Effektiv Landbrug
Onsdag den 26. juni 2013 Side 7 KVÆGPRODUKTION KVÆGFOKUS Kontakt: Tenna Bang [email protected] 61 55 15 87 Bag silobyggeriet står byggeleder Johnny Grøndal Kristensen(tv) fra Lars Pedersen & Søn, Mogens Esbensen fra PP Nordica Danmark ApS og mælkeproducent Bjørn Borup (th), som skal bruge siloerne til græsensilage. (Fotos: Tenna Bang) Plastfibre erstatter netarmering Beton med plastfibre erstatter netarmering og holder tilmed bedre, mener forhandleren, som bruger plastfibre til flere typer landbrugskonstruktioner. AF TENNA BANG PP Nordica Danmark ApS har forhandlingen af plastfibre i Skandinavien for det engelske firma Adfil. Plastfibre, som erstatter det traditionelle netarmering, og bruges blandt andet til tanke, kanaler, maskinhuse, uden- dørsarealer, fundamenter og til plansiloer. Hos mælkeproducent Bjørn Borup ved Nibe er to plansiloer på hver 11,5 x 54 meter ved at blive støbt i flydebeton med plastfibre. Alt støbes på stedet. - Til de »in-Sito-støbte« (støbte på stedet, red.) vægge, som er støbt af en C35 aggressiv flydebeton bruges der fire kg S300 plastfibre pr. kubikmeter beton, fortæller Mogens Esbensen, som har arbejdet i landbrugsbranchen i flere år og siden april ved PP Nordica Danmark ApS. Virksomheden har stået for Plastfibre skader ikke koen Mælkeproducent Bjørn Borup, som netop har fået bygget to plansiloer af beton med plastfibre, er lidt bekymret for, hvad der sker, hvis en ko får plastfibre ned i vommen. - Jeg mener med godt samvittighed at kunne sige, at fibrene ikke skader dyrene. Plastfibrene har tidligere været med i et forsøg på Foulum, hvor man skulle undersøge køernes tarmflora, efter forskellige fodringer. Nogle af køerne fik her plastfibre, som var klippet midt over. Efterfølgende blev køerne slagtet, og man fandt ingen fibre i mave-tarm regionen, fortæller Mogens Esbensen fra PP Nordica Danmark ApS. Ligeledes har dyrlæge Henrik Læssøe Martin fra Videncentret for Landbrug tidligere udtalt, at plastfibrene ikke udgør nogen risiko for dyrene. teba alle nødvendige beregninger omkring silobyggeriet, samt leveret plastfibrene, som er blevet iblandet betonen på betonværket inden det blev leveret ved Bjørn Borup. Til bunden af køresiloerne er der brugt den samme type beton, som er støbt i en tykkelse på 120 millimeter med fem kg plastfibre pr kubikmeter. Stærkere konstruktion De små plastfibre som ligger i betonen er cirka 45 millimeter lange og har et tværsnit på 1,2 x 0,75 millimeter. - Ved at bruge fiberbeton frem for almindelig beton med netarmering sikrer man sig overordnet en bedre kvalitet af konstruktionen, idet man er sikker på at fibrene, som fungerer som armering, er til stede i den rette mængde og på det rette sted. Fibrene fungerer som et tre dimensioneret armeringssystem, der arbejder i hele betonkonstruktionens tykkelse, og det gælder både overside og underside af betontværsnittet, forklarer Mogens Esbensen. Lodret stålarmering Foruden fibrene som armering i siloen er der stålarmering i bunden af væggene. Stålarmeringen står som lodrette stænger, og føres ud i bunden af siloen også. Væggene er 300 millimeter tykke i bunden og to meter højde. De er støbt på stedet med flydebeton som er hældt i en støbeform af entreprenør Lars Pedersen & Søn A/S. - En væg er støbt over to omgange, fordi formene ikke er lange nok til en hel væg, fortæller byggeleder Johnny Grøndal Kristensen. Fuger reducerer risiko for revner Betonvæggene har for hver 6. meter en gummifuge, hvilket gør, at hvis der skulle komme en revne i væggen, så vil den sætte sig i fugen og ikke skade betonvæggen. Det vigtigste for at en silo, der er støbt på stedet, bliver en succes, er nemlig at betonen kan arbejde. Derfor skærer entreprenøren også inden for det første døgn, en fuge på tværs i bundpladen mellem fugerne i betonvæggene. Støbt flere ting med plastfibre Betonsiloen bundplade pudses til sidst så man undgår at fibre stikker op af betonen. Og siloen ligger minimum 28 dage, inden man bør begynde at fylde foder i den. De to siloer skal ved mælkeproducent Bjørn Borup anvendes til græsensilage og for ham var betonsiloer med plastfibre den rigtige løsning. - Bunden herude er af svingene kvalitet, så derfor turde jeg ikke brug asfalt da det knækker nemmere, samtidig synes jeg at det prismæssigt var i orden og for mig at se, så burde det kunne holde bedre med fiber beton end almindelig beton, siger Bjørn Borup. Ud over de to siloer har Bjørn Borup fået støbt bundpladen til en 4.000 kubikmeter stort gylletank med plastfibre efter PP Nordicas anvisning. [email protected] telefon 61 55 15 87 Tydelig bedring i celletal Inden mælkeproducent Bjørn Borup fik sit græsensilage i plansiloer lå det i markstakke. Byggeleder Johnny Grøndal Kristensen fra Lars Pedersen & Søn og mælkeproducent Bjørn Borup kigger på det færdige resultat. En nypudset plansilo, som nu bare skal hærde. - Vi havde noget græs som lå på beton, og da vi begyndte at bruge det i stedet for det i markstakke, faldt celletallet markant. Herefter skulle vi tilbage og bruge det sidste i en markstak og med det samme steg celletallet igen, fortæller Bjørn Borup. Han forventer sig meget af de nye siloer, foruden fald i celletallet venter han også en arbejdslettelse, når alt foder er i siloer på beton, tæt på ejendommen. teba
© Copyright 2024