende, og hun trak sig hurtigt væk. Hendes forældre var, som hun ville have dem. Hun skulle ikke græde mere nu, for kun en åndssvag græder over at forsvinde i hvide, varme skyer. Hun trak den sorte frakke tættere om sig. Politimanden havde sagt, at hun skulle være hjemme klokken 18, så hun begyndte at trave ned mod hans lejlighed – og det eneste hjem, der stadig var skarpt. Selvom det efterhånden faktisk var begyndt at få bløde hjørner. Hun kiggede en sidste gang tilbage på lejligheden og satte så i løb mod politimandens. Hendes trin knasede i sneen. Eksempel på evaluering med et barn Eksempel på evaluering med en klasse/et forløb I forbindelse med arbejdet med novellen ”Hosekræmmeren” er der arbejdet med forskellige dramaopgaver i form af dramatiske tableauer ud fra et tilfældigt valgt sted i teksten, i form af dialogspil i mindre grupper omkring videredigtning på handling, samt monologoptagelse på de enkelte aktørers refleksion om ægteskabet mellem Cecilia og Mads Egelund. Evaluering af forløbet med klassen: Muligheden for at arbejde med tableauerne gjorde, at man skulle kende teksten godt, for at kunne gætte sig frem til optrinnet i fortællingen. Det gav en øget opmærksomhed på alle adjektiverne (stemninger og følelser) i teksten. 8 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Når man skal dramatisere eller skrive monolog får man mere viden om sproget og den måde Blicher brugte det på. Drama giver mulighed for indlevelse, så forstår man bedre personerne i teksten. Man blev mere opmærksom på hvad der sker i historien. Man blev overraket over, at man også i gamle tekster skrev om noget, der næsten kunne ske i dag. Man har fået en større forståelse for den tid, novellen foregår. Egen evaluering af undervisningsplan Der er arbejdet med og udviklet øget bevidsthed om følgende markerede punkter: at anvende grundregler for notatteknik at forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster at vælge genre i forhold til budskab at transformere en genre til en anden Læsning at videreudvikle læselysten og tilpasse læsestrategier i forhold til tekstens krav og formål med læsning, herunder nærlæsning, skimming og selektiv læsning at sammenligne forskellige genrer og forholde sig analytisk til hver enkelt at indsamle og vurdere kilder kritisk, udvælge data og genrer og sammenligne dem i forhold til mål og kvalitet Billedsprog at sammenligne oplysninger hentet i billeder med andre kilder at vurdere billeder og sammenligne billedsprogets virkemidler med andre udtryksformer at leve sig ind i billeder og koble det til egne erfaringer, forestillinger og visioner at analysere og fortolke ud fra givne opgaver og modeller 9 Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 9. klasse Kropssprog at bruge kroppen bevidst i forhold til formidling og præsentationer at tolke kropssprog i forhold til psykologisk viden Sproglære at anvende hovedrubrikker og underrubrikker at eksperimentere med periode og sætningstyper, sætningsopbygning og finde de vigtigste sætningsled at være fortrolig med alle ordklasser og bøjningsformer Personlige mål: Undervisningsparathed. Have styr på materialer, kompendier og tidsplaner. Være seriøst indstillet til arbejdet. Sociale mål: Bidrage med engagement i de fælles dialoger og i det fælles arbejde. Være interesseret i at udvikle sig selv i samarbejde med andre. Bløde kompetencer: Det er altid målet, at der skabes et bredere læringsmiljø, der også betinget af både det sociale og det kulturelle miljø omkring os alle. Det indbefatter derfor kompetencer indenfor relationer, forandringer, læring og meninger! Disse bløde kompetencer svæver imellem alle linjer, alle kommentarer, alle former for værdsættelse og alle former for menneskelig kontakt. 10
© Copyright 2024